Bilag 1: Bilag 1: Kort over åbne og lukkede praksis (D15624134)Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget
I november 2023 blev der på foranledning af hospitalsdirektørkredsen i Region Hovedstaden igangsat en analyse af, hvordan akutområdet kan fremtidssikres og udvikles, så borgere møder samme kvalitet og tilgængelighed, uanset hvor i regionen de bor. Analysen resulterede i otte konkrete indsatser til styrkelse af fremtidens akutområdet. Arbejdet med indsatserne har været i gang fra medio 2025 og frem.
Indsatserne og arbejdet med Fremtidens Akutområde er tidligere blevet drøftet på udvalgsmøderne for Sundhedsudvalget og Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.
Med denne sag orienteres udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt sundhedsudvalget om status for de otte indsatser. Sagen behandles i Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 6. maj 2026 og i Sundhedsudvalget den 1. juni 2026.
På udvalgsmødet giver hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv en mundtlig status på indsatserne under Fremtidens Akutområde.
Formålet med Fremtidens Akutområde har været at komme med forslag til indsatser mhp. at sikre gode og effektive akutte patientforløb af høj og ensartet kvalitet. Arbejdet har været forankret i en styregruppe, med Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, som formand. Region Hovedstadens akuthospitaler, psykiatriske centre, Akutberedskabet, samt repræsentanter fra kommuner, PLO Hovedstaden, patientinddragelsesudvalget og Region Sjælland har deltaget i arbejdet.
Styregruppen har arbejdet i to overordnede spor:
Der har under styregruppen været nedsat arbejdsgrupper, som skulle formulere forslag til konkrete indsatser for styrkelse og udvikling af akutområdet. Det daglige arbejde er fortsat uændret på regionens akutklinikker, under implementeringen af indsatserne under Fremtidens Akutområde.
Status på de otte indsatser fra Fremtidens Akutområde
Spor 1: Optimering af den akutte modtagelse af patienter
Styregruppen for Fremtidens Akutområde har udpeget fire indsatser til, hvordan den akutte modtagelse af patienter i regionens akutmodtagelser kan optimeres og forbedres, samtidig med at der sikres gode og effektive akutte patientforløb af høj og ensartet kvalitet.
Indsats 1: Sundhedsstyrelsens anbefalinger om speciallægedækning i akutmodtagelserne og på akuthospitalerne
Region Hovedstadens akuthospitaler (med undtagelse af Rigshospitalet og Bornholms Hospital) skal inden udgangen af 2026 efterleve Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om, hvilke lægefaglige kompetencer der skal være til stede i akutmodtagelserne for døgnet rundt at sikre høj og ensartet kvalitet i den akutte behandling
Implementeringen sker trinvist:
Alle hospitalerne lever på nuværende tidspunkt op til første trin vedr. umiddelbar assistance af speciallæge i akutmodtagelsen.
Alle akuthospitalerne forventer at leve op til andet trin vedr. anbefalingen om assistance af speciallæger på akuthospitalet inden udgangen af 2026.
Området følges tæt, og hospitalsdirektørkredsen i Region Østdanmark følger op på implementering af anbefalingerne i begge regioner i starten af 2027.
Indsats 2: Afprøvning af et fælles natåbent lægevagtstilbud på tværs af akutmodtagelser i Region Hovedstaden i tidsrummet kl. 23-07
Indsatsen er pauseret, indtil de to indsatser om subakut vurdering/behandling næste dag er blevet evalueret.
Indsats 3: Tilbud om subakut vurdering næste dag i lægevagt og skadestue
Patienter med akut opstået skade eller almen medicinsk sygdom, som kontakter Akuttelefonen 1813 om natten hhv. på hverdage eller i weekender, tilbydes subakut vurdering i akutmodtagelsen næste dag, hvis Akuttelefonen 1813 vurderer, at patienten kan vente. Formålet er at sikre bedre patientforløb med mindre ventetid, samt undgå at patienter eventuelt må vente natten over.
Indsatsen har været implementeret som en 3 måneders prøvehandling på akuthospitalerne Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, samt Amager og Hvidovre Hospital i perioden fra 24. november 2025 til 24. februar 2026. Hospitalerne ser en positiv effekt af indsatsen og ønsker at fortsætte med indsatsen fremadrettet.
Der udarbejdes en evaluering med opfølgning i relevant regi med Akutberedskabet og akutmodtagelserne, med henblik på læringspunkter og anbefalinger til videreførelse af indsatsen.
Indsats 4: Tilbud om subakut behandling i akutmodtagelsen næste dag
Patienter med subakutte problemstillinger, der ellers ville være henvist til vurdering om aftenen og natten, kan i stedet få en subakut tid i akutmodtagelsen næste dag, hvis det ikke er tilstrækkeligt at vente til egen læge den følgende hverdag. Indsatsen vil understøtte et bedre patientforløb og mindre pres på akutmodtagelserne i aften- og nattetimerne.
Der har været udviklet en teknisk løsning i CAD-systemet (Logis) og Sundhedsplatformen, til brug for melding af patienter til subakut tid næste dag. Løsningen testes i akutmodtagelsen på Amager og Hvidovre Hospital, hvor borgere med behov for behandling af bylder og hæmorider, der kan vente med at blive tilset næste dag, meldes via 1813 til subakut spor.
Det forventes, at løsningen er klar til implementering medio april 2026. Center for IT og Medicoteknologi planlægger at evaluere løsningen i maj/juni 2026 gennem kvantitative og eventuelt kvalitative data.
Indsats om subakutte tilbud på Amager og Hvidovre Hospital på hverdage
Amager og Hvidovre Hospital har arbejdet målrettet med at styrke indsatsen vedr. subakutte tilbud. Siden februar 2025 har hospitalets kliniske afdelinger tilbudt subakutte tider på hverdage kl. 8.00–15.00.
Formålet med indsatsen er at reducere unødige akutte indlæggelser ved at konvertere disse til planlagte ambulante besøg i et samarbejde mellem almen praksis og læge fra relevant speciale på hospitalet. Indsatsen reducerer unødige besøg i Akutmodtagelsen til gavn for borgerne og hospitalets samlede ressourceudnyttelse.
Når almen praksis kontakter hospitalet for at initiere en indlæggelse, tilbydes rådgivning fra hospitalslæge for at vurdere, om indlæggelsen kan konverters til en subakut tid. Henvendelserne går via hospitalets centrale visitation (CVI), der bl.a. fungerer som én indgang til hospitalets læge fra relevant speciale.
Audits viser, at omkring en tredjedel af henvendelserne fra almen praksis, hvor der etableres lægefaglig rådgivning, resulterer i et ambulant besøg frem for indlæggelse, og kun få patienter indlægges efterfølgende. De gennemførte audits giver dog ikke et fuldstændigt billede af anvendelsen af de subakutte tilbud. Anden rådgivning fra hospitalet til almen praksis, for eksempel via etablerede hotlines, indgår ikke i datagrundlaget, selvom disse henvendelser også formodes at reducere akutte indlæggelser.
Amager og Hvidovre Hospital arbejder videre med at udvikle og skalere indsatsen om subakutte tilbud med det overordnede mål at tilbyde fagligt relevante alternativer til akut indlæggelse.
Spor 2: Rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser
I aftalen om Sundhedsreform 2024 er det blandt andet besluttet, at flere borgere skal have en nødvendig og rettidig indsats, inden tilstanden bliver så dårlig, at der er behov for sygehusbehandling eller -indlæggelse. Regionerne er desuden forpligtet til at sikre fastknyttet lægehjælp på plejehjem.
For at understøtte dette har styregruppen iværksat fire indsatser. Målgruppen for indsatserne er borgere, som bor på plejecentre i regionen, da de ofte er skrøbelige og dårligt tåler ophold på hospitaler.
Hvad angår indsats 1-4 er alle 4 kommet godt i gang. Projekt 3 om afklaring af behandlingsniveau er afsluttet og evalueret. Indsats 4 om 96 timers behandlingsansvar for borgere fra plejecentre med ophold i akutmodtagelserne er i drift, og der er indsamlet erfaringer.
Indsats 1: Klinisk vurdering ved udkørende kommunal akutfunktion og konsultation med bagvagt som alternativ til indlæggelse for borgere på plejecentre i tidsrummet mellem kl. 16-22 samt i weekender mellem kl. 8-22
Som forberedelse til projektet har der været gennemført en pilotafprøvning. Erfaringerne fra denne er videreført i det aktuelle projektdesign.
Projektet blev igangsat den 1. februar 2026, med deltagelse af 21 kommuner og 25 plejecentre. Projektet forventes gennemført ved udgangen af 2026, alternativt i løbet af 2027.
Formålet er at undersøge, om en model med klinisk vurdering på plejecentret udført af den kommunale akutfunktion, kombineret med konsultation og sparring med en bagvagt på hospitalet, kan fungere som et sikkert og effektivt alternativ til indlæggelse.
Tilbagemeldingerne er hidtil positive. Der er daglig inklusion af patienter og de kommunale akutfunktioner er ikke overbelastede.
Der er koblet et spor om dataanalyser på projektet (indsats 2). I dette spor vil der bl.a. blive monitoreret på udvalgte indikatorer, gennemført en effektanalyse samt en kvalitativ evaluering.
Indsats 3: Større efterlevelse vedr. afklaring af behandlingsniveau blandt borgere på plejecentre
Et pilotprojekt på 5 plejecentre har i 2. halvår 2025 afprøvet, om en klar instruks for afklaring af behandlingsniveau blandt borgerne kan medvirke til, at der for relevante borgere i højere grad systematisk bliver taget stilling til behandlingsniveau, så borgerne får det bedst mulige forløb ved forværring af almen- eller sygdomstilstand.
En evaluering med interviews med borgere, pårørende, plejehjemspersonale samt plejehjemslæger peger på, at indsatsen overordnet set har fungeret godt. Der er skabt tryghed, ro og sikkerhed for borgere og pårørende, og plejepersonalet har fået klare handlingsanvisende arbejdsgange ved svære beslutninger. Samtalerne skal ligge, når der er opbygget en relation. Der peges på, at det er en udfordring, at det ikke er muligt systematisk at dele oplysninger om behandlingsniveau på tværs af sektorer.
Det fælleskommunale sundhedssekretariat vil udbrede kendskabet til indsatsen og evalueringen til kommunerne med henblik på at bruge erfaringerne, for eksempel i de faglige dialogfora under sundhedsrådene.
Indsats 4: 96 timers behandlingsansvar for borgere fra plejecentre, der har ophold i akutmodtagelsen
Med aftale om Sundhedsreform 2024 er de 72 timers behandlingsansvar udvidet til 96 timer for borgere, der udskrives til kommunal sygepleje. I foråret 2026 aftales nationalt, hvordan det udvidede behandlingsansvar kan udvides til at omfatte ældre medicinske patienter på akutmodtagelser.
Siden juni 2025 har regionen haft udvidet behandlingsansvar på 96 timer for alle borgere på plejecentre, som har haft ophold i en akutmodtagelse. Hospitalsdirektionerne har ansvaret for implementering. Der har frem til og med februar 2026 været ca. 2400 forløb med 96 timers behandlingsansvar i akutmodtagelserne, og der ses desuden en stigende aktivitet.
En erfaringsopsamling baseret på interviews med ansatte på akutmodtagelserne, plejecentre samt plejehjemslæger peger på, at det primært har fungeret godt med hurtig faglig hjælp, særligt ved akutte problemstillinger og bedre medicinhåndtering. En direkte adgang til hospitalet i akutte situationer skaber tryghed for plejepersonalet især i ydertimer, og der har været belastning i akutmodtagelsen. Alle involverede parter peger på, at borgerens egen læge - særligt ved de meget korte ophold - har det bedste helhedsperspektiv på borgeren.
Erfaringsopsamlingen er primo 2026 videreformidlet til Danske Regioner som input til de igangværende drøftelser af, hvordan det udvidede behandlingsansvar kan udvides til at omfatte ældre medicinske patienter fra akutmodtagelser.
Afrunding af styregruppens arbejde og den videre proces
Styregruppen for Fremtidens Akutområde i Region Hovedstaden afrundes, og udviklingen af den samlede akutte sundhedsindsats vil indgå i det kommende arbejde med en sundhedsplan for Region Østdanmark. Arbejdet med de igangværende indsatser, samt evaluering heraf, vil fortsætte som planlagt. Der vil være opfølgning og beslutning om relevante indsatser i andet regi, herunder i hospitalsdirektørkredsen i Region Østdanmark og sundhedsrådene.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om status på indsatser under Fremtidens Akutområde til efterretning.
Sagen behandles i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 6. maj og sundhedsudvalget den 1. juni 2026.
Charlotte Hosbond / Line Fenshøj
26020949
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at afrapporteringen af resultatet af kontrolindsatsen vedrørende praksissektoren for 2025 tages til efterretning
2. at orienteringen om det fremadrettede fokus i kontrolarbejdet vedrørende praksissektoren tages til efterretning
Regionsrådet har bedt om at få en årlig status på kontrolindsatsen på praksisområdet.
Region Hovedstaden har årligt udgifter for ca. 8,53 mia. kroner til drift af praksissektoren (indenfor områderne almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, psykolog, fodterapi, kiropraktik, tandlægeområdet og medicintilskud), hvor der afregnes med i alt 2.494 ydere. Regionen har til opgave at føre kontrol med afregningen i praksissektoren indenfor de rammer, som er beskrevet i de respektive overenskomster og bekendtgørelser på området. Kontrollen foregår både i forbindelse med afregningen (førkontrol) og via en bagudrettet kontrol.
Konkret er før- og efterkontrollen i forhold til ydelser i praksissektoren forankret i Enhed for Praksisadministration i Center for Sundhed.
Udvalget gives hermed en status vedrørende omfang og resultat af regionens kontrolarbejde i 2025 samt status for det fremadrettede fokus i regionens kontrolarbejde i 2026. Midler som regionen inddriver grundet fejlafregning i praksissektoren tilbageføres til praksisbudgettet.
Af denne sag fremgår kun tilbagebetalingssager, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling af udestående beløb i 2025. Der er således ikke medtaget afgjorte sager, hvor regionen ikke har modtaget tilbagebetalingen endnu.
Førkontrol
Førkontrollen foregår i afregningssystemet LUNA. Førkontrollen foregår både manuelt og automatisk.
Den manuelle førkontrol indebærer, at en sagsbehandler har vurderet ydelsen og enten godkendt eller afvist ydelsen. Den manuelle førkontrol sker med udgangspunkt i arbejdsgangsbeskrivelserne, som præciserer, hvordan sagsbehandlerne skal håndtere en afregning i de tilfælde, hvor der skal foretages en skønsmæssig vurdering.
Den automatiske førkontrol foregår på baggrund af de valideringer, som er opsat i afregningssystemet LUNA. Valideringerne sikrer bl.a., at regninger bliver afvist, hvis yderne kombinerer ydelser, som er i strid med overenskomsten, eller hvis der sker afregning af ydelser, som ikke længere er indeholdt i overenskomsten eller lokalaftaler.
Yderne har i forbindelse med afregningen i 2025 indsendt 33.970.681 ydelser. Heraf er 693.430 ydelser udtaget til behandling i den manuelle førkontrol. 606.293 ud af de i alt 33.970.681 ydelser er blevet afvist, mens de resterende ydelser er blevet godkendt i førkontrollen. Fordelingen af ydelser i førkontrollen fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Fordelingen af ydelser i førkontrollen
| Førkontrollen | Indsendte ydelser i alt i 2025 | Manuel førkontrol | Afviste ydelser (manuel og automatisk førkontrol) | Godkendte ydelser i alt i førkontrollen |
| Antal ydelser | 33.970.681 | 693.430 | 606.293 | 33.364.388 |
Efterkontrol
Regionens efterkontrolsindsats er todelt. Den indeholder dels efterkontrolsager og dels en overenskomstbestemt kontrolopfølgning
Efterkontrolsager
Efterkontrolsager omfatter følgende typer af sager:
• Borgerhenvendelser (mine konsultationer)
• Opfølgning på whistleblowerhenvendelser
• Brede opfølgningssager udvalgt på baggrund af risiko og væsentlighed
• Individuelle kontrolsager på yderniveau, som kan opstå bl.a. pba. kontrolstatistikopfølgning, borgerhenvendelser eller henvendelser fra andre myndigheder
I 2025 har efterkontrolindsager resulteret i tilbagebetaling til regionen på i alt 16.877.500,95 kr.
Det skal bemærkes, at enheden også har behandlet borgerhenvendelser, som ikke har resulteret i tilbagebetaling til regionen. Henvendelser, der ikke resulterer i tilbagebetaling, indeholder samme proces- og ressourceforbrug som sager, der medfører tilbagebetaling, idet der foretages de samme sagsbehandlingsskridt, inden regionen kan vurdere, at der ikke skal ske tilbagebetaling.
Kontrolindsatsen havde i 2025 særligt fokus på kontrol af honorarudbetalinger i almen praksis.
Administrationen kan som opfølgning på sidste års status oplyse, at opfølgning på alment praktiserende lægers brug af rammeaftale vedr. HbA1c (måling af blodsukker) er afsluttet i 2025. Den vedrørte i alt 447 almene lægepraksisser. I alt blev 39 sager behandlet i SU-systemet. De øvrige sager blev håndteret administrativt.
For så vidt angår lægers udskrivning af Ozempic i perioden 2022-2023 er der foretaget opfølgning på i alt 125 lægepraksisser. Regionen afventer fortsat Landssamarbejdsudvalgets behandling af 23 ud af de 125 sager.
For så vidt angår opfølgningen på 7 lægeklinikker er disse i 2025 blevet afsluttet. Tilbagebetalingskravene er håndteret administrativt.
Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning
Region Hovedstaden er forpligtet til at udføre årlig kontrolopfølgning jf. de gældende overenskomster på praksisområdet. Dette indebærer bl.a. højestegrænseopfølgning på overenskomstområderne (undtagen psykologområdet), omsætningslofter på fodterapiområdet samt opfølgning på overenskomstens krav for ydernes minimumsomsætning.
Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning i denne sag vedrører 2024, idet opfølgningen for et bestemt år først kan påbegyndes året efter. Administrationen har derfor i 2025 undersøgt, om de ydere, som er pålagt omsætningslofter og højestegrænser, har overskredet disse i foregående år.
Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning har resulteret i, at 561.208 kr., der blev afregnet fra 2024 til 2025, er blevet modregnet i ydernes honorar i 2025 og tilbageført til praksisbudgettet for 2025.
Det bemærkes, at kontrolstatistikarbejdet indenfor alle praksisområder har vist sig at have en væsentlig effekt i forhold til at nedbringe antallet af ydere, som afviger med mere end 25 % i forhold til regionsgennemsnittet. Kontrolopfølgningen for hele 2024 udføres i 1. halvår af 2025, hvilket adskiller sig fra efter-kontrollen, som varetages hele året.
Samlet tilbagebetaling og modregning i 2025
Summen af tilbagebetaling og modregning i honorar til regionen udgør i alt 17.438.708,95 kr., hvilket fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Samlet tilbagebetaling og modregning
| Tilbagebetaling/modregning | Beløb |
| Overenskomstbestemt opfølgning | 561.208 kr. |
| Efterkontrol | 16.877.500,95 kr. |
| I alt | 17.438.708,95 kr. |
Til sammenligning udgjorde det samlede beløb i 2024 13.398.515,70 kr.
Fremadrettet fokus
Administrationen vil fortsat i 2026 have fokus på at sikre, at valideringerne er tilstrækkeligt finmaskede og løbende tilpasses inden for alle praksisområderne.
Der pågår desuden et omfattende arbejde med at gøre LUNA klar til sammenlægningen med Region Sjælland.
I efterkontrollen vil der i 2026 være fokus på at få afsluttet adskillige igangværende kontrolsager på enkeltyderniveau særligt indenfor almenpraksisområdet, herunder:
• Opfølgning på udvalgte lægepraksisser med et afvigende ydelsesmønster
• Opfølgning på lægers ordination af Ozempic
• Brug af e-mail- og telefonkonsultationer, hvor i alt 10 lægepraksisser er udtaget til kontrol
Administrationen forventer i 2026 at skulle bruge forholdsmæssigt meget tid og ressourcer på sager vedrørende enkeltydere. Der vil i 2026 desuden være fokus på opfølgning på lokalaftaler, der er indgået mellem Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden.
Inden for speciallægeområdet er der igangsat flere kontrolsager på enkeltyder-niveau, som forventes at blive afsluttet i 2026, og det forventes desuden, at administrationen vil igangsætte yderligere sager af enkeltydere ud fra en risiko- og væsentlighedsvurdering inden for flere specialer.
Kontrolindsatsen på de øvrige områder vil også blive udvalgt på baggrund af en risiko- og væsentlighedsvurdering. Indenfor fysioterapiområdet vil der eksempelvis være fokus på opfølgning på brugen af afstandstillæg.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Dagsordenspunktet er åbent, og punktet kan have interesse for pressen, hvilket kan medføre fornyet fokus på regionens kontrolarbejde
Orienteringen vedrørende kontrolsager i 2025 og fremadrettet fokus på kontrolarbejdet forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 6. maj 2026 med henblik på efterfølgende godkendelse i for-retningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.
Charlotte Hosbond/Marie Rose-Maron
26018132
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
BILAG
Ved udvalgets møde den 4. marts 2026 blev kapaciteten for almen praksis fastlagt med udgangspunkt i den nye nationale rammer for kapacitetsplanlægning. Udvalget godkendte desuden udmøntning af to kapaciteter til Bornholm, hvorved den samlede kapacitet for almen praksis i Region Hovedstaden er ændret fra 1.134 kapaciteter til 1.136 kapaciteter.
Udvalget får hermed den halvårlige status på lægedækningen i regionen. Seneste orientering om lægedækningen pr. 10. oktober 2025 blev præsenteret på udvalgsmødets den 7. januar 2026 (da statussagen blev udskudt fra november 2025 til januar 2026).
Lægedækning ved implementering af minimumspatienttal
I forbindelse med implementeringen af de nye minimumspatienttal har administrationen arbejdet målrettet for at sikre en god lægedækning i Region Hovedstaden. I den forbindelse er der nogle lægepraksis, som varetager væsentlig flere patienter, end deres minimumspatienttal jf. den nationale fordelingsmodel tilsiger. Dette gælder blandt andet for flere lægepraksis på Bornholm.
For at understøtte lægedækningen udmønter Region Hovedstaden i 2026 en række økonomiske tilskudsmuligheder målrettet kommende, nyetablerede og eksisterende almen praktiserende læger. Tilskudsmulighederne udspringer af de 22 mio. kr. fra Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen. Udmøntningsplanen blev nærmere specificeret og politisk godkendt på regionsrådets møde den 16. december 2025 [LINK]. Støtteordningerne omfatter blandt andet et særligt tilskud til læger på Bornholm, der fastholder højt patienttal. Administrationen er aktuelt i gang med sagsbehandlingen af ansøgninger og har udsendt de første tildelingsbreve.
Status for implementering af minimumspatienttal
Den 29. januar 2026 udsendte administrationen afgørelsesbreve vedrørende de nye patienttal til regionens lægepraksis. Alle lægepraksis fik efterfølgende mulighed for at indgive klage over afgørelsen, med frist den 19. februar 2026. Administrationen modtog i alt 9 klager, som efterfølgende blev revurderet.
På baggrund af revurderingen blev der foretaget ændringer i 3 af afgørelserne, mens de resterende afgørelser blev fastholdt. Klageafgørelserne blev udsendt til de berørte praksis den 13. marts 2026.
Status på aktuel lægedækning i almen praksis
Pr. 4. marts 2026 er der 1.129 aktive kapaciteter i regionen, hvilket er samme antal som ved sidste opgørelse i oktober 2025. Ud af de aktive kapaciteter er 41 ’ubesatte’. Det vil sige, at lægerne råder over kapaciteterne og betjener patienter svarende til det samlede antal kapaciteter i hver praksis, uden at der en konkret læge i de ’ubesatte’ kapaciteter. Foruden de 1.129 aktive kapaciteter er der 7 inaktive kapaciteter. Inaktive kapaciteter er kapaciteter, der er tildelt læger, men som endnu ikke modtager patienter, eller kapaciteter der er leveret tilbage til regionen og afventer opslag.
De inaktive kapaciteter udgøres af:
Den samlede kapacitet, inklusiv ikke-aktive kapaciteter, er derfor på 1.136 kapaciteter.
Andel af åbne og lukkede kapaciteter
Aktuelt har 43% af lægepraksis i regionen åbent for tilgang af patienter (bilag 1). Andelen af åbne praksis pr. 4. marts 2026 er således nogenlunde på niveau med seneste statussag, jf. nedenstående tabel 1. Med selektivt åbent kan klinikken have åbent for tilgang af patienter fra samme planlægningsområde, som klinikken er placeret i, men lukket for tilgang af nye patienter fra øvrige planlægningsområder. Det bemærkes at åbne/lukke data er udtryk for et øjebliksbillede, og kan derfor variere fra dag til dag.
Tabel 1: Status på borgernes lægevalgsmuligheder ved forrige statussager og pr. 4. marts 2026
| Pr. 14. oktober 2024 | Pr. 1. april 2025 | Pr. 10. oktober 2025 | Pr. 4. marts 2026 |
Antal lægepraksis | 572 | 567 | 567 | 564 |
Lægepraksis med åbnet for tilgang (%) | 276 (48%) | 213 (38%) | 256 (45%) | 244 (43%) |
Gennemsnitligt antal sikrede pr. kapacitet | 1.768 | 1.763 | 1760 | 1.762 |
Planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed pga. lukket for tilgang
Bilag 2 er et kort over planlægningsområderne i regionen. Af kortet fremgår de områder, hvor 85% eller flere praksis har haft lukket for tilgang af patienter over de sidste seks måneder. Ved forrige statussag havde Furesø som det eneste område over 85% praksis med lukket for tilgang. Ved denne status er der ingen planlægningsområder, som har over 85% praksis med lukket for tilgang de seneste seks måneder.
Tabel 2: Planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed for at sikre rettidighed og sikkerhed i lægedækningen
Planlægningsområde | Opmærksomhed | Handling |
| Bornholm | Udfordring med Geografisk beliggenhed Pr. 12. marts 2026 var 36% af praksis lukket for tilgang. | Grundet store udfordringer med rekruttering af læger til Bornholm har Region Hovedstaden, Bornholms Regions Kommune og PLO-Hovedstaden i fællesskab besluttet at iværksætte programmet Lægeveje Bornholm, som skal afdække og igangsætte initiativer, der kan styrke og sikre fremtidens lægedækning på Bornholm. I januar 2026 blev der opslået to kapaciteter på Bornholm. Det er lykkedes at rekruttere ansøgere til kapaciteterne og det forventes at begge kapaciteter tildeles og aktiveres i løbet af 2026. Derudover er der udmøntet to kapaciteter til Bornholm, som er på vej i opslag. Der udmøntes i 2026 særlige tilskudsmuligheder for lægepraksis på Bornholm med henblik på at understøtte lægedækningen. Se punkt 29 på møde i regionsrådet den 16. december 2025 [LINK]. |
| Halsnæs | Omfordelt kapacitet. | Kapaciteten er på vej i opslag. Administrationen har fokus på at understøtte rekruttering til området og planlægger opslag af kapaciteten med mulighed for etablering på licensvilkår. |
| Frederikssund | Omfordelt kapacitet. | Kapaciteten er på vej i opslag. Administrationen har fokus på at understøtte rekruttering til området. |
Administrationen har løbende fokus på lægedækningen på Bornholm, som igennem længere tid har oplevet udfordringer med rekruttering af læger og som desuden er geografisk afsondret fra den øvrige region.
Min Almen Praksis (rekrutteringsfunktionen) er løbende tilgængelig via mail og callcenter for læger, der er interesserede i at etablere praksis og forskellige relevante samarbejdspartnere i de nævnte områder. I takt med at der rekrutteres læger til de ledige kapaciteter understøttes lægerne i processen hen mod aktivering af kapaciteterne. På sigt forventes andelen af lukkede praksis i områderne derfor at falde og andelen af ledige patientpladser at stige.
Tabel 3: Oversigt over planlægningsområder, hvor tidligere lægedækningsudfordringer er/forventes løst
Planlægningsområde | Opmærksomhed | Handling |
| Rødovre | Tidligere udfordring med rekruttering af læger | Der er tildelt én kapacitet til én læge, der ønsker at etablere praksis i Rødovre. Administrationen er i løbende dialog med lægen for at understøtte aktivering. Frist for aktivering af kapaciteten er den 1. juli 2026. |
Status fra rekrutteringsfunktionen / Min Almen Praksis
For at understøtte tilstrækkeligt med praktiserende læger i regionen arbejder Min Almen Praksis målrettet med indsatser for at få flere læger til at vælge almen praksis og understøtte lægerne i en god etablering i praksis inden for følgende hovedtemaer (uddybet i bilag 3):
Den kommende Region Østdanmark
Rekrutteringsfunktionen har i løbet af det seneste år haft fokus på at styrke samarbejdet med Region Sjælland. Der arbejdes løbende på at stille relevante tilbud til rådighed for læger i Sjælland og for at erfaringsudveksle og identificere fælles udviklingsindsatser sammen med Region Sjælland frem mod etableringen af Region Øst.
I 2026 arbejder Region Hovedstaden og Region Sjælland mod en fælles lægedækningsstrategi, hvor regionerne i fællesskab skal sætte stregerne for rekruttering og tilknytning til almen praksis.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om lægedækning og rekruttering i almen praksis taget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 6. maj 2026.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
26019237
Bilag 1: Bilag 1: Kort over åbne og lukkede praksis (D15624134)
Bilag 2: Bilag 2: Kort med oversigt over planområder (D15625909)
Bilag 3: Bilag 3: Status fra rekrutteringsfunktionen / Min Almen Praksis (D15701205)
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Regionsrådet godkendte den 13. maj 2025 en regional plan for nedbringelse af opioider. Rådet godkendte samtidig, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget mindst én gang årligt skal præsenteres for en status på arbejdet med planen.
Med denne sag forelægges sundhedsudvalget således en status på regionens arbejde med planens indsatser.
Sagen behandles i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på møde den 6. maj 2026 og i sundhedsudvalget den 1. juni 2026.
Som opfølgning på budgetaftalen for 2025, vedtog regionsrådet en handleplan med henblik på nedbringelse af det lægeordinerede forbrug af opioider. Handleplanen blev udarbejdet af et udvalg under den regionale Lægemiddelskomite. I budgetaftalen for 2025 afsatte regionsrådet desuden 1,5 mio. kr. årligt til sygdomsforebyggende tiltag, hvoraf 0,5 mio. kr. blev øremærket til et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om unges brug af euforiserende stoffer. Dette indgår ligeledes som et element i handleplanen.
Den regionale plan for nedbringelse af opioider binder Lægemiddelkomitéens handleplan sammen med indsatsen mod unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier. Derudover inkluderes et fokusområde med indsatser, der skal understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere, som bruger opioider. Indsatsen henvender sig både til dem, som opsøger hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider samt de, som søger akut hjælp til behandling af en opioidforgiftning på en af regionens akutmodtagelser.
Der er derfor tale om en overordnet handleplan med nedenstående tre fokusområder:
Nedenfor følger en status på hvert af fokusområderne.
1) Lægeordineret forbrug af opioider
Lægemiddelkomitéens handleplan vedrørende det lægeordinerede forbrug af opioider indeholder en række indsatser rettet mod fire målgrupper: Regionens hospitaler, almen praksis, borgere og privathospitaler.
Siden handleplanen blev godkendt af regionsrådet i maj 2025, er en række materialer blevet udviklet eller opdateret, og anvendelsen er nu under implementering. Regionens arbejde med indsatserne følger planen. For en uddybet beskrivelse af arbejdet henvises til bilaget.
Handleplanen indeholder fem målsætninger for det lægeordinerede forbrug af opioider gældende for 2025-2026:
Målsætning 1: Reduktion af det samlede antal borgere bosat i Region Hovedstaden, som indløser recept på opioider (N02A) udstedt i almen praksis hvert år til og med 2026.
Antallet af borgere bosiddende i Region Hovedstaden som indløste en recept på et opioid, blev fra 2024 til 2025 reduceret med 7,7%.
Målsætning 2: Reduktion af det samlede forbrug af opioider i Region Hovedstaden i 2026 opgjort i Definerede Døgn Doser (herefter benævnt som DDD) per borger (N02A) sammenlignet med 2024 med mindst 15 %.
Fra 2024 til 2025 er det samlede forbrug af opioider reduceret med 10,8 %.
Målsætning 3: Forbruget (DDD) afspejler lægemiddelrekommandationerne, det vil sige, at morfin anvendes, medmindre der er utilstrækkelig effekt, uacceptable bivirkninger eller svært nedsat nyrefunktion.
Morfins andel af det samlede opioidforbrug stiger hos både hospitalerne og i almen praksis ift. patienter og mængdeforbrug. Det viser, at begge sektorer arbejder aktivt med, at patienter i højere grad skal behandles med morfin. På hospitalerne observeres det desuden, at stigningen er en smule hurtigere blandt patienter med normal nyrefunktion, hvilket er i tråd med anbefalingerne.
Målsætning 4: Reducere forbruget af oxycodon på hospitalerne og sikre, at oxycodon kun anvendes til patienter med lav nyrefunktion eller allergi/uacceptable bivirkninger over for morfin. Patienter, som allerede er i fast behandling med oxycodon, og som ikke opfylder kriterierne, bør forsøges skiftet til morfin i rolig fase.
Forbruget af oxycodon indkøbt af hospitalerne er reduceret med 11% fra 2024 til 2025 og antallet af patienter, som har indløst en recept på oxycodon udskrevet på recept er reduceret med 17%. Det er en indikator for, at udviklingen på hospitalerne og i praksissektoren følger målsætningerne.
Målsætning 5: Reduktion af brugen af tramadol og kodein til nye patienter i primærsektoren i 2026 med 90 % sammenlignet med 2024.
Antallet af nye brugere af tramadol eller kodein i primærsektoren faldt med 24 % fra 2024 til 2025.
Ovenstående er summeret i nedenstående skema:
Som det kan ses i ovenstående opsummerende tabel, viser opfølgningen på data en positiv udvikling. Det vurderes for målsætning 1-4 at være realistisk at indfri handleplanens mål i løbet af 2026. Målsætning 5 kan dog blive svært at indfri indenfor handleplanens toårige periode. Dette kan blandt andet tilskrives de særlige vilkår, som er gældende i praksissektoren. Administrationen hæfter sig ved den positive udvikling, at flere indsatser i almen praksis kun lige er begyndt og at de praktiserende læger har påbegyndt en omstilling.
For en mere detaljeret opfølgning på målsætningerne henvises til bilaget.
2) Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier og erhvervsskoler
Indsatsen skal understøtte ungdomsuddannelser i at kunne forebygge og håndtere unges brug af euforiserende stoffer. I juni 2025 blev det i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttet at udvide målgruppen fra STX-gymnasier til øvrige gymnasiale uddannelser (HF, HHX og HTX) samt erhvervsskoler (EUD og EUX) i både Region Hovedstaden og i Region Sjælland.
Indsatsen består af faglige møder for udpegede ressourcepersoner fra ungdomsuddannelserne. Center for Sundhed i Region Hovedstaden er ansvarlige for indsatsen, mens Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium er ansvarlige for at evaluere indsatsen. Regionen har i alt afsat 800.000 kr. til afvikling af møder, inspirationsmateriale til ungdomsuddannelserne og til evaluering af indsatsen. Indsatsen skrider planmæssigt frem og er nu blevet inddelt i to spor:
Spor 1 – Netværksmøder på gymnasier
Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Center for Sundhed i Region Hovedstaden, rektorer for hver af de gymnasiale uddannelser og tre kommuner. Styregruppen udpeger forud for hvert møde en arbejdsgruppe, som drøfter og beslutter mødernes form og indhold.
Møderne understøtter vidensdeling på tværs af gymnasier og fokuserer på handlingsanvisende redskaber og praksisnær viden. For eksempel blev der til første møde givet et nuanceret billede af unge, der henvender sig på regionens akutmodtagelser – herunder behandlingsforløb, dialog med unge og forældre samt brobygning til kommunale tilbud. Efter hvert møde besvarer deltagerne et spørgeskema, så styregruppen kan vurdere udbyttet og ønsker til næste møde. Spørgeskemaet fra første møde viste blandt andet, at over 80 % af deltagerne oplevede, at de fik konkrete redskaber og ideer til handling på eget gymnasie.
Der er indtil videre udpeget cirka 85 ressourcepersoner (primært rektorer, studievejledere og uddannelseschefer), som inviteres til netværksmøderne. Rekrutteringen af den udvidede målgruppe er fortsat i gang.
Første møde blev afholdt i september 2025 med deltagelse af STX-gymnasier (cirka 40 ressourcepersoner) fra Region Hovedstaden. Næste møde afholdes i april 2026 for alle i gymnasiemålgruppen. Herefter resterer tre møder frem til og med 2027.
Spor 2 – Uddannelsesmøder på erhvervsskoler
Erhvervsskoler får tilbudt en indsats, der svarer til gymnasiernes, men som er tilpasset elevgruppen og uddannelseskonteksten. Rekrutteringen af erhvervsskoler er netop sat i gang. Foreløbigt har U/NORD (fire fysiske erhvervsskoler i Nordsjælland) takket ja til at indgå i indsatsen og ønsker de faglige oplæg og handlingsanvisende redskaber integreret i skolernes uddannelsesmøder. Der arbejdes frem mod et uddannelsesmøde i efteråret 2026, hvor undervisere, studievejledere, virksomhedskonsulenter samt uddannelses- og lærerpladskoordinatorer som udgangspunkt inviteres med.
3) De unges møde med det regionale sundhedsvæsen
Det sidste fokusområde skal afdække, om hospitalerne har de tilstrækkelige værktøjer og nødvendige kvalifikationer til at møde og hjælpe unge, som har et forbrug af opioider, eller som indlægges akut på grund af for eksempel opioidforgiftning eller kramper som følge af indtag af opioidet tramadol. En af indsatserne er at afdække hospitalernes behov for en regional vejledning målrettet børn og unge. Vejledningen skulle imødekomme sundhedspersonalets udfordring med, at børn og unge ofte ikke er ærlige omkring deres forbrug, samt at de sjældent vurderer sig selv som værende stofafhængige. Der er i forvejen en generel regional vejledning om akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, som i skrivende stund er under revision.
Administrationen har i arbejdet med at afdække hospitalernes behov for en regional vejledning målrettet børn og unge rakt ud til regionens socialoverlæger og socialsygeplejersker, de sundhedsfaglige råd for henholdsvis præhospital og akutmodtagelse, anæstesiologi og pædiatri samt Herlev og Gentofte Hospital, som allerede har en indsats målrettet unge +18 år.
De mulige indsatser, som administrationen har identificeret, kan kategoriseres inden for følgende områder: Uddannelse til sundhedspersonale, informationsmateriale til patienter og pårørende, udlevering af opioidantidot, fokus på at styrke data og samarbejde med kommunerne. Flere af de foreslåede indsatser er skalerbare, ligesom nogle vil kræve, at der afsættes midler i budgetprocessen, hvis de skal gennemføres.
På baggrund af afdækningen af de nuværende indsatser, behov og udfordringer vurderer administrationen, at der bør nedsættes en regional arbejdsgruppe, som har til formål at afdække, kvalificere og understøtte implementering af indsatser, der forbedrer unge opioidbrugeres møde med det regionale sundhedsvæsen. Koncerndirektionen for Region Østdanmark vil ultimo april træffe beslutning om arbejdsgruppens nedsættelse.
Arbejdsgruppen skal inkludere repræsentanter fra børne- og ungeakutmodtagelser samt børneafdelinger i såvel Region Hovedstaden som Region Sjælland. Arbejdsgruppen bør desuden trække på erfaringerne fra Herlev og Gentofte Hospital, som siden januar 2025 har haft en indsats i voksenakutmodtagelsen målrettet patienter med opioidoverdosis, herunder udlevering af opioidantidot, samt på eventuelle relevante erfaringer i Region Sjælland. Afhængigt af udvælgelsen af mulige indsatser, vil arbejdsgruppen potentielt få behov for understøttelse af Center for HR og Uddannelse, Center for Sundhed og eventuelt Center for IT og Medicoteknologi (evt. de kommende tilsvarende koncernstabe i Region Østdanmark).
Ingen konsekvenser.
Administrationen planlægger at forelægge en endelig opfølgning på handleplanen for relevant(e) politisk(e) udvalg i foråret 2027, når data for 2026 foreligger. Opfølgningen forventes desuden at omfatte en status på Region Sjællands arbejde med en række initiativer på området samt et overblik over forbruget i den samlede Region Østdanmark.
26027350
Bilag 1: Status på regionens indsats vedr. nedbringelse af lægeordineret forbrug af opioider
Administrationen indstiller over for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget blev i august 2025 orienteret om status for etableringen af Region Hovedstadens mobile røntgenfunktion, som udspringer af budgetaftalen for 2025.
Herlev og Gentofte Hospital, Afdeling for Røntgen og Skanning, fik ansvaret for at etablere og drive ordningen, og startede op i oktober 2025 i planområde Midt. Hospitalet har evalueret de foreløbige erfaringer med ordningen, som udvalget orienteres om med denne sag.
Ordningen med mobil røntgen taler ind i sundhedsreformens intentioner om at have udgående funktioner til understøttelse af det nære sundhedsvæsen.
Mobil røntgen er for ældre og sårbare borgere, der er bosat på plejehjem. Det er et tilbud, hvor 1-2 radiografer fra Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital, kommer ud på plejehjem og andre botilbud med et mobilt røntgenapparatur for at udføre røntgenundersøgelser af beboere, der er demente, svækkede eller på anden vis kan blive påvirket af at være væk fra vante omgivelser.
Intentionen er, at der ved indledende lægefaglig vurdering af borgerens tilstand fra en praktiserende læge tilknyttet plejehjem/botilbud, kan foretages røntgenundersøgelse på plejehjem/botilbud som alternativ til, at borgeren skal på hospitalet for at få foretaget røntgenundersøgelse. Tilbuddet er et supplement til nuværende ordning, hvor borgeren som udgangspunkt altid indlægges/transporteres til et hospital.
Som udvalget blev orienteret om i august 2025, er mobil røntgen startet op med udkørsel til plejehjem, hvorefter hospitalet efter nogle måneders drift vil vurdere mulighederne for udvidelse.
Herlev og Gentofte Hospital, Afdeling for Røntgen og Skanning på Gentofte-matriklen tilbyder:
Foreløbige erfaringer og resultater
Siden starten af ordningen i uge 41/2025 til uge 12/2026 har mobil røntgen fordelt på 35 forskellige plejecentre og døgnpladser i planområde Midt undersøgt 124 patienter, hvor der har været 35 % positive fund (fx brud) og 65%, hvor der ikke er konstateret akutte behandlingskrævende fund. Antal undersøgelser ligger rimelig stabilt omkring 25 patienter pr måned.
Implementering af mobil røntgen ser med nuværende datagrundlag ud til at kunne være med til at styrke det nære sundhedsvæsen ved at skabe kvalitet for svækkede og sårbare plejehjemsbeboere samt reducere ressourceforbruget for personalet på plejehjemmene.
Antal af kørsler til Herlev og Gentofte Hospital, Akutmodtagelsen, kan reduceres med brug af mobil røntgen. Undersøgelse af 64 cases fra de første tre måneder med mobil røntgen viser på baggrund af journalgennemgang, at ni beboere ud af de 64 inkluderede er blevet kørt til Akutmodtagelsen, Herlev- og Gentofte Hospital med henblik på indlæggelse. 55 beboere har undgået unødigt besøg på hospitalet. Størstedelen af de undersøgte beboere havde enten demens eller mobilitetsproblem eller begge dele.
Herlev- og Gentofte Hospitals røntgenafdeling har gennemført en kvalitativ undersøgelse med interview af personale fordelt på ni af de besøgte plejehjem, som viser en generel høj tilfredshed med ordningen, der vurderes at give værdi for både beboere og personale på plejehjemmene.
Personalet oplever, at beboerne ikke påvirkes negativt ved undersøgelse med mobil røntgen. De udviser ikke mistrivsel, ændret adfærd eller udmattelse som kan være resultatet efter et besøg på hospitalet.
Brug af beroligende medicin ift. med undersøgelse har ikke været nødvendigt ligesom behov for medicin ifm. transport til hospitalet og eftervirkninger efter hospitalsbesøg har været undgået.
Mobil røntgen har en positiv effekt ift ressourceforbruget på plejehjemmene ved, at plejehjemmene:
Videre arbejde med udvikling af Mobil Røntgen
Ud fra de foreløbige erfaringer med mobil røntgen vurderer Herlev og Gentofte Hospital, at der er kapacitet til en udvidelse af ordningen. Indenfor de nuværende rammer, vurderer hospitalet, at det vil give mest værdi at udvide ordningen indenfor planområde Midt til også at omfatte bosteder under den Sociale virksomhed og kontroller efter behandling, som ikke kræver andet hospitalsbesøg end røntgenundersøgelse (f.eks. kontroller efter brud). Det kan også tænkes, at mobil røntgen kan bidrage i forbindelse med udkørende team fra hospital til plejehjem eller bosteder.
Den videre opfølgning på og drøftelse af ordningen sker i Sundhedsråd Københavns Omegn Nord og det faglige forum under sundhedsrådet med deltagelse af repræsentanter fra kommunerne og almen praksis. Den videre opfølgning og erfaringer med ordningen kan danne grundlag for vurdering af eventuel udbredelse af ordningen til yderligere sundhedsråd.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, tages orienteringen om Herlev- og Gentofte Hospitals foreløbige erfaringer med mobil røntgen til efterretning, og Herlev og Gentofte Hospital arbejder videre med udvikling og implementering af ordningen, som beskrevet i sagen.
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 0,9 mio. kr. i 2025 og 1,5 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til drift af mobil røntgen.
Udvidelsen af ordningen til bosteder under Den Sociale Virksomhed kræver dialog og kommunikation fra hospitalet til nye samarbejdspartnere. Desuden iværksætter hospitalet en genopfriskende kommunikationsindsats om ordningen til de alment praktiserende læger og kommuner.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 6. maj 2026.
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl
25020208
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 6. maj 2026.
Charlotte Hosbond/Ida Marie Lindskoug
Tomt indhold