ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om principbeslutning om, at der flages med færøsk og grønlandsk flag
  3. Godkendelse af opfølgningen på budgetinitiativer i budgetaftale 2026
  4. Ændring af styrelsesvedtægt (reduktion af vederlag til formænd for stående udvalg) - 2. behandling
  5. Omlægning af 375R i forbindelse med ombygning af Hillerød st.
  6. Tilretning af mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2026
  7. Udpegning af nyt medlem til Sundhedsudvalget
  8. Underskriftsark

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

Regionsrådets beslutning den 20. januar 2026:

Der var eftersendt supplerende materiale til sagerne 2 og 4.

Dagsordenen var godkendt.

Mødet sluttede kl. 17.40.

Laila Lindén (A), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Jesper Hammer (V), Annie Hagel (Ø), Emilie Haug Rasch (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) Trine Henriksen (Ø), Steen Denis Hartmann (Ø) og Peter la Cour (Ø).

2. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om principbeslutning om, at der flages med færøsk og grønlandsk flag

FORSLAG

Det Konservative Folkeparti foreslår:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 20. januar 2026:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2). 

Formanden stillede følgende ændringsforslag (bilag 2):
"at der på Region Hovedstadens hospitaler og øvrige virksomheder flages med hhv. det færøske og grønlandske flag på disses nationaldage, samt på andre dage, hvor de nationale myndigheder vælger at hejse et af de to flag, eller hvor regionen i øvrigt finder anledning."

Et enigt regionsråd godkendte ændringsforslaget og det oprindelige forslag bortfaldt hermed.

Laila Lindén (A), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Jesper Hammer (V), Annie Hagel (Ø), Emilie Haug Rasch (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) Trine Henriksen (Ø), Steen Denis Hartmann (Ø) og Peter la Cour (Ø).

MOTIVATION

Det er os oplyst, at der er forskellig praksis i Region Hovedstaden for, om Færøerne og Grønlands nationaldage markeres. Derfor fremsættes dette forslag, for at sikre ensartet praksis internt i regionen.

Region Hovedstaden modtager patienter fra hele Rigsfællesskabet. Og som stor offentlig myndighed har vi desuden et ansvar for at understøtte sammenhængskraften i Rigsfællesskabet. Derfor finder vi det naturligt, at vi markerer Færøernes og Grønlands nationaldage, ved at bruge muligheden for at flage med hhv. det færøske og grønlandske flag.

Forslaget går alene på at flage der, hvor der i forvejen er en flagstang, hvorfor forslaget ikke går på ,at der skal flages alle steder, idet der ikke findes flagstænger på alle virksomheder.

BAGGRUND

Regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 13. januar 2026 anmodet om at få behandlet et forslag om principbeslutning om at der flages med færøsk og grønlandsk flag.

Administrationen bemærker, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet. 

Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag (oversigt over, hvor der flages på lokationer i Region Hovedstaden).

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, foranlediger administrationen, at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet retter henvendelse til Region Hovedstadens hospitaler og øvrige virksomheder for at sikre ensartet praksis på området.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 20. januar 2026.

JOURNALNUMMER

26003381

Bilag

Bilag 1: Hvor flages der på lokationer i Region Hovedstaden

Bilag 2: Ændringsforslag fra regionsrådsformanden til Medlemsforslag fra C om principbeslutning om, at der flages med færøsk og grønlandsk flag

3. Godkendelse af opfølgningen på budgetinitiativer i budgetaftale 2026

INDSTILLING

Forretningsudvalget indstiller til regionsrådet: 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 20. januar 2026:

Godkendt.

Laila Lindén (A), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Jesper Hammer (V), Annie Hagel (Ø), Emilie Haug Rasch (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) Trine Henriksen (Ø), Steen Denis Hartmann (Ø) og Peter la Cour (Ø).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 13. januar 2026:

Anbefalet.

BAGGRUND

Forretningsudvalget er ansvarligt for at sikre, at ansvaret for initiativerne i budgetaftalen for 2026 bliver placeret i de relevante politiske udvalg. De politiske udvalg har ansvar for at sikre, at der gennem året sker den nødvendige politikopfølgning eller politikudvikling i forbindelse med de konkrete initiativer. 

Administrationen har i denne sag udarbejdet en samlet oversigt over budgetinitiativerne i budgetaftalen 2026, som administrationen vil forelægge til politisk behandling eller til politisk opfølgning i 2026 (bilag 1).

Da aktiviteter i Region Hovedstaden regi overgår til den nye Region Østdanmark fra 1. januar 2027, og det forberedende forretningsudvalg og regionsråd for Region Østdanmark allerede er tiltrådt, så vil denne opfølgning på budgetinitiativer være den sidste i regi af Region Hovedstaden. Administrationen lægger op til, at flere initiativer i det kommende år løbes i gang uden videre politisk behandling, hvorfor flere initiativer end vanligt udelukkende er til administrativ udmøntning. Dette skal ses i sammenhæng med de mange andre store opgaver i 2026, fx med forberedelse af sammenlægning med Region Sjælland og etableringen af Region Østdanmark samt opgaveoverdragelser fra kommuner til region, delingsprocesser og drift af både nye og gamle politiske organer mv. Herved sikres det, at både det administrative og politiske niveau kan prioritere de mest presserende sager i overgangsåret. 

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har ud for hvert initiativ angivet det primære ansvarlige politiske udvalg i vedlagte ark 'Opfølgning på budgetinitiativer for 2026' (bilag 1). Fordelingen imellem de politiske udvalg er sket på baggrund af den gældende opgavefordeling mellem udvalgene. Det skal bemærkes, at initiativer fordelt på et specifikt udvalg også kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald vil sagerne køre parallelt i de stående udvalg, og afhængigt af sagens indhold gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

I opfølgningen fremgår desuden, hvilke initiativer administrationen på nuværende tidspunkt forventer, vil blive forelagt til politisk beslutning, politikopfølgning, eller som ikke kræver nogen yderligere forelæggelse.

Oversigten (bilag 1) indeholder for hvert initiativ en angivelse af, 

Den videre behandling af de enkelte initiativer bliver tilrettelagt i det pågældende politiske udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, der har ansvar for sagen, og hvor sagen starter. Herefter kan sagen gå videre til forretningsudvalget eller regionsrådet alt afhængig af sagens karakter. 

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er ansvarligt for, at budgetinitiativerne bliver fordelt til de politiske udvalg, der har det politiske ansvar for de enkelte initiativer. Det er derfor afgørende i forhold til den løbende opfølgning på budgetinitiativerne, at forretningsudvalget har godkendt hvilket udvalg, der har den politikudviklende eller politikopfølgende rolle.

ØKONOMI

Center for Økonomi vurderer, at økonomipåtegning ikke er relevant.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. januar 2026 og regionsrådet 20. januar 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Christian Holm

JOURNALNUMMER

25071382

Bilag

Bilag 1: Opfølgning på budgetinitiativer i budgetaftale 2026 (D14906883)

4. Ændring af styrelsesvedtægt (reduktion af vederlag til formænd for stående udvalg) - 2. behandling

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet anbefaler:

Ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst seks dages mellemrum. Forslag til styrelsesvedtægt fremsættes af regionsrådsformanden.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 20. januar 2026:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2 og 3).

Formanden stillede følgende ændringsforslag (bilag 3):

"at endeligt vedtage vedlagte ændring til Region Hovedstadens styrelsesvedtægt (bilag 2)."

Et enigt regionsråd godkendte ændringsforslaget og det oprindelige forslag bortfaldt hermed.

Laila Lindén (A), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Jesper Hammer (V), Annie Hagel (Ø), Emilie Haug Rasch (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) Trine Henriksen (Ø), Steen Denis Hartmann (Ø) og Peter la Cour (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 13. januar 2026:
Anbefalet.

BAGGRUND

Ændring af styrelsesvedtægten blev fremmet til anden behandling ved regionsrådets beslutning den 16. december 2025.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådsformanden foreslår, at styrelsesvedtægten konsekvensrettes, idet regionsrådet har truffet beslutning om at reducere vederlag til formænd for de stående udvalg med 20 %.

Forslaget til ændring skyldes, at beslutning om at yde vederlag til formænd for stående udvalg skal fremgå af styrelsesvedtægten, og at vederlaget for hvervet som formand for et stående udvalg skal fastsættes som en procentdel af vederlaget til regionsrådsformanden i styrelsesvedtægten. Idet vederlag til formænd for stående udvalg reduceres med 20 %, skal vederlaget og procentdelen i styrelsesvedtægten ændres i overensstemmelse hermed.

Ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst seks dages mellemrum. Forslag om ændring af styrelsesvedtægten som følge af beslutning om at reducere vederlag til formænd for stående udvalg blev forelagt regionsrådet første gang den 16. december 2025 og skal forelægges regionsrådet igen til anden behandling den 20. januar 2026. Den godkendte styrelsesvedtægt indsendes efterfølgende til Ankestyrelsen.

Idet anden behandling af ændring af styrelsesvedtægten sker på regionsrådsmøde den 20. januar 2026 og vederlag forudbetales, kan ændringen i vederlagssats og procentdel teknisk først effektueres pr. 1. marts 2026.

I 2025 har det årlige vederlag for formænd for stående udvalg udgjort kr. 41.535,40, svarende til kr. 3.461,28 (2025-niveau) pr. måned. Da der i januar og februar 2026 fortsat udbetales vederlag på kr. 3.461,28 pr. måned, kan vederlaget pr. 1. marts 2026 til og med 31. december 2026 herefter samlet kun udgøre kr. 26.305,76 (2025-niveau), svarende til kr. 2.630,57 (2025-niveau) pr. måned. Formænd for stående udvalg får herved samlet set reduceret deres vederlag med 20 % i 2026 i forhold til deres vederlag i 2025.

KONSEKVENSER

Tiltrædes anbefalingen vil ændring af styrelsesvedtægten træde i kraft pr. 1. marts 2026.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. januar 2026 og regionsrådet den 20. januar 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Lilja Løvholm

JOURNALNUMMER

25089153

Bilag

Bilag 1: Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden

Bilag 2: Revideret - Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden - revideret fsva. vederlag i 2026 og opgavebortfald på det regionale udviklingsområde

Bilag 3: Ændringsforslag fra regionsrådsformanden - Ændring af styrelsesvedtægt - 2. behandling

5. Omlægning af 375R i forbindelse med ombygning af Hillerød st.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 20. januar 2026:

Godkendt.

Laila Lindén (A), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Jesper Hammer (V), Annie Hagel (Ø), Emilie Haug Rasch (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) Trine Henriksen (Ø), Steen Denis Hartmann (Ø) og Peter la Cour (Ø).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 13. januar 2026:
Anbefalet.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning 7. januar 2026:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:

Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

”at godkende midlertidig omlægning af ruteføring for buslinje 375R efter rute 1 – nuværende rute med endestop på Favrholm Station fra juli 2026 frem mod driftsstart for den nye kontrakt i december 2026.”

Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning.

For stemte: A (2), C (3), V (1), Ø (2), i alt 8.
Imod stemte: B (1), F (1), i alt 2.
Undlod stemte: 0.
I alt: 10.

Hermed blev ændringsforslaget anbefalet, og administrationens oprindelige indstilling faldt.

Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 26. november 2025:
Sagen blev udsat med henblik på at foretage en afklarende høring med Hillerød Kommune frem mod en ny behandling af sagen.

Thomas Rohden (B) og Christine Dal Trane (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Banedanmark planlægger en omfattende ombygning af Hillerød St. ved et sporgennemføringsprojekt, som forløber fra medio 2026 til og med 2027. Her inddrages en del af busterminalens holdepladser, således at der er plads til færre busser på terminalen og derudover vil der være udfordringer for bussernes kørsel ind og ud af busterminalen. Det er derfor nødvendigt at reducere i antallet af busser, som betjener Hillerød St., fordi der fysisk ikke er plads til at det samme antal busser kan holde på Hillerød St, som i dag.

Det betyder, at der er brug at flytte busser væk fra stationen, således at busdriften kan afvikles under ombygning af Hillerød St. De kommunale busser og øvrige regionale busser er bundet op på Hillerød St. som endestation i sådan grad, at det er vurderingen, at buslinje 375R, må ændres fra at have endestation på Hillerød St. til Favrholm St.

Regionsrådet besluttede med udbud A24 (ny kontrakt) at ændre i linjeføringen for buslinje 375R, så bussen fra december 2026 går fra at have endestation på Hillerød St. til at have endestation på Favrholm St. og dermed at betjene Nyt Hospital Nordsjælland. Beslutningen om ruteændringen for den nye kontrakt var hæftet op på åbningen af Nyt Hospital Nordsjælland (NHN), som på daværende tidspunkt var planlagt til at åbne ultimo 2026. Efterfølgende er åbningen af NHN blevet udskudt, og hospitalet forventes at åbne i sensommeren 2027.  

Det skal med sagen besluttes, hvordan buslinje 375R skal køre fra juli 2026, hvor ombygning af Hillerød St. begynder, til december 2026, hvor buslinjens nye kontrakt træder i kraft og ruten ændres permanent. 

Sagen blev behandlet på udvalget for trafik og regional udviklings møde den 26. november 2025, men blev udsat med henblik på at sende løsningsmulighederne for omlægningen i høring hos Hillerød Kommune. Hillerød Kommune har nu afgivet deres høringssvar, som er vedlagt i bilag 6.

Der er efter udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget blevet eftersendt bilag 7, som er den officielle henvendelse fra Hillerød Kommune vedr. omlægning af 375R. 

SAGSFREMSTILLING

Buslinje 375R betjener i dag Nordsjællands Hospital (på Dyrehavevej) og Hillerød St. i Hillerød Kommune. På regionsrådsmødet den 22. oktober 2024 blev det besluttet, at ruten med den nye kontrakt med driftsstart i december 2026 ændres til at have endestation på Favrholm St., og dermed betjene Nyt Hospital Nordsjælland.  

Fra primo 2026 igangsætter Banedanmark et sporgennemføringsprojekt på Hillerød St., som løber til og med 2027. Sporarbejdet kræver inddragelse af dele af området ved busterminalen på Hillerød St. og skaber udfordringer for bustrafikken, som den ser ud i dag. De øvrige kommunale og regionale busser er bundet op på forhold omkring Hillerød St., som bl.a. adgang til pausefaciliteter og adgang til ladeinfrastruktur, men ift. disse kan 375R flyttes til Favrholm St.  

Ved at rykke endestoppet for 375R fra Hillerød St. til Favrholm St. allerede fra medio 2026, vil det mindske de plads- og trængselsudfordringer på busterminalen på Hillerød St. for de øvrige busser og 375R, som forventes i forbindelse med Banedanmarks sporgennemføringsprojektet.  

Mulige ruter for omlægningen til Favrholm St. fra medio 2026 

Buslinje 375R har i dag en effektiv og relativ stram køreplan. Ændringer i ruten kan betyde et behov for tilkøb af ekstra bus og øget køreplanstimer.  

Der er, efter administrativ dialog med Movia, tre mulige ruter for 375R, som bussen kan køre fra juli 2026 frem mod driftsstart december 2026. Herunder er præsenteret en rute, som kræver tilkøb af ekstra bus og øget køreplanstimer, og to ruter, som kan afvikles med samme antal busser, som i dag. De tre muligheder beskrives kort herunder. 

1. Rute som nuværende med endestop på Favrholm St. 

Denne mulige ruteføring kører som i dag via Kongens Vænge og Dyrehavevej, hvor det nuværende Nordsjællands Hospital er lokaliseret. I stedet for at køre til Hillerød St. omlægges bussen til at køre via Københavnsvej og Overdrevsvej til Favrholm St. (bilag 1).  

Denne ruteføring kræver tilkøb af en ekstra bus og øget antal køreplantimer. Denne rute vil, estimeret af Movia, give en ekstraudgift på 2,3 – 2,6 mio. kr. pr. år. Ruten forlænger rejsetiden, hvilket estimeret også vil give et passagertab på ca. 15.000 passagerer pr. år. 

Bussen kører med samme frekvens som i dag med halvtimesdrift i dagtimerne og timesdrift om aftenen og i weekenden. 

2. Rute via Jespervej med endestop på Favrholm St. 

Denne mulige ruteføring ændrer i gangafstanden for passagerne fra nærmeste stoppested til det nuværende hospital Nordsjællands Hospital. For at ruten kan få endestop på Favrholm St., og afvikles med samme antal busser som i dag, flyttes ruten fra Dyrehavevej (lokation for nuværende Nordsjællands hospital) til Jespervej. Det betyder længere gangafstand på minimum 600 meter fra stoppestedet til hospitalets hovedindgang. Ruten via Kongens Vænge afkortes, så bussen ikke kører forbi ATP, men drejer ind ad Tolvkarlevej. Det betyder længere afstand for passagerer, som skal til ATP (bilag 2). 

Administrativt vurderes det, at 600 meter eller mere er en gangafstand, som har indflydelse på, om 375R er attraktiv for passagerne at benytte til hospitalet. De to kommunale busser 301 og 302 kører fra Hillerød St. og betjener det nuværende hospital ved hovedindgangen på Dyrehavevej. Det forventes, at passagererne i højere grad vil vælge denne løsning og at der dermed vil ske en overflytning af passagerer fra 375R.  

Denne rute vil, estimeret af Movia, give en ekstraudgift på 0,7 mio. kr. pr. år og have et passagertab på op til 45.000 passager pr. år.  

Bussen kører med samme frekvens som i dag, med halvtimesdrift i dagtimerne og timesdrift om aftenen og i weekenden. 

3. Rute uden Dyrehavevej med endestop på Favrholm St. 

Denne mulighed er den samme ruteføring, som træder i kraft med den nye kontrakt fra december 2026, og som blev besluttet af regionsrådet med A24. 

Med ruteomlægningen kører 375R fra Kongens Vænge via Overdrevsvejen til Favrholm St. uden at betjene det nuværende Nordsjællands Hospital. Her forventes det, at passagerne i stedet vælger at benytte de kommunale busser 301 og 302 fra Hillerød St., som fortsat betjener hovedindgangen på det nuværende Nordsjællands Hospital (bilag 3). 

Denne rute vil, estimeret af Movia, give en ekstraudgift på 1,2 mio. kr. pr. år og have et passagertab på op til 75.000 passager pr. år.  

I denne mulighed kører bussen med samme frekvens som i dag, med halvtimesdrift i dagtimerne og timesdrift om aftenen og i weekenden. 

 Passagereffekt pr. årØkonomi mio. kr. pr. år*
1. Rute som nuværende med endestation på Favrholm St.- 15.0002,3 - 2,6 mio. kr. 
2. Rute via Jespervej med endestation på Favrholm St.- 15.000 til - 45.0000,7 mio. kr.
3. Rute uden Dyrehavevej med endestation på Favrholm St.- 45.000 til - 75.0001,2 mio. kr.

*Udgiften for den midlertidige omlægning vil kun være halvårlig.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at 375R fra juli 2026 kører ruteføring nr. 3 uden Dyrehavevej med endestation på Favrholm St.

Administrationen vurderer, at det er denne ruteføring, som på sigt er den bedste løsning for bussen. Det er denne ruteføring, som 375R ændres til med driftsstart af ny kontrakt i december 2026. Denne ruteføring blev besluttet af Regionsrådet den 22. oktober 2022 med formålet om at forbinde kystbanen (Rungsted Kyst st.) til s-toget og lokalbanerne. Administrationen anbefaler at vælge en ruteføring fra medio 2026, som ikke ændres igen til december 2026. Det vil skabe en genkendelighed for passagerne i bus 375R, at de ikke skal ændre i deres rejsevaner igen med den nye driftsstart.  

I takt med at flere funktioner flytter ud på Nyt Hospital Nordsjælland, kan ruteomlægningen til Favrholm St. understøtte de medarbejdere, som arbejder på det nye hospital allerede fra medio 2026. Og med Nyt Hospital Nordsjællands åbning i ultimo 2027, vil 375R igen betjene hospitalet.

At flytte slutstoppet fra Hillerød St. til Favrholm St. fra medio 2026 vil gavne medarbejdere på Regionsgården og ATP, som pendler fra Københavnsområdet (med S-toget), da de får kortere rejsetid og en mere direkte forbindelse end via den nuværende rute fra Hillerød St. Dette mener administrationen kan have en positiv passagereffekt, som ikke er medregnet i passagertallet i tabellen.

Administrativ anbefales rute 2 via Jespervej med endestop på Favrholm St. ikke, da administrationen vurderer at en gangafstand på minimum 600 meter, fra stoppestedet hvor passagerne vil blive sat af med bus 375R til hovedindgangen ved det nuværende Nordsjællands Hospital, vil være for lang en distance til, at passagerne vil benytte bus 375R. (bilag 2).

Administrationen anbefaler ikke at vælge rute nr. 1, da tilkøb af en ekstra bus og køreplanstimer for den regionale bus 375R er økonomisk omfattende, når passagerne kan benytte de kommunale busser 301 og 302 i stedet.

Passagerne opnår en bedre betjening af det nuværende hospital med de kommunale busser 301 og 302, som stopper ved hovedindgangen. Bybusserne, 301 og 302, betjener Hillerød St. og det nuværende Nordsjællands Hospital (bilag 4). Bus 301 og 302 supplerer hinanden i køreplanen, at de tilsammen kører hvert 10 min. drift på strækningen. 375R kører hvert 30. minut.

Administrationen vurderer, at de kommunale buslinjer 301 og 302, bedst muligt kan betjene de passager som skal til og fra det nuværende hospitals lokation på Dyrehavevej i 2026, frem til Nyt Hospital Nordsjælland åbner i 2027, hvor 375R igen vil betjene hospitalet ved et stoppested nær hovedindgangen.

Høring af ruteforslagene i Hillerød Kommune

På baggrund af et ønske fra udvalget for trafik og regional udvikling, har administrationen sendt forslagene til den midlertidige ruteføring for 375R i høring i Hillerød Kommune. Den 17. december 2025 blev henvendelsen om den midlertidige ruteføring behandlet i Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget i Hillerød Kommune (bilag 5). 

Hillerød Kommune anbefaler Region Hovedstaden at vælge rute 1, som kører nuværende rute med endestop på Favrholm St., grundet ønsket om fortsat betjening af hospitalet og bussen som en forbindelse til nabokommunerne. 

Endvidere anbefaler Hillerød Kommune at lade ruten fortsætte til Hillerød via erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner. Dette ønske om forlængelse af ruten er tilsvarende det som indgik i sagen, der blev politisk behandlet af udvalget 25. september 2024 og Regionsrådet den 22. oktober 2024. Her valgte udvalget ikke at forlænge ruten, men at have endestop på Favrholm St. 

Administrationen anbefaler stadig, efter høring i Hillerød Kommune, at den midlertidige ruteføring er tilsvarende den ruteføring, der er besluttet som den permanente rute fra december 2026 (Rute 3).

Den midlertidig omlægning til rute 1 medfører tilkøb af en bus og ekstra køretimer, hvilket estimeres for den midlertidige periode fra medio 2026 til december 2026 til ca. 1,1 til 1,3 mio. kr. Da bussen efter december 2026 vil overgå til den nye kontrakt, og dermed køre efter rute 3 i denne sag, vil en forlængelse af perioden med rute 1, indtil hospitalet åbner (forventet åbnet i sensommer 2027), betyde yderligere finansiering i form at tilkøb af en ekstra bus og køretimer i den nye kontrakt med operatøren, som træder i kraft fra december 2026. Rutekørsel af rute 1 fra medio 2026 til hospitalet åbner vil estimeret koste 2,3 til 2,6 mio. kr. eller mere pr. år. Tilkøb af en ekstra bus i en allerede indgået kontrakt er omkosteligt og indgår som varig udgift. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen om buslinje 375R’s ruteføring fra juli 2026 med endestop på Favrholm St., vil administrationen meddele Movia om ruteændringen. 

Beslutningen om omlægning af buslinje 375R vil gælde fra anlægsarbejdet på Hillerød St. starter i juli 2026 frem mod driftsstart på den nye kontrakt i ultimo 2026, hvorefter bussen overgår til den besluttede ruteændring, som indgår i beslutningen fra regionsrådet fra den 22. oktober 2024. 

Hvis ikke 375R omlægges til at have endestop på Favrholm St., må der forventes et øget tilskud til linjen og andre busser pga. forsinkelse til og fra Hillerød St., samt muligt passagertab. 

RISIKOVURDERING

Omkostningerne ved ruteomlægningen udregnes som et estimat af Movia. Der kan forekomme udsving ift. estimatet, da det er svært at forudse passagernes ændrede rejsemønstre. 

ØKONOMI

Den økonomiske omkostning vil være en efterregulering fra Movia, og vil omfatte de ca. 6 måneder fra anlægsarbejdet starter på Hillerød St. (juli 2026) til den nye kontrakt og ruteændring træder i kraft i december 2026.  

KOMMUNIKATION

Movia kommunikerer om køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 7. januar 2026, forretningsudvalget den 13. januar 2026 og regionsrådet den 20. januar 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

23056565.

Bilag

Bilag 1: Hillerød St. ombygning

Bilag 2: Rute som nuværende med endestation på Favrholm St.

Bilag 3: Rute via Jespervej med endestation på Favrholm St.

Bilag 4: Rute uden Dyrehavevej med endestation på Favrholm St.

Bilag 5: Busrute for 301, 302 og 375R (nuværende og anbefalet)

Bilag 6: Høring i Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget i Hillerød Kommune den 17.12.2025

Bilag 7: Henvendelse til Region Hovedstaden fra Hillerød Kommune

6. Tilretning af mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2026

INDSTILLING

Forretningsudvalget indstiller over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 20. januar 2026: 

Godkendt.

Laila Lindén (A), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Jesper Hammer (V), Annie Hagel (Ø), Emilie Haug Rasch (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) Trine Henriksen (Ø), Steen Denis Hartmann (Ø) og Peter la Cour (Ø).


Forretningsudvalgets beslutning den 13. januar 2026:
Anbefalet.
Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora er det hensigtsmæssigt allerede nu at tilrette mødeplan for 2026 for forretningsudvalget og regionsrådet i Region Hovedstaden. Mødeplanen for det forberedende forretningsudvalg og regionsråd i Region Østdanmark er ændret på møde i den 6. januar 2026.

SAGSFREMSTILLING

Mødeplanen for 2026 er godkendt af regionsrådet den 17. juni 2025 (bilag 1). Af denne mødeplan fremgik tillige forslag til mødedatoer i Region Østdanmark. Af hensyn til budgetprocessen i Region Østdanmark har det været nødvendigt at flytte et møde i det forberedende forretningsudvalg samt et møde i det forberedende regionsråd - begge i september måned.

I 2026 skal det forberedende forretningsudvalg og det forberedende regionsråd godkende et budget for Region Østdanmark i 2027. Ifølge lovgivningen skal budgettet være godkendt senest d. 30. september 2026, og det skal igennem en 1. og 2. behandling med 3 ugers mellemrum.

Der er møde i det forberedende forretningsudvalg og regionsråd den 18. august 2026, hvor budgettet 1. behandles, mens 2. behandlingen sker på møde i det forberende forretningsudvalg den 22. september og det forberedende regionsråd den 29. september. Den ændrede mødeplan giver mulighed for at få budgetforslaget i høring, besvare spørgsmål til budgetforslaget og få afviklet de politiske forhandlinger inden budgettet skal 2. behandles og godkendes.

Den endelige mødeplan for Region Østdanmark er godkendt af det forberedende regionsråd den 6. januar 2026.

Da der ikke er budgetproces i Region Hovedstaden i 2026, foreslås det med denne sag, at møde i forretningsudvalget flyttes fra den 22. september til den 8. september, og møde i regionsrådet flyttes fra den 29. september til den 15. september (bilag 2). Af bilag 2 fremgår den ændrede mødeplan for 2026 for både Region Hovedstaden, Region Sjælland og for Region Østdanmark, herunder mødedatoer i de forberedende sundhedsråd, det forberedende forretningsudvalg og det forberedende regionsråd.

KONSEKVENSER

Møder i forretningsudvalget og regionsrådet danner baggrund for øvrige møder i de politiske udvalg i regionen, ligesom planlægning af mange andre møder er afhængige af mødetidspunkter for forretningsudvalg og regionsråd.

KOMMUNIKATION

Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. januar 2026 og regionsrådet den 20. januar 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Vera Qvistgaard

JOURNALNUMMER

25039139

Bilag

Bilag 1: Tentativ MØDEPLAN 2026 for FU og RR med forslag til mødedage i sundhedsråd og eksisterende stående udvalg

Bilag 2: Rev. 16.12.2025_Godkendt af RR i RegH. den 17. juni 2025 - Tentativ MØDEPLAN 2026 for FFU og FRR med forslag til mødedage i sundhedsråd og eksiterende stående udvalg

7. Udpegning af nyt medlem til Sundhedsudvalget

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  1. at der tages stilling til, hvorvidt Leila Lindén (A) kan udtræde af Sundhedsudvalget, og
  2. at Vibeke Westh (A), efter indstilling fra Socialdemokratiet, i givet fald udpeges som nyt medlem af Sundhedsudvalget.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 20. januar 2026:

Godkendt.

Laila Lindén (A), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Jesper Hammer (V), Annie Hagel (Ø), Emilie Haug Rasch (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) Trine Henriksen (Ø), Steen Denis Hartmann (Ø) og Peter la Cour (Ø).

BAGGRUND

Regionsrådet valgte på det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 Leila Lindén (A) som medlem af Sundhedsudvalget.

Leila Lindén (A) har fremsat anmodning om at udtræde af Sundhedsudvalget.

Regionsrådet skal med denne sag tage stilling til Leila Lindéns (A) anmodning om at udtræde af Sundhedsudvalget, hvorefter den ledige plads vil blive besat af Vibeke Westh som nyt medlem af Sundhedsudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Valg til sundhedsudvalget har som udgangspunkt virkning for hele funktionsperioden, men regionsrådet kan imødekomme en anmodning om fritagelse for hvervet, når rådet skønner, at der er rimelig grund hertil. Funktionsperioden for Region Hovedstadens regionsråd, herunder regionsrådets formand, næstformand og udvalg, er forlænget med 1 år fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026.

Lovgivningen opstiller ikke betingelser for, hvornår et regionsråd kan imødekomme en anmodning om fritagelse, og det beror således på regionsrådets skøn, om man vil fritage medlemmet for hvervet.

Leila Lindén (A) ønsker at udtræde af Sundhedsudvalget med virkning pr. dags dato.

Hvis regionsrådet imødekommer fritagelsen, foretager regionsrådet herefter nyt valg af et medlem til det pågældende hverv for resten af funktionsperioden.

Regionsrådet besluttede på sit konstituerende møde den 7. december 2021, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes den ledige plads af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte.

På den baggrund indstiller Socialdemokratiet i stedet Vibeke Westh (A) som medlem af Sundhedsudvalget.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingerne, udtræder Leila Lindén (A) af Sundhedsudvalget, og Vibeke Westh (A) besætter den ledige plads.

KOMMUNIKATION

Tiltrædes indstillingerne, opdateres regionens hjemmeside med ændringerne i Sundhedsudvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 20. januar 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Lilja Løvholm

JOURNALNUMMER

21070984

8. Underskriftsark