Administrationen har udarbejdet en ny rapport, som skal vise regionens forskningsmæssige styrkepositioner, med udgangspunkt i kapaciteten på regionens hospitaler (vedlagt som bilag 1).

 

Formålet er tosidet:

Som opbrud i den datadrevne gennemgang i kapitlerne, er der indlagt fem konkrete cases på forskningsområdet, der skal være med til at give læseren et klart indblik i, hvad den store indsats på forskningsområdet faktisk ender ud i. De fem cases er alle tidligere Global Excellence vindere fra 2010, og repræsenterer nogle af de fremmeste forskningsmiljøer, som Region Hovedstaden kan præstere.

 

Publikationen tager udgangspunkt i forskellige typer af data for at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteterne, herunder er særligt væsentlige kilder til data: regionens indberetning om forsknings- og udviklingsaktiviteter til Danmarks Statistik, bibliometrisk data fra Web of Science, data om regionens deltagelse i Horizon2020 og Danmarks Statistiks opgørelse over erhvervslivets forskning og udvikling. Hvor det er muligt og meningsfuldt er der inddraget tal fra andre regioner (både ind- og udland), forskningsinstitutioner mv. for at sætte Region Hovedstadens forsknings- og udviklingsaktiviteter i perspektiv.

 

Publikationen er inddelt i to kapitler, hvoraf det første har det største omfang:

Region Hovedstaden har en lang række forskningsmiljøer, som er blandt de internationalt ledende inden for deres felt. Ligesom i de seneste år arbejder regionen fortsat på at styrke og koordinere forskningsaktiviteterne via en fælles strategisk indsats på tværs af alle hospitaler. Første kapitel skal være med til at vise hvordan sundhedsforskningen i Region Hovedstaden er skruet sammen – både økonomisk, såvel som personalemæssigt. Derfor fremlægges der tal, som sammenligner Region Hovedstaden med både nationale, såvel som internationale regioner og metropoler, for at eksplicitere Region Hovedstadens forskningsmæssige styrkeposition. Her fremlægges der data der blandt andet beskriver citationer inden for fagområder, antal ansatte der beskæftiger sig med forskning og udvikling, samt hvordan forskningen finansieres fra både offentlige og private partnere.

Andet kapitel beskriver Region hovedstadens centrale rolle og særlige ansvar, når det kommer til at sikre vækst og jobskabelse til gavn for hele Danmark. Omkring 40 procent af Danmarks BNP skabes i hovedstadsregionen og ca. 75 procent af alle nye arbejdspladser i Danmark er de sidste 10 år skabt i hovedstadsregionen. Kapitlet fokuserer på erhvervslivets muligheder i Region Hovedstaden når det kommer til forskning og udvikling. Her beskrives Greater Copenhagen samarbejdet, Én indgang og NEXT samarbejdet, samt et generelt overblik over hvordan virksomheder investerer i Region Hovedstadens indsatser på forskningsområdet. Her inddrages også en række af de centrale samarbejdspartnere, som letter erhvervslivets indgang til den kliniske forskning; Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Væksthus Hovedstaden, m.fl.

17003908

December 2007 tiltrådte Regionsrådet ”Handlingsplan for sundhedsforskning i Region Hovedstaden” hvor et af temaerne indeholdt etableringen af en forskningsfond, med formålet at udvikle den sundhedsfaglige forskning i Regionen. Fonden skal støtte projekter inden for strategiske forskningsområder – både excellente og spirende miljøer samt tværfaglige/tværsektorielle samarbejder. I januar 2012 tiltrådte Regionsrådet ”Politik for Sundhedsforskning 2020” hvor det fremgår, at fonden forsat vil understøtte strategiske indsatser og medvirke til medfinansiering af forskningsprojekter på regionens hospitaler, forskningsinstitutioner, virksomheder og i praksissektoren. Fonden har således gennem en årrække støttet strategiske forskningsprojekter af høj kvalitet, og den er et vigtigt virkemiddel i den fortsatte udvikling af sundhedsforskningen i Region Hovedstaden.

 

Den koncernstrategiske indsats ”Styrkelse af forskning og innovation” (2016) omfatter en udarbejdelse af et forslag til videre udvikling af Forskningsfonden. Indenfor gældende rammer søger fonden med en præcisering i højere grad at understøtte strategiske satsninger, der skal sikre impact og implementering af forskningsresultater i daglig praksis. Desuden har videreudviklingen af fonden også formålet, at øge effekten af de midler der uddeles.

 

I 2016 blev der uddelt 22,5 mio. kr. i Forskningsfonden med afsæt i Region Hovedstadens politiske målsætninger. Regionen modtog i alt 130 ansøgninger med et ansøgt beløb på godt 165 mio. kr. For tredje gang var opslaget til forskningsfonden delt i tre delpuljer. Se de tre opslag og fordeling i bilagene 1-4.

 

Forskningsfondens to bedømmelsesudvalg drøftede de indkomne ansøgninger og indstillede i alt 22 forskningsprojekter til modtagelse af bevilling. Disse projekter er beskrevet i en trykt pjece (bilag 5).

 

I 2017 vil der i fonden være 18,6 mio. kr. til uddeling. Såfremt der ikke er kvalificerede ansøgninger i en af de enkelte puljer, fordeles midlerne til kvalificerede ansøgninger i den/de øvrige puljer.

 

Som et led i den koncernstrategiske indsats for Forskning og Innovation uddeles midlerne i Forskningsfonden 2017 med det formål at styrke både styrkepositioner og spirende forskningsfelter. Udviklingen af fonden har desuden til formål at understøtte den nye styrkede koncernfælles governancestruktur, ved at sætte fokus på tværgående strategiske forskningssatsninger.

 

Med rammerne for Forskningsfonden 2017 kan vi støtte projekter, der styrker den patientnære forskning og forbedrer effekten for patienterne (patient outcome), løfter kvaliteten og effektiviteten af både patientbehandling og forebyggelse. Forskning af høj kvalitet med afsæt i klinikken er en nødvendighed, hvis vi i de kommende år forsat skal kunne tilbyde patienterne de bedste behandlinger og mest effektive sundhedsydelser - til glæde og gavn for patienter, borgere og regionen som hele. Med ændringerne vil fonden i højere grad afspejle nationale og internationale uddelingskriterier.

 

Som følge af tiltagene med udviklingen af forskningsfonden vil processen for opslag og uddeling af 2017-midlerne blive tilsvarende tidsplanen for processen 2016. For detaljeret procesplan – se bilag 6 - og beskrivelse af de enkelte puljer - se bilag 7.

 

17003897

Ved Storbritanniens udtræden af EU forventes EU-institutioner placeret i Storbritannien at skulle omplaceres, herunder Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. EMA varetager godkendelse og overvågning af lægemidler i EU.

Flytningen af EMA vil ske, inden Storbritannien formelt forlader EU-samarbejdet, hvilket højest sandsynligt først sker i foråret 2019.

 

Ud over de næsten 900 faste internationale arbejdspladser og de mange løbende ekspertmøder i EMAs ca. 30 udvalg og arbejdsgrupper, vil institutionen kunne virke som en magnet for talenter, topforskere og entreprenører inden for biotek og anden life science. Omkring 4.500 eksperter er tilknyttet myndigheden og ca. 40.000 personer flyver årligt ind til møder i regi af EMA.

 

Den samfundsmæssige gevinst ved en placering af EMA i Danmark/København er betydelig. Øgede investeringer og øget beskæftigelse vil følge af såvel EMAs direkte virke samt af den økonomiske vækst, der følger af at henved 900 familier skal installeres i Danmark.

 

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, vil efter Storbritanniens afstemning om udmeldelse af EU den 23. juni 2016, også kaldet Brexit, blive nødsaget til at flytte til en anden lokalisation end London. En række lande har meldt deres hovedstæder som kandidater og endnu flere venter i kulissen, deriblandt Danmark/København.

 

Den danske regering meldte sig officielt som kandidat til agenturet med en placering i København den 8. februar 2017. I den anledning blev tidligere administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, udpeget som regeringens særlige udsending.

 

Tiltrækningen af EMA er formelt set en diplomatisk opgave for Statsministeriet med brug af sektorministerierne, men sammen med diverse industri og faglige organisationer som Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Lægemiddelstyrelsen, Lægeforeningen, Dyrlægeforeningen, KKR, Københavns Kommune, Greater Copenhagen og CopCap står Region Hovedstaden klar til at hjælpe med oplysninger, der kan fremme valget af København.

 

Startskuddet for Brexit er aktiveringen af artikel 50 fra Storbritanniens side, hvilket forventes at ske omkring marts 2017 såfremt godkendelse opnås fra det britiske parlament. En aftale mellem EU og Storbritannien vil i givet fald komme på plads i oktober/november 2018 og dermed kan en fuld udtrædelse eksekveres i foråret 2019.

Dog har diplomatiet vurderet, at man muligvis allerede kan forvente en afgørelse om placering i juni 2017 eller oktober 2017, hvor EU-Kommissionen mødes.

 

Finland, Irland, Sverige og Holland har aktivt meldt sig på banen som aftagere af EMA. Dog forlyder det, at 15-16 andre lande (Polen, Ungarn og stort set hele Nord- og Vest Europa har meldt sig på banen uofficielt). Dette vurderes af Udenrigsministeriet til at være et diplomatisk spil for senere at kunne trække sit kandidatur mod at få noget andet til gengæld.

 

Et materiale fra Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet om at tiltrække og flytte EMA til København er udført af CopCap. Brochuren hedder: ”Relocation of The European Medicines Agency - Copenhagen offers the optimal conditions”.

Dertil er der tilknyttet en officiel hjemmeside: www.emacph.eu

 

Tidligere Sundhedsminister, Sophie Løhde, har startet dialogen med de andre EU-landes sundhedsministre og Danmarks ambassadør i Storbritannien har talt med ledelsen i EMA. Direktøren for EMA, Guido Rasi, har i al fortrolighed været på besøg i København den 9. februar 2017, hvor Region Hovedstadens onkologiske Fase 1-enhed var en del af det repræsentative program.

 

Administrationen deltager i Sundhedsministeriets interessentgruppe for EMA til København, sammen med andre interesseorganisationer. CreoDK bistår med europæisk støtte til Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet.

 

Administrationen er ligeledes i dialog med Region Skånes regionale udvikling om fælles indsatser for Greater Copenhagen, hvor EMA vil fylde mere fremadrettet.

Det er fra regeringens side blevet påpeget, at det er af højeste vigtighed for den videre strategi, at dette projekt betragtes som en samlet dansk indsats.

16037190

Vækstforum Hovedstadens vækstbarometer tager temperaturen på virksomhederne i regionen.

Undersøgelsen gentages hvert halve år, med både faste og skiftende spørgsmål. Der spørges hver gang ind til virksomhedernes forventninger til arbejdskraft og konjunkturer.

 

Vækstbarometeret danner grundlag for politiske prioriteringer og handlinger i forhold til fx erhvervsfremmeinitiativer og skal inspirere til at løfte særlige regionale dagsordener. Det er intentionen, at vækstbarometret skal udrulles og kommunikeres således, at centrale interessenter i Greater Copenhagen bliver inddraget i udarbejdelsen.

 

Ved hjælp af vækstbarometret har regionen 1) et instrument til presse og kommunikation af virksomhedernes vilkår og de regionale indsatser, og 2) etableret et fælles vidensgrundlag, hvor bl.a. virksomheder og vidensinstitutioner får mulighed for at påvirke spørgsmål i samt trække data fra.

 

I slutningen af 2016 blev fjerde runde af vækstbarometeret gennemført. I udarbejdelsen af spørgsmål har sekretariatet bl.a. trukket på Copenhagen Capacity og Vækstforums arbejdsgruppe. Samlet set er det lykkedes at få medieomtale på en række strategisk vigtige emner for regionen. Nedenfor ses emner og et kort resumé af de vigtigste konklusioner indenfor hvert emne:

16048245

Rullende dagsorden for emner til erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

14002193