Bilag 1: Bilag 1 - Indmeldninger og forslag til initiativer til at øge operationskapaciteten og nedbringe ventetiderAdministrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Godkendt.
Karin Friis Bach (B), Christine Dal (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. februar 2026.
Charlotte Hosbond/Line M.Rasmussen
25088418
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Godkendt.
Karin Friis Bach (B), Christine Dal (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Fibromyalgi- & Smerteforeningen har anmodet om foretræde for sundhedsudvalget. De ønsker at redegøre for de ændringer, der er gennemført på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital for patienter med fibromyalgi og fortælle om deres vurdering af ændringernes konsekvenser.
Ved foretrædet ønsker Fibromyalgi- & Smerteforeningen at forelægge deres sag for udvalget.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde imødekommet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. februar 2026.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
26016196
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Anbefalet, idet sundhedsudvalget tiltrådte administrationens forslag til fordeling af midlerne.
Karin Friis Bach (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er med Budgetaftalen 2026 afsat 10,2 mio. kr. i 2026 og i alt 15,3 mio. kr. fra 2027 og varigt til at nedbringe ventetider og øge operationskapaciteten, herunder til akutte operationer.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget således administrationens forslag til udmøntning af midlerne. Administrationen har til brug for sit forslag indhentet bidrag fra regionens hospitaler til mulige indsatser, der kan bidrage til at øge operationskapaciteten og nedbringe ventetid over en længere periode på op til 3 år, og som kan påbegyndes i 2026.
Midlerne fra Budgetaftale 2026 er afsat som en pulje til at øge operationskapaciteten, herunder til akutte operationer og nedbringe ventetider. Med en varig pulje er det hensigten, at hospitalerne kan modtage midler til at øge operationskapaciteten over en længere periode med henblik på at skabe mere stabil drift og mulighed for fremtidssikring, så ventetiden forbliver mindsket. Hospitalerne kan således ikke anvende midlerne til FEA-vagter (Frivilligt Ekstra Arbejde) eller vikarer til på kort tid at nedbringe ventetid, da puljen skal give mulighed for ansættelse eller varig udvidelse af operationslejer, som kan øge operationskapaciteten.
Administrationens anbefaling til udmøntning
Med denne sag indstiller administrationen til sundhedsudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet at udmønte 10,2 mio. kr. i 2026 og 15,3 mio. kr. i 2027 og 2028. Administrationen anbefaler desuden, at de varige midler efterfølgende og løbende udmøntes til konkrete projekter efter politisk beslutning.
Administrationen har indhentet forslag til mulige indsatser fra regionens hospitaler, der kan bidrage til at øge operationskapaciteten og nedbringe ventetid over en længere periode (op til 3 år), og som kan påbegyndes i 2026. Hospitalerne har indmeldt 31 projekter og samlet set anmodet om 141,9 mio. kr. over tre år (mens puljen rummer 40,8 mio. kr. hen over tre år). Administrationen har desuden fremsat forslag om en pulje på 5 mio. kr. til nedbringelse af ventetiden til akutte operationer for hoftenær fraktur.
Puljen er afsat med det formål at nedbringe ventetider og øge operationskapaciteten, herunder til akutte operationer. Derfor foreslår administrationen at udmønte midler til to projekter vedrørende akut kapacitet. 1) Mere kapacitet til akutte galdeoperationer, idet der er udfordringer med at udføre akutte galdeoperationer inden for det anbefalede antal timer, hvor operationen bør gennemføres. 2) Prioritere af midler til akut ortopædkirurgi med en pulje på 5 mio. kr. årligt, som skal anvendes til at nedbringe ventetiden på akutte operationer for hoftenær fraktur. Den konkrete anvendelse af puljen skal i løbet af foråret 2026 kvalificeres af Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi, som desuden skal kvalificere fordelingen af puljen til hospitalerne. I kvalificeringen vil SFR skulle beskrive konkret, hvordan midlerne kan være med til sikre kortere ventetid for patientgruppen og dermed bedre overholdelse af kvalitetsparametrene for indgrebet. De prioriterede forslag er rettet mod at øge kapaciteten inden for de kirurgiske specialer, da disse forsat har længst ventetid. I 2025 var den gennemsnitlige ventetid til kirurgisk behandling 46 dage i Region Hovedstaden, hvorimod ventetiden til somatisk behandling generelt var 26 dage. Herudover er der set på antallet af patienter på venteliste. Særligt er der prioriteret midler til ortopædkirurgien og mave-tarmkirurgien, som tidligere har vist udfordringer med den akutte kapacitet, herunder hul på tarm og hoftenær frakturer.
På den baggrund foreslår administrationen udmøntning af midler til 7 initiativer til samlet 10,2 mio. kr. i 2026 og 15,3 mio. kr. i 2027 og 2028. Af bilag 1 fremgår en oversigt over alle indmeldte initiativer fra regionens hospitaler samt administrationens forslag til prioritering blandt dem.
Administrationens forslag til fordeling af puljen på Region Hovedstadens hospitaler fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Fordeling mellem hospitaler i administrationens forslag til udmøntning (mio. kr.) | ||||
Hospital | Indsatser | Beløb 2026 | Beløb 2027 | Beløb 2028 |
| Akutte operationer for hoftenær fraktur | 5 | 5 | 5 |
Amager og Hvidovre Hospital | Ortopædkirurgi (planlagt idrætskirurgi) | 1,1 | 1,1 | 1,1 |
Bispebjerg og | Mave-Tarm-kirurgi | 1,9 | 1,9 | 1,9 |
Bornholms Hospital | Ortopædkirurgi (planlagt fod- og ankelkirurgi) | 0,3 | 0,3 | 0,3 |
Herlev-Gentofte Hospital | Mave-Tarm-kirurgi (akut) | 1,3 | 1,3 | 1,3 |
Nordsjællands Hospital | Mave-Tarm-kirurgi (planlagt) | 0,6 | 2,4 | 2,4 |
Rigshospitalet | Karkirurgi (EVAR/TEVAR) |
| 3,3 | 3,3 |
I alt |
| 10,2 | 15,3 | 15,3 |
På baggrund af sundhedsudvalgets anbefaling af fordeling af midlerne til udvalgte konkrete initiativer, anbefales udmøntningen af 10,2 mio. kr. i 2026 og 15,3 mio. kr. i 2027 og 2028 til forretningsudvalget og regionsrådet.
De foreslåede indsatser finansieres af den pulje på 10,2 mio. kr. i 2026 og 15,3 mio. kr. varigt derefter, som blev afsat i forbindelse med Budgetaftale 2026.
Indstilling | Modtager | Beløb 2026 (mio.kr.) | Beløb 2027 (mio.kr.) | Beløb 2028 (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
En pulje på 5 mio. kr. årligt, som skal anvendes til at nedbringe ventetiden på akutte operationer for hoftenær fraktur. Den konkrete anvendelse af puljen skal kvalificeres af Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi, som desuden skal kvalificere fordelingen af puljen til hospitalerne. |
| 5 | 5 | 5 | 3 år | Budget 2026 |
Ortopædkirurgi – idrætskirurgi – flere personaleressourcer og udvidede fysiske rammer | AHH | 1,1 | 1,1 | 1,1 | 3 år | Budget 2026 |
Mave-Tarm-kirurgi – akutte galdeoperationer – ekstra akutleje | BFH | 1,9 | 1,9 | 1,9 | 3 år | Budget 2026 |
Ortopædkirurgi - fod- og ankelkirurgi – øget | BOH | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 3 år | Budget 2026 |
Mave-Tarm-kirurgi – akutte galdeoperationer – ekstra akutleje | HGH | 1,3 | 1,3 | 1,3 | 3 år | Budget 2026 |
Mave-Tarm-kirurgi – koloskopi – flere personaleressourcer | NOH | 0,6 | 2,4 | 2,4 | 3 år | Budget 2026 |
Karkirurgi – EVAR/TEVAR-operationer - udvidelse af operationskapacitet | RH |
| 3,3 | 3,3 | 3 år | Budget 2026 |
Total |
| 10,2 | 15,3 | 15,3 |
|
|
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. februar 2026, forretningsudvalget den 24. marts 2026 og regionsrådet den 7. april 2026.
Charlotte Hosbond/Line Fenshøj og Ida Kronbak Veileborg
25088420
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1:
”S og C er blevet enige om at vi gerne vil stille ændringsforslag om at afsætte midler til forslag 8 (dialogværktøj) samt nedenstående. I stedet for forslag 4 (Digital vidensdeling og netværk – "hjælp til selvhjælp" via podcast) (jf. bilag 2).
Formål og indhold:
Med afsæt i den nye abortlov, hvor piger mellem 15-18 år kan få foretaget en abort, uden deres forældres samtykke, ønsker vi en styrkelse af abortsamtaler både før og efter en eventuel abort. Derfor skal Region Hovedstaden være med til at nytænke det nuværende tilbud om abortsamtale hos den praktiserende læge.
I 2024 blev der foretaget 5.585 provokerede aborter i Region Hovedstaden. Alligevel blev der i almen praksis, der i dag har ansvaret for afholdelsen af abortsamtaler, kun afholdt 1.312 støttesamtaler. Dette mener vi ikke er tilstrækkeligt.
Vi ønsker at være opmærksomme på, at der i forbindelse med den nye abortlovgivning er forskellige målgrupper der vil opleve forskellige problemstillinger i forbindelse med abort. Derfor kan forslaget evt. udformes som et forsøg i et samarbejde med ungeklinikken i Halsnæs ift. at blive i stand til at møde målgruppen og abortsamtaler som er tilpasset denne.
Vi ønsker at afsætte 355.000 kr. til en styrkelse af støtten og abortsamtalerne med unge kvinder under 18 år”.
Formanden satte Socialdemokratiets og Det Konservative Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (2), C (3), F (1), Ø (2), Finn Rudaizky (ufp), i alt 9.
Imod stemte: 0.
Undlod af stemme: 0.
I alt 9.
Socialdemokratiets og Det Konservative Folkepartis ændringsforslag var herefter godkendt.
Det indebærer, at administrationens forslag 4 (Digital vidensdeling og netværk - "hjælp til selvhjælp" via podcast) til 825.000 kr. udgår, og at forslag 8 (Postpartum, oplysning om efterfødselsunderliv - dialogværktøj) samt nyt forsalg (Styrkelse af støtten og abortsamtalerne med unge kvinder under 18 år) til 355.000 kr. prioriteres.
I forhold til anvendelse af de øvrige midler, godkendte sundhedsudvalget administrationens forslag til fordeling, jf. bilag 2.
Indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som opfølgning på Opgaveudvalget om kvindesygdomme afsatte regionsrådet med budgetaftalen for 2026 3 mio. kr. årligt til konkrete initiativer, der skal styrke indsatsen mod kvindesygdomme. Det blev med budgetaftalen samtidig besluttet, at sundhedsudvalget bemyndiges til at stå for den endelige udmøntning af midlerne og opfølgning på initiativerne.
Med denne sag forelægges sundhedsudvalget således administrationens forslag til udmøntning af midlerne til konkrete indsatser. Administrationen har til brug for sit forslag indhentet bidrag fra Sundhedsfagligt Råd for Gynækologi og Obstetrik, som har udformet forslag til indsatser. Indsatserne er udformet på baggrund af det konkrete behov for indsatser i klinikken og ud fra anbefalingerne fra Opgaveudvalget om Kvindesygdomme.
Desuden præsenteres udvalget for status på Region Hovedstadens videre arbejde med anbefalingerne fra opgaveudvalget om kvindesygdomme.
I februar 2025 fremlagde opgaveudvalget om kvindesygdomme en række anbefalinger med henblik på at styrke indsatsen over for kvindesygdomme. Anbefalingerne omfatter fem overordnede områder, herunder prioritering af forskning i kvindesygdomme, vidensdeling og samarbejde blandt sundhedsfagligt personale, udvikling af individuelt tilpassede behandlingsforløb samt lettilgængelig information og viden om kvindesygdomme.
Region Hovedstaden har med budgetaftalen for 2026 skærpet fokus på kvinders sundhed, og som opfølgning på opgaveudvalgets anbefalinger har regionen afsat 3 mio. kr. årligt til konkrete initiativer, der skal styrke indsatsen mod kvindesygdomme. En status på initiativerne og opfølgning for anvendelsen af midlerne vil blive forelagt politisk i Region Østdanmark om 1-2 år.
Status på opgaveudvalgets anbefalinger samt det videre arbejde med at fremme viden om kvindesygdomme
Administrationen har som opfølgning på det videre arbejde med anbefalingerne udarbejdet en status på hver af områderne. Af bilag 1 fremgår en status på de indsatsområder, som opgaveudvalget har adresseret i deres anbefalinger, samt eventuelle nye initiativer på området. Flere af de nævnte indsatser går på tværs af anbefalingerne.
Region Hovedstaden har igangsat en række initiativer, der understøtter Opgaveudvalgets anbefalinger om kvindesygdomme, særligt gennem øget prioritering af forskning og styrket vidensopbygning. Der arbejdes med vidensdeling og oplysning inden for eksisterende rammer og samarbejder, mens anbefalinger om mere sammenhængende og individuelt tilpassede forløb primært håndteres via generelle regionale indsatser. Der er fortsat behov for igangsættelse af initiativer inden for lettilgængelig information og viden om kvindesygdomme samt individuelt tilpassede behandlingsforløb.
Udmøntning af budgetmidler til styrket indsats mod kvindesygdomme
Af bilag 2 fremgår en samlet oversigt over de foreslåede indsatser med beskrivelse af indsatserne og administrationens forslag til udmøntning.
Administrationen har indhentet forslag til mulige indsatser fra Sundhedsfagligt Råd for Gynækologi og Obstetrik, som har udformet forslag til indsatser. Administrationen har inddraget Sundhedsfagligt Råd for Gynækologi og Obstetrik i udarbejdelsen af indsatser da den faglige repræsentation i rådet dækker bl.a. sygdomme i de kvindelige kønsorganer, fødsels- og fertilitetsområdet, som er centrale i anbefalingerne fra Opgaveudvalget om Kvindesygdomme. Det sundhedsfaglige råd har udarbejdet forslag til indsatser ud fra deres faglige vurdering af behov for indsatser i klinikken og ud fra anbefalingerne fra Opgaveudvalget om Kvindesygdomme. Der er desuden medtaget forslag om modelklinik fra Sex og Samfund samt forslag om udvidelse af konceptet for ”Endofonen” og patientundervisning, som er nævnt i budgetaftalen for 2026.
I administrationens forslag til udmøntning er der prioriteret indsatser i tråd med Opgaveudvalget om Kvindesygdommes anbefalinger. Ud fra den vedlagte status på anbefalingerne fra Opgaveudvalget om Kvindesygdomme ses der fortsat behov for igangsættelse af initiativer inden for lettilgængelig information og viden om kvindesygdomme i regionen. Administrationen foreslår i tråd med dette at udmønte midler til patientundervisning og forslag om podcast om livet efter fødsel. Indsatsen om podcast kan både give mere information til patienter og pårørende og kan bidrage til oplysning i den generelle befolkning. Forslaget om en podcast i tråd med de gode erfaringer med Region Hovedstadens podcast om graviditet og fødsel "To streger", som er blevet afspillet mere end 100.000 gange og er den mest afspillede podcast i regionen.
Administrationen har ligeledes prioriteret online genoptræning efter kejsersnit samt støtte til unge kvinder, der får konstateret manglende eller mistet fertilitetspotentiale, hvilket vurderes at bidrage til både forbedret information om tilstand eller sygdom og bedre patientforløb.
Administrationen anbefaler desuden at udvide samarbejdet med Sex og Samfunds rådgivningsklinik, så rådgivningen også omfatter kvindesygdomme. Formålet er at give kvinder et lettilgængeligt rådgivningstilbud med fokus på håndtering af sygdom, smerter og trivsel samt at skabe et supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Indsatsen vurderes at kunne bidrage til at imødekomme udfordringer peget på i regionens opgaveudvalg for kvindesygdomme, herunder manglende helhedsorientering og utilstrækkelig tidlig rådgivning. Kvinder med behov for yderligere udredning eller behandling henvises videre til relevante tilbud i det offentlige sundhedsvæsen.
Endvidere foreslår administrationen at prioritere en pulje til oprettelse af et tilbud med konceptet fra ”Endofonen”, som kan udbredes til andre sygdomsområder. Ved prioritering af dette initiativ igangsættes en proces med Sundhedsfagligt Råd for Gynækologi og Obstetrik, som skal placere og kvalificere indsatsen. En udvidelse af denne indsats vil give sundhedspersonale – herunder almen praktiserende læger og speciallægepraksis – adgang til specialistviden på andre områder end endometriose, som ”Endofonen” er rettet mod. Indsatsen kan dermed understøtte bedre behandling af kvindesygdomme gennem sundhedsvæsenet og er i tråd med anbefalingen fra opgaveudvalget om bedre vidensdeling og samarbejde blandt sundhedsfagligt personale.
Såfremt administrationens forslag til fordeling af midler godkendes af sundhedsudvalget, udmøntes 3. mio. kr. årligt til de udvalgte konkrete initiativer.
De foreslåede indsatser finansieres af den pulje på 3 mio. kr. årligt, som blev afsat i forbindelse med Budgetaftale 2026.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Udbredelse af konceptet for ”Endofonen” til andre områder og patientundervisning | Placeres efter kvalificering | 1,025 | Varigt | Budget 2026 |
| Skærpet fokus på kvindesygdomme i model-klinik, Sex og samfund | Pulje til samarbejde med Sex og Samfund | 0,7 | Varigt | Budget 2026 |
| Digital vidensdeling og netværk – "hjælp til selvhjælp" via podcast | AHH | 0,825 | Varigt | Budget 2026 |
| Online genoptræning efter Kejsersnit | RH | 0,3 | Varigt | Budget 2026 |
| Støtte til unge kvinder der får konstateret manglende eller mistet fertilitetspotentiale | RH | 0,15 | Varigt | Budget 2026 |
| Total | 3 |
Der planlægges ekstern kommunikation, når der foreligger en endelig beslutning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. februar 2026, som træffer endelig beslutning om udmøntning af midlerne.
Charlotte Hosbond / Ida Kronbak Veileborg
25075800
Bilag 2: Bilag 2 Udmøntning af budgetmidler til styrket indsats mod kvindesygdomme
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget blev på udvalgsmødet den 25. juni 2024 præsenteret for Rigshospitalets ønsker til en ændret organisering af behandlingen af borgere i Region Hovedstaden med behov for rygkirurgi eller behandling for led- og bindevævssygdomme. På udvalgsmødet den 1. oktober 2024 godkendte sundhedsudvalget Rigshospitalets forslag til ny organisering.
Sundhedsudvalget bad samtidig om at blive forelagt en status efter realisering af ændringerne – herunder en status på realiseringen af det lovede antal virtuelle kontakter, særligt for patienter i Nordsjælland. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget denne status.
Rigshospitalets Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme varetager hospitalsbehandling af alle patienter i Region Hovedstaden, som har behov for rygkirurgi eller behandling for led- og bindevævssygdomme (reumatologi). Afdelingen har aktivitet på matriklerne Glostrup, Gentofte, Frederiksberg og Nordsjælland/Hillerød.
Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme har i slutningen af 2024 omlagt patientforløbene for reumatologiske patienter. Den primære årsag til behovet for denne omlægning er stigning i antal patienter. Ændringen indebærer, at inflammatoriske patientforløb er samlet på Frederiksberg og Glostrup, samt at patientforløb for patienter med rygsygdomme er samlet på Gentofte og Glostrup.
I Afdeling for Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme er der to hovedtyper af patientforløb:
Ændringen berører derfor især de cirka 1.300 patienter med inflammatoriske sygdomme i planområde nord, som før omlægningen blev fulgt på Nordsjællands Hospital, Hillerød-matriklen, og som fremover skal følges på Glostrup eller Frederiksberg. Det blev besluttet på sundhedsudvalgsmødet den 1. oktober 2024, at patienterne fortsat skal have mulighed for subakut lægelig kontrol på Nordsjællands Hospital, ligesom indlagte patienter på Nordsjællands Hospitals øvrige afdelinger fortsat skal tilbydes tilsyn fra Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme.
Status på omlægningen af patientforløb
1. Patienter med inflammatoriske sygdomme
For patienter med inflammatoriske sygdomme betyder omorganiseringen, at patientforløb nu er samlet på Frederiksberg-matriklen og Glostrup-matriklen, hvorimod der tidligere også var hele patientforløb (både udredning, behandling og kontrol) på Gentofte-matriklen og på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
I tabel 1 neden for fremgår antallet af patienter med inflammatoriske sygdomme per matrikel før og efter omlægningen. Det bemærkes, at en patient vil optræde som unik patient under hver matrikel, hvis patienten under sit forløb har aftaler på flere matrikler. De patienter, der har haft aftaler på Nordsjællands Hospital i 2025 i forbindelse med deres forløb, tæller derfor også med på Glostrup-matriklen, hvis deres forløb er starter op her.
Inflammatoriske sygdomme Matrikel | 2023 – før ændring | 2024 – før ændring | 2025 – efter ændring |
| Frederiksberg | 9.700 | 9.500 | 13.400 |
| Gentofte | 6.100 | 6.300 | 0 |
| Glostrup | 9.100 | 9.400 | 10.000 |
| Nordsjælland/Hillerød | 1.300 | 1.300 | 200 |
| Total | 26.200 | 26.500 | 23.600 |
I alt er cirka 23.400 patienter med inflammatoriske sygdomme tilknyttet de to matrikler. Der ses et fald i det samlede antal patienter fra 2024 til 2025. Ifølge Rigshospitalet er der i forbindelse med omlægningen sket en gennemgang af patientforløbene, hvor afdelingen har vurderet, at en del patienter kunne afsluttes til praktiserende læge, hvorfor der ses et fald fra 2024 til 2025.
De cirka 1.300 patienter, som tidligere var tilknyttet Nordsjællands Hospital i kraft af deres inflammatoriske sygdom, er i dag tilknyttet ambulant kontrol på Glostrup-matriklen. De nordsjællandske patienter har dog fortsat mulighed for subakut lægelig kontrol på Nordsjællands Hospital. For at sikre dette tilbud på Nordsjællands Hospital, har afdelingen efter omorganiseringen bemandet ambulatoriet på Nordsjællands Hospital med en læge to faste dage om ugen. Udover ambulatoriefunktionen varetager lægen diverse tilsyn på patienter, som er indlagt på Nordsjællands Hospital eller henvises fra diverse lægehuse/hospitaler i nærområdet.
Af de ca. 1.300 patienter, der tidligere var tilknyttet Nordsjællands Hospital i hele patientforløbet, har ca. 200 patienter i 2025 gjort brug af muligheden for fysiske konsultationer på ambulatoriet på Nordsjællands Hospital. Det er typisk patienter over 75 år, som har fysiske kontakter på ambulatoriet på Nordsjællands Hospital. Derudover kan der være patienter, som har brug for en subakut tid til f.eks. ledpunktur.
Omfanget af patienter, som får fysiske konsultationer på ambulatoriet på Nordsjællands Hospital, er højere, end afdelingen havde forventet. Det skyldes forventningen om, at de fleste patienter foretrækker at blive fulgt af deres vanlige behandlingsansvarlige læge. For nordsjællandske patienter er denne på Glostrup, hvor de pågældende patienter også er blevet udredt.
2. Patienter med rygsygdomme
For patienter med rygsygdomme indebærer omorganiseringen, at patientforløb nu er samlet på Gentofte-matriklen og Glostrup-matriklen, hvor der tidligere også var forløb på Frederiksberg-matriklen. I alt er de cirka 4.300 patienter med reumatologiske rygsygdomme tilknyttet de to matrikler i stedet for at være fordelt på tre matrikler. På Glostrup-matriklen varetages fortsat rygkirurgi som før omorganiseringen, men forundersøgelseskapaciteten er blevet udvidet.
I tabel 2 neden for fremgår antallet af unikke patienter med rygsygdomme per matrikel før og efter omlægningen af patientforløb. Også her ses et fald i antallet af patienter i 2025, hvilket forklares af, at afdelingen har gennemgået patientforløbene i forbindelse med omorganiseringen og afsluttet eb del patienter til praktiserende læge.
Patientgruppe: Rygsygdom Matrikel | 2023 – før ændring | 2024 – før ændring | 2025 – efter ændring |
| Frederiksberg | - | - | - |
| Gentofte | 2.400 | 2.300 | 1.400 |
| Glostrup | 1.800 | 2.400 | 2.300 |
| Nordsjælland/Hillerød | 0 | 0 | 0 |
| Total | 4.300 | 4.600 | 3.700 |
*Frederiksberg-matriklen var inden omorganiseringen ikke opdelt i rygsygdomme og reumatologiske sygdomme, hvilket betyder, at Rigshospitalet ikke er i stand til at opgøre antallet af unikke rygpatienter, som var tilknyttet Frederiksberg-matriklen inden omorganiseringen og som efter omorganiseringen skulle flytte til Gentofte-matriklen. I forbindelse med beslutning om omorganisering blev det estimeret, at ca. 1.100 patienter var tilknyttet Frederiksbergmatriklen med deres rygsygdom.
Sideløbende med samlingen af patientforløb på matriklerne, er der også implementeret øget brug af virtuelle kontakter - blandt andet med henblik på at give patienterne flere muligheder for kontakt til sundhedsvæsenet - samt mulighed for afhentning af medicin i medicinbokse.
Status på antallet af henvisninger efter omorganiseringen
Administrationen har adspurgt Rigshospitalet om en status på antallet af henvisninger til afdelingen. Forventninger til stigning i antallet af patienter var en væsentlig anledning til den ønskede omorganisering af patientforløb, som indebærer samling af patientforløb og specialiserede hospitalskompetencer inden for de forskellige behandlinger på færre matrikler. Dette for at sikre kvaliteten i behandlingen, selvom afdelingen forventer at have flere patienter fremadrettet. Udviklingen i antal patienter henvist til afdelingen fremgår af figur 2 i bilag 1.
Antallet af henvisninger til Afdeling for Rygkirurgi, Led- og bindevævssygdomme er ifølge figuren, og mod forventningen, faldet en smule. Til gengæld tilbagehenviser afdelingen også færre henvisninger af patienter til henvisende læge, hvilket betyder, at antallet af forundersøgelser er konstant. Denne udvikling tilskriver Rigshospitalet en flerårig indsats med fokus på vejledning af henvisende læger (forløbsbeskrivelser, hotlines, handlingsanvisende afvisninger).
Afdelingen har aktuelt under fire ugers ventetid.
Status på ambition om forøget andel virtuelle kontakter med særligt fokus på forløb for patienter i Nordsjælland
Rigshospitalet er nået i mål med ambitionen om at øge andelen af virtuelle kontakter i afdelingen til mellem 35 og 40 %. I 2023, før ændringen af patientforløb, var andelen af kontakter, som var virtuelle 22 % for begge typer af patientforløb. Andelen er siden øget til cirka 38 % i slutningen af 2024 og nu til cirka 41 %. I samme periode er antallet af fysiske kontakter faldet fra 3,1 til 2,3 pr. patient om året.
For patienter i planområde nord er andelen af virtuelle konsultationer også steget. I første halvår af 2025 udgjorde andelen af virtuelle kontakter cirka 45%. Dette var uændret i forhold til før omlægningen af patientforløb og skyldes, at en stor del af patienterne med forløb på Nordsjællands Hospital i forvejen havde virtuelle konsultationer. Men i tredje kvartal af 2025 steg andelen af virtuelle konsultationer til 50%.
Status på ambition om forøget andel af medicinudlevering fra medicinbokse
Ca. 20-25% af kontakterne for inflammatoriske patienter omhandler udlevering af medicin. I Region Hovedstaden er der siden 2020 sat medicinbokse op på seks hospitaler. Medicinboksene fungerer som alternativ til fysisk medicinudlevering ved f.eks. sygeplejerske, hvor patienterne kan hente hospitalsudleveret medicin på alle tider af døgnet. Med en målrettet indsats øgede afdelingen antallet af medicinudleveringer fra medicinbokse fra et par hundrede i 2021 til 12.500 i 2023, og der er sket en yderligere stigning i 2024 og 2025. Samtidig er fysisk udlevering af medicin faldet. En kvartalsvis opgørelse over udvikling i antallet af udleveringer fra henholdsvis medicinbokse og fysisk udlevering på hospitalet fremgår af figur 1 i bilag 1.
Placering af reumatologien, når Frederiksberg-matriklen lukkes
Frederiksberg-matriklen lukker med udgangen af 2026, og funktioner flyttes løbende. I forbindelse med sagen i juni 2024 ønskede sundhedsudvalget en drøftelse af, om reumatologien nødvendigvis skal placeres på Bispebjerg-matriklen, når Frederiksberg-matriklen lukkes.
Der er ikke truffet endelig beslutning om, hvor aktiviteten på Frederiksberg-matriklen skal placeres. Dette forventes at ske i forbindelse med den kommende sundhedsplan for Region Østdanmark.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil status på omlægning af patientforløb som følge af omorganisering af Afdeling for Rygkirurgi, Led- og bindevævssygdomme – herunder realiseringen af antallet af virtuelle kontakter på Nordsjællands Hospital – være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. februar 2026.
Charlotte Hosbond / Tina Maria Breddam
25074463
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har med regionens fødeplan fra november 2023 understreget ambitionen om at styrke samarbejdet med civilsamfundet om tidlig opsporing og støtte til gravide, partnere eller nybagte forældre med behov for særlig indsats. Som opfølgning på denne ambition samt for at bidrage til et bredere tilbud til målgruppen besluttede partierne bag budgetforliget 2024 at afsætte i alt 5,4 mio. kr. til et pilotprojekt mellem Region Hovedstaden og Fonden Mødrehjælpen (herefter Mødrehjælpen). Pilotprojektet løber fra 1. december 2024 til udgangen af 2026. Formålet med projektet er at give støtte til gravide og familier med nyfødte børn, som står i en sårbar situation under graviditeten og den første tid efter fødslen.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en midtvejsevaluering for partnerskabet (bilag 1) samt retningen for partnerskabet i pilotprojektets andet år.
Partnerskabet mellem Region Hovedstaden og Mødrehjælpen tager udgangspunkt i erfaringerne fra Region Syddanmarks partnerskabsaftale med Mødrehjælpen. Det overordnede formål med partnerskabet er at tilbyde socialfaglig rådgivning og adgang til lokale aktiviteter og fællesskaber til gravide, partnere eller nybagte forældre med behov for en særlig indsats, så familierne bliver selvhjulpne eller viderevisiteret til relevante tilbud og indsatser. Samtidig har partnerskabet til formål at yde socialfaglig sparring til det sundhedsfaglige personale, så de får viden om handlemuligheder, som giver de sårbare gravide og familier et bedre tilbud. Indsatserne i partnerskabet er et supplement til de tilbud, som regionen allerede tilbyder.
Alle hospitalerne med fødesteder indgår i pilotprojektet. På Bornholms Hospital er det udelukkende en digital/telefonisk indsats. Med henblik på at sikre god kommunikation og samarbejde mellem de deltagende hospitaler og Mødrehjælpen er der nedsat en styregruppe bestående af ledere på fødeafdelingerne, afdelingschef fra Mødrehjælpen samt repræsentanter fra administrationen.
Indsatser
Indsatserne i partnerskabet består af tre spor, hvor Spor 1 er det primære spor. Spor 2 etableres og implementeres i partnerskabets andet år, mens Spor 3 løbende understøtter partnerskabets Spor 1 og Spor 2.
Evaluering af partnerskabet
I projektbeskrivelsen for partnerskabet er det beskrevet, at der efter projektets første år skal udarbejdes en midtvejsrapport med evaluering af, i hvilken udstrækning og hvordan projektet er lykkedes med at opbygge samarbejdet samt etablere indsatserne. Midtvejsrapporten skal desuden give input til, at den nedsatte styregruppe for partnerskabet kan træffe beslutning om, hvordan kapaciteten bedst udnyttes i 2026, der er pilotprojektets andet år.
Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden har på baggrund heraf udarbejdet en midtvejsevaluering, jf. bilag 1. Der er i evalueringen taget udgangspunkt i data leveret fra Mødrehjælpen samt interviews med jordemødre fra de deltagende fødesteder i regionen.
Midtvejsevalueringen afdækker, i hvilken udstrækning og hvordan pilotprojektet er lykkedes med at opbygge samarbejdet, etablere indsatserne og understøtte retningen for år 2 i projektet. Derudover belyser evalueringen følgende:
Opsummering fra rapporten
De første måneder af partnerskabet fra december 2024 til april 2025 blev primært brugt til rekruttering af socialrådgivere, afholdelse af opstartsmøder og etablering af samarbejdet. Der blev åbnet for rådgivning via telefon og mail per 1. april 2025. Tilbud om fysisk rådgivning på fødestederne blev etableret på Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital i april 2025. Amager og Hvidovre Hospital fulgte i juni 2025. På Bornholms Hospital foregår rådgivningen udelukkende via telefon eller mail og blev igangsat i juni 2025.
Der har i perioden fra april til november 2025 været 93 brugere af Mødrehjælpens rådgivning. På Herlev og Gentofte Hospital var der 29 brugere, på Nordsjællands Hospital var der 25 brugere, på Rigshospitalet var der 21 brugere, på Amager og Hvidovre Hospital var der 14 brugere, og på Bornholms Hospital var der 4 brugere.
Hver tredje bruger henvendte sig på grund af graviditet og fødsel (32 %). Derefter er økonomi (17 %), bolig (13 %) og netværk (11 %) blandt de hyppigste årsager for henvendelse.
I forhold til at måle på tilfredsheden blandt de visiterede familier har Mødrehjælpen netop i december 2025 påbegyndt indsamling af tilbagemeldinger gennem spørgeskemaer til de gravide efter endt rådgivning. Det har derfor ikke været muligt at få tilstrækkeligt med data til, at det kunne indgå i midtvejsrapporten.
Gennem interviews med jordemødre på de deltagende fødesteder, opleves der en generel tilfredshed for samarbejdet med Mødrehjælpen. Interviewene indikerer, at samarbejdet er veletableret, og hospitalernes personale gør sig løbende erfaringer om interaktionen med Mødrehjælpens socialrådgivere, og hvordan de kan være mere synlig på hospitalet.
Jordemødrene ser mange fremtidige potentialer i samarbejdet og fremhæver blandt andet, at Mødrehjælpen har en større kapacitet end fødestederne til at opstarte initiativer i lokalområder, som for eksempel netværk til solomødre. Jordemødrene ser også mange samarbejdsmuligheder med Mødrehjælpen efter barnet er kommet til verden, og de ønsker at blive ved med at kunne trække på Mødrehjælpens socialfaglige viden og kapacitet i fremtiden.
År 2 af partnerskabet mellem Region Hovedstaden og Mødrehjælpen
Midtvejsevalueringen skal understøtte, hvilken retning pilotprojektet skal i år 2. Udover evalueringen har der været afholdt en workshop i Mødrehjælpen i oktober 2025, som havde til formål at indsamle erfaringer fra fødestederne og Mødrehjælpens socialrådgivere samt data fra den første fase i projektet. Disse erfaringer er forelagt styregruppen for partnerskabet, som har besluttet følgende for aktiviteterne i år 2:
Administrationen arbejder videre med partnerskabet.
Beslutningen om at afsætte midler til projektet blev truffet i forbindelse med godkendelse af 3. økonomirapport 2024 i Region Hovedstaden. På grund af forsinkelsen af byggeriet af kvinde-barn centret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er pilotprojektet finansieret ved hjælp af midler, der var tiltænkt den begyndende etablering af kvinde-barn centret. Der er afsat i alt 5,4 mio. kr. i projektperioden.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. februar 2026.
Charlotte Hosbond/Charlotte Lund Mikkelsen
24051945
Bilag 1: Bilag 1 Midtvejsstatus Partnerskab mellem Mødrehjælpen og Region... (D15421146)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Christine Dal (V), Sofie de Bretteville Olsen (S) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen har med Finanslov 2026 besluttet at etablere et treårigt sæsonvaccinationsprogram for 2026-2028, som fortsat forankres i regionerne. Danske Regioners bestyrelse blev før jul af administrationen i Danske Regioner orienteret om dette, samt at organiseringen af indsatsen i perioden 2026-2028 fortsat vil omfatte regionale vaccinationscentre og med inddragelse af en privat aktør for at sikre en god geografisk dækning og let og lige adgang for borgerne i målgruppe for sæsonvaccination. Der arbejdes aktuelt på at gennemføre et udbud mhp. at indgå en kontrakt for vaccinationssæson 2026.
Med denne sag orienteres sundhedsudvalget om regionens indledende forberedelser til tilrettelæggelse af sæsonvaccination 2026. Tilrettelæggelsen tager afsæt i relevante erfaringer fra sæsonvaccinationen i 2025, og Sundhedsstyrelsens afsluttende status for sæsonvaccinationen i 2025 er vedlagt som bilag 1.
Etableringen af et flerårigt sæsonvaccinationsprogram har været et stort ønske fra regionerne, da det sikrer kontinuitet og mulighed for bedre planlægning for både regioner og borgere. Den treårige bevilling for 2026-2028 kommer dog på et tidspunkt, hvor der skal tages højde for sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2027.
I en fælles forståelse mellem de to regioner er det besluttet, at organiseringen af sæsonvaccination 2026 fortsætter som i tidligere sæsoner.
Sundhedsstyrelsen forventes i starten af 2026 at udmelde målgrupperne for vaccinationsindsatsen i 2026. Det forventes at være samme målgruppe og vaccinationsperiode som i 2025.
Principperne for organiseringen af den kommende sæson vil ligne dem fra de seneste sæsoner med vaccination mod influenza og covid-19. Det betyder, at der skal tilrettelægges et lettilgængeligt vaccinationstilbud af høj kvalitet og med høj tilslutning, minimalt vaccinespild og en robust geografisk dækning, så alle borgere har let adgang til et vaccinationssted inden for en rimelig radius fra deres bopæl. Overordnet er målet at etablere et lettilgængeligt og fleksibelt vaccinationstilbud til målgruppen for sæsonvaccination for at bidrage til en høj tilslutning til sæsonvaccinationsprogrammet. Region Hovedstaden vil i 2026 blandt andet fortsætte med kravene fra tidligere år i forhold til spredning af vaccinationstilbud på tværs af kommuner mm.
I 2026 vil vaccinationsindsatsen ligesom de seneste år blive organiseret i regionale vaccinationscentre med inddragelse af en privat aktør. Den private aktør skal igen i år findes igennem et tværregionalt udbud. Der vil i udbudsprocessen igen i år være fokus på en række kvalitetskrav, så det sikres, at den private aktør kan levere et vaccinationstilbud af høj kvalitet og med stor geografisk spredning og let tilgængelige tilbud i borgernes nærområde. Region Midtjylland vil også i 2026 stå for at udarbejde og gennemføre det tværregionale udbud i samarbejde med alle regioner.
Med finansloven for 2026 godkendte regeringen, at regionerne fra 2026 og to år frem skal varetage opgaven med sæsonvaccination. Der er på finansloven afsat 645 mio. kr. i 2026, 743 mio. kr. i 2027 og 748 mio. kr. i 2028 til den samlede indsats. Af finansloven fremgår ikke, hvor stor en andel af midlerne der går til den regionale indsats, og hvor meget der er afsat til Statens Serums Institut til indkøb af vacciner.
Den forventede faglige ramme for sæsonvaccinationsprogram 2026
I Region Hovedstaden er WHO´s målsætning nået i 2025, da der har været en tilslutning på omkring 75% blandt borgere på 65 år eller derover, og for borgere på plejecentre har vaccinationstilslutningen har tilslutningen været omkring 84%.
Vedlagt (bilag 1) er Sundhedsstyrelsens afsluttende status på sæsonvaccination mod covid-19 og influenza i 2025.
Forankring i Region Hovedstaden
Med udgangspunkt i en fælles regional model er målsætningen for indsatsen at etablere et lettilgængeligt vaccinationstilbud af høj kvalitet med høj tilslutning, minimalt vaccinespild og en robust geografisk dækning.
For at sikre genkendelighed for borgerne i vaccinationstilbuddet, planlægges der i 2026 som udgangspunkt med samme tilrettelæggelse af indsatsen som i 2025. I Region Hovedstaden planlægges der i 2026 derfor med, at vaccinationsindsatsen varetages af regionens fire akuthospitaler, Bornholms Hospital og decentrale tilbud ved en privat aktør. Fordelingen i aktivitet mellem de regionale vaccinationssteder og den private aktør i vaccinationsindsatsen 2026 forventes fastlagt i løbet af foråret 2026, når den økonomiske ramme til regionen er fastlagt. I 2025 var der planlagt med en 50:50 fordeling af vaccinationsaktiviteten mellem de regionale vaccinationssteder og den private aktør. Den faktiske aktivitet endte med en 46:54 fordeling, hvor de regionale vaccinationssteder stod for 46 % af aktiviteten, mens den private aktør varetog 54 %.
Regionerne har som led i vaccinationsindsatsen også opgaven med at tilbyde et robust og trygt vaccinationstilbud for svært immobile personer i målgrupperne for vaccination. Region Hovedstaden vil derfor etablere et udkørende vaccinationstilbud til borgere på plejecentre, og borgere, der grundet enten fysiske eller psykiske udfordringer, ikke kan forlade egen bolig, ej heller med ledsagelse, for at sikre tilstrækkelig tilgængelighed, nærhed og fleksibilitet. Inden for den definition tilbydes, foruden vaccination på plejecentre, udkørende vaccination til 1) borgere inden for målgruppen bosat på kommunale og private sociale botilbud og 2) psykisk eller fysisk svært immobile borgere i eget hjem.
Regionen har også en opgave med vaccination af sårbare borgere på herberg og misbrugscentre.
I vaccinationssæson 2025 blev den udkørende vaccination overtaget af regionale aktører. Hospitalerne har haft opgaven med vaccination af borgere på plejecentre i hospitalernes eget planområde. Akutberedskabet har varetaget den øvrige udkørende vaccination.
Administrationen vil, på tværs af koncerncentre og i samarbejde med hospitalerne, Akutberedskabet og Region Hovedstadens Apotek, opstarte de mere konkrete forberedelser og planlægning frem mod opstart af sæsonvaccination 2026.
Den videre proces
Nedenfor fremgår den overordnede og foreløbige plan for forhandling af den økonomiske ramme og udbud:
Administrationen fortsætter planlægningen med tilrettelæggelse af vaccinationsindsatsen i 2026. I samarbejde med de øvrige regioner vil der blandt andet blive udsendt et udbud for at inddrage en privat aktør, der kan supplere de regionale vaccinationsklinikker og tilbyde vaccination lokalt til regionens borgere i målgruppe for sæsonvaccination 2026.
På finansloven for 2026 er der i 2026 afsat 645 mio. kr. til programmet. Midlerne skal både dække statens indkøb af vacciner og regionernes vaccinationsindsatser. Det forventes, at målgruppen for indsatsen vil være tilsvarende de foregående år. I 2024 og 2025 fik Region Hovedstaden hhv. 75. mio. kr. og 80 mio. kr. til vaccinationsindsatsen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. februar 2026.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
26009915
Bilag 1: Bilag 1 Sundhedsstyrelsen Afsluttende status vaccinationsudrulni... (D15448443)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling.
År 2026 er et overgangsår for Region Hovedstaden i forbindelse med etableringen af Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. I perioden er der behov for både at sikre en fortsat stabil drift af regionens opgaver og at understøtte opbygningen af den nye region.
Med denne sag orienteres sundhedsudvalget om, hvordan arbejdet for de videreførte- og de forberedende politiske organer planlægges i 2026 med en tydelig prioritering af opgaverne og med opmærksomhed på de særlige vilkår, som overgangsåret indebærer.
Som led i implementering af sundhedsreformen er der i overgangsåret 2026 dels de videreførte regionsråd i Region Hovedstaden og i Region Sjælland med hver sin underliggende politiske struktur, dels det nyvalgte, forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Den administrative kapacitet er spændt til bristepunktet på grund af de tre samtidige politiske udvalgsstrukturer samtidig med fusion og reformens nye opgaver. Samtidig er flere politikere genvalgt til det nye regionsråd og er, ligesom administrationen, derfor involveret i både drift, overdragelse og opbygning af den nye region. Der er derfor behov for en tydelig prioritering af sager - ikke mindst i de videreførte stående udvalg.
På den baggrund har administrationen udarbejdet en fordelingsnøgle, der hjælper med at fordele, hvor sagerne skal behandles. Denne tilrettelæggelse skal bidrage til at undgå overlap, sikre gennemsigtighed i den politiske behandling og skabe hensigtsmæssige rammer for både politikere og administration i overgangsåret, uden at det går på kompromis med Region Hovedstadens ansvar i 2026.
Nedenfor beskrives de overordnede principper i fordelingen.
Forberedende politiske organer
Sager af forberedende, fremadrettet eller strukturel karakter, som har betydning for den kommende Region Østdanmark, behandles i de forberedende politiske organer. Dette omfatter blandt andet principielle spørgsmål om organisering, økonomi, mål og strategier - altså elementer, der forbereder de overordnede rammer for den nye region.
Videreførte politiske organer
De videreførte politiske organer varetager i overgangsåret fortsat sager, der vedrører den løbende drift, herunder økonomiopfølgning, driftsmæssige beslutninger og politisk opfølgning på regionens eksisterende opgaver. Dette skal sikre stabilitet, kontinuitet og ansvarlighed i Region Hovedstadens opgaveløsning i 2026. Vedlagt er en tentativ oversigt over planlagte sager til sundhedsudvalget, jf. bilag 1.
Principper for fordeling af sager
I overgangsåret er det afgørende, at der er klare og gennemsigtige principper for fordelingen af politiske sager mellem de to spor. Kompetencefordelingen mellem de forberedende- og de videreførte politiske organer er opregnet i overgangsloven. Dette danner grundlag for administrationens tilrettelæggelse af sagsgangen og sikrer sammenhæng, politisk overblik og effektiv beslutningstagning i perioden.
Administrationen arbejder efter følgende principper:
Der er allerede i forlængelse af opfordring fra de to forretningsudvalg i heholdsvis Hovedstaden og Sjælland planlagt færre og/eller kortere udvalgsmøder i 2026. Dette afspejler overgangsperiodens karakter, hvor udvalgsbehandlingen i de videreførte stående udvalg planlægges med en tydelig prioritering af sager med fokus på drift, nødvendige beslutninger og opfølgning, mens udviklings- og opbygningsopgaver i videst muligt omfang forankres i de forberedende udvalg i Region Østdanmark. Samtidig har folketinget i forbindelse med implementeringen af sundhedsreformen reduceret vederlaget til 65 % af det hidtidige niveau for de nuværende regionsrådsmedlemmer i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Som eksempel på hvordan der prioriteres i arbejdet, så alene den nødvendige drift varetages i videreførte politiske organer, kan nævnes det videreførte forretningsudvalg. Her er det aftalt, at forretningsudvalgsmøder kan forkortes eller afholdes virtuelt, alt efter dagsordenens karakter. Forretningsudvalget har derfor også besluttet, at de månedlige opfølgninger på de regionale udviklingsmål "Målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker og maksimale ventetider" og "Overholdelse af udregningsretten for somatik og psykiatri", der er faste sager på dagsordenen, nu kan rundsendes på skrift, hvis der ikke er øvrige sager på dagsordenen, der kræver at mødet afholdes.
Administrationen vil tilrettelægge den konkrete udvalgsbetjening i 2026 i overensstemmelse med ovenstående principper og de allerede fastlagte mødeplaner.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. februar 2026.
Marie Kruse / Iben Buch Haue
22003076
Bilag 1: Tentativ årsplan for sager til sundhedsudvalget i 2026 (D15265879)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. februar 2026:
Administrationen orienterede om status på anvendelse af privat kapacitet på fertilitetsområdet.
Administrationen orienterede om, at Rigsrevisionen er i gang med at gennemføre en undersøgelse af udredning og behandling på demensområdet.
Karin Friis Bach (B), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. februar 2026.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
25088418
Tomt indhold