Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Der var eftersendt supplerende materiale til sag nr. 6.
Dagsordenen blev godkendt.
Mødet sluttede kl. 18.33
Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Forretningsudvalgets beslutning den 28. april 2026:
Fortrolige oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 11 og 12).
Der var fremsendt ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti, SF, Venstre, Moderaterne og Listen Anne Ehrenreich som erstatning for sagens oprindelige indstillingspunkt 5:
"at administrationen skal komme med ny finansieringsmodel, hvor en andel af effektiviseringsgevinsterne fra alle hospitalsbyggerier skal inddrages i finansieringen."
Der var ligeledes fremsendt ændringsforslag fra Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten som erstatning for sagens oprindelige indstillingspunkt 5 (ny tekstdel er i kursiv):
"5. at godkende modellen for finansiering af afbetaling på ovenstående lån, såfremt låneadgang bevilges af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvorved udgifterne afholdes inden for Region Hovedstadens eksisterende økonomi – dog udskydes beslutningen om den del af finansieringen, der vedrører effektiviseringsgevinster på Nordsjællands Hospital, til forretningsudvalget kender resultatet af de kommende økonomirapporter."
Udvalget blev enige om at fremsætte et fælles ændringsforslag til sagens indstillingspunkt 5:
"at godkende modellen for finansiering af afbetaling på ovenstående lån, såfremt låneadgang bevilges af Indenrigs og Sundhedsministeriet, hvorved udgifterne afholdes inden for Region Hovedstadens eksisterende økonomi – dog anvendes effektiviseringsgevinsterne på Nordsjællands Hospital ikke, idet forretningsudvalget beder administrationen vende tilbage med et forslag til alternativ finansiering."
Formanden satte det fælles ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), F (1), V (2), Ø (2) og Finn Rudaizky (ufp.), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, hvorved administrationens oprindelige indstillingspunkt 5 bortfaldt.
Venstre og Det Konservative Folkeparti ønskede tilføjet et nyt indstillingspunkt til sagen som indstillingspunkt 6:
"at der udarbejdes en ekstern redegørelse for forløb på Nordsjællands Hospital, der bl.a. skal undersøge og vurdere følgende spørgsmål:
a) Hvorfor estimeret timeforbrug ikke indgik i vurderingerne i sagsfremstilling til Forretningsudvalget i juni 2025?
b) Hvorfor estimatet for udestående arbejde/timeforbrug stiger så voldsomt i perioden fra juni 2025 til ultimo februar 2026, hvor forretningsudvalget bliver orienteret.
c) Hvordan opgørelser af faktisk udført arbejde og udestående tidsforbrug løbende er blevet styret, organiseret og vurderet; hvilke kontrolmekanismer, der har været anvendt i den forbindelse og om disse har været sædvanlige og forsvarlige?
d) Hvornår opstår der en formodning, henholdsvis konkret viden, om at det faktiske og forventede timeforbrug væsentligt overstiger det hidtidigt estimerede?
e) Hvornår opstår der viden om nye brandkrav og deres implikationer for byggeriet? Hvordan håndteres den viden?
f) Om der på grundlag af indsamlede data og fakta om forløbet evt. vil kunne være grundlag for at gøre et ansvar gældende, f.eks. via voldgiftssag, mod rådgiver og eller entreprenør. Hvis f.eks. vægge ikke har været dimensioneret korrekt, foreligger der så ikke et rådgiver- eller entreprenør-ansvar?"
Udvalget blev enige om at fremsætte et fælles ændringsforslag til det nye foreslåede indstillingspunkt 6:
"at administrationen frem mod næste møde i forretningsudvalget vender tilbage med et forslag til, hvilke relevante undersøgelser der bør laves eksternt, og hvilke data og afdækninger der allerede findes internt, for at belyse især udviklingen i overskridelsen fra sommeren 2025 til nu samt om muligheden for at gøre leverandører ansvarlige er udtømt."
Formanden satte det fælles ændringsforslag til det nye indstillingspunkt 6 til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), F (1), V (2), Ø (2) og Finn Rudaizky (ufp.), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Forretningsudvalgets fælles ændringsforslag til det nye foreslåede indstillingspunkt 6 var herefter anbefalet, hvorved det nye foreslåede indstillingspunkt 6 fra Venstre og Det Konservative Folkeparti bortfaldt.
Sofie de Bretteville Olsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Den 17. juni 2025 blev regionsrådet i Region Hovedstaden orienteret om, at byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland stod over for betydelige udfordringer både i forhold til tidsplan og økonomi. I den forbindelse blev det meddelt, at hospitalsbyggestyregruppen havde godkendt en revideret tidsplan, som udskyder ibrugtagningen til sensommeren 2027 i stedet for det tidligere mål om årsskiftet 2026/2027.
Efter denne orientering har administrationen, med inddragelse af regionens eksterne operationelle advisory board (OAB), gennemført en grundig gennemgang af projektets økonomi. Arbejdet har haft til formål at få et samlet og realistisk billede af projektets økonomiske situation, herunder at udarbejde et nyt konsolideret budget og afklare mulighederne for udvidet låneadgang.
Resultatet af dette arbejde blev præsenteret for regionsrådet i Region Hovedstaden den 3. marts 2026 i en fortrolig sag, hvor rådet blev orienteret om både det nye konsoliderede budget og det økonomiske merbehov.
Merbehovet, der i marts blev opgjort i løbende priser, er nu opskrevet til pris- og lønindeks 2026 og opgøres således til 2.708 mio. kr. Hertil kommer, at der foreslås etablering af en bygherrereserve på 306 mio. kr. Endelig mangler projektet en udestående pris- og lønregulering fra 2023 på 158 mio. kr. I alt medfører det behov for en merfinansiering på 3.172 mio. kr. og et samlet styrende budget på i alt 11.332 mio. kr.
Siden da har administrationen arbejdet videre med at afklare, hvordan merbehovet konkret kan finansieres, og der foreligger nu en foreslået finansieringsmodel.
På denne baggrund indstiller administrationen, at regionsrådet godkender det nye konsoliderede budget og den reviderede tidsplan.
Administrationen indstiller samtidig, at regionen ansøger Indenrigs- og Sundhedsministeriet om låneadgang og finansierer afdragene på lånet gennem den beskrevne finansieringsmodel, som holder udgifterne indenfor Region Hovedstadens eksisterende økonomiske rammer, for i mindst muligt omfang at belaste Region Østdanmarks økonomi.
Sagen er åben, men bilag 2 og bilag 5 er fortrolige af hensyn til regionens økonomiske interesser i forhold til leverandører.
Direktør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og direktør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under punktet.
Nyt Hospital Nordsjælland er et akuthospital finansieret af kvalitetsfonden. Som det eneste barmarksprojekt i Region Hovedstaden dækker hospitalet ca. 123.000 m² og rummer 570 enestuer samt en række ambulatorier og operationsstuer. Hospitalet bliver fire etager højt, og den organiske firkløverform skaber korte afstande og danner rammen for gode patientforløb. Et hospital med masser af dagslys og naturlige materialer, midt i det grønne, der samtidig er effektivt, professionelt og fremtidssikret til glæde for både patienter, pårørende og medarbejdere.
Figur 1 Tidslinje for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland
Note: Budgetter i tidslinjen er angivet i 2026-pris- og lønniveau.
Frem til 2020 var byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland organiseret under Nordsjællands Hospital. Herefter overgik styringen af projektet til Region Hovedstadens Center for Ejendomme, der over en årrække overtog styringen med alle regionens store hospitalsbyggerier. Det skete ud fra et ønske om at samle kompetencer og erfaringer med styring af store byggeprojekter under et samlet kompetencecenter.
Byggeriet befinder sig nu i den afsluttende fase, hvor aktivitetsniveauet er på sit højeste. Mere end 1.000 personer arbejder på byggepladsen hver dag for at indfri målet om, at Nyt Hospital Nordsjælland tages i brug i sensommeren 2027.
Årsager til økonomiske udfordringer
Nyt Hospital Nordsjælland har gennem projektperioden været påvirket af en række forhold, hvoraf flere også har ramt andre kvalitetsfondsbyggerier i regionen og har medført betydelige økonomiske og tidsmæssige udfordringer. Det drejer sig om følgende forhold:
Samlet set har disse forhold medført mindsket fremdrift og en betydelig stigning i omkostningerne.
En del af disse forhold var også medvirkende til en tidligere budgetudvidelse i 2023. Det må i dag konstateres, at der ved denne udvidelse af budgettet blev anlagt en for optimistisk antagelse om markedets fremtidige udvikling, ligesom det fulde omfang af flere entrepriser (fx de tekniske installationer) på daværende tidspunkt ikke var tilstrækkeligt belyst.
Det aktuelle merbehov afspejler, at datagrundlaget er blevet mere præcist i takt med, at byggeriet nærmer sig sin afslutning, og at markedsforventningerne er opdateret, så de optimistiske antagelser korrigeres. Dermed kan de samlede udgifter nu vurderes på et bedre grundlag.
Administrationen vurderer fortsat, at der ikke er et reelt alternativ til at følge den nuværende plan for færdiggørelsen af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, idet en pausering af byggeriet vil medføre betydelige merudgifter som følge af, at bl.a. betalinger til entreprenører i et vist omfang vil skulle fortsætte. En pausering vil ligeledes medføre udskydelse af klinikkens ibrugtagning af hospitalet.
En detaljeret gennemgang af årsagsforklaringer for det estimerede merbehov er vedlagt som bilag 1. Det samlede konsoliderede budget kan ses i tabel 1 i nærværende sagsfremstilling og er uddybet med de enkelte delentrepriser i bilag 2, der er fortroligt af hensyn til regionens økonomiske interesser. Tidsplanen med ibrugtagning i sensommeren 2027 er udfoldet i bilag 3.
Udvikling i estimatet for merbehov siden sommeren 2025
Ved orienteringen til regionsrådet den 17. juni 2025 vurderede administrationen et merbehov på 750–1.000 mio. kr. i løbende priser. Denne vurdering baserede sig på stadeoplysninger og projektforhold pr. 1. kvartal 2025, hvor installationsarbejderne kun var 35 pct. færdiggjorte. I takt med, at installationsarbejdet er skredet frem, er det blevet tydeligt, at opgaverne er markant mere tidskrævende og har lavere gentagelseseffekt og større koordinationsbehov end tidligere forudsat. Det har medført en væsentlig revision af merbehovet.
Projektmaterialet er nu næsten fuldt udarbejdet og kvalitetssikret. De tekniske fag er ca. 73 pct. færdiggjort, og de seneste re-kalkulationer er gennemført. ITML-budgettet (IT, medicinsk udstyr, logistik) er desuden fuldt vurderet, efter at Region Hovedstadens Center for Ejendomme har overtaget ansvaret for området fra Nordsjællands Hospital. Det betyder, at det nye konsoliderede budget hviler på et bedre dokumenteret grundlag.
Den nu opgjorte finansieringsmanko indeholder de kendte risici, som er prissatte og budgetlagte, og den tidligere systematiske undervurdering af projektets kompleksitet er afløst af en empirisk funderet vurdering af tid, økonomi og risici. Det sker på baggrund af de nyeste opgørelser fra entreprenørerne og projektledelsens faglige validering, som er drøftet med OAB.
Der er samtidig med forslaget om etablering af en særskilt bygherrereserve indlagt en større grad af sikkerhed i budgettet for at imødekomme Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav til, at det konsoliderede budget er tilstrækkeligt robust til at afslutte projektet uden dog at være unødigt polstret. Hertil kommer også regionens eget ønske om et realistisk budget til rammestyring.
Projektet har sammen med OAB gennemgået mulige besparelser, herunder tidligere besparelsesforslag, men på grund af projektets fremskredne stade vurderer administrationen, at det kan have negative økonomiske konsekvenser at implementere ændringer på nuværende tidspunkt. Puljer til uforudsete udgifter og risici er således gennemgået grundigt af projektet og OAB, og væsentlige risici er indarbejdet i det konsoliderede budget under de relevante budgetposter.
I bilag 4 findes en uddybning af årsagerne til udviklingen i opgørelsen af merbehov siden juni 2025. OAB's udtalelse til koncerndirektionen vedrørende projektet er vedlagt som bilag 5 (fortroligt).
Ny styrende ramme og tidsplan
I 2026-pris- og lønniveau er merbehovet på Nyt Hospital Nordsjælland opgjort til 2.708 mio. kr. Hertil kommer, at der foreslås etableret en bygherrereserve på 306 mio. kr. Endelig mangler projektet en udestående pris- og lønregulering fra 2023 på 158 mio. kr. I alt medfører det behov for en merfinansiering på 3.172 mio. kr. hvormed det samlede budget udgør i alt 11.332 mio. kr., jf. nedenstående tabel 1 (samt uddybning i bilag 2).
Tabel 1 Konsolideret budget for Nyt Hospital Nordsjælland
| Konsolideret budget for Nyt Hospital Nordsjælland, mio. kr., 2026-pris- og lønniveau | |
| Styrende budget fra 2023 | 8.160 |
| Budgetudvidelse ekskl. regional bygherrereserve og PL-manko | 2.708 |
| PL-manko fra 2023 | 158 |
| Regional bygherrereserve | 306 |
| Budgetudvidelse ift. styrende ramme fra 2023 i alt | 3.172 |
| Konsolideret budget | 11.332 |
Det konsoliderende budget tager udgangspunkt i en tidsplan med ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland i sensommeren 2027, jf. orientering til regionsrådet i Region Hovedstaden den 17. juni 2025.
I nærværende sag indstilles det, at regionsrådet godkender det konsoliderede budget (jf. tabel 1 ovenfor og fortroligt bilag 2) og den reviderede tidsplan, jf. bilag 3.
Finansiering af merbehov ved låneadgang
Administrationen indstiller, at merbehovet finansieres via en udvidet låneadgang. Såfremt indstillingen følges, vil regionen ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om låneadgang svarende til merbehovet og dernæst optage byggekreditter, der konverteres til lån, såfremt ansøgningen godkendes.
De årlige afdrag ved optagelse af et serielån på 3.172 mio. kr., med en tilbagebetalingsprofil på 25 år, vil udgøre ca. 126,9 mio. kr. De årlige afdrag er baseret på det forventede forbrug, og låneoptaget forventes derfor forskudt som illustreret i nedenstående tabel 2.
Renteudgifterne ved optagelse af lån med variabel rente vil med det nuværende renteniveau på omkring 2 pct. udgøre ca. 63 mio. kr. med en indfasning og derefter en faldende profil. Det er ikke på forhånd muligt at bestemme den endelige belastning af regionens økonomi, da staten i forbindelse med økonomiaftalen kan bevilge hel eller delvis kompensation for renteudgifterne. Baseret på Region Hovedstadens kompensationsgrad fra 2025 forudsættes det, at regionen vil skulle håndtere omkring 1/3 af renteudgifterne, ca. 21 mio. kr. Det indstilles, at dette beløb finansieres som en del af det samlede finansieringsbehov til afbetaling af lån som illustreret i tabel 2.
Tabel 2 Afbetaling af lån på 3.172 mio. kr. vedrørende Nyt Hospital Nordsjælland
| Nyt Hospital Nordsjælland, afbetaling af lån, mio. kr., 2026-pl | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 |
| Afdrag på lån vedr. Nyt Hospital Nordsjælland | 27,8 | 111,4 | 126,9 | 126,9 | 126,9 |
| Afholdelse af 1/3 af renteudgifterne på lån vedr. Nyt Hospital Nordsjælland | 4,6 | 18,4 | 21,0 | 21,0 | 21,0 |
| Finansieringsbehov til afbetaling af lån i alt | 32,4 | 129,8 | 147,9 | 147,9 | 147,9 |
| - Leasingindfrielser i Region Hovedstaden 2026 | -50,0 | -50,0 | -40,0 | -10,0 | |
| - Konsolidering via fremrykket medicinindkøb fra 2027 til 2026 i Region Hovedstaden | -11,9 | ||||
| - Tjenestemandspensioner, genforsikring i Region Hovedstaden | -10,4 | -10,4 | -10,4 | -10,4 | -10,4 |
| - Effektiviseringsgevinster, Nordsjællands Hospital | -30,0 | -40,0 | -50,0 | ||
| - Effektiviseringsgevinster, NHN Udvikling | -7,5 | ||||
| - Effektiviseringsgevinster, Center for Ejendomme (Region H) | -12,5 | ||||
| - Råderum opnået på Region Hovedstadens økonomiske fællesområde | -22,0 | -57,5 | -57,5 | -57,5 | -57,5 |
| Balance | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Forudsat at Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkender låneadgangen, skal lånet afbetales over en årrække, og det overordnede princip er, at udgifterne i videst muligt omfang afholdes indenfor Region Hovedstadens økonomi.
Afbetaling af lånet indenfor Region Hovedstadens ramme indstilles håndteret ved at trække på effektiviseringsgevinster fra Nordsjællands Hospital i forbindelse med ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland, råderum fra genforsikring af tjenestemandspensioner i Region Hovedstaden, råderum opnået på Region Hovedstadens økonomiske fællesområde og konsolidering via fremrykket medicinindkøb fra 2027 til 2026 i Region Hovedstaden, jf. ovenstående tabel 2.
I den forbindelse gælder der for alle kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier et statsligt krav om, at regionen skal realisere varige effektiviseringsgevinster svarende til en fast procentdel af de nuværende driftsudgifter på de matrikler, der indgår i projektet.
Nyt Hospital Nordsjælland adskiller sig fra Region Hovedstadens øvrige hospitalsbyggerier ved at være et barmarksbyggeri. Som følge heraf er effektiviseringskravet relativt højt og udgør 8 pct., mod 4–7 pct. for regionens øvrige projekter. Det samlede effektiviseringskrav udgør 206,6 mio. kr. (2026-priser) og skal være fuldt realiseret året efter ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland.
I forbindelse med lukningen af Helsingør Hospital er der tidligere udskilt 46,6 mio. kr. som er indgået i regionens generelle budget. På den baggrund forventes der i 2028 at være ca. 160 mio. kr. i disponible effektiviseringsgevinster. Heraf forventes hovedparten, ca. 90 mio. kr., at kunne tilbageføres til Nordsjællands Hospital, mens effektiviseringsgevinster på 50 mio. kr. fra Nordsjællands Hospital, 12,5 mio. kr. fra Center for Ejendomme og 7,5 mio. kr. fra Nyt Hospital Nordsjælland Udvikling indstilles anvendt til afbetaling af lån.
Det vurderes, at der inden for rammerne af det samlede effektiviseringskrav i forbindelse med ibrugtagningen af Nyt Hospital Nordsjælland er tilstrækkeligt økonomisk råderum til at allokere en andel af effektiviseringsgevinsterne til afbetaling af lån uden negativ påvirkning af den kliniske drift.
Til sammenligning var de opnåede effektiviseringsgevinster, opgjort i 2011-pris- og lønniveau, 67 mio. kr. for Det Nye Rigshospital, 112 mio. kr. for Nyt Hospital Herlev, 75 mio. kr. for Nyt Hospital Hvidovre og 19 mio. kr. for Retspsykiatri Sct. Hans. De opnåede gevinster blev tilbageført til de pågældende hospitaler.
For yderligere uddybning af de enkelte poster i finansieringsmodellen og budget-teknik henvises til bilag 6.
Øvrige økonomiske forhold
Ud over merbehovet forudsætter projektøkonomien, at der genansøges om tidligere ikke-frigivet låneadgang. Der er hertil opstået en strukturel finansieringsudfordring relateret til deponeringsmidler.
Endvidere er der en likviditetsmanko knyttet til et lavere end forudsat provenu fra salg af Frederikssund Hospital. I kvalitetsfondsansøgningen blev Frederikssund Hospital forudsat solgt for 505 mio. kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering i 2011. Provenuet skulle anvendes til afdrag på lån optaget til byggeriet. En aktuel ekstern vurdering viser imidlertid, at Frederikssund Hospital ikke kan sælges til den pris, der blev forudsat i tilsagnsgrundlaget. Forskellen skyldes især bygningernes alder, indretning og en meget begrænset efterspørgsel efter denne type ejendom. Dette medfører en betydelig likviditetsmanko i forhold til de oprindelige forudsætninger i Kvalitetsfonden. Denne udfordring bæres ind i dialogen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Nærmere redegørelse for de øvrige økonomiske forhold fremgår af bilag 6.
Tiltag til skærpet risikostyring
Administrationen har iværksat en række styrkelsestiltag, som skal styrke økonomistyring og sikre budgetoverholdelsen i den sidste del af byggeprocessen.
Som det fremgik af den fortrolige orientering til regionsrådet i Region Hovedstaden den 3. marts 2026, drejer det sig blandt andet om månedlige rapporteringer til det operationelle advisory board, styrket økonomi- og risikostyring, genforhandling af kontrakter med entreprenører samt en mere konsistent og transparent rapportering og opfølgning. Styringskompetencerne i projektorganisationen er samtidig blevet styrket med yderligere ressourcer. Ydermere styrker administrationen også de centrale rammer, krav og support omkring projekternes arbejde med økonomi- og risikostyring, herunder udvikling af benchmarks.
Som en del af den skærpede risikostyring besluttede regionsrådet i Region Hovedstaden den 7. april 2026 at ændre organiseringen af den politiske opfølgning på Nyt Hospital Nordsjælland og øvrige store byggerier i Region Hovedstaden. De politiske følgegrupper er således nedlagt, og den samlede opfølgning er fremover forankret i forretningsudvalget med henblik på at styrke den politiske styring og beslutningskraft. Fremadrettet vil der være fast rapportering om tid, økonomi og kvalitet på hvert møde i forretningsudvalget. Desuden vil træk på bygherrereserven skulle godkendes af forretningsudvalget.
Det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark blev den 14. april 2026 orienteret om den fremadrettede styring og organisering af store byggerier i Region Østdanmark. Sammenfattende læggersagen op til en styrkelse af styringen af store byggeprojekter gennem en ny faseopdelt model, tydeligere beslutningspunkter ved faseovergange med godkendelse fra et nyt centralt økonomiområde og øget politisk godkendelse. Det nye centrale økonomiområde får mandat til at fastlægge rammerne for økonomi og risikostyring, mens bygge og ejendomsområdet fortsat har ansvar for den konkrete projektgennemførelse og lokal økonomistyring i projektet. Tiltagene skal sikre mere realistiske budgetter, større gennemsigtighed og reducere regionens samlede økonomiske risiko ved store byggerier. Der henvises til den åbne sag fra det forberedende forretningsudvalg den 14. april 2026 (punkt 6) for uddybning og analyse.
Hvis indstillingen følges, godkender regionsrådet konsoliderede budget, den endelige tidsplan og ansøgningen om låneadgang i forhold til færdiggørelsen af Nyt Hospital Nordsjælland.
Administrationen vil derefter fortsætte dialogen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om muligheden for låneadgang. Såfremt Indenrigs- og Sundhedsministeriet giver mulighed for ansøgning om låneadgang, vil regionsrådsformanden officielt ansøge ministeriet om låneadgang.
I forhold til afbetaling af lån, vil de ovenfor beskrevne udskillelser af økonomi blive indarbejdet i Budget 2027 for Region Østdanmark og økonomirapporter i Region Hovedstaden og Region Østdanmark, ligesom de beskrevne besparelser inden for Region Hovedstaden vil blive udmøntet.
Det er en forudsætning for den foreslåede model til den samlede finansiering af Nyt Hospital Nordsjælland, at der opnås låneadgang til finansiering af både det nye merbehov og den del af det tidligere styrende budget, som på nuværende tidspunkt finansieres via midlertidigt kassetræk.
I en fortrolig sag til regionsrådet i Region Hovedstaden den 30. september 2025 godkendte regionsrådet, at der anvendes kassetræk som midlertidig finansiering af udgifter til Nyt Hospital Nordsjælland med henblik på at sikre fremdrift i projektet, indtil der foreligger en permanent finansieringsløsning for færdiggørelse af byggeriet.
Hvis kassetræk anvendes i en længere periode uden yderligere tiltag, forstærker det et i forvejen stigende pres på likviditeten, og reducerer regionens likviditetsreserve pr. indbygger, der aktuelt vurderes at nærme sig den administrative rettesnor på ca. 1.000 kr. pr. indbygger, og dermed øges risikoen for, at regionen kommer under likviditetskravet i kassekreditreglen. Administrationen arbejder derfor på at fremskynde processen med at opnå låneadgang mest muligt. Såfremt Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke giver mulighed for at søge om låneadgang, vil administrationen gå i yderligere dialog med ministeriet om håndteringen af udfordringen.
Beregningen af låneoptaget er baseret på de aktuelt kendte forudsætninger samt det gældende renteniveau ved variabel rente på 2 pct. På tidspunktet for låneoptagelsen vil der blive foretaget en vurdering af lånets tekniske sammensætning under hensyn til det aktuelle renteniveau for henholdsvis variabelt og fastforrentet lån samt overvejelser vedrørende markedsmæssige usikkerheder.
Sagens økonomiske konsekvenser er beskrevet i sagsfremstillingen ovenfor og uddybet i bilag 6.
Der udsendes pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af sagen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026 samt det forberedende forretningsudvalg den 9. juni 2026 og det forberedende regionsråd den 16. juni 2026.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
26023957
Bilag 1: NHN behov for merbevilling
Bilag 4: NHN udvikling i vurderingen af merbehov
Bilag 7: Svar på spørgsmål vedrørende effektiviseringsgevinster på Nordsjællands Hospital
Bilag 10: Ændringsforslag fra C og V til sag nr. 8 - supplerende indstillingspunkt 6
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Forretningsudvalgets beslutning den 28. april 2026:
Fortroligt oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
I denne sag orienteres om status for fremdrift, økonomi, tid og risici i byggeriet. Der henvises til vedlagte fortrolige bilag for uddybning af fremdrift, økonomi mv.
Direktør for Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, deltager under punktet med oplæg, og direktør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, deltager under punktet.
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet.
Status for fremdrift
Der er overordnet ikke sket den store udvikling i opmærksomhedspunkter og risici siden den seneste orientering til forretningsudvalget 24. februar 2026.
Fremdriften i byggeriet er fortsat overordnet tilfredsstillende. Der er fuld bemanding på byggepladsen, hvilket betyder høj aktivitet på særligt apterings- og installationsentreprisen.
Permanent strømforsyning til byggeriet er nu etableret, og flere større bygningsmæssige milepæle er nået. Blandt andet er den store trappe i byggeriets atrium nu fuldt synlig, der testes ventilationsanlæg og lyssystem, og flere større tekniske installationer klargøres. Etableringen af tunnel T1 er ligeledes påbegyndt. T1 skal være adgangsvejen for forsyninger til Mary Elizabeths Hospitalet fra bl.a. Sterilcentralen.
For at understøtte tidsplanen arbejdes der fortsat parallelt på flere udvalgte områder. Projektet har fortsat et øget fokus på samspillet mellem byggeriets tekniske installationer, som har givet en række udfordringer. Det konstateres, at der er væsentlig fremdrift i løsningen af udfordringerne, og derfor kan projektet også gennemføre test af løsningerne i udvalgte områder. Overordnet er det projektets vurdering, at de indgåede samarbejdsmodeller med både apteringsentreprenøren og installationsentreprenøren understøtter et smidigt samarbejde parterne imellem, og at det generelt lykkes godt at håndtere udfordringerne i samarbejde med rådgivere og entreprenører.
Status for tid
Jf. projektets gældende tidsplan afleveres byggeriet fra entreprenørerne til bygherre ultimo august 2026, og patientindflytningen vil ske ultimo 2027. Projektet vurderer, at det stadig er realistisk at nå denne målsætning.
Projektet er fortsat forsinket ca. to måneder ift. gældende tidsplan på grund af udfordringer med brandforhold og det førnævnte manglende samspil mellem tekniske installationer. Projektet forventer at kunne indhente forsinkelsen i aktiveringsperioden, hvilket forudsætter, at aktiveringsfasen optimeres mest muligt. Derfor arbejder projektet på at opdele afleveringen fra entreprenørerne i fire dele, så en aktivering ikke skal afvente en samlet aflevering. Første tekniske aflevering forventes i sommeren 2026.
Tidsplanen er stram og rummer ikke buffer til at håndtere større, uforudsete hændelser. Projektet sikrer overholdelse af tidsplanen ved stram styring, tæt koordinering af det igangværende (særligt det installationstunge) arbejde på byggepladsen samt stort fokus på håndtering af projektrisici.
Status for økonomi
Projektet modtog i september 2025 en merbevilling på 795 mio. kr. til færdiggørelse af byggeriet. Projektets samlede budgetramme er på i alt 4.518 mio. kr. inkl. en central bygherrereserve på 87 mio. kr. Det er stadig vurderingen, at det er realistisk at færdiggøre byggeriet inden for dette budget.
Projektets reservebudget er dog presset af de igangværende udfordringer med bl.a. brandforhold og tekniske afklaringer, hvilket øger projektets risici og dermed presset på reserverne. Projektets økonomi uddybes i vedlagte bilag.
Status for risici
Især to risici skal fremhæves:
Der er tidligere rapporteret om en række fejl i brandløsninger i installations- og apteringsentreprisen. Hovedparten er fejlene er udbedret i marts 2026. Der udestår primært udbedring af fejl i gipsvægge som har afventet test af mulige løsninger.
Der er opstartet en syn- og skønssag vedr. fejlene mhp. at afdække ansvarsfordelingen mellem udførende entreprenør og projektets totalrådgiver.
Projektet afklarer i øjeblikket den tidsmæssige konsekvens af sagen hvorfor brandforhold fastholdes som en risiko i projektet.
Ved afprøvning af styresystemet har der vist sig tekniske begrænsninger i samspillet mellem de tekniske installationer. Udfordringen skyldes, at projektets styringssystem (BMS - Building Management System), som samler alle tekniske installationer, har tekniske begrænsninger, som gør, at der skal foretages ændringer i komponenterne, tilføjes ledningstræk og programmering for, at samspillet fungerer.
Projektet har fokus på et tæt samarbejde med entreprenørerne for at sikre fremdrift, og der er identificeret løsninger, som nu testes af. Center for Ejendomme er i gang med at undersøge ansvarsplaceringen.
Projektet afklarer i øjeblikket den tidsmæssige konsekvens af sagen, hvorfor samspillet mellem tekniske installationer fastholdes som en risiko i projektet.
Operationelt advisory board
Det operationelle advisory board for større byggerier i Region Hovedstaden påbegynder i 2. kvartal 2026 samarbejdet med Mary Elizabeths Hospital. Formålet er at rådgive projektledelsen i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet, herunder at yde kvalificeret sparring og rådgivning om strategiske beslutninger vedrørende økonomistyring og budgetkontrol, kvalitetssikring, risikostyring samt tidsplanlægning.
Hvis indstillingspunktet godkendes, vil orienteringen vedr. Mary Elizabeths Hospital være taget til efterretning.
Byggeriet af Mary Elizabeths Hospital vurderes samlet set at være i fortsat god fremdrift og i økonomisk balance efter merbevillingen i september 2025. Der er dog tale om en stram tidsplan og et presset reservebudget, blandt andet som følge af de nævnte risici.
Hertil kan det nævnes, at situationen med lukningen af Hormuz-strædet ved Iran løbende følges med henblik på, om den udgør en risiko for projektets økonomi på grund af stigende brændstofpriser eller afledte konsekvenser heraf. Det er dog indtil videre ikke muligt at konkludere noget videre på dette punkt.
Administrationen følger udviklingen i projektet tæt, herunder udviklingen i de identificerede risici.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026.
Anne Skriver Andersen / Jens Buch Nielsen
26027308
Bilag 1: Orientering om status for fremdrift og tidsplan
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Forretningsudvalgets beslutning den 28. april 2026:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
På regionsrådsmødet den 21. oktober 2025 fremlagde Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet et medlemsforslag om:
Regionsrådet fremmede medlemsforslaget til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Administrationen skal bemærke, at forretningsudvalget ikke kan indstille forslag til budgetprocessen i Region Østdanmark.
Direktør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, indkøbschef i Center for Økonomi, Jens Brøndberg samt direktør i Center for Ejendomme, Mogens Kornbo deltager under punktet.
Region Hovedstaden arbejder allerede systematisk med overholdelse af overenskomster og konventionerne samt at forebygge social dumping gennem forskellige kontroltilgange i Koncernindkøb, Akutberedskabet og Center for Ejendomme. Disse indsatser omfatter både aktiv kontrol, hvor der løbende følges op, og såkaldt mistankebaseret kontrol, som iværksættes ved konkret mistanke om brud på kontraktkrav eller lovgivning.
Kontrol af indgåede kontrakter
Administrationen har på nuværende tidspunkt i de fleste servicekontrakter mulighed for at gennemføre egentlige kontroller, herunder audits eller tilsynsbesøg i leverandørleddet. Denne mulighed fremgår af de sociale klausuler i regionens kontraktskabeloner, der overordnet set fastsætter krav til, at alle, der bidrager til at levere på en kontrakt med regionen, skal sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomstniveau samt at grundlæggende arbejdstager- og menneskerettigheder skal overholdes.
Dertil arbejder Koncernindkøb med både aktiv og mistankebaseret kontrol af kontrakter. Aktiv kontrol anvendes, hvor data naturligt tilgår regionen i samarbejdet med leverandører (fx pris-, faktura- og leveringskontrol). Mistankebaseret kontrol bruges, når der opstår mistanke om kontraktbrud eller ved konkrete henvendelser.
Aktiv kontrol
De sociale klausuler i regionens kontraktskabeloner blev ændret i oktober 2024, efter regionsrådets godkendelse af opdateringen af Region Hovedstadens indkøbspolitik den 27. august 2024, således at regionen blandt andet har mulighed for årligt at kræve et selvevalueringsskema fra leverandører og deres underleverandører. Formålet er at kunne gennemføre målrettet, aktiv kontrol af overholdelse af menneskerettigheder – særligt i risikofyldte leverandørkæder (f.eks. varer fra kritiske lande).
Dette gør det muligt at anvende ressourcerne dér, hvor risikoen er størst uden at belaste alle leverandører unødigt. Regionerne på tværs af landet har sideløbende et tæt samarbejde, med fokus på bl.a. overholdelse af menneskerettigheder på såkaldt højrisiko kontrakter, f.eks. på handskeproduktion.
Mistankebaseret kontrol
Mistankebaseret kontrol bygger på, at regionen gennemfører kontrol, når der opstår mistanke om overtrædelse af kravene i de sociale klausuler, herunder menneskerettigheder, løn- og ansættelsesvilkår, skatteforhold og arbejds-/opholdstilladelse. Historisk har der kun været meget få sager (under 1 %), og regionen reagerer konsekvent, når der opstår mistanke om brud på de sociale klausuler.
Ved mistanke om overtrædelse af sociale klausuler indhenter regionen information via bl.a. leverandørmarkedet, medier, tæt samarbejde med de øvrige regioner og nordiske regioner, og derudover henvendelser direkte til regionen samt "whistle blower"-ordning.
Eksempler på sådanne kontroller:
• Mistanke om terrorfinansiering/hvidvask
• Kontrol af overenskomster på tolkeområdet
• Mistanke om tvangsarbejde hos fabrik i Taiwan
Der arbejdes aktuelt fællesregionalt på en guide, der beskriver, hvordan regionerne skal håndtere mistanke om brud på menneskerettigheder i leverandørkæderne.
Kontrol af patienttransport i Akutberedskabet
Region Hovedstaden arbejder målrettet for at forhindre social dumping i den siddende og liggende patienttransport ved at stille klare krav til arbejdstagerrettigheder og følge systematisk op før og under kontraktens drift. Regionens model indebærer, at driftstider og pauser er tydeligt defineret i udbudsmaterialet, så chaufførerne sikres meningsfulde arbejdstider i overensstemmelse med gældende overenskomster.
Forud for kontraktstart skal leverandørerne indsende deres overenskomster, lokalaftaler samt eksempler på anonymiserede lønsedler og ansættelseskontrakter. Det giver regionen indblik i medarbejdernes vilkår og i, hvordan leverandørerne konkret sikrer overholdelse af arbejdstagerrettigheder.
I kontraktperioden varetager en controllerfunktion tilsynet med arbejdstagerrettigheder og sikrer en skærpet og systematisk kontraktopfølgning. Det sker gennem audits og stikprøvekontroller, hvor regionen blandt andet undersøger, om chauffører er ansat på de vilkår, leverandørerne har oplyst. Hvis der konstateres brud på kontrakten, følger regionen tæt op og kan anvende sanktioner som bod eller i alvorlige tilfælde ophæve kontrakten.
Kontrol af byggerier i Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) arbejder som Region Hovedstadens bygherreorganisation løbende og rammestyret for at sikre gode vilkår for dem, der arbejder på regionens byggerier og for at forhindre social dumping på regionens bygge- og renoveringsprojekter.
CEJ har årligt ca. 800 bygge- og renoveringsprojekter fordelt på hele bygningsmassen i Region Hovedstaden (ca. 2,4 mio. kvm). Målt på økonomisk volumen er ca. 90 % af de 800 projekter med en økonomi på under 1. mio. kr. Det er vurderingen, at byggeprojekter skal have en vis størrelse og karakter, for at risikoen for social dumping er væsentlig. For CEJ er det kvalitetsfondsbyggerier, egne nybyggerier i regionen og de store renoverings- og ombygningsprojekter, der kan være tale om.
CEJ’s arbejde med at forhindre social dumping tager udgangspunkt i en rammeinstruks for CSR (bilag 1), der blev implementeret i februar 2026. Arbejdet er baseret på en risikobaseret tilgang for tilsyn og kontrol med en blanding af tilfældigt udvalgte indsatsområder og indsatsområder, som er udvalgt efter en risikoafvejning.
For alle kontrakter, CEJ indgår, er der krav til sociale klausuler. Betingelsen om sociale klausuler sikrer overholdelse af blandt andet arbejdstagerrettigheder (Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) samt normale løn og arbejdsvilkår.
Til aktivt at understøtte arbejdet med at forhindre sociale dumping på byggerier er der indgået en aftale mellem CEJ og Danske Byggefag, der giver Danske Byggefag adgang til CEJ’s byggerier.
Formålet er skabe gennemsigtighed om forholdene på regionens byggepladser. Med aftalen har Danske Byggefag mulig for at følge op på forhold og vilkår for ansatte på byggerierne. Aftalen indebærer også, at Danske Byggefag holder regionen orienteret om observationer på byggepladserne.
Samarbejdet har været medvirkende til, at fejl i aflønning er blevet håndteret tidligt, uden at der er opstået konflikter.
Pilotprojekt
CEJ arbejder aktuelt med et pilotprojekt på, Nyt Hospital Bispebjerg, om en CSR-complianceplatform sammenkoblet med biometrisk adgangskontrol.
Projektet udfører stikprøvekontrol af lønninger til de ansatte, der arbejder på byggepladsen og monitorerer, om de virksomheder, der har fået adgang til projektet, har ændret status i CVR-registret; om ejere af virksomhederne er på EU's sanktionsliste, eller om virksomhederne bliver nævnt i forbindelse med sympatikonflikter af fagbevægelsen.
Forudsætningen for, at en arbejdstager kan få et adgangskort til projektkontoret eller byggepladsen, er, at vedkommendes virksomhed dokumenterer, at virksomheden og dens ansatte opererer indenfor rammerne af dansk arbejdsmarkedslovgivning. Adgangskortet har biometrisk ansigtsgenkendelse for at sikre, at adgangskort ikke ”bytter hænder”, da det er en kendt udfordring i branchen.
Fremtidig organisering, herunder samarbejde med Københavns Kommune eller etablering af egen enhed
Samarbejde med Københavns Kommune
Administrationen har været i dialog med Københavns Kommune for at afsøge et samarbejde med kommunens kontrolenhed mod social dumping. Helt overordnet er det Københavns Kommunes og administrationens vurdering, at et fremtidigt samarbejde er muligt, men at det vanskeliggøres af den snarlige fusion med Region Sjælland.
Københavns Kommune har vedtaget ’Ny Principaftale om en fælles indsats mod social dumping i hovedstadsområdet’, som andre offentlige institutioner også kan tiltræde. I aftalen er der en geografisk afgrænsning til samarbejdspartnere i Region Hovedstaden og samarbejdspartnere, der ligger inden for en radius på ca. 1 times bilkørsel fra København uden for myldretid. Hvis denne bestemmelse skal ændres, skal det vedtages af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.
Hvis regionen indgår et samarbejde med indsatstemaet i Københavns Kommune, vil det indebære, at det gennemfører kontroller på vegne af regionen mod betaling. Det er desuden en betingelse i samarbejdsaftalen, at samarbejdet skal ske inden for de udbudsretlige rammer.
For at kunne indgå i samarbejdet skal regionens kontrakter indeholde en række krav, der sætter indsatsteamet i stand til dels at gennemføre kontrollerne på vegne af regionen og dels at sanktionere manglende overholdelse. De relevante kontrakter i regi af Koncernindkøb opfylder på nuværende tidspunkt ikke alle disse krav, særligt ikke i forhold til sanktionsmulighederne, herunder bod.
Hvis regionen skal indgå et samarbejde med Københavns Kommune, vil det være hensigtsmæssigt, at samarbejdet opstartes i trin, en såkaldt trappemodelsløsning, hvor der på den korte bane er en geografisk afgrænsning. Det vil ske i takt med, at der dannes overblik over kontraktbestemmelser samt en gradvis opbygning af Københavns Kommunes enhed for kontrolindsats, der matcher regionens størrelse og kontraktportefølje. Hertil vil der skulle udvikles en langsigtet samarbejdsmodel mellem Københavns Kommune og Region Østdanmark.
Administrationen gør samtidig opmærksom på, at CEJ fra arbejdet med Genbrugs- og donationslageret har erfaret, at der gælder forskelligt hjemmelsgrundlag for kommuner og regioner, og at et evt. samarbejde med Københavns Kommune derfor bør indledes med en vurdering af, om der er hjemmel til den påtænkte aktivitet.
Egen organisering
Region Hovedstaden står over for en fusion med Region Sjælland, hvor en ny organisering for Region Østdanmark skal dannes. I den nye organisering vil det være naturligt, at kontrol af kontrakter indgår i drøftelserne om den fremtidige organisering.
I arbejdet med at fusionere Region Hovedstaden og Region Sjælland er der en opgave i dels at afdække hvordan de to regioner i dag griber opgaven med kontrol af sociale klausuler an, og dels en konsolidering af fremtidige kontrakter (gennemgang af kontrakter og overblik over relevante bestemmelser i kontrakterne). Derudover skal der foretages en vurdering af, om der i en fremtidig organisering skal indtænkes egen kontrolenhed, eller om administrationen skal indgå en yderligere dialog med Københavns Kommune om et muligt fremtidigt samarbejde.
Gennemgang af servicekontrakter
Hvis der i en fremtidig organisering vælges at prioritere en yderligere kontrol i eget regi og/eller ved samarbejde med Københavns Kommune, vil det kræve en konkret gennemgang af servicekontrakterne.
Region Hovedstaden alene har over 100 forskellige servicekontrakter, og der er ikke ansat specialister i Koncernindkøb til dedikeret kontrol af de sociale klausuler i disse. En gennemgang af servicekontrakterne vil kunne gennemføres som en administrativ kortlægning med fokus på de største serviceområder, f.eks. rengøring, håndværksydelser mm.
Det er administrationens vurdering, at regionen har et balanceret udgangspunkt ved nuværende fokus på især opfølgning og kontrol på patientbefordringer samt bygge- og anlægskontrakter, som isoleret set udgør en stor andel af de samlede servicekontrakter.
Hvis forretningsudvalget godkender indstillingspunktet, vil arbejdet med yderligere kontrol af sociale klausuler i Region Østdanmark blive bragt videre ind i den nye organisering.
Der er ikke økonomi forbundet med, at relevante fagområder i Region Øst tænker behov og organisering af kontrol ind i den fremtidige organisering for Region Øst.
I den kommende vurdering af fagområdernes organisering vil der indgå en afklaring af, hvorvidt ressourcer og økonomi skal styrkes yderligere, så kontrollen af sociale klausuler kan prioriteres højere.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026.
Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg
26028334
Bilag 1: Complianceprogram for CSR i Center for Ejendomme
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Benedikte Kiær (C), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Forretningsudvalgets beslutning den 28. april 2026:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
På sit møde den 8. april 2025 fik regionsrådet en orientering om status for etableringen af Den Fælles Sterilcentral (DFS) som selvstændig virksomhed. Nærværende sag følger op med en statusorientering om driften af Den Fælles Sterilcentral (DFS).
Thomas Bøgeskov, Direktør for DFS, deltager med et mundtligt oplæg på forretningsudvalgsmødet og direktør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under sagens behandling.
Den Fælles Sterilcentral (DFS) har nu afsluttet sit første hele driftsår som regional produktionsvirksomhed med ansvar for kritiske leverancer af genbehandlede flergangsinstrumenter. Året har været præget af opbygning og konsolidering, hvor DFS har etableret sin organisation, fundet sin egen driftsrytme og identificeret de væsentlige områder, hvor nye rammer, strukturer og arbejdsgange skulle udvikles. DFS’ første driftsår er gennemført inden for de økonomiske rammer, og ledelsen vurderer, at økonomien er stabil og under kontrol. Dette har skabt et solidt fundament for den fortsatte professionalisering og udvikling af organisationen.
Udover etableringsopgaven har DFS haft fokus på en høj leveringssikkerhed og opnået en betydelig styrkelse af driftsevnen, blandt andet gennem etablering af en Produktions Taskforce og et mere systematisk fokus på produktionsflow, flaskehalse og teknisk understøttelse af produktionsapparatet. Samtidig er det dog tydeligt, at flowtiderne fortsat skal nedbringes, og at flere procesområder kræver yderligere stabilisering for at sikre langsigtet robusthed og en bedre udnyttelse af kapaciteten.
Samlet set har DFS haft et stærkt første driftsår, hvor organisationen har leveret høj forsyningssikkerhed, gennemført centrale implementeringer og lagt et solidt fundament for den fortsatte udvikling mod en robust, professionel og datadrevet regional produktionsvirksomhed.
Samarbejdet med bestyrelsen
Samarbejdet med DFS’ bestyrelse har været konstruktivt og udbytterigt. Bestyrelsen har leveret skarpe perspektiver på DFS som produktionsvirksomhed i en stor transformation. I 2026 styrkes samarbejdet yderligere gennem mere strukturerede bestyrelsesrapporteringer mellem møderne og med særligt fokus på produktions- og leveringsperformance for at sikre en tættere kobling til driften og de strategiske udviklingsprojekter.
Organisatorisk transformation og serviceorienteret kultur
DFS er i gang med en omfattende organisatorisk transformation, hvor fokus er at udvikle DFS fra etableringsfase til en professionel og kundeorienteret produktionsvirksomhed. Et centralt tema er at styrke en serviceorienteret kultur, hvor DFS i endnu højere grad tager afsæt i kerneforretningen på hospitalerne og behovene på operationsgangene. Det indebærer styrket dialog med hospitalerne, tydeligere forventningsafstemning og en mere proaktiv tilgang til planlægning og samarbejde. Som led i transformationen styrkes også fokus på arbejdsmiljø og trivsel.
Robusthed og organisatorisk styrkelse
For at understøtte denne udvikling styrkes organisationen markant. Den 5. januar 2026 tiltrådte en produktionschef med ansvar for daglig drift og kapacitetsstyring, og organisationen udvides ligeledes med kompetencer inden for Business Intelligence, Supply Chain og produktionsplanlægning. Dette skal øge robustheden, reducere sårbarhed og sikre en mere stabil, veltilrettelagt og forudsigelig produktion.
I løbet af 2026 tilføres yderligere kompetencer, herunder en arbejdsmiljøkonsulent, der skal understøtte en sikker, bæredygtig og attraktiv arbejdsplads samt bidrage til fastholdelse og rekruttering.
Den organisatoriske styrkelse og øgede robusthed sker inden for DFS' eksisterende budgetramme, og der forventes derfor ikke merudgifter som følge af de beskrevne tiltag.
Data og planlægning
DFS har fokus på at etablere et samlet datafundament og en bedre realtidsindsigt i produktionen, herunder som afsæt for en mere præcis kapacitets- og bemandingsplanlægning. Arbejdet med at opbygge et data-warehouse, udvikle fælles KPI’er (Key Performance Indicators) og etablere et centralt drifts- og planlægningsværktøj (Command Center) er afgørende for at sikre højere driftsstabilitet, styrket kvalitet og mere effektiv anvendelse af ressourcerne. Dette vil samtidig understøtte en mere faktabaseret styring af både daglig drift og langsigtet kapacitetsudvikling.
Effektiv økonomistyring
Økonomien i DFS vurderes som stabil, og et centralt fokusområde i 2025 har været økonomistyringen. Arbejdet har taget udgangspunkt i mere systematiske processer samt et tydeligt ledelsesmæssigt fokus på både budgetoverholdelse og effektiv udnyttelse af ressourcer. Indsatsen har været væsentlig i lyset af budgetudfordringer i tidligere år inden virksomhedsetableringen.
I 2026 fortsætter arbejdet med at styrke økonomistyringen, blandt andet gennem en målrettet indsats for at optimere ressourceforbruget i DFS. Planlægningen af bemandingen i vagtplanerne skal i højere grad ske i sammenhæng med den aktuelle produktion og variationer heri. I kombination med de tidligere nævnte forbedringer i produktionsplanlægningen forventes det at bidrage til en mere effektiv udnyttelse af DFS’ samlede ressourcer.
Idriftsættelse af DFS-Rigshospitalet
Gulvudskiftningen på DFS-Rigshospitalet blev færdiggjort til tiden den 31. oktober 2025 og inden for den afsatte økonomiske ramme. Anlægget er nu overgået til fuld drift primo 2026. I januar 2026 blev genbehandlingen af Rigshospitalets afdelinger Plast/Brand og Neurologisk Kirurgi overflyttet fra DFS-Herlev Hospital til DFS-Rigshospitalet, og i løbet af 2. kvartal implementeres yderligere afdelinger fra Rigshospitalet på DFS-Rigshospitalet.
Overgang fra engangs- til flergangsinstrumenter
Som led i regionens grønne omstilling har DFS i samarbejde med Koncern Indkøb og hospitalerne igangsat et arbejde med at identificere udvalgte produktkategorier, hvor en omlægning fra engangs- til flergangsinstrumenter kan bidrage til reduceret ressourceforbrug, mindre affald og lavere klimaaftryk, samtidig med at klinisk kvalitet og forsyningssikkerhed opretholdes.
Arbejdet tager udgangspunkt i produktkategorier med enten et højt forbrugsvolumen eller en kritisk forsyningsvej, hvor flergangsløsninger vurderes at have et væsentligt miljømæssigt og driftsmæssigt potentiale. Der er foreløbigt udvalgt fem produktkategorier, som nu kvalificeres i dialog med hospitalerne med henblik på at sikre sammenhæng mellem kliniske behov, kvalitet og et hensigtsmæssigt logistik- og genbehandlingsflow.
Den videre proces omfatter herefter:
Det vurderes, at ledig kapacitet på DFS‑Rigshospitalet frem mod de større implementeringer i 2028 kan anvendes til genbehandling af de udvalgte instrumenter. Dette skal både give driftsmæssige erfaringer og understøtte en gradvis omlægning til mere bæredygtige løsninger.
Tidligere kapacitetsanalyser viser, at en gradvis omlægning fra engangs- til flergangsinstrumenter kan medføre et merbehov for genbehandling i størrelsesordenen ca. 100.000–375.000 enheder årligt, afhængigt af omfanget af omlægningen og valg af produktkategorier. En sådan volumen forudsætter en effektiv og robust drift med høj kapacitetsudnyttelse og optimerede arbejdsgange, som kan understøttes af DFS. Det er i den forbindelse et væsentligt opmærksomhedspunkt, at DFS oprindeligt er dimensioneret under forudsætning af, at 30 procent af instrumenterne omlægges til engangsudstyr.
Optimering af instrumentanvendelse som led i den grønne omstilling
I arbejdet med den grønne omstilling er der samtidig fokus på mulighederne for at bruge mindre og dermed reducere det samlede ressourceforbrug gennem en mere målrettet anvendelse af kirurgiske instrumenter. Erfaringer fra andre regioner, herunder Hospitalet i Gødstrup, viser, at en systematisk gennemgang af instrumentbakker og sortiment kan bidrage til at reducere antallet af instrumenter i cirkulation og dermed behovet for genbehandling og indkøb af instrumenter.
Harmonisering og optimering af instrumentporteføljer vurderes på længere sigt at kunne understøtte både en mere effektiv produktion og en bedre udnyttelse af den samlede regionale kapacitet. I den nuværende fase, hvor implementeringen af DFS fortsat har høj prioritet og med flere parallelle implementeringer, vil sådanne initiativer skulle ske gradvist over tid og i tæt samarbejde med hospitalerne og de relevante sundhedsfaglige miljøer i regi af regionens instrumentboard. DFS vil i denne sammenhæng bidrage med faglige input vedrørende produktionsflow, kapacitetsudnyttelse og genbehandling.
Beredskab
Det samlede trusselsbillede og det øgede fokus på beredskab – lokalt, regionalt og nationalt – understreger behovet for, at den regionale genbehandlingskapacitet er robust, skalerbar og kan håndtere uforudsete hændelser og driftsforstyrrelser. Det handler om at styrke redundansen og modstandskraften inden for DFS’ fælles regionale struktur, så forsyningssikkerheden kan opretholdes i kritiske situationer.
Det kræver strategiske beslutninger om, hvordan regionen fremadrettet kan tilvejebringe den nødvendige kapacitet og beredskab. Der er derfor gennemført en analyse af mulige veje til at styrke og udbygge sterilkapaciteten, som danner grundlag for en videre drøftelse i 2026.
Kapacitetsbehov
Den grønne omstilling, et øget politisk samt klinisk ønske om brug af flergangsinstrumenter fremfor engangsinstrumenter samt etableringen af et nyt Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte vil øge behovet for sterilkapacitet markant over de kommende år. Seneste kapacitetsanalyse fra Center for Økonomi peger på et fremtidigt behov på op mod 1,2–1,3 mio. årlige genbehandlinger mod ca. 750.000 genbehandlinger, som DFS-Herlev Hospital og DFS-Rigshospitalet oprindeligt er planlagt efter. Hertil kommer overvejelserne om redundans i relation til beredskab.
DFS arbejder derfor parallelt med at afdække mulighederne for at tilvejebringe yderligere kapacitet, blandt andet gennem opgradering og modernisering af 1-2 eksisterende sterilcentraler, efter at deres ordinære produktion er overgået til DFS. Det vil være begrænset til en modernisering og ikke en automatisering, som eksisterer i DFS i dag.
En sådan løsning vil samtidig kunne bidrage til at styrke regionens beredskab inden for genbehandling af instrumenter, hvor de automatiserede enheder kan blive påvirket ved f.eks. større IT-nedbrud.
Implementeringer og projektressourcer
DFS har i 2025 implementeret både Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital. I forbindelse med implementeringen af Bispebjerg Hospital blev der etableret nye og mere strukturerede rammer for implementeringsforløbet, hvilket har medført en mere afbalanceret og styret proces end ved implementeringen af Hvidovre Hospital og uden væsentlige udfordringer i opstartsfasen.
I 2026 står DFS over for følgende implementeringsprojekter:
Hertil kommer opstart af implementeringen på Nyt Hospital Nordsjælland, som har en fast og ufravigelig deadline i 3. kvartal 2027. Derudover ønsker Mary Elizabeths Hospital at igangsætte implementeringsarbejde, men det udfordrer de tilgængelige projektressourcer, da DFS kun kan håndtere to samtidige spor. Dette skaber pres på projektorganisationen og kræver løbende prioritering og tæt koordinering.
Den aktuelle prioritet frem mod 2028 er stabil drift, implementering og performance i DFS samt fuld implementering af DFS-modellen på de planlagte hospitaler. Først herefter indtræder en fase med regional konsolidering af sterilfunktionen på tværs af Region Øst.
DFS står nu et sted, hvor næste fase af udviklingen kræver klare prioriteringer og fortsat ledelsesmæssig opbakning. De kommende år vil være afgørende for at sikre en bæredygtig, skalerbar og strategisk kapacitet på sterilområdet. Med et styrket fundament er DFS godt positioneret til at løfte denne opgave.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om status på driften af Den Fælles Sterilcentral til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
26016075
Bilag 1: 5_1 - Fælles Sterilcentral - oplæg
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Der var eftersendt supplerende notat (bilag 3).
Godkendt.
Leila Lindén (A), Line Ervolder (C), Benedikte Kiær (C), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Forretningsudvalgets beslutning den 28. april 2026:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Pr. 1. oktober 2026 flyttes ansvaret for at levere behandling til 18-24-årige med let til moderat depression og angst fra psykologer med ydernummer under overenskomsten til regionerne. Nærværende sag præsenterer forslag til etablering af behandlingstilbuddet i Region Østdanmark.
Folketinget har 16. december 2025 vedtaget Lov om ændring af sundhedsloven (Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år). Med loven overgår ansvaret for den vederlagsfri behandling af 18-24-årige med let til moderat angst og depression pr. 1. oktober 2026 fra praktiserende psykologer med ydernummer til regionerne. Samtidig indføres en ret til hurtig behandling med opstart inden for 30 dage. Lovforslaget udmønter initiativet ”Unge skal have ret til hurtig behandling for angst og depression” fra Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025.
Intentionen med loven er at sikre hurtig behandling uden egenbetaling, så målgruppen gribes inden deres psykiske vanskeligheder kan få langvarige konsekvenser. Samtidig er det intentionen, at regionerne skal sikre et behandlingstilbud med ensartet høj kvalitet og større fleksibilitet, hvor behandlingen sammensættes, så det passer bedst muligt til den enkelte borger, f.eks. i form af individuel-, gruppebehandling eller digitale tilbud. Regionerne har også ansvar for at sikre en passende geografisk dækning af behandlingen til målgruppen.
Behandlingstilbuddet er defineret som en ydelse under sundhedslovens afsnit V om praksissektorens ydelser. Dermed er der tale om en ny type tilbud, hvor regionen har ansvaret for at levere en praksisydelse uden for praksissektorens overenskomst. Tilbuddet er dermed en form for mellemtilbud mellem praksis og hospital.
Antal behandlingsforløb
Det er forventningen, at omkring 9.500 borgere henvises til behandlingsforløbet årligt i Region Østdanmark. Borgerne kan blive visiteret til behandling på et af tre niveauer: 1) digitalt forløb med skriftlig guidning, 2) gruppeforløb og 3) individuelt forløb. Herudover tilbydes digital psykoedukation forud for behandlingsopstart til alle visiterede borgere. Det digitale forløb består af et 12 ugers guidet selvhjælpsforløb med online videoer og øvelser samt ugentlig skriftlig understøttelse fra en psykolog. Der arbejdes på at kunne tilbyde dette gennem et samarbejde med Internetpsykiatrien i Region Syddanmark. De individuelle forløb vil være almindelig terapi med konfrontationstid med en behandler. Dette kan enten ske som onlineforløb over video eller som forløb med fysisk fremmøde.
De tre behandlingsniveauer er besluttet i Kredsen for det Nære Sundhedsvæsen i Danske Regioner og gælder samtlige regioner.
Tabel 1: Estimeret fordeling af målgruppen på behandlingsniveauer i første fase.
Behandlingsniveau | Andel af målgruppen |
Psykoedukation (niveau 0) | 100 % |
Digitalt forløb med skriftlig guidning (niveau 1) | 20 % |
Gruppeforløb (niveau 2) | 5 % |
Individuelt forløb (niveau 3) | 75 % |
Tabel 2: Estimeret fordeling af målgruppen på behandlingsformater i første fase.
Behandlingsformat | Andel af målgruppen |
Psykoedukation | 100 % |
Digitalt forløb med skriftlig guidning | 20 % |
Forløb med fysisk fremmøde | 37 % |
Forløb med online konsultation | 43 % |
Den samlede andel af online og digitale forløb forventes af udgøre ca. 63 % i den første fase. Fordelingen mellem både behandlingsformat og behandlingsniveau er forbundet med betydelig usikkerhed og kan ændre sig i takt med afviklingen af ventelister, udvidelse af kapacitet samt udvikling af tilbuddene.
Behandlingen kan enten foregå i en regional behandlingsenhed eller hos privat psykolog. I opstartsfasen forventes det, at det primært er de private psykologer som tilbyder individuelle behandlingsforløb med fysisk fremmøde samt gruppebehandling, og den regionale behandlingsenhed som tilbyder individuelle forløb online.
Tabel 3: Estimeret kapacitetsfordeling mellem regional behandlingsenhed og private psykologer i første fase
Udførende behandler | Andel af forløb | Behandlingsniveau og -format |
Indledende vurderingssamtale i den regionale behandlingsenhed | 100 % | Alle borgere, som henvises til behandlingstilbuddet |
Behandlingsforløb i den regionale behandlingsenhed | 63 % | I første fase vil forløbende primært varetages som digitale forløb og som individuelle forløb med konsultationer online |
Behandlingsforløb hos privat psykolog | 37 % | I første fase vil forløbende primært varetages som individuelle forløb med konsultationer med fysisk fremmøde |
Ledelsesforankring
For at sikre en ensartet behandling samt en strømlinet udviklings- og opstartsfase placeres behandlingsenheden hos Midt- og Vestsjællands Hospital (MVH) i Region Sjælland. MVH har i flere år haft et stort fokus på digitale løsninger, og har en onlineklinik i København, hvor læger og psykologer varetager online konsultationer til borgere i Region Sjælland. Derudover har MVH en fysisk lokation midt i Region Østdanmark, som kan give et godt samspil med hele den sjællandske geografi. MVH er involveret i de let tilgængelige tilbud for børn og unge i samarbejde med kommunerne, og derved skabes sammenhæng og faglig synergi mellem det nye tilbud og de kommunale ordninger såvel som den regionale psykiatris behandling.
Behandlingstilbuddet vil blive forankret i den centrale afdeling Sundhed, Forløb og Forebyggelse, som rummer andre udadvendte aktiviteter, tværsektorielle patientforløb, forebyggelsesopgaver, e-hospital og shared care løsninger med primærsektoren. Afdelingen har et tæt samarbejde med blandt andre MVH stabsfunktionen Data og Digitalisering, hvilket sikrer understøttelse af de digitale elementer af behandlingstilbuddet.
For at sikre sammenhæng med begge regioner, psykiatrien samt praksisområdet, nedsættes en administrativ styregruppe, som har det primære ansvar for udviklingen af behandlingstilbuddet.
Kapacitet
Der planlægges med at ansætte i alt 50 psykologer og 13 administrative medarbejdere og ledere på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland til at varetage online vurderingssamtaler og den regionale behandling i tilbuddet under MVH samt visitation af alle henviste borgere.
For at sikre tilstrækkelig kapacitet samt geografisk nærhed ved behandling med fysisk fremmøde indgås der desuden aftaler med private psykologer både inden for og uden for 30-dages retten. Borgerne vil dermed blive visiteret til en privat psykolog, hvis de har behov for behandling med fysisk fremmøde, og den regionale behandlingsenhed ikke udbyder dette i tilstrækkelig geografisk nærhed til borgeren, eller hvis der er venteliste udover de 30 dage i den regionale behandlingsenhed.
Der anslås at være cirka 1.150 privatpraktiserende psykologer med og uden ydernummer i Østdanmark med placering i alle kommuner. Der er færrest antal psykologer i Stevns (2), Lejre (3), Ishøj (3), Faxe (4), Lolland (4), Albertslund (4) og Vallensbæk (4) kommuner.
Det er forventningen, at 200-500 privatpraktiserende psykologer vil være interesseret i at indgå en aftale som led i det nye behandlingstilbud i Region Østdanmark, og de forventes i første fase at varetage cirka 3.500 forløb. Hvor mange leverandører, der er behov for, afhænger af, hvor stor en kapacitet den enkelte leverandør stiller til rådighed. Hvor mange, der vil være interesseret i at indgå en aftale, afhænger blandt andet af, hvor store krav der stilles til dem som leverandører. Denne balancegang arbejdes der med i udbudsmaterialet. Aftalerne med de private psykologer planlægges dels som udbud med en tilslutningsaftale, som er åben for alle private psykologer (privatpraktiserende psykologer med og uden ydernumre samt private firmaer), og dels som lokalaftaler (§ 62 i psykologoverenskomsten) med ydernummerpsykologer.
Henvisning, visitation og behandlingsret
Det er almen praksis, der henviser borgeren til det nye behandlingstilbud. Ved henvisning skal borgeren være lægefagligt diagnostisk udredt i henhold til gældende kliniske retningslinjer. Der skal være foretaget en psykometrisk test og borgernes funktionsevne skal være nedsat i lettere til moderat grad. Herudover skal borgeren ifølge en lægefaglig vurdering kunne profitere af behandling hos psykolog, og det skal vurderes, at behandling i almen praksis ikke vil kunne stå alene.
Den regionale behandlingsenhed er ansvarlig for visitationen, som blandt andet inkluderer en kort online vurderingssamtale, der danner grundlag for at beslutte hvilket behandlingsniveau og -format, som bedst matcher den enkelte borgers behandlingsbehov, præferencer, livssituation og sundhedskompetencer.
Inden for 8 hverdage efter henvisning modtager borgeren brev med oplysning om dato og sted for opstart af det behandlingsforløb, som vedkommende er visiteret til, samt oplysning om ventetid på behandlingen og borgerens rettigheder. Det er regionens ansvar at booke hver enkelt borgers behandlingsopstart, uanset om forløbet varetages af regionale medarbejdere eller private psykologer.
Første behandlingsgang skal ligge inden for 30 dage efter modtaget henvisning. Hvis dette ikke kan opfyldes, kan borgeren blive behandlet hos en privat psykolog, som regionen har indgået aftale med. Hvis den private psykolog ikke kan påbegynde behandlingsforløbet hurtigere end regionen, kommer borgeren på venteliste til regionens tilbud. Det samme gør de borgere, der fravælger det private tilbud.
Implementeringsplan
Ifølge loven skal tilbuddet træde i kraft 1. oktober 2026.
2026
2027-2028
2028-2030
Implementeringen af behandlingstilbuddet sker gradvist og tilpasses løbende ud fra de erfaringer, som opnås både med den nye type tilbud og med målgruppen. Det er forventningen, at der i fremtiden vil komme flere lignende behandlingstilbud, fx den kommende indsats målrettet borgere med let til moderat ADHD og autisme (jf. psykiatriplanen). Disse nye ”lettere” behandlingstilbud kan med fordel tænkes sammen på sigt og skal generelt ses i lyset af sundhedsreformens intentioner om flere nære tilbud.
Den geografiske dækning af hele Region Østdanmark er et vigtigt fokus i alle faser. I første fase sker dette ved dels at opbygge et stærkt online behandlingstilbud samt ved at indgå aftaler med private psykologer i hele geografien. I senere faser sker det med regionale fysiske lokationer i alle sundhedsråd. Desuden kan den organisatoriske og ledelsesmæssige forankring af behandlingstilbuddet genovervejes på et senere tidspunkt, f.eks. om ledelsen af behandlingstilbuddet skal være en del af flere sundhedsledelser end blot Midt- og Vestsjællands Hospital.
Økonomi
Nationalt afsættes der i regi af 10-årsplan for psykiatri med udmøntningsaftalen pr. december 2025 en økonomisk ramme med både varige midler til det nye behandlingstilbud samt midlertidige midler til ventelisteafvikling. Derudover overføres økonomi fra psykologoverenskomstrammen. Midlerne fra 10-årsplan for psykiatri udmøntes til regionerne via bloktilskuddet.
Tabel 4: Økonomisk ramme, mio. kr. (fordelingsnøgle 2026)
2026 | 2027 | 2028 | 2029 | |
Overføres fra nuværende ordning om vederlagsfri behandling hos privat praktiserende psykolog | 20,25 | 81 | 81 | 81 |
Overføres fra den almene overenskomstramme for privat praktiserende psykologer | 4,75 | 19 | 19 | 19 |
Varige midler fra 10-årsplan for psykiatri | 15,5 | 62 | 62 | 62 |
Midlertidige pukkelafviklingsmidler fra 10-årsplan for psykiatri | 31 | 62 | 31 | |
Total hele landet | 71,5 | 224 | 193 | 162 |
Forventet total Region Østdanmark | 34,8 | 104,4 | 89,9 | 75,5 |
Udgifterne i Region Østdanmark forventes at fordele sig med ca. 70 % til det regionale tilbud og ca. 30 % til aftaler med private psykologer i første fase. Fordelingen kan ændre sig i takt med afviklingen af ventelister og udvikling af tilbuddene. Der er udarbejdet et foreløbigt budget, som fremgår af vedlagte rammebeskrivelse, med estimater på udgifter til medarbejdere i både den regionale behandlingsenhed, de private psykologer samt driftsomkostninger.
Der gøres opmærksom på, at nærværende sag ikke indeholder en udmøntning af økonomi, da det skal afklares, hvordan økonomien udmøntes i overgangsperioden 4. kvartal 2026, idet loven ikke tillader køb af ydelser på tværs af regionerne.
Budgetmodel
Der er udarbejdet en budgetmodel med henblik på at sikre økonomisk balance. Modellen er baseret på en række variable, som har betydning for balancen, og den kan løbende justeres samt anvendes til kontrol og opfølgning. Det må samtidig påregnes, at implementeringen vil medføre betydelige omkostninger, ligesom der vil være en ikke ubetydelig deponering, når det endelige lejemål er fastlagt.
Det er en grundlæggende forudsætning for etableringen og driften af behandlingstilbuddet, at budgettet holdes inden for den samlede nationale bevilling, herunder de midler der tilgår via bloktilskud og overførsel fra psykologoverenskomstrammen.
Der er dog en vis usikkerhed knyttet til den fremtidige bloktilskudsandel for Region Østdanmark fra 2027 og frem. Hvis bloktilskudsandelen bliver lavere end det samlede niveau for de to regioner hver for sig i 2026, vil det være nødvendigt at tilpasse budgettet tilsvarende.
I opstartsfasen må det forventes, at en væsentlig del af aktiviteten varetages af private leverandører, da den regionale kapacitet opbygges gradvist. Dette kan medføre et relativt højt forbrug til privat kapacitet i den indledende periode. I takt med at den regionale kapacitet udbygges, forudsættes det, at anvendelsen af private leverandører reduceres.
Den samlede økonomi forudsætter således en løbende tilpasning mellem aktivitet, kapacitetsopbygning og den faktiske finansiering. Eventuelle midlertidige forskydninger mellem regional og privat kapacitet håndteres inden for den samlede økonomiske ramme.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes forslaget om etablering af behandlingstilbud til 18-24-årige med let til moderat depression og angst pr. 1. oktober 2026 med henblik på et samlet tilbud efterfølgende for Region Østdanmark fra januar 2027.
Den nye ret til hurtig behandling kan blive udfordret i opstartsfasen. Det betyder, at der kan skabes nye ventelister til behandling for de unge eller et øget forbrug ift. budgetrammen.
De fleste risici relaterer sig til den korte tid til at planlægge behandlingstilbuddet blandt andet i lyset af, at bekendtgørelse og vejledning endnu ikke er vedtaget, uklar jura for en ny type mellemtilbud samt udfordringen med at skaffe tilstrækkelig kapacitet både regionalt og privat. Hertil kommer udvikling af egnet it-infrastruktur samtidig med sammenlægning af to regioner og at finde egnede ledige lokaler rettidigt.
Det bemærkes, at loven oprindeligt skulle have trådt i kraft 1. juli 2026, men blev udskudt til 1. oktober 2026 efter ønske fra regionerne. Det vurderes ikke muligt at få fristen udskudt yderligere.
Sagen er ikke forbundet med udgifter, der kræver særskilt stillingtagen. Økonomien for behandlingstilbuddet er indeholdt i vedlagte beskrivelse.
Sagen forelægges til godkendelse i Forretningsudvalg den 28. april 2026 og Regionsrådet den 5. maj 2026 i Region Sjælland og forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026 i Region Hovedstaden, da det nye behandlingstilbud træder i kraft 1. oktober 2026.
Efterfølgende forelægges sagen til godkendelse i det Forberedende Forretningsudvalg den 12. maj 2026 og det Forberedende Regionsråd den 19. maj 2026, fordi der samtidig træffes beslutning om et samlet tilbud i Region Østdanmark gældende fra 1. januar 2027.
Charlotte Hosbond / David Oehlenschlæger
25087082
Bilag 1: Beskrivelse af behandlingstilbud for depression og angst (D15775910)
Bilag 2: Beskrivelse af Internetpsykiatrien (D15775909)
Bilag 3: Notat - Svar på spørgsmål fra forretningsudvalget vedr. nyt regionalt behandlingstilbud
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Brian Høier (A), Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Forretningsudvalgets beslutning den 28. april 2026:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 22. april 2026:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på sit møde den 30. april 2025 en evaluering af de betjente billetsalg på lokalbanerne. De betjente billetsalg blev også fremhævet i budgetaftalen for 2026, hvor der står følgende:
”I en årrække har billetsalget ved betjente salgssteder været dalende på grund af et øget brug af Rejsekortet og digitale billetsalgsløsninger. For Region Hovedstadens lokalbaner er der fem betjente billetsalg, som drives af Lokaltog, mens de i Region Sjælland i 2015 nedlagde deres betjente billetsalg på lokalbanerne. Region Hovedstaden vil kigge på løsninger, der ligner dem i Region Sjælland, for lokaltogene i Nordsjælland. Forudsætningen er naturligvis, at det skal være muligt at købe billet uden en smartphone."
På den baggrund har administrationen bedt Movia om at udarbejde en beskrivelse af konsekvenserne ved at nedlægge de betjente billetsalg, som med denne sag kan danne grundlag for en politisk beslutning.
Lokaltog driver i dag fem betjente billetsalgssteder i Region Hovedstaden, mens Lokaltog ikke har haft egne betjente billetsalg i Region Sjælland siden 2015. Regionsrådet besluttede derfor med budgetaftalen for 2025 at "Region Hovedstaden vil kigge på løsninger, der ligner dem i Region Sjælland, for lokaltogene i Nordsjælland. Forudsætningen er naturligvis, at det skal være muligt at købe billet uden en smartphone.”
Administrationen har på den baggrund bedt Movia redegøre for mulighederne for og konsekvenserne ved at nedlægge de fem billetsalgssteder i Region Hovedstaden. Movias notat er vedlagt som bilag til denne sag.
En lukning af de fem betjente billetsalg vil forventeligt kunne ske med virkning fra 1. juli 2026, hvis regionsrådet godkender indstillingen i denne sag på sit møde den 5. maj 2026. Med lukningen vil en række opgaver blive tilpasset internt hos Lokaltog, og lukningen vil medføre en årlig besparelse til Region Hovedstaden på 1,4 mio. kr. med effekt fra slutningen af 2026. Besparelsen vil dermed få fuld økonomisk i effekt med virkning fra Budget 2027.
De fem betjente billetsalg betjente i 2025 42.000 kunder, hvilket var et fald på ca. 10 procent i forhold til året før. Personalet på de betjente salgssteder har, udover billetsalg, ansvaret for en række øvrige kundevendte opgaver, herunder håndtering af hittegods, håndtering af refusionssager, kompensationssager og rejsegarantisager samt andre mindre forespørgsler. Derudover står personalet for åbning og lukning af ventesale og udlevering af nøgle til kundetoiletter. Lokaltog oplyser, at billetsalgene i øvrigt på forskellig måde er forankrede i lokalsamfundene, og at den fysiske tilstedeværelse er tryghedsskabende - også for de mere sårbare kunder, der bruger stationerne. Hvis billetsalgene lukkes, vil adgangen til kundetoiletter bortfalde, og åbningstiderne for ventesalene reduceres.
Lukning af de betjente salgssteder vil skabe en ensretning i forhold til banerne i Region Sjælland, og dermed et ens udgangspunkt for serviceniveauet i den kommende Region Østdanmark. Region Sjællands baner er, ligesom banerne i Nordsjælland, alle forbundet med DSB-stationer, hvor det er muligt at købe billetter i en 7-eleven butik. Kun Nærumbanen støder ikke op til en station med en 7-eleven kiosk. Nærumbanen er dog forbundet til Jægersborg St., hvor der er en billetautomat på perronen.
Movia har haft en indledende og uforpligtende dialog med supermarker og kiosker i nærheden af de nuværende betjente billetsalg med henblik på at afdække muligheden for at disse steder kan varetage billetsalget. Denne form for tredjepartssalg findes andre steder i Movias område, bl.a. langs lokalbanerne i Region Sjælland. Ved fire af de fem salgssteder blev der tilkendegivet interesse fra butikker inden for 0-500 meter fra stationerne. Ved Nærum Station var det ikke muligt at finde butikker eller kiosker med interesse for at stå for billetsalg. Hvis indstillingen i denne sag tiltrædes, vil Movia søge at indgå aftale om billetsalg gennem tredjepart, f.eks. supermarkeder eller kiosker i nærheden af de nuværende billetsalg.
Den 28. maj 2026 lukker det gamle rejsekort, hvorefter rejsende skal benytte sig af enten den digitale billetapp eller det fysiske Basiskort. Med Basiskortet er det muligt at købe billetter uden brug af smartphone. Hvis regionsrådet i Region Hovedstaden beslutter at lukke de betjente billetsalg, anbefaler Movia, at lukningen sker med virkning fra 1. juli 2026. Det sikrer, at personalet på de betjente billetsalg kan vejlede kunder med overgangen til nye billetløsninger i en periode efter lukningen af rejsekortet, og samtidig at Movia kan søge at indgå aftaler med alternative salgssteder.
Det forventes, at lukningen kan ske pr. 1. juli 2026 eller hurtigst muligt derefter, hvis regionsrådet tiltræder indstillingen. Movia vil i den mellemliggende periode søge at indgå aftale om billetsalg gennem tredjepart, f.eks. supermarkeder eller kiosker i nærheden af de nuværende billetsalg.
Lukning af de betjente billetsalg vil reducere den årlige betaling til lokalbanerne med 1,4 mio. kr. Lokalbanerne finansieres gennem tilskud til Movia under rammen for kollektiv trafik på det regionale udviklingsområde.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil administrationen gå i dialog med Movia og Lokaltog om at sikre en tydelig kommunikation om lukningen af salgsstederne til kunderne i Lokaltog.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. april 2026, forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026
David Meinke/Birgitte Leolnar
25075139
Bilag 1: Notat om betjente billetsalg i Region H
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Brian Høier (A), Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Forretningsudvalgets beslutning den 28. april 2026:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 22. april 2026:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville (A), Thomas Rohden (B), Turan Akbulut (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, som regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år. Region Hovedstadens indberetning for 2025 forelægges hermed til politisk godkendelse.
Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med den politisk vedtagne jordplan "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om resultaterne af regionens indsats over for jordforurening i 2025.
Region Hovedstadens arbejde med den offentlige indsats over for jordforurening følger den politisk vedtagne jordplan. Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 27 kommuner og påbegyndt i den sidste af regionens 28 kommuner. Det skal i den forbindelse nævnes, at Bornholms Regionskommune har en særlig status i forhold til indsatsen mod jordforurening, som betyder, at regionskommunen selv varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de 5 regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke del af Region Hovedstadens indberetning.
De indledende undersøgelser af grundvandet for forurening med klorerede opløsningsmidler er i gang i flere grundvandsområder. Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og afværge/oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i den politisk vedtagne jordplan. Administrationen arbejder desuden med udvikling og innovation, ligesom der er igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemgår administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.
I 2025 har der – i lighed med de tidligere år – været et stort fokus på at undersøge forurening med PFAS-stoffer som en del af undersøgelser af klorerede opløsningsmidler de steder, hvor der også er oplysninger om PFAS. En række udviklingsprojekter om PFAS er igangsat for at øge viden om stoffernes opførsel i jord og grundvand. Indsatsen på jordforureningsområdet i 2025 er beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2025” (se bilag 1). Nedenfor er fremhævet uddrag fra indberetningen.
Beskyttelse af grundvand og borgernes sundhed
Indsatsen for at beskytte grundvand og borgernes sundhed er fortsat rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden har været og fortsat er årsag til de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak. Visse klorerede opløsningsmidler enten mistænkes for eller er dokumenteret som værende kræftfremkaldende. Langt hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. drift af regionens vandrenseanlæg udføres for at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler.
Klorerede opløsningsmidler kan dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften, hvor de kan udgøre en sundhedsrisiko for beboerne. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i regionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
Forurening med PFAS-stoffer og pesticider kan også være problematiske i forhold til grundvandet. Den grundvandsbeskyttende indsats omfatter derfor også disse stoffer, hvor det er relevant.
I 2025 har administrationen samlet set arbejdet med 600 forureninger, som kan udgøre en risiko for grundvandet og/eller borgernes sundhed.
Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2025 behandlet 330 tilladelser, hvilket er lidt flere end året før. Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på de forurenede grunde sker både for at sikre borgernes sundhed og miljøet og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Administrationen har i 2025 behandlet 2.380 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden. Det er godt 200 flere sager end året før.
I 2025 er der besvaret 36.900 forespørgsler om jordforurening, og 3 ud af 4 forespørgsler er besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på regionens hjemmeside. I 2025 har administrationen behandlet og besvaret 4.270 henvendelser om aktindsigt, hvilket er næsten 500 flere end året før.
Som optakt til den kommende Region Østdanmark har administrationen indledt et godt og konstruktivt samarbejde med Region Sjælland om håndtering af opgaverne på jordforureningsområdet.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet udvikler, afprøver og nyttiggør administrationen nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og på mindre miljøbelastende vis samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, og det suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer. I 2025 har administrationen fortsat arbejdet med en række projekter om PFAS for at få mere viden om, hvordan stofferne opfører sig i jord og grundvand under danske forhold. En uddybning af udviklingsarbejdet på miljøområdet kan læses i sag nr. 4 "Orienteringssag: Gevinster af udviklingsindsatsen på miljøområdet" på samme dagsorden for miljø- og klimaudvalgets møde den 22. april 2026.
Indsats i forhold til generationsforureninger
4 af Danmarks 10 generationsforureninger findes i Region Hovedstaden. Det drejer sig om Collstropgrunden ved Hillerød, Lundtoftevej i Lyngby, Naverland i Glostrup og Vestergade i Skuldelev.
Som de eneste af de 10 generationsforureninger udgør 3 af Region Hovedstadens generationsforureninger en risiko for grundvand, der bruges til drikkevand. Der er tale om op mod 100.000 borgeres drikkevand, der potentielt set er i fare for forurening med klorerede opløsningsmidler fra disse 3 generationsforureninger.
Regionen har indtil videre fået 45 mio. kr. fra staten til nærmere undersøgelse af risici og forberedelse af afværgetiltag på regionens 4 generationsforureninger. Bevillingen dækker desuden gennemførelse af første del af afværgetiltag på Collstropgrunden.
Undersøgelserne er gennemført, og administrationen er nu klar til at oprense de 3 grundvands-generationsforureninger, men mangler penge til den videre indsats. Afværge af risikoen fra de 3 grundvands-generationsforureninger vurderes at ville koste knap 700 mio. kr. Miljø- og klimaudvalget er løbende blevet orienteret om arbejdet med regionens generationsforureninger og senest på mødet den 25. juni 2025.
Region Hovedstadens økonomiforbrug i 2025
Region Hovedstaden har i 2025 brugt 178,6 mio. kr. på indsatsen på jordforureningsområdet, og de er brugt således:
To tredjedel af midlerne - og dermed hovedparten af midlerne - er helt i tråd med den politisk vedtagne jordplans intention brugt på at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet mod forurening. Den sidste tredjedel er brugt på at beskytte borgernes sundhed, kortlægning af forurening, udviklingsprojekter, borgerrettede myndighedsopgaver og øvrige opgaver.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2025” til Miljøstyrelsen.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. april 2026, forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
25070624
Bilag 1: Indberetning af jordforurening 2025
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Forretningsudvalgets beslutning den 28. april 2026:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 22. april 2026:
Indstillingspunkt 1 er anbefalet, og indstillingspunkt 2 er taget til efterretning.
Sofie de Bretteville (A), Thomas Rohden (B), Turan Akbulut (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet skal ifølge jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for det kommende år. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.
På sit møde den 16. december 2025 vedtog regionsrådsmødet at sende udkast til indsatsplan for jordforurening 2026 til kommentering i offentligheden i otte uger. Den endelige indsatsplan og udkast til besvarelse af de indkomne bemærkninger foreligger nu til politisk godkendelse.
Indsatsplanen for jordforurening 2026 er den sidste indsatsplan for Region Hovedstaden. Næste indsatsplan for jordforurening bliver Indsatsplan for jordforurening i Region Østdanmark 2027.
Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens indsats over for jordforurening i 2026.
Indsatsplan for jordforurening 2026 (bilag 1) beskriver regionens forventede videregående offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2026. Regionens forureningsindsats sker målrettet i de grundvandsområder, der er udpeget i den politisk vedtagne jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”, der har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvor 85 procent af drikkevandet indvindes.
Regionens indsats over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften har ligeledes høj prioritet. Regionen prioriterer derudover at beskytte indeluften i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden.
Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2026
I 2026 sker indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært inden for den politisk vedtagne jordplans prioriterede grundvandsområder og på boliggrunde. I overensstemmelse med den politisk vedtagne jordplan er fokus på forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger.
Administrationen viderefører videregående grundvandsundersøgelser på 80 lokaliteter og forventer at igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 15-20 nye lokaliteter. De sidste grundvandsundersøgelser i de højest prioriterede grundvandsområder bliver igangsat i 2026. Derfor vil der fra 2026 blive igangsat grundvandsundersøgelser i et af de næst højest prioriterede grundvandsområder.
Afværgeaktiviteter i forhold til grundvand fortsættes på 6 lokaliteter, og der forventes igangsat nye afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand på 3-4 lokaliteter.
Den videregående undersøgelsesindsats i forhold til indeluft på boliggrunde forventes fortsat på 11 lokaliteter, og 1-3 nye undersøgelser forventes igangsat. Der forventes ikke igangsat nye afværgeindsatser i forhold til indeluft i 2026, ud over de afværgeaktiviteter, der kan blive igangsat i henhold til Værditabsordningen.
De fortsatte undersøgelsesaktiviteter er fordelt på 22 kommuner og de fortsatte afværgeaktiviteter er fordelt på 5 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg.
Undersøgelser af PFAS og pesticider
Regionens indsats over for PFAS udføres fortsat som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, og hvis lokaliteten ligger inden for 85 procents-områderne. Der forventes i 2026 at blive igangsat videregående PFAS-undersøgelser på to tidligere brandøvelsespladser.
Indsatsen over for pesticider gennemføres ligeledes i de allerede prioriterede grundvandsområder. Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes, og som ligger i de geografiske områder, hvor grundvandet inden for de seneste 50 år dannes.
Udover regionens egne midler til den videregående indsats over for jordforurening har staten bevilget særlige puljemidler til regionernes indsats over for PFAS og overfladevand. Det forventes, at der i 2026 vil blive igangsat flere indsatser i den forbindelse.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2026
Den offentlige kommenteringsproces af regionens indsatsplan for jordforurening 2026 har afstedkommet kommentarer fra seks kommuner (Allerød, Fredensborg, Frederiksberg, Gentofte, Glostrup og Herlev), to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos), et vandværk (Hedehusene Østre Vandværk) samt en borger fra Lynge. Administrationen har udarbejdet svarforslag til de indkomne kommentarer. De indkomne kommentarer kan ses i bilag 2 sammen med administrationens svarforslag.
Kommentarerne fra kommunerne, der ligger uden for de højt prioriterede områder i den politisk vedtagne jordplan anerkender regionens prioritering, samtidig med de udtrykker stor utilfredshed med, at regionen ikke også prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats i deres kommune. Der er derfor løbende dialog og samarbejde med kommunerne om bl.a. regionens kortlægningsindsats og byggeri på forurenede grunde.
Kommentarer fra de øvrige kommuner inden for de højt prioriterede områder i den politisk vedtagne jordplan udtrykker tilfredshed med regionens prioritering, samtidig med der spørges til hvornår indsats på konkrete lokaliteter kan forventes igangsat.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den politiske vedtagne jordplan. De indkomne kommentarer har således ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2026.
Det kan bemærkes, at administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 16. december 2025: Der er ændringer i steder, hvor regionens igangværende indsatser er blevet igangsat eller afsluttet hurtigere end forventet. Nye højt prioriterede lokaliteter er kommet til. Og undersøgelsesresultater har somme steder medført ændret risikovurdering, så forureningen ikke længere forventes at udgøre en grundvandsrisiko, og der så ikke skal ske en offentlig afværgeindsats.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes Indsatsplan for jordforurening 2026 til Miljøstyrelsen, og der sendes svar til de 10 afsendere, der har givet kommentarer til regionens udkast til indsatsplanen.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret f.eks. i pressemeddelelser om de nye tiltag, der igangsættes i 2026.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. april 2026, forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026.
David Meinke / Charlotte Schleiter
25070624
Bilag 1: Indsatsplan for jordforurening 2026
Bilag 2: Indkomne kommentarer 2026 med administrationens forslag til svar
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Forretningsudvalgets beslutning den 28. april 2026:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionens eksterne revisor, BDO, har den 16. marts 2026 fremsendt beretning nr. 39 (bilag 1) vedrørende revision i årets løb (delberetning for regnskabsåret 2025). Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen. Delberetningen er fremsendt til regionsrådets medlemmer den 18. marts 2026.
Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt revisionsberetning nr. 39, og revisionen har, som det også har været tilfældet de senere år, ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.
Revisionen for regnskabsåret 2025 kan dog først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning foreligger i juni 2026.
Selvom revisionen ikke har fundet anledning til at afgive bemærkninger, har revisionen dog valgt at angive nogle opmærksomhedspunkter. Disse er kommenteret nedenfor med administrationens tiltag til opfølgning og forbedring af de nævnte områder.
Projektstyring på forskningsområdet
Regionen har mange igangværende projekter med betydelig ekstern finansiering og et stort antal ansatte, hvis honorering finansieres gennem denne eksterne finansiering. Fra revisionens side er der derfor en fortsat opmærksomhed rettet mod budgetstyring og opfølgning på fremdriften i disse projekter.
Revisionen har i enkelte tilfælde konstateret, at opfølgningen på, om de anvendte midler har medført fremdrift i gennemførelse af et givent projekt, og om projektet kan afsluttes som aftalt inden for den resterende bevilling, ikke er blevet fulgt i tilstrækkeligt omfang.
Administrationen har overfor revisionen oplyst, at budgetopfølgning af projekter er indføjet i det centrale ledelsestilsyn og at der i forbindelse med det centralt fastsatte ledelsestilsyn derfor vil ske en styrkelse af opfølgningen på fremdrift og mulighed for afslutning inden for budget. Revisionen følger op herpå i forbindelse med den afsluttende revision vedrørende årsregnskabet for 2025.
Sundhedsreform
Regionen har igangsat omfattende forberedelser og påbegyndt forberedende tiltag til implementering af sundhedsreformen. Revisionen følger op på områderne også i forbindelse med den afsluttende revision af årsregnskabet for 2025, og fremadrettet.
På psykiatriområdet er der med virkning fra 2026 sket en omlægning fra et selvstændigt virksomheds- og bevillingsområde med egen central ledelse til at psykiatriområdet nu er en del af akuthospitalerne. Dette har medført en betydelig omplacering af ansatte, opgaver og dermed også budgetter. Det psykiatriske område modtager fortsat målrettede bevillinger fra staten samt flerårige bevillinger fra tidligere år. Der er således fortsat behov for sikker økonomisk styring af anvendelsen af disse bevillinger til psykiatriområdet.
Revisionen har som en følge af ændringerne på psykiatriområdet indgået en aftale med Center for Økonomi om at aflægge besøg på akuthospitalerne for at vurdere den styringsmæssige parathed til at modtage opgaver og ansatte med henblik på at sikre korrekt registrering og bogføring heraf samt en opfølgning af, om registreringerne rent faktisk er sket korrekt. Revisionen har gennemført en første besøgsrunde på de relevante akuthospitaler og vurderer generelt, at akuthospitalerne har tilstrækkelig klarhed om opgaven og har forberedt og igangsat denne i overensstemmelse med centrale udmeldinger fra Center for Økonomi.
Myndigheds- og finansieringsansvaret for at levere akut specialiseret sygepleje, specialiseret rehabilitering og genoptræning, patientrettet forebyggelse samt sundheds- og omsorgspladser, herunder akutpladser, overgår fra kommunerne til regionerne med virkning fra 1. januar 2027. Som et led heri indgås der delingsaftaler med alle kommuner inden 1. juli 2026.
Revisionen og administrationen har i revisionsudvalget løbende dialog om sundhedsreformen, herunder dialog om de mange væsentlige beslutninger, der skal træffes inden Region Østdanmark går i luften 1. januar 2027. Revisionen oplyser i beretningen endvidere, at de er bekendt med, at administrationen har igangsat afklaring og tiltag til sikring af, at overgangen til Region Østdanmark forløber så gnidningsfrit som muligt.
Det likvide beredskab
Udover ovennævnte opmærksomhedspunkter anfører revisionen i delberetningen også, at en væsentlig del af regionens likvide beredskab kan henføres til uforbrugte eksterne midler, som er øremærket til fonds- og forskningsprojekter. Revisionen har i enighed med regionens administrative ledelse derfor drøftet, at der fortsat skal være opmærksomhed rettet mod den fremtidige likviditetsanvendelse, da fx det stigende forbrug til færdiggørelse af bl.a. kvalitetsfondsbyggerierne, som finansieres af regionale midler, eller som der gennem ministeriet kan opnås låneadgang til, kan reducere regionens likviditet yderligere. For nuværende ses dog ingen aktuelle problemer med at overholde gældende regler om likvide beholdninger og likviditet.
Ved en tiltrædelsea af indstillingen tages revisionsberetning nr. 39 samt administrationens bemærkninger hertil til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
25081752
Bilag 1: 39_Region Hovedstaden Delberetning 2025 16.03.2026
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Sagen afgøres af regionsrådet på mødet den 5. maj 2026.
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Regionsrådet godkendte, at Sofie de Bretteville Olsen (A) erklærede sig inhabil, og Sofie de Bretteville Olsen (A) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Sofie de Bretteville (A) har oplyst, at hun ønsker at blive fritaget fra sit hverv som regionsrådsmedlem af Region Hovedstaden under henvisning til, at hun er blevet valgt til Folketinget, idet det politiske arbejde ikke er foreneligt med samtidig varetagelse af hvervet som folketingsmedlem.
Regionsrådet skal derfor tage stilling til, om betingelserne for fritagelse af hvervet som regionsrådsmedlem er opfyldt. I givet fald skal der samtidig udpeges nye medlemmer til de øvrige regionale hverv, Sofie de Bretteville (A) er udpeget til.
Fritagelse fra hvervet som regionsrådsmedlem
Efter kommunal- og regionalvalgloven § 103, stk. 1, skal et medlem af regionsrådet efter anmodning fritages for sit hverv, hvis medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende forhold har en rimelig grund til at ønske sig fritaget.
Sofie de Brettevilles (A) anmodning om udtræden af 3. april 2026 er begrundet i, at det politiske arbejde som regionsrådsmedlem ikke er foreneligt med samtidig varetagelse af hvervet som folketingsmedlem.
Det følger af § 103, stk. 2, i kommunal- og regionalvalgloven, at regionsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Socialdemokratiets første stedfortræder, Ergin Ôzer (A), vil indtræde som medlem af regionsrådet, såfremt regionsrådet imødekommer Sofie de Brettevilles (A) anmodning om at blive fritaget fra sit hverv.
Øvrige regionale hverv
Under forudsætning af at regionsrådet imødekommer Sofie de Brettevilles (A) anmodning om at blive fritaget fra sit hverv, skal Sofie de Bretteville (A) ligeledes fritages for varetagelse af de øvrige hverv, som hun er udpeget til at varetage af regionsrådet.
Der skal herefter indstilles medlemmer til indtrædelse af følgende poster:
Sofie de Bretteville (A) bestrider ligeledes hvervet som næstformand af Sundhedsudvalget.
Det følger af kommunestyrelseslovens § 28, stk. 1, at en ledigbleven plads besættes af den samme gruppe, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb. Dette gør sig tilsvarende gældende for udtræden af forretningsudvalget og stående udvalg, jf. overgangsloven § 112, stk. 6 og § 113, stk. 7. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Socialdemokratiet, der indstiller medlemmer til besættelse af de øvrige ledige poster.
Socialdemokratiet har oplyst følgende:
Sundhedsudvalget behandler selv sag om næstformandsposten.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne, indtræder Ergin Ôzer (A) som medlem af regionsrådet fra den 6. maj 2026.
Samtidig udpeges Susanne Due Kristensen (A) som medlem af forretningsudvalget, Nicolai Kampmann (A) som medlem af Sundhedsudvalget, Brian Høier (A) som medlem af Miljø- og Klimaudvalget, Vibeke Westh (A) som medlem af Udvalget for erhvervsuddannelser samt Brian Høier (A) som suppleant af Gymnasiesamarbejde VEST.
Stedfortræder, der indtræder i regionsrådet, og de nye medlemmer af forretningsudvalget, sundhedsudvalget og Miljø- og Klimaudvalget er med beslutningen berettiget til de vederlag, som Sofie de Bretteville (A) ellers ville have modtaget for varetagelsen af disse hverv.
Der vil blive orienteret om udtrædelsen og de indstillede poster på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 5. maj 2026.
Marie Kruse / Anja Jørgensen
22010023
Sagen udgik af dagsordenen.
25070127
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Regionsrådet udpegede på regionsrådsmødet den 12. marts 2024 Anette Skafte (O) som medlem af bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård. Anette Skafte (O) har meddelt, at hun ønsker at udtræde af bestyrelsen.
På baggrund af ovenstående skal der væges et nyt bestyrelsesmedlem til bestyrelsen for Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård.
I henhold til vedtægten for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård er institutionens kerneopgave at tilbyde midlertidigt husly, sikkerhed, omsorg og rådgivning til voksne og deres medfølgende børn, der er hjemløse grundet en akut social situation, med henblik på senere udflytning til egen bolig.
Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård har til formål at fungere som krisecenter ifølge servicelovens § 109, og tilbyde ophold til personer og deres børn, der har oplevet vold i nære relationer, og støtte den enkelte beboere i at identificere, udbytte og udvikle egen ressourcer til at tage hånd om eget liv og fremtid.
Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård har ligeledes til formål at være forsorgshjem ifølge servicelovens § 110, og at arbejde for øget social inklusion ved at tilbyde ophold til hjemløse personer og disses børn, som grundet særlige sociale problemer ikke har eller ikke kan ophold sig i egen bolig.
Botilbud Svendebjerggård er et selvejende tilbud, der drives gennem en driftsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed under Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har en formel rolle i institutionens ledelse, idet ét medlem af bestyrelsen udpeges af Regionsrådet.
Regionsrådet kan efter anmodning fritage et medlem for et hverv, medlemmet varetager, såfremt der er rimelig grund hertil. Regionsrådet foretager herefter nyt valg af et medlem til det pågældende hverv for resten af funktionsperioden. Dette følger af overgangsloven § 105, stk. 3.
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Indstillingsretten til den pågældende udpegning tilkommer Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti (O) indstiller Tina B. Nielsen (O) som nyt medlem af bestyrelsen for Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård.
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges Tina B. Nielsen (O) af bestyrelsen for Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård.
Der ydes ikke vederlag til medlemmet af bestyrelsen for denne post.
Ved tiltrædelse af indstillingen opdateres Region Hovedstadens hjemmeside med ændringerne.
Sagen forelægges det regionsrådsmøde tirsdag den 5. maj 2026.
Marie Kruse / Anja Jørgensen.
21078716
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 5. maj 2026:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Anne Ehrenreich (E), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Nikolaj Frank Natarak Frederiksen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Thomas Skov Rasmussen (V), Gert Biilmann (V), Peter la Cour (Ø) og Trine Henriksen (Ø)
Regionsrådet udpegede på regionsrådsmødet den 12. marts 2024 Christian Bülow (O) som lægmedlem af Videnskabsetisk Komité B efter indstilling fra Dansk Folkeparti. Christian Bülow (O) har meddelt, at han ønsker at udtræde af komitéen.
På baggrund af ovenstående skal der vælges et nyt lægmedlem til komitéen.
Det er regionsrådet, som har nedsat de regionale videnskabsetiske komitéer for Region Hovedstaden. Medlemmerne af de regionale komitéer skal have tilknytning til den region, den pågældende komité dækker.
Regionsrådet kan efter anmodning fritage et medlem for et hverv, medlemmet varetager, såfremt der er rimelig grund hertil. Regionsrådet foretager herefter nyt valg af et medlem til det pågældende hverv for resten af funktionsperioden. Dette følger af overgangsloven § 105, stk. 3.
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et lægmedlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt lægmedlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Indstillingsretten til den pågældende udpegning tilkommer Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti indstiller Tore Svanevik (O) som nyt lægmedlem af Komité B.
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges Tore Svanevik (O) som nyt lægmedlem af Videnskabsetisk Komité B med virkning fra 6. maj 2026, idet Christian Bülow (O) udtræder.
Lægmedlem der indtræder i Videnskabsetisk Komite B er med beslutningen berettiget til det vederlag, som det fratrådte medlem ellers ville have modtaget ved varetagelsen af dette hverv.
Ved tiltrædelse af indstillingen opdateres Region Hovedstadens hjemmeside med ændringerne.
Sagen forelægges regionsrådet den 5. maj 2026.
Marie Kruse / Anja Jørgensen
23005796