Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Følgende aktuelle orienteringer blev taget til efterretning:
Udvalget fik en status for håndteringen af COVID-19, herunder kapaciteten på regionens hospitaler og status for værnemidler.
Udvalgsformanden orienterede om den kommende budgetproces i udvalget. Han orienterede om muligheden for at koordinere nogle af udvalgets budgetforslag med social- og psykiatriudvalget og sundhedsudvalget. Han opfordrede desuden udvalgsmedlemmerne til at indsende budgetforslag inden den 7. maj – i stedet for at vente til den 3. juni.
Corona/Covid19-epidemien har betydning for store dele af regionen, herunder de området, som udvalget for forebyggelse og samarbejde beskæftiger sig med (det tværsektorielle samarbejde, praksissektoren, udsatte borgere mv.). Håndteringen af Corona/Covid-19 har derfor også betydning for udvalgsarbejdet i udvalget for forebyggelse og sammenhæng. På mødet vil udvalget få en mundtlig orientering om status for håndteringen af Corona/Covid-19 og om dennes betydning for arbejdet i udvalget.
Udvalgsformanden og administrationen vil give en mundtlig orientering på mødet.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 29. april 2020.
Anne Skriver / Sofie Egmose
20027529
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng
Taget til efterretning
Med denne sag gives en orientering om lægedækningssituationen i almen praksis i Region Hovedstaden pr. 21. april 2020.
Lægedækningen i almen praksis er fortsat under positiv udvikling i Region Hovedstaden. Siden februar 2020 er antallet af aktive kapaciteter steget fra 1.075 til 1.083. I samme periode er andelen af praksis med lukket for tilgang af patienter faldet fra 72 pct. til 70 pct. og antallet af sikrede pr. kapacitet er faldet fra 1.721 til 1.707. Pr. 21. april 2020 var 30 pct. af lægepraksis i regionen åben for tilgang af patienter svarende til 182 ud af 616 praksis. Hertil kommer de praksis, som har selektiv åbent for patienttilgang.
Områder med lægedækningsudfordringer
Pr. 21. april 2020 er der fortsat 5 områder, hvor 90 pct. eller flere praksis har lukket for tilgang. Disse områder er: Indre By, Nørrebro, Glostrup, Vallensbæk og Vesterbro. De sidste tre har helt lukket for tilgang (se bilag 1). Som det fremgår nedenfor, er der tildelt to kapaciteter til Glostrup og der er aktuelt opslag af kapaciteter i Vallensbæk og på Vesterbro.
Pr. 21. april 2020 havde 32 lægepraksis i Københavns Kommune åbent for tilgang af patienter. De 32 praksis havde på opgørelsestidspunktet plads til i alt 13.756 sikrede, hvilket er en stigning på 5.016 siden februar 2020. På samme tidspunkt havde 10 lægepraksis i Frederiksberg Kommune åbent for tilgang af patienter. De 10 praksis havde på opgørelsestidspunktet plads til i alt 6.531 sikrede, hvilket er en stigning på 769 siden februar 2020.
Kapaciteter i opslag
Aktuelt er der 12 kapaciteter i opslag i følgende områder: Vallensbæk, Amager, Dragør, Indre By, Rødovre, Valby, Vesterbro og Østerbro. Ni af disse kapaciteter er opslået som følge af kapacitetudvidelsen i almen praksis, som blev besluttet af udvalget for forebyggelse og sammenhæng i november 2019 for at være på forkant med lægedækningen i 2021. Ansøgningsfristerne for de opslåede kapaciteter er den 4. maj 2020. Herudover er der fortsat en kapacitet i Vallensbæk på den faste liste uden ansøgningsfrist, da den har været i opslag to gange uden tildeling.
Tildelte kapaciteter
Pr. 21. april 2020 er der tildelt 17 kapaciteter, som endnu ikke er aktiveret. 3 af kapaciteterne forventes aktiveres i 2. kvartal 2020, 10 i 3. kvartal 2020, 2 i 4. kvartal 2020 og 2 i 1. kvartal 2021. Herudover afventes tildeling af tre kapaciteter på Nørrebro, Vesterbro og i Brønshøj-Husum som har været i opslag med ansøgningsfrist d. 13. april 2020 og d. 20. april 2020. Nedenfor ses fordelingen af de 17 tildelte kapaciteter på planlængningsområder.
Planlægningsområde | Kapaciteter | Frist for etablering |
Amager | 1 | Juli 2020 |
Bispebjerg | 3 | September 2020 |
Brøndby | 1 | Januar 2021 |
Brønshøj-Husum | 1 | Juli 2020 |
Egedal | 1 | Juli 2020 |
Fredensborg | 1 | Oktober 2020 |
Frederiksberg | 1 | Juli 2020 |
Glostrup | 2 | Juni 2020 |
Halsnæs | 1 | Juli 2020 |
Hvidovre | 2 | September 2020 |
Nørrebro | 1 | Januar 2021 |
Tårnby | 1 | November 2020 |
Østerbro | 1 | Juni 2020 |
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng orienteres kvartalsmæssigt om status på lægedækningen i regionen.
Udvalget præsenteres for en ny status i 3. kvartal 2020.
Anne Skriver/Jesper Lihn
20027347
Bilag 1: Lukket bilag.
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
1. At godkende, at administrationen arbejder videre med én af følgende modeller for øjenlægedækning i Planområde Syd:
2. At godkende, at forslaget indgår som et af udvalgets forslag i forhandlingerne om regionens budget for 2021, såfremt der træffes beslutning om model 2a, 2b, 3 eller 4.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng havde den 15. januar 2020 en drøftelse af tilrettelæggelse af kapaciteten i speciallægepraksis i Region Hovedstaden. På mødet blev tilkendegivet et ønske om, at udvalget forelægges forskellige modeller for at forbedre øjenlægedækningen i Planområde Syd. På den baggrund har administrationen udarbejdet fem modeller, som forelægges med henblik på politisk drøftelse og stillingtagen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng fik på møde den 15. januar 2020 en beskrivelse af rammerne for tilrettelæggelse af kapaciteten i speciallægepraksis. Efter overenskomst om speciallægehjælp foretager regionen en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Ændringer i kapaciteten sker normalt i forbindelse med regionens praksisplan for speciallægehjælp. Med praksisplanen for 2019-2022 er kapaciteten i speciallægepraksis fastholdt på det nuværende niveau. Baggrunden herfor er bl.a., at Region Hovedstaden har den bedste dækning med praktiserende speciallæger sammenlignet med de øvrige regioner. Regionen har ca. 45 % af landets praktiserende speciallæger til en befolkningsstørrelse på ca. 32 % af den samlede befolkning. I dimensioneringen af kapaciteten i speciallægepraksis skal der tages hensyn til, at der inden for flere specialer mangler speciallæger på hospitalerne.
Ishøj Kommune har henvendt sig til Region Hovedstaden med et ønske om, at der etableres en øjenlægepraksis i kommunens nye sundhedshus Brohuset. Sundhedshuset skal bl.a. indeholde genoptræningscenter, den kommunale hjemmepleje og almen læge praksis. Kommunen henviser til, at Planområde Syd har den dårligste dækning med øjenlæger i Region Hovedstaden, og at Ishøj Kommune er den kommune i regionen, som forholdsmæssigt har flest diabetikere med behov for øjenlægehjælp, og at en styrkelse af øjenlægedækningen kan bidrage til at reducere uligheden i sundhed.
Øjenlægedækningen i Region Hovedstaden
Ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning foregår hovedparten af al diagnostik i øjenlægepraksis. På hovedfunktionsniveau er der dog et sammenfald mellem ydelserne i øjenlægepraksis og på hospitalerne, da en stor del af specialet kan udføres i begge sektorer, jf. Modernisering af øjenspecialet, 2015. Der kan derfor være regionale forskelle på, hvor behandling af øjensygdomme på hovedfunktionsniveau foregår.
Der er i Region Hovedstaden 49 øjenlægekapaciteter og i gennemsnit 37.734 borgere pr. kapacitet. Landsgennemsnittet er 35.751 borgere pr. kapacitet. Øjenspecialet er det eneste speciale, hvor Region Hovedstaden har en dækning, som er dårligere end gennemsnittet på landsplan. For de øvrige specialer er Region Hovedstaden blandt de regioner, som har den bedste dækning af speciallæger. Nedenstående tabel viser fordelingen i Region Hovedstaden på planområder og borgere pr. øjenlægekapacitet.
Antal borgere pr. kapacitet på øjenområdet fordelt på planområder:
| Antal borgere | Antal kapaciteter | Antal borgere pr. kapacitet | |
|---|---|---|---|
| Bornholm | 39.697 | 2 | 19.849 |
| Byen | 465.659 | 16 | 29.104 |
| Midt | 460.464 | 14 | 32.890 |
| Nord | 323.282 | 8 | 40.410 |
| Syd | 559.887 | 9 | 62.210 |
| Hovedtal | 1.848.989 | 49 | 37.734 |
Planområde Byen er det område, der har den bedste øjenlægedækning i regionen, mens Planområde Syd er dårligst dækket. Der er i planområde Syd 9 kapaciteter, hvor 3 er beliggende i Glostrup Kommune, 1 i Hvidovre Kommune, 1 i Tårnby Kommune og 4 i område Amager. Der er frit valg af speciallæger, og borgerne har således mulighed for at vælge behandling hos en øjenlæge i et andet planområde end dér, hvor de bor. Planområde Syd og Ishøj Kommune ligger tæt på planområde byen, hvor der er bedst dækning med øjenlæger.
Det er væsentligt, at mennesker med diabetes regelmæssigt kommer til øjenlæge med henblik på at forebygge og behandle skader på synet. Sundhedsprofilen 2017 viser, at Ishøj Kommune med 8,2 % har den største andel af borgere med diabetes i Region Hovedstaden, hvor gennemsnittet i regionen er 5 %. Administrationen har udarbejdet et notat om kapaciteten og udgifter på øjenområdet, herunder sammenligning med de øvrige regioner (bilag 1). Endvidere belyser notatet forekomsten af diabetes i regionen.
Modeller for styrkelse af øjenlægedækningen i Planområde Syd
Administrationen har udarbejdet fem modeller, som kan medvirke til at styrke øjenlægedækningen i Planområde Syd. I det følgende beskrives disse.
Model 1 Øjenlægekapacitet i Planområde Syd indgår i en samlet vurdering af speciallægekapaciteten i regionen i forbindelse med den kommende praksisplan
Spørgsmålet om øjenlægedækning i Planområde Syd indgår i udarbejdelse af ny praksisplan for speciallægehjælp. Dermed vil behovet for at øge kapaciteten på øjenområdet kunne ses i sammenhæng med dimensioneringen på de øvrige specialer, og give mulighed for evt. at reducere på et andet eller andre specialer, så regionens samlede antal praktiserende speciallæger fastholdes på det nuværende niveau på ca. 45 % af samtlige landets praktiserende speciallæger. Der vil endvidere kunne ses bredere på speciallægedækningen i Planområde Syd end blot øjenlægeområdet. Arbejdet med praksisplanen igangsættes primo 2021 med en tidlig og tæt inddragelse af relevante aktører, herunder kommunerne.
Model 2a og 2b. Udefunktion fra øjenklinikken på Rigshospitalet-Glostrup
Modellerne 2a og 2b indebærer, at der etableres en regional øjenlægeklinik i Ishøj Kommune som en udefunktion fra Øjenklinikken på Rigshospitalet-Glostrup. Der vil i begge modeller være tale om hospitalsbehandling, som forudsætter, at patienterne henvises af en læge til den regionale øjenlægeklinik i Ishøj. Der vil ved henvisning af patienterne via almen praksis være ekstraudgifter til konsultationer i almen praksis i forhold til model 3 og model 4, hvor patienterne har mulighed for at henvende sig direkte i øjenlægepraksis.
Med en regional øjenklinik vil patienterne få patientrettigheder om frit og udvidet frit sygehusvalg. Desuden vil der være patienter, som er berettiget til transport/transporttilskud. Denne udgift afholdes af regionen, når det er hospitalsbehandling, mens kommunen afholder udgifter til transport ved behandling i praksissektoren.
Det skal bemærkes, at det ikke inden for rammerne af sundhedsloven vil være muligt for patienterne at henvende sig direkte til en regional øjenklinik. Dispensation herfra vil forudsætte, at regionen ansøger Sundheds- og Ældreministeriet om muligheden for at etablere en forsøgsordning, jf. sundhedslovens § 233. Tidsperspektivet for implementering af en evt. forsøgsordning må med en godkendelse fra ministeriet forventes at være noget længere end for de øvrige modeller.
Model 2a: Optiker-/øjenlægebemandet regionsklinik:
Der indrettes en øjenklinik i sundhedshuset i Ishøj Kommune, som bemandes af en optiker. Der vil være tale om et innovativt tilbud med fokus på at bruge ressourcerne bedst muligt, hvor patienterne vil blive forscreenet af en optiker og kun ved behov tilset af en øjenlæge.
Der vil med tilbuddet desuden være fokus på at få erfaringer med, at patienter fremover får mulighed for at modtage flere sundhedsfaglige ydelser virtuelt i samarbejde med Øjenklinikken Rigshospitalet-Glostrup. Arbejdsgangen vil være, at optikeren undersøger patienter, som har symptomer på øjensygdom. Der tilbydes ikke almindelige helbredstjek eller brilleudmåling. Hvis nødvendigt konfererer optikeren med det telemedicinske center på Glostrup Hospital. Ved behov for at blive undersøgt af en øjenlæge kan det ske to gange ugentligt ved øjenlægekonsulent tilknyttet sundhedshuset i Ishøj.
Regionen vil ved at oprette en optikerbemandet regionsklinik med øjenlægefaglig back up få mulighed for at afprøve behovet for et tilbud på øjenområdet i Ishøj. Det vil også være en fordel, at regionen vil kunne definere, hvilke patienter øjenlægen vil skulle se. Øjenlægen vil således ikke skulle se patienter, som ikke er set af regionsklinikkens optiker først. Dermed frigives øjenlægetid til at nedbringe ventetider for patienter med et lægefagligt behandlingsbehov. Ulempen ved en optiker bemandet regionsklinik kan omvendt blive, at behovet for øjenlægeydelser i Ishøj, måske ikke vil kunne dækkes via et telemedicinsk set-up samt tilstedeværelsen af en øjenlægekonsulent 2 dage om ugen.
Udgifterne til indkøb af udstyr til indretning af en regionsøjenklinik i Ishøj forventes at være ca. 2,5 mio. kr. De årlige driftsudgifter til ansættelse af personale forventes at udgøre ca. 2 mio. kr.
Model 2b. Øjenlægebemandet regionsklinik:
Øjenklinikken Rigshospitalet-Glostrup ansætter en øjenlæge til at arbejde i regionsklinikken 5 dage om ugen fra kl. 8.00-16.00. Arbejdsgangen vil være, at øjenlægen undersøger patienter, som henvises af den praktiserende læge til klinikken med symptomer på øjensygdom. På baggrund af øjenundersøgelsen vurderer øjenlægen, om patientens lidelse forudsætter behandling hos øjenlægen, eller om behandlingen kan varetages af klinikpersonale. Fordelen i forhold til model 2a vil være, at patienterne ses af en øjenlæge ved første besøg i klinikken. Dermed vil der på baggrund af patientens lidelse kunne ske en korrekt visitation fra starten af behandlingsforløbet. Ulempen kan omvendt blive, at der bruges øjenlægetid på at tilse patienter, som kunne være blevet behandlet af klinikpersonale som fx en optiker.
Udgifter til indretning af klinik vil som i model 3a være ca. 2,5 mio. kr. De årlige driftsudgifter til ansættelse af personale forventes at udgøre ca. 2,7 mio. kr.
Model 3: Lokalaftale om etablering af øjenlægepraksis i Ishøj Kommune.
Efter overenskomstens § 64, stk. 2 kan regionen lokalt indgå aftaler, som supplerer overenskomsten. Regionen har modtaget en ansøgning fra en praksis med to øjenlæger og en henvendelse fra en praksis med én øjenlæge, der er interesserede i at etablere øjenlægepraksis i Ishøj Kommunes sundhedshus. De to klinikker ønsker at drive praksis i Ishøj samtidig med deres nuværende praksis.
Med en lokalaftale med klinikken med de to øjenlæger vil klinikken have åbent i overensstemmelse med overenskomsten, dvs. alle ugens hverdage fra kl. 8-16 og én lang dag til efter kl. 16. Den vi blive dækket af de pågældende to øjenlæger med hjælp af en assisterende speciallæge. Patientbehandlingen vil således være fordelt på tre øjenlæger. Løsningen vil kræve tilladelse til en forhøjet knækgrænse og ansættelse af en assisterende speciallæge.
Udgiften til løsningen estimeres til 3,1 mio. kr. årligt i den periode kontrakten løber. Udgiften til etablering af en øjenlægeklinik via en lokalaftale med eksisterende praksis vil være lavere end etablering af et nyt ydernummer. Samtidig kan regionen indgå en tidsbegrænset aftale på fx 2-3 år, hvorved det vil være muligt at evaluere behovet for en permanent kapacitetsudvidelse på øjenområdet, som vil kunne indgå som en del af en ny praksisplan for speciallægehjælp.
Såfremt denne model besluttes, vil administrationen indenfor en årlig økonomisk ramme på 3,1 mio. kr. indlede forhandlinger med interesserede øjenlæger og gå i dialog med Ishøj Kommune om leje af lokaler og udstyr i Brohuset. Aftalen vil skulle godkendes af parterne i Samarbejdsudvalget for speciallægepraksis samt overenskomstens parter Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. Såfremt det er muligt at anvende lokalerne i Ishøj Kommunes sundhedshus, forventer klinikken med de to øjenlæger, at klinikken i Ishøj kan være etableret 2-3 måneder, efter at en aftale er indgået.
Model 4: At speciallægekapaciteten på øjenområdet udvides med én kapacitet placeret i Ishøj Kommune
Der oprettes en ekstra kapacitet på øjenområdet i Planområde Syd, hvormed den samlede kapacitet på øjenlægeområdet øges fra 49 til 50. Kapaciteten vil blive slået op, så alle interesserede øjenlæger har muligheder for at søge. Der vil i opslaget kunne stilles krav om, at øjenlægen både skal kunne varetage medicinsk og kirurgisk behandling. Kapaciteten vil give mulighed for at drive en klinik i overensstemmelse med overenskomsten, dvs. have åbent alle ugens hverdage fra kl. 8-16 og én lang dag til efter kl. 16, ligesom i model 3.
En udvidelse af kapaciteten på øjenområdet, uden at det sker i sammenhæng med en samlet vurdering af kapacitetsbehovet i regionens praksisplan for speciallægehjælp, kan medføre, at der også indenfor andre specialer vil blive efterspurgt udvidelse af kapaciteten fra kommuner eller speciallæger. Regionen modtager jævnligt henvendelser fra speciallæger, der ønsker et ydernummer, men som henvises til køb af en eksisterede praksis. En udvidelse med en kapacitet vil også betyde, at der skal rekrutteres 1-2 øjenlæger, som ellers ville kunne være i anden beskæftigelse. Endelig vil kapaciteten ikke kunne nedlægges igen på et senere tidspunkt, uden udbetaling af godtgørelse til speciallægen.
Regionen vil have en varig udgift ved oprettelse af et ydernummer i øjenlægehjælp på ca. 3,9 mio. kr. årligt (2019-niveau) svarende til den gennemsnitlige omsætning for praktiserende øjenlæger i Region Hovedstaden. Udgiften kan dog blive højere, idet knækgrænsen for en fuldtidspraksis inden for øjenspecialet er 4,3 mio. kr. (2019-niveau). Knækgrænsen betyder, at speciallægens honorar reduceres med 40 % ved omsætning herudover.
Administrationen vil arbejde videre med den model, som udvalget beslutter.
En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke yderligere risici end det i sagen beskrevne.
De økonomiske konsekvenser afhænger af, hvilken model for styrkelse af øjenlægedækningen i Planområde Syd, som i givet fald besluttes politisk:
Såfremt udvalget beslutter enten model 2a, 2b, 3 eller 4, foreslås det, at modellen indgår som et budgetforslag fra udvalget til budgettet for 2021.
Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 29. april 2020.
Anne Skriver / Jesper Lihn
20017173
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Regionsrådet godkendte i marts 2019 en plan for styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden med tre fokusområder, og der blev afsat 1 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. i 2020 til at understøtte ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen.
Med denne sag gives der en status for implementeringsarbejdet med de tre fokusområder "Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsplads". Dertil lægges der op til en drøftelse af, hvorvidt og i hvilket omfang der skal arbejdes med forebyggelsesplanen efter år 2020. Både i forhold til de tre prioriterede fokusområder, der arbejdes med i dag, samt de resterende folkesundhedsudfordringer/områder i forebyggelsesplanen, som ikke blev prioriteret i første omgang.
1) Status for implementering af de tre prioriterede fokusområder i forebyggelsesplanen
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng prioriterede i starten af 2019 tre fokusområder i forebyggelsesplanen, som de ønskede, at der skulle arbejdes med i år 2019 + 2020. Se planen i bilag 2. De tre prioriterede fokusområder er: A) Unge og rygning, B) Patientrettet forebyggelse, og C) Regionen som arbejdsplads. Til dette arbejde blev der afsat 4 mio. kr. (1 mio. kr. i 2019 + 3 mio. kr. i 2020). Nedenfor gives en midtvejsstatus for arbejdet med de tre prioriterede fokusområder.
A) Status på fokusområdet "Unge og rygning"
I foråret 2019 blev Region Hovedstaden medlem af Røgfri Fremtid, som i dag har mere end 100 både statslige og private medlemmer. Siden har regionen haft et tæt samarbejde med Røgfri Fremtid og regionens 29 kommuner omkring en fælles indsats for at understøtte ungdomsuddannelserne i at indføre røgfri skoletid.
I efteråret blev der i samarbejde med kommunerne sendt en pjece ud til ungdomsuddannelserne med et særligt understøttende tilbud til de første 10 ungdomsuddannelser, der ville indføre røgfri skoletid i år 2020. Disse 10 pladser blev overraskende hurtigt fyldt op, således at der allerede i november 2019 var 10 skoler, der havde meldt sig til vores projekt. De 10 skoler er: FGU Øresund, Aurehøj Gymnasium, Falkonergården, NEXT Albertslund, Høje Taastrup Gymnasium, Gladsaxe Gymnasium, Virum Gymnasium, SOSU H Gladsaxe, U-Nord Lyngby og UC Diakonissestiftelsen. Alle skoler har nu sat en dato for røgfri skoletid i år 2020 og er begyndt at modtage vores hjælp og sparring.
Siden projektet blev udbudt, har folketinget besluttet, at der fra den 1. august 2021 skal indføres røgfri skoletid på alle landets ungdomsuddannelser. Dette har betydet, at vi har fået henvendelser fra endnu flere skoler, som ønsker hjælp til understøttelse af denne indsats. Disse henvendelser understreger, at skolerne har brug for hjælp og vejledning på trods af lovgivningen. Regionen vil derfor i efteråret tilbyde en "light udgave" af den nuværende hjælpepakke til de resterende ungdomsuddannelser, så alle får mulighed for at komme godt i gang med indsatsen.
B) Status på fokusområdet "Patientrettet forebyggelse"
Fokusområdet "patientrettet forebyggelse" omfatter henvisning af patienter til rygestop- og alkoholafvænningstilbud i kommunalt regi, men da tilgangen er forskellig, er indsatsen opdelt for henholdsvis rygning og alkohol.
Arbejdet med at implementere systematisk opsporing og henvisning af relevante patienter til kommunale rygestoptilbud ved hjælp af VBA-metoden er kommet godt i gang på de fleste hospitaler. Der er udarbejdet udkast til en samarbejdsaftale mellem regionen og kommunerne således, at der bliver tydelighed omkring fordelingen af arbejdsopgaver og målsætninger for indsatsen. Samarbejdsaftalen, der blev godkendt i KKR den 7. februar 2020, er pt i høring i de 29 kommunalbestyrelser og forventes endeligt godkendt primo maj 2020.
Der er blevet oprettet en hjemmeside, hvor de understøttende indsatser, der er blevet udviklet til implementering af VBA-metoden på hospitalerne, er blevet samlet. Fx er der udarbejdet et e-læringsprogram, plakater til venteværelserne, lommekort og PowerPoint-slides til undervisning af personalet. Dertil er der blevet udarbejdet et evalueringsværktøj (2 Sundshedsplatformsrapporter), som kan anvendes til løbende at monitorere indsatsen på både afdelingsniveau og på hospitalsniveau. Der har fra klinikkerne været et ønske om nogle ændringer i Sundhedsplatformen, så indsatsen lettere kan dokumenteres. Disse ønsker forsøges pt gennemført med hjælp fra Bispebjerg Hospital.
I december 2019 blev der implementeret en ny version af det kommune-henvisningsprogram, som klinikkerne anvender, når de skal henvise en patient til et kommunalt rygestoptilbud. Dette krævede en ekstra indsats i klinikken og betød, at nogle hospitaler valgte at udskyde implementeringen af rygestopindsatsen lidt. Se status på hospitalernes henvisninger til kommunale rygestoptilbud i det vedhæftede bilag 1.
Indsatsen med at opspore patienter, som har et skadeligt alkoholforbrug, følges i en projektindsats på tre hospitalsafdelinger i år 2020, med henblik på at finde en god og anvendelig metode, som kan rulles ud på alle hospitalsafdelinger i år 2021. Erfaringer fra lignende alkoholindsatser viser, at det er svært at implementere denne type indsatser, fordi der er store barrierer forbundet med alkoholmisbrug. Der har derfor været lavet et stort forarbejde forud for indsatsen for at sikre, at indsatsen bliver meget ensartet og faglig, og i mindre grad kommer til at omhandle svære snakke eller løftede pegefingre. Indsatsen er forebyggelsesorienteret, hvilket betyder, at den ikke er målrettet patienter med et synligt, svært alkoholmisbrug. Disse patienter skal fortsat have en mere håndholdt hjælp.
Endokrinologisk afdeling på Bispebjerg Hospital startede indsatsen primo januar 2020. De to resterende projektafdelinger; afdelingen for blodpropper i hjernen på Herlev Hospital samt Medicinsk ambulatorium på Glostrup Hospital, går i gang primo marts 2020. Alle afdelinger anvender et AUDIT-skema med 10 spørgsmål om patientens alkohol-forbrug til indsatsen. Ved et bekymrende eller skadeligt alkoholforbrug oplyses patienten om muligheden for at få anonym rådgivning hos Alkolinjen.
Alkolinjen er et statsstøttet, landsdækkende rådgivningstilbud, som har den nyeste viden om behandlingsstederne, og som derfor kan henvise patienter videre til relevante kommunale tilbud. Indsatsen udvikles og følges i tæt samarbejde med Alkohol & Samfund og evalueres af Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium.
C) Status på fokusområdet "Regionen som arbejdsplads"
Arbejdet under under fokusområdet "Røgfri arbejdstid" har omhandlet røgfri arbejdstid og afdækning af salg af tobak og alkohol på regionens matrikler.
Alle arbejdspladser i regionen blev røgfri den 1. januar 2020, hvilket særligt var nyt for Akutberedskabet, Apoteket, Den sociale Virksomhed, Psykiatrien og Administrationscentrene. Alle centre er blevet tilbudt rygestopkurser og oplæg for både ledere og medarbejdere omkring håndtering af en røgfri arbejdsdag ved firmaet "Rygestopkonsulenterne". Der er i december og januar blevet afviklet og påbegyndt 15 oplæg og 12 gruppebaserede rygestopkurser for medarbejdere. Dertil er alle hospitaler og virksomheder blevet tilbudt skiltning, som markerer røgfrihed ved indgangspartierne, så medarbejdere og patienter undgår at blive udsat for passiv rygning. De enkelte centre har været meget engagerede i at få røgfri arbejdstid implementeret på en god måde, og der har været stor efterspørgsel på de understøttende tilbud. Indsatsen har været tilrettelagt i et tæt samarbejde med regionens Center for HR og Uddannelse, der har stået for kommunikationen, og arbejdsmiljøkonsulenterne, der har stået for implementering af indsatsen på de enkelte hospitaler og virksomheder. Dertil har medarbejderne været inddraget og involveret igennem medarbejderudvalgene.
Salg af tobak og alkohol på regions matrikler er blevet afdækket, og der er få kiosker, som i dag sælger tobak og alkohol. Der vil i løbet af år 2020 blive taget kontakt til disse hospitaler og virksomheder for en drøftelse af, hvorvidt og hvornår dette kan ændres i deres nuværende kontrakter med kioskerne.
Der er endnu ikke igangsat øvrige indsatser omkring medarbejdernes sundhed, men den 4. februar 2020 blev der afholdt et sparringsmøde med forebyggelsesenheden på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), omkring ideer til arbejdet med at fremme medarbejdernes sundhed i forhold til motion, kost og mental trivsel. SDCC havde, med udgangspunkt i projektets økonomiske og tidsmæssige rammer, en række gode forslag, som der i den kommende tid vil blive arbejdet videre med.
2) Det videre arbejde med forebyggelsesplanen i år 2021 + 2022
I forbindelse med, at forebyggelsesplanen blev vedtaget i marts 2019, blev der afsat 4 mio. kr. (1 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. i 2020) til de tre prioriterede indsatsområder. Såfremt udvalget for forebyggelse og sammenhæng ønsker, at arbejdet med forebyggelsesplanen skal fortsætte efter år 2020, vil der være behov for at søge flere budgetmidler, hvorfor administrationen nu lægger op til, at forebyggelsesplanen genbesøges. Der lægges både op til at, udvalget for forebyggelse og sammenhæng drøfter, om de igangværende fokusområder skal fortsætte, og om der skal igangsættes nye fokusområder.
Forsættelse af de igangværende fokusområder
De tre prioriterende indsatsområder er, som ovenfor beskrevet, kommet godt i gang. Implementering af nye tiltag tager dog som bekendt lang tid, hvorfor det anbefales, at der de kommende år afsættes midler til at fortsætte og vedligeholde det allerede igangsatte arbejde. Der har særligt været medvind i forbindelse med arbejdet med rygning, hvor der fra alle sider er stor interesse og bevågenhed. Det anbefales at udnytte denne opmærksomhed ved at fastholde indsatserne i forhold til rygning i alle fokusområderne i de kommende år.
A) Fokusområdet "Unge og rygning"
Erfaringerne fra de ungdomsuddannelser, som tidligere har indført røgfri skoletid, er, at det kræver en indsats i flere år. Der kan være vedvarende modstand fra fx elever, som har oplevet de ændrede regler træde i kraft. Det forventes derfor, at det bliver mere selvfølgeligeligt, at skoletiden er røgfri i takt med, at der kunne går elever på uddannelsen, som har været vant til reglerne fra starten. Det er ligeledes erfaringen, at den nuværende lovgivning omkring røgfri matrikler på ungdomsuddannelser ikke har været overholdt, hvorfor det også må forventes, at det det kræver en indsats at få implementeret den forventede nye lovgivning om røgfri skoletid. Administrationen anbefaler derfor, at der afsættes ressourcer til at understøtte implementeringen af røgfri skoletid i 2021 og 2022.
B) Fokusområdet "Patientrettet forebyggelse"
I forhold til implementering af VBA-metoden til henvisning til rygestoptilbud ved vi fra lignende indsatser i andre regioner, at det er nødvendigt at fastholde fokus på implementeringen, så det ikke "går i glemmebogen". Dertil er der et potentiale i at udvide rygestopindsatsen til også at omfatte de praktiserende læger, så alle tre sektorer (kommunerne, hospitalerne og de praktiserende læger) "taler samme sprog" og arbejder sammen om denne indsats.
Alkohol-indsatsen gennemføres, som nævnt under status ovenfor, som et projekt på tre hospitalsafdelinger i 2020 med henblik at finde en anvendelig og god metode, som kan "rulles ud" til alle regionens hospitalsenheder fra år 2021. Denne indsats er derfor særlig afhængig af, at der afsættes ressourcer til arbejdet efter 2020, da det først er her udrulning kan igangsættes og de hidtidige erfaringer er, at det er en svær indsats. Administrationen anbefaler på den baggrund, at udvalget prioriterer, at denne indsats skal fortsætte i år 2021+22.
C) Fokusområdet "Region som arbejdsplads"
Medarbejdernes sundhed på de regionale arbejdspladser har været et stort politisk ønske, at der blev arbejdet målrettet for i forebyggelsesplanen. Emnet er bredt, da det både omhandler sund kost, motion, tobak og alkohol samt mental trivsel. Der er mange muligheder for at udfolde dette arbejde i større eller mindre skala. I første omgang er der fokuseret på implementering af røgfri arbejdstid og endnu ikke på de andre områder. Administrationen anbefaler på den baggrund, at udvalget prioriterer, at denne indsats skal fortsættes i år 2021 + 2022, så der løbende kan sættes ambitiøse og langtidsholdbare indsatser i gang inden for hvert enkelt område.
Forslag til nye fokusområder
I planen for styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden blev der lagt vægt på, at der skulle arbejdes med de største folkesundhedsudfordringer: ulighed i sundhed, rygning, mental sundhed, borgere med psykisk lidelse og overvægt. Der er igangsat indsatser i forhold til rygning i de to fokusområder "Unge og rygning" samt "patientrettet forebyggelse". De øvrige udfordringer menes ikke umiddelbart at være oplagte som selvstændige fokusområder:
Der er også en mulighed at vælge nye fokusområder på forebyggelsesområdet, som ligger udover forebyggelsesplanen. Det kunne fx være seksuel sundhed, mænds sundhed eller gravides sundhed. En anden mulighed er unges alkoholindtag, hvor der vil kunne bygges oven på det gode samarbejde, som er bygget op med kommunerne, ungdomsuddannelserne og Alkohol og Samfund i forbindelse med arbejdet med de igangværende fokusområder.
I drøftelserne af det videre arbejde med forebyggelsesplanen kan det desuden indgås, at det er besluttet, at der skal etableres et opgaveudvalg for sundhedsfremme og forebyggelse samt, at der er godkendt en fertilitetsstrategi:
Hvis der ikke afsættes midler til arbejdet med forebyggelsesplanen i budgetaftalen for år 2021, vil nogle af de igangværende indsatser slippes, hvilket særligt vil have konsekvenser for alkohol-indsatsen på hospitalerne.
Hvis udvalget for forebyggelse og sammenhæng ønsker, at arbejdet med forebyggelsesplanen skal videreføres og/eller videreudvikles efter år 2020, skal der afsættes midler hertil i budgetaftalen for år 2021.
Der har i februar 2020 været stor mediebevågenhed på særligt forebyggelsesplanens rygestopindsats samt arbejdet med røgfri ungdomsuddannelser. Blandt andet har P4, Frederiksborg Amtsavis og Berlingske Tidende bragt artikler og indslag. Der samarbejdes med presseenheden omkring muligheden for også at dele budskaberne omkring de andre positive indsatser, der arbejdes for i forebyggelsesplanen.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 29. april 2020.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
19028896
Bilag 1: Rygestophenvisninger_Region_Hovedstaden
Bilag 2: Plan for forebyggelse i Region Hovedstaden 2019-2020