Det indstilles:
at Sundhedskoordinationsudvalget godkender den foreliggende dagsorden som grundlag for mødets afvikling.
Udvalgets beslutning:
I Sundhedsaftalen fremgår det, at arbejdet med aftalens 3 fokusområder skal igangsættes med temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget.
Denne temadrøftelse er den første af 2 drøftelser om Sundhedsaftalens fokusområde: Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom. På udvalgets møde den 27. marts 2020 vil temadrøftelsen blive fulgt op af en ny drøftelse med prioritering af de politiske pejlemærker, der skal sætte retning for det tværsektorielle samarbejde om ældre og borgere med kronisk sygdom.
Formålet med nærværende temadrøftelse er, at udvalget får en indledende politisk dialog om ønsker og forventninger til udviklingen af fokusområdet. Som optakt til drøftelsen er der 6 korte oplæg.
Det indstilles:
at Sundhedskoordinationsudvalget har indledende drøftelse af ønsker og forventninger til det videre arbejde med Sundhedsaftalens fokusområde "Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom".
Udvalgets beslutning:
Sundhedsaftalens fokusområde "Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom" har 2 mål
De 2 mål er valgt ud fra, at borgere med en eller flere kroniske sygdomme har behov for en sammenhængende indsats og, at ældre, syge borgere ofte har behov for en tidlig og mere koordineret indsats.
Input til temadrøftelsen
Som forberedelse til temadrøftelsen har de somatiske samordningsudvalg givet input til hvilke overordnede emner, der bør tages fat i indenfor det tværsektorielle samarbejde om ældre og borgere med kronisk sygdom. Disse input er suppleret og kvalificeret på en workshop med brugerrepræsentanter, fagpersoner og forskere fra almen praksis, kommuner, hospitaler og 1813. Emnerne indkredser hvilke områder, der bør arbejdes videre med, hvis vi skal nå de to mål, der indgår i sundhedsaftalens fokusområde om ældre og borgere med kronisk sygdom.
Samlet set peger input fra samordningsudvalgene og workshoppen på følgende, overordnede forudsætninger for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis, kommuner, hospitaler og 1813 i forhold til ældre og borgere med kronisk sygdom:
I skemaerne nedenfor ses et kort resume af de foreslåede emner inklusiv nogle vigtige pointer, som uddyber og perspektiverer emnerne. I vedlagte notat gives der en mere grundig beskrivelse af emner og tilhørende pointer.
Mål: Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres ønsker og behov
Emne | Vigtige pointer |
Beslutninger tages på baggrund af, hvad der er vigtigst for borgeren | Der er behov for en personcentreret tilgang med differentierede tilbud til borgere med flere kroniske sygdomme
Borgere med flere kroniske sygdomme skal henvises til de tilbud, de har behov for
|
Kommunikation og tværsektorielt samarbejde | Der skal være udveksling af relevant viden og data, som understøtter oplevelsen af en samlet indsats hos borgeren
|
Mål: Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst
Emne | Vigtige pointer |
Beslutninger tages på baggrund af, hvad der er vigtigst for borgeren
| Ældre syge borgere har forskellige behov afhængig af alder, sygdomsstadie, aktuel behandling, funktionsniveau, netværk mv.
Der skal måles på det, der har værdi for borgeren
Personcentreret, tværsektorielt samarbejde kræver mere fokus på borgeren og mindre fokus på specialer og sektorgrænser
|
Samarbejde om akut opstået/forværring af sygdom | Almen praksis og kommunerne har behov for adgang til specialiseret lægefaglig rådgivning på hospitalerne
De rette kompetencer skal være til stede på det rette tidspunkt i forløbet |
Øget samarbejde om udskrivelse til det rette tilbud
| Rammerne skal understøtte borgernes behov for koordinerede udskrivningsforløb
Overgangen fra hospitalet til eget hjem skal være sikker og tryg
|
Ud over ovennævnte emner har samordningsudvalgene og brugerrepræsentanter, fagpersoner og forskere fra almen praksis, kommuner, hospitaler og 1813 peget på, at palliation og fælles ansvar for borgeren i den sidste tid er vigtige emner at samarbejde om at videreudvikle.
Program for temadrøftelsen
Der er samlet afsat 1 time og 30 minutter til temadrøftelsen om fokusområdet 'Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom'.
Som inspiration for udvalgets drøftelse indledes der med 6 oplæg á 5 min. om det tværsektorielle samarbejde om ældre og borgere med kronisk sygdom. Oplæggene giver eksempler på udfordringer og muligheder i samarbejdet om ældre og borgere med kronisk sygdom set fra samordningsudvalgenes og almen praksis´s perspektiv samt erfaringer fra udvalgte tværsektorielle projekter, som omfatter målgruppen. Oplægsholderne vil være til stede under hele temadrøftelsen.
Der indledes med to oplæg fra henholdsvis Samordningsudvalg Syd og Samordningsudvalg Nord om, hvad der fylder i det tværsektorielle samarbejde, herunder hvilke muligheder og udfordringer samordningsudvalget ser, det vil være vigtigt at tage fat på.
Det tredje oplæg omhandler almen praksis’ syn på erfaringer, muligheder og udfordringer i det tværsektorielle samarbejde om ældre og borgere med kronisk sygdom.
De næste 3 oplæg er fra udvalgte tværsektorielle projekter:
- Erfaringerne med at fremme samarbejde og sammenhæng på tværs af sektorer i forhold til borgere med type 2 diabetes i projektet 'TværSam'.
- Erfaringer og udfordringer med det tværsektorielle projekt 'Sikker Sammenhæng' med fokus på, hvordan Københavns Kommune har arbejdet videre med projektets resultater.
- Erfaringer med løsninger og udfordringer i samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis i relation til de midlertidige pladser, som er gjort i projekt 'Tværsektoriel Stuegang'.
Den Tværsektorielle strategiske styregruppe (TSS) udarbejder på bagggrund af temadrøftelserne udkast til politiske pejlemærker.
Sundhedskoordinationsudvalget skal på møde den 27. marts 2020 følge op på temadrøftelsen og prioritere de politiske pejlemærker, der skal sætte retningen for det videre arbejde med at udvikle fokusområdet.
Det er aftalt i Sundhedsaftalen, at arbejdet med aftalens tre fokusområder skal igangsættes gennem temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget.
Denne drøftelse er den anden af to temadrøftelser om Sundhedsaftalens fokusområde: Sammen om børn og unges sundhed.
Formålet med drøftelsen er, at udvalget prioriterer de politiske pejlemærker, som skal sætte retning for det videre arbejde med fokusområdet.
Forslagene til pejlemærker er udarbejdet på baggrund af den første temadrøftelse om dette fokusområde, som udvalget havde den 9. oktober 2019.
Det indstilles;
at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter og prioriterer forslag til pejlemærker for arbejdet med Sundhedsaftalens fokusområde "Sammen om børn og unges sundhed".
Udvalgets beslutning:
Sundhedsaftalens fokusområde ”Sammen om børn og unges sundhed” har to mål:
Sundhedskoordinationsudvalget havde på mødet den 9. oktober 2019 den indledende temadrøftelse om Sundhedsaftalens fokusområde "Sammen om børn og unges sundhed ", hvor udvalget drøftede ønsker og forventninger til det videre arbejde med de to mål under dette fokusområde.
Drøftelsen tog afsæt i oplæg og et baggrundsmateriale, hvor bl.a. samordningsudvalg havde bidraget med input til beskrivelser af en række emneområder inden for fokusområdet, hvor der er særligt stort behov for at videreudvikle det tværsektorielle samarbejde.
Den Tværsektorielle strategiske styregruppe har på baggrund af de politiske drøftelser den 9. oktober 2019, udarbejdet forslag til 7 mulige pejlemærker for det videre arbejdet med de to mål under fokusområdet.
Forslag til pejlemærker:
Mål (A): Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres ressourcer og behov.
| |
Nr. | Forslag til pejlemærker: |
A1 |
Der udvikles et fælles sprog for vurdering og kategorisering af sårbare gravide og småbørnsfamilier.
|
A2 |
Den tværsektorielle kommunikation på svangreområdet skal systematiseres og styrkes med særligt fokus på sårbare gravides behov og ønsker.
|
A3 |
Pejlemærke: Alle sårbare gravide, herunder gravide i mental mistrivsel, tilbydes mulighed for at deltage i tværsektorielle fødsels- og familieforberedende tilbud.
|
Mål (B): Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide
| |
Nr. | Forslag til pejlemærker: |
B1 |
Brugen af veldokumenterede metoder til behandling af børn med mental mistrivsel i nærmiljøet skal understøttes.
|
B2 |
Samarbejdet skal styrkes mellem almen praksis og kommunernes pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) om henvisning af børn og unge i mental mistrivsel, der vil have gavn af udredning og/eller behandling i nærmiljøet.
|
B3 |
Mulighederne skal undersøges for et tættere tværsektorielt samarbejde om opsporing af børn med mental mistrivsel i første leveår.
|
B4
| Bedre tværsektorielt samarbejde om unge mellem 15 – 25 år, der viser tegn på mental mistrivsel |
Der er i bilag 1 vedlagt korte beskrivelser af de 7 forslag til pejlemærker. Under hvert forslag gives en beskrivelse af baggrunden for pejlemærket og en beskrivelse af hvordan, der vil blive arbejdet med pejlemærket. Derudover indgår en overordnet vurdering af, hvorvidt arbejdet med pejlemærket kan have økonomiske konsekvenser for kommunerne, hospitalerne og/eller almen praksis.
Arbejdet med følgende to forslag til pejlemærker, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser: A1) Der udvikles et fælles sprog for vurdering og kategorisering af sårbare gravide og småbørnsfamilier og A2) Den tværsektorielle kommunikation på svangreområdet skal systematiseres og styrkes med særligt fokus på sårbare gravides behov og ønsker.
De øvrige fem forslag til pejlemærker kan derimod alle have økonomiske konsekvenser, idet pejlemærkerne enten indeholder forslag om etablering af nye fælles tilbud eller indeholder forslag om afdækning af behov for etablering af nye indsatser og tilbud.
Vurderinger af de økonomiske konsekvenser vil indgå som en del af arbejdet med konkretiseringen af de enkelte forslag til pejlemærker. Først når pejlemærkerne er konkretiseret træffes beslutninger om implementering af nye indsatser og tilbud.
Prioritering af pejlemærker
Den Tværsektorielle Strategiske Styregruppe vurderer, at det kan være relevant at arbejde med alle 7 pejlemærker, idet alle pejlemærkerne peger ned på områder, hvor der er eller kan være særlige behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om børn og unges sundhed.
Samtidig er det vigtigt, at der arbejdes fokuseret med pejlemærkerne. Det foreslås derfor, at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter forslagene til pejlemærker og på den baggrund træffer beslutning om, hvilke pejlemærker der prioriteres højst.
Den Tværsektorielle strategiske styregruppe igangsætter arbejdet med de pejlermærker, der prioriteres højst og udarbejder en plan for, hvordan der vil blive fulgt på arbejdet med pejlemærkerne.
Den politiske opfølgning på arbejdet med pejlemærkerne vil ske i forbindelse med udvalgets kommende temadrøftelser om fokusområdet sammen børn og unges sundhed. I forbindelse hermed vil der også være drøftelser om behov for justeringer i pejlemærkerne og/eller drøftelser om behov for nye pejlemærker inden for fokusområdet.
Henvendelse fra Høje-Tåstrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune har den 3. december 2019 rettet henvendelse til Regionsrådsformanden, idet kommunen ønsker at der bliver indgået en aftale om ansvar og finansiering i forhold til borgere, der på grund af fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, har behov for ledsagelse til hospitalsbehandling.
Høje-Taastrup kommune har anmodet om at sagen tages op i Sundhedskoordinationsudvalget. Henvendelsen vil blive sat på dagsorden på Sundkoordinationsudvalgets næste møde, der afholdes den 27. marts 2020.
Forslag til Samarbejdsaftale om henvisning til rygestop
Der er udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen om henvisning til rygestop.
Forslaget har været i administrativ høring i kommunerne og forventes godkendt i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe den 13. december 2019. Der planlægges efter, at KKR Hovedstaden d. 7. februar 2020 drøfter og godkender aftalen med henblik på tiltrædelse i de enkelte kommuner.Sundhedskoordinationsudvalget orienteres om indholdet i aftalen på udvalgets møde 27. marts 2019. Der stilles mod, at aftalen kan træde i kraft 1. maj 2020.
Tomt indhold
-