Erhvervs- og vækstudvalget skal i budget 2017 være med til at indfri de opstillede politiske mål på det regionale udviklingsområde. Forretningsudvalget har i januar 2016 vedtaget et råderum på 5-10 mio. kr. til nye initiativer til det formål.

 

Der er fremsat 29 forslag i alt, heraf 23 forslag fra medlemmerne i miljø- og trafikudvalget samt i erhvervs- og vækstudvalget og 6 forslag fra administrationen. Der er i alt fremsat forslag for 115 mio. kr. hvilket overstiger det råderum, der er besluttet af forretningsudvalget i væsentligt omfang.

 

I bilaget (1) er først en oversigt over forslagene fordelt på erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget. Af oversigten fremgår det også, om forslagene finansieres af midler fra regional udvikling eller af sundhedsmidlerne (knyttet til regional udvikling). De forslag, som foreslås finansieret af begge finansierings"kasser" er anført to gange på oversigten, så man kan se fordelingen af midler mellem de to kasser.

 

Oversigten efterfølges af de uddybende forslag.

 

Der er kommet et politisk ønske om at kunne prioritere brug af uforbrugte midler i slutningen af et budgetår. Forslag til initiativer til udmøntning via prioriteringspuljen skal derfor kunne effektueres hurtigt (fx indkøb) og/eller have begrænset varighed (fx ét år). Denne prioriteringspulje vil blive en del af de kommende budgetforhandlinger.

 

Der er mulighed for at få kvalificeret de allerede fremsatte forslag yderligere inden de sendes til forretningsudvalget. Fristen for ønsker hertil er mandag den 6. juni 2016. Administrationen fremsender derefter forslag til forretningsudvalget til brug for de videre forhandlinger. Det vil fremgå af forslagene, hvorvidt der er opnået enighed i udvalgene og/eller hvem, der fremsætter forslaget.

 

Fremsatte forslag, der ønskes yderligere kvalificeret, sendes til Anja Storgaard på emailadressen anja.storgaard@regionh.dk

 

Nye forslag bliver som udgangspunkt ikke kvalificeret af administrationen, men skal løftes ind i forhandlingerne via forhandlingsberettigede medlemmer. Alternativt kan forslag rejses som budgetspørgsmål frem til ultimo august, når forslagskatalogerne med budgetforslag er sendt ud primo august.

Grundlæggende faglige forudsætninger i dansk og regning er et grundvilkår for virksomhedernes vækst og for den enkeltes beskæftigelse og livskvalitet. Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne er centrale tilbud for at sikre kompetent arbejdskraft.

 

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2013 peger på, at op mod hver 8. borger i Region Hovedstaden mellem 16 og 65 år har ringe læse- eller regnefærdigheder. I aldersgruppen mellem 16 og 25 år har hver 10. hhv. hver 5. ringe færdigheder i dansk hhv. regning. Ca. halvdelen af alle med ringe læse- hhv. regnefærdigheder er ufaglærte. De fleste har ikke indvandrerbaggrund, men i gruppen af ikke vestlige indvandrere har hver 4. hhv. hver 3. borger ringe læse- hhv. regnefærdigheder.

 

Voksenuddannelsescentrene har ansvaret for både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Voksenuddannelsescentrene tilbyder selv undervisningen, men har også indgået driftsoverenskomster med andre aktører i overensstemmelse med lovgivningen. I voksenuddannelsescentrenes årlige opgørelser af det forventede aktivitetsniveau indgår også de forventede resultater hos de parter, som har driftsoverenskomst med voksenuddannelsescenteret.

 

Der er i Region Hovedstaden syv voksenuddannelsescentre, heraf et på Bornholm. Forberedende voksenundervisning tilbydes i Region Hovedstaden på 33 uddannelsessteder ud over voksenuddannelsescentrene, ordblindeundervisning på 17 steder ud over voksenuddannelsescentrene. Voksenuddannelsescentrene har indberettet resultaterne for aktiviteterne i 2015 og de forventede aktiviteter for 2016 for de to undervisningstilbud, sådan som det fremgår af nedenstående tabel:

 

 

Forberedende voksenundervisning er et tilbud til alle, der har forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Som udgangspunkt skal man være fyldt 18 år. Undervisningstilbuddet omfatter dansk og matematik.

 

Voksenuddannelsescentrene har indberettet et aktivitetsniveau for 2015, der for danskundervisning er ca. 13 % mindre end forventet, men for undervisning i matematik er ca. 45 % større. Voksenuddannelsescentrene forventer på baggrund af resultatet i 2015 et stort set uændret aktivitetsniveau i 2016 med en vækst på hhv. ca. 3 % og 6 % i dansk- hhv. matematikundervisning.

 

Aktiviteterne bidrager til at løfte ambitionen i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om at sikre kompetent arbejdskraft, herunder at flere bliver uddannelses- og jobparate.

 

Ordblindeundervisning for voksne er et tilbud til alle, der efter undervisningspligtens ophør har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og har forudsætningerne for at få udbytte af ordblindeundervisning.

 

Voksenuddannelsescentrene har indberettet et aktivitetsniveau for 2015, der er ca. 12 % mindre end forventet. Sammenlignet med resultatet for 2015 forventer voksenundervisningscentrene en vækst på ca. 5 % i aktivitetsniveauet i 2016.

 

Administrationen vurderer om forberedende voksenundervisning:

Administrationen bemærker om ordblindeundervisning for voksne:

Administrationen vurderer, at det af voksenuddannelsescentrene forventede aktivitetsniveau for 2016 er realistisk under hensyn til de opnåede resultater for 2015. Det gælder både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

 

Administrationen har ikke i øvrigt grundlag for at vurdere aktivitetsniveauet, og Region Hovedstaden har generelt ikke selvstændigt mulighed for at regulere aktivitetsniveauet gennem voksenuddannelsescentrenes planer og prognoser. Administrationen anbefaler derfor, at kompetencen som høringsberettiget part i voksenuddannelsescentrenes årlige planer og prognoser fremadrettet delegeres til erhvervs- og vækstudvalget.

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Dansk svømmeunion, der søger 6 mio. kr. til afvikling af EM i Svømning 2017 i den kommende Royal Arena. EM i svømning afholdes den 13.-17. december og har et samlet projekt budget på 25,7 mio. kr.

 

Dansk Svømmeunion vandt sammen med Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark i efteråret 2015 EM i kortbanesvømning til København til afvikling i december 2017. EM skal afvikles i den kommende multiarena, Royal Arena, og bliver den første sportevent, som afvikles i arenaen.

 

EM i kortbane bliver af ansøger beskrevet som den ypperste svømmeevent, der kan afholdes på dansk jord, da et verdensmesterskab er uden for Dansk Svømmeunion og dets partneres økonomiske rækkevidde.

 

I 2011 afholdt Dansk Svømmeforbund EM i kortbanesvømning i Herning, og man vil gøre brug af erfaringerne herfra til at optimere en række forhold i forbindelse med afviklingen af EM i København i 2017.

 

Ansøgningen indeholder en detaljeret risikovurdering for afholdelse af EM i Svømning 2017. Desuden har ansøger udarbejdet et udgiftsbudget, hvor budgetposterne er baseret på erfaringer fra EM i Svømning 2011 i Boxen i Herning. I budgettet har Dansk Svømmeunion reserveret 1,5 mio. kr. (ca. 6 % af budgettet) til uforudsete udgifter. Det fremgår ligeledes af risikovurderingen, at eventen er afhængig af offentlig støtte på 18 mio. kr. (6 mio. kr. fra henv. Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Sport Event Denmark). Ansøger har været i dialog med Københavns Kommune og Sport Event Danmark og vurderer, at der er lav risiko for, at disse ikke medfinansierer eventen. Såfremt, der ikke tilvejebringes nok finansiering til at afholde eventen, vil regionens støtte tilbageføres til puljen.

 

Såfremt eventen får tilsagn om regional medfinansiering, vil det fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb på 6 mio. kr.

 

Derudover vil det fremgå, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde, samt at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen.

 

Den samlede vurdering viser, at ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.

 

Konkret vurderes det bl.a., at projektet skaber en fornuftig turismeøkonomisk omsætning, og at der er bygget en stærk og erfaren organisation op omkring afviklingen af projektet. Dansk Svømmeunion og Sport Event Denmark har gode erfaringer med afviklingen af EM i Svømning 2011 i Herning. I forhold til EM i Herning vil projektet have stort fokus på at tiltrække internationale tilskuere, da placeringen af EM i København gør det mere attraktivt for internationale rejsende at besøge eventen. Det forventes, at de omkring 7500 deltagere (udøvere, tilskuere, officials mv.) ved eventen vil generere ca. 9000 overnatninger og skabe en turismeomsætning på 31,2 mio. kr. (beregningen er fortaget af Wonderful Copenhagen og tager udgangspunkt i evalueringen af de turismeøkonomiske effekter ved afviklingen af EM i Svømning 2011 i Herning).

 

Ansøger forventer, at eventen vil tiltrække 100 internationale mediefolk og blive overværet af mere end 145 mio. tv-seere. Det vurderes, at den tilskuer- og mediemæssige interesse for eventen vil have positiv effekt for markedsføring af Greater Copenhagen.

 

Administration vurderer samlet, at de samfundsøkonomiske gevinster ved EM i Svømning 2017, mediedækningen og inddragelse af borgerne i regionen (fx gennem borgerrettede svømmeevents), bevirker, at eventen spiller ind til den overordnede vision om hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

 

Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

 

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Maker & Creative Business Cup, der søger 1,3 mio. kr. til afvikling af Copenhagen Maker & Creative Business Cup i november 2016. Arrangementet skal afholdes den 17.-21. november 2016 og har et samlet projektbudget på 8,35 mio. kr.

 

Copenhagen Maker er en festival, der skal demokratisere brugen af kreative ideer og tilgange til alle borgere. Maker-festivaler findes flere steder i verden og beskrives af ansøger som en international kulturbegivenhed, der fejrer maker-kultur, makere og kreativt teknisk iværksætteri. Bag Copenhagen Maker står komiteen Maker, der har til formål at fremme maker-kulturen i Norden. Maker-kulturen er en model for innovation, der gennem bl.a. åbenhed, deling af ressourcer og aktivering af vidensnetværk af eksperter, brugere og praktikere driver projekter og forretningsideer frem.

 

Creative Business Cup har til formål at styrke særligt dygtige kreative virksomheders forretningsmæssige kompetencer og dermed bidrage til udviklingen af bæredygtige virksomheder. Creative Business Cup er en non-profit forening, der tidligere var del af det nu nedlagte statsfinansierede initiativ Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

 

Ansøger søger regionen om støtte til at sammenlægge de to begivenheder med henblik på at skabe synergieffekter, der vil øge tiltrækningskraften og opmærksomheden for begge events. Sammenlægningen skal: ’koble maker-miljøets spirende ideer med iværksætter-miljøets markedspotentiale og herigennem udfolde et hidtil uforløst vækstpotentiale’. Relateret hertil beskrives det, at der eksisterer et kompetence-gab mellem evnen til at udvikle nye ideer og det at kunne skabe vækstvirksomheder inden for de kreative erhverv.

 

Ansøgningen indeholder en risikovurdering for afholdelse af Copenhagen Maker & Creative Business Cup. Af denne fremgår det bl.a., at man arbejder på at skalere begivenhederne, så man i tilfælde af faldende indtægter ikke gennemføre aktiviteter, der ikke er økonomisk dækning for.

 

Ansøgningen opfylder flere af de kriterier, som er opstillet for vurdering af ansøgninger til puljen, herunder forventning om en fornuftig turismeøkonomisk omsætning. Desuden er Creative Business Cup allerede en succesfuld international begivenhed med en professionel organisering.

 

Administrationen anderkender ansøgers beskrivelse af behovet for markedsmodning, professionalisering og kommercialisering af de kreative erhverv og bemærker, at regionen i regi af ReVUS beskæftiger sig med denne problemstilling gennem økonomisk engagement i Design Society og Interactive Denmark.

 

Såfremt man ikke opnår medfinansiering fra regionen, forventes begge begivenheder at blive afholdt alligevel, men som to separate begivenheder. Man forventer samlet set 1500 ikke-regionale deltagere (800 internationale, 700 nationale) til de to begivenheder, hvilket ifølge eventvurderingsværktøjet svarer til en turismeøkonomisk omsætning på ca. 8,5 mio. kr.

 

Administrationen vurderer, at det faktum, at de to begivenheder forventes afholdt uagtet regionens medfinansiering betyder, at en markant del af den turismeøkonomiske omsætning, tilfalder hovedstadsregionen under alle omstændigheder. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvor stor del af den turismeøkonomiske omsætning, der er et resultat af selve sammenlægningen af de to begivenheder.

 

Administrationen vurderer, at der ikke er tale om en egenligt kulturevent, og at den etablerede del af eventen, Creative Business Cup, i højere grad er en kongres end en turismerettet event. Region Hovedstaden støtter tiltrækning af kongresser gennem Wonderful Copenhagens indsats MeetDK.

 

Administrationen anbefaler, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

 

 

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Den Internationale Racing Festival ved Thorkild Thyrring, der søger 2,4-2,5 mio. kr. til afvikling af Den Internationale Racing Festival. Arrangementet skal holdes enten to dage i april eller oktober og har et samlet projektbudget på 10-11 mio. kr.

 

Det fremgår ikke eksplicit af ansøgningen præcis, hvilken type event, der er tale om. Administrationen er dog bekendt med, at der er tale om et event, hvor borgere kan se på sportsvogne få mulighed for at købe prøveture i dem offentlig vej, der er spærret af til formålet. Eventen har tidligere været afholdt i København i 2010 og 2012, og i Roskilde i 2014.

 

Ansøger vurderer, at der ikke er behov for en risikovurdering, som følge af, at eventen ved alle tidligere afviklinger har præsenteret et overskud. Det er administrationens vurdering, at ansøgningen med fordel kunne have indeholdt en risikovurdering, der bl.a. tager højde for svigtende billetsalg og ikke mindst den sikkerhedsrisiko, der er forbundet med en event for hurtige biler.

 

Ansøgningen scorer lavt på væsentlige parametre i regionens eventvurderingsværktøj og indeholder en række afgørende mangler. Der er fx ikke opstillet et indtægtsbudget for eventen. Administrationen er bekendt med, at begivenheden primært opretholdes økonomisk af sponseret indhold, herunder lån af biler, brændstof mv. Det konstateres i ansøgningen, at man har udgifter til en værdi 10-11 mio. kr. og et bilag med supplerende oplysninger præsenterer et udgiftsbudget. Det fremgår ikke heraf, hvordan de respektive poster indtægtsdækkes, hvorfor der ikke kan skabes fuldt overblik over eventøkonomien. Dertil fremgår det ikke, hvilken indtjening man har ved fx salg af billetter til arrangementet. Desuden konkretiseres det, at det beløb, der ansøges hos Region Hovedstaden, skal benyttes til betonafspærringer for fastholdelse af sikkerhed ved arrangementet.

 

Ansøger forventer, at eventen, som ved tidligere afviklinger, genererer overskud, som kan doneres til godgørende formål. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvor stort et overskud, der kan forventes, hvorfor administrationen ikke har mulighed for at vurdere nødvendigheden af et evt. tilskud fra regionen.

 

Ved seneste afvikling af begivenheden i København (2012), hvor 57.000 personer deltog, anslår ansøger, at ca. halvdelen af de besøgende til eventen kom udefra regionen. Det fremgår ikke, hvor mange af disse, som vurderes at være internationale besøgende. Desuden er administrationen bekendt med, at antallet af ikke-regionale besøgende ikke er baseret på en evaluering af begivenheden i 2012, men et kvalificeret bud, hvorfor estimatet må beskrives som usikkert. En sådan usikkerhed gør det vanskeligt at benytte eventvurderingsværktøjet til at få et retvisende billede af eventens forventede turismeøkonomiske effekter.

 

Endvidere fremgår det ikke af ansøgningen, om man vil samarbejde med relevante aktører, fx Visit Denmark. Ligeledes mangler ansøgningen bl.a. information om præcis lokalitet og dato for afviklingen af eventen, blot at man vil afholde i april eller oktober. Endvidere fremgår det ikke, hvordan evetnten skal eksponeres i udlandet.

 

Administrationen er bekendt med, at ansøger ønsker at afvikle eventen på offentlig vej centralt i København. Dette fremgår ikke af ansøgningen og det fremgår heller ikke, at dette kræver en tilladelse fra Københavns Kommune. Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt ikke udstedt en sådan tilladelse.

 

Administrationen anbefaler, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

 

Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019. Der er indtil videre i 2016 bevilget 4 mio. kr. til Tour de France starten i Danmark 2019 eller 2020. Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil samtlige midler til store, internationale kultur- og sportsevents være forbrugt for budgetåret 2016. Der er yderligere to ansøgningsfrister i 2016. Næste ansøgningsrunde er sat til erhvervs- og vækstudvalgets møde i september 2016, men såfremt puljen er tom til mødet i september, vil administrationen opfordre evt. ansøgere til at søge puljen i 2017. Wonderful Copenhagen oplyser i forlængelse heraf, at man ikke forventer, at der er flere store, internationale sportsevents, der har behov for at søge eventmidlerne i den resterende del af 2016.

 

Regionsrådet bevilgede den 15. december 2015 875.000 kr. til afvikling af cykelløbet Velothon Copenhagen 2016. Projektejer SportEventGroup har informeret administrationen om, at det ikke er muligt at afvikle cykelløbet i efteråret 2016, da det ikke er lykkedes at finde en løsning med Københavns Kommune og politiet om at lukke byen af, så både løbene for de professionelle ryttere og motionisterne kan afvikles sportsligt forsvarligt.

 

Derfor har SportEventGroup anmodet om, at regionens midler i stedet benyttes til afvikling af Velothon Copenhagen 2017. Dermed skabes der mulighed for at finde en dato og en løbsrute, der kan godkendes af Københavns Kommune og politiet. Forskydningen af løbet til 2017 får ikke betydning for eventens samlede budget.

Det fremgår af den Regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at der er betydelige potentialer for grøn omstilling og jobskabelse i Greater Copenhagen ved at styrke udviklingen inden for deleøkonomi, som for eksempel brugen af delebiler. Dette er udmøntet i et ambitiøst mål om smart vækst: ’Greater Copenhagen er internationalt anerkendt for at være i front med udviklingen af deleøkonomien i 2020’ (for uddybning af begrebet deleøkonomi samt samfundsmæssige udfordringer, se bilag 1).

 

Der er en række samfundsmæssige udfordringer forbundet med deleøkonomi, som aktualiserer en politisk stillingtagen til, hvordan regionen arbejder for udbredelse af en socialt ansvarlig deleøkonomi.

 

I det følgende præsenteres centrale aspekter af social ansvarlighed forbundet med udbredelsen af virksomheder baseret på deleøkonomiske principper.

 

Beskæftigelse i deleøkonomien er typisk organiseret på en måde, der medfører, at bidragsydere til deleøkonomien ofte arbejder freelance. Det har vist sig i praksis, at mennesker der vælger at basere deres indtjening på deleøkonomiske tjenester, ikke altid er omfattet af samme arbejdstagerrettigheder som medarbejdere i traditionelle virksomheder. Dette kan for den enkelte have negative konsekvenser i form af mindre sikkerhed, dårligere løn og arbejdsvilkår, og for samfundet som helhed er der risiko for, at det vil medføre social dumping og flere mennesker, der periodevis er uden beskæftigelse.

 

Deleøkonomien byder på nye muligheder for forbrug, der kan være billigere, mere fleksibelt og måske også mere miljømæssigt bæredygtigt. Der er imidlertid en udfordring i forhold til sikring af forbrugernes sikkerhed forbundet med køb af deleøkonomiske tjenester. De etablerede brancher har fastsat regler og normer for, hvordan arbejdet udføres, hvilken uddannelse der kræves, samt i hvor høj grad medarbejderne skal have ren straffeattest, sundhedstjek etc. Derudover kan der være forhold som forsikring, garantistillelse, klageadgang m.m., der ikke helt er på plads.

 

Deleøkonomien har vist sig i praksis at udfordre den danske samfundsmodel, hvor alle, der er i stand til det, løser opgaver til gavn for samfundet med en arbejdstagers rettigheder finansieret af virksomheden. Mens de, der ikke har arbejde, er sikret gennem skattebetalte, sociale ydelser. Det har imidlertid vist sig, at der er en praktisk udfordring i at sikre systematisk skatteindbetaling i en deleøkonomi med mere eller mindre regulerede forhold. Dette, kombineret med, at virksomheder undlader at påtage sig det sociale ansvar for medarbejdere (sygdom, barsel, pension etc.), medfører ulige konkurrencevilkår mellem ydelser leveret på ’traditionelle’ vilkår og ydelser leveret ud fra deleøkonomiske forretningsmodeller.

 

Der kan principielt være miljømæssige gevinster at hente ved, at ressourcer i højere grad deles mellem flere, ved at hver enkelt vare dækker flere forbrugeres behov i sin levetid. Virksomheder baseret på deleøkonomiske forretningsmodeller, har derved potentiale for at bidrage positivt til en mere effektiv anvendelse af globale ressourcer. Samfundsmæssigt er der imidlertid den opmærksomhed, at billigere ydelser leveret af virksomheder baseret på deleøkonomi, kan medføre øget forbrug i andre sektorer. Der er derfor behov for en omstilling til et mere ressourceeffektivt samfund, hvor produktion baseres på genanvendelse, samtidig med at der sker en øget deling af varer.

 

I det følgende præsenteres forslag til fire principper, der kan tjene som grundlag for regionens fremtidige indsatser, der har til formål at fremme deleøkonomi.

 

Virksomheder indenfor deleøkonomien skal sikre arbejdstagerrettigheder og tage et socialt ansvar for de ansatte (sygdom, barsel, pension etc.) svarende til de gældende overenskomster.

 

Virksomheder og brugere indenfor deleøkonomien skal leve op til de høje standarder for forbrugersikkerhed, vi kender i Danmark - på lige fod med virksomheder, som de er i direkte konkurrence med.

 

Virksomheder og brugere indenfor deleøkonomien skal betale skat, moms, afgifter osv. på lige fod med virksomheder, som de er i direkte konkurrence med.

 

Virksomheder og brugere indenfor deleøkonomien bidrager til et miljømæssigt bæredygtigt samfund, blandt andet ved at understøtte skiftet til et samfund baseret på cirkulær økonomi.

 

Principperne tages i anvendelse på initiativer, der har som formål at udvikle og implementere deleøkonomiske tiltag og modeller, hvor Region Hovedstaden indgår som en væsentlig part.

 

Regionen eller regionalt medfinansierede, eksterne juridiske enheder, fx fonde, har ikke til opgave at påse, om konkrete virksomheder udøver deres aktiviteter i henhold til den lovgivning, der regulerer det pågældende område. Det er en opgave for den eller de tilsynsførende myndigheder på området. Opstår der tvivl om lovgrundlaget for en deleøkonomisk virksomhed, kan regionen/den eksterne juridiske enhed henvise virksomheden til den relevante myndighed for en afklaring heraf.

 

Administrationen vil, for at indfri regionens Revusmål under Smart vækst, arbejde på flere fronter for at bringe hovedstadsregionen i front med udvikling af (en socialt ansvarlig) deleøkonomi i 2020. Som det fremgår af ReVUS, vil regionen sammen med relevante parter tage initiativ til at kortlægge de økonomiske potentialer og tilkoblede udfordringer for en styrkelse af en socialt ansvarlig deleøkonomi i Greater Copenhagen ved at undersøge potentialer for mindre brug af ressourcer ved deleøkonomi samt afdække barrierer for en styrkelse af deleøkonomien.

 

Konkret arbejder administrationen på at indgå i et partnerskab med Erhvervs- og Vækstministeriet samt eventuelt andre relevante parter i forbindelse med ministeriets kommende strategi for deleøkonomi.

Set i lyset af eksterne parters store fokus på biobanker gives en status på regionens projekt om fælles frysehus og biobankstruktur.

Målet med etablering af fælles frysehus-faciliteter og biobankstruktur er at sikre en bæredygtig, effektiv udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af vævsprøver/biobanker. Faciliteterne skal bruges til forskning og udvikling, herunder fortsat udvikling af samarbejdet med andre forskningsinstitutioner og industrien. Målet er derudover en reduktion af driftsomkostninger, nedbringelse af CO2-udledning og øget sikkerhed ved opbevaringen af vævsprøver og driften af biobanker.

 

Samling af vævsprøver har stort forskningspotentiale, under forudsætning af at det gøres let tilgængeligt for forskerne. Et centralt mål er således at afklare, hvordan man kan sikre en mere effektiv tilgængelighed, udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af biobankerne.

 

Administrationen har valgt en decentral model, hvor der etableres frysefaciliteter på op til 4 af de mest forskningsaktive hospitaler i regionen. Faciliteterne indrettes i eksisterende ikke-patient egnede lokaler som er klargjort til fremtidige fremfindingsrobotter. Der er ved denne model en betydelig energibesparelse (Bilag 1, Model A).

 

Status er, at der er udarbejdet overordnet forslag til en procesplan for det videre arbejde samt projektgrundlag, som er godkendt af nedsat projektstyregruppen (bilag 2).

 

En egentlig analyse, med fokus på den indledende projektbeskrivelse, skal udføres af en ekstern konsulentvirksomhed. Administrationen har den 9. maj 2016 udsendt mini-udbud ift. valg af konsulentvirksomhed jf. regionens rammeaftale om ingeniørrådgivning. Konsulentvirksomhedens opgave bliver:

Det forventes at valgt konsulentvirksomhed kan give et estimeret bud på omkostninger mm., således at administrationen kan levere et foreløbigt beslutningsoplæg til budgetforhandlingerne for 2017 med henblik på drøftelse af en anlægsinvestering. Ligeledes forventes det, at der kan forelægges et samlet beslutningsgrundlag primo 2017 med budgetvirkning fra 2017 eller senere.

Det endelige program for erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016 indeholdt følgende overskrifter:

 

 

Det endelige program inklusiv tidsangivelse, specifikt indhold og andre relevante oplysninger fremgår af bilaget.