Bilag 1: Høringsnotat_140825Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. august 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
25052022
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (1), B (1), C (2), F (1), O (1) og Ø (1), i alt 7.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod at stemme: V (1).
I alt 8.
Anbefalet, idet udvalget på baggrund af særligt høringssvarene fra patientforeningerne, ønsker at betone, at det er en præmis for den nye organisering, at der bliver et stærkt samarbejde på tværs af hospitaler om patienter med sjældne og højt specialiserede sygdomme, samt at forskerne let skal kunne tilgå patienter på tværs af hospitalerne.
Leila Lindén (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Alle regionsrådets partier indgik i foråret 2024 en aftale om, at borgere med sygdomme i hjerne, rygmarv og nerver i planområde Syd skal have et styrket tilbud (neurologisk behandling). Amager og Hvidovre Hospital er regionens største akuthospital og det eneste akuthospital i regionen, som ikke modtager akutte patienter med neurologiske symptomer og sygdomme, da de ikke har en neurologisk afdeling.
Forretningsudvalget godkendte den 3. juni 2025 at sende forslag om den fremtidige organisering af neurologien i planområde Syd i høring. Forslaget har været i offentlig høring fra den 5. juni til 10. august 2025.
Med afsæt i de indkomne høringssvar foreslår administrationen fortsat:
For en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af den ændrede organisering og konsekvenserne henvises til sagsfremstillingen med forslaget, som blev forelagt forretningsudvalget den 3. juni 2025. Sagen med høringsmaterialet kan tilgås her.
Med den fremtidige organisering af neurologien på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) får et af landets største akuthospitaler en neurologisk afdeling. Dette vil understøtte intentionerne i sundhedsreformen om robuste akuthospitaler, hvor patienter kan behandles nært for hyppige og almindelige sygdomme ved akuthospitalet i eget sundhedsråd.
Den nye organisering skal, sammen med renovering af de fysiske rammer på Hvidovre Hospital med blandt andet opdaterede én-sengs sengestuer, sikre:
Patienter i planområde Syd med neurologisk sygdom vil blive modtaget i en stor samlet akutmodtagelse med medicinske og kirurgiske specialer tilstede, ligesom det er tilfældet på de øvrige akuthospitaler i Region Hovedstaden. Dette sikrer, at patienterne kan få en samlet vurdering fra flere specialer, hvis der er uklarhed om, hvad symptomerne skyldes eller, hvis patienten har behov for behandling af flere sygdomme samtidig. Dette vil også være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 om, at et akuthospital døgnet rundt skal kunne modtage patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som kan varetages på hovedfunktionsniveau.
En neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre matriklen vil fremadrettet varetage akut og ambulant behandling for mere end 90 % af alle patienter med neurologisk sygdom i planområde Syd. Dette vil sikre gode og sammenhængende forløb til de mange patienter, som har flere behandlingskrævende sygdomme på samme tid, da Amager og Hvidovre Hospital varetager akut og planlagt behandling for alle andre større specialer. Dette understøtter også sundhedsreformens intentioner om større lighed og et mere nært behandlingstilbud til borgerne i de nye sundhedsråd, hvor akuthospitalet tager ansvar for de borgere, som er bosat i sundhedsrådets kommuner – det såkaldte populationsansvar.
Ved at Rigshospitalet fremadrettet skal fokusere på at varetage den specialiserede behandling af neurologisk sygdom sikres alle regionens borgere en mere enkel og lige adgang til specialiseret behandling. Det giver også muligheden for, at Rigshospitalets specialiserede personale kan tage ud og understøtte behandlingen på akuthospitalernes neurologiske afdelinger og sikre stor tilgængelighed af den nyeste og bedste behandling inden for alle neurologiens subspecialer.
Samarbejdet mellem Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og behandling af de neurologiske patienter i planområde Byen gør det ligeledes muligt for den specialiserede afdeling at sikre tilstrækkeligt patientgrundlag og bevare muligheden for at også de almen neurologiske patienter. I den kommende Region Østdanmark vil Rigshospitalet ligeledes være klar til at understøtte opbygningen af en robust afdeling i Vestsjælland (Slagelse).
En opbygning af det neurologiske område med basisafdelinger på alle regionens akuthospitaler, hvor alle neurologiske sygdomsområder behandles på hovedfunktionsniveau, samt én specialiseret afdeling på Rigshospitalet giver nye muligheder, men stiller også krav til at finde nye måder at arbejde på indenfor forskning, uddannelse, udvikling og tilrettelæggelse af blandt andet lægernes arbejde. Fremadrettet skal samarbejde om de enkelte sygdomsområder, for eksempel sclerose eller demens ske mellem specialister fordelt på afdelingerne på akuthospitalerne og den specialiserede afdeling, der via blandt andet fælles kliniske retningslinjer og kliniske akademiske grupper på hvert sygdomsområde skal skabe et ensartet behandlingstilbud, som kan gives til patienten på den lokale afdeling. Disse samarbejder mellem akuthospitalernes afdelinger og den specialiserede afdeling skal også sikre, alle patienter indenfor for eksempel sygdomsgruppen sclerose tilbydes deltagelse i forskning eller udviklingsprojekter. Også for lægerne og øvrigt specialiseret personale kræver denne organisering nye måder at arbejde på. For eksempel at uddannelse af speciallæger i endnu højere grad end i dag foregår i et samarbejde mellem flere afdelinger, men også at fastansatte speciallæger i regionen skal arbejde på flere matrikler og kunne veksle mellem at behandle patienter på meget specialiseret niveau og patienter på mere alment niveau. Meget af dette ligger tydeligt i intentionerne i sundhedsreformen og denne organisering understøtter netop disse intentioner.
Høring af ændringsforslagene
Forslaget om ny organisering af neurologien i planområde Syd har været sendt ud i bred høring fra den 3. juni til 10. august 2025. Der er indkommet 16 høringssvar fra patientforeninger, interesseorganisationer, faglige selskaber, MED-udvalg på hospitaler, medarbejdergrupper fra de neurologiske fagmiljøer, statslige myndigheder, sundhedsfaglige råd (SFR) og faglige organisationer. Der har desuden været afholdt et høringsmøde den 19. juni 2025, hvor der var mulighed for at blive orienteret om baggrunden for forslaget om den fremtidig organisering, samt opmærksomhedspunkter og konsekvenser ved forslaget. Ligeledes var der mulighed for at komme med bemærkninger og stille spørgsmål til den fremtidig organisering.
Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med et resumé af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 1). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde i bilag 2.
Generelle pointer fra høringssvarene:
Bemærkningerne i de indkomne høringssvar kan inddeles i nedenstående temaer. For flere af temaerne har forskellige høringsparter modsatrettede argumenter, og i det følgende er de forskelligrettede perspektiver hos høringsparterne forsøgt opsummeret.
Administrationen har taget alle høringssvar med i overvejelserne om forslaget til den fremtidige organisering af neurologien, og deler alle opmærksomhedspunkter og analyser af mulige udfordringer. Det vurderes dog, at den foreslåede fremtidige organisering samt nye måder at arbejde sammen på i alle subspecialer – de neurologiske afdelinger imellem og i særlig grad mellem de sundhedsprofessionelle – kan sikre behandling af høj kvalitet, excellent forskning og forsat faglig udvikling også ved den foreslåede organisering. Det har været afgørende, at behandlingen af den akutte neurologiske patient i højere grad tilgodeses ved modtagelsen i en fælles akutmodtagelse, og at etablering af en relevant neurologisk afdeling på et af Danmarks største hospitaler kun kan ske ved at have ansvar for hele det neurologiske område på hovedfunktionsniveau i det kommende sundhedsråd. Administrationens vurdering er, at den specialiserede behandling, forskning og faglig udvikling kan ske inden for hvert sygdomsområde, selvom det kræver samarbejde mellem sundhedsprofessionelle ansat i forskellige organisationer (hospitaler) og fremmøde på flere matrikler. Disse nye måder vurderes også at være i tråd med sundhedsreformens intentioner og fremtidens nye måder at arbejde på hvor behandlingen skal ske så tæt på patienten som muligt og hvor hvert sundhedsråd har ansvar på den almindelig behandling på hovedfunktionsniveau (populationsansvaret).
Såfremt ændringerne til Hospitalsplan 2025 godkendes, vil administrationen implementere ændringerne i planen. Umiddelbart efter den politiske beslutning iværksættes implementeringsarbejdet med at opbygge en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital samt implementere samarbejdet mellem Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Det forventes, at den neurologiske afdeling på Amager og Hvidovre Hospital kan overtage udvalgte aktiviteter fra Rigshospitalet i løbet af 2026 og er fuldt etableret i løbet af 2027.
Flere styre- og planlægningsgrupper bestående af hospitalerne og relevante koncerncentre vil stå for planlægning af implementeringsarbejdet med fokus på alle de elementer, som er beskrevet.
Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om på hospitalerne. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et robust fagligt set-up for de neurologiske patienter på et stort akuthospital som Amager og Hvidovre Hospital samt at være med til at opbygge en ny afdeling med muligheder for at samarbejde på nye måder med både de øvrige afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital, men også med regionens øvrige neurologiske afdelinger. Med forslaget om at etablere en ny neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital vil der være personale på Rigshospitalet, som vil opleve det som en stor ændring at skulle arbejde på den nye afdeling i Hvidovre, da deres arbejde med behandling af neurologisk sygdom på hovedfunktionsniveau flytter fra enten Blegdamsvej eller Glostrup til Hvidovre-matriklen.
Der er tæt koordination om fælles udmelding til personalet om ovenstående løsningsforslag. Det er væsentligt, at udmeldingen om de organisatoriske ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre at personalet på de berørte hospitaler vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde. Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil derfor også tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED-udvalg i forbindelse med omorganiseringen.
Det vil være vigtigt at informere borgerne om, at ændringen sker med baggrund i et ønske om et styrket og bedre tilbud til kommunernes borgere, så der vil være et løft i den faglige og organisatoriske kvalitet af de tilbud, som borgerne får. Ligeledes bør der sikres en god dialog med de berørte kommuner om, hvilke beslutninger der træffes og om det beslutningsgrundlag, beslutningerne træffes på baggrund af - herunder ønske om større lighed og kvalitet i det neurologiske tilbud til borgere i planområde Syd.
Aktuelt er de neurologiske patienter indlagt på Glostrup-matriklen på flersengsstuer (typisk 3-sengsstuer) med bad og toilet på gangen. I forbindelse med flytningen til Hvidovre-matriklen planlægges en opgradering af de fysiske forhold for patienterne, så de vil kunne indlægges under tidssvarende forhold. Den neurologiske afdeling planlægges placeret i den oprindelige hovedbygning på Hvidovre-matriklen, der står overfor en større renovering. Efter denne renovering vil patienterne kunne indlægges på 1-sengsstuer med bad og toilet på stuen.
Hovedbygningen på Hvidovre står overfor en større renovering af både de tekniske installationer og af sengestuerne generelt, da de nuværende sengestuer er utidssvarende flersengsstuer med dårlige adgangsforhold til toilet og bad. Udover renovering af sengestuer vil det også være nødvendigt med renovering af ambulatorierum og udbygning af understøttende funktioner som for eksempel apparatur til radiologi, træningsfaciliteter, hjælpemidler, køkken og intensiv samt personalerettede faciliteter som parkering og garderober.
De samlede etableringsomkostninger er estimeret til cirka 140-175 mio. kr. og renovering forventes at strække sig frem til ultimo 2027. Det vil dog i høj grad vil tale om fremrykning af udgifter, da faciliteterne og installationer skal renoveres uanset hvilke patientgrupper, der skal huses i bygningen.
I budgetforslaget for 2026 er der en afsat en reserve på i alt 153 mio. kr. til renovering af lokalerne og de tekniske installationer samt til udbygning af støttefunktioner. Reserven er afsat under Region Hovedstadens renoveringsprogram og Sundhedsfonden.
Renoveringsprojektet er endnu under kvalificering og udvalget vil blive præsenteret for en kvalificeret projektplan, hvor udgifter og tidsplan er præciseret.
Driftsøkonomi
Som udgangspunkt er der tale om en aktivitetsudskillelse fra et hospital til et andet. Der forventes ikke en aktivitetsudvidelse, og dermed vil det være et nulsumsspil, hvor den økonomi, der er knyttet til den aktivitet, der flyttes til Amager og Hvidovre Hospital, udskilles fra Rigshospitalet.
MED-organisationen blev orienteret om de foreslåede hospitalsplansændringer i maj 2025 i forbindelse med den politiske behandling af høringssagen i sundhedsudvalget den 20. maj og forretningsudvalget den 3. juni. Den 3. juni 2025 blev der udsendt pressemeddelelse om de foreslående ændringer.
Der er ikke for nuværende planlagt yderligere fælles kommunikation regionalt. Hospitalerne har dog løbende kommunikeret lokalt til relevante afdelinger mv.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. august 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond / Jesper Myrup, Line Rasmussen, Camilla Lindgreen og Thomas L. Jørgensen
25060838
Bilag 2: Samlet høringssvar Neurologien 13082025
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Med budgetaftalen for 2025 blev der afsat 2,6 mio. kr. i 2025 og 2,5 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til at styrke den palliative indsats. Midlerne skal anvendes dér, hvor behovet vurderes størst.
På sundhedsudvalgets møde den 24. juni 2025 blev et udmøntningsforslag drøftet. Udvalget besluttede, at sagen skulle genoptages i august, blandt andet med henblik på justering af de konkrete initiativer.
I den daværende sag indgik finansiering til et samarbejde med Røde Kors forudsat, at Røde Kors opnåede ekstern fondsfinansiering. Røde Kors har i mellemtiden oplyst, at de ikke har opnået den eksterne fondsfinansiering, som er en forudsætning for realiseringen af projektet "En sidste værdig tid". Projektet indgår derfor ikke i udmøntningen af de afsatte midler.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for administrationens anbefalinger til, hvordan midlerne bedst kan bidrage til at styrke den palliative indsats.
For at opstille konkrete muligheder for anvendelsen af midlerne har administrationen igangsat et arbejde med inddragelse af blandt andet repræsentanter fra Sundhedsfagligt Råd for Palliativ Behandling, som har bidraget med forslag til prioritering og anvendelse af midlerne.
Nedenfor præsenteres en konkretisering af de samlede initiativer, som administrationen foreslår, at budgetmidlerne til den styrkede palliative indsats anvendes på:
Initiativ 1: Ny model for den palliative rådgivningsvagt i Region Hovedstaden – døgndækning og udvidet målgruppe
I tråd med anbefalingerne i Kræftplan V har en fagligt funderet arbejdsgruppe med mandat fra Sundhedsfagligt Råd Palliativ Behandling (SFR) arbejdet med at udvikle og fremtidssikre den regionale palliative rådgivningsvagt. Arbejdsgruppen har udarbejdet et fagligt oplæg til en ny model for den fremtidige palliative rådgivningsvagt i Region Hovedstaden (bilag 1). Den endelige økonomi for delelementerne i initiativet mangler at blive afklaret, men alle merudgifter vil blive afholdt inden for bevillingen, og der bliver således ikke tale om, at hospitalerne skal afholde yderligere udgifter inden for egen ramme. Den nye model er blandt andet inspireret af anbefalingerne fra opgaveudvalget ”En værdig sidste tid”. Modellen er yderligere i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens 'Anbefalinger for den palliative indsats' fra 2017.
Den nye model indebærer, at den palliative rådgivningsvagt vil have døgnåbent og få en bredere målgruppe.
Den nuværende regionale palliative rådgivningsvagt varetages i dag af læger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH). Fremover vil vagtordningen i dagstiden fra kl. 8-15 blive opdelt mellem de fem palliative enheder, baseret på deres optageområder. Bornholm vil blive lagt under BFH. Det øvrige tidsrum varetages telefonrådgivningen af en overlæge fra en af de palliative afdelinger. Målgruppen udvides, så det udover læger også er sygeplejersker på specialiserede palliative sengeafsnit samt kommunale hjemmesygeplejersker med patienter fra de palliative udkørende funktioner, der kan kontakte vagttelefonen.
Der foreligger aktuelt en aftale mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger, som fastsætter vilkårene for aflønningen i den nuværende ordning. Det forventes, at aftalen skal genforhandles, hvilket er en forudsætning for, at ordningen kan realiseres. Såfremt der indgås en aftale med Foreningen af Speciallæger, er det forventningen, at den nye ordning for den palliative rådgivningsvagt kan starte i efteråret 2025.
Den fremtidige palliative rådgivningsvagt vil medføre en stigning i de årlige udgifter fra cirka 2,5 millioner kr. til cirka 3,4 millioner kr., hvilket resulterer i merudgifter på lidt under en million kr. årligt i forhold til den nuværende ordning. Det foreslås, at der afsættes 1 million kroner til realiseringen af den palliative rådgivningsvagt.
Administration foreslår desuden, at der følges op på ordningen et år efter etableringen, og at resultatet forelægges sundhedsudvalget.
Initiativ 2: Styrket socialrådgiverindsats i enhed for pædiatrisk palliation
Der er et vedvarende og markant behov for socialfaglig støtte til familier med alvorligt syge børn i Region Hovedstaden. Enhed for Pædiatrisk Palliation – også kendt som Palliativt Team for Børn og Unge (PABU) – varetager den specialiserede palliative indsats og råder i dag over 0,4 årsværk til socialrådgivning.
Erfaringen viser, at behovet er væsentligt større. PABU oplever, at sundhedspersonale ofte må løse opgaver, som rettelig bør varetages af socialrådgivere. Det skaber uhensigtsmæssige arbejdsgange og øger presset på det sundhedsfaglige personale.
En opnormering til 1,5 årsværk vil styrke forudsætningerne for at leve op til de faglige standarder på området, sikre bedre støtte til familierne, styrke det tværsektorielle samarbejde og øge kapaciteten til undervisning og sparring i kommunerne – særligt relevant i lyset af sundhedsreformens fokus på det nære sundhedsvæsen.
Administrationen foreslår derfor, at socialrådgiverindsatsen opnormeres til 1,5 årsværk. Det vil give en ratio på én socialfaglig medarbejder pr. tre sundhedsfaglige teammedlemmer – i overensstemmelse med Dansk Selskab for Palliativ Medicins minimumskrav. Konkret anbefales en opnormering på 1,1 årsværk, svarende til 0,6 mio. kr. årligt.
Initiativ 3: Etablering af et koordineret udmøntningsarbejde arbejde på det palliative område
Der er i det seneste år tilført midler til det palliative område fra flere forskellige initiativer og aftaler. Det er positivt og vidner om en politisk vilje til at styrke indsatsen for patienter med livstruende sygdom og deres pårørende. Samtidig stiller det øgede ressourcegrundlag krav om koordination og samtænkning, så midlerne anvendes effektivt og understøtter en sammenhængende og koordineret indsats – både på det basale og det specialiserede niveau.
I juni 2025 indgik Regeringen, Danske Regioner og KL en udmøntningsaftale om de afsatte midler i 2025 i Kræftplan V, som blandt andet indeholder midler afsat til det palliative område. Med aftalen følger, at der skal laves en politisk aftale i efteråret 2025 om udmøntningen af kræftplanens midler til det palliative område fra 2026 og frem, herunder med mål for implementering og opfølgning. Løftet af den palliative indsats skal tænkes sammen med implementeringen af sundhedsreformens initiativer på det palliative område fra 2027 og frem.
For at sikre en strategisk og koordineret udmøntning af midlerne til det palliative område foreslår administrationen, at der nedsættes en bredt sammensat udmøntningsgruppe. Formålet er at styrke indsatsen både på det basale og det specialiserede niveau og dermed bidrage til en mere sammenhængende, tilgængelig og fagligt bæredygtig indsats til gavn for patienter og pårørende.
Udmøntningsgruppen skal bidrage med anbefalinger til koordineret anvendelsen af de tilførte midler uanset patientens bopæl eller sygdomsforløb. Det skal blandt andet afdække muligheder for at styrke kapaciteten i den specialiserede indsats, eksempelvis gennem etablering af udgående palliative teams. Samtidig skal det understøtte en forbedret koordinering og et tættere samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis, og styrke det basale område. Endelig skal arbejdet bidrage til at adressere og følge op på den kritik, som Rigsrevisionen rejste i 2025.
Administrationen foreslår, at de nærmere rammer for udviklingsarbejdet forelægges sundhedsudvalget efter at den resterende udmøntningsaftale for Kræftplan V er indgået.
Administrationen foreslår, at de midler i budgetaftalen for 2025, som ikke udmøntes i denne sag, svarende til 1 mio. kr. i 2025 og 0,9 mio. kr. årligt fra 2026 og frem, reserveres til en nærmere specificeret anvendelse på det specialiserede palliative område i forbindelse med udmøntningen af midlerne til palliation i Kræftplan V. Der lægges op til, at midlerne udmøntes som led i de første initiativer med forventet udmøntning ultimo 2025 eller primo 2026.
Såfremt sundhedsudvalget godkender indstillingen, forelægges sagen til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på endelig beslutning om udmøntningen af midlerne.
Under forudsætning af regionrådets godkendelse anvendes midlerne fra budgetaftalen for 2025 til en styrket palliativ indsats til nedenstående tre initiativer. Midlerne til initiativ 1 og 2 udmøntes til hospitalerne ved førstkommende økonomirapport:
Implementeringen af en ny model for den palliative rådgivningsvagt indebærer blandt andet, at eksisterende opgaver og den tilhørende økonomiske bevilling flyttes fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH) og fordeles mellem de øvrige hospitaler i regionen.
Udmøntningen af midlerne til den nye og udvidede palliative rådgivningsvagt justeres i henhold til tidspunktet for den konkrete opstart af initiativet i 2025.
I 2025 vil den samlede økonomiske fordeling af midlerne altså afhænge af, hvornår den nye model for rådgivningsvagt opstartes.
Initiativ 1: Palliativ vagtordning
Nedenfor vises den samlede fordeling i de tre initiativer:
Der laves ekstern kommunikation efter den politiske behandling i regionsrådet den 2. september 2025.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. august 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/Katrine Gren Voldby
24079339
Bilag 1: Palliativ rådgivningsvagt final_tabel (D14226006) (3)
Bilag 2: Samarbejdsaftale - Palliativ vagtordning den 28. september 2016
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Anbefalet, idet sundhedsudvalget understreger, at det er en præmis, at kapaciteten ikke falder i forbindelse med flytningen.
Leila Lindén (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den 3. juni 2025 og den 17. juni 2025 behandlede henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet forslag til ændring af Hospitalsplan 2025 om at flytte Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Det blev besluttet at sende forslaget i høring. Forslaget har været i offentlig høring i perioden 5. juni 2025 til 5. august 2025.
For en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af ændringsforslaget henvises til sagsfremstillingen med ændringsforslaget, som blev forelagt forretningsudvalget den 3. juni 2025. Sagen kan tilgås her.
I dag varetager Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital de audiologiske funktioner i Region Hovedstaden. Rigshospitalet har organiseret funktionen således, at høreapparatbehandling for voksne foregår på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets matrikel på Blegdamsvej. Den foreslåede ændring vil indebære, at Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg flyttes til Rigshospitalet - Glostrup. Afstanden mellem de to matrikler afhænger af ruten, men den korteste er cirka 13 km. Med ændringen ønskes det at skabe nye og moderne rammer til patienter og personale, og hvor der er gode adgangsforhold.
I 2024 havde den audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital 5.668 unikke patienter. Patienterne vil typisk have 2-3 besøg ved første udlevering af høreapparat og derefter en genudlevering af nyt høreapparat hver 4. år. Der er aktuelt 41 ansatte tilknyttet audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
Ændringsforslaget
Med flytningen til Glostrup-matriklen vil der blive etableret nye hørebokse og nyindrettede lokaler, der er målrettet den audiologiske funktion. De fysiske rammer vil være moderne og funktionelle, og der vil være gode adgangsforhold direkte fra terræn samt effektiv elevatordækning, hvilket samlet set giver bedre tilgængelighed end på Bispebjerg Hospital. Derudover vil parkeringsforholdene være forbedrede, og samtidigt vil placeringen i Glostrup være mere hensigtsmæssig for borgere i den kommende Region Østdanmark, der har brug for høreapparat. Administrationen vurderer derfor, at flytningen til Glostrup-matriklen vil medføre et markant kvalitetsløft og sikre væsentligt bedre adgangsforhold for patienterne – forhold, som ikke ville kunne opnås ved en fortsat placering på Bispebjerg.
Flytningen indebærer ingen organisatoriske ændringer. Afdelingen flytter således samlet, og referenceforhold forbliver uændrede. Dertil vil flytningen af den audiologiske funktion, der består af planlagt ambulant behandling, til Glostrup-matriklen harmonere godt med den fremtidige organisering af matriklen, som er planlagt til at centrere sig om elektiv behandling.
Placeringen er på nuværende tidspunkt tiltænkt at være i to sammenhængende sengeafsnit på 3. sal, der tidligere har været benyttet til medicinske patienter, som flyttede til Hvidovre Hospital i 2023. Med den kommende placering vil der også blive sørget for, at det er muligt at imødekomme fremtidige behov for udvidelse af den fysiske kapacitet, herunder som følge af ændret demografi, generelle behovsændringer, nye kvalitetskrav eller i forbindelse med arbejdet med den fremtidige organisering af Glostrup-matriklen.
Foruden denne placering er der på Glostrup-matriklen endnu en placering, der kan anvendes. Der vil inden efterårsferien 2025 blive udarbejdet to scenarier, der beskriver hver enkel placering.
Med foreliggende tidsplan vil lokalerne være klar til ibrugtagning medio 2027.
Høringssvar til ændringsforslaget
Ændringsforslaget har været i offentlig høring i perioden 5. juni til 5. august 2025. Der er indkommet fire høringssvar fra henholdsvis FOA, Teknisk Landsforbund, Høreforeningen og medarbejderne ansat på Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg. Hertil er der indhentet rådgivning og godkendelse fra Sundhedsstyrelsen, som beder regionen give besked, når flytningen træder i kraft, så specialevejledningen for øre-, næse- og halsspecialet kan opdateres. Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med et resumé af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 1). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde i bilag 2.
Flere høringsparter fremhæver positivt, at der med flytningen lægges op til forbedrede fysiske rammer, herunder etablering af nye hørebokse, nyindrettede lokaler og bedre adgangsforhold. FOA udtrykker opbakning til flytningen og vurderer, at den udgør en fornuftig justering af den gældende hospitalsplan. Tre høringsparter udtrykker bekymringer og opfordrer til, at beslutningen genovervejes. Bekymringerne koncentrerer sig særligt om to forhold:
Risiko for tab af medarbejdere
Alle høringssvarene peger på en række relevante opmærksomhedspunkter i relation til personalet, når der sker ændringer af arbejdspladsens fysiske placering. Der er en stor opmærksomhed på, at forandringerne skal gennemføres under stort hensyn til både personale og patienter. Derfor arbejder Rigshospitalet aktivt på, at overgangen planlægges i tæt dialog med MED-systemet med fokus på åben kommunikation og involvering.
Mindre fysisk kapacitet på Glostrup-matriklen
Hertil adresserer de tre høringsparter, som forholder sig kritisk overfor flytningen, at den fysiske kapacitet på Glostrup-matriklen er mindre end den tilsvarende på Bispebjerg Hospital. De er bekymrede for, at det vil føre til mindre anvendt kapacitet, og at den nye placering derfor ikke kan opfylde behov for rum og faciliteter. Der peges samtidig på en forventet stigning i patientvolumen, som vil kræve øget kapacitet.
Administrationen er opmærksom på, at det planlagte areal til funktionen på Glostrup er lidt mindre end det nuværende areal på Bispebjerg. Det faktiske areal på Bispebjerg er cirka 1800 m² – og ikke 2500 m² eller 1950 m², som angivet i to af høringssvarene. Det indtil videre afsatte areal til audiologi på Glostrup-matriklen er godt 1.500 m2. Det er en forudsætning for flytningen, at der vil være den samme anvendte kapacitet (hørebokse, ambulatorie/konsultationsrum, tilpasningsrum og kontorer/mødelokaler) på Glostrup-matriklen, som der har været på udefunktionen på Bispebjerg Hospital. Hertil vil det, som nævnt, løbende blive vurderet, om der vil være behov for udvidelse af den fysiske kapacitet på Glostrup-matriklen, herunder som følge af generelle behovsændringer, nye kvalitetskrav eller i forbindelse med arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalet, Glostrup-matriklen.
Den videre planlægning
Medarbejderne ved Rigshospitalets udefunktion har i deres høringssvar fremlagt 13 konkrete forudsætninger for et velfungerende audiologisk setup. Disse, sammen med pointerne fra de øvrige høringssvar, vil indgå i den videre planlægning, såfremt flytningen godkendes. Hertil vil Rigshospitalet fortsætte dialogen med både medarbejdere, ledelse og faglige organisationer for at sikre, at flytningen sker med størst mulig hensyntagen til både drift, faglighed og arbejdsmiljø.
Konsekvensen af at følge indstillingen vil være, at der gennemføres en ændring af Hospitalsplan 2025, sådan at den audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital med den foreliggende tidsplan flyttes til Rigshospitalet, Glostrup-matrikel medio 2027.
Hvis ændringsforslaget godkendes, vil administrationen og hospitalerne straks efter den politiske beslutning igangsætte implementeringsarbejdet.
Bevillingen som blev givet ved regionsrådets behandling den 17. juni 2025 forudsætter denne godkendelse.
Som ved andre ændrede placeringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Rigshospitalet er meget opmærksom på denne risiko, og såfremt forslaget bliver godkendt, vil Rigshospitalet sørge for at tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af alle personalegrupper via de respektive MED-udvalg blandt andet med sigte på, at så mange som muligt ønsker at flytte med.
Det er væsentligt, at udmeldingen om ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre, at personalet vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde.
De samlede etableringsudgifter er opgjort til 50 mio. kr., inklusive anskaffelse og installation af lydbokse og ventilationsanlæg til øreprop-laboratoriet m.v. I budgettet er der inklusive reservebeløb afsat 6 mio. kr. til lydbokse, mens de resterende 44 mio. kr. er afsat til ombygning og istandsættelse af de godt 1.500 m². Udgifterne forventes at fordele sig med cirka 5 mio. kr. i 2025, mens de resterende 45 mio. kr. afholdes med halvdelen i 2026 og halvdelen i 2027.
Bevillingen blev givet ved regionsrådets behandling den 17. juni 2025, betinget af en endelig godkendelse af ændringen af hospitalsplanen. Bevillingen tilvejebringes ved 2. økonomirapport, og bevillingen skal anvendes som beskrevet ovenfor. Bevillingen vil dels vedrøre anlægsinvesteringer, dels driftsrelaterede anskaffelser samt vedligeholdelse af bygningsdele. Det påhviler efterfølgende Rigshospitalet at drive aktiviteten inden for deres samlede ramme, herunder af den aktivitet, der flytter fra Bispebjerg til Glostrup.
Rigshospitalet kommunikerer løbende lokalt til relevante afdelinger mv. Når det bliver relevant for borgere, kommunikeres der eksternt om flytningen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. august 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/ Amelia Holmegaard Baker & Emma Bro Hansen
25052319
Bilag 1: Bilag 1_ Høringsnotat (D14641158)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Der var ingen aktuelle orienteringer.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
25052022
Tomt indhold