Global Excellenceprisen har siden 2009 medvirket til at fremme og synliggøre i alt 26 særligt stærke faglige miljøer på regionens hospitaler og universiteter, hvis indsats befinder sig i den absolutte elite, når det gælder forskning, udvikling og ibrugtagning af ny viden om teknologier og nye behandlingsformer rettet mod sundhedsvæsenet i Danmark.

 

I 2016 blev der gennemført et ”servicetjek” af Global Excellence-prisen mhp. at sikre, at prisen spiller tilstrækkeligt ind i forhold til regionens overordnede politiske målsætninger og strategier. Sideløbende hermed har regionen gennem flere år sammen med Københavns Universitet arbejdet på at etablere et tættere samarbejde, hvilket mundede ud i den fælles organisering ”Copenhagen Health Science Partners” (CHSP), der blev etableret i november 2016.

 

For at øge værdiskabelsen af de ressourcer der anvendes af regionen til at understøtte excellent forskning traf regionsrådet den 11. oktober 2016 beslutning om at afvikle Global Excellenceprisen. Regionsrådets beslutning medfører, at Global Excellenceprisen udfases endeligt med virkning fra 2020, og at ressourcerne i stedet anvendes til et tættere samarbejde med Københavns Universitet i forhold til at styrke den excellente forskning i de såkaldte ”Clinical Academic Groups” under den nye fælles organisering ”Copenhagen Health Science Partners”.

 

Ved prisudnævnelsen er alle vindere af Global Excellenceprisen blevet stillet i udsigt, at der vil være mulighed for at søge om genudnævnelse det 5. år efter prisudnævnelsen. For at stille alle lige har Regionsrådet truffet beslutning om at samtlige vindere fra årene 2013-2015 (jf. bilag 1) også får mulighed for at opnå genudnævnelse, således at vinderne fra disse år også får mulighed for at bevare Global Excellence titlen frem til og med 2020.

 

Med genudnævnelsen følger en særbevilling på 250.000 kr. Beløbet skal anvendes til udviklingsomkostninger, tiltrækning af internationale forskere og behandlere, afholdelse af internationale symposier mv.

 

Der er modtaget ansøgning om genudnævnelse fra følgende vindere af Global Excellence 2013-2015:

 

 

Alle ansøgninger om genudnævnelse er vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af nationale og internationale eksperter. Bedømmelsesudvalget bestod af følgende personer:

Bedømmelsesudvalget har vurderet, at alle seks indkomne ansøgninger fra Global Excellence vindere fra 2013-2015 er værdige til at blive genudnævnt, da de alle repræsenterer et meget højt niveau inden for omfang og kvalitet af forskning og udvikling, uddannelse, undersøgelse og behandling, innovation og formidling. Samtlige miljøer scorer i gennemsnit minimum 4 på de fem forskellige vurderingsparametre (jf. bilag 2) og ligger totalt set meget højt i den samlede vurdering fra bedømmelsesudvalget. Miljøerne har som forudsat udviklet sig positivt siden tildeling af prisen i hhv. 2013, 2014 og 2015, og de gør alle aktivt brug af deres Global Excellence status, som bidrager til at udvikle deres internationale niveau og samarbejder.

 

 

Der er en forventning om, at kunstig intelligens-baserede teknologier kan automatisere rekruttering af patienter til kliniske forsøg og dermed øge antallet af patienter, der får tilbud om at deltage i forsøgsbehandlingen.

 

IBM har en teknologi – Watson Clinical Trial – som er udviklet til at matche patienter til kliniske forsøg. Det er imidlertid administrationens vurdering, at der kan være flere leverandører på markedet med en relevant teknologi, hvorfor der gennemføres et udbud, hvor relevante leverandører kan byde ind med forslag til udviklingsprojekter, idet det vurderes, at eksisterende teknologier under alle omstændigheder vil skulle tilpasses danske forhold. Projektet udbydes som et offentlig-privat partnerskab, et innovationspartnerskab. Denne udbudsform indebærer, at regionen kan gennemføre udviklingsforløb parallelt med flere partnere og derefter kan vælge at indkøbe den bedste løsning uden yderligere udbud.

 

Administrationen vurderer, at et udviklingsprojekt vil kræve en medfinansiering fra Region Hovedstaden på1,3 mio.kr.

 

Såfremt forsknings- og udviklingsprojektet om et beslutningsstøtteværktøj for diabetesbehandling godkendes, vil første fase igangsættes d. 1. november. Ansøgningen til ekstern fond indsendes medio januar 2018. Såfremt bevilling fra ekstern fond opnås vil anden fase igangsættes 1. maj 2018.

Såfremt projektet om matchning af patienter til kliniske forsøg godkendes, vil projektet komme i udbud i november 2017.

 

Erhvervs- og vækstudvalget vil blive orienteret om fremdriften i udviklingsprojekterne og sundhedsudvalget samt it- og afbureaukratiseringsudvalget vil blive inddraget på de områder, der er relevante inden for deres ressort.

Regionsrådsformanden nedsatte Det strategiske rundbord om Faglært til vækst i 2016, hvor regionale aktører fra uddannelse, beskæftigelse og erhverv sammen udpegede fælles retninger og prioriteringer i et fælles samarbejde. I den forbindelse indgik parterne en rundbordsaftale, og der er igangsat følgende indsatser:

På baggrund af Rundbordsaftalen mangler der nu kun at blive igangsat en indsats for mere arbejdskraft til virksomheder inden for det faglærte arbejdsmarked målrettet flygtninge. Det er et fokusområde, som parterne er enige om mhp. at udvide den samlede arbejdsstyrke og skaffe virksomheder mere arbejdskraft. I den forbindelse har KKR, Det regionale arbejdsmarkedsråd og Region Hovedstaden også afholdt en fælles konference i efteråret 2016, hvor der blev sat fokus på virksomheders behov for arbejdskraft og potentialet blandt nyankomne flygtninge. Samtidig har Vækstforum og Det regionale arbejdsmarkedsråd i deres samarbejdsaftale sat fokus på indsatser målrettet flygtninge. Administrationen foreslår derfor, at der med budgetmidlerne 2017 under Faglært til vækst anvendes resterende midler, som skal sikre virksomhederne mere arbejdskraft og udnytte potentialet blandt flere flygtninge.

 

Virksomheder har brug for mere arbejdskraft – ”Sammen om virksomhedsrettet integration”
Næsten halvdelen af virksomhederne i hovedstadsregionen har svært ved at få den arbejdskraft, som de har brug for. Samtidig er mange ledige flygtninge interesseret i jobs inden for det faglærte arbejdsmarked, og der er derfor et stort uudnyttet potentiale for arbejdskraft, som kan udnyttes langt bedre med en mere målrettet og tværkommunal koordineret indsats. Initiativet ”Sammen om virksomhedsrettet integration” (bilag 2 og 3) bidrager til, at flygtninge og familiesammenførte borgere opkvalificeres til jobs på mangelområder og bliver en del af arbejdsstyrken i Region Hovedstaden. Målet er et øget arbejdsudbud indenfor brancher/sektorer med mangel på arbejdskraft, der kan modvirke mangel og strukturproblemer på områder inden for fx bygge- og anlægsområdet (flere faglige områder), anlægsgartner, servicebranchen, transport og logistik.

 

Projektet vil endvidere udvikle en model for samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, virksomheder, jobcentre, sprogcentre og erhvervsskoler om den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, der skal sikre virksomheder mere kvalificeret arbejdskraft og flere flygtninge i beskæftigelse. Denne model vil i forlængelse af indsatsen bidrage til et tværregionalt samarbejde og en mere smidig opkvalificering og arbejdskraft­allokering af flygtninge til det faglærte arbejdsmarked i Region Hovedstaden.

 

LO Hovedstaden er tovholder på indsatsen i tæt partnerskab med Dansk Byggeri, Dansk Håndværk samt VEU Center Hovedstaden og Bornholm. Relevante brancheorganisationer inddrages også i indsatsen sammen med AMK Øst under det Regionale Arbejdsmarkedsråd. På nuværende tidspunkt har seks kommuner allerede givet tilsagn om deltagelse. Det er København, Hillerød, Frederiksberg, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Tårnby-Dragør. Men øvrige kommuner i regionen vil også få mulighed for at deres integrationsborgere kan deltage i indsatsen. Derudover har flere erhvervsskoler givet tilsagn om deltagelse sammen med Sprogcenter Hellerup, Sprogcenter Nordsjælland, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg og VEU-center Nordsjælland. Indsatsen understøtter i øvrigt en regional udmøntning af Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsrettet integration.

Samarbejdskomitéen for Den Skandinaviske Arena (DSA) er et politisk og administrativt samarbejde mellem 12 regioner og kommuner i korridoren Østdanmark-Oslo. Samarbejdet er udsprunget af to store Interreg-projekter, ”COINCO North” og ”The Scandinavian 8 million city”, som begge er afsluttet. Der betales ikke kontingent til samarbejdet. Efter afslutningen af Interreg-projekterne har samarbejdet manglet konkret indhold og politisk engagement.

 

Med opbakning fra administrationerne i Region Sjælland og Københavns Kommune har Region Hovedstaden arbejdet for, at indsatsen i DSA og STRING sammentænkes, eller at DSA nedlukkes og STRING samarbejdet udvides. Det er nu lykkes at få politisk opbakning til en udvidelse af STRING samarbejdet med fem nye medlemmer i korridoren op mod Oslo: Västra Götaland og region Halland i Sverige samt de norske fylker Akershus og Ostfold og Oslo kommune. Udvidelsen vil medføre en konsolidering af STRING som det centrale politiske forum for infrastrukturspørgsmål i hele Oslo-Hamborg korridoren, og samtidig overflødiggøre DSA.

 

Det er administrationens anbefaling, at Region Hovedstaden på baggrund af udviklingen i STRING samarbejdet bør melde sig ud af DSA med virkning fra 1. januar 2018. Det vurderes ikke, at udmeldelse af DSA vil få nævneværdige konsekvenser, da der er bred enighed om, at samarbejdet ikke længere har et reelt indhold.

Greater Copenhagen blev etableret den 1. januar 2016 med formålet at øge vækst og jobskabelse i hele metropolregionen gennem mere samling indadtil og ved bedre branding udadtil. Greater Copenhagen-samarbejdet har siden vist potentiale og opnået politiske og konkrete resultater inden for bl.a. international markedsføring og infrastrukturområdet.

 

Udover sine 82 medlemmer (3 regioner og 79 kommuner) består Greater Copenhagen også af et lille sekretariat, der overvejende varetager opgaver inden for kommunikation og administration. Det er op til medlemsorganisationerne selv at udvikle, igangsætte og finansiere Greater Copenhagen-samarbejdets fælles indsatser og projekter. Greater Copenhagens resultater afhænger således af medlemsorganisationernes ejerskab og engagement.

 

Den decentrale organisering har sine klare styrker, men medfører også kompleksitet, da der imellem de 82 medlemsorganisationer er meget markante forskelle i forandringsparathed, interesser og administrative kulturer, særligt på tværs af Øresund.

 

Kompleksiteten forsøges håndteret igennem løbende koordinering og i de årlige handlingsplaner, som med politiske opstillede strategiområder udstikker fælles ramme og retning for bestyrelsens arbejde det kommende år.

 

Handlingsplanen har til formål at konkretisere og eksekvere på Greater Copenhagens fire politiske udpegede strategiområder:

Greater Copenhagen- bestyrelsen har efterspurgt, at der i højere grad skal sikres en bedre involvering af kommuner, vækstfora og andre aktører i udviklingen af Handlingsplan 2018. Det skal bidrage til at bringe Greater Copenhagen nærmere visionen om én fælles metropolregion og målet om øget vækst og beskæftigelse.

 

Der er samtidig fokus på at sikre sammenhængen mellem Greater Copenhagen-dagsordenen og den kommende regionale vækst-og udviklingsstrategi 2019-2022 samt kommuneplaner og de kommunale erhvervs-og vækststrategier. Målet er, at de forskellige strategier skal bindes sammen på tværs for at sikre retning og fokus.

 

Gennem de foreløbige Greater Copenhagen-handlingsplaner er det bl.a. lykkedes, at:

Samlet status og resultater for Greater Copenhagen Handlingsplan 2017 er vedlagt som bilag.

 

Handlingsplan 2018 tilstræber at udnytte de muligheder, Greater Copenhagen-samarbejdet har for at bidrage til udviklingen af en konkurrencedygtig metropolregion, nedbryde grænser og sikre en sammenhængende struktur via fælles tiltag.

 

Handlingsplan 2018 vil få et justeret fokus herunder foreslås det, at handlingsplanen skal indeholde ét samlet signaturprojekt, der skal rumme et stort potentiale for vækst og beskæftigelse, adressere væsentlige udfordringer og medvirke til at profilere samarbejdet herunder de konkrete resultater. Der arbejdes på administrativt niveau med følgende opbygning af Handlingsplan 2018:

Erhvervs-og vækstudvalgets erfaringer og viden om de regionale styrkepositioner og udfordringer er vigtige at få med ind i den kommende handlingsplan. Derfor opfordres erhvervs-og vækstudvalget til at drøfte og komme med få forslag til initiativer og projekter inden for de fire strategiske fokusområder. Målet er, at der skabes et bredt ejerskab til handlingsplanen og få de mange parter i Greater Copenhagen til at tage ansvar for udmøntningen af Greater Copenhagen-visionen.

 

Udover inddragelse af erhvervs-og vækstudvalget involveres Vækstforum Hovedstaden, Vækstforum Sjælland, Forsknings- og Innovationsrådet i SKåne, KKU Hovedstaden, KKU Sjælland samt andre relevante samarbejdspartnere og aktører.

 

Den administrative proces med at samle og sortere i input kommer til at foregå frem til ultimo oktober. Handlingsplan 2018 skal være færdig til Greater Copenhagen bestyrelsens godkendelse den 6. december 2017.

Som led i den årlige opdatering har administrationen gennemgået nuværende kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer på det regionale udviklingsområde for at undersøge, om de eksisterende mål i tilstrækkelig grad understøtter en effektiv drift, og om ambitionsniveauerne er tilstrækkelige ambitiøse og samtidig realistiske.

 

På den baggrund foreslås en række ændringer som beskrives neden for. Administrationens forslag til opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer er drøftet i Forum for forskning, innovation og regional udvikling.

 

Den politiske målsætning "Ekspansive vidensmiljøer" måles ved driftsmålet "Ekstern finansiering/eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private kilder".

 

Kongeindikatoren foreslås videreført, men ambitionsniveauet foreslås ændret.

 

Det hidtidige ambitionsniveau på kongeindikatoren/driftsmålet har været 1 % årlig stigning i eksterne indtægter sammenlignet med det foregående år (målt i faste priser).

 

I forbindelse med sidste års opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer, blev det besluttet at fastsætte et absolut mål for kongeindikatoren og driftsmålet i forbindelse med dette års opdatering, og som led i arbejdet med en fælles regional forskningsstrategi.

 

Målet for øget årligt hjemtag fra 2018-22 foreslås at være 80 mio. kr. (i alt 320 mio. kr. i perioden) med udgangspunkt i det nuværende niveau for kongeindikatoren på ca.1 mia. kr. årligt. Målet vurderes at være både realistisk og ambitiøst.

 

Den politiske målsætning "Grøn og innovativ metropol" måles ved kongeindikatoren "CO2". Kongeindikatoren for CO2 indeholder data for hovedstadsregionen som geografi og data for Region Hovedstaden som virksomhed.

 

Kongeindikatoren foreslås ikke ændret.

 

Under hensyntagen til, at det samlede antal driftsmål skal være uændret, foreslår administrationen følgende opdateringer inden for det regionale udviklingsområde:

 

Det foreslås, at titlen præciseres, så den fremover affattes: "Tilfredshed i forbindelse med V1- og V2-sagsforløb for jordforurening".

 

Det foreslås samtidig, at ambitionsniveauet på baggrund af erfaringer fra målinger på området fastlægges til 4, målt på en skala fra 1. - 5. hvor 5. er bedst, hvilket vurderes at være både ambitiøst og realistisk.

 

Defineret som 1) at virksomhedskontakten er smart relateret, dvs. omhandler data og digitalisering, 2) at der er etableret kontakt i en formaliseret form.

 

Formålet med driftsmålet er at styrke fokus på kontakt og samarbejde med erhvervslivet om sundhedsteknologiske løsninger, der ofte udvikles af private virksomheder. Målet er at øge antallet af kontakter med virksomheder om smart projekter/henvendelser. Dermed får regionen indflydelse på udvikling af nye smarte, sundhedsteknologier til fremtidens sundhedsvæsen tilpasset klinik og borgere. Det styrker samtidig virksomhedernes potentiale for vækst og øget beskæftigelse. Hvis antallet af virksomhedskontakter ikke er tilfredsstillende, vil målet indebære, at der etableres opsøgende arbejde. Ambitionsniveau fastsættes, når der er opnået erfaringer på området.

 

Passagerudviklingen i den regionale kollektive trafik - foreslås udeladt
Driftsmål om passagerudvikling regionale kollektive trafik foreslås nedlagt, idet udviklingen i passagertallet er afhængig af en række eksterne faktorer som fx vejrlig, vejarbejde mv., som administrationen ikke har direkte indflydelse på. Udviklingen følges fortsat lokalt samt via driftsmålet ”Udgift per passager i den regionale kollektive trafik”, hvor passagerudviklingen er en af flere parametre, der har betydning for udgifterne. Sidstnævnte er et mere relevant mål, - set i lyset af den budgetmæssige udfordring regionen står overfor på kollektiv trafikområdet i de kommende år.

 

Ambitionsniveauet foreslås fastlagt til, at 14,5 % af den samlede drikkevandsressource inden for de højest prioriterende drikkevandsområder er beskyttet inden udgangen af 2018.

 

Driftsmålet defineres som udviklingen i CO2 i forhold til en gennemsnitlig måned i baselineåret 2013. Driftsmålet indeholder på nuværende tidspunkt kun el data fra fjernaflæste hovedmålere. Mulighederne for at inkludere varmedata i driftsmålet arbejdes der på, og datagrundlaget udvides løbende.

 

Det foreslås derfor at der løbende inkluderes nye data, som disse bliver tilgængelige.

 

Ambitionsniveauet sættes til 100 % (samme niveau som baslineåret 2013) frem til effekterne af "Energiplan 2025" indtræder i 2019. Det overordnede mål for kongeindikatoren for CO2 er en reduktion på 60 % fra el og varme i 2025. Dette mål forventes opnået når "Energiplan 2025" er gennemført.

 

Derudover foreslås driftsmålet ikke ændret.

 

Med baggrund i beslutning på Forretningsudvalgsmøde d. 4. april er Center for HR i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet i gang med at afsøge mulige spørgsmål til åbenhed i den løbende trivselsmåling, som ét af de to regionale spørgsmål. Et regionalt spørgsmål om åbenhed vil kunne indgå i målingen februar 2018. Dermed udgår spørgsmålet om faglig kvalitet.

 

Med indførelsen af et driftsmål for medarbejdertrivsel er der etableret en forbedret indikator for perspektivet "medarbejdere og ledere". Det foreslås på den baggrund, at driftsmålet "sygefravær" udgår.

 

Øvrige driftsmål og ambitionsniveauer foreslås videreført uændret bortset fra mindre præciseringer, idet det vurderes, at de samlet giver gode muligheder for at følge driften tæt med fokus på effektivisering og realisering af de politiske målsætninger.

 

Administrationen vurderer, at driftsmålene med de foreslåede justeringer dækker de strategisk vigtige områder inden for regional udvikling, som har særlig betydning for den regionale vækst, for udmøntning af Jordplanen og for regionens borgere. Det vurderes endvidere, at driftsmålene bidrager til at realisere de strategiske indsatsområder i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og den koncernstrategiske indsats Styrket Innovation og Forskning samt arbejdet med Grøn Drift og Udvikling. De to tværgående mål om eksterne indtægter til forskning og innovation og CO2-udledning understøtter fokus på områderne på tværs af hospitaler, virksomheder og centre og bidrager til at realisere de politiske målsætninger om ekspansive videnmiljøer og en grøn og innovativ metropol.

 

Forslag til driftsmål i 2018 inden for det regionale udviklingsområde er vedlagt i bilag.

Regionerne, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik har i flere år arbejdet sammen om at dokumentere resultaterne af den regionale erhvervsudviklingsindsats. Dette arbejde er koncentreret omkring EU-strukturfondsprojekter, da man i denne slags projekter i forvejen på systematisk vis indsamler oplysninger om deltagende private virksomheder. På baggrund af en sammenligning af gruppen af private virksomheder, som har været med i projekterne, med en kontrolgruppe, kan projekternes effekter hos de deltagende private virksomheder beregnes.

 

De seneste effektmålingsrapporter, som er blevet offentliggjort i regi af Danske Regioner viser, at der i perioden 2007-2011 blev igangsat 400 EU-strukturfondsprojekter i Danmark. 9.150 private virksomheder deltog i disse projekter. Effektmålingen indikerer, at projekterne samlet set har skabt over 13.700 fuldtidsjobs, og at indsatsen har øget omsætningen hos de deltagende virksomheder med i alt 34 mia. kr. i perioden 2011-2015.

Resultaterne indikerer, at regionernes indsats på erhvervsudviklingsområdet skaber betragtelige positive resultater i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser. Dette er et vigtigt indspil til regeringens igangværende initiativ til et eftersyn af erhvervsfremmesystemet.

 

Det er ambitionen, at effektmålingsmetoden fremadrettet kan anvendes på alle projekter inden for den regionale erhvervsudviklingsindsats og ikke kun i forhold til strukturfondsprojekter. Det skal bemærkes, at effekter af specifikke erhvervsudviklingsprojekter typisk set først indtræder 2-3 år efter projekternes afslutning. Dermed vil effektmålingsresultater i sagens natur hyppigt referere til projekter, som er blevet igangsat for 5-6 år siden.

 

Ud over målingen af den samlede effekt af strukturfondsprojekter bliver erhvervsudviklingsprojekter også evalueret individuelt. Nedenunder fremgår tre eksempler på afsluttede erhvervsudviklingsindsatser i hovedstadsregionen, som har haft positive effekter på væksten i hovedstadsregionen. Se bilag 2 for uddybende beskrivelser.

 

Projektet var med et budget på 139 mio. kr. i perioden 2010-2015 Region Hovedstadens største satsning på grøn-vækst-området. Projektet endte bl.a. med at skabe over 1.000 arbejdspladser (direkte og indirekte), samtidig med at det var med til at tiltrække 12 cleantech-virksomheder til landet og støtte over 120 iværksætter-virksomheder på området. Indsatsen resulterede i, at der med CLEAN blev skabt en af landets førende erhvervsklyngeorganisationer. Projektet blev i 2016 hædret med EU’s RegioStars Award som bedste europæiske projekt inden for kategorien ”smart growth”.

 

Indsatsen med Scion DTU som leadpartner har siden 2013 fremmet samarbejdet mellem forskere på DTU på den ene side og små og mellemstore virksomheder på den anden side. Projektet gennemfører skræddersyede vækstforløb for de deltagende virksomheder. Dette har givet helt konkrete vækstresultater i en række virksomheder, som med forskernes hjælp har kunnet udvikle konkrete produkter, der har ført til øget beskæftigelse og omsætning i virksomhederne. En af virksomhederne har f.eks. ansat flere medarbejdere og fået større opgaver som direkte følge af projektet. En anden virksomhed har kunnet etablere sig på flere udenlandske markeder og har øget antallet af medarbejdere samt omsætningen. Indsatsen blev i 2015 forlænget under navnet ”Smart Innovation”.

 

Projektet har i perioden 2014-2016 hjulpet med at tiltrække 212 nationale og internationale kongresser til hovedstadsregionen. Dette har ført til en afledt omsætning på over 2,2 mia. kr. Projektet har været en vigtig brik i indsatsen for at positionere hovedstadsregionen som et attraktivt sted til at afholde store internationale begivenheder. Projektet har ligeledes bidraget til at styrke turismesektoren i hovedstaden, f.eks. i form af øget beskæftigelse i sektoren og i forhold til antallet af overnatninger.

 

Også regionens tilskud til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity giver betragtelige effekter i forhold til jobskabelse og øget omsætning i det private erhverv. Resultaterne af denne indsats kan ses under dagsordenpunkterne 1, 2 og 6.

 

Administrationen vurderer, at den regionale indsats for erhvervsudvikling skaber gode resultater og har en betydelig effekt på udviklingen i det private erhvervsliv. Det vurderes desuden, at det netop er forankringen på det regionale niveau, som gør, at udviklingsinitiativer skaber store effekter i geografien. Ikke mindst fordi regionale erhvervsudviklingsinitiativer rækker ud over kommunegrænser og inkluderer stærke regionale aktører, som f.eks. universiteter, klyngeorganisationer eller erhvervsaktører. De fem regioner og Erhvervsstyrelsen har i fællesskab igangsat flere analytiske tiltag, der i fremtiden vil gøre det nemmere både at dokumentere effekter af den regionale indsats for erhvervsudvikling samt at identificere, hvilke slags projekter der kan skabe de største effekter i forhold til bestemte udfordringer.

"Kapacitetsudredning for stx", som Epinion udarbejdede for Region Hovedstaden i efteråret 2016, pegede på, at der frem mod 2025 bliver væsentlige udfordringer med kapaciteten på stx-uddannelsen i Region Hovedstaden. I centrum af regionen forventes at ske en markant befolkningstilvækst med øget søgning til stx til følge. Hidtil er ca. 500 elever hvert år blevet henvist til et gymnasium, de ikke selv har ønsket. I 2014 boede 38 % af de henviste elever i Københavns Kommune, og af disse elever blev mange henvist til gymnasier uden for centrum. Det skyldes, at kun ét gymnasium i Københavns og Frederiksberg kommuner kan optage andet end 1. prioritetsansøgere, idet de øvrige gymnasier er overansøgte. Konsekvensen er, at elever, der søger flere gymnasier i centrum enten får plads på deres førsteønske eller bliver henvist til et gymnasium, de ikke har ønsket. Erhvervs- og vækstudvalget konstaterede ved behandlingen af sagen i januar 2017, at antallet af henviste elever skal nedbringes.

 

Samtidig pegede kapacitetsudredningen på, at selvom søgningen til stx i regionen forventes at stige, især i perioden 2020-25, gælder dette ikke for Nordsjælland og Vestegnen. Her forventes søgningen tværtimod at falde, og især i Nordsjællands nordligste og vestligste kommuner samt kommunerne på Vestegnen forventes det, at der vil være en stadigt større overskudskapacitet.

 

Administrationen har igangsat en dialog med rektorerne på de offentlige stx-gymnasier om kapaciteten. Drøftelserne handler både om mulighederne for at tilvejebringe større kapacitet centralt i regionen såvel som et kapacitetssamarbejde, der kan sikre en bred uddannelsesdækning i hele Region Hovedstaden, inklusive de dele af regionen, der vil opleve faldende søgning frem mod 2025. Administrationen har planlagt flere møder med rektorerne om dette spørgsmål. Næste møde afholdes medio september 2017, og administrationen genfremlægger sagen med status for arbejdet, forventeligt i foråret 2018.

 

Administrationen har med det forventede langt større behov for kapacitet i København i 2020-2025 desuden drøftet kapacitetsudfordringerne med både Undervisningsministeriet og Københavns Kommune. Københavns Kommune har naturligvis mest fokus på at sikre mere kapacitet i centrum, mens Undervisningsministeriet har mest fokus på at sikre den geografiske uddannelsesdækning. Drøftelserne med Undervisningsministeriet har - udover kapacitetsproblematikken - også berørt den nye optagelsesbekendtgørelse, som ministeren forventes at udstede efter sommerferien. Administrationen har overfor ministeriet påpeget, at det vil være vigtigt af hensyn til eleverne, at de nye fordelingskriterier både er gennemskuelige for, og sikrer ligebehandling af eleverne. Som led heri er det under fordelingsproceduren 2017 undersøgt, at fordeling af eleverne efter deres karakterer vil øge andelen af henviste elever i strid med erhvervs- og vækstudvalgets ønske om færre henviste. Dertil kommer, at et sådant fordelingssystem vil være uigennemskueligt for borgerne.

 

Fordelingen af elever til stx har i 2017 været præget af, at der er sket et fald i søgningen til ungdomsuddannelserne både i Region Hovedstaden og i resten af Danmark. I 2017 har 672 færre unge i Region Hovedstaden end sidste år søgt ungdomsuddannelse trods en vækst på ca 2% i unge 15-17 årige, hvilket tyder på at flere unge har udskudt overgangen til ungdomsuddannelse. Søgefrekvensen mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser er ikke blevet forskudt.

 

I år er 1. prioritetssøgningen i Region Hovedstaden til stx faldet med 445 elever i forhold til sidste år. Faldet skyldes i alt overvejende grad en mindre tilgang af elever direkte fra 9. klasse, især i Nordsjælland, sandsynligvis fordi flere har valgt 10. klasse og efterskole. En del af den mindre tilgang skyldes, at over 100 unge i år har søgt toårig hf direkte fra 9. klasse - i alle fordelingsudvalgenes områder, Nord undtaget. Søgning af toårig hf direkte fra 9. klasse er fra og med 2017 er blevet en ny mulighed for unge.

 

De færre unge afspejler sig i antallet af ansøgere til stx, således som det fremgår af nedenstående tabel 1:

 

 

Ved indberetningen til Undervisningsministeriet i februar af kapacitet forud for udløb af søgefristen opskrev Nordsjælland i år kapaciteten, hvorimod Nord nedskrev og Vest fatsholdt kapacitetsniveauet for 2016. Fælles for områderne er, at der ikke i år var en forventet tilvækst af unge på 15-17 år, jf. Epinions beregninger i stx-kapacitetsudredning af Region Hovedstaden fra 2016. I Centrum, hvor Epinions beregninger viser en vækst i antallet af unge på 15-17 år i år, opskrev gymnasierne kapaciteten ved indberetningen.

 

Som det fremgår af oversigten i tabel 2, har det lavere søgetal til stx betydet, at færre elever er blevet henvist til et gymnasium, de ikke har søgt i år i forhold til foregående år. Den lavere søgning har ligeledes betydet, at en større andel har opnået plads på deres 1. prioritetsønske. Resultatet skyldes også, at kapaciteten efter indberetningen i februar er justeret, og at Undervisningsministeriets udskydning af første tælledag fra september til november har medført en større overbooking af klassekvotienten end i tidligere år for at undgå tomme pladser og elevflytninger i tilfælde af frafald efter skolestart. Det bemærkes, at institutionernes tælledage indebærer, at de overfor Undervisningsministeriet skal dokumentere, at klasseloftet på 28 elever per klasse er overholdt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når tabel 1 og 2 sammenholdes, viser tallene, at søgningen overstiger fordelingen til stx. Det bemærkes derfor, at differencen opstår fordi nogle af 1. prioritetsansøgerne til stx har fået plads på et 2.-5. prioritetsønske, typisk på erhvervsgymnasial uddannelse. Omvendt indgår der i antallet af fordelte elever på 2.-5. prioritet unge, som har haft erhvervsgymnasial uddannelse som deres 1. prioritet.

 

Resultatet af, at flere har fået opfyldt et stx-ønske er, at fordelingsudvalgene i 2017 har modtaget 261 anmodninger om genbehandling. I 2016 modtog fordelingsudvalgene til sammenligning 393 anmodninger om genbehandlinger.

 

Søgningen og kapacitet, der er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1, har resulteret i megen ledig kapacitet især i Nordsjælland og på Vestegnen. Nogle gymnasier har, som følge af det lave ansøgertal, reduceret antallet af klasser, mens andre gymnasier har fastholdt klassetallet med deraf følgende ledige pladser. Som det fremgår af bilag 1, har gymnasierne i Nordsjælland nedskrevet med 7 klasser, hvorefter der var 122 ledige pladser på offentlige gymnasier, mens man i Vest ikke har nedskrevet klassetallet og som følge heraf har 302 ledige pladser på offentlige gymnasier, efter eleverne var blevet fordelt i maj 2017.

 

I 2017 har søgningen til toårig hf ikke været øget væsentligt, og selvom det fra i år, som følge af gymnasiereformen, har været muligt at søge direkte fra 9. klasse, udgør denne målgruppe kun 5,6 % af søgningen til toårig hf i 2017. Administrationen kan på indeværende tidspunkt ikke vurdere, om denne mulighed fremadrettet vil betyde ændrede søgemønstre og dermed vil kunne lette presset i søgningen til stx. Undervisningsministeriet forventer ikke en øget søgning til HF og dermed ændrede søgemønstre.

 

Sammenlignet med 2016 har lidt flere fået deres 1. prioritetsønske på toårigt hf opfyldt i 2017, og ved den endelige fordeling af eleverne i maj, var der stadig over 750 ledige pladser på toårigt hf i Region Hovedstaden, men hf-institutionerne havde også i år opskrevet kapaciteten med 15 klasser flere end i 2016. De ledige pladser anvendes til at optage elever, der på hf-området typisk løbende søger optagelse frem mod skoleårets start i august.