Sundhedskoordinationsudvalget nedsatte i 2018 en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde en aftale mellem de kommunale akutfunktioner i regionen, regionens hospitaler, 1813 og praktiserende læger om samarbejdet vedrørende forløb, kommunikation med og henvisninger til de kommunale akutfunktioner, herunder fastlæggelse af det lægefaglige behandlingsansvar.

Arbejdet med aftalen har været pauseret siden primo 2019, da det ikke har været muligt at opnå enighed mellem parterne om honorering af de praktiserende læger for deres opgaver i relation til de kommunale akutfunktioner.

Praksisplanudvalget i Region Midtjylland har på møde 27. maj 2019 godkendt en samarbejdsaftale om rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. Indholdet i aftalen adskiller sig ikke væsentligt fra det aftaleudkast arbejdsgruppen i Region Hovedstaden har udarbejdet. 

Praksisplanudvalget i Region Midtjylland godkendte samtidig en aftale om forsøgsordning om honorering af praktiserende læger ved kommunikation/rådgivning om patienter tilknyttet kommunale akutfunktioner. Det centrale i aftalen er, at lægerne kan honoreres for den kommunikation (mundtligt og skriftligt), der finder sted mellem kommunens akutfunktion og lægen før, under og efter akutfunktionens kliniske vurdering af patienten.

Begge aftaler fra Region Midtjylland er vedlagt som bilag.

Det foreslås, at parterne beslutter at genoptage arbejdet med en samarbejdsaftale og honoreringsaftale om kommunale akutfunktioner med inspiration fra løsningen i Region Midtjylland.

Det er aftalt i Sundhedsaftale 2019-2023, at arbejdet med de tre fokusområder og de i alt seks mål, som indgår i aftalen, skal igangsættes gennem temadrøftelser i Sundhedskoordination­sudvalget.

Formålet med temadrøftelserne er, at der opstilles klare politiske pejlemærker for det videre arbejde med aftalens fokusområder og mål. Det skal være tydeligt for alle, hvad der ønskes opnået. Herunder skal arbejdet med fokusområderne understøtte Sundhedsaftalens bærende principper om bl.a. helhedssyn, brugerinvolvering og samme høje kvalitet.

Den administrative styregruppe for Sundhedsaftalen har henover foråret drøftet, hvordan temadrøftelserne bedst tilrettelægges. Afsættet for drøftelserne har været, at temadrøftelserne skal tilrettelægges sådan, at mulighederne for grundige drøftelser og bred involvering fremmes. Samtidig er der brug for en forholdsvis hurtig igangsætning af arbejdet med alle tre fokusområder. Derfor foreslås, at:

• En temadrøftelse kan afvikles over flere møder. Herved kan første del af temadrøftelsen (møde 1) have fokus på inspiration/viden og indledende dialog, mens andel af temadrøftelsen (møde 2) vil have fokus på valg af pejlemærker.

• Der kan være flere temadrøftelser på et møde. For at sikre god tid til den enkelte temadrøftelse forslås, at Sundhedskoordinationsudvalgets møder i 2020 planlægges således, at de kan forlænges fra 2 til 3 timer.

• Samordningsudvalg, patientinddragelsesudvalg samt andre brugerrepræsentanter, fagpersoner og forskere inddrages som udgangspunkt i forberedelsen af den enkelte temadrøftelse.

   

• Fokusområderne tages op på temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget gennem hele aftaleperioden. Dvs. at der bliver flere runder med temadrøftelser. Sundhedskoordinationsudvalget får på den måde mulighed for at følge op på og bygge ovenpå de pejlemærker, der aftales på de forudgående temadrøftelser.

Med afsæt i ovenstående ramme foreslås følgende tidsplan for den første runde af temadrøftelser, som foreslås afholdt i perioden 2. halvår 2019 – 1. halvår 2020.

* Mødekalender for 2020 drøftes på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 9. oktober 2019

Baggrund

Tværsektoriel kommunikation og deling af relevante informationer er basisforudsætninger for gode og sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Gennem de seneste 10 år er der implementeret en lang række elektroniske meddelelsestyper og aftaler om, hvordan der skal kommunikeres mellem sektorerne i forbindelse med indlæggelser og udskrivelser af borgere, som har brug for opfølgende indsatser i kommunen (se vedlagt bilag). Disse meddelelsestyper og kommunikationsaftaler har i stort omfang bidraget til at forbedre kommunikationen, og der skal fortsat arbejdes med at videreudvikle og styrke de nuværende platforme og aftaler om tværsektoriel kommunikation - herunder opdatering af Fælles Medicin Kort.

Derudover er der på tværs af sektorerne behov for at få adgang til flere relevante informationer om konkrete patientforløb, og der ønskes derfor bedre muligheder for deling af data. Som led heri kan etablering af SP-link være et godt skridt på vejen, selvom løsningen formentlig ikke vil dække alle behov.     

SP-Link er en teknisk løsning, som kan være et supplement til de nuværende kommunikationsformer. Løsningen kan give kommunerne adgang til relevante og tidstro informationer. Brugen af SP-link kræver oplæring, og personalets viden om, hvordan de orienterer sig i patientens journal via SP-link, skal løbende vedligeholdes. Derfor er det vigtigt med en regelmæssigt brug af funktionen. Det vurderes derfor, at SP-link primært vil være relevant for sundhedsfagligt personale i kommunerne, som står for pleje og/eller træning af borgere, der har komplekse pleje og/eller træningsbehov.

Afprøvning af SP-link  

Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune har på et møde den 12.  juni 2019 drøftet muligheder for at afprøve SP-Link i en kortere periode med henblik på at indhente flere erfaringer, som kan danne grundlag for en evt. beslutning om en større udrulning af løsningen.  

Der var enighed om at gå efter et enkelt set-up i afprøvningsperioden med afprøvning af SP-link på kommunale akutpladser og midlertidige pladser i de to kommuner. I senere faser vil andre enheder også kunne blive omfattet, fx specialiserede genoptræningsenheder.

Inden der kan iværksættes en afprøvning af SP-link, skal der ske en yderligere afklaring af en række forhold, blandt andet i relation til datasikkerhed, sundhedsloven, persondataforordningen samt teknisk og organisatorisk implementering. Parterne var enige om at afklare disse spørgsmål i et samarbejde, og udarbejde en samlet beskrivelse af rammerne for afprøvning af SP-link. Dette arbejde forventes at blive færdigt på den anden side af sommeren. En foreløbig vurdering er, at selve afprøvningen vil kunne starte op i 4. kvartal 2019.

Sundhedskoordinationsudvalget vil blive orienteret om status på arbejdet på udvalgets møde den 9. oktober 2019.