Administrative bemærkninger om dilemmaer og løsninger ifm åbenhed om sundhedspersonaleMarianne Frederik har på vegne af Enhedslisten ønsket en drøftelse i forretningsudvalget af dilemmaer og løsninger i forhold til, at sundhedspersonalet ønsker mere anonymitet for at undgå risiko for chikane, trusler eller vold.
Forslag fra Enhedslisten:
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Drøftet, idet forretningsudvalget ønsker en sag forelagt, når resultaterne af de centrale initiativer, hvor regionerne repræsenteres af Danske Regioner, foreligger.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Motivation bag forslaget - Sundhedspersonalet ønsker tryghed
I flere artikler i medierne har sundhedspersonalet udtrykt ønske om at få fjernet deres efternavn på deres navneskilt og i data i sundhedsplatformen, der tilgår patienterne. Det ønskes for at undgå en risiko for at sundhedspersonalet chikaneres, trues eller bliver udsat for vold eller lignende af vrede borgere efter arbejde.
Kravet synes rimeligt, når det er kendt, at personalet har været chikaneret. Det er muligvis mest i psykiatrien, men det sker også andre steder i offentlige virksomheder.
Behov for politiske drøftelse af løsninger
Der kan tænkes mange mulige løsninger på mere anonymitet, og hvor det stadig er muligt for borgerne at komme i kontakt med eller klage over de ansatte, der har behandlet dem.
Af medierne fremgår alene eksempler på lokale løsninger, hvor hospitalsledelsen fx har imødekommet sundhedspersonalets ønsker om at fjerne efternavn på navneskilte, som eksempelvis på Aarhus Universitetshospital. Dette løser dog ikke problematikken i forhold til de nationale krav om, at sundhedspersonalets navn skal fremgå af journalen - det være sig på Sundhed.dk eller i Sundhedsplatformen, hvor informationen tilgår patienterne.
Der er altså tilsyneladende ikke fundet mere overordnede løsninger. Derfor mener Enhedslisten, at det bør drøftes politisk, hvordan der bedst muligt skabes tryghed for medarbejderne og samtidig sikres en åben dialog med borgerne.
Administrationens bemærkninger fremgår af bilag til forslaget.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019.
19000646
Administrative bemærkninger om dilemmaer og løsninger ifm åbenhed om sundhedspersonale
Revideret retningslinje vedrørende vold mobning og chikane januar 2019
Værd at vide om anklager mod ansatte Region Hovedstadens Psykiatri
Værd at vide om navneskilte Region Hovedstadens Psykiatri
Værd at vide om sociale medier Region Hovedstadens Psykiatri
Regionsrådet vedtog i august 2018 en plan for forbedringsaktiviteter i Sundhedsplatformen (SP). Det blev i den forbindelse aftalt, at administrationen afrapporterer på planen hvert kvartal. Første afrapportering var for 3. kvartal 2018.
Status på SP ved udgangen af 4. kvartal 2018 er opsummeret i et samlet, grafisk overblik med et dashboard over de vigtigste emner (bilag 1).
Nedenfor fremhæves de væsentligste opmærksomhedspunkter i rapportering for Sundhedsplatformen i 4. kvartal 2018. For detaljering henvises til "Rapportering på Sundhedsplatformen, december 2018" (bilag 2) og "Q&A for anvendte begreber i SP rapporteringen" (bilag 3).
Det skal overordnet bemærkes, at afrapporteringen i bilag 2 kun medtager december 2018, og at der er sket forbedringer i løbet af januar 2019, som dermed ikke er indeholdt i rapporten.
Der gives en status på arbejdet med forbedringer af medicineringsfunktionaliteten i SP. Der vedlægges oversigter over ”Leverede forbedringer på medicinområdet, januar 2018 til januar 2019” (bilag 4) og "Udvalgte, kommende forbedringer på medicin-området, februar til december 2019" (bilag 5).
Sagen indeholder endvidere et idékatalog fra Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier (bilag 6) som på mødet præsenteres af vicedirektør Peter Mandrup, Nordsjællands Hospital og en rapport samt slides fra Taskforce for Uddata (bilag 7 og 8) som på mødet præsenteres af centerdirektør Jannick Brennum, Rigshospitalet.
Endelig vedlægges et notat om Region Hovedstadens arbejde med patientdata (bilag 9).
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Vicedirektør Peter Mandrup, fra Nordsjællands Hospital, og Centerdirektør Jannick Brennum, fra Rigshospitalet, deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Rapportering på forbedring af Sundhedsplatformen
Rapporteringen på regionsrådets forbedringsplan for SP indeholder i alt 19 initiativer, som fremgår af 4.-kvartal-rapporteringens punkt 1.3 - 1.11, idet punkt 1.4 "Prioriterede SP-temaer" dækker over i alt 9 initiativer (bilag 2).
Samlet status ved udgangen af december 2018
Samlet set er status pr. 31. december 2018, at et enkelt initiativ er afsluttet, 10 ud af 19 initiativer rapporterer i grøn baseret på god fremdrift i forhold til planen. Seks initiativer rapporterer i gul og to i rød.
Ved 3.-kvartal-rapporteringen var status, at 14 ud af 19 initiativer rapporterede i grøn. Nedgangen i antallet af initiativer, der rapporterer i grøn, skyldes primært, at administrationen, på baggrund af anbefalingerne fra det nedsatte IT-ekspertråd, har valgt at prioritere og fokusere ressourcer til opgraderingen af SP2018 og LPR3. Dertil kommer, at den forestående opgradering tilsiger, at opsættelige initiativer og udrulninger udsættes til efter opgraderingen er gennemført for ikke unødigt at belaste hospitalerne og Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) yderligere. For nærmere beskrivelse af gule og røde initiativer se samlet status under 4.-kvartal-rapporteringens punkt 1 (bilag 2).
I november/december 2018 gennemførte regionen en spotmåling af brugernes oplevelse af SP. Målingen udgør et værdifuldt input til det igangværende arbejde med at forbedre SP. Regionsrådet blev orienteret om målingens resultater d. 12. december 2018. I vedlagte dashboard angives resultaterne - se punktet "SP SPOT-måling fra nov./dec. 2018" (bilag 1).
Rapporteringen indeholder endvidere status på følgende områder med uddybning af udvalgte delparametre, idet der henvises til rapporten for yderligere detaljering; fra rapporten:
Gennemførte og planlagte forbedringer af medicineringsfunktionaliteten fra januar 2018 frem til opgraderingen til SP2018 i februar 2019
Siden den 1. januar 2018 er der i alt gennemført 41 forbedringer af medicineringsfunktionaliteten. For en nærmere beskrivelse af de gennemførte forbedringer se præsentationen ”Leverede forbedringer på medicinområdet, januar 2018 til januar 2019” (Bilag 4). Det bemærkes, at der ikke blev gennemført forbedringer i december 2018, hvilket skyldes, at Epic ikke havde nogen leverancer af forbedringer, samt at Region Hovedstaden prioriterede egne kræfter til en taskforce, som fjernede en sagspukkel af indmeldinger af fejl på medicinområdet frem mod opgraderingen til SP2018.
Planlagte forbedringer af medicineringsfunktionaliteten fra og med opgraderingen til SP2018 i februar 2019
I forbindelse med opgraderingen til SP2018 den 2. februar 2019 vil der blive gennemført yderligere 14 forbedringer af medicineringsfunktionaliteten.
De forbedringer, der gennemføres ved opgraderingen til SP2018 indebærer blandt andet, at klinikere vil kunne orientere sig i journalhovedet om status for FMK-synkronisering og tilgå afstemningsbilledet (”side-side-visningen”) direkte herfra; overblikket over medicinafstemning ved indlæggelse og udskrivelse forbedres, pauseret medicin kan overføres til SP som fortsat pauseret, hvilket sparer lægen for en del klik; i ambulatoriet kan lægen oprette en ny ordination via en genvej nederst i billedet, uanset hvor lægen befinder sig i journalen, og flere af sygeplejerskens visninger i forbindelse med dispensering og administration af medicin forbedres, hvorved arbejdsgangene effektiviseres og patientsikkerheden øges.
Aktuelt er specifikation af 15 forbedringer, som leveres i løbet af 2019, igangsat eller fuldendt, og det er målsætningen, at der ved udgangen af 2019 vil være gennemført i alt 100 forbedringer til medicineringsfunktionaliteten i SP siden 1. januar 2018.
For en nærmere beskrivelse af udvalgte, planlagte forbedringer se præsentationen ”Udvalgte, kommende forbedringer på medicin-området februar til december 2019” (Bilag 5).
Den faglige prioritering af forbedringsbehov sker løbende, og nytilkomne, væsentlige forbedringsbehov kan derfor tage prioritet og medføre ændrede planer.
Som det fremgik af aktuel orientering til regionsrådet den 22. december 2018, vil regionsrådet i starten af februar 2019 i øvrigt modtage en samlet status over medicinsager fra efteråret 2018.
Graden af ajourføring af Fælles Medicinkort (FMK) ved udskrivning ligger for regionen på gennemsnitligt 84 pct., hvilket er langt over ajourføringsgraden inden implementeringen af SP, som lå på kun ca. 63 pct. Ajourføring af FMK i ambulant regi ligger gennemsnitligt på 69 pct.
SP2018 opgraderingen indeholder en række elementer, der forventes at bidrage positivt til anvendelsesgraden af FMK i ambulant regi.
I vedlagte dashboard ses en oversigt over SP-anvendelse gennem de seneste fire kvartaler - se punktet "SP Anvendelse" (bilag 1).
Det vigtigste udviklingstiltag er opgraderingen af SP til LPR3 og 2018-versionen. Implementeringen følger planen og rapporterer i grøn. Den 22. januar 2019 var alle væsentlige fejl i SP2018 blevet løst. Der foretages test, fejlrettes og gentestes yderligere helt frem til opgraderingen implementeres ved ”go-live” d. 2. februar 2019.
SP-support
Sager om fejl og anmodninger, som brugere indberetter til CIMT håndteres af Servicedesk-funktionen først. Hver gang en sag modtages af et team i Servicedesk vurderes sagens prioritet ud fra, hvor mange brugere er berørte, kan sagen udvikle sig og evt. påvirkning af patientsikkerheden. Dette betyder, at hvis sagen ikke løses umiddelbart i Servicedesk, bliver sagens prioritet vurderet flere gange - det vil sige hver gang sagen flyttes til et nyt team. Derved sikres, at påvirkningen af patientsikkerheden vurderes mere end en gang. Sagerne indplaceres på et af tre supportniveauer fra niveau 1 til niveau 3, hvor supportniveau 1 er de mindst komplekse sager, og supportniveau 3 er de mest komplekse. Opdelingen i niveauer svarer til bredt anerkendte procedurer indenfor IT-support.
Sager som løses i Servicedesk (supportniveau 1) er ofte mindre komplicerede og håndteres typisk direkte af Servicedesk ved telefonisk henvendelse fra brugeren, det er sager til hvilke der findes en veldefineret løsning.
Eksempel på servicedesk sag:
Sager som Servicedesk ikke kan løse sendes videre til driftsvagten (dispatcherne), som vurderer sagens prioritet og sender sagen videre til det team, som skal løse sagen.
Hvis sagen drejer sig om anvendelsessupport, sendes sagen til SP-anvendelse (supportniveau 2).
Eksempel på SP-anvendelse support:
Hvis driftvagten vurderer, at sagen drejer sig om en systemfejl i SP eller bestillinger til SP sender driftsvagt sagen til relevant team bestående af SP-specialister (supportniveau 3). Sager på supportniveau 3 er de sager, der kræver SP-specialistviden. Det kan eksempelvis dreje sig om sager, der kræver ændringer i SP i form af rettelse af en systemfejl eller bestilling af en ”hyldevare”. Hyldevarer er en ændring som ikke kræver nyudvikling, men som kræver at der bygges en mindre ændring i systemet.
Eksempel på bestilling til ændring i SP:
Eksempel på systemfejl:
Hvis dispatcherne giver en sag prioritet ”høj” eller ”kritisk” vil dispatcherne/driftsvagten tage kontakt til det rette niveau 3 applikationsteam, for at advisere om, at der er en sag med høj prioritet. I alle applikationsteams er der medarbejdere med klinisk erfaring og kendskab til arbejdet med utilsigtede hændelser og patientsikkerhed.
I forbindelse med sagsbehandlingen tager applikationsteamet kontakt til en SP-Risikomanager, når de har behov for sparring om patientsikkerhed. SP-Risikomanagere er således en vigtig og integreret del af den daglige drift.
For at sikre sporbarhed markeres en sag i sagshåndteringssystemet, hvis der samtidigt er konstateret en utilsigtet hændelse (UTH). Ved UTH’er af mere alvorlig karakter tager den lokale Risikomanager på hospitalet kontakt til SP-Risikomanager enten telefonisk eller per mail. I forbindelse med SP2018/LPR3 overgangen er der aftalt, at de lokale risikomanagere kontakter de regionale patientsikkerhedsorganisationer, der kontakter SP-Risikomanager. De vurderer så sagen i samarbejde med det enkelte applikationsteam.
Vurderingen af patientsikkerhedsrisikoen baseres på en afvejning af alvorlighed (den kliniske betydning af fejlen) og omfang (hvilke og hvor mange patienter kan fejlen berøre), samt klinikernes mulighed for at opdage en evt. fejl.
Sager på supportniveau 1 og 2 løses af hhv. Region Sjælland og Region Hovedstaden i den respektive region. Region Hovedstaden løser alle applikationssager på supportniveau 3 – også sager, der er oprettet af brugere i Region Sjælland.
Der er en overordnet tendens til, at der løses flere sager, end der oprettes på supportniveau 1 og 2. I 4. kvartal blev der på supportniveau 3 løst lidt færre sager, end der blev oprettet, blandt andet grundet fokus på LPR3 og SP2018-opgraderingen.
På udvalgte områder er der øget fokus på oprydning i backlog (efterslæb af sager). Det drejer sig bl.a. om medicinsager. Der er den 26. november 2018 nedsat en taskforce med henblik på at nedbringe antallet af åbne sager på medicinområdet med fokus på "gamle" sager i prioriteret rækkefølge. Målet er at nedbringe antallet af incidents åbnet før 26. november fra 248 til 10, hvoraf ingen er mere end 2 måneder gamle, senest ved udgangen af januar 2019. For at nå dette er der dels sket en omfordeling af eksisterende ressourcer og dels tilvejebragt yderligere, midlertidige ressourcer. Status ultimo 2018 er, at denne backlog er reduceret fra 248 til 143 sager.
SP-uddannelse af nyansatte
Det estimeres, at der i 4. kvartal 2018 blev ansat 360 medarbejdere i Region Hovedstaden, der ikke havde forudgående kendskab til Sundhedsplatformen. Nyansatte uden forudgående kendskab til SP undervises på regionens introduktionsuddannelse for SP. Datagrundlaget for antallet af tilmeldte til introduktionsuddannelsen er mangelfuldt, men forventes kvalificeret med virkning fra februar 2019. Tilfredshedsmålinger blandt nyansatte, der har gennemført regionens introduktionsuddannelse for SP, viser imidlertid at mere end tre fjerdedele af dem vurderer, at det faglige niveau er passende, 16 pct. vurderer at niveauet er for lavt, og 7 pct. vurderer, at niveauet er for højt.
I vedlagte dashboard ses en samlet oversigt over udviklingen af både projekter og temaer gennem de seneste fire kvartaler - se punktet "SP projekter og temaer" (bilag 1).
Opmærksomheden henledes endeligt på følgende positive udvikling:
Forberedende analyse til samlet projekt om kliniske databaser er gennemført. Videre analyseaktiviteter fortsætter i et nyt projekt om kliniske kvalitetsdatabaser.
Endvidere har Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier samt Taskforce for Uddata afsluttet deres arbejde. Rapporteringer fra begge taskforces er vedlagt (bilag 6-8).
Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier:
Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier blev nedsat i august 2018. Tværgående Vicedirektørforum (VDF) har i januar 2019 afsluttet taskforcen og har overgivet leverancen til hospitalerne, som nu har ansvar for at inddrage erfaringerne i hospitalernes daglige arbejde.
18 ambulatorier på tværs af de to regioner har bidraget til vedlagte idekatalog ’Bedre Hverdag’, med eksempler på implementeringer, der er lykkedes med at frigive tid hos lægerne, øge patient- og/eller medarbejdertilfredshed, reducere ventetid gennem øget produktion, sikre bedre kvalitet i arbejdsgange – eller en kombination af flere af disse målsætninger (bilag 6).
Det har de gjort ved at definere arbejdsgange og roller i In Basket, ved lokal tilpasning af SP, fx SmartSets, og SmartPhrases, ved at fokusere på patientflow i form af tilpasset samarbejde mellem personalegrupper og i et enkelt eksempel at anvende AutoHotKey til at reducere antallet af indtastninger i modtagelsen af patienter.
Fælles for implementeringerne gælder, at den lokale ledelse har taget ansvar for at skabe bedre arbejdsgange ved at prioritere tid og ressourcer til arbejdet, at være tilstedeværende i både udvikling og opfølgning og endelig ved vedholdende at holde fokus på det lokalt definerede mål.
Taskforcens projektgruppe blev sammensat af medarbejdere fra hospitaler og sygehuse, af proceskonsulenter og medarbejdere med indsigt i SP.
Det tværfaglige samarbejde har været succesfuldt, og gennemgående er der tilfredshed med det brede samarbejde.
Taskforcens tidshorisont gjorde, at der blev udsendt opfordring til at indmelde eksempler primo september 2018 gennem de to regioners IK-netværk (netværk for implementeringskoordinatorer) og via intranettet.
Der er en klar opfattelse blandt taskforcens projektdeltagere, at det havde været muligt at modtage endnu flere eksempler, hvis der havde været tid til at være mere opsøgende på afdelinger og i ambulatorier.
Der gives en tilbagemelding til VDF i juni 2019 om hospitalernes arbejde med taskforcens anbefalinger.
Taskforce for Uddata
Forretningsudvalget besluttede på møde den 28. juni 2018 at nedsætte en taskforce, der kan finde en løsning på, hvordan der kan trækkes validerede data ud fra Sundhedsplatformen til brug for klinikere, forskning og udvikling, samt at sikre integration til de nationale kliniske databaser. Regionsrådet godkendte initiativ for nedsættelsen af taskforce for uddata på møde den 21. august 2018.
Taskforce for SP-Uddata er efterfølgende nedsat med repræsentanter fra Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Taskforcen har holdt tre møder. Der har på møderne været fokus på at finde løsninger, der kan forbedre klinikernes daglige brug af SP samt løsninger for forskeres adgang til data. Resultatet af taskforcens arbejde fremgår af rapporten: ”Taskforce SP-Uddata”. Rapporten er vedlagt (bilag 7).
Taskforcen har lagt vægt på i første omgang at finde løsninger på de mest presserende udfordringer og samtidig komme med forslag til en mere langsigtet datastrategi.
I rapporten fremgår blandt andet, hvad der vurderes muligt i forhold til uddata fra SP, hvad klinikere og forskere har brug for, samt hvad der vurderes lovligt.
Der gives i rapporten en række juridiske og tekniske anbefalinger, bl.a. ift. den rollematrix der regulerer adgangen til SP (oversigt over hvilke rettigheder i SP, som gives de enkelte stillingskategorier), eksport af data fra SP, integrationer med andre databaser samt prioritering af nye løsninger.
SP består af flere databaser. Det er taskforcens anbefaling, at det første skridt skal være at give mulighed for at trække data fra databasen Caboodle. Det vurderes, at dette kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som klinikerne møder i deres hverdag. Løsning af denne opgave kræver en opnormering af rapporteringsteamet.
Adgang til Caboodle løser ikke alle de udfordringer, som forskerne beskriver. Det er derfor taskforcens anbefaling, at der fortsat samarbejdes tæt med Datacenter Øst om at finde løsninger. Datacenter Øst er en del af samarbejdet mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet om østdansk infrastruktur for personlig medicin.
Adgangen til SP er reguleret ud fra en række juridiske vurderinger, der ligger til grund for den nuværende rollematrix. Det er taskforcens anbefaling, at dette grundlag gennemgås og vurderes på ny, med fokus på om adgangene kan justeres.
Administrationen foreslår, at det videre arbejde med SP-uddata integreres i SP-governance-organisationen og dennes samlede arbejde. Rapporten har været drøftet i VDF, der vil arbejde videre med anbefalingerne.
Der lægges i det videre arbejde vægt på at prioritere arbejdet med adgang til Caboodle, samarbejdet med Datacenter Øst samt et eftersyn af det juridiske fundament.
De samlede ressourcemæssige konsekvenser af taskforcens arbejde er ikke opgjort. Der arbejdes videre med at opgøre dette med henblik på, at det kan indgå i drøftelsen af disponering af ledigt råderum i 2019. Alternativt at drøftelsen sker som led i budgetprocessen 2020.
Vedlagt findes et kort statusnotat om regionens arbejde med patientdata (bilag 9).
En tiltrædelse af indstillingen indebærer at afrapportering tages til efterretning.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 29. januar 2019 og regionsrådet d. 5. februar 2019.
Svend Hartling/Pia Kopke
18064624
Bilag 2 - Rapportering på Sundhedsplatformen, december 2018
Bilag 3 - QA for anvendte begreber i SP-rapporteringen
Bilag 4 - Leverede forbedringer på medicineringsområdet januar 2018 - januar 2019
Bilag 5 - Udvalgte, kommende forbedringer på medicin-området, februar til december 2019
Bilag 6 - Idekatalog - Taskforce for Arbejdsgange og Ambulatorier
Bilag 7 - Rapport - Taskforce Uddata
Bilag 9 - Hvordan arbejder Region Hovedstaden med patientdata
Bilag 10 - Præsentation taskforce for ambulatorier og arbejdsgange_ FU 290119, Peter Mandrup
Bilag 8 - Præsentation taskforce uddata_FUmødet 290119, Jannick Brennum
Den 1. januar 2019 er ny lov om erhvervsfremme trådt i kraft. Den nye lov bevirker, at opgaver med erhvervsfremme og turisme flyttes fra regionerne og overtages af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, staten og kommunerne. Det betyder, at regionerne afskæres ved lov fra 'egen erhvervsfremmeindsats', og at vækstforum som institution nedlægges, mens hovedparten af opgaverne samt administration af EU's strukturfondsmidler overgår til staten.
Som konsekvens af regionernes ændrede opgaveportefølje forelægges med denne sag forslag til konkrete ændringer i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden til godkendelse.
Sager om ændring af styrelsesvedtægt skal efter loven behandles 2 gange i regionsrådet med mindst 6 dages mellemrum.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
a) godkende at det nye udvalg benævnes Udvalg for forskning, innovation og uddannelse,
b) at kompetenceudvikling og efteruddannelse overgår fra forretningsudvalget til Udvalg for forskning , innovation og uddannelse, og
c) at udvalgets politikudviklende opgavefokus godkendes.
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som følge af ny lov om erhvervsfremme er det primært opgaveporteføljen for Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget, som ændres.
Konkret foreslås det, at udvalget ændrer navn til Udvalg for forskning, innovation og uddannelse.
Udvalget skal i medfør af de foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten sætte retning og mål for det regionale udviklingsområde for at fremtidssikre en metropol i international konkurrence med god livskvalitet for regionens borgere. Dette arbejde tager afsæt i en strategi for den regionale udvikling i regionen, hvor udvalget i det politikudviklende arbejde har et bredt blik på forskning, innovation og uddannelse.
Sammenlignet med det tidligere Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalg ændres opgaveporteføljen således, at erhvervsfremme og turisme bortfalder, mens det foreslås, at porteføljen på uddannelsområdet udvides til også at omfatte kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse i regionens egen koncern. Sidstnævnte vil således være et ressortområde, der overgår fra forretningsudvalget til nyt udvalg for forskning, innovation og uddannelse. Dette foreslås for bl.a. at styrke koblingen på uddannelsesområdet i regionens geografi og egen koncern samt styrke det politikforberedende arbejde på området for kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Styrelsesvedtægt med forslag til ændringer er vedlagt som bilag 1 og 2, der viser ændringerne både med og uden synlige rettelser.
Til orientering vil regionsrådet senere på året få forelagt et forslag til en nyformuleret Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes ændringerne i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (bilag 1 og 2), herunder at det nye udvalg benævnes udvalg for forskning, innovation og uddannelse, kompetenceudvikling og efteruddannelse overgår fra forretningsudvalget til nyt udvalg for forskning, innovation og uddannelse og beskrivelsen af udvalgets politikudviklende opgavefokus godkendes.
Såfremt de foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten godkendes af regionsrådet, vil den nødvendige delegation af kompetencer til varetagelse af driften af de nye myndighedsområder blive forelagt regionsrådet til godkendelse i en sag, der forelægges regionsrådet på det møde, hvor ændringerne af styrelsesvedtægten i givet fald forelægges til endelig godkendelse.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019, regionsrådet den 5. februar 2019 og den 12. marts 2019.
Svend Særkjær / Diana Arsovic Nielsen
14002193
Udkast til ny styrelsesvedtægt med track changes
Udkast til ny styrelsesvedtægt uden track changes
Regionsrådet besluttede på sit møde den 18. december 2018 at fremme et forslag fra regionsrådsmedlem Karin Friis Bach (B) om ændrede betingelser for medlemskab af SP-Dialogforum, herunder i givet fald tilladelse til at gennemføre en intern rokade imellem Det Radikale Venstres ordinære medlem af og samme partis suppleant i SP-Dialogforum, til behandling i forretningsudvalget.
Det er administrationens vurdering, at regionsrådet ønsker sagen forelagt med en erklæring fra forretningsudvalget om sagen, da regionsrådet har nedsat SP-Dialogforum under forretningsudvalget.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Karin Friis Bach (B) fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 1):
"Regionsrådsmedlem Karin Friis Bach foreslår administrationens indstillingspunkter 1-3 erstattet med følgende:
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), F (1), O (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 13.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, hvorved den oprindelige indstilling bortfaldt.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på sit møde den 19. december 2017 at nedsætte det særlige udvalg SP-Dialogforum under forretningsudvalget med repræsentation fra samtlige regionsrådets partier.
Det fremgår om repræsentation af regionsrådets partier i SP-Dialogforum af sagen fra regionsrådets møde den 17. december 2017, at hvert parti indstiller enten en gruppeformand eller et medlem af forretningsudvalget til udpegning som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Hvert parti indstiller herudover en kandidat fra partiet til udpegning som suppleant.
Regionsrådsmedlem Karin Friis Bach har foreslået, at betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum ændres, således at medlemskab af SP-Dialogforum alene forudsætter medlemskab af regionsrådet.
Såfremt regionsrådet kan godkende den foreslåede ændring af betingelserne for ordinært medlemskab af SP-Dialogforum, ønsker regionsrådsmedlem Karin Friis Bach (B) og regionsrådsmedlem Anette Randløv (B) at foretage en intern rokade, således at Anette Randløv overtager Karin Friis Bachs post som ordinært medlem af SP-Dialogforum. Karin Friis Bach overtager i givet fald Anette Randløvs post som suppleant i SP-Dialogforum.
En tiltrædelse af indstillingen i sagen har ikke konsekvenser udover de i sagen anførte.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover det i sagen anførte.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Udpegning af et nyt ordinært medlem af SP-Dialogforum vil fremgå af hvervsoversigten på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019 og regionsrådet den 5. februar 2019.
Marie Kruse / Frits Ripperger
17040392
Ændringsforslag stillet af regionsrådsmedlem Karin Friis Bach til FU-møde 29.01.19.
Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden, som er vedtaget af regionsrådet den 30. januar 2018, fastlægger, at Region Hovedstaden styres efter den såkaldte Skanderborgmodel.
Forvaltningen af regionens anliggender varetages således som udgangspunkt af regionsrådet, mens et antal stående udvalg - og også forretningsudvalget - bl.a. skal varetage politikudviklende og politikopfølgende funktioner på særlige myndighedsområder, som er fastlagt af regionsrådet i styrelsesvedtægten.
Som følge heraf anbefales det, at regionsrådet til forretningsudvalget og de stående udvalg foretager delegation af den nødvendige kompetence til udvalgenes varetagelse af den umiddelbare forvaltning på udvalgenes respektive myndighedsområder.
Det anbefales i samme forbindelse, at regionsrådet også delegerer kompetence til administrationen i det omfang, det er nødvendigt for, at administrationen kan varetage den løbende sædvanlige drift af regionens hospitaler, virksomheder og øvrige administration.
Med sagen forelægges regionsrådet endvidere et notat til godkendelse: Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden (bilag 1).
Med kompetencefordelingsplanen gives der i skemaform - og struktureret efter emneområder - en samlet oversigt over alle de kompetencer, herunder særlige kompetencer, som regionsrådet allerede har delegeret - eller med nærværende sag anmodes om at delegere - til hhv. forretningsudvalget, de stående udvalg, de særlige udvalg og administrationen, herunder hospitaler og virksomheder.
Kompetencefordelingsplanen er tænkt som en dynamisk oversigt, som kan revideres administrativt efter behov - og som forelægges regionsrådet til godkendelse mindst én gang i hver valgperiode.
Delegationen af kompetence til udvalg og administration kan ske ved tiltrædelse af indstillingen i nærværende sag, hvorved både delegationerne angivet i selve mødesagen og i kompetencefordelingsplanen godkendes.
Evt. godkendelse af kompetencer, der allerede på et tidligere tidspunkt er delegeret til udvalgene og administrationen, kan i denne sammenhæng betragtes som en opdatering af delegationerne.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Ikke anbefalet, idet forretningsudvalget ønsker at drøfte sagen igen på baggrund af en revideret sagsfremstilling.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
INDLEDNING
Forretningsudvalget og de stående udvalg skal varetage politikudviklende og politikopfølgende funktioner på særlige myndighedsområder, som er fastlagt af regionsrådet i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden af 30. januar 2018.
Regionsrådet har herudover i styrelsesvedtægten truffet beslutning om, at forretningsudvalget skal fastsætte regler vedr. hhv. budget- og bevillingskontrol og forsikring af regionens værdier samt føre tilsyn med bl.a. forvaltningen af regionens kasser og regnskabsføring.
Der skal derfor ske delegation fra regionsrådet til forretningsudvalget og de stående udvalg af kompetence til at formulere politiske anbefalinger. Hertil kommer, at der til de stående udvalg i givet fald må delegeres kompetence til at indhente oplysninger mv. fra administrationen. Adgangen til at indhente oplysninger mv. fra administrationen tilkommer formelt set forretningsudvalget i egenskab af personaleudvalg, og dette udvalg har derfor ikke en specifik delegation af kompetence hertil nødig.
Forretningsudvalget skal herudover tildeles kompetence til at fastsætte de i styrelsesvedtægten angivne regler og føre det i styrelsesvedtægten anførte tilsyn.
For forretningsudvalgets vedkommende drejer det sig om delegation af kompetence udover den direkte af lovgivningen følgende kompetence til at udøve koordinerende funktioner m.h.t. de økonomiske og almindelige administrative forhold på samtlige regionens administrationsområder, til at forestå regionens planlægning og til at varetage den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører regionens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold.
Regionsrådet kan herudover delegere særlige kompetencer til regionens udvalg. Sådanne kompetencer vil fremgå af kompetencefordelingsplanen.
Da kompetencen til forvaltningen af regionens anliggender ligger hos regionsrådet, nødvendiggør praktiske hensyn endvidere, at der træffes beslutning om delegation af kompetence til at varetage den løbende sædvanlige drift til det administrative niveau, herunder hospitals-, virksomheds- og centerledelser.
Beslutninger om delegation af kompetence fra regionsrådet til regionsrådets udvalg eller administration må ikke optages i styrelsesvedtægten, da dette ville begrænse regionsrådets mulighed for at foretage ændringer i delegationerne. Administrationen anbefaler derfor, at den nødvendige delegation fra regionsrådet sker ved nærværende sag.
Det bemærkes, at begrebet "delegation af kompetence" i nærværende sag i overensstemmelse med sædvanlig praksis i Region Hovedstaden er anvendt i en bred betydning, der også omfatter aktiviteter, som ikke indebærer beslutningskompetence.
Det bemærkes endelig, at videredelegation af kompetence kan ske, hvor dette ikke må antages at stride imod den primære delegation.
OVERSIGT OVER KOMPETENCEFORDELINGEN I REGION HOVEDSTADEN
Regionsrådets fastlæggelse i styrelsesvedtægten af Skanderborgmodellen som styringsmodel for Region Hovedstaden indebærer følgende kompetencefordeling imellem regionsråd, forretningsudvalg, stående udvalg, særlige udvalg og regionens administration, herunder hospitaler og virksomheder:
Regionsrådet
Regionsrådet er regionens øverste myndighed. Regionsrådet har det overordnede ansvar for hele den regionale virksomhed, og beslutninger, der træffes af regionsrådets formand, regionens udvalg eller regionens administration, træffes på regionsrådets vegne.
Regionsrådets stilling som regionens øverste organ indebærer endvidere, at regionsrådet er øverste ansvarlige for regionens administration, ligesom regionsrådet har ansvaret for regionens økonomiske forvaltning, herunder for vedtagelse af årsbudgettet samt meddelelse af bevillinger.
Regionsrådet har med styrelsesvedtægten truffet beslutning om, at Region Hovedstaden styres efter Skanderborgmodellen. Regionsrådet har således med styrelsesvedtægten fastlagt et antal myndighedsområder, på hvilke forretningsudvalget og de stående udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning. Hertil kommer, at regionsrådet har tillagt forretningsudvalget en specifik kompetence til at fastsætte regler og føre tilsyn på særlige myndighedsområder fastlagt i styrelsesvedtægten.
Regionsrådets beslutning om styreform er bindende for den resterende del af valgperioden.
Forretningsudvalget
A. Forretningsudvalget varetager i medfør af regionslovens § 36 b de opgaver, som efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, samt de opgaver, som efter regionslovens § 18 og § 23, stk. 1 og 2, er tillagt forretningsudvalget:
B. Delegation af kompetence fra regionsrådet til forretningsudvalget:
Forretningsudvalget varetager politikudviklende og politikopfølgende opgaver på de myndighedsområder i regionen, der ikke er tillagt de stående udvalg eller et særligt udvalg.
Det fremgår mere specifikt af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget har politikudviklende og politikopfølgende funktioner fsva. følgende:
Forretningsudvalget har kompetence til at udarbejde anbefalinger af politikker, planer og strategier på de pågældende myndighedsområder til forelæggelse for regionsrådet samt kompetence til at fremsætte anbefalinger af konkrete ændringer i konkret eksisterende politikker, planer og strategier.
Forretningsudvalgets kompetence til at indhente oplysninger fra regionens administration følger af udvalgets status som personaleudvalg.
Forretningsudvalget har, jf. styrelsesvedtægten, endvidere kompetence til at fastsætte regler om indberetninger fra regionens administration mhp. udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol og om, i hvilket omfang regionens værdier skal forsikres.
Forretningsudvalget har, jf. styrelsesvedtægten, herudover kompetence til at føre tilsyn med, at forvaltningen af regionens kasser er forsvarlig, at regionens arkivalier opbevares på betryggende måde og endelig til at føre tilsyn med løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomster med.
De stående udvalg
Regionsrådet har med styrelsesvedtægten af 30. januar 2018 nedsat 6 stående udvalg, som i forbindelse med varetagelsen af den politikudviklende og politikopfølgende funktion på deres respektive myndighedsområder har kompetence til følgende:
De særlige udvalg
Regionsrådet har nedsat 13 særlige udvalg - heraf 8 følgegrupper for kvalitetsfondsbyggerier - hvis arbejdsområder og kompetencer er fastsat af regionsrådet ved nedsættelsen.
De særlige udvalgs opgaver og kompetencer fremgår af Kompetencefordelingsplanen for Region Hovedstaden.
Administrationen, herunder hospitaler, virksomheder
Regionsrådet har som øverste myndighed af praktiske hensyn behov for at delegere kompetence til administrationens varetagelse af den løbende sædvanlige drift.
Regionsrådet delegerer således til administrationen, herunder ledelsen af det enkelte hospital, den enkelte virksomhed eller enhed m.v., kompetence til at træffe beslutninger inden for budgettets rammer og inden for de godkendte bevillingsniveauer vedr. den løbende sædvanlige drift af regionens hospitaler, virksomheder og øvrige administration i overensstemmelse med såvel de politikker og retningslinjer, der er fastlagt af regionsrådet og forretningsudvalget, som i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af årets budget.
Administrationen bemyndiges specifikt til på egen hånd at kunne indgå udenretlige forlig i det omfang, et givet forlig kan anses for omfattet af en relevant bevilling.
Regionsrådet ønsker dog, hvor administrationen skønner sig berettiget til at indgå forlig på egen hånd i sager med særlig politisk eller anden bevågenhed, så vidt muligt at blive orienteret om det påtænkte forlig inden selve indgåelsen af forliget. Orienteringen gives som udgangspunkt i en formandsmeddelelse til forretningsudvalget.
Administrationen skal forelægge regionsrådet konkrete indstillinger til indgåelse af udenretlige forlig til godkendelse i tilfælde, hvor det påtænkte forligsbeløb overstiger den relevante bevilling.
Kompetencefordelingsplan
Regionsrådet forelægges med nærværende sag vedhæftede Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden (bilag 1), med hvilken der struktureret efter emneområder gives en samlet oversigt i skemaform over såvel de kompetencer, som er beskrevet i sagsfremstillingen i nærværende sag, som specifikke kompetencer, der alene fremgår af kompetenceplanen.
Med en godkendelse af kompetenceplanen hhv. opdaterer eller godkender regionsrådet de i kompetenceplanen registrerede delegationer af kompetencer til hhv. forretningsudvalget, de stående udvalg, de særlige udvalg og administrationen, herunder hospitaler og virksomheder.
Administrationen anbefaler, at regionsrådet godkender den nu forelagte kompetencefordelingsplan - med de i kompetenceplanen registrerede delegationer af kompetencer.
Administrationen anbefaler i givet fald endvidere, at regionsrådet tiltræder, at kompetencefordelingsplanen fremover revideres administrativt efter behov - og forelægges regionsrådet til godkendelse mindst én gang i hver valgperiode.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil de aktuelt meddelte delegationer af kompetence efterfølgende kunne ses i en sammenhængende og overskuelig form i Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici udover det i sagen anførte.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden blive lagt på regionens internet, herunder Politikerportalen, således at regionens politikere og administration her vil kunne søge oplysninger om, hvem en given kompetence er delegeret til.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019 og regionsrådet den 5. februar 2019.
Marie Kruse / Frits Ripperger
18049245
Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden v. 8
Af styrelsesvedtægten fremgår det, at overholdelse af udredningsretten ligger inden for sundhedsudvalgets ansvarsområde. Derudover er det et driftsmål, som både sundhedsudvalget og forretningsudvalget har valgt at have ekstra fokus på.
Rigsrevisionen har i foråret 2018 undersøgt, om regionerne følger lovgivningen, når patienter udredes, og om regionernes information og vejledning bidrager til, at patienter udredes hurtigst muligt. Undersøgelsen blev offentliggjort den 14. november 2018. Undersøgelsen er gennemført i alle fem regioner, og der er i alle regioner udtaget stikprøver fra hjerteafdelinger, børne- og ungdomspsykiatrien samt fra ortopædkirurgien. Regionsrådet blev orienteret om undersøgelsen ved offentliggørelsen.
Der lægges i denne sag op til en drøftelse af undersøgelsen og udvalgets ønsker til det videre forløb. Som baggrund for drøftelsen er der vedlagt Rigsrevisionens undersøgelse. I efterfølgende sag forelægges regionsrådets udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om udredning til godkendelse.
Sundhedsudvalget indstiller til forretningsudvalget:
Sundhedsudvalgets behandling den 28. november 2018:
Drøftet.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson Vibholt (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i punktets behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:
Sagen blev udsat.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Drøftet.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Retten til hurtig udredning betyder, at patienter har ret til færdigudredning inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Region Hovedstaden har stort fokus på at forbedre registrering og overholdelse af udredningsretten, og siden efteråret 2017 har regionens task force for udredningsret koordineret og igangsat initiativer for at forbedre overholdelsen af udredningsretten. Overholdelse af udredningsretten følges bl.a. i driftsmålene og personalet understøttes med undervisning og vejledning på hospitalerne.
Til sundhedsudvalgets behandling af sagen deltog Kristian Antonsen, vicedirektør for Bispebjerg Hospital og medlem af regionens task force for udredningsret, og Ida Gustafsson, ledende overlæge på hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital, deltage med et kort oplæg om indsatsen på hospitalerne og den kompleksitet, der er, når udredningsretten skal oversættes til den kliniske praksis. Hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital er en af de afdelinger, der har indgået i Rigsrevisionens undersøgelse.
Rigsrevisionens undersøgelse
Rigsrevisionens undersøgelse skaber et mere tydeligt billede af, hvordan patientrettighederne bliver administreret i regionerne og påpeger en række udfordringer med implementering af lovgivningen. Region Hovedstaden arbejder sammen med de andre regioner på at imødekomme den kritik, Rigsrevisionen har. Hovedpointerne fra undersøgelsen er opridset nedenfor.
Ensrettet fortolkning af rettigheder i regionerne
Når man er udredningspatient har man ret til at blive hurtigt udredt og til at vælge et privat tilbud, hvis regionen ikke kan udrede rettidigt. For at patienterne får samme rettigheder i hele landet er det vigtigt, hvem der defineres som udredningspatienter.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er forskel på, hvem regionerne definerer som udredningspatienter. Det er særligt tilfældet i de medicinske specialer (fx kardiologi) og i psykiatrien, hvor udredning og behandling ofte overlapper hinanden. Det betyder, at nogle patienter ikke har fået et tilbud om hurtigere udredning et andet sted, som loven kræver.
Information til patienter
Ministeriet har udformet detaljerede krav til regionernes information af patienter. Rigsrevisionen fremhæver, at regionernes information generelt lever op til kravene. Dog er der forbedringsmuligheder i forhold til opdatering af ventetider på mitsygehusvalg.dk. Rigsrevisionen bemærker desuden, at Region Hovedstaden ikke oplyser et navngivent alternativ tilbud, hvis regionen ikke kan udrede hurtigt nok, men at patienten i stedet skal ringe til Rådgivning for Sygehusvalg for at få oplysninger om mulighed for hurtigere udredning på andre hospitaler.
Sundheds- og ældreministeriets vejledning
Rigsrevisionen vurderer, at der er behov for, at Sundheds- og Ældreministeriet giver mere vejledning til regionerne, for at udredningsretten kan blive implementeret ensrettet i hele landet. Det er ikke tilstrækkeligt, at regionerne kan få afklaret enkeltstående fortolkningsproblemer hos ministeriet. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet og regionerne sammen tilrettelægger den fortsatte implementering.
Initiativer i forhold til Rigsrevisionens opmærksomhedsfelter
Ensrettet fortolkning af rettigheder i regionerne
Overholdelse og registrering af udredningsretten er et højt prioriteret område. Læger, sygeplejersker og sekretærer i Region Hovedstaden bruger mange ressourcer på at registrere udredningsret.
For at imødekomme Rigsrevisionens kritik er Region Hovedstaden gået sammen med de andre regioner om at sikre, at der på tværs af regioner er ens fortolkning af bl.a., hvem der er udredningspatienter og hvornår man er færdig med sin udredning. Region Hovedstadens vejledning vil blive tilrettet ud fra den fælles regionale fortolkning.
Region Hovedstadens vejledning lægger sig tæt op ad de nationale retningslinjer, der beskriver, at en patient er færdigudredt, når det konkrete behandlingsbehov er afdækket. Regionens Task force for udredningsret arbejder på at få dette implementeret i praksis inden for alle specialer. Men udredningsretten er kompleks at overføre til den kliniske praksis, og derfor vil der fortsat være et arbejde med at sikre, at rettighederne administreres i overensstemmelse med lovgivningen på tværs af regionens hospitaler og specialer.
Patientinformation
Rettighederne til hurtig udredning og behandling er komplekse, og derfor er god patientinformation vigtig for, at patienterne reelt kan benytte sig af deres rettigheder.
Rigsrevisionen peger på, at der er udfordringer med, at mitsygehusvalg.dk ikke er opdateret. Region Hovedstaden følger opdateringerne af mitsygehusvalg.dk i den løbende ledelsesinformation. Opdateringerne vil derudover blive fulgt i regionens task force for udredningsret, indtil der er et tilfredsstillende niveau.
Regionen arbejder sammen med Region Sjælland på en teknisk løsning, så det bliver muligt at give patienterne et navngivent tilbud i overensstemmelse med reglerne.
Task Force om overholdelse af udredningsret
Det er en højt prioriteret opgave, at flere patienter tilbydes hurtig udredning, når der er mistanke om sygdom. På politisk niveau følges udredningsretten via driftsmålene og regionsrådet bliver orienteret, når nye resultater offentliggøres. Ledelsesmæssigt er der blandt andet nedsat en Task Force med deltagelse af alle hospitalsdirektioner, som sætter initiativer i gang på tværs af hospitaler. På hospitalerne er der blandt andet registreringskonsulenter, som hjælper de enkelte afdelinger med deres registrering af udredningspatienterne.
Workshop om udredningsret
For at sætte fokus på vigtigheden af hurtig udredning og for at give inspiration til, hvordan hospitaler og afdelinger kan arbejde med udredningsretten, har forretningsudvalget taget initiativ til en workshop om udrednings- og behandlingsret for politikere og klinikere den 9. januar 2019.
Administrationen vil tage udvalgets drøftelse og ønsker til regionens videre arbejde med udredningsretten med i det videre arbejde.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.
-
-
Sagen blev forelagt sundhedsudvalget den 28. november 2018 og udsat på forretningsudvalgets møde den 11. december 2018. Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019.
Anne Skriver /Kirsten Lorentzen
17035325
Beretning 3-2018 om udredningesretten
Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse af udredningsretten og afgivet en beretning til Statsrevisorerne om den. Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde den 14. november 2018, hvor de afgav deres bemærkninger til beretningen.
Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail den 14. november 2018 og Sundhedsudvalget har drøftet beretningen på mødet den 28. november 2018. Beretningen er vedlagt som bilag 1.
Sundheds- og Ældreministeriet har efterfølgende bedt om en udtalelse fra regionsrådet, hvilket forelægges til godkendelse i indeværende sag. Udkast til udtalelse er vedlagt som bilag 2.
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 16. januar 2019:
Anbefalet.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i punktets behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsministeren er som følge af beretningen blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.
Det fremgår af §18, stk. 3 i lov om revision af statens regnskaber, at ministeren skal indhente udtalelser fra regionsrådene. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser skal indgå som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om regionsrådets bemærkninger til beretningen.
Rigsrevisionen vurderer blandt andet, at regionerne ikke giver samme rettigheder til patienterne og at regionernes vurdering af, hvornår en patient er færdigudredt, ikke altid er i overensstemmelse med loven. Desuden bemærker Rigsrevisionen, at der er behov for, at Sundheds- og Ældreministeriet støtter regionerne mere. For at imødekomme Rigsrevisionen er regionerne ved at udarbejde en fælles fortolkning af rettighederne. Region Hovedstaden fortsætter med at have stort fokus på udredningsretten på hospitalerne og i administrationen.
Af bilag 2 fremgår udkast til regionsrådets udtalelse til Rigsrevisionens undersøgelse af udredningsretten.
I udtalelsen fra regionsrådet fremhæves, at statsrevisorerne såvel som Rigsrevisionen påpeger forhold, som er regionen bekendt, eksempelvis i forhold til definition af hvem der er udredningspatienter, og hvornår udredningen er afsluttet. Det er desuden Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionen har foretaget en grundig analyse af udredningsretten, og at dette giver et godt grundlag for det fremadrettede arbejde med udredningsretten og ensretning regionerne imellem.
Regionsrådets eventuelle bemærkninger sendes til sundheds- og ældreministeriet. Ministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser indgår som en del af den endelige ministerredegørelse til Statsrevisorerne.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 16. januar 2019, forretningsudvalget den 29. januar 2019 og regionsrådet den 5. februar 2019.
Anne Skriver / Kirsten Maria Lorentzen
17035325
Rigsrevisionens beretning 3-2018 om Udredningsretten
Udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om
Forretningsudvalget drøftede på sit møde den 11. december 2018 kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer for 2019.
Administrationen havde indstillet at sænke ambitionsniveauet for "Somatiske patienter udredt inden for 30 dage, psykiatriske
patienter (børn og unge samt voksne) udredt inden for 30 dage" fra 100% overholdelse til 95% overholdelse.
Forretningsudvalget besluttede at bede sundhedsudvalget drøfte et ambitionsniveau for udredningsretten samt overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale et ambitionsniveau.
Desuden besluttede forretningsudvalget, at den samlede sag om kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer for 2019 herefter går til regionsrådet med anbefalingen fra Sundhedsudvalget til udredningsret.
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 16. januar 2019:
Det oprindelige indstillingspunkt var:
A: at fastholde ambitionsniveauet på 100% som et udtryk for patienters ret til udredning inden for 30 dage,
B: at sænke ambitionsniveauet til 95% som et udtryk for, hvad der opleves som realistisk i den kliniske hverdag.
Sundhedsudvalgets beslutning:
Sundhedsudvalget ønsker, at der i forretningsudvalgets behandling af sagen indgår notat, der beskriver de andre regioners valg af ambitionsniveau.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i punktets behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Godkendt, idet forretningsudvalget beder administrationen om at forelægge en sag, der kommer med forslag til det fremadrettede arbejde med at følge udredningsretten.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkender én gang årligt opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer på baggrund af en samlet indstilling fra administrationen til forretningsudvalget.
Til forretningsudvalgets drøftelse den 11. december 2018 var en indstilling fra administrationen om at sænke ambitionsniveauet for driftsmålet for "Somatiske patienter udredt inden for 30 dage, psykiatriske patienter (børn og unge samt voksne) udredt inden for 30 dage" fra 100% overholdelse til 95% overholdelse. Baggrunden for forslaget om at sænke ambitionsniveauet er, at det ofte ikke er muligt at overholde ambitionsniveauet på 100%, hvilket kan have en demotiverende effekt for medarbejderne på regionens hospitaler.
I bekendtgørelsen til Sundhedsloven er det fastsat, at personer, der er henvist til sygehus, har ret til udredning indenfor 30 dage. Der er imidlertid regionale forskelle i, hvordan udredningsretten fortolkes (blandt andet. hvornår den enkelte region vurderer, at en patient er færdigudredt). Og der er også forskellige regionale ambitionsniveauer for, hvor ofte udredningsretten skal være overholdt.
I Region Nordjylland er det politisk fastsat, at regionen selv skal udrede mindst 75% af patienterne inden for 30 dage. Derudover skal regionen overholde udredningsretten i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen i mindst 91% af udredningsforløbene.
I Region Syddanmark er det politisk besluttet, at regionen skal overholde udredningsretten i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen i mindst 85% af udredningsforløbene i 2018 stigende til 90% i 2019.
Region Midt har tidligere haft et politisk fastsat mål om 90% overholdelse af udredningsretten. I stedet arbejder regionen nu med udredningsretten som en 'fokusindikator', hvilket vil sige, at der er en politisk forventning om, at der løbende sker en forbedring af overholdelsen af udredningsretten.
I Region Sjælland er der ikke fastsat et politisk mål for overholdelsen.
Alle hospitaler i Region Hovedstaden bestræber sig på at overholde udredningsretten i samtlige patientforløb. Et ambitionsniveau på 95% overholdelse af udredningsretten vil i højere grad afspejle de udfordringer, som der er forbundet med at sikre en hurtig og korrekt udredning.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019.
Anne Skriver/Jakob Sidenius
18057645
Ambitionsniveau for overholdelse af udredningsretten i andre regioner_til FU jan 2019
I henhold til konstitueringsaftalen og kommissoriet for udvalget for værdibaseret styring, skal udvalget sikre evaluering af projekterne om værdibaseret styring. Udvalget fik på mødet den 20. juni 2018 forelagt konceptet for den interne erfaringsopsamling på tværs af regionens ti projekter om værdibaseret styring. Nu foreligger den første ud af to interne erfaringsopsamlinger (bilag 1), som hermed forelægges forretningsudvalget til drøftelse.
Udvalget for værdibaseret styring anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for værdibaseret styrings beslutning den 28. november 2018:
Indstillingen til Udvalget for værdibaseret styrings møde den 28. november 2018:
"Administrationen indstiller:
Indstillingens punkt 1 blev drøftet, og indstillingens punkt 2 og 3 blev godkendt.
Hanne Andersen (A), Carsten Scheibye (V) og Jacob Rosenberg (I) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 11. december 2018:
Sagen blev udsat.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Forretningsudvalget besluttede at sende sagen direkte videre til behandling på regionsrådsmødet den 5. februar 2019.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
De ti projekter, der arbejder med værdibaseret styring i Region Hovedstaden, er kommet godt i gang med at udmønte de overordnede idéer til konkrete ændringer i patientforløb. I den forbindelse har projekterne gjort sig en række erfaringer og – ligeså relevant – stødt på en række problemstillinger, som de skal håndtere. Erfaringsopsamlingen fokuserer på både de konkrete erfaringer og på de bekymringer/udfordringer, som projekterne har eller har haft.
De ti projekter er:
Se bilag 2 for en længere præsentation af projekterne og deres formål.
Erfaringsopsamlingen er struktureret omkring fem temaer, som gennemgås nedenfor:
Ad 1) Ressourceanvendelse
Projekterne arbejder alle med at omlægge patientforløbene, så de bliver mindre ressourceintensive.
Projekterne har ændret på patientforløbene på forskellige måder:
Mindre komplekse ydelser flyttes fra hospitalsregi til kommunalt regi, hvorved patienten får kortere afstand til behandlingsstedet. Dermed kan hospitalsressourcerne benyttes på de komplekse ydelser.
Kontrol af patienter med en kronisk sygdom flyttes fra hospitalsregi til patientens egen læge, hvorved patienten kan opleve bedre sammenhæng i sit forløb. Dette frigiver tid til at se og behandle andre patienter, men udvider hospitalets rolle til at være rådgivende over for praksissektoren.
Patienter gives tilbud i eget hjem som alternativ til både ambulant behandling og indlæggelse på hospital, til gavn for patienten, som stadig kan være en del af sit vante hverdagsliv, og hospitalet kan spare plejeressourcer.
Ad 2) Værdibaseret styring i et organisatorisk perspektiv
Projekterne er i gang med omstillinger til værdibaseret styring, men omstillingen tager tid:
Overgangen til værdibaseret styring er en stor ledelsesopgave. Det kræver nye kompetencer at kunne udvikle og kunne følge op på PRO-data, øge patientinddragelse, rådgive praktiserende læger eller varetage den forandringsledelse, som skiftet indebærer mm.
Ad 3) Patientudbytte
Udbyttet for patienter er i centrum i projekterne – både for de konkrete patienter, som allerede er i behandling, men også for de borgere, der er på venteliste. Ændringer i de eksisterende patientforløb kan være til gavn for:
Ud over at inddrage patienter i disses egne forløb inddrager projekterne også patientrepræsentanter i styregrupper mv., for at sikre patientperspektivet i designet af de ændrede patientforløb.
Ad 4 og 5) Input til en kommende styrings- og afregningsmodel
Projekterne har gjort sig mange erfaringer, der kan bidrage til en ny styringsmodel for regionen, idet de i større grad er begyndt at tilrettelægge deres behandling og forløb efter patienternes individuelle behov, ønsker og udbytte. Der er imidlertid ikke fremkommet konkrete forslag til en afregningsmodel.
En konkret erfaring, som kan indgå i det videre arbejde med at udvikle den regionale styrings- og afregningsmodel, er, at det ikke er hensigtsmæssigt med dobbeltstyring med konkurrerende logikker. Den erfaring kommer især fra de afdelinger, som kun er delvist takstfrisat, og som har erfaret, at dette forsinker en fuld overgang til værdibaseret styring.
Et andet konkret element, som kan tages med i det videre arbejde med den regionale afregnings- og styringsmodel, er et ønske fra projekterne om en politisk udmelding om, hvad regionens overordnede succeskriterier er, og hvorfor de er vigtige at nå. Herefter skal hospitaler og afdelinger arbejde med hvordan de overordnede mål kan nås, fx ved at man her analyserer, hvordan processerne skal tilrettelægges lokalt for at leve op til de regionale succeskriterier. Opstilling af procesindikatorer og igangsættelse af forbedringsindsatser på baggrund af monitorering af disse skal ligeledes være et lokalt anliggende.
Erfaringsopsamlingens metode
Denne erfaringsopsamling baserer sig hovedsageligt på kvalitative interviews, som er gennemført ved et fællesmøde med projekterne den 29. oktober 2018 (spørgeguiden fremgår af bilag 3). Formålet med interviewene er at få så mange forslag, eksempler, bekymringer og perspektiver frem som muligt som input til den videre proces. Disse interviewdata er således ikke repræsentative men eksplorative og nuancerende. Erfaringsopsamlingen trækker derudover på det skriftlige materiale, som projekterne har udarbejdet undervejs i processen:
Erfaringsopsamling skal ikke forveksles med en egentlig evaluering – dertil er datagrundlaget for spinkelt. De udsagn, eksempler, bekymringer og gode råd, der er fremkommet ved interviewene er alene ud fra den erfaring, som deltagerne har på det tidspunkt, hvor interviewene er foretaget, og de er ikke underbygget af eksempelvis kvantitative data. Imidlertid er det administrationens vurdering, at erfaringsopsamlingen opsummerer de væsentligste af de temaer, der har gennemgående i de kontakter, administrationen har haft med projekterne indtil nu.
Det beskedne datagrundlag i denne første interne erfaringsopsamling giver dette dokument en anden karakter end de større forskningsbaserede evalueringer, som VIVE er i gang med at udarbejde for Bornholms Hospital og Rigshospitalets Hjertecenter. På mødet i udvalget for værdibaseret styring den 20. marts 2019 vil administrationen fremlægge anden og sidste interne erfaringsopsamling, som baserer sig på en interviewrunde blandt alle projekterne enkeltvis.
Forslag om supplerende undersøgelser fra VIVE
Udvalget for værdibaseret styring har tidligere efterspurgt viden om de øvrige regioners erfaringer med værdibaseret styring. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - har en god indsigt i de øvrige regioners erfaringer med værdibaseret styring og har i 2016 udarbejdet en kortlægning af disse forsøg. Kortlægningen viste en betydelig variation i forsøgene men tegner ikke det fulde, opdaterede billede af arbejdet med værdibaseret styring i regionerne. Det foreslås derfor at anmode VIVE om at udarbejde et struktureret overblik over erfaringer og resultater fra andre regioner samt at foretage en vurdering af, hvorvidt og hvordan disse er relevante for det videre arbejde med værdibaseret styring i Region Hovedstaden.
Den interne, tværgående erfaringsopsamling, som Region Hovedstaden har udarbejdet, baserer sig på lederes og nøglepersoners erfaringer med værdibaseret styring, men omfatter ikke patienters og pårørende oplevelser af de indsatser, som afprøvningerne af værdibaseret styring har igangsat. Det foreslås derfor at anmode VIVE om at gennemføre en kvalitativ undersøgelse af patienters og pårørendes oplevelser af indsatser i relation til værdibaseret styring.
VIVE har oplyst, at udgiften til de to ovennævnte undersøgelser vil være ca. 700.000 kr. i alt, svarende til det beløb, som oprindeligt var afsat til at udarbejde 3. delevaluering af Bornholms Udviklingshospital, men som regionsrådet besluttede ikke at udarbejde alligevel. Disse midler vil dermed kunne finansiere de to undersøgelser. VIVE har endvidere oplyst, at den skriftlige afrapportering af de to undersøgelser vil kunne foreligge i løbet af marts 2019, således at materialet kan fremlægges på udvalgets møde den 24. april 2019 og dermed indgå i udvalgets arbejde med en ny styringsmodel.
De foreløbige erfaringer fra projekterne om værdibaseret styring vil indgå i udvalget for værdibaseret styrings videre arbejde med at udvikle forslag til en ny, værdibaseret styringsmodel.
Såfremt udvalget for værdibaseret styring tiltræder indstillingerne om de supplerende undersøgelser fra VIVE, vil VIVE primo januar 2019 iværksætte disse undersøgelser.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats.
Sagen forelægges udvalget for værdibaseret styring den 28. november 2018. Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 11. december 2018, så sagen forelægges for forretningsudvalget den 29. januar 2019 og regionsrådet den 5. februar 2019.
På mødet i udvalget for værdibaseret styring den 20. marts 2019 forelægges den anden og sidste interne tværgående erfaringsopsamling, som dernæst også forelægges forretningsudvalget på mødet den 2. april 2019 og regionsrådet på mødet den 9. april 2019.
På mødet i udvalget for værdibaseret styring den 24. april 2019 forelægges VIVE's supplerende undersøgelser af andre regioners erfaringer med værdibaseret styring samt patienters og pårørendes oplevelser af indsatser i relation til værdibaseret styring i Region Hovedstaden.
Jens Buch Nielsen / Gunn Danielsen
18003183
Bilag 1 Erfaringsopsamling fra VBS projekterne
Bilag 2 Oversigt over projekter
Bilag 3 Spørgeguide til interviews
Regionsrådet vedtog den 19. december 2017 12 anbefalinger, der skal skabe mere sammenhængende forløb for patienterne. Sundhedsudvalget følger realiseringen af anbefalingerne af blandt andet anbefaling 2 og 3 om patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig godartet sygdom. Hertil blev der givet 2,7 mio. kr. i 2017 og 8 mio. kr. i 2018 og frem.
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 16. januar 2019:
Formanden satte indstillingspunktet til afstemning:
For stemte: C (1), A (3), V (1) og I (1), i alt 6.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: B (1), F (1) og Ø (1), i alt 3.
I alt 9.
Sagens indstillingspunkt var herefter anbefalet, idet udvalget ønsker, at der i forretningsudvalgets behandling indgår to notater om henholdsvis de øvrige regioners arbejde med diagnostiske enheder og kriterierne i visitationen til diagnostisk enhed og fællesambulatorier/daghospital.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i punktets behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Anbefalet, idet forretningsudvalget ønsker at følge ordningen med status primo 2020.
Lars Gaardhøj (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
I de 12 anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb er der formuleret to anbefalinger, som skal give en hurtigere adgang til diagnostik for de patienter, som ikke har kræft, men som har uspecifikke symptomer. For at sikre en hurtig ubrudt udredning er der udarbejdet følgende to anbefalinger:
Baggrunden for anbefalingerne er at understøtte gode forløb for patienterne, så de oplever et smidigt sundhedsvæsen, der hurtigt kan stille en diagnose og udrede patienten. De patienter, der henvises til hospital, skal sikres forløb, hvor de relevante kompetencer kommer til patienten, frem for at patienten skal bevæge sig mellem afdelingerne. Med de to anbefalinger var der lagt op til, at den praktiserende læge skulle kunne henvise alle typer af patienter med uspecifikke symptomer til diagnostisk enhed, så forløbene for patienterne forenkles. Samtidig skulle det være muligt for patienter, der er henvist til udredning på en hospitalsafdeling, at blive sendt til diagnostisk enhed, hvis afdelingen ikke kan diagnosticere patienten.
De diagnostiske enheder anvendes i dag til de patienter, hvor der er mistanke om kræft. Formålet med de diagnostiske enheder er at sikre afklaring af de patienter, som ikke passer til en konkret kræftpakke, så de også sikres hurtig udredning og diagnosticering. Diagnostisk enhed kan samle et udredningsforløb, således at patienterne er i et hurtigt forløb og modtager indkaldelser og tider hurtigere end andre patienter.
Nedsættelse af arbejdsgruppe
Til at se på realiseringen af de to anbefalinger, har der været nedsat en arbejdsgruppe i efteråret 2018 med repræsentation fra de diagnostiske enheder, sundhedsfagligt råd for diagnostiske enheder, almen praktiserende læge, patientinddragelsesudvalget samt administrationen.
I dag er det sådan, at patienter med alvorlige og uspecifikke symptomer, herunder mistanke om kræft, henvises fra den praktiserende læge til diagnostisk enhed. Af de henviste patienter er der en gruppe af patienter, som har kræft. Det drejer sig om ca. 20 %, og de sendes i videre behandling. For den resterende gruppe fejler ca. 50 % ikke noget, og de afsluttes af egen læge. For de sidste 50 % er der en mindre andel, der har uspecifikke symptomer, som skal udredes nærmere.
Den målgruppe, der skal udredes nærmere, har uspecifikke symptomer og udviser tegn på alvorlig godartet sygdom, der kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte eller være invaliderende. Den diagnostiske enhed har afkræftet, at der er tale om kræft, og patienten skal herefter hurtigt udredes i relevant regi.
Målgruppen er vanskelig at beskrive, da der kan være tale om mange forskellige sygdomme, hvor patienterne i dag håndteres i de relevante specialer. Såfremt der er tale om patienter med funktionelle lidelser, tages der hånd om disse patienter i det tværgående center for komplekse symptomer. Centret er under opbygning, men en række specialer fx reumatologi (fibromyalgi) har også tilbud til disse patienter. Resten af målgruppen med uspecifikke symptomer (fx vægttab, træthed og perioder med feber) er vanskelig at opgøre, men det vurderes, at den er lille.
Arbejdsgruppen har drøftet håndteringen af målgruppen, og om det er hensigtsmæssigt, at målgruppen henvises til diagnostisk enhed. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det organisatorisk ikke er hensigtsmæssigt at blande kræftpakkeforløb med andre sygdomme, hvilket der var lagt op til med anbefaling 2 og 3 fra det midlertidige politiske udvalg. Det vil fjerne fokus fra den diagnostiske enheds kerneopgave om at udrede ondartet sygdom hurtigst muligt, ligesom det er overordentligt vanskeligt at styre ”blandede forløb”.
Håndtering af patienter med uspecifikke symptomer
Intentionerne i anbefaling 2 og 3 er rigtige og meget væsentlige. Men der er samtidig det dilemma, at anbefalingerne vil svække og "afspecialisere" de diagnostiske enheder, som er målrettet kræft. Arbejdsgruppen har drøftet, hvordan anbefalingerne istedet kan imødegås. Arbejdsgruppen foreslår, at hospitalerne - som det allerede er ved at ske på flere hospitaler - organiserer indsatsen til patienter med uspecifikke symptomer via fællesambulatorium/udredningsenhed/daghospital med de nøvendige specialister. Her kan patienter med brede, uafklarede interne medicinske symptomer som træthed, blodmangel, saltmangel, unormale blodprøver og uspecifikke symptomer med tegn på alvorlig godartet sygdom udredes. Patienterne kan henvises fra egen læge, fra akutmodtagelse, fra opfølgning efter indlæggelser og videre udredning efter forløb i diagnostisk enhed, hvor ondartet sygdom er afkræftet samt fra kommunale akutsygeplejersker.
De fire hospitaler med diagnostiske enheder har eller er igang med at etablere fællesambulatorium/udredningsfunktion/daghospital til patienter med uspecifikke symptomer herunder kroniske patienter for de midler, der er tilført med budget 2017 (2, 7 mio. kr.) og 2018 og fremover (8 mio. kr.).
På Herlev og Gentofte Hospital er udredningsfunktionen til patienter med uspecifikke symptomer organiseret i et medicinsk daghospital med endokrinologer og infektionsmedicinere. Derudover er der etableret et geriatrisk daghospital til ældre patienter. I udredningsfunktionen udredes patienter med brede, interne medicinske symptomer som træthed, blodmangel og saltmangel m.v. På Amager og Hvidovre Hospital er der på Amager-matriklen etableret et fællesambulatorium, som håndterer patienter med uspecifikke symptomer, samler besøg for kroniske patienter og forebygger indlæggelse. Fællesambulatoriet er en del af medicinsk afdeling på Amager-matriklen, og praktiserende læger kan henvise patienter både akut/subakut samt modtage specialistrådgivning. Ambulatoriet er udviklet i et tæt samarbejde med lokale praktiserende læger og kommuner. Hospitalet er i gang med at udbrede denne tilgang til resten af hospitalet. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er igang med at etablere et medicinsk deldøgnsafsnit for at forebygge unødvendige genindlæggelser og styrke udredningen herunder til patienter med uspecifikke symptomer. Desuden er der netop oprettet et fælles meddicinsk ambulatorium til patienter med multisygdom og åndenød, som skal udvides til andre sygdomsgrupper. Endelig oprettes et ambulatoriespor til ældre medicinske patienter med multisygdom. På Nordsjællands Hospital arbejdes der i retning mod oprettelse af et fællesambulatorium, hvor patienter med uspecifikke symptomer kan udredes. Funktionen er dog ikke oprettet endnu.
Det er forventningen, af de tiltag om ændringer i organiseringen, som hospitalerne arbejder med, skal give hurtigere diagnostik og færre fremmøder for patienterne. Den anderledes måde at organisere indsatsen på, giver således mulighed for ambulant udredning af patienterne og samling af undersøgelser, hvormed der opnås mere sammenhængende patientforløb.
Konsekvensen af beslutningen er, at anbefaling 2 og 3 ikke implementeres via diagnostisk enhed, men via etablering af fællesambulatorium/udredningsenhed/dagshospital på de relevante hospitaler. Konsekvensen for patienterne er hurtig udredning i en enhed, fremfor henvisning til flere forskellige afdelinger. Herved opnår patienterne mere sammenhængende forløb, som det er intentionen med anbefaling 2 og 3.
En tiltrædelse af indstillingen har ingen risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Administrationen arbejder med generel orientering til de praktiserende læger.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 16. januar 2019, forretningudvalget den 29. januar 2019 og regionsrådet den 5. februar 2019.
Anne Skriver / Hanne Rasmussen
18012469
De øvrige regioners arbejde med diagnostiske enheder
Kriterier i visitationen til henh. diagnostisk enhed og fælles ambulatorium-dagshospital
Med denne sag forelægges forslag til den overordnede proces for budgetlægningen for 2020-23 under hensyn til tidsfrister og krav i regionsloven. Formålet er bl.a. at beskrive det forberedende arbejde på det politiske og det administrative niveau frem til fremlæggelsen af budgetforslaget i august 2019.
Af lovgivningen fremgår det, at forretningsudvalget senest d. 15. august 2019 skal fremlægge forslag til budget 2020-23. Forslag til budget skal undergives to behandlinger i regionsrådet og skal førstebehandles senest d. 24. august 2019. Andenbehandling af budget skal ske minimum tre uger efter førstebehandlingen og senest den 1. oktober 2019.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Godkendt.
Lars Gaardhøj (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionens samlede strategi - Fokus & Forenkling - som regionsrådet vedtog i april 2014, har fire politiske målsætninger:
Formålet med strategien er at fokusere og forenkle processer og opgaver. Region Hovedstadens strategi sætter rammen og er retningsgivende for det arbejde, der udføres i regionen. Den strategiske fokusering skal fastholdes gennem budgetarbejdet, og der skal sikres en tæt kobling mellem de politiske målsætninger og budgetarbejdet på alle niveauer.
Det økonomiske udgangspunkt
Også i de kommende år vil der være økonomiske udfordringer på sundhedsområdet som følge af bl.a. voksende og aldrende befolkning, nye behandlingsmuligheder, indflytning i de nye hospitalsbyggerier og håndtering af de medfølgende effektiviseringskrav mv.
På det regionale udviklingsområde er der særligt et udgiftspres vedr. den kollektive trafik, som nødvendiggør en stram prioritering og styring af området.
På det sociale område er der fra kommunal side fokus på, at regionen leverer omkostningseffektive tilbud, og at taksterne holdes i ro.
Erfaringer fra budgetproces 2019
I de senere år er der i starten af året blevet afholdt et særskilt møde mellem udvalgsformænd og repræsentanter for partier uden udvalgsformandspost med henblik på drøftelse af den nærmere tilrettelæggelse af budgetarbejdet i de stående udvalg og forretningsudvalget bl.a. på baggrund af erfaringer med budgetprocessen i foregående år.
Det foreslås, at der igen i år afholdes et møde med henblik på at drøfte processen for udvalgenes behandling, prioritering og fremsendelse af forslag til budgetinitiativer, jf. den politiske proces i udvalgene beskrevet nedenfor.
Den politiske proces for budgetlægningen
Forretningsudvalget
På dette møde (januar) drøftes tidsplan og den overordnede tilrettelæggelse af budgetprocessen.
På mødet i april forelægges vurderingen af de økonomiske rammer for det kommende budgetår (2020), baseret på regnskabet for 2018 samt den første økonomirapport 2019. På den baggrund afholdes også regionsrådets budgetseminar. På budgetseminaret vil der være mulighed for at drøfte en række politiske temaer i relation til budgetlægningen.
I juni, når resultatet af økonomiforhandlingerne foreligger, fastlægges den økonomiske udfordring for regionen.
De stående udvalg
De stående udvalg inddrages i budgetprocessen målrettet på de områder, de har ansvaret for. Hensigten er at sikre udvalgenes inddragelse i prioriteringen og at sikre forankringen af nye forslag.
Der afholdes et møde i februar mellem udvalgenes formandsskaber, samt repræsentanter for partier uden formands-/næstformandspost, med henblik på tilrettelæggelse af budgetprocessen i udvalgene. I løbet af foråret vil der være mulighed for drøftelser i udvalgene i marts, april og maj med henblik på at aflevere bidrag til budgetlægningen senest d. 12. juni 2019. Bidragene vil indgå i materialet til de politiske forhandlinger i august og september.
Udarbejdelse af budgetforslag
Efter indgåelse af aftale om regionernes økonomi mellem Danske Regioner og regeringen i juni måned orienteres regionsrådet om resultatet, og budgetprocessen justeres evt. på den baggrund.
I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvordan der opnås balance i regionens økonomi for 2020, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af forslag til effektiviseringer for hospitaler, virksomheder og administration.
Budgetforslaget fremlægges til førstebehandling i august, og forslaget præsenteres for regionsrådet på et særskilt møde, hvor der også vil være mulighed for at drøfte de stående udvalgs bidrag nærmere. Forslaget fremsendes herefter til direktionerne og det regionale MED-udvalg, RMU.
Regionsrådets medlemmer har mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til administrationen. Spørgsmål og administrationens svar udsendes til alle medlemmer og offentliggøres.
Budgetforhandlinger
Efter førstebehandlingen i august måned indkalder regionsrådsformanden til forhandlinger. Forhandlingerne skal være afsluttet senest d. 9. september 2019 med henblik på udsendelse af dagsorden til forretningsudvalgets møde d. 17. september 2019.
Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.
Regionsrådet andenbehandler budgettet på mødet d. 24. september 2019.
Overordnet tidsplan
På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås følgende overordnede tidsplan for behandling af budgettet:
En mere detaljeret tidsplan fremgår af bilag 1.
Administrationen vil fortsætte forberedelserne af budget 2020-23, jf. den præsenterede overordnede tidsplan, herunder indkaldelse til budgetforhandlingsmøder.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019.
Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen
19002893
Sundheds- og Ældreministeriet har bedt om en udtalelse fra regionsrådet om Statsrevisorernes beretning om forløbet for flygtninge med traumer. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.
Rigsrevisionen har udarbejdet en beretning om forløbet for flygtninge med traumer, der er afgivet til Statsrevisorerne (beretning 06/2018). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde d. 19. december 2018, og efterfølgende afgav Statsrevisorerne deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail d. 22. december 2018.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning (06/2018) blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. rigsrevisorloven § 18, stk 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18, stk 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.
I nedenstående orienteres om sagsforløbet og Statsrevisorernes kritikpunkter fremhæves, samt administrationens bemærkninger til disse.
Rigsrevisionen igangsatte i 2017 en tværgående forløbsundersøgelse, som havde til formål at vurdere, om Udlændinge- og Integrationsministeriet og regionerne sikrer en tilstrækkelig og sammenhængende indsats for at opspore og behandle traumer hos flygtninge, så flygtninge hurtigst muligt kommer i beskæftigelse. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget den 19. december 2018 med følgende indledende bemærkning:
"For nyankomne flygtninge er det ifølge integrationsloven et mål, at de skal ibeskæftigelse inden for 1 år. Ifølge Finansministeriet er 64 % af flygtningene ikke i beskæftigelse. Det kan bl.a. skyldes fysiske og psykiske traumer. Det anslås, at 30-50 % af flygtningene i Danmark lever med traumer.
Rigsrevisionens registeranalyse viser, at flygtninge med en traumediagnose i gennemsnit arbejder under halvt så mange timer som flygtninge uden en traumediagnose. Det medfører betydelige offentlige udgifter og manglende skatteindtægter. Af hensyn til samfundsøkonomien og den enkelte er det vigtigt, at behandlingskrævende og behandlingsparate flygtninge opspores og behandles så tidligt som muligt.”
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende:
Statsrevisorerne påpeger, at mangel på systematisk udveksling af relevante oplysninger mellem ministerier, regioner og kommuner står i vejen for en hurtig og effektiv opsporing og behandling af traumatiserede flygtninge og vanskeliggør en effektiv behandlings-, integrations- og beskæftigelsesindsats.
Statsrevisorerne bemærker i øvrigt:
Der har i forløbet under Rigsrevisionens undersøgelse og udarbejdelse af beretningen været afholdt flere møder mellem Rigsrevisionen og regionerne/Danske Regioner. Her har fokus primært været på dialog om regionernes forpligtelser i forhold til såkaldte § 79-klinikker. Sundhedslovens § 79 stk. 2 og 3 nævner en række foreningsejede specialsygehuse, klinikker og hospice som er omfattet af patienternes frie valg. Sundheds- og Ældreministeriet bestemmer hvert år, hvor stort et beløb regionerne skal købe for hos hvert af de private foreningsejede specialsygehuse.
Det er et krav via sundhedsloven, at regionen skal indgå en driftsoverenskomst med §79 klinikkerne, som er beliggende i regionens område, og der er fra statens side fastlagt en økonomisk ramme, som Region Hovedstaden er forpligtet til at bruge på disse tilbud.
Rigsrevisionen anerkender, at regionerne har ringe mulighed for at påvirke, hvordan de private behandlingstilbud tilrettelægger kapaciteten herunder ventetid m.m. Administrationen har forsøgt at få en dialog med Dignity om at indføre nogle pakkelignende forløb for patienterne, svarende til tilrettelæggelsen af patientforløbene i vores egen psykiatri.
Administrationens forhandlingsposition er dog stærkt begrænset af de rammer, som ligger i sundhedsloven. Administrationens egen vurdering er, at prisen hos de to selvejende institutioner er op mod fire gange så høj pr. patient som udgiften i eget regi.
Endvidere har drøftelserne med Rigsrevisionen omhandlet udfordringer vedr. digital kommunikation, som er en udfordring i forhold til kommunerne, idet de ikke alle kan modtage kommunikation/data via MedCom. Region Hovedstaden er den region, hvor man er længst fremme med implementeringen af løsningen, hvormed regionens kommuner kan modtage oplysninger fra regionen digitalt.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil Sundheds- og Ældreministeriet få tilsendt en godkendt udtalelse fra regionsrådet.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats i forbindelse med sagen.
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 29. januar 2019 og regionsrådet d. 5. februar 2019.
Svend Særkjær / Svend Hartling
17038288
Satspuljepartierne indgik den 2. november 2018 en aftale om at afsætte 995 mio. kr. på sundhedsområdet i perioden 2019-2022. Aftalens fokus er en styrket indsats i psykiatrien, herunder særligt at forbedre indsatserne for børn og unge med psykisk mistrivsel.
En række af satspuljens emner er i tråd med Region Hovedstadens arbejde på psykiatriområdet og vil således kunne understøtte områderne yderligere. Regionsrådet forelægges satspuljen med henblik på at prioritere, hvilke puljer administrationen skal ansøge. Administration ansøger alene puljer, som understøtter regionens eksisterende strategier og politikker.
Herudover skal regionsrådet tage stilling til en indstilling om at delegere kompetence til, at de stående udvalg i Region Hovedstaden fremover kan godkende ansøgninger til satspuljer indenfor deres resort.
Social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at godkende, at administrationen afventer de endelige puljeopslag og herefter søger om støtte fra følgende satspuljer, hvis de understøtter Region Hovedstadens strategier og indsatser på psykiatriområdet:
A. 1.1 Lokal forankring af afstigmatiseringsindsatsen EN AF OS
B. 1.2 Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet
C. 1.3 Viden om og udbredelse af peer-projekter
D. 1.8 Kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser
E. 1.16 Styrke udbredelsen af de regionale akutte udrykningsteams i psykiatrien
F. 1.17 Bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren
G. 1.18 Bedre overgang fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien
H. 1.19 Bedre overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien
I. 1.21 Udvikling og afprøvning af værktøjer til brug for opsporing af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
J. 1.22 Mere viden om behandling med elektrochok (ECT)
2. at godkende, at sundhedsudvalget, udvalget for forebyggelse og sammenhæng samt social- og psykiatriudvalget fremover får kompetence til at godkende ansøgninger til satspuljen inden for deres resort.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 16. januar 2019:
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 har forpligspartierne i alt afsat 995 mio. kr. over en fire-årig periode til primært at styrke indsatsen i psykiatrien. Herudover skal midlerne også bruges til en række øvrige prioteringer på sundhedsområdet.
Det konkrete indhold i de enkelte puljeopslag fremgår ikke klart af aftalen, hvorfor administrationen afventer de konkrete puljeopslag, før der kan tages stilling til hvilke puljer, det er relevant for regionerne at søge. Der kan for det enkelte puljeopslag være meget kort ansøgningsfrist, og der vil således ikke være mulighed for en politisk godkendelse af de enkelte ansøgninger. I lighed med tidligere år skal social- og psykiatriudvalget derfor godkende, at administrationen ansøger de puljer, som understøtter regionens indsatser på psykiatriområdet. Alle bevillinger givet via satspuljen er midlertidige og udløber derfor senest i 2022.
Nedenfor er et overblik over de puljer, det kan være relevant, at Region Hovedstadens Psykiatri og Akutberedskabet søger. De enkelte beløb skal fordeles blandt ansøgninger fra alle fem regioner.
1.1 Lokal forankring af afstigmatisering af indsatsen EN AF OS
Der er afsat i alt to mio. kr. til EN AF OS-sekretariatet, som skal sikre lokal forankring af hidtidige erfaringer. Formålet er at give regioner og kommuner redskaber til at iværksætte lokale initiativer til at nedbryde stigmatisering af psykisk sygdom (s. 1 i bilag 1).
1.2 Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet
Der er afsat i alt 12,4 mio. kr. til at styrke patient-/borger- og pårørendeinddragelsen for mennesker med psykiske lidelser. Der lægges op til, at frivillige organisationer kan søge midlerne eventuelt i samarbejde med kommuner og regioner (s. 2 i bilag 1).
1.3 Viden og udbredelse af peer-projekter
Der er afsat i alt 21 mio. kr. til at udarbejde et videnskatalog over eksisterende erfaringer med brugen af peers. Derudover afsættes der midler til en pulje til lokal forankring og implementering af peer-initiativer på baggrund af videnskataloget (s. 2 i bilag 1).
1.8 Kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser
Der er afsat 11 mio. kr. i alt til at oprette et nationalt kompetencecenter for pårørendeindsatser målrettet børn som pårørende. Centeret skal indsamle og formidle viden for at styrke relevante fagprofessionelles kompetencer/redskaber. Relevante aktører kan ansøge om at oprette centeret eventuelt i relation til en allerede eksisterende indsats på området (s. 4 i bilag 1).
1.16. Styrke udbredelsen af de regionale akutte udrykningsteams i psykiatrien
Der er afsat i alt 20 mio. kr. til en større geografisk udbredelse af de regionale akutte udrykningsteams for at sikre bedre regional dækning af alternativer til indlæggelse for borgere med behov for akut psykiatrisk behandling. I aftaleteksten omtales både akut team og akutte udrykningsteam, og puljen kan være relevant for såvel Region Hovedstadens Psykiatri som Akutberedskabet (s. 8 i bilag 1).
1.17. Bedre samarbejde mellem politi og sundhedssektor
Der er afsat i alt 37,9 mio. kr. til et fælles udrykningskoncept, hvor personale fra både politi og psykiatri i fællesskab rykker ud og håndterer hændelser med personer med psykiatriske lidelser. Udrykningskonceptet vil blive understøttet af en tværfaglig vidensgruppe, der skal udvikle, følge og evaluere projektet. Pilotprojektet tænkes gennemført med personale fra politi og psykiatri, og puljen kan være relevant for såvel Region Hovedstadens Psykiatri som Akutberedskabet (s. 9 i bilag 1).
1.18. Bedre overgang fra behandlingspsykiatri til socialpsykiatri
Der er afsat i alt 49 mio. kr. til, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner bliver obligatoriske for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, der modtager støtte i regi af servicelovens bestemmelser. Forslaget vil kræve en ændring i psykiatriloven (s. 9 i bilag 1).
1.19 Bedre overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien
Der er afsat i alt 0,6 mio. kr. til at udvikle en model, der kan understøtte sundhedspersonalet i at skabe en struktureret, smidig og individuel overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien. Målgruppe er unge med moderate til svære psykiske lidelser, der har behov for at blive fulgt i voksenpsykiatrisk regi efter forløb i børne- og ungdomspsykiatrien (s. 10 i bilag 1).
1.21 Udvikling og afprøvning af værktøjer til brug for opsporing af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Der er afsat i alt to mio. kr. til at udvikle og afprøve to værktøjer til at opspore mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Det ene værktøj skal kunne anvendes af personale med ansvar for misbrugsbehandling og det andet af personale i psykiatrien (s. 10 i bilag 1).
1.22 Mere viden om behandling med elektrochok (ECT)
Der er afsat i alt seks mio. kr. dels til et forskningsprojekt for omfanget af svært målbare og langvarige skader efter ECT, dels til en analyse om information til patienter om effekter og risikoen for bivirkninger ved ECT. Analysen skal også belyse patienters erfaringer med tilbud om rehabilitering, herunder om patienterne modtager de nødvendige tilbud, hvis der er sket skader ved behandlingen. Forskningsprojektet skal give mere viden om risiko for langvarige skader efter ECT for at få et bedre grundlag for rådgivning af patienter forud for eventuelt behandling (s. 11 i bilag 1).
Der er med finansloven for 2019 truffet aftale om at opsige forliget om satspuljen i sin nuværende form med virkning fra næste folketingsvalg. Dette får ingen konsekvenser for aftalen for 2019 og de følgende overslagsår samt alle nuværende projekter finansieret af satspuljen. Der bliver afsat en mindre reserve fra 2020-2025 til foranstaltninger på social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, med fokus på socialområdet.
Det vil således stadig være muligt at opnå støtte fra satspuljen, hvis der i de følgende år kommer opslag med relevans for social- eller sundhedsområdet i Region Hovedstaden. Administrationen indstiller, at regionsrådet delegerer kompetence til, at sundhedsudvalget, udvalget for forebyggelse og sammenhæng samt social- og psykiatriudvalget i så fald selv kan godkende eventuelle ansøgninger.
Administrationen vil efter social- og psykiatriudvalgets prioritering ansøge de relevante satspuljeopslag i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri. De endelige puljeopslag offentliggøres løbende i 2019.
Alle puljerne er som udgangspunkt midlertidige. Når midlertidige puljer udløber, stopper projektet også, medmindre regionsrådet vælger at fortsætte projektet for egne midler. Det kan være en økonomisk udfordring at videreføre et projekt efter endt satspuljefinansiering, ligesom det også undervejs i projektet kan være svært at rekruttere og fastholde personale i midlertidige stillinger. Endelig har det naturligvis konsekvenser for patienterne, når et behandlingstilbud ophører.
Det er en risiko, at der ikke umiddelbart er finansiering af satspuljeprojekterne indenfor Region Hovedstadens eget budget fra og med 2023. Dermed kan det blive nødvendigt at afslutte indsatser, der har vist gode resultater.
En anden risiko er, at det kan være svært at fastholde personalet i projekter, der ikke er eller bliver gjort
permanente.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
-
Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019 og regionsrådet den 5. februar 2019.
Lise Graae/Jakob Sidenius
18064179
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet 2019-2022
Oversigt over økonomi i satspuljen på sundhedsområdet
Regionsrådet skal ifølge lovgivningen samarbejde med voksenuddannelsescentrene i Region Hovedstaden for at koordinere det geografiske voksenuddannelsesudbud.
Regionsrådet skal ligeledes ifølge lovgivningen samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om åbning og lukning af ungdomsuddannelsesudbud i Region Hovedstaden.
HF & VUC Nordsjællands bestyrelse har besluttet at lukke sine uddannelsessteder i Frederikssund og Frederiksværk og idet institutionen nu ønsker en udtalelse fra Region Hovedstaden forinden fremsendelse af ansøgning til Undervisningsministeriet, forelægges sagen.
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 15. januar 2015:
Anbefalet, idet udvalget bemærker:
"Det er vigtigt med et bredt og varieret uddannelsesudbud i hele regionen, og derfor udtrykker et enigt udvalg bekymring ved, at HF og VUC Nordsjælland ikke finder det muligt at opretholde lokale uddannelsestilbud i Frederikssund og Frederiksværk pga. kommende Forberedende Grunduddannelse (FGU). Vi anerkender, at HF og VUC’s vurdering og ret til at tilpasse sin virksomhed, og tager dermed konklusionen til efterretning.
Men vi ved af erfaring, at afstand til uddannelse betyder meget, og derfor støtter vi op om lokale tiltag i Frederikssund for at bevare et udbud af bl.a. HF enkeltfag i tilknytning til Campus Frederikssund, og vi opfordrer VUC Nordsjælland til at samarbejde herom, evt. i en periode frem til andre aktører i Frederikssund kan udbyde HF enkeltfag mv. Vi vil derfor også bede vores administration om at indkalde til et dialogmøde med relevante parter."
Maria Gudme (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets opgaver
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med de offentlige, selvejende institutioner indsatsen i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, både når det gælder den geografiske placering og kapaciteten på de almengymnasiale uddannelser, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen.
Når det gælder hf-enkeltfag, skal regionsrådet endvidere afgive indstilling til Undervisningsministeren i forbindelse med åbning og lukning af uddannelsessteder.
HF & VUC Nordsjælland: lukning af uddannelsessteder i Frederiksværk og Frederikssund
Den 21. november 2018 fremsendte HF & VUC Nordsjælland en anmodning om udtalelse i forbindelse med lukning af hf-enkeltfag i Frederikssund og Frederiksværk (bilag 1). Det fremgår af ansøgningen, at lukningen af uddannelsessteder vedrører alle de uddannelser, HF & VUC Nordsjælland udbyder i Frederikssund og Frederiksværk: hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning.
Hf & VUC Nordsjælland angiver som årsag, at lovgivning omkring udbud af flere af uddannelserne er ændret, og at institutionens analyser viser, at op mod 50 % af kursisterne på almen voksenuddannelse forventes fremover at modtage undervisning på andre uddannelsesinstitutioner frem for Hf & VUC Nordsjællands afdelinger i Frederikssund og Frederiksværk, fordi kursisterne er under 25 og fra 2019 vil komme til at gå på nyoprettede institutioner, der udbyder forberedende grunduddannelse.
Administrationen har gennem videre dialog med HF & VUC Nordsjælland modtaget opgørelser over antal årselever i 2017/18, jf. bilag 2. Hf & VUC Nordsjælland oplyser, at der ikke har været udbudt hf enkeltfag i Frederiksværk i efteråret 2018, og at der i Frederikssund kun har været udbudt nogle hf enkeltfag. Kursister, der har ønsket en komplet hf-eksamen har derfor skullet færdiggøre deres uddannelse i Hillerød, hvor de resterende fag udbydes. Det vil fortsat være muligt at tage hf enkeltfag i Hillerød samt som e-learning.
Om uddannelserne
Forberedende voksenundervisning har til formål at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik med henblik på videre uddannelse. Desuden har uddannelsen til formål at styrke forudsætningerne for aktiv medvirken i samfundet. Kursisterne skal være fyldt 18 år for at deltage i undervisningen, som udbydes af voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter.
Almen voksenuddannelse har til formål at styrke voksnes muligheder for videre uddannelse samt at fremme deres interesse for at uddanne sig. Uddannelsen kan udbydes af voksenuddannelsescentre, og der undervises blandt andet i dansk, engelsk og matematik på grundkoleniveau. Kursisterne skal være fyldt 18 år, med mindre undervisningen indgår i en uddannelsesplan, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har udarbejdet i samarbejde med kursisten.
Hf-enkeltfag er undervisning i gymnasiale fag, der udbydes enkeltvis. Hf-enkeltfag er målrettet voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion og kursisterne skal være gået ud af 9. klasse mindst et år før kursusstart. Uddannelsen udbydes af voksenuddannelsescentre og hf-kurser.
Befolkningsudvikling, uddannelsesniveau og beskæftigelse i Frederiksværk og Frederikssund
Befolkningsudvikling
Danmarks Statistiks fremskrivninger af befolkningsudviklingen for både Frederikssund og Halsnæs kommuner viser, at der kan forventes færre 16-24- årige og 40-49-årige frem mod 2025. Derimod forventes der at blive flere borgere i alderen 30-39 år og 50-69 år.
Uddannelsesniveau
I Frederikssund kommune er der flere borgere end i Region Hovedstaden som helhed, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Især er der flere i aldersgrupperne 15-19 år, 40-49 år og 55-69 år, som har 7.-9. klasse som højeste fuldførte uddannelse.
I Halsnæs kommune er der i alle aldersgrupper (15-69 år) flere, der har 7.-9. klasse som højeste fuldførte uddannelse end i Region Hovedstaden som gennemsnit.
Beskæftigelse
I både Frederikssund og Halsnæs kommuner er andelen af fuldtidsledige højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden, når det gælder 16-29-årige. Desuden er andelen af fuldtidsledige i Halsnæs kommune højere end regionsgennemsnittet for de 30-39 årige.
Administrationens bemærkninger
Administrationen vurderer, at befolkningens uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad betyder, at der er en markant del af borgerne især i Halsnæs kommune, men også i Frederikssund kommune, der er i målgruppen for både almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og hf enkeltfag. Borgere i målgruppen vil forbedre deres muligheder for fremtidig deltagelse på arbejdsmarkedet ved at udnytte mulighederne for uddannelse i lokalområdet. De borgere, som fremover ønsker at uddanne sig via almen voksenuddannelse, forbredende voksenundervisning og hf enkeltfag vil fremover få lang transport til uddannelserne, fordi uddannelsesdækningen forringes som følge af lukning af de to uddannelsessteder. Transporten vil dog være inden for gældende bestemmelser.
Administrationen vurderer på denne baggrund og under hensyntagen til det lave antal årselever på de pågældende uddannelsessteder, at henvendelsen fra Hf & VUC Nordsjælland skal tages til efterretning, samt at det indstilles til Undervisningsministeren, at uddannelsesstederne i Frederikssund og Frederiksværk indstilles, og at regionsrådets beslutningsprotokol fremsendes til Undervisningsministeriet og Hf & VUC Nordsjælland som udtalelse i sagen.
HF & VUC vil lukke sine uddannelsessteder i Frederikssund og Frederiksværk, såfremt Undervisningsministeren giver tilladelse hertil.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, fremsendes beslutningsprotokollen fra mødet til Undervisningsministeriet som udtalelse i sagen.
Ved tiltrædelse af indstillingen er der risiko for, at der er en gruppe af borgere i Halsnæs og Frederikssund kommuner, som ikke kommer til at uddanne sig yderligere, fordi afstanden til uddannelsen er for lang og borgerne ikke har ønske eller kompetence til at benytte muligheden for e-learning.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats om denne sag.
Sagen forelægges erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 15. januar 2019, forretningsudvalget den 29. januar 2019 og regionsrådet den 5. februar 2019.
Diana Arsovic Nielsen
18057910
Anmodning om udtalelse fra HF & VUC Nordsjælland
Region Hovedstaden skal senest den 1. februar hvert år indberette kapaciteten på samtlige fire gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) til Undervisningsministeriet, jf. lovgivningen.
Sagen forelægges, fordi regionsrådet skal orienteres om optagelseskapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser for det kommende skoleår.
Orienteringen sker som led i regionsrådets koordinerende rolle, når det gælder kapaciteten på de gymnasiale uddannelser, der indebærer, at regionsrådet kan indstille til Undervisningsministeriet, at der lægges loft over kapaciteten på almengymnasiale institutioner og
skal høres, når offentlige institutioner ønsker at påbegynde udbud af en gymnasial uddannelse på et nyt uddannelsessted.
Regionsrådet har den 18. december 2018 givet forretningsudvalget mandat til at vurdere behovet for kapacitetsloft i forbindelse med indberetning af optagekapaciteten den 1. februar 2019, idet regionsrådet ikke har møder i januar 2019.
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget:
Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 15. januar 2019:
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.
Administrationen havde omdelt supplerende notat (se bilag 9) med forslag om at tilføje ’Ørestad Gymnasium’ til indstillingens punkt 2, så den lyder som følger:
”Administrationen anbefaler, at erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget overfor forretningsudvalget anbefaler:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A, (3), B (1), V (2), Ø (1), i alt 7.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
Stemmer i alt: 7.
Ændringsforslaget var herefter godkendt.
Indstillingens punkt 2 var herefter anbefalet, idet udvalget bemærker:
”At HF, HHX og HTX alle øger deres optagekapacitet uden indsigelser fra øvrige institutioner. Vedrørende STX øges optaget med samlet én klasse i København. To gymnasier har rejst bekymring vedrørende optag, og vi tager det seriøst, men indfører ikke kapacitetsloft for nuværende.
Vi har i 2017 vedtaget et mål om, at flere unge i regionen skal have opfyldt deres 1. prioritet og det bidrager den lille udvidelse til. Samtidigt er det vores ambition at styrke gymnasier beliggende på vestegnen, der er udfordret mht. søgning fra lokalt boende unge samt bidrage til, at gymnasier beliggende i dele af regionen med faldende antal unge kan opretholde fagligt og socialt godt gymnasietilbud.
Udvalget vil derfor fortsat følge området tæt, og ser frem til en styrket dialog med såvel gymnasier som undervisningsministeriet om hvorledes vi løser de åbenbare udfordringer, der findes på gymnasieområdet i hovedstadsregionen.”
Maria Gudme (A) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Godkendt.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal afgive sin indstilling til Undervisningsministeren om nye gymnasiale uddannelsessteder og om loft over kapaciteten på almengymnasiale uddannelsessteder. Regionsrådet skal også orienteres om det kommende års optagekapacitet på alle gymnasiale uddannelsessteder i forbindelse med regionens lovpligtige indberetning senest den 1. februar 2019 til Undervisningsministeriet af institutionernes oplysninger om optagekapaciteten. Regionsrådets opgaver i forhold til de gymnasiale uddannelser fremgår af vedlagte bilag 1, der også indeholder en oversigt over den geografiske opdeling, hvor de almengymnasiale institutioner skal samarbejde om kapaciteten. Institutionernes indberettede optagekapacitet for 2019 fremgår af bilag 2.
Institutionerne kan under elevfordeling i foråret regulere deres kapacitet under visse forudsætninger, jf. bilag 1.
Der er indberettet i alt 356 stx-klasser fordelt på de i alt 36 offentlige gymnasier i Region Hovedstaden. Dertil kommer 40 klasser på de private skoler. Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:
Stx-optagekapacitet 2018 efter område (antal klasser á 28 elever) | Skoler | Total | |
| Offentlige | Private |
|
Centrum | 90 | 20 | 110 |
Vest | 59 | 7 | 66 |
Nord | 106 | 4 | 110 |
Nordsjælland | 95 | 9 | 104 |
Total | 350 | 40 | 390 |
Bornholm | 6 | - | 6 |
Total | 356 | 40 | 396 |
Tabel 1: Markeringen med * betyder, at fire klasser på Falkonergårdens Gymnasium og HF er reserveret til Team Danmark godkendte elever. De fire klasser indgår i opgørelsen. Det samme gælder en nordatlantisk klasse på Gribskov Gymnasium. Derimod indgår tre asbergerklasser på Høje-Taastrup Gymnasium og HF ikke.
Indberetningen af de offentlige almene gymnasiers optagekapacitet er overordnet tilstrækkelig. Det skyldes, at der vil være underansøgte gymnasier, der har plads til at optage elever inden for lovgivningens grænse på max. 60 minutters transporttid, når elever ikke får en plads på et gymnasium, som de selv har ønsket.
Der er i alt indberettet to klasser mere på de offentlige almene gymnasier i Region Hovedstaden i 2019 end i 2018. Antallet dækker over forskelle mellem de enkelte områder.
På Bornholm og nord for København på gymnasierne Aurehøj, Borupgaard, Gammel Hellerup, Gladsaxe, Herlev, KNord i Lyngby, Nærum, Ordrup, Virum og Øregaard er optagekapacitet uændret i 2019 sammenlignet med 2018.
I Nordsjælland nedskriver tre gymnasier Birkerød, Egedal og Helsingør hver deres stx-optagekapacitet med én klasse, mens Gribskov Gymnasium opskriver med én klasse reserveret til ansøgere fra hele Nordatlanten, som dermed ikke er ordinær kapacitet.
I Centrum og Vest øges optagekapaciteten i 2019 sammenlignet med 2018 på gymnasierne Christianshavn, Rysensteen og Falkonergården. På Christianshavns og Falkonergårdens gymnasier svarer opskrivningen dog til afgangen af elever til sommer, og ingen af de to gymnasier opskriver således deres samlede kapacitet. Derimod udvider Rysensteen Gymnasium sin kapacitet, når det udvider sin optagekapacitet med én klasse.
Københavns åbne Gymnasium finder ikke grundlag for kapacitetsudvidelsen på Rysensteen Gymnasium og har rettet henvendelse til både regionsrådet og Rysensteen Gymnasium herom, og Rysensteen Gymnasium har herefter også rettet henvendelse til regionsrådet om begrundelsen for kapacitetsudvidelsen, jf. bilag 3-4. Ingen andre gymnasier har gjort indsigelse mod andre stx-gymnasiers optagekapacitet, heller ikke mod optagekapaciteten på gymnasierne Ørestad og Borupgaard, som til formanden for erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget har fremsendt vedlagte begrundede svar for at fastholde en uændret optagekapacitet i 2019 på udvalgsformandens henvendelser af 21. november 2018 til gymnasiebestyrelserne, jf. bilag 5-6.
Der er indberettet i alt 119 hf-klasser fordelt på de i alt 22 offentlige institutioner i Region Hovedstaden. Dertil kommer 13 klasser på de private institutioner. Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:
Hf-optagekapacitet 2018 efter område (antal klasser á 28 elever) | Skoler | Total | |
| Offentlige | Private |
|
Centrum | 45 | 5 | 50 |
Vest | 25 | 4 | 29 |
Nord | 18 | 3 | 21 |
Nordsjælland | 29 | 2 | 31 |
Total | 117 | 14 | 131 |
Bornholm | 2 | - | 2 |
Total | 119 | 14 | 133 |
Tabel 2: Markeringen med * betyder, at én hf-klasse på Falkonergårdens Gymnasium og HF er reserveret til Team Danmark godkendte elever hhv. balletelever fra Det Kongelige Teater.
Der er i alt indberettet 4 hf-klasser mere på de offentlige institutioner i Region Hovedstaden i 2019 end i 2018. Ændringerne skyldes, at gymnasierne Egedal, Frederikssund og Frederiksværk i Nordsjælland hver opskriver med én klasse, og Birkerød Gymnasium nedskriver med én klasse, mens KVUC og Tårnby Gymnasium i Centrum hver opskriver med en klasse.
Brøndby Gymnasium, som er en privat institution, der kan udbyde hf uden særskilt godkendelse, påbegynder som noget nyt udbud af toårig hf fra 2019.
Ingen hf-institution har gjort indsigelse mod den indberettede optagekapacitet på andre offentlige hf-institutioner.
Indberetningen af optagekapacitet på hf-uddannelsen ligger forventeligt over behovet, når der alene ses på søgningen i marts måned, også selvom hf-uddannelsen kan søges direkte fra 9. klasse. Hf-uddannelsen søges imidlertid helt op til skoleårets start i august, og ledig kapacitet vil give disse sene ansøgere mulighed for at få plads på en ønsket uddannelse.
Treårig merkantil og teknisk studentereksamen (hhx og htx)
Uddannelserne udbydes af erhvervs- og handelsskolerne, der alle er offentlige.
Der er indberettet i alt 12 klasser mere på de erhvervsgymnasiale uddannelser, heraf 7 klasser mere på hhx og 5 klasser mere på htx.
Med indberetningen må det overordnet være forventningen, at optagekapaciteten i 2019 vil ligge over søgningen, idet en række erhvervsgymnasiale uddannelsessteder i 2018 har overskudskapacitet. Administrationen bemærker, at det ikke kan afvises, at denne overkapacitet vil indebære, at færre elever henvises til ikke ønsket uddannelsessted, fordi de i højere grad vil kunne optages på fx erhvervsgymnasialt uddannelsessted, som de har ønsket subsidiært til deres 1. prioriterede stx-uddannelsessted. Konkret bemærkes
at Erhvervsskolen Nordsjælland uddannelsessted i Helsingør, som både tilbyder htx og hhx i september 2018 havde et samlet 1.g.-elevtal på under to hele klasser á 28 elever, ligesom det fra 2018 etablerede nye tilbud om htx i Frederikssund har et elevtal svarende til 66 % af én klasse.
at Niels Brock i sommeren 2018 har åbnet nyt hhx-gymnasium på Nørrevold med Undervisningsministeriets godkendelse, idet ministeriet vurderede at uddannelsesstedet ligger så tæt på institutionens øvrige hhx-udbud, at det ikke har stillet krav om en ny og særskilt ansøgning til Undervisningsministeriet eller indstilling fra regionsrådet og udtalelse fra andre institutioner. Administrationen påpeger, at det ikke fremgår af lovgivningen, at Undervisningsministeriet kan dispensere fra godkendelsesproceduren og bemærker i øvrigt, at det ikke kan afvises, at det nye uddannelsessted med sin gode tilgængelighed vil påvirke søgningen til fx hhx i Helsingør fra elever med bopæl langs Kystbanen.
Administrationens bemærkninger
Administrationen bemærker,
at det kunne være en naturlig opfølgning på erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets henvendelser den 21. november 2018 til bestyrelserne for gymnasierne Borupgaard og Ørestad, at indstille til Undervisningsministeriet, at der lægges loft over kapaciteten på hvert af de to gymnasier, men at der ikke i hovedstaden er sikkerhed for, at det vil hjælpe offentlige gymnasier med stadigt færre elever. Det kan således ikke afvises, at kapacitetslofter generelt vil styrke det i forvejen store elevoptag på de private gymnasier, ikke mindst i København.
At ingen omkringliggende institutioner har udtrykt ønske om et sådant loft, og administrationen vurderer på den baggrund, at den i 2018 påbegyndte dialog med institutionerne skal følges op i 2019 med henblik på løsninger, også sådan at institutionerne levnes mulighed for de nødvendige økonomiske tilpasninger.
På samme måde vurderes det hensigtsmæssigt at intensivere dialogen med såvel Region Sjælland og gymnasierne i Roskilde og Greve om disse institutioners kapacitet, men i lige så høj grad at indlede en dialog med Undervisningsministeriet om behovet for regler, der begrænser elevers frie valg til uddannelsessteder, der ligger i den region, hvor eleven bor, alternativt at lovgivningen opstiller fordelingsregler, der tilgodeser optag af elever som bor i den region gymnasiet ligger i før optag af elever med bopæl i andre regioner. Den hidtidige dialog fremgår af bilagene 7-8.
Rysensteen Gymnasium har særlig profil. Derfor kan elever fordeles til gymnasiet uanset længden af deres skolevej, hvis de har særlige forudsætninger i forhold til gymnasiets særlige profil. I 2018 var knapt 45 % af alle optagne særlige profilelever, og næsten hver tredje profilelev boede ikke i Centrum. Det betyder, at 12,5 % eller 47 af de elever, som i 2018 blev fordelt til Rysensteen Gymnasium, bor i fordelingsområder med stagnerende eller faldende elevtilgang. En udvidelse af kapaciteten på Rysensteen Gymnasium vil ikke nødvendigvis arbejde til gavn for københavnere, og det kan ikke afvises, at en kapacitetsudvidelse på Rysensteen Gymnasium vil presse gymnasier med lav søgning udenfor Københavns Centrum yderligere. Dog har regionsrådet tidligere truffet beslutning om, at så mange elever som muligt skal have opfyldt deres 1. prioritetsønske, og idet Rysensteen Gymnasium i en årrække har været overansøgt, indstilles det ikke, at der lægges loft over kapaciteten på gymnasiet på nuværende tidspunkt.
Administrationen vil som konsekvens af forretningsudvalgets tiltrædelse af indstillingen fremsende beslutningerne, sagsfremstilling og bilag til Undervisningsministeriet.
En tiltrædelse af indstillingen vil både kunne indebære kritik fra Københavns åbne Gymnasium, der har fremsendt kritiske bemærkninger vedrørende udvidelse af kapaciteten på Rysensteen Gymnasium samt fra institutioner, der ønsker en mindre kapacitet på gymnasierne Borupgaard og Ørestad samt i Roskilde og Greve i Region Sjælland.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Administrationen offentliggør kapaciteten på de gymnasiale uddannelser i 2019/20 på Region Hovedstadens hjemmeside.
Sagen forelægges erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget den 15. januar 2019 og forretningsudvalget den 29. januar 2019.
Regionsrådet har den 18. december 2018 ekstraordinært uddelegeret kompetencen til forretningsudvalget til at vurdere behovet for kapacitetsloft i forbindelse med indberetning af optagekapaciteten den 1. februar 2019, idet regionsrådet ikke har møder i januar 2019.
Diana Arsovic Nielsen
18049259
Regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde
Indberetning af optagekapacitet for 2019 til Undervisningsministeriet
brev af 14. december 2018 fra Københavns åbne Gymnasium til regionsrådet
Brev af 19. december 2018 fra Rysensteen Gymnasium til regionsrådet
Svarbrev af 14. december 2018 fra Borupgaard Gymnasium til Region Hovedstaden
Svarbrev af 14. december 2018 fra Ørestad Gymnasium til Region Hovedstaden
Svarbrev af 10. december 2018 fra Region Sjælland til Region Hovedstaden
Supplerende notat vedr. ændring af indstilling
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Koncerndirektør Jens Gordon Clausen gav status på implementering af vikarstop på jordemoderområdet.
Kim Rockhill (A), Lars Gaardhøj (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019.
Svend Særkjær
19011109
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 2018 efterlevet kassekreditreglen, dvs. at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.
I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.826 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo 2018 på 3.213 mio. kr. mod forudsat 2.505 mio. kr. i det vedtagne budget 2018. Dette er en forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 708 mio. kr.
Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen prognosticeres ved årets udgang til 3.300 mio. kr. baseret på forudsætningerne i 4. økonomirapport 2018. Det vil sige, at der er en ændring på - 87 mio. kr. Ultimo beholdningen i 4. økonomirapport var skønnet til 1.178 mio. kr. Den faktiske kassebeholdning blev 1.923 mio. kr., dvs. 745 mio. kr. i større kassebeholdning.
Hovedårsagen til den forbedrede ultimo kassebeholdning kan tilskrives, at det forventet regnskab 2018 er forbedret i forhold til det korrigerede budget i 4. økonomirapport vedr. anlægsinvesteringerne. Anlægsforbruget var på 1.868 mio. kr. ultimo året ud af et budget på 2.576 mio. kr. svarende til et forbrug på 73 %. Mindreforbruget på anlægsområdet for 2018 forventes genbevilliget i 1. økonomirapport 2019.
Den næste vurdering for 2019 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2019 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 1. kvartal 2019, som forelægges i april måned 2019.
18011071
Kassekreditreglen efter 4. kvartal 2018
Der skal ultimo hvert kvartal udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget inden indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug 2018 i forhold til det regionale udgiftsloft.
4. økonomirapport 2018, som blev godkendt på regionsrådets møde den 18. december 2018, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning. Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2018. Det skal bemærkes, at der endnu ikke er tale om endelige regnskabstal.
I 4. økonomirapport 2018 blev det forventede årsresultat angivet til at svare til udgiftsloftet. Det blev imidlertid oplyst, at der blev tilstræbt et mindreforbrug på 50-100 mio. kr. af hensyn til en balanceret udnyttelse af regionens anlægs- og udgiftslofter samt risiko for overskridelser af udgiftsloftet i nogle af de øvrige regioner.
Det forventede årsresultat er opgjort på baggrund af fornyede vurderinger fra hospitaler m.v. samt genforsikring af tjenestemandspensioner for ialt 100 mio. kr. og øget fremrykning af medicinindkøb.
Det forventes, at Region Hovedstaden får et samlet forbrug på ca. 35.237 mio. kr. under forudsætning af overførsler på ca. 707 mio. kr. til genbevilling i 2019. Regionens udgiftsloft udgør 35.308 mio. kr. og det forventede forbrug svarer dermed til et mindreforbrug på 71 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet
Vedrørende regional udvikling forventes budgetoverholdelse.
På anlægsområdet forventes et samlet forbrug på ca. 2.380 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 781 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten medio februar måned.
19000609
Hermed følger status på udviklingen i antal medarbejdere der er berørt af besparelser og afskedigelser primo januar 2019. Det er den tredje formandsmeddelelse om medarbejderudvikling knyttet til vedtagelsen af Budget 2019.
17031673
For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder udrednings- og behandlingsretten, opgøres udviklingen for 1) andelen af patientforløb udredt inden for 30 dage og 2) udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage, i vedlagte notat.
Den nationale model for monitorering af udredningsretten betyder, at det er muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven. Også selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage.
I notatet fremgår det også i hvilket omfang regionen visiterer patienter videre til private hospitaler.
Her ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned samt fordelingen på forskellige ydelsesgrupper.
Desuden findes en opgørelse af 1) fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret samt 2) en opgørelse over, hvilke private hospitaler der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.
12002387
Patienter viderevisiteret til private hospitaler og udredningsretten
Der blev med virkning fra 1. juli 2018 gennemført en ændring af Sundhedsloven, som indebærer at der indføres gebyr på tolkebistand ved behandling hos de praktiserende læger, speciallæger og ved hospitalsbehandling. Patienter der har haft bopæl i Danmark i samlet mere end 3 år, skal opkræves gebyr for tolk, når tolken er nødvendig for behandlingen.
Der er i Region Hovedstaden blevet udsendt fakturaer til patienterne for tolkninger udført i juli, august og september måned 2018. Der er udsendt 2.823 fakturaer til en samlet værdi på 1,2 mio. kr.
Fakturaer for tolkning udført i oktober måned skulle have været sendt ud i medio december. Inden udsendelsen af fakturaerne fra oktober blev administrationen bekendt med ny juridisk tolkning fra Sundheds- og Ældreministeriet af lovgrundlaget, som betyder en ændring af proceduren på udsendelse af fakturaer for tolkegebyr. Administrationen var derfor nødsaget til at sætte udsendelsen af fakturaer på pause.
Den nye juridiske tolkning af lovgrundlaget indeholder to ændringer, som kræver justeringer af den nuværende procedure for opkrævning af gebyr:
Ovenstående kan medføre en merudgift for regionen, men omfanget er endnu ikke afklaret.
Udsendelse af fakturaer vil blive genoptaget så snart, der er en aftale om afregningen af lægeerklæringer.
19003873
Anlægsopgaven med at få Hovedstadens Letbane på skinner gik formelt i gang, da kontrakterne blev underskrevet med entreprenørerne i foråret 2017 – hvori det blev klarlagt, at den samlede økonomi for letbanen holder sig inden for det budget, som fremgår af anlægsloven på godt 6,2 mia.kr. (2017-priser), og inkluderer en tilstrækkelig reserve på godt 1 mia. kr. Staten, regionen og kommunerne har afsat reserver svarende til 30 pct. af basisoverslaget.
For at give indsigt til ejerkredsen med de 11 let-banekommunerne og Region Hovedstader udsender interessentskabet Hovedstadens Letbane I/S tre gange årligt en "Status Letbane", som indeholder en generel status på projetet med indhold om, økonomi, aktiviteter og tid, risiko samt øvrige relevante informationer - seneste udgave er vedlagt som Bilag 1.
Derudover udsender Hovedstadens Letbane I/S ”Kommune og regionsorientering”, som er et supplement til "Status Letbane", som giver et billede af, hvordan anlægsarbejdet med letbanen kommer til at påvirke omgivelserne i nærmeste fremtid - seneste er vedlagt som Bilag 2.
En gang årligt udarbejder Hovedstadens Letbane I/S en "Årsrapport" med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet.
For så vidt angår Region Hovedstadens interne politiske proces og orientering om afrapporteringer og årsrapport fra Hovedstadens Letbane I/S – så vil det ske på følgende måde.
18009786
Bilag 1 Status letbane oktober 2018
Bilag 2 Kommune- og Regionsorientering - november 2018
Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner lancerede d. 7. januar 2019 ”Strategi for cyber- og informationssikkerhed i sundhedssektoren 2019-2022” (bilag 1). Strategien er en af seks sektorstrategier, der skal ruste de samfundskritiske sektorer (sundhed-, energi-, finans-, søfart-, tele- og transportsektoren) mod cyberangreb. Arbejdet med strategien er tidligere blevet drøftet i Forretningsudvalget d. 12. juni og d. 13. november 2018.
Den nye strategi indeholder 17 initiativer på tværs af fire fokusområder, der skal styrke sundhedssektorens samlede evne til at forudse, forebygge, opdage og håndtere cyber- og informationssikkerhedshændelser. Strategien har bl.a. fokus på øget samarbejde på tværs af sektoren, overvågnings- og analysefunktioner, sikkerheden i medico-udstyr og uddannelse af medarbejdere. Initiativerne i strategien er velafbalancerede og flugter med flere af de tiltag, Region Hovedstaden allerede har sat i gang for at styrke cyber- og informationssikkerhedsindsatsen i regionen. Nye indsatser og aktiviteter, som følge af strategien, vil blive implementeret i regionens handlingsplan for informationssikkerhed 2019, der skal godkendes i Koncernledelsen i første kvartal 2019.
Region Hovedstaden er i regi af det tværregionale RSI-samarbejde ved at undersøge, hvilke initiativer regionerne med fordel kan samarbejde om, samt de overordnede omkostninger forbundet med udmøntning af strategien med henblik på fælles indspil til de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne.
Sektion for Informationssikkerhed i CIMT vil primo marts 2019 give forretningsudvalget en status på regionens arbejde med informationssikkerhed. I den forbindelse vil der også blive orienteret om handlingsplan for informationssikkerhed 2019 og regionens arbejde med den nye strategi.
19001365
Ny strategi for cyber- og informationssikkerhed 2019-2022
Til orientering kan det oplyses, at Økonomi- og Indenrigsministeriet den 14. januar 2019 har fremsendt vedhæftede fem svar til Folketingets Social-, Indenrigs- og børneudvalg.
Det kan oplyses, at administrationen den 7. januar 2019 har svaret således på spørgsmål 192 og 193 Økonomi- og Indenrigsministeriets høringsbrev af 21. december 2018 til alle regionerne (vedhæftet):
Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 192 og 193 (alm. del) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg (ministeriets j.nr. 2018-2923)
Der er i Region Hovedstaden afholdt 12 regionsrådsmøder i 2018.
Der har været i alt 45 afbud.
Den samlede gennemsnitlige fraværsprocent er 9,1 %.
Opmærksomheden skal henledes på, at et regionsrådsmedlem, som af helbredsårsager har været fritaget for sine regionale hverv siden den 20. november 2018, indgår i ovennævnte beregning.
Det kan endvidere oplyses, at administrationen efter anmodning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet har videreformidlet en orientering om ministeriets behandling af personoplysninger til de tidligere og nuværende medlemmer af regionsrådet i Region Hovedstaden, som fremgår af tabel 2 til ministeriets svar på spørgsmål 184.
18065727
HØRING fra ØIM - frist 7. januar 2019
Svar fra ØIM til Folketinget - spørgsmål nr. 184
Svar fra ØIM til Folketinget - spørgsmål nr. 191
Svar fra ØIM til Folketinget - spørgsmål nr. 192
Svar fra ØIM til Folketinget - spørgsmål nr. 193
Svar fra ØIM til Folketinget - spørgsmål nr. 194
Danske Regioner afholder generalforsamling torsdag den 11. april 2019 i Aarhus. Generalforsamlingens formelle dagsorden indeholder bl.a. godkendelse af regnskab, fastlæggelse af kontingent og politisk debat (bilag 1).
Forslag til dagsordenen fra regionsråd eller regionsrådsmedlemmer skal ifølge Danske Regioners vedtægter § 6, stk. 3, være Danske Regioners bestyrelse i hænde senest torsdag den 28. februar 2019 – på mailadressen regioner@regioner.dk.
Mødemateriale, herunder den endelige dagsorden til generalforsamlingen, sendes direkte til alle regionsrådsmedlemmer senest den 14. marts 2019.
Der afholdes en halvdagskonference dagen før generalforsamlingen. Der fremsendes særskilt mail til regionsrådets medlemmer om deltagelse i hhv. konferencen og generalforsamlingen.
18012772
Invitation regionsrådsmedlemmerne
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 13. november 2018 proces for opdatering af indkøbspolitik, herunder at første udkast skulle drøftes i udvalget den 29. januar 2019. Herefter skulle udkastet i høring i Erhvervs-, Vækst- og Forskningsudvalget samt i Miljø- og Klimaudvalget og derefter endeligt forslag til forretningsudvalget i april 2019.
Administrationen orienterer hermed om, at udkastet først kan præsenteres for forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2019, hvorved det blandt andet vil være muligt at indarbejde mere fra regionens igangværende proces vedr. FN's Verdensmål.
Den øvrige proces er ikke ændret.
18054398
Fremadrettet vil forretningsudvalget, som de øvrige udvalg, blive orienteret om forventede, kommende sager i form af en årsplan. Forretningsudvalget orienteres hvert kvartal og årsplanen skal betragtes som foreløbig. Der skal i nærværende årsplan tages forbehold for eventuelle ændringer i styrelsesvedtægten særligt på det regionale område.
19003860
Tentativ årsplan forretningsudvalget januar 2019 - MASTER
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER:
18065694
Lancering af Personlig Medicin i Østdanmark, fredag den 1. februar 2019 , kl. 13.30-15-00 på Genomcenter Øst - Kennedy Centret, Rigshospitalet i Glostrup, Gl. Landevej 7.
Danske Regioners Generalforsamling 2019, 10. - 12. april 2019 i Aarhus.
På Rigshospitalet bliver der opført et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V’s Vej på ca. 54.700 m² - den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og Neuro-centrets 203 senge, 33 operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatorie-funktioner for HovedOrtoCentret.
Byggeriet af Nordfløjen blev startet op primo 2015 og er nu i sin afsluttende fase. Afleveringen fra entreprenørerne er forsinket i forhold til oprindeligt planlagt og forventes nu at ske til april 2019. Forsinkelsen skyldes især, at de sidste arbejder inde i bygningen tager længere tid end planlagt. Derudover har der været udfordringer med at skaffe det nødvendige antal kvalificerede håndværkere til at færdiggøre arbejdet. Forsinkelsen medfører, at Rigshospitalet har revurderet tidsplanen for indflytning i Nordfløjen, som tidligere har været fastsat til 6. oktober 2019. Det nye tidspunkt for indflytning er sat til den 26. januar 2020.
Den politiske følgegruppe for Det Nye Rigshospital er løbende blevet orienteret om forsinkelserne i byggeriet, senest på et møde i følgegruppen den 3. januar 2019 og ved mail af 21. januar 2019, hvor den nye ibrugtagningsdato blev oplyst.
19005819
Regionsrådsmedlem Jens Mandrup (F) har den 27. januar 2019 anmodet om, at forretningsudvalgets formand sætter nedenstående dagsordenspunkt på dagsordenen til forretningsudvalgets møde den 29. januar 2019.
Forretningsudvalget anmodes derfor om - i forbindelse med godkendelsen af den til mødet udsendte dagsorden - at tage stilling til, om dagsordenspunktet kan indgå i denne.
Opmærksomheden skal henledes på, at det følger af § 4, stk. 4, i Forretningsorden for forretningsudvalget, at der alene kan træffes beslutning i en sag, der ikke er optaget på den udsendte dagsorden, såfremt alle tilstedeværende medlemmer af forretningsudvalget er enige herom.
Årsagen hertil er hensynet til fyldestgørende sagsoplysning til udvalgets medlemmer, som endvidere ønskes sikret tilstrækkelig tid til at forberede deres stillingtagen.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 29. januar 2019:
Tillægsdagsorden blev omdelt på mødet.
Drøftet.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådsmedlem Jens Mandrup har den 27. januar 2019 anmodet om, at forretningsudvalgets formand sætter nærværende dagsordenspunkt på dagsordenen til forretningsudvalgets møde den 29. januar 2019.
Der ønskes en drøftelse som følge af medieomtale i avisen.dk den 27. januar 2019 (se bilag 1) og en redegørelse fra psykiatrien i forhold til, hvordan det er sikret, at åbenhedspolitiken er implementeret.
Som baggrund for drøftelsen er vedlagt redegørelse fra psykiatrien (se bilag 2) samt tidligere materiale anvendt i forbindelse med Susanne Due Christensens redegørelse for Social- og psykiatriudvalget, som skete i februar 2018 umiddelbart efter den omtalte hændelse (Bilag 3 og 4).
Administrationen bemærker i øvrigt, at Marianne Frederik, Enhedslisten også har rettet henvendelse om sagen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019.
19007031
Udklippet artikel fra avisen.dk
Kort redegørelse vedrørende gidseltagning på Psykiatrisk Center København_forretningsudvalget