Administrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Den 8. april 2026 er det ét år siden, at den regionale psykiatriplan blev vedtaget i regionsrådet. Psykiatriplanen indeholder 4 anbefalinger med dertil knyttede delmål og mål indenfor to prioriterede områder: svær psykisk sygdom og børn og unge.
For blandt andet at kunne imødekomme den omstillingsparathed som disse års store organisatoriske forandringer fordrer, så arbejder planen med delmål for arbejdet på den korte bane (2025) og mål for arbejdet på den lange bane. Det er således tanken, at de langsigtede mål vil blive justeret i takt med det fortløbende arbejde med udmøntningen af 10 årsplanen i lyset af den nye organisering.
Med denne sag gives der derfor alene status på delmålene for 2025.
Status på den regionale psykiatriplans delmål for de to prioriterede områder: svær psykisk sygdom og børn og unge i 2025 fremgår af tabel 1 og tabel 2.
Status viser samlet set, at der er områder med fremgang og positive tendenser, men også delmål, hvor den ønskede effekt endnu ikke er opnået. Denne status tages alvorligt og giver anledning til et fortsat og mere intensivt fokus på implementeringen af de allerede besluttede indsatser.
Overordnet status: Styrket behandling af svær psykisk sygdom 2025
Tabel 1: Status på delmålene for styrket behandling af svær psykisk sygdom 2025
Overordnet status: Styrket behandling af børn og unge 2025
Tabel 2: Status på delmålene for styrket behandling af børn og unge 2025
* Spørgsmålene handler om øget patienttilfredshed og hentes fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). For yderligere data vedr. LUP Psykiatri 2025 henvises til orienteringssag vedr. resultater fra LUP 2025 og status på det regionale mål om patienttilfredshed. I 2024 lå børn og unges samlede tilfredshed med besøg/indlæggelse på 72 % og 64% af børn og unge svarede, at de oplevede at få hjælp til håndtering af psykiske vanskeligheder - forældrenes vurdering lå på 54 %.
Nedenfor uddybes udvalgte elementer i arbejdet med de politiske anbefalinger, herunder hvor resultaterne ikke fuldt ud lever op til ambitionerne, og hvordan dette danner grundlag for Region Hovedstadens fokus i det videre arbejde.
Status på delmålene for styrket behandling af svær psykisk sygdom 2025
Anbefaling 1: Mere kvalitet i behandlingen
Psykiatrien i Region Hovedstaden har i 2025 nået ét ud af to opstillede delmål vedrørende henholdsvis samlet tilfredshed med behandlingen og oplevelsen af hjælp til håndtering af psykiske vanskeligheder. Resultatet giver anledning til et fortsat og styrket fokus på patienternes og de pårørendes oplevelser som en central drivkraft for kvalitetsudviklingen i psykiatrien.
Udviklingen i patienternes og de pårørendes tilfredshed følges systematisk via LUP Psykiatri samt gennem andre former for inddragelse. Erfaringerne siden overgangen til elektronisk besvarelse af LUP Psykiatri 2022 - for voksne patienter – har imidlertid vist, at der fortsat er betydelige udfordringer knyttet til at opnå et tilstrækkeligt antal besvarelser samt til at sikre repræsentativitet i besvarelserne.
På den baggrund arbejder psykiatrien fortsat målrettet med løbende at afprøve nye formater, der kan bidrage til mere repræsentative besvarelser. Dette sker blandt andet gennem deltagelse i det nationale pilotforsøg med IPad-besvarelser under indlæggelse samt gennem igangsatte initiativer vedrørende patienttilfredshed og brugerinddragelse, herunder f.eks. patient-feedbackmøder for voksne patienter.
Psykiatrien i Region Hovedstaden arbejder kontinuerligt med udvikling af kvaliteten i behandlingen gennem en bred vifte af initiativer. Senest er arbejdet med implementering af patient- og pårørendestøtter i tre akutmodtagelser påbegyndt og i den ambulante behandling er der fortsat implementering af et nyt integreret dobbeltdiagnose tilbud, en styrket somatisk sygdomsopsporing og et nyt behandlingsforløb for patienter med ikke-psykotiske lidelser i F-ACT ambulatorierne.
Herudover arbejdes der fortsat med bedre overgange mellem indlæggelser og ambulant behandling, selvmordsforebyggelse og nedbringelse af tvang.
Se status på delmålet relateret til anbefalingerne vedr. mere kvalitet i behandlingen i tabel 1.
Anbefaling 2: Udbygge og styrke den ambulante kapacitet
Den regionale psykiatriplan fastsatte ikke et særskilt delmål for overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten for voksne, idet målopfyldelsen ved planens vedtagelse var høj. Udviklingen følges fortsat tæt som led i den samlede opfølgning på kapacitet, ventetider og tilgængelighed i voksenpsykiatrien.
I takt med udrulning af midlerne fra 10 årsplanen er der arbejdet målrettet og systematisk med at øge kapaciteten i voksenpsykiatrien med henblik på at kunne varetage flere behandlingsforløb og nye behandlingstilbud, reducere ventetider til udredning og behandling af ADHD og autisme samt styrke og forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af behandling, særligt i det ambulante regi.
Derudover afsættes der midler til en række fælles indsatser, herunder akuttelefon, udgående teams, psykosocial støtte ved beredskabshændelser og initiativer, der skal øge tryghed og sikre rammer i psykiatrien.
Samlet set understøtter indsatsen en fortsat høj målopfyldelse og giver et solidt afsæt for at fastholde og styrke overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten gennem øget kapacitet, bedre tilgængelighed og mere sammenhængende patientforløb.
Se status på delmålet relateret til anbefalingerne vedr. udbygning og styrkelse af den ambulante kapacitet i tabellerne ovenfor tabel 1.
Anbefaling 3: Styrke kernefagligheden
Psykiatrien i Region Hovedstaden har i 2025 ikke nået den regionale psykiatriplans delmål vedrørende reduktion i afgangsraten for nyansatte efter første års ansættelse til 18 pct. Samtidig viser data for udviklingen i afgangsraten en tydelig positiv udvikling, som giver et vigtigt afsæt for det videre forbedringsarbejde.
God trivsel og stærke faglige miljøer er med til at øge fokus på at styrke kernefaglighed, evidens i behandlingen og det tværfaglige samarbejde. Et mere systematisk og tidligt fokus på relation, onboarding, trivsel og ledelseskompetencer har bidraget til at mindske afgangen blandt nyansatte. Data viser, at det systematiske arbejde på de psykiatriske centre, med at reducere sygefraværet og styrke medarbejdertilknytningen, har haft en tydelig effekt. Afgangsraten for nyansatte var med udgangen af 2025 faldet fra 26,8 i 2024 til 23,1 %. Selvom målet på 18 % ikke er opnået er det værd at bemærke den positive fremgang, herunder at niveauet er bedre end regionen samlet set med en gennemsnitlig afgangsrate på 27,8 %. Denne fremgang giver anledning til at fastholde og intensivere de eksisterende indsatser med henblik på yderligere reduktion i afgangen. Der bør være en opmærksomhed på, at data forventeligt vil ændres fremadrettet, da ledere og medarbejdere, som rykkede internt i Region Hovedstadens Psykiatri i 2025, er ikke inkluderet i data fra 2025. Dette ændres med data som opgøres efter integrationen, hvor de psykiatriske centre er tilknyttet hvert sit akuthospital.
Ud over den planlagte onboarding kan de obligatoriske kurser i specialerne Psykiatri og Børne- & ungdomspsykiatri ses i bilag 1, hvor fx. kurserne "Godt på vej, trin 1", Godt på vej, trin 2" og Introduktionsforløb for yngre læger fremgår.
Se status på delmålet relateret til anbefalingerne vedr. styrkelse af kernefagligheden og nytænkning af patientforløb i tabel 1.
Anbefaling 4: Understøtte forebyggende og opfølgende indsatser i kommunerne
Psykiatrien i Region Hovedstaden har i 2025 ikke fuldt nået delmålet om at udarbejde 6.600 udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Der blev i 2025 lavet 6.025 udskrivningsaftaler og koordinationsplaner svarende til en målopfyldelse på ca. 91,3. Baseline for antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner var ca. 4.600 i 2024 svarende til ca. 27 % af antal udskrivelser. Resultatet for 2025 ligger tæt på målet, og viser samtidig en tydelig positiv udvikling, som giver et vigtigt afsæt for det videre tværsektorielle samarbejde.
Psykiatrien har et fortsat skærpet fokus på systematik og opfølgning i samarbejdet med kommunerne og arbejder målrettet på at styrke de forebyggende og opfølgende indsatser i samarbejdet med kommunerne. Psykiatrien i Region Hovedstaden har som landets første opstartet implementeringen af 96-timers behandlingsansvar for patienter udskrevet fra psykiatrien. Vores ambulatorier samarbejder tæt med kommunerne, og f.eks. har de ældrepsykiatriske ambulatorier en telefontid, hvor læger fra almen praksis og kommunale samarbejdsparer kan ringe med spørgsmål og få faglig sparring. De seneste år har der også været fokus på at øge andelen af forløb, hvor der afholdes netværksmøder og der ses fra 2023 til 2025 en lille stigning hos (F-ACT), OPUS og botilbudsteams.
Se status på delmålet relateret til anbefalingerne vedr. understøttelse af forebyggende og opfølgende indsatser i kommunerne i tabel 1.
Status på delmålene for styrket behandling af børn og unge 2025
Anbefaling 1: Mere kvalitet i behandlingen
Psykiatrien i Region Hovedstaden har i 2025 nået ét ud de fire opstillede delmål vedrørende den samlede tilfredshed med behandlingen og oplevelse af hjælp til håndtering af psykiske vanskeligheder. Resultatet er ikke tilfredsstillende og giver anledning til en skærpet og mere intensiv indsats for at styrke kvaliteten i behandlingen med afsæt i patienter og pårørendes oplevelser.
Dialogen med patienter og pårørende, herunder gennem fast inddragelse af forældrepanel, har tydeliggjort centrale forbedringsområder, særligt i relation til behandlerkontinuitet igennem behandlingsforløbet og behovet for en mere individuelt tilpasset tilgang til det enkelte barn og familie. Disse tilbagemeldinger omsættes systematisk til ændringer i praksis, blandt andet gennem øget inddragelse af barnet ved ændringer i behandlingen samt faste ugentlige forventningsafstemningsmøder med forældre og øvrige relevante parter.
Der er samtidig øget opmærksomhed på at styrke de organisatoriske rammer for den kliniske opgaveløsning. Dette sker blandt andet gennem målrettet opgaveflytning af administrative opgaver fra klinisk personale til lægesekretærer med henblik på at frigøre mere tid til patientkontakt. Herudover arbejdes der med øget ledelsesmæssig og faglig kapacitet gennem et styrket fokus på psykologer i lederpositioner samt ansættelse af flere socialrådgivere og pædagoger for at understøtte en mere sammenhængende og tværfaglig indsats omkring børn og unge i behandling.
I en evaluering af forældreoplevelsen af udrednings- og behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrisk center fra 2025 fremgår det, at forældrene er overordnet set tilfredse med deres barns udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien og at deres tilfredshed påvirkes særligt af overgangen til kommunalt regi. En mangelfuld overgang kan således også i nogen grad kaste skygger over et ellers positivt psykiatriforløb. Det understreger vigtigheden af det igangsatte arbejde – i relation til anbefaling og delmål 4. om at styrke det tværsektorielle samarbejde omkring børn, unge og deres familier.
Samlet set udgør disse tiltag – sammen med øvrige igangværende indsatser – grundlaget for et forstærket og målrettet forbedringsarbejde, som skal bidrage til mærkbare forbedringer i kvaliteten af behandlingen og i patienternes og de pårørendes tilfredshed i børne- og ungdomspsykiatrien.
Se status på delmålet relateret til anbefalingerne vedr. mere kvalitet i behandlingen i tabel 2.
Anbefaling 2: Udbygge og styrke den ambulante kapacitet
Psykiatrien har i 2025 nået den regionale psykiatriplans delmål for overholdelse af behandlingsretten for børn og unge, men ikke delmålet vedrørende overholdelse af udredningsretten. Resultatet er ikke tilfredsstillende og understreger behovet for et fortsat skærpet og målrettet fokus på kapacitetsudviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien.
Som led i udrulningen af midlerne fra 10 årsplanen er der i 2024 og 2025 udmøntet betydelige midler til at styrkelse af kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien. Midlerne overført til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i takt med, at de er blevet anvendt til rekruttering af nye medarbejdere og udvidelse af kapaciteten. Se yderligere information om udmøntning af midlerne i vedlagte bilag 2-4 fra Forberedende Forretningsudvalg d. 14. april 2026 vedr. temadrøftelse om børn- og ungdomspsykiatrien.
I 2026 fordeles yderligere 10 årsplansmidler til at styrke kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder særligt på det ambulante område. Grundet manglende lokaler har udvidelserne af kapaciteten dog været forsinket.
Den manglende målopfyldelse i forhold til overholdelse af udredningsretten for børn og unge har været fulgt tæt i 2025, og følges fortsat tæt i 2026. Der er igangsat en række samtidige initiativer med henblik på at øge kapaciteten og forbedre flowet i udredningsforløbene, herunder etableringen af to nye ungeambulatorier. Disse tiltag forventes samlet set at bidrage til en gradvis forbedring af overholdelsen af udredningsretten for børn og unge.
For mere information om igangsatte indsatser i børne- og ungdomspsykiatrien henvises til vedlagte bilag 2-4 sag i det Forberedende Forretningsudvalg d. 14. april 2026 vedr. temadrøftelse om børn- og ungdomspsykiatrien samt sag til social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2025 vedr. Status på handleplanen for hurtigere udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden samt opstart af nye initiativer og indsatser.
Se status på delmålet relateret til anbefalingerne vedr. udbygning og styrkelse af den ambulante kapacitet i tabellerne ovenfor tabel 2.
Anbefaling 3: Nytænkning af patientforløb
Psykiatrien i Region Hovedstaden har i 2025 ikke nået den regionale psykiatriplans delmål for reduktion i antallet af aflysninger hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center med 2 procentpoint. Udviklingen er ikke tilfredsstillende og giver anledning til et skærpet fokus på planlægning, fleksibilitet og tilgængelighed i udrednings- og behandlingsforløbene.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har arbejdet med at nytænke tilrettelæggelsen af patientforløb med henblik på at gøre det lettere for børn, unge og deres forældre at ændre eller omlægge aftaler, herunder omlægge fremmøde til telefon- eller videokonsultationer for at undgå unødvendige aflysninger. På trods af disse tiltag er andelen af aflysninger i perioden fra 2023 til 2025 steget fra 31,2 pct. til 33,4 pct.
Som led i forbedringsarbejdet implementeres et nyt kalender- og bookingsystem i første halvdel af 2026. Systemet forventes at understøtte en mere fleksibel og sammenhængende planlægning og dermed bidrage til en væsentlig reduktion i andelen af aflysninger. Der vil i 2026 og 2027 være et tæt og vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at følge udviklingen og sikre, at den nye kalenderstruktur og bookingsystemet får den forventede effekt i praksis.
Se status på delmålet relateret til anbefalingerne vedr. styrkelse af kernefagligheden og nytænkning af patientforløb i tabel 2.
Anbefaling 4: Øget samarbejde for at styrke den tværregionale indsats
Som led i styrkelsen af det tværsektorielle samarbejde omkring børn, unge og deres familier har børne- og ungdomspsykiatrien i 2025 nået delmålet vedr. intensivering af dialogen med 10 kommuner omkring samarbejdsmodellen Koordinerede Indsats på Tværs (KIT).
Seks kommuner har i 2025 påbegyndt KIT implementeringsforløbet i 2025 (Brøndby, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Ishøj, Gribskov, Allerød), og der er indgået endelig aftale om start for 2 kommuner i 2026 (Hørsholm og Fredensborg). Derudover er der dialog med 5 kommuner, som forventes at starte i 2026/2027 (Herlev, Albertslund, Halsnæs, Ballerup og Dragør).
Udviklingen vurderes samlet set positiv og giver et godt afsæt for det videre arbejde med at styrke sammenhængende, koordinerede forløb for børn og unge på tværs af sektorgrænser.
Samtidig giver status anledning til fortsat ledelsesmæssigt fokus på implementering, kapacitetsopbygning og systematisk opfølgning, så KIT-modellen forankres i praksis og bidrager til mere sammenhængende og forebyggende indsatser i samarbejdet med kommunerne.
Se status for delmålet relateret til anbefalingerne om styrkelse af den tværsektorielle indsats i børne- og ungdomspsykiatrien i tabel 2.
Fastholdelse af fokus ifm. integration og sammenlægning
Siden januar 2025 har Region Sjælland og Region Hovedstaden samarbejdet om at koordinere indsatser, der understøtter ligestillingen og integrationen af psykiatri og somatik. Formålet er at skabe fælles retning og sammenhæng frem mod dannelsen af Region Østdanmark i 2027. De to regioner har sammen vedtaget en ny organisatorisk struktur, der skal bidrage til bedre og mere sammenhængende patientforløb, styrkede fælles faglige miljøer og bedre udnyttelse af faglige samt organisatoriske synergier på tværs af specialer og sektorer. Målet er, at psykisk sygdom behandles ligeværdigt med somatisk sygdom, så forskelle i middellevetid reduceres og stigmatisering mindskes.
De seks sundhedsråd vil fungere som omdrejningspunkt for udvikling af nære sundhedstilbud og for sammenhængende patientforløb for borgere med psykiske og somatiske lidelser. Der bliver tilknyttet ambulante psykiatriske tilbud til hvert sundhedsområde og ved udgangen af 2028 vil alle sundhedsråd organisatorisk have forankring til et akuthospital, som alle har ansvaret for et eller flere voksenpsykiatriske centre.
Der var i forbindelse med høringsprocessen for den regionale psykiatriplan en række bemærkninger specielt fra kommunerne om tilpasning af optageområderne. Arbejdet med at vurdere mulighederne for at justere optageområderne for den almene voksenpsykiatri, så optageområderne i voksenpsykiatrien matcher de somatiske, kommer til at indgå i det forberedende arbejde (sundheds- og hospitalsplanarbejdet) med etablering af den kommende Region Østdanmark. Formålet er at skabe robuste og holdbare løsninger, så kapaciteten hænger sammen på tværs af regionen.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil status på Regional psykiatriplan 2025 og frem være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 4. maj 2026.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 4. maj 2026.
Charlotte Hosbond/Marie Maul
26020942
Bilag 1: Bilag 1_Obligatoriske kurser i specialerne
Bilag 3: Bilag 3_ FFU 14.04.26_Bilag 1, Data for børne- og ungdomspsykiatri
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Feltet er tomt.
Regionsrådet vedtog d. 28. august 2022 det regionale mål om øget patienttilfredshed. Målet består af to delmål, hvor 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad.
Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Resultaterne fra den årlige status på LUP 2025 blev offentliggjort d. 18. marts 2026.
Hovedbudskabet er, at der er en lille tendens til dalende tilfredshed i Region Hovedstaden, når vi gør status på resultaterne i forhold til vores regionale mål om øget patienttilfredshed. På regionsplan er vi i år – ligesom de foregående tre år - i mål for de somatiske patienter. Psykiatrien er fortsat udfordret og ligger langt fra målet.
Denne sagsfremstilling fokuserer på resultaterne for psykiatrien.
Regionen er langt fra mål for de psykiatriske patienter
De psykiatriske patientgrupper i Region Hovedstaden er fortsat et godt stykke fra at nå den regionale målsætning. Særligt børn og unge er langt fra målet. Kun 70 % af børn og unge er tilfredse i høj eller meget høj grad og 33 % er tilfredse i meget høj grad. Det er dog et væsentlig bedre resultat end i 2023, hvor 61 % var tilfredse i høj eller meget høj grad, og 24 % tilfredse i meget høj grad. Den samlede tilfredshed ligger under landsresultatet for de ambulante børn og unge, mens den for de indlagte børn og unge samt voksne patienter ligger på niveau med landsresultatet.
Figur 1: Målopfyldelse på regionsplan de seneste fire år
Forældre til børn og unge er mere tilfredse end patienterne, mens pårørende til de voksne er mindre tilfredse
Pårørende til de voksne patienter og forældre til børn og unge bliver også spurgt til deres samlede tilfredshed med patientens indlæggelse eller ambulante besøg. Lige som tidligere år, er det i år også gældende, at de pårørende til de voksne patienter er mindre tilfredse end patienten selv (se figur 2). Størst er forskellen for de indlagte voksne, hvor patienterne er 31 procentpoint mere tilfredse end deres pårørende, når vi ser på dem, der er tilfredse i høj eller meget høj grad. Det er værd at bemærke, at det kun er pårørende, som patienten selv har tilmeldt undersøgelsen, der indgår. Den store forskel i tilfredshed skyldes dermed ikke pårørende, som ikke føler sig nok inddraget, fordi patienten ikke ønsker det.
Figur 2: Patienter og pårørendes tilfredshed
Det modsatte er tilfældet for forældrene til børn og unge, som er mere tilfredse end patienterne selv. Det er samme tendens, som vi har set de tidligere år. Særligt for de indlagte børn og unge er der stor forskel mellem tilfredsheden for forældrene og patienten selv. Forældrene er 22 procentpoint mere tilfredse end deres børn, når vi ser på dem, der er tilfredse i høj eller meget høj grad. En af forklaringerne på forskellen er, at mange børn og unge er indlagt mod deres vilje og kan have svært ved at erkende behovet for behandling. Det gælder eksempelvis børn og unge med svære spiseforstyrrelser, der gerne selv vil regulere kosten.
Venligt og imødekommende personale, men hjælp til håndtering af psykiske vanskeligheder er udfordret
På tværs af patientgrupperne i psykiatri melder mellem 76 % og 96 % af patienterne, at personalet i høj eller meget høj grad er venligt og imødekommende. De 76 % tilfredse patienter findes blandt de voksne indlagte i psykiatrien, men med 83 % ligger tilfredsheden blandt de indlagte børn og unge i psykiatrien på nogenlunde samme niveau. Patienttilfredsheden blandt de indlagte patienter i psykiatrien er gennemgående lavere end for de ambulante patienter på tværs af de områder, som undersøgelsen måler på. Venligt og imødekommende personale er dog det område, som patienterne er mest tilfredse med.
Figur 3: Venligt og imødekommende personale
Patienternes svar peger ligeledes på områder, hvor det går knap så godt. Et af de områder er, om patienterne får hjælp til at håndtere deres psykiske vanskeligheder og problemer, når de er på afsnittet eller i ambulatoriet (se figur 4). Spørgsmålet dækker både over den direkte hjælp som patienten får i behandlingen, og den hjælp de får til selv at kunne håndtere deres psykiske vanskeligheder og problemer. 42 % af de indlagte børn og unge får hjælp i høj eller meget høj grad, mens de voksne indlagte er lidt mere positive med 48 %. Igen er den mest positive gruppe at finde blandt de ambulante patienter, hvor fx 63 % af de voksne får hjælp i høj eller meget høj grad.
Figur 4: Hjælp til håndtering af psykiske vanskeligheder og problemer
Den regionale psykiatriplan for 2025 og frem har også sat fokus på netop spørgsmålet om hjælp til håndtering af psykiske vanskeligheder. Det er her en af indikatorerne for den politiske anbefaling 1 om ”Mere kvalitet i behandlingen”. Endemålet er at 85 % skal svare i høj eller meget høj grad, mens der er et delmål på 75 % for udgangen af 2025. I kan finde en gennemgang af status på psykiatriplanen i punktet ”Orienteringssag: Status på Regional Psykiatriplan 2025 og frem”, som er på dette møde i social- og psykiatriudvalget.
Løbende fokus på patienternes feedback
De voksne psykiatriske patienters feedback indsamles hver eneste måned og afrapporteres i regionens ledelsesinformationssystem (FLIS). Sammen med muligheden for at vælge egne lokale spørgsmål, giver det gode vilkår for at bruge patienternes feedback i den kontinuerlige kvalitetsudvikling lokalt. Børne- og ungdomspsykiatriens patienter giver dog kun feedback en gang om året.
Uanset om LUP-resultaterne kommer hver måned eller en gang årligt, giver de ikke i sig selv forbedringer af patienttilfredsheden. Undersøgelsen giver heller ikke et nuanceret svar på, hvad patienterne lægger til grund for deres svar. LUP kan hjælpe med at udpege indsatsområder som fx patientinddragelse, men det er i dialog med patienterne lokalt på afdelingen, vi kan blive kloge på, hvad der konkret bør sættes i værk af forbedringsinitiativer for at øge tilfredsheden. En forbedringsindsats uden inddragelse af patienterne risikerer at ramme ved siden af patienternes behov, hvorved patienttilfredsheden ikke øges.
Regionens psykiatri inddrager bl.a. patienterne i udviklingen af behandlingen med feedback-møder og forældrepanel. Dette er uddybet under punktet ”Orienteringssag: Status på Regional Psykiatriplan 2025.
Afdelinger og hospitaler kan søge inspiration til arbejdet med LUP på hjemmesiden ”Inspiration og vidensdeling” (https://www.defactum.dk/kvalitetsudvikling/sporgeskemaundersogelser/lup-psykiatri/inspiration-og-vidensdeling/)
Stor forskel i svarprocenter mellem patientgrupperne
Der er stor forskel i svarprocenterne inden for patientgrupperne i psykiatrien. 19 % af de indlagte voksne svarer, mens det gælder for 25 % af de ambulante voksne. Hele 72 % af de indlagte børn og unge svarer, mens vi har svar fra 52 % af de ambulante børn og unge.
En del af forklaringen ligger i dataindsamlingsmetoden. Skemaer til børn og unge udleveres personligt af det kliniske personale. Her er der en oplagt mulighed for at opfordre patienterne og deres forældre til at svare.
De voksne patienter modtager deres skemaer med Digital Post, da de indgår i månedlige målinger, hvor personlig udlevering ikke er forenelig med ønsket om tidstro data. Vi ved, at nogle grupper er meget svære at få til at svare på spørgeskemaer, hvormed de bliver underrepræsenteret i undersøgelsen. Det drejer sig om patienter med demens, misbrugsbetingede psykiske lidelser, skizofreni og psykoser.
DEFACTUM i Region Midtjylland, der har projektledelsen af LUP Psykiatri, kører forsøg med alternative indsamlingsmetoder via tablets på afdelingerne. Flere afdelinger i Region Hovedstaden deltager også i forsøget med det håb, at indsamlingsmetoden kan få flere patienter til at besvare spørgeskemaet.
Undersøgelser i andre lande har en lignende lav svarprocent, hvilket vidner om, at det ikke er nemt at få feedback fra psykiatriske patienter via spørgeskemaer. Det kan tale for at supplere med kvalitative undersøgelser til udvalgte grupper, hvilket vi også gør i Region Hovedstaden.
Fakta om LUP
LUP er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at give viden om patienters tilfredshed med deres besøg på landets hospitaler. 493.756 patienter har svaret på et LUP-spørgeskema i løbet af 2025, heraf er 134.781 patienter fra Region Hovedstaden.
LUP består af fem delundersøgelser; LUP Somatik, LUP Fødende, LUP Radiologi, LUP Præhospital og LUP Psykiatri. En nærmere beskrivelse af delundersøgelser, svarprocenter og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed fremgår af bilag 1.
Administrationen vil bringe social- og psykiatriudvalgets eventuelle bemærkninger med i det videre arbejde med at øge patienttilfredsheden på Region Hovedstadens hospitaler.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 4. maj 2026.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget den 1. juni 2026 med fokus på resultaterne fra de somatiske patientgrupper i LUP.
Regionsrådet blev d. 18. marts 2026 orienteret om resultaterne fra LUP 2025.
Charlotte Hosbond/Line Holm Jensen
26020942
Bilag 1: Bilag 1_Bilagssamling LUP 2025 Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og Psykiatriudvalget drøftede på møderne i maj og juni 2025 flere budgetinitiativer og tekstforslag, der efterfølgende blev en del af budgetaftalen 2026-2029. Der gives i denne sag en status på to budgetinitiativer, der indgår i budget 2026-2029, og en status på et tekstforslag fra social- og psykiatriudvalgets budgetinitiativsager fra maj og juni 2025.
Sagsfremstillingen giver en status på en styrkelse af sanseintegrationsbehandlingen i psykiatrien og ambulant behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Herefter gives en status på hverdagsaktiviteter i psykiatrien.
Der er bevilget 6.6 mio. kr. i 2026 stigende til 8.1 mio. kr. årligt fra 2027 til de psykiatriske centre til at styrke sanseintegrationsbehandlingen. Bevillingen er overført til centrene i første kvartal 2026 (ØR 1). Bevillingen til sanseintegrationsbehandling er under implementering på tværs af centrene, og flere steder er indsatsen allerede igangsat. Det samme er gældende for ansættelse af ergoterapeuter.
Etablering og opgradering af sanserum
Der er igangsat etablering eller opgradering af sanserum på alle de adspurgte centre. Alle steder anvendes Wavecare, et danskudviklet system, der bruger lys, lyd og naturbilleder til at skabe ro og mindske stress hos mennesker. På Psykiatrisk Center København (Bispebjerg) vil alle døgnafsnit fra april 2026 have adgang til sanserum med Wavecare, og der etableres yderligere sanserum på Psykiatrisk Center Københavns afdeling på Frederiksberg. På Psykiatrisk Center Bornholm er der både et fast sanserum på det lukkede afsnit og et mobilt sanserum på det åbne afsnit. I Børne- og Ungepsykiatrien opgraderes to eksisterende rum til sanserum, som forventes klar i august 2026.
På Psykiatrisk Center Ballerup er to sanserum under etablering på intensive afsnit, hvor de fysiske rammer klargøres, inden Wavecare og øvrigt udstyr installeres. På Psykiatrisk Center Nordsjælland arbejdes der med opgradering og standardisering af sanserummene på døgnafsnittene i Helsingør og Hillerød, og der indkøbes aktuelt udstyr med henblik på fuld implementering inden sommer.
Erfaringer med anvendelse af sanserum
Centre, der allerede har sanserum i drift, har generelt positive erfaringer. Sanserummene anvendes både i planlagte aktiviteter som sansegrupper og behandling samt til ad hoc i situationer med uro eller behov for afledning.
Patienterne anvender sanserummene til at finde ro gennem dæmpet belysning, naturfilm, musik, tyngdeprodukter, massagestole og sansesenge. Flere steder bruges rummene også før eller efter samtaler for at reducere arousal og skabe bedre forudsætninger for behandlingskontakt. Behandlingen kan omfatte sansemodulerende tiltag som kropslige øvelser, tyngdeprodukter eller beroligende stimuli via lys, lyd og visuelle elementer. I retspsykiatrien og på flere døgnafsnit anvendes sanseintegrationsbehandling desuden systematisk som en del af arbejdet med at forebygge og nedbringe brugen af tvang.
Ansættelse af ergoterapeuter
Alle psykiatriske centre arbejder på at styrke de faglige kompetencer på området gennem ansættelse af flere ergoterapeuter.
Psykiatrisk Center København har på deres Bispebjerg-matrikel pr. 1. marts 2026 ansat tre nye ergoterapeuter. Børne- og ungepsykiatrien forventer at have ansat to ekstra ergoterapeuter pr. 1. juni 2026. På Psykiatrisk Center Ballerup er der ansat en ergoterapeut til et intensivt gerontoafsnit med fokus på etablering og anvendelse af sanserum. På Psykiatrisk Center Nordsjælland er der ansat en ergoterapeut til to intensive afsnit i Hillerød, og der er igangsat rekruttering til en tværgående ergoterapeutstilling i Helsingør.
Psykiatrisk Center Glostrup har i terapeutgruppen prioriteret ansættelser, så der nu er en ergoterapeut på næsten alle døgnafsnit. På Psykiatrisk Center Sct. Hans forventes en ny ergoterapeutstilling opslået i april 2026. På Psykiatrisk Center Amager vil processen blive påbegyndt i løbet af 2026.
Der er i budgetaftalen bevilget 2.5 mio. kr. til at udvide Psykoterapeutisk Center Stolpegårds tilbud om ambulant behandling for patienter med dobbeltdiagnose.
Det ambulante dobbeltdiagnosetilbud APU (Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling) er til patienter med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik. Det er et parallelt og koordineret dobbeltdiagnosetilbud, hvor psykiatrien står for den psykoterapeutiske behandling, mens kommunerne varetager rusmiddelbehandlingen. Med bevillingen på 2.5 mio. kr. udvides tilbuddet fra at dække 11 til 29 kommuner.
Ved udvidelsen ændres organiseringen af tilbuddet fra at være samlet ledelsesmæssigt under Psykoterapeutisk Center Stolpegård til organisering efter akuthospitalernes planområder, så hvert hospital får sin egen behandlingsenhed. Behandlingstilbuddet ændrer ligeledes navn fra APU til ”Team for koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling”.
Udvidelsen er samlet budgetteret til 11,5 mio. kr. Regionens Budgetaftale er der givet 2,5 mio. kr. til udvidelsen. Herudover finansieres udvidelsen ved at overføre midler, der i finanslov 2020 blev givet til styrkelse af en koordineret rusmiddelbehandling. Midlerne har hidtil været anvendt til projekt SPOR målrettet patienter med svær psykisk lidelse i F-ACT. Disse patienter er nu omfattet af det integreret dobbeltdiagnosebehandlingstilbud, hvorfor midler har kunnet bringes i anvendelse til udvidelsen af det tidligere APU.
Med udvidelsen etableres der ét team for koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnose i hvert af akuthospitalernes planområder. Implementeringen understøttes af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, hvor APU hidtil har været drevet fra.
Aktuelt er der ved at blive afklaret lokaler til de kommende nyetablerede behandlingsteams samt planlagt proces for rekruttering af medarbejdere. Der forventes opstart af rekruttering til de nye teams medio 2026 af først ledere og dernæst medarbejdere. Herefter følger etablering af samarbejdsaftaler med de kommuner, der ikke er omfattet af tilbuddet i dag. Opstart af behandlingstilbuddet forventes ultimo 2026.
Med budgetaftalen besluttede regionsrådet, at der skulle arbejdes med hverdagsaktiviteter. Hverdagsaktiviteter skal styrke ”det hele menneske”, så behandleren ikke kun ser diagnosen, men også mennesket bag diagnosen.
Hverdagsaktiviteter på sengeafsnit
De psykiatriske centre tilbyder en bred vifte af aktiviteter, som indgår som en fast del af hverdagen på sengeafsnittene. Mange afsnit arbejder med ugeskemaer med daglige aktiviteter og grupper, som kan omfatte kreative aktiviteter (fx strikning, hækling, maling og smykkefremstilling), fysiske aktiviteter (fx gåture, sport, yoga og træning) samt sociale aktiviteter som spil, film, musik eller fælles arrangementer. Derudover indgår almindelige hverdagsopgaver i miljøterapien, fx borddækning, oprydning, tøjvask og havearbejde. Flere steder gennemføres også natur- og udeaktiviteter som bål, madlavning udendørs og ture i naturen.
Hverdagsaktiviteter i ambulatorier
Der tilbydes kreative grupper, yoga, gågrupper eller velværetilbud, mens andre arbejder med recoverygrupper, livsstilsgrupper eller socialfærdighedstræning.
En central del af indsatsen i ambulatorierne er at støtte patienterne i at opbygge eller genetablere kontakt til aktiviteter i civilsamfundet, fx foreninger og fællesskaber i nærmiljøet. Recoverymentorer spiller ofte en vigtig rolle i denne brobygning.
Erfaringer
De psykiatriske centre peger på, at der er positive erfaringer med hverdagsaktiviteterne. Patienterne oplever, at aktiviteterne skaber struktur i hverdagen. Det giver mulighed for socialt samvær og bidrager til ro, afledning og øget trivsel. Samtidig kan aktiviteterne styrke patienternes oplevelse af identitet, mestring og færdigheder. Aktiviteterne understøtter miljøterapien og relationen mellem patienter og personale.
Flere steder peges der også på, at aktiviteterne kan være med til at forebygge uro og konflikter ved at give patienterne meningsfulde alternativer i hverdagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 4. maj 2026.
Charlotte Hosbond/René Vejby Kierch
26020942
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Som led i sundhedsreformen og regionsrådets beslutning fra juni 2025 gennemføres en fuld integration og sammenlægning af psykiatri og somatik. Formålet er at skabe faglig, ledelsesmæssig og organisatorisk ligestilling mellem de to områder. Integration skal styrke sammenhængen i patientforløb, opbygge fælles faglige miljøer og udnytte synergier på tværs af specialer og sektorer. Målet er, at psykisk sygdom behandles på lige fod med somatiske lidelser, så forskelle i middellevetid mindskes og stigmatisering reduceres.
Social- og psykiatriudvalget har på mødet den 24. november 2025 tilkendegivet, at de ønsker at følge implementeringen tæt i 2026. På udvalgsmødet den 4. maj vil administrationen give en mundtlig status på arbejdet med integrationen i Region Hovedstaden.
Som led i sundhedsreformen er det besluttet at lave en fuld integration og sammenlægning af psykiatri og somatik. Der er tale om en betydelig ændring af organiseringen af sundhedsvæsenet og en omfattende ledelsesopgave på alle niveauer i Region Hovedstaden. Formålet er at skabe faglig, ledelsesmæssig og organisatorisk ligestilling mellem de to områder. Integration skal skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb, opbygge fælles faglige miljøer og udnytte synergier på tværs af specialer og sektorer. Målet er, at psykisk sygdom behandles på lige fod med somatiske lidelser, så forskelle i middellevetid mindskes, og stigmatisering reduceres.
På denne baggrund har regionsrådet i 2025 truffet beslutning om en ny organisatorisk struktur, hvor psykiatri og somatik organisatorisk er integreret på akuthospitalerne pr. 1. januar 2026.
For at sikre integration og ligestilling og implementering af den politiske beslutning fra juni 2025, er der en række centrale indsatser, der skal sikre et tværgående ledelsesfokus og understøtte overgangen fra organisatorisk sammenlægning d. 1. januar 2026 og arbejdet videre frem. Implementeringen af integrationen sker gennem to hovedspor:
Ledelsesmæssigt, organisatorisk og administrativt spor
Siden den nye organisering trådte i kraft den 1. januar 2026, foreligger der nu de første erfaringer. De administrative og systemmæssige løsninger fungerer stabilt, og der har ikke været væsentlige driftsforstyrrelser. Fokus har i perioden været på at få arbejdsgange til at fungere på tværs af hospitaler og psykiatriske enheder.
Med den gennemførte ledelsesmæssige integration på alle hospitaler er der skabt en stærkere og mere sammenhængende ledelse på tværs af somatik og psykiatri. De første erfaringer peger samtidig på behov for fortsat afklaring og tydeliggørelse af roller, snitflader og beslutningskompetencer særligt i samarbejdet mellem hospitaler og tværgående funktioner. Dette håndteres løbende i dialog mellem direktioner og centerledelser.
Hospitalerne har i perioden arbejdet videre med at omsætte den formelle organisering til fælles praksis. Det sker blandt andet gennem fælles ledelsesfora, understøttelse af ledelserne i overgangsfasen og et styrket fokus på det daglige samarbejde på tværs. Ledelsesforum for Psykiatri er etableret som et centralt tværgående forum. De første møder har bidraget til at sætte en fælles retning og prioritering på tværs af hospitalerne. Arbejdet er i stigende grad rettet mod konkret opfølgning på de politiske målsætninger i 10-årsplanen, herunder reduktion af tvang, forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg samt implementering af initiativer i handleplanen for tryghed og sikkerhed.
Der er således sket en bevægelse fra implementering til en mere stabil drift, hvor hovedopgaven fremadrettet er at sikre ensartet praksis, tydelige ansvarslinjer og fortsat styrkelse af sammenhængen mellem somatik og psykiatri.
Sundhedsfagligt spor
Med det faglige beslutningsoplæg til integration og ligestilling af psykiatri og somatik, der blev besluttet af regionsrådet i juni 2025, blev en række sundhedsfaglige indsatser iværksat. Arbejdet med disse indsatser er sat i gang, både på hospitalerne og i koncernadministrationen.
Her arbejdes der med en række initiativer både op hospitalerne og i koncernadministrationen. Akuthospitaler arbejder med forskellige ledelsesmæssige og faglige initiativer, der skal forbedre patientforløbene. Koncernadministationen er tovholder på projekterne "Etablering af børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium i planområde Midt", "Harmonisering af planområderne", "Psykiatrisk enhed på Rigshospitalet" samt "Analyse af Retspsykiatrien i Region Østdanmark" med Region Sjælland.
På mødet gives en mundtlig status på indsatserne.
Plan med fælles sigtepunkter for ligestilling og integration af psykiatri og somatik i Region Østdanmark
En hjørnesten i sundhedsreformen er at sikre, at alle borgere får lige adgang til psykiatriske og integrerede behandlingstilbud af høj kvalitet. Det forberedende Regionsråd for Region Østdanmark har på sit møde den 17. marts 2026 godkendt Plan med fælles sigtepunkter for ligestilling og integration af psykiatri og somatik i Region Østdanmark. Planen er fremsendt til Sundhedsstyrelsen i overensstemmelse med "Aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik" mellem regeringen og Danske Regioner samt vedlagt som bilag 1.
Baggrund:
Ifølge "Aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik" mellem regeringen og Danske Regioner fra marts 2025, er Region Hovedstaden og Region Sjælland forpligtet til at udarbejde en fælles plan med sigtepunkter for ligestilling og integration af psykiatri og somatik i den kommende Region Østdanmark. Plan med fælles sigtepunkter for ligestilling og integration af psykiatri og somatik i Region Østdanmark er politisk godkendt i det forberedende regionsråd for Region Østdanmark og fremsendt til godkendelse til Sundhedsstyrelsen inden den 1. april 2026.
Plan med fælles sigtepunkter for ligestilling og integration af psykiatri og somatik i Region Østdanmark fokuserer på overgangsåret 2026 og beskriver den fælles retning og koordination og skitserer de strukturelle greb, som den kommende regionale sundhedsplan samt nærsundhedsplanerne skal bygge videre på fra 2027 for at sikre, at alle borgere i den østdanske region får lige adgang til psykiatriske og integrerede tilbud af høj kvalitet.
Plan med fælles sigtepunkter for ligestilling og integration af psykiatri og somatik i Region Østdanmark beskriver, hvordan ligestilling og integration af psykiatri og somatik gennemføres trinvist og driftssikkert i hele Region Østdanmark. Der er lagt vægt på at fastholde stabil drift og sikre høj kvalitet i patientbehandlingen, samtidig med at nye samarbejdsformer og strukturer udvikles.
Geografisk lighed, kapacitet og fysiske rammer
Et centralt sigtepunkt i Plan med fælles sigtepunkter for ligestilling og integration af psykiatri og somatik i Region Østdanmark er at styrke geografisk lighed i adgangen til psykiatriske og integrerede tilbud for patienter og borgere i hele Region Østdanmark.
I overgangsåret 2026 indebærer det bl.a., at der er psykiatriske tilbud inden for voksenpsykiatrien til stede i alle seks sundhedsråd, samt at der er etableret ambulante tilbud inden for børne- og ungdomspsykiatrien i alle seks sundhedsråd senest pr. 1. januar 2027. Derudover vil en hensigtsmæssig fordeling af sengepladser i børne- og ungepsykiatrien blive analyseret og vurderet i forbindelse med den regionale sundhedsplan.
Planen med fælles sigtepunkter for ligestilling og integration af psykiatri og somatik i Region Østdanmark lægger op til, at der allerede i 2026 iværksættes strukturelle greb, som skal understøtte opbygning af tilstrækkelig speciallæge kapacitet i Sundhedsråd Østsjælland og Øerne og Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland, så voksenpsykiatrien inden udgangen af 2028 kan forankres i alle sundhedsråd i Region Østdanmark. Arbejdet med at robustgøre voksenpsykiatrien i Region Østdanmark pågår allerede - fx i forbindelse med etableringen partnerskaber inden for psykiatrien mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Midt- og Vestsjællands Hospital (Psykiatrien Vest) og Amager og Hvidovre Hospital og Midt- og Vestsjællands Hospital (Psykiatrien Syd). Partnerskaberne forventes som minimum at løbe ind i 2027. I mellemtiden udvikles der samtidigt på bæredygtige ledelses- og organisationsmodeller, som også kan understøtte hospitaler uden psykiatriske funktioner, fx i form af liaison psykiatri-funktioner og enheder.
Eventuelle ændringer i organisering eller fysisk placering af funktioner vil blive vurderet som led i den regionale sundhedsplanlægning, og på baggrund af analyser af kapacitet, robusthed og patientbehov.
Proces for udarbejdelse og godkendelse
Planen er udarbejdet af administrationerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland i fællesskab med afsæt i beslutningerne om ledelsesmæssig integration truffet af de to regioner i sommeren 2025. Planen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens rådgivning. Den er godkendt af det forberedende Regionsråd den 17. marts og indsendt til Sundhedsstyrelsen inden den 1. april 2026 med henblik på godkendelse.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 4. maj 2026.
Charlotte Hosbond/Sara Stub Haurum
26027127
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 19. marts 2024, at udvalget orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien på hvert udvalgsmøde
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden og forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70% af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne.
I den regionale psykiatriplan 2025 og frem er der hertil vedtaget et særligt delmål for børne- og ungdomspsykiatrien om, at udredningsretten bliver overholdt for 50 % inden udgangen af 2025.
Sagen er opdateret med nye tal for udredningsretten og opdaterede uddybende data. Overordnet set er der derfor kun få ændringer i forhold til tidligere status.
Den 1. januar 2026 er udrednings- og behandlingsretten samlet i én samlet patientrettighed i børne- og ungdomspsykiatrien, hvilket indebærer at 1) børn og unges udredningsforløb skal være påbegyndt senest 30 dage efter henvisning (1. udredningssamtale) og 2) børn og unge skal være endeligt udredt og opstartet behandling senest 60 dage efter henvisning.
Der pågår nationalt et arbejde vedr. udarbejdelse af en model for monitorering af denne samlede rettighed. Fremadrettet vil overholdelse blive afrapporteret i en samlet rettighed, fremfor i dag hvor man kan have forskellige overholdelse af udredningsretten og behandlingsretten.
Overholdelse af udredningsretten per marts 2026
Af tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra oktober 2025 til og med marts 2026 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Der henvises til bilag 1 for data over overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien samt overblik over udvikling i antal henvisninger (side 5).
I marts 2026 var udredningsretten overholdt for 21 % af patienterne, og 13 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Hvordan arbejdes der for at øge overholdelsen af udredningsretten?
Børne- og ungdomspsykiatrien har et stort fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der er iværksat følgende fem hovedindsatser, der bygger videre på fremtidssikringsrapporten og taskforcen.
Der arbejdes med kapacitetsudvidelser på flere niveauer. Der er ved at blive etableret to nye ambulatorier på Rigshospitalet og på Herlev Gentofte Hospital (Herlev matrikel) og der rekrutteres yderligere faggrupper til udredning og behandling. Voksenpsykiatrien bidrager midlertidigt til behandling af 17-årige patienter i børne- og ungdomspsykiatrien.
Det er besluttet at åbne et medicinambulatorium af ca. 10 medarbejdere, der på tværs af større børn og unge ambulatorierne i Hillerød skal sikre hurtig opstart og flow i medicinsk behandling
Patientforløb forenkles og digitaliseres gennem virtuelle møder, selvbooking og hurtigere udredning.
Planlægningen styrkes, så ressourcer anvendes mere effektivt, og der frigøres tid til kerneopgaven. Samarbejdet med praktiserende læger og private aktører udvides for at øge kapaciteten til udredning og behandling. Endelig optimeres de fysiske rammer med nye lokationer og bedre udnyttelse af eksisterende arealer for at imødekomme det stigende behov.
Koncept for hurtig opstart af behandling er udviklet. Implementeringen afventer, at kapaciteten er tilstrækkelig udvidet, så implementeringen kan gennemføres uden at medføre væsentligt forlængede ventetid på udredning for patienterne.
Uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien
Sagen indeholder også data på overholdelse af behandlingsretten, antal aktive behandlingsforløb og gennemsnitlig udredningstid. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over udviklingen i antal aktive behandlingsforløb samt gennemsnitlig udredningstid og for en oversigt over udviklingen i overholdelse af udrednings- og behandlingsretten, udredningslængde, sygefravær samt fastholdelse af personale. Til orientering kan det nævnes, at der fra 2024 til 2025 har været en stigning i den samlede patienttid (tid med kontakt med patient og pårørende) for alle faggrupper.
Aldersfordeling på ventelister til udredning og behandling
Karakteristika for patienter på venteliste til udredning og behandling fremgår af bilag 1, side 10 til 11. Omkring 83 % af patienterne, der er på venteliste til udredning, tilhører grupperne ’større børn’ og ’unge’. For patienter på venteliste til behandling udgør ’større børn’ og ’unge’ igen den største andel, nemlig omkring 70 %. Denne fordeling mellem grupperne er stabil over de seneste 4 måneder.
Henvisningsmarkører hos patienter på venteliste til behandling
I bilag 1, side 12, præsenteres henvisningsmarkører for patienter på venteliste til behandling. Hovedparten af de patienter, der aktuelt afventer behandling, er henvist med diagnoserne ADHD, autisme samt kønsidentitetsforhold. Herudover omfatter en stor andel af patienterne på ventelisten gruppen ”øvrige”, og en mindre andel har andre henvisningsmarkører som spiseforstyrrelse, depression, OCD m.v.
Udredningslængde og ventetid til behandling
I marts 2026 var den gennemsnitlige udredningslængde cirka 111 dage. Til sammenligning lå den i marts 2025 på ca. 80 dage. Der har det seneste år været en gradvis stigning i den gennemsnitlige udredningslængde frem mod nu 111 dage (se bilag 1, side 9). Året før havde der været et gradvist fald fra ca. 113 dage. I august 2024 til ca. 80 dage marts 2025. Stigningen det seneste år skyldes at der i 2025 har været en yderligere stigning på 15 % i modtagne henvisninger, samtidig med at det grundet pladsudfordringer er vanskeligt at øge kapaciteten ved at rekruttere flere medarbejdere.
I marts 2026 blev 554 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf var 74 patienter (13,5 %) udredt inden for 0-30 dage, 79 patienter (14 %) inden for 31-60 dage, 80 patienter (14,5 %) inden for 61-90 dage, mens 321 patienter (58 %) havde en udredningstid på over 90 dage (bilag 1, side 3).
Overholdelsen af behandlingsretten var i marts 2026 på 69%, hvilket vil sige, at 69 % af behandlingsforløbene var opstartet inden for 30 dage. Dette er på niveau med de foregående måneder (bilag 1, side 4).
Sygefravær
Regionens måltal for antal dages sygefravær er 11,7 dage per år. I de seneste 12 måneder har det gennemsnitlige antal dages sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien været 13,7 dage på tværs af personalegrupper, herunder administrativt personale, læger, pædagogisk personale, plejepersonale og øvrigt sundhedspersonale (psykologer, fysioterapeuter mv.). Sammenlignet med 2024 er det gennemsnitlige sygefravær de seneste 12 måneder faldet med 10,3 % fra 15,5 dage i 2024 til 13,7 dage i de seneste 12 måneder (april 2025 til marts 2026) (bilag 1, side 7).
Der ses især en positiv udvikling i sygefraværet hos plejepersonalet. Sammenlignet med 2024 er sygefraværet i de seneste 12 måneder faldet med 17,1 % fra 17,7 dage til 14,9 dage.
Til sammenligning var sygefraværet i Region Hovedstaden generelt i 2025 gennemsnitligt på 13,6 dage. Det gennemsnitlige sygefravær de seneste 12 måneder (april 2025 til marts 2026) er ligeledes 13,6 dage, med forbehold for at sygefraværet i psykiatrien ikke er medregnet i denne periode.
Personalets afgangsrate
I de 12 måneder i perioden december 2024 til november 2025 har afgangsraten været 15,3 % i børne- og ungdomspsykiatrien. Til sammenligning var afgangsraten 13,2 % i hele 2024 og 15 % i hele 2023. Det er fortsat ikke muligt at få opdaterede tal for afgangsraten efter årsskiftet, som følge af den organisatoriske omlægning fra Region Hovedstadens Psykiatri til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Dette da overflytningen af medarbejdere fra psykiatrien til somatikken betyder, at de har fået nye tjenestenumre, hvilket svarer til, at de er stoppet i deres stilling og blevet ansat i en ny stilling i en anden virksomhed. Dette er afspejlet i tallene, som derfor er misvisende forhøjet for de seneste 12 afsluttede måneder.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 4. maj 2026.
Det Forberedende Forretningsudvalg havde den 14. april en temadrøftelse om børne- og ungdomspsykiatrien med fokus på overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien Region Hovedstaden og Region Sjælland, samt planlagte tiltag for at nedbringe ventetiden til udredning og behandling i 2026. Udvalget forelægges desuden perspektiver for udviklingen af børne- og ungdomspsykiatrien i det kommende Region Østdanmark fra 2027.
Charlotte Hosbond/Louise Grundtvig Buss
26015648
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Region Hovedstaden iværksatte en patientsikkerhedsanalyse på baggrund af hændelsen i december 2025, hvor en 2-årig afgik ved døden.
Dybdegående patientsikkerhedsanalyser er en systematisk metode til læring af utilsigtede hændelser i sundhedssektoren. Det er en læreproces, hvor man systematisk indsamler og analyserer data med det formål at afdække de grundlæggende årsager til, at hændelsen kunne ske, og forsøger at forstå og komme med løsninger til, hvordan lignende hændelser forebygges. Analysen sætter fokus på organisatoriske forhold som kommunikation, procedurer, oplæring og kompetencer, udstyr, arbejdsmiljø mv.
Formålet med nærværende analyse var at gennemgå patientens forløb i psykiatrien forud for hændelsen, hvor et barn afgik ved døden, og afdække hvor vi kan lære af forløbet med henblik på forbedringer.
På mødet vil formand for analysen, Ida Hageman, vicedirektør på Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital og forperson for Sundhedsfaglig Råd for Psykiatri give en fortrolig orientering om de identificerede læringspunkter.
På mødet vil formand for analysen, Ida Hageman, Vicedirektør på Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital og forperson for Sundhedsfaglig Råd for Psykiatri præsentere de identificerede læringspunkter.
Analysegruppen har afholdt to møder i februar–marts 2026, og på den baggrund er der udarbejdet en sammenfatning af de identificerede læringspunkter.
Formålet med analysen er at belyse de konkrete omstændigheder i forløbet med særligt fokus på patientens behandlingsforløb i Region Hovedstadens Psykiatri. Analysen omfatter en dybdegående faglig gennemgang med henblik på vurdering af det samlede patient- og behandlingsforløb, samt på at identificere læring med henblik på forbedringer. Analysen har et organisatorisk læringsperspektiv og har dermed ikke fokus på enkelte fagpersoner, men på de strukturer, arbejdsgange og rammer, der omgiver forløbet. Dette med henblik på at opnå mest mulig læring af analysen på organisatorisk/regionalt og nationalt niveau.
Der er identificeret læringspunkter på baggrund af den konkrete hændelse, men det betyder ikke nødvendigvis, at indsatser som følge af læringspunkterne ville have forhindret, at hændelsen som denne var sket. I den aktuelle sag kan vi ikke konkludere, at der er direkte kobling mellem hændelsen og læringspunkterne, men at vi i et organisatorisk perspektiv kan se, at læringspunkterne kan skabe forbedringer.
Analysegruppen har gennemgået patientforløbet i Region Hovedstadens Psykiatri forud for hændelsen i december 2025. På den baggrund er identificeret følgende læringspunkter:
Indsatser med afsæt i læringspunkter
Som en del af arbejdet i analysegruppen er der udarbejdet indsatser med afsæt i læringspunkterne. I den forbindelse peges der på nationale, regionale og lokale indsatser, som skal understøtte det videre forbedringsarbejde.
Som opfølgning arbejdes der i analysegruppen videre med lokale indsatser, mens de nationale og regionale indsatser, der har fokus på at styrke overgangen mellem retspsykiatri og almenpsykiatri, vil blive kvalificeret og løftet til Det Sundhedsfaglige Råd (SFR) for Psykiatri.
Administrationen vil bede SFR om at vurdere behovet for en ændring af de lovgivningsmæssige rammer for at styrke regionens muligheder for faglig opfølgning og støtte efter ophævelse af en foranstaltning, da der under den nuværende lovgivning er begrænsede handlemuligheder, når patienten først er overgået til frivillighed.
Derudover vil SFR blive bedt om at kvalificere og vurdere et forslag om at etablere et ambulant overgangsafsnit, som skal understøtte en trinvis overgang for patienterne med fokus på håndtering af den nye frihed og fastholdelse i behandlingen.
Endelig vil der blive udarbejdet en regional vejledning, der skal beskrive centrale arbejdsgange og aftaler for gældende praksis for at tydeliggøre behov og arbejdsgange i overgangen fra retspsykiatri til almenpsykiatri.
Region Hovedstaden vil arbejde videre med analysens identificerede læringspunkter og prioriterede indsatser.
Sagen forelægges Social- og Psykiatriudvalget den 4. maj 2026.
Charlotte Hosbond/Katrine Skovgaard
26020942
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 4. maj 2026.
Charlotte Hosbond/Laura Marie Rasmussen
26020942
I januar 2026 blev Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstituts (SundK) fjerde rapport inden for temarammen Ulighed i sundhed offentliggjort. Rapporten, som er udarbejdet i 2025, belyser ulighed i behandling for patienter med høj sygdomsbyrde og alkoholproblemer med særligt fokus på de barrierer, disse patienter kan møde, og behovet for mere differentierede indsatser.
På baggrund af registerdata viser rapporten, at der eksisterer betydelig ulighed i både behandling og sygdomsudfald for patienter med blandt andet KOL, stroke, depression, demens, type 2-diabetes samt patienter med gentagne akutte kontakter til sundhedsvæsenet. Ulighederne hænger tæt sammen med patienternes demografi, socioøkonomi, helbredstilstand og bopæl og indikerer, at den nuværende opsporings- og behandlingsindsats ikke i tilstrækkelig grad imødekommer patienternes forskellige behov. Resultaterne viser desuden, at alkoholproblemer har stor betydning for sygdomsforløb og behandlingsudfald. Alkoholproblemer forekommer hyppigere blandt patienter med mange sundhedskontakter, gentagne indlæggelser og øget dødelighed, og disse patienter har på flere områder dårligere behandlingsudfald og lavere behandlingskvalitet.
Den kvalitative analyse viser, at patienter med alkoholproblemer oplever væsentlige barrierer i behandlingsforløbet. Barriererne relaterer sig til kliniske og behandlingsmæssige forhold, organisatoriske og systemiske strukturer, relationen mellem patient og sundhedsprofessionelle samt kompetence- og ressourcemæssige forhold og går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner.
Samlet set peger analysen på, at patienter med alkoholproblemer er en patientgruppe med særlige behov for socialt differentierede indsatser for at fremme lighed i behandlingen. Rapporten præsenterer i den forbindelse eksempler på 18 danske indsatser, der adresserer kendte barrierer for patienter med alkoholproblemer. I forlængelse af rapporten er der desuden udarbejdet et særskilt inspirationskatalog, som samler disse eksempler på eksisterende indsatser fra forskellige dele af landet. Kataloget er tænkt som et praksisnært supplement til rapportens analyser og kan anvendes som inspiration i det videre arbejde med at reducere ulighed i behandling.
Administrationen har videreformidlet materialet til hospitalsdirektionerne, Akutberedskabet samt til de sundhedsfaglige råd for hhv. Lungesygdomme, Præhospital & Akutmodtagelse, Kardiologi, Neurologi, Psykiatri, Geriatri og Endokrinologi.
Den samlede rapport, pixiudgaven af rapporten samt inspirationskataloget med beskrivelser af de 18 indsatser fremgår af bilag.
24073440
Bilag 1: Rapport om ulighed i behandlingen af patienter med høj sygdomsbyrde og alkoholproblemer
Social- og psykiatriudvalget har tidligere efterspurgt orientering om den fremadrettede politiske forankring af det specialiserede socialområde i Region Østdanmark.
Det forberedende regionsråd i Region Østdanmark vedtog 3. februar 2026 en kompetencefordelingsplan, der beskriver, hvilke politiske fora der fremadrettet har kompetence ift. forskellige områder. Kompetencefordelingsplanen er vedlagt som bilag; det specialiserede social- og specialundervisningsområdet fremgår af side 16.
Af kompetencefordelingsplanen fremgår det, at forretningsudvalget fortsat har beslutningskompetence ift. vedtagelse af budgettet på det specialiserede socialområde.
Regionsrådet har beslutningskompetence i sager om oprettelse, nedlæggelse eller flytning af botilbud og godkendelse og ændring af vedtægter for selvejende institutioner. I disse sager har sundhedsrådene indstillingskompetence.
Sundhedsrådene har også indstillingskompetence i sager om geografisk afgrænsede forhold som drift og udvikling af tilbud under det enkelte sundhedsråd, hvor administrationen har beslutningskompetencen. Det kan fx være sager vedr. løbende orientering om drift og kvalitet i de enkelte tilbud, status på magtanvendelser og input ifm. rammeaftalerne på området.
Region Hovedstaden driver i regi af Den Sociale Virksomhed 19 tilbud på det specialiserede socialområde, og Region Sjælland driver 13. Tilbuddene strækker sig over botilbud, rehabiliteringstilbud, herberger og krisecentre, specialskoler, kommunikationscentre og sikrede institutioner m.fl. Kommunerne finansierer tilbuddene gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionerne har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene.
22012962
Bilag 1: Kompetencefordelingsplan for det forberedende regionsraad_februa... (D15685890)
På møde i social- og psykiatriudvalget den 2. marts 2026 efterspurgte udvalget en orientering vedrørende de psykiatriske centres sommerferiebemanding og mulige sengelukninger. Udvalget får med denne meddelelse en orientering herom.
I de senere år har der hver sommer været planlagt midlertidige sengelukninger på nogle af Region Hovedstadens psykiatriske centre.
De planlagte sengelukninger foretages, dels da der erfaringsmæssigt er færre patienter i sommerferieperioden, og dels fordi det kan være vanskeligt at opretholde driften af alle sengeafsnit uændret, når der samtidig skal afvikles ferie.
I 2026 er der planlagt sengelukninger på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og på Psykiatrisk Center Sct. Hans, ligesom der har været tidligere år.
På de øvrige centre er der ikke planlagt sengelukninger. Tilrettelæggelsen af ferieafviklingen sker efter faste regler for både plejepersonale og læger, som skal sikre, at den nødvendige bemanding og behandlingskapacitet opretholdes i sommerperioden. Hvis der bliver behov for lukning af yderligere senge i sommerperioden, vil social- og psykiatriudvalget blive orienteret herom.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forventer at nedlukke et antal senge på døgnafsnit på matriklerne på Glostrup og Bispebjerg: 8 senge i to uger (uge 27-28) og 17 senge i fire uger (uge 29-32). Dette er svarende til henholdsvis knap 11 procent og 23 procent af sengepladserne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
Der lukkes ikke pladser på akutafsnit og intensive døgnafsnit.
Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans planlægger som udgangspunkt med vanlig drift hen over sommeren og tilrettelægger ferieafviklingen inden for minimumsbemanding.
Der er dog planlagt en sommeromlægning i Afdeling M, hvor tre afsnit holder lukket i to uger (uge 29-30). I denne periode er i alt 76 senge midlertidigt lukket. Dette er svarende til ca. 33 pct. af centrets senge og 14 pct. af alle psykiatriske senge på Amager og Hvidovre Hospital.
I perioden med sommeromlægning tilbydes patienterne dagbehandling, og erfaringer fra tidligere år viser, at sommeromlægningen ikke medfører flere recidiver eller afbrudte patientforløb sammenlignet med perioder med indlæggelse.
26020942