Bilag 1: Regional kræftplan_Udredning og behandling_FINALSundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. juni 2020:
Taget til efterretning.
Administrationen gav status på situationen omkring Covid-19, herunder test af personale og test af børn under 18 år.
Administrationen orienterede om et kommende helikopterudbud, som er forankret i Danske Regioner.
Administrationen orienterede om, at Rigshospitalets varmtvandsbassin lukker i 2020, da det ikke lever op til miljøkravene. Hospitalet arbejder på alternative løsninger, så varmtvandsbassin fortsat kan være en del af behandlingen for særlige patientgrupper.
Administrationen orienterede om, at de to forskningscentre Nordic Cochrane Centre og Copenhagen Trial Unit får nye organisatoriske ophæng på henholdsvis Syddansk Universitet og i Region Hovedstaden fra 1. januar 2021. Det sker på baggrund af en evaluering udført af blandt andre Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag vil administrationen gå videre med sagen.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særlig kommunikationsindsats er planlagt.
Sagen forelægges fast som første punkt på udvalgets møder fremadrettet.
Anne Skriver / Mette Kofod Kahr
18000993
Første del af Region Hovedstadens Kræftplan 2020/2021 (bilag 1) omhandler ændringer i den nuværende organisering og varetagelse af udredning og behandling af kræft samt en række pejlemærker for arbejdet med bedre patientforløb.
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller endvidere til sundhedsvalget:
6. at drøfte, at de to hæmatologiske afdelinger på Herlev Gentofte Hospital og Rigshospitalet samles til én afdeling på Rigshospitalet (anbefaling 4) med henblik på at give input forud for den kommende politiske proces
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. juni 2020:
Der var eftersendt supplerende materiale forud for mødet (bilag 8).
1 til 5 anbefalet.
6. Drøftet, idet udvalget bemærker, at der forud for forretningsudvalgets behandling indhentes Sundhedsstyrelsens kommentar vedrørende en eventuel fusion af de to hæmatologiske afdelinger Rigshospitalet.
[Præsentationer fra Rigshospitalet og Herlev Gentofte Hospital vedlagt, bilag 9 og 10]
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Det er med Hospitalsplan 2025 besluttet, at der skal udarbejdes en ny kræftplan for Region Hovedstaden, der skal erstatte den nuværende kræftplan fra 2011. Som beskrevet i HOP 2025 skal kræftplanen bl.a. undersøge patientforløbene på kræftområdet. Som en del heraf skal der ses på regionens samlede kræfttilbud, herunder også diagnostik, senfølger samt behandlingen af blodsygdomme (hæmatologi). Kræftplanen skal komme med anbefalinger til den fremtidige varetagelse og organisering af kræftområdet, herunder om der er tilstrækkelig kapacitet.
Regionens nye kræftplan sætter fokus på hele patientens forløb, og den samlede kræftplan vil indeholde anbefalinger til udviklingspotentialer inden for følgende fire temaer: 1) Tidlig opsporing og hurtig diagnostik, 2) Udredning og behandling, 3) Opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger og 4) Palliation og hospice.
I kommissoriet til kræftplanen, som sundhedsudvalget blev præsenteret for i oktober 2019, var der lagt op til, at hele kræftplanen skulle godkendes politisk i august 2020. På grund af COVID-19 blev arbejdet med kræftplanen pauseret og proces- og tidsplanen er derfor blevet ændret. Den nye kræftplan udarbejdes i stedet i to dele, da det vurderes hensigtsmæssigt, at der sikres en afklaring af de organisatoriske ændringsforslag i kræftplanen både af hensyn til den fremadrettede varetagelse, ibrugtagning af nybyggerierne og eventuelle budgetudmøntninger.
Første del af kræftplanen omhandler derfor udredning og behandling (tema 2), og kommer med anbefalinger til den fremtidige organisering af kræftbehandlingen. Anden del af kræftplanen vil omhandle de øvrige tre temaer og forventes færdig i starten af 2021. Det er dermed kun kræftplanens første del om udredning og behandling (tema 2), der behandles i denne sag.
På sundhedsudvalgets møde vil Svend Hartling kort præsentere arbejdet med kræftplanen. Herudover vil vicedirektørerne Per Jørgensen og Steen Werner Hansen sammen de ledende overlæger Lars Kjeldsen og Lene Meldgaard Knudsen fra de hæmatologiske afdelinger på hhv. Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital uddybe forslaget om samling af de hæmatologiske afdelinger i Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden er allerede nået rigtig langt i bestræbelserne på at sikre behandling af højeste kvalitet. Behandlingen på hospitalerne er blevet mere specialiseret, og kvaliteten i de behandlingsmæssige resultater er blevet bedre. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at flere patienter overlever deres kræftsygdom. Den forbedrede kræftoverlevelse betyder, at flere borgere i fremtiden vil leve med en kronisk kræftsygdom og eventuelle senfølger heraf, som de kan have behov for hjælp til at håndtere. I de seneste år er der desuden sket en hastig udvikling inden for kræftområdet bl.a. på grund af nye teknologiske muligheder og behandlingsformer.
En ny kræftplan for Region Hovedstaden skal sikre, at regionens organisering af kræftbehandlingen er rustet til at imødekomme de nye udfordringer og udviklingstendenser, så vi også fremover kan levere kræftbehandling af højeste kvalitet og gode sammenhængende forløb til patienterne.
Temaer i ny kræftplan
Som beskrevet i kommissoriet, sætter regionens nye kræftplan fokus på hele patientens forløb, og den samlede kræftplan vil indeholde anbefalinger til udviklingspotentialer inden for følgende fire temaer:
Den regionale kræftplan udarbejdes i to dele. Første del omhandler tema 2 om udredning og behandling, og kommer med anbefalinger til den fremtidige organisering af kræftområdet, herunder hvilke hospitaler, der skal varetage udredning og behandling af de enkelte kræftformer. Anden del af kræftplanen vil omhandle de øvrige tre temaer, og forventes færdig i starten af 2021.
Forslag til første del af kræftplan som udredning og behandling (tema 2) er vedlagt som bilag 1.
En fremtidssikret kræftudredning og -behandling
Som led i arbejdet med kræftplanen er regionens organisering af udredning og behandling af kræft blevet gennemgået med henblik på, om indsatsen er robust og fremtidssikret, eller om der er grundlag for forbedringer. Region Hovedstaden har en stærk profil på kræftområdet i Danmark, hvor flere hospitaler varetager højt specialiseret kræftbehandling af patienter fra hele landet samt Færøerne og Grønland. Regionens kræftbehandling er kendetegnet af hurtig udvikling, høj faglig kvalitet samt stærke og toneangivende faglige miljøer. Hospitalerne er anerkendt internationalt for sin forskning inden for blandt andet kræftområdet, som er afgørende for udviklingen af nye behandlingsmuligheder. Den nuværende struktur giver således et solidt grundlag for at videreudvikle kræftområdet til gavn for patienterne.
Bidrag fra regionens sundhedsfaglige råd, hospitaler, politikere, fagorganisationer, civilsamfund samt patientorganisationer har givet anledning til at foreslå tilpasninger i den nuværende organisering og varetagelse af udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden. Forslagene skal især være med til at sikre, at patienterne også fremover modtager en behandling af højeste kvalitet i et sammenhængende forløb, samt understøtte den fortsatte udvikling af de stærke faglige miljøer i regionen, så regionen kan fastholde et internationalt niveau i kræftbehandlingen.
Anbefalinger og pejlemærker for kræftbehandling
I forslaget til ny kræftplan anbefales det overordnet, at den nuværende organisering af udredning og behandling af kræft i store træk fastholdes, da det er vurderingen, at den udgør et solidt grundlag for at en videreudvikling af kræftindsatsen i regionen. På baggrund af det inddragende arbejde med regionens sundhedsfaglige råd, hospitaler, politikere, fagorganisationer, civilsamfund samt patientorganisationer er der foreslået enkelte ændringer i den nuværende organisering og varetagelse af udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden. Derudover opstilles en række pejlemærker for, hvad regionen særligt skal fokusere på i de kommende år med henblik på at sikre bedre forløb for alle patienter.
Anbefalingerne og pejlemærkerne understøtter regionens politiske principper (kvalitet, sammenhængende patientforløb, nærhed og effektivitet), som sætter retningen for, hvordan hospitalsvæsenet i Region Hovedstaden skal udvikle sig de kommende år. Disse principper sætter også retningen for udviklingen i regionens kræftbehandling. Det betyder, at patienter med kræft først og fremmest skal modtage en behandling af højeste kvalitet og opleve mere sammenhængende patientforløb. Samtidig er det vigtigt med nærhed til behandlingen, hvilket særligt er gældende for de ældre medicinske patienter, der har behov for hyppige kontakter til hospitalerne. Det betyder, at der fremover fortsat vil være kræftformer, som både af hensyn til nærhed vil blive varetaget på flere forskellige hospitaler, og hvor udredning, behandling og efterbehandling er fordelt på flere hospitaler. Nogle patientgrupper vil derfor også fremover opleve overgange i deres kræftforløb.
De enkelte forslag til ændringer i organiseringen ses nedenfor og er beskrevet nærmere i afsnit 5 i kræftplanen (bilag 1). Det bemærkes, at en samling af hæmatologi er en ændring til Hospitalsplan 2025.
Anbefalinger
Pejlemærker
Anbefaling om samling af de to hæmatologiske afdelinger på Rigshospitalet
Inden for det hæmatologiske speciale ses der en udvikling med flere patienter, nye behandlingsmuligheder og en øget subspecialisering. De to nuværende afdelinger er begge velfungerende og har behandling af høj kvalitet, men der vurderes at være potentiale for at skabe nye og bedre rammer for området ved at samle de to nuværende afdelinger. En samling vil kunne sikre, at regionen kan få landets førende og største afdeling, som kan have diagnostik, behandling og pleje i international topklasse til gavn for regionens borgere. En samlet afdeling vil også få en endnu stærkere forskningsprofil bl.a. på grund af et større patientunderlag i forholdt til de sjældne hæmatologiske sygdomme, og derudover vil en samlet afdeling også kunne tilbyde alle patienter ét fast tilknytningssted samt en mere ensartet udredning og behandling. Forslaget om samlingen lægger op en til ændring af regionens hospitalsplan. Se nærmere uddybet i bilag 3. Derudover er bidrag fra de to hospitaler, brev fra overlægeforeningen og henvendelse fra LMU på Hæmatologisk Afdeling vedlagt.
Hvis anbefalingerne i kræftplanen godkendes, vil hospitalerne og administrationen arbejde videre med at implementere organisatoriske ændringer. Dette vil ske i takt med, at de fysiske rammer og kapacitet muliggør det, og at nødvendige drifts- og anlægsmidler kan tilvejebringes.
Nogen af ændringsforslagene omfatter bl.a. sammenlægning af afdelinger og flytning af varetagelsen af fx medicinsk behandling af bugspytkirtelkræft, hvilket vil betyde, at grupper af patienter fremover vil opleve at skulle fortsætte deres behandlingsforløb på et andet hospital end tidligere. Tilsvarende vil personalet ved en sammenlægning af de to hæmatologiske afdelinger, opleve at skulle arbejde i nye rammer.
Vedrørerende anbefalingen om samlingen af de to hæmatologiske afdelinger vil udvalgets drøftelser og input blive taget med videre i den kommende politiske proces.
Ved en sammenlægning af de hæmatologiske afdelinger vil der i en overgangsperiode være risiko for, at der kan opstå mangel på både sygeplejersker og læger med særlige kompetencer inden for området, fordi de ikke ønsker at indgå i omstruktureringerne. Det vurderes, at det større patientgrundlag og den styrkede forskningsprofil, vil give et bedre grundlag for rekruttering og fastholdelse af personale.
Flere af de organisatoriske ændringer i kræft forudsætter anlægs- og driftsmidler, som skal tilvejebringes inden ændringerne kan implementeres. Der skal tages stilling hertil i de årlige forhandlinger om regionens budget.
En økonomisk flytning af ressourcer mellem hospitalerne forudsættes at ske indenfor de gængse rammer for flytninger af aktivitet og funktioner i regionen.
Der forventes igangsat en kommunikationsindsats for at orientere om regionens nye kræftplan, og kræftplanen vil blive formidlet til relevante parter.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2020 med henblik på videre behandling i forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020. Sundhedsudvalgets input til samlingen af de to hæmatologiske afdelinger på Herlev Gentofte Hospital og Rigshospitalet vil blive indarbejdet i sagen forud for forretningsudvalgets behandling.
Svend Hartling / Charlotte Hosbond
19038929
Bilag 1: Regional kræftplan_Udredning og behandling_FINAL
Bilag 2: Bilag_Organisering af kræftområdet
Bilag 3: Notat vedr. fremtidig varetagelse og organisering af hæmatologi
Bilag 4: Bidrag fra Herlev og Gentofte Hospital_Hæmatologi
Bilag 5: Bidrag fra Rigshospitalet_Hæmatologi
Bilag 6: Brev fra overlægerådet til direktionen om nedlæggelse af hæmatologi på Herlev-matriklen
Bilag 7: Bekymringsbrev fra LMU på Hæmatologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital
Bilag 8: Korrespondance vedr. hæmatologi 2013
Bilag 9: Hæmatologi - hvorfor fusion Rigshospitalet
Bilag 10: Fremtidig varetagelse af hæmatologi 2020 Herlev Gentofte Hospital
Det indstilles, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. juni 2020:
Der var eftersendt supplerende materiale forud for mødet (bilag 2).
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (1), F (1) og Ø (1), i alt 8.
Imod stemte: I (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0
I alt: 9
Indstillingen var hermed godkendt.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Akuttelefonen 1813 har haft vanskeligt ved at overholde de politisk vedtagede servicemål for svartider ved opkald. Sundhedsudvalget bad på deres møde den 24. februar 2020 om at få forelagt en beslutningssag om delmål for ventetiden til Akuttelefonen 1813, som derefter behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.
Akuttelefonen 1813 er borgernes indgang til akut hjælp ved sygdom uden for egen læges åbningstid og ved skader døgnet rundt. Akuttelefonen 1813 yder sundhedsfaglig rådgivning og sikrer, at borgerne henvises til det rette akutte tilbud. I livstruende situationer skal borgerne ringe 1-1-2. I Region Hovedstaden er der politisk vedtaget servicemål for ventetiden for Akuttelefonen 1813, som er, at 90 % af opkaldene skal besvares inden for 3 minutter, og 100 % af opkaldene skal besvares inden for 10 minutter. På tværs af regionerne er der etableret forskellige servicemål for ventetid til lægevagterne og 1813 i de regioner, der har servicemål. Der har siden etableringen af Akuttelefonen 1813 været udfordringer med at overholde servicemålene, og sundhedsudvalget har i lyset af dette drøftet mulighederne for brug af delmål som et værktøj i arbejdet med at sikre overholdelse af servicemålene. I bilag 1 fremgår andelen af opkald taget indenfor 3 og 10 minutter i 2018, 2019 og til og med april 2020. Det ses, at servicemålene generelt ikke er nået fuldt ud. Det overordnede mål er at sikre kort ventetid, når borgerne har behov for akut hjælp, der ikke er livstruende, og Akuttelefonen 1813 arbejder efter en målsætning om at opfylde servicemålene. For at nedbringe svartiden har Akuttelefonen 1813 arbejdet på at optimere bemandingen baseret på, hvornår der typisk er mange opkald til 1813. Derudover har der være fokus på at sikre tilstrækkelig bemanding gennem øget rekruttering, fokus på fastholdelse af medarbejdere, nedbringe sygefravær og forbedre arbejdsmiljøet. En udfordring i forhold til at overholde servicemålene er, at Akuttelefonen 1813 får et stigende antal opkald hvert år. Derfor arbejder Akuttelefonen 1813 også med brug af teknologiske løsninger som fx kunstig intellegens, akutknap mv. som kan medvirke til kortere ventetid og bedre service og kvalitet for borgerne.
Sundhedsudvalget har drøftet mulighederne for at indføre delmål for ventetiden ved 1813 inspireret af kræftområdet, hvor udvalget følger forløbstider i udvalgte kræftpakker. Hensigten er, at udvalgets løbende fokus på delmålene kan bidrage til Akutberedskabets arbejde med at nedbringe ventetiderne på Akuttelefonen 1813. Drøftelserne har taget udgangspunkt i et konkret forslag fra Region Hovedstadens Akutberedskab (Akutberedskabet) til delmål for ventetider ved opkald til 1813, samt Akutberedskabets samlede plan for nedbringelse af svartiderne generelt, samt ved højtider, som blev præsenteret den 24. februar 2020. Delmålene vil fungere som et værktøj i arbejdet mod at overholde de politisk vedtagne servicemål, og delmålene erstatter dem således ikke.
Forslag til indførelse af delmål for ventetiden ved 1813
Efter Akutberedskabets og administrationens vurdering er et ambitiøst og realistisk delmål for svartiden generelt, at:
I forlængelse af ovenstående delmål vurderer Akutberedskabet, at det er relevant med et fokus på generelt ikke at have ventetider over 15 minutter. Delmålene vurderes at kunne opnås generelt ved bl.a. øget bemanding og fastholdelse af medarbejdere, forudsat et uændret aktivitetsniveau ift. 2019. Målene opgøres pr. måned. Akutberedskabet arbejder aktivt med at sikre, at målsætningerne i videst muligt omfang kan efterleves også ved højtider, idet der dog gøres opmærksom på, at højtider generelt kan være pressede. Dertil bemærkes, at Akuttelefonen 1813 årligt modtager et stigende antal opkald, og Akuttelefonen 1813 oplever, at befolkningen i stigende grad ringer og efterspørger generel rådgivning, tvivl mv., som ikke er akutte problemstillinger. Akuttelefonen 1813 arbejder fx via teknologiske løsninger på at imødekomme denne udvikling, men det stigende antal opkald, herunder flere ikke-akutte opkald, kan påvirke ventetiden. Administrationen gør desuden opmærksom på, at den helt ekstraordinære situation omkring COVID-19 påvirker antallet af opkald til Akuttelefonen 1813, og pandemiens fortsatte udvikling kan påvirke muligheden for at opfylde delmålene. Da foråret 2020 har været præget af den helt ekstraordinære situation foreslås det, at delmålene gælder fra juli 2020 og som udgangspunkt til og med juli 2021.
Sundhedsudvalget vil fra september 2020 få forelagt sager kvartalsvist med opgørelse af andel opkald besvaret inden for 3 og 10 minutter med henblik på, at følge udviklingen i forhold til delmålene. Der lægges op til, at sundhedsudvalget som udgangspunkt forelægges orienteringssager indtil august 2021, hvor der på dette møde tages stilling til, om der skal sættes nye delmål. Administrationen gør opmærksom på, at forretningsudvalget fra juni 2020 sideløbende forelægges et dataoverblik kvartalsvist, der bl.a. viser udviklingen i andel opkald til Akuttelefonen 1813 besvaret indenfor 3 og 10 minutter. Dataoverblikket, der følges af forretningsudvalget, erstatatter de tidligere driftsmål.
Sundhedsudvalget har stort fokus på området og vil i løbet af efteråret drøfte kvaliteten af Akuttelefonen 1813. Desuden forelægges sundhedsudvalget en orientering om forventningerne til julen 2020 i november.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil delmålene gælde fra juli 2020 til og med juli 2021. Sundhedsudvalget følger delmålene fra udvalgets møde i september 2020 og frem til og med juli 2021, hvor der tages stilling til, om der skal sættes nye delmål.
Akuttelefonen 1813 vil i 2020 arbejde målrettet med indsatser for rekruttering, fastholdelse, fysisk kapacitet, sygefravær og arbejdsmiljø for at sikre tilstrækkelig bemanding og bedre overholdelse af servicemål, også ved højtider.
Der er risiko for, at udfordringer med rekruttering og fastholdelse af tilstrækkeligt personale kan udfordre ambitionen om lavere ventetider.
Herudover er der aktuelt en særlig situation med COVID-19, som gør, at der er ekstraordinært mange opkald til Akuttelefonen 1813, som kan påvirke svartiderne negativt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2020, forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionrådet den 18. august 2020.
Anne Skriver / Charlotte Hosbond
20035224
Bilag 1: 1813 svartider i Dataoverblik
Bilag 2: Nyeste aktivitetsdata fra Akuttelefonen 1813_23.06.2020
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. juni 2020:
1. Anbefalet
2. Taget til efterretning.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Med økonomiaftalen for 2016 blev der afsat varige midler til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse. I perioden 2017-2019 blev der i alt udmøntet 40 mio. kr. til Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2017, at midlerne for 2017-2019 skulle prioriteres i forhold til tre indsatsområder:
Midlerne blev anvendt til at understøtte fælles initiativer på tværs af regionen og til lokale initiativer på de somatiske og psykiatriske hospitaler inden for de tre indsatsområder. Erfaringerne fra 2017-2019 viser, at hospitalerne har fokus på at udvikle og understøtte inddragelsen af patienterne, men at der fortsat er behov for at understøtte fælles strategiske indsatsområder i regionen såvel som decentrale initiativer. Fra 2020 og frem udmøntes der 15,7 mio. kr. årligt til regionen.
Denne sag indeholder et oplæg til anvendelse af midlerne i perioden 2020-2023 og forelægges parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget. Midlerne foreslås udmøntet med henholdsvis 8,95 mio. i 2020 og 17,95 mio. kr. årligt fra 2021-2023.
Region Hovedstaden får varigt 15,7 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling og implementering af
patientinddragelse fra økonomiaftalen for 2016. Disse midler skal nu udmøntes for 2020-2023.
Det giver mulighed for at styrke Region Hovedstadens arbejde med patientinddragelse ved at sikre øget
fremdrift, vidensdeling og samarbejde til gavn for såvel patienter og personale på hospitaler og i
psykiatrien. Midlerne skal øge den patientoplevede kvalitet samt bidrage til, at regionen kommer i top på
de nationale kvalitetsmål for patientinddragelse/den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser,
hvor regionen generelt ligger under landsgennemsnittet.
Patientinddragelsesudvalget har været inddraget og har i deres tilbagemelding lagt vægt på, at
udviklingen af patientinddragelsen bør understøttes bredt i regionen både på individuelt og organisatorisk
niveau. Samtidig understreger udvalget, at patientinddragelse skal ske både på hospitalerne, i
praksissektoren og i kommunerne.
Administrationen indstiller, at de varige midler til patientinddragelse i 2020-2023 anvendes til fire elementer:
Denne udmøntning af midlerne gør, at regionen i højere grad kan realisere den politiske strategi om
værdibaseret sundhed. Administrationen lægger op til, at midlerne efterfølgende udmøntes varigt ud fra
en erfaringsopsamling om anvendelsen og en politisk proces. Administrationen foreslår en ændret fordeling af det årlige beløb på 15,7 mio. kr., for bl.a. at imødekomme, at de decentrale midler alene kan udmøntes med halvårseffekt i 2020.
Fremdrift for patientinddragelse via Min Sundhedsplatform (MinSP)
I Min Sundhedsplatform (MinSP) kan borgere i Region Hovedstaden og Region Sjælland have direkte
kontakt til klinikken gennem hele patientforløbet, booke aftaler mv. Det fulde potentiale for
patientinddragelse via MinSP er dog langt fra indfriet. En borgervendt kampagne for MinSP med det
formål at få langt flere patienter oprettet i MinSP, er blevet udskudt flere gange (senest pga.
COVID-19).
I Region Hovedstaden skal de somatiske og psykiatriske hospitaler selv implementere MinSP,
og der arbejdes lidt forskelligt med involvering af patienter via MinSP. Der er fortsat mange patienter –
og klinikere – der ikke bruger MinSP. Der er dog en støt stigning i antallet af brugere, og der er kommet
knapt 40.000 nye bruger til i perioden januar-maj måned 2020. Se bilag for udviklingen i antallet af
brugere.
Erfaringer med patientportalen viser bl.a., at patienterne føler større tillid til sundhedssystemet gennem den forbedrede adgang til prøvesvar/-resultater, og at patienterne oplever, at de opbygger en bedre relation
til sundhedspersonalet. Endelig er patientportalen tidsbesparende for patienterne, og nogle patienter har
nemmere ved at udtrykke bekymringer og kommunikere om svære emner på skrift.
Én af de funktioner i MinSP, som er vundet frem under COVID-19, er videokonsultationer som
alternativ til fysiske fremmøder. Der er nu afholdt over 1.000 videomøder via MinSP, hvoraf langt de
fleste har fundet sted i psykiatrien.
Det foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. årligt til at understøtte det klinisk forankrede fokusområde ’Inddragelse af patienten’. Med disse midler er det muligt for regionen at øge potentialet for inddragelse af patienter via MinSP betydeligt.
Region Sjælland finansierer desuden fokusområdet med 350.000 kr. årligt (i første omgang er deres
midler udmøntet for en toårig periode i 2020 og 2021).
Udfoldelse af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) i regionen
PRO spiller en særlig central rolle i initiativer om værdibaseret sundhed, hvor data på den patientoplevede effekt af behandlingen kan medvirke til at omstille arbejdsgange og behandlingsforløb til gavn for både patienter og sundhedsvæsen. Ved udmøntning af midler til PRO kan regionen at leve op til økonomiaftalerne og de fælles regionale beslutninger om implementering af fælles PRO-løsninger samt understøtte regionalt initierede PRO-løsninger.
PRO er patientrapporterede data, der fx måler selvvurderet fysisk og mentalt helbred, symptomer,
livskvalitet, funktionsevne og smerteniveau. Det overordnede formål med PRO er at inddrage
patienternes oplevede helbredstilstand og effekt af behandling systematisk i patienternes forløb. I den
enkelte konsultation kan PRO anvendes som støtte til dialog og som støtte til at træffe beslutning om og
visitere patienten til rette forløb og behandling.
PRO er stadig et nyt værktøj til patientinddragelse for både patienter og klinikere, og området har behov
for fortsat understøttelse både centralt og lokalt blandt andet ved helt konkret at få bygget
PRO-løsningerne i MinSP. Herved kan patienterne nemt indrapportere data som sømløst glider ind i
patientjournalen i SP, så klinikerne kan anvende de patientrapporterede data.
Der er foreløbig udviklet en række forskellige sygdomsspecifikke PRO-løsninger fx PRO
Blødersygdom, PRO Knæ/Hofte, PRO Diabetes og enkelte generiske trivselsmål, som er bygget i MinSP
og under afprøvning på pilotafdelinger. Senest er PRO psykiatri godkendt som fællesregional
PRO-løsning. Der er stor virketrang på PRO-området både nationalt, fællesregionalt og regionalt, og
mange flere PRO-løsninger er på vej – som skal bygges i Sundhedsplatformen.
Der afsættes 3 mio. kr. i 2020 samt 4 mio. kr. i 2021-2023 årligt til at bygge PRO-løsninger i MinSP.
Der afsættes desuden 1,2 mio. kr. årligt til at understøtte PRO-området via ØST-PRO, som er det
østdanske sekretariat for PRO med repræsentanter fra Region Hovedstaden og Region Sjælland samt til
implementering, vedligeholdelse af eksisterende PRO-løsninger, CE-mærkning og licens mv.
Region Sjælland afsætter derudover 1 mio. kr. årligt til at bygge PRO-løsninger i MinSP (i første
omgang er deres midler udmøntet for en toårig periode i 2020 og 2021).
Flere decentrale midler
Administrationen foreslår, at der afsættes flere decentrale midler i perioden 2020-2023 end i 2017-2019,
så de somatiske og psykiatriske hospitaler lokalt kan iværksætte initiativer, der vil skabe størst mulig
værdi for patienterne. Samtidig giver disse midler mulighed for at hospitalerne kan indgå aktivt i arbejdet med de centrale initiativer, som kan
understøtte klinikernes og patienternes brug af MinSP og PRO som værktøjer til at skabe inddragelse.
Resterende midler reserveres til fælles fornyet drivkraft i arbejdet med patientinddragelse
Administrationen lægger op til, at de resterende 3 mio. kr. årligt fra 2021 reserveres til et nyt initiativ, der sikrer, at hospitalernes kliniknære arbejde med patientinddragelse bliver mere ambitiøst, koordineret og forpligtende på tværs af hospitalerne. Det nye initiativ skal give fornyet drivkraft på tværs af hospitalerne til arbejdet med patientinddragelse og bidrage til, at Region Hovedstaden får en stærkere position på området. I alt reserveres 3 mio. kr. årligt i 2021 – 2023.
Det nærmere indhold i initiativet skal udvikles, og intentionen er at færdiggøre et forslag, så det kan indgå i budgetdrøftelserne i forhold til budget 2021.
En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at de statslige blokmidler i 2020-2023 udmøntes til de prioriterede områder; MinSP, PRO og et nyt initiativ til at skabe fælles fornyet drivkraft i hospitalernes arbejde med patientinddragelse. Alt sammen til gavn for regionens patienter, der vil opleve at få større indflydelse både på udviklingen af sundhedsvæsenet og på deres eget forløb og behandling. Herudover får sundhedspersonalet i regionen mulighed for et kompetenceløft inden for patientinddragelse.
En tiltrædelse af indstillingen vil gøre det muligt for regionen at leve op til økonomiaftalerne og de fælles regionale beslutninger om implementering af fælles PRO-løsninger samt understøtte regionalt initierede PRO-løsninger. Det har ikke været muligt tidligere. Samtidig kan regionen i højere grad realisere den politiske strategi om værdibaseret sundhed.
Endelig vil en tiltrædelse betyde, at der foretages en erfaringsopsamling om anvendelsen af midlerne samt en politisk proces om den fortsatte udmøntning af midlerne til patientinddragelse.
Centrale midler
Decentrale midler
Der afsættes årligt 1,1 mio. kr. mere i decentrale midler i 2020-2023 i forhold til 2017-2019. De decentrale midler skal prioriteres lokalt til de centrale indsatser; PRO, MinSP og nyt initiativ om styrket patientinddragelse (rettelsesblad, bilag 2).
De decentrale midler udmøntes med halvårseffekt i 2020, og de resterende midler fra 2020 fordeles ligeligt udover årene 2021-2023.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget parallelt med sundhedsudvalget 24. juni 2020. Formandskabet i Patientinddragelsesudvalget har haft oplægget til kommentering, og sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020. Det nye initiativ om fælles fornyet drivkraft i det kliniknære arbejde med patientinddragelse beskrives yderligere, og indgår efterfølgende i Budgetproces 2021.
Anne Skriver / Marlene Willemann Würgler
20036439
Bilag 1: Bilag_antal brugere på MinSP
Bilag 2: Rettelsesblad Udmøntning af varige midler til patientinddragelsesinitiativer
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. juni 2020:
Taget til efterretning, idet udvalget ønsker en politisk drøftelse af området med afsæt i undersøgelsen i 2020/2021.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Af Region Hovedstadens Budgetaftale 2019 fremgår det, at der skal gennemføres en undersøgelse af patienternes oplevelser af maden på regionens hospitaler og psykiatriske centre. Undersøgelsen skal understøtte gode spiseoplevelser og en brugerorienteret tilgang til kvalitetsudviklingen i hospitalskøkkenerne.
Sundhedsudvalget er tidligere blevet orienteret om forsinkelse af undersøgelsen grundet overgangen til nyt landspatientregister (LPR3). Undersøgelsen blev derfor først gennemført i januar 2020. Sundhedsudvalget forelægges undersøgelsens resultater.
Af Budget 2019 fremgår det, at der skal gennemføres en undersøgelse af patienternes oplevelse af maden på regionens hospitaler. En lignende undersøgelse blev første gang gennemført i 2014, og siden da, har de somatiske og psykiatriske hospitaler arbejdet med at udvikle mere patientrettede madtilbud, herunder især at have fokus på de ernæringstruede og småtspisende patienter. I budgetaftalen for 2017 blev et Madpanel bestående af patienter oprettet. Det havde til formål at besøge regionens hospitaler og psykiatriske centre for at smage på maden og give en direkte tilbagemelding til hospitalernes køkkener.
Undersøgelsen er gennemført og formålet med undersøgelsen har været:
Det er i vid udstrækning de samme forhold ved maden, som patienterne er tilfredse og utilfredse med i 2020 som i 2014. Tallene kan ikke direkte sammenlignes, men det tyder på, at der ikke er sket en fremgang i patienternes tilfredshed med maden siden 2014. En del af forklaringen kan være, at befolkningen generelt er mere optaget af mad og madens kvalitet nu end i 2014.
Der findes ikke tilsvarende undersøgelser af patienters tilfredshed med maden i de øvrige regioner, så der er ikke et reelt sammenligningsgrundlag. Sammenholdt med patienters vurderinger af andre servicemål - som fx rengøringen på regionens hospitaler - er tilfredsheden med maden noget lavere (tal fra LUP).
Resultaterne er sendt til hospitalsdirektionerne og til hospitalernes køkken med henblik på, at de indgår i det arbejde, der allerede er i gang i forhold til kvalitetsudvikling af maden. Undersøgelsen er også sendt til regionens ernæringskomité, som bidrager til understøttelsen af, at mad og ernæring indgår som en integreret del af den samlede forebyggelse, behandling og pleje på regionens hospitaler. De har særligt opmærksomhed på de småtspisende patienter.
Nedenfor præsenteres undersøgelsens overordnede resultater. Rapporten er vedlagt i bilag 1 og 2.
Undersøgelsens resultater
Undersøgelsen er gennemført blandt somatiske og psykiatriske patienter, der er udskrevet i januar 2020. Et tilfældigt udsnit på 3.681 patienter over 18 år, som har været indlagt i mere end 48 timer, har fået tilsendt et spørgeskema. Lige godt halvdelen har svaret.
54 % af patienterne er i høj til meget høj grad tilfredse med maden på regionens hospitaler. Der er dog variation i patienters oplevelser på tværs af regionen. 67 % af de patienter der har fået mad fra Hvidovre hospitalskøkken er samlet set tilfredse, mens det samme er tilfældet for 47 % af de patienter, der har fået mad fra Rigshospitalets køkken. Der kan derfor være inspiration at hente på tværs af hospitalskøkkener og også matriklerne imellem.
Det tyder på, at patienter i 2020 generelt er mere bevidste om deres præferencer og behov, og derfor er det vigtigt for dem at have valgmuligheder i forhold til maden. I undersøgelsen svarer godt hver fjerde patient, at de slet ikke eller i ringe grad er med til at vælge, hvilken mad de vil have at spise.
Hver tredje patient, der har været fraværende under spisetiderne (fx fordi de er til undersøgelser), oplever, at de ikke har haft mulighed for at få mad uden for spisetiderne. Det tyder på, at der nogle steder er manglende fokus på fleksibilitet i forhold til, at patienter har mulighed for at få mad, når de har behov for det. Patienter indlagt på Rigshospitalet på Blegdamsvej og i Glostrup samt PC Nordsjælland oplever mest fleksibilitet ift. at kunne få mad efter behov.
Der er ikke forskel i patienters tilfredshed med maden i forhold til, om maden bliver leveret til matriklen eller om maden bliver produceret på matriklen. I nogle tilfælde er patienter mere tilfredse med maden på det hospital, der får maden leveret fx Gentofte og Frederikssund, end det hospital der laver maden henholdsvis Herlev og Hillerød. Dog oplever de patienter, der er indlagt på et hospital, som får leveret mad, at der er ringere mulighed for at vælge mad selv.
Når det kommer til maden, er det kliniske personale et vigtigt bindeled. Det er dog ikke altid, at de prioriterer at informere om maden - knapt halvdelen synes, at informationen i høj til meget høj grad er god.
Muligt ernæringstruede patienter er mere kritiske når det kommer til fx madens smag, anretning og variation end øvrige patienter. Det tyder ikke på, at disse patienter oftere har en samtale med personalet om deres behov i forhold til maden, at maden er en del af deres behandling, og at de spiser for lidt - sammenlignet med patienter, der ikke har nogle ernæringsmæssige udfordringer.
Patienter indlagt i psykiatrien er mere utilfredse med fx madens smag og anretning sammenlignet med patienter indlagt i somatikken. Særlig stor forskel er der på psykiatriske patienters oplevelser af selv at kunne vælge mad, hvor hun 26 % oplever dette i høj til meget høj grad. 20 % af de psykiatriske patienter svarer, at de har haft vægtøgning under indlæggelsen i modsætning til 3 % af de somatiske patienter. Social- og psykiatriudvalget har allerede fokus på madområdet i psykiatrien og skal behandle en sag om forbedringer i madtilbuddet i psykiatrien i efteråret.
Der bør fortsat være fokus på kvalitetsudvikling i hospitalskøkkenerne og blandt det kliniske personale på afdelingerne. Hospitalsdirektionerne er orienteret om resultaterne og hospitalernes køkkenerne har fået deres egne resultater og patientkommentarer tilsendt til deres videre kvalitetsarbejde og kan desuden lade sig inspirere af anbefalingerne i rapporten. Resultaterne er desuden sendt til regionens ernæringskomitè.
Der udsendes pressemeddelelse.
Sagen forelægges Sundhedsudvalg den 24. juni 2020. Social- og psykiatriudvalget forelægges resultaterne i en meddelelse den 24. juni, da de i efteråret skal behandle anden sag om mad i psykiatrien. Der udarbejdes en formandsmeddelelse til forretningsudvalget den 11. august 2020.
Anne Skriver / Marlene Willemann Würgler
19052547
Bilag 1: Patienters oplevelser af maden FINAL 28052020
Bilag 2: Faktarapport_Patienters oplevelser af maden FINAL 27052020
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. juni 2020:
Drøftet, idet udvalget bemærker, at der er tale om en ændret tidsplan og administrationen ikke ser grund til, at initiativer skal udgå.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har siden 15. marts 2020 været i kriseberedskab som følge af den globale pandemi med COVID-19. Forretningsudvalget har på det seneste møde bedt om, at de stående udvalg gennemgår budgetinitiativerne for 2020 inden for deres ressort i lyset af COVID-19- situationen med henblik på at anbefale en ændret prioritering.
COVID-19-situationen har nødvendiggjort en meget stor omstilling af aktiviteterne på hospitalerne til at varetage test, udredning og behandling af COVID-patienter, og man har fra nationalt hold ekstraordinært besluttet at suspendere udrednings- og behandlingsgarantierne i en periode for at frigøre kapacitet på hospitalerne til udredning og behandling af COVID-patienter. Regionen er nu i en situation, hvor det aktuelle smittetryk er faldende, og hvor meget tyder på, at COVID-epidemien vil få et mere langstrakt forløb end hidtil antaget. Det betyder samtidig, at der over en længere periode, og som minimum året ud, skal være ekstra kapacitet på hospitalerne til behandling af patienter med COVID-19. Dette skal ske samtidig med, at andre patientgrupper udredes og behandles i det omfang, der er kapacitet til det. Selv med det nuværende smittetryk lægger COVID-19 beslag på væsentlige ressourcer på hospitalerne i Region Hovedstaden, og dette må som minimum forventes at vare året ud. Hospitalsdirektørkredsen har bedt koncerncentrene om alene at igangsætte aktiviteter ud mod hospitalerne, som er nødvendige ud fra et driftshensyn og/eller aktiviteter som er bredt efterspurgt af hospitalerne, og hospitalerne har i vid udstrækning mulighed for at sige nej til ikke-kritiske aktiviteter.
Forretningsudvalget har derfor bedt de stående udvalg om at have en politisk drøftelse og vurdering af de enkelte budgetinitiativer i budgetaftalen 2020 inden for deres ressort i lyset af COVID-19. Udvalgene skal give en samlet tilbagemelding til forretningsudvalget med en vurdering af:
Denne tilbagemelding foreslås givet til forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i en samlet sag i august 2020. Den samlede oversigt over budgetinitiativer for regionen er vedlagt i bilag.
Status på budgetinitiativer i budget 2020
For at skabe overblik over de initiativer fra budget 2020, der er påvirket af COVID-19, har administrationen udarbejdet en status på de enkelte budgetinitiativer i budget 2020. Konklusionen er, at flere initiativer er påvirket af håndteringen af COVID-19 og derfor foreløbig er udskudt til ultimo 2020 i forhold til at kunne forelægges politisk. Afhængigt af, hvordan COVID-19 situationen udvikler sig, herunder en eventuel bølge to i efteråret, vil der være en risiko for, at budgetinitiativer yderligere forsinkes og først vil kunne gennemføres i 2021. Forsinkelserne skyldes altovervejende, at det ikke har været muligt at trække på de fornødne kliniske og administrative ressourcer på hospitalerne til udvikling og implementering.
Administrationens forslag til prioritering:
| Budgetinitiativer inden for sundhedsudvalgets ressort | Indhold | Midler | Tidligere tidspunkt | Nyt tidspunkt |
| Opmærksomhed på LGBT+ personer | Arbejdet skal skabe dialog og et fælles billede af LGBT+personers møde med sundhedsvæsenet og komme med bud på, hvordan dette kan forbedres og styrkes. Inddragelse af organisationer på området, sundhedsprofessionelle samt deres faglige organisationer og regionsrådets politiske partier. | 2. kvartal 2020 | 3. kvartal 2020 | |
| Evaluering af ordningen med kendt jordemoder på Herlev Hospital | 3. kvartal 2020 | 4. kvartal 2020 | ||
| Børnelægernes Børnetips | Skabe tryghed for småbørnsfamilier ved at investere i Børnelægernes Børnetips, som kan klæde forældre på til at vurdere og hjælpe deres almindeligt syge børn hjemme. | 1,5 | 1. kvartal 2020 | 4. kvartal 2020 |
| Tilbud til børn som pårørende | Alle hospitaler skal have et ordentligt tilbud til børn som pårørende. Midlerne afsættes til en første fase sammen med Børn, unge og sorg og Kræftens Bekæmpelse. | 2,0 | 1. kvartal 2020 | 4. kvartal 2020 |
| Højtspecialiserede behandlingstilbud | Styrke og videreudvikle de højtspecialiserede behandlingstilbud, en tværfaglig udregningsfunktion for unge med erhvervet hjerneskade og forkorte ventetider på udredning og behandling. | 19,3 | 2. kvartal 2020 | 4. kvartal 2020 |
| Børneparathed på akutområdet | Etablere en lægelig ansvarlig for børneområdet, som skal sikre retningslinjer og understøtte uddannelse i akut behandling af børn både på Rigshospitalets TraumeCenter og på de øvrige akutmodtagelser. | 0,5 | 4. kvartal 2020 | 1. kvartal 2021 |
Tilbagemeldingerne fra de stående udvalg vil blive samlet og fremlagt for forretningsudvalget den 11. august 2020 med indstilling om efterfølgende endelig godkendelse af en eventuelt ændret prioritering i regionsrådet.
Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2020.
Sagen forelægges endeligt for forretningsudvalget den 11. august 2020 og for regionsrådet den 18. august 2020.
Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen
19087537
Bilag 1: Opfølgning på initiativer 2020
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. juni 2020:
Udvalget godkendte at følgende fem budgetforslag skal indgå i budgetforhandlingerne i august:
Udvalget vil på mødet den 26. august vedtage hvilke initiativer fra nummer 1 om medicinsikker region, der skal indgå i forhandlingerne.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har anden og sidste budgetdrøftelse og skal indstille op til fem forslag til budgetforhandlingerne.
Udvalget havde første drøftelse den 25. maj 2020 og partiernes forslag er vedlagt i bilag X.
Region Hovedstadens budget for sundhedsområdet er den samlede politiske prioritering af sundhedsvæsenets opgaver og er rammen for driften og udviklingen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2021 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til budgetforhandlingerne.
I lyset af den ekstraordinære situation på hospitalerne som følge af COVID-19 har hospitalsdirektørerne opfordret til, at der udvises tilbageholdenhed med nye budgetinitiativer, der ikke vedrører COVID-19, i de stående udvalgs budgetproces frem mod Budget 2021. Der er behov for, at hospitalerne får ledelsesrum til at håndtere en ny virkelighed med COVID-19, og at der i tråd med budgetaftalen for 2020 fortsat udvises tillid til, at hospitalerne kan beslutte, hvad der gør mest gavn for patienter og medarbejdere - også i den nuværende situation.
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august/september. Ud over konkrete forslag til budgetforhandlingerne vil udvalget også have mulighed for at dagsordensætte særlige emner eller områder, uden at det har budgetmæssige konsekvenser. Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 11.-12. august 2020.
Forud for mødet den den 25. maj havde partierne indsendt budgetforslag. En oversigt over disse, inkl. parti, er vedlagt i bilag 12.
Udvalget besluttede at lade følgende 11 budgetforslag gå videre til anden drøftelse i udvalget. Administrationen har kvalificeret forslagene.
Bilags- nummer | Budgetforslag | Parti |
| 1 | Analyse af kapacitet ved smitteudbrud | Venstre og Det Konservative Folkeparti |
| 2 | Kort ventetid til udredning og behandling | Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti |
| 3 | Medicinsikker Region (medicingennemgang og -afstemning)* | Radikale Venstre |
| 4 | Nedbringe ventetiden på behandling med høreapparat.** | Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti |
| 5 | Udvikling af specialiseret palliation og hospicepladser | Venstre og Det Konservative Folkeparti |
| 6 | Nedbringe antallet af fejl- og underernærede patienter | Socialdemokratiet |
| 7 | Mad til børnekøkkenerne på Rigshospitalet | Venstre |
| 8 | Mindske ventetid i Center for Komplekse Symptomer | Socialdemokratiet |
| 9 | Investering i iltmasker til hjemmebehandling af KOL-patienter | Radikale Venstre |
| 10 | Etablering af klinik for senfølger efter kræftoperation i tyk-eller endetarm | Det Konservative Folkeparti |
| 11 | Lige adgang for voldtægtsofre | Det Konservative Folkeparti |
* Sundhedsudvalget har besluttet at invitere Region Hovedstadens Apotek og Bispebjerg Klinisk Farmakolog til mødet den 26. august 2020 for at tale om medicinsikker region.
** Rettelsesbilag 13. Der var en fejl i budgetforslaget om nedbringelse af ventetiden på behandling af høreapparat. Det korrekte ligger som bilag 5, mens bilag 13 er med korrektioner.
De budgetforslag, som udvalget prioriterer til at indgå i budgetforhandlingerne, skal videresendes til forretningsudvalget senest den 30. juni 2020. De forslag, som udvalget beslutter at undlade at indstille, vil ikke indgå i budgetforhandlingrne.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Regionsrådet vedtager det endelige budget for Region Hovedstaden den 22. september 2020.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2020.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Den 30. juni 2020 - frist for at levere budgetforslag fra de stående udvalg
Den 11. august 2020 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
Den 11-12. august 2020 - budgetseminar for regionsrådet, hvor udvalgsformændene præsenterer op til fem budgetforslag fra hvert udvalg
Den 18. august 2020 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
Den 27. august 2020 - frist for fremsættelse af budgetspørgsmål
Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
Den 15. september 2020 - andenbehandling i forretningsudvalget
Den 17. september 2020 - frist for fremsættelse af ændringsforslag
Den 22. september 2020 - andenbehandling i regionsrådet
Anne Skriver / Mette Kofod Kahr
20035420
Bilag 1: Analyse af kapacitet til større smitteudbrud
Bilag 2: Kort ventetid til udredning og behandling
Bilag 4: Nedsættelse af ventetid til høreapparat_revideret
Bilag 5: Udvikling af specialiseret palliation og hospicepladser
Bilag 6: Nedbringe antallet af fejl- og underernærede patienter
Bilag 7: Mad til børnekøkkenerne på RH
Bilag 8: Mindske ventetid i Center for komplekse symptomer
Bilag 9: Investering i iltmasker til hjemmebehandling af KOL-patienter
Bilag 10: Etablering af klinik for senfølger efter kræftoperation i tyk-eller endetarm
Bilag 11: Lige adgang for voldtægtsofre
Bilag 12: Partiernes budgetforslag 25. maj 2020
Bilag 13: Budgetforslag vedr. høreapparatområdet_synlig korrektion
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2020:
Drøftet.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 20. marts 2019, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sundhedsudvalget har særligt fokus på udviklingen inden for følgende tre kræftformer: brystkræft, lungekræft og blærekræft.
Baggrunden for at følge brystkræft, lungekræft og blærekræft er, at Region Hovedstaden i en længere periode har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene for blandt andet disse kræftformer.
Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen og igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræftformer; brystkræft, lungekræft og blærekræft. Forretningsudvalget fastsatte i november 2019 et delmål om, at regionen skal have en samlet målopfyldelse på 85 % ved udgangen af oktober 2020.
I april 2020 blev 77 % af patienterne behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens målopfyldelsen i maj var 85 %.
Særligt i forbindelse med COVID-19
I forbindelse med COVID-19 har regionen fulgt de nationale principper for reduktion af aktivitet på hospitalerne, hvilket betyder, at der fortsat er blevet udredt og behandlet patienter med livstruende sygdom herunder kræft. Håndteringen af COVID-19 på hospitalerne bør ikke have haft indflydelse på hospitalernes overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne, men der er i perioden heller ikke igangsat nye initiativer på hospitalerne, der skal forbedre målopfyldelsen.
Der har været opmærksomhed på, at der har været et fald i antallet af henvisninger af patienter fra de praktiserende læger til kræftpakkerne. Data viser, at der i starten af marts, hvor nedlukningen af sundhedsvæsenet begyndte, var et fald i antallet af henvisninger til de organspecifikke kræftpakker, men at der har været en stigning i henvisninger siden uge 15.
Status for brystkræft
De fleste patienter med brystkræft behandles inden for forløbstiden. Den samlede målopfyldelse for brystkræft var 80 % i april og 97 % i maj. Se udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft i bilag 1.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Kapacitetsudfordringer i radiologi | Der er kapacitetsudfordringer i radiologi pga. mangel på speciallæger. Der er lavet aftaler om frivilligt ekstraarbejde (FEA) for at holde ventetiden nede. De radiologiske afdelinger har desuden fokus på fastholdelse og rekruttering af personale, samt ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupper. | Løbende |
Bedre patientforløb og udnyttelse af kapaciteten | Ultimo 2019 blev der igangsat en analyse af forløbene for patienter med brystkræft med henblik på at optimere af forløbene. Herlev og Gentofte Hospital har i samarbejde med et ekstern konsulentbureau været tovholdere på analysen. Alle relevante specialer, afdelinger og fagpersoner har løbet været inddraget i arbejdet. I slutningen af januar blev der afholdt en afsluttende workshop, hvor flaskehalse/knudepunkter blev identificeret og drøftet.
Der blev identificeret en række indsatsområder, og en tværfaglig arbejdsgruppe afklarer, hvordan der skal arbejdes videre med områderne. | Løbende |
Driftsudfordringer med apparatur, der bruges til udredning af patienter med brystkræft | Driftsudfordringer med apparatur, der bruges til udredning af patienter med brystkræft | Medio 2020 |
Optimering af brystkræftforløb | Samling af brystkirurgi inkl. mamma radiologi på Gentofte-matriklen jf. HOP2025. Center for Ejendomme og Herlev og Gentofte Hospital er i dialog om processen. | Forventeligt ved årsskiftet 2021/2022 |
Status for lungekræft
I april blev 66 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens den samlede målopfyldelse i maj var 76 %. Se udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft i bilag 2.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Lange svartider på patologiske undersøgelser forlænger forløbene | De forlængede svartider på patologiske undersøgelser skyldes bl.a. personalesituationen på Patologisk Afdeling, Rigshospitalet, der har været udfordret på grund af lederskifte samt mangel på specialistkompetencer inden for lungepatologien. Der er rekrutteret nyt personale herunder speciallæger med de fornødne kompetencer. Dette forventes at aflaste personaleudfordringer betydeligt. Der er i februar sket en markant forbedring af svartiderne.
Det er udfordrende at overholde forløbstiderne i pakkeforløbet for patienter med avancerede tumorer særligt i de tilfælde, hvor der skal laves mutationsanalyser. Analyserne forlænger svartiden med op til syv dage. Der er indkøbt nyt udstyr til genomsekventering, og der skal nu ansættes personale til betjening af udstyret. | Speciallægerne starter i perioden november 2019 til marts 2020.
Juni 2020 |
Overblik over det samlede patientforløb | Det fælles dataoverblik over aktive patientforløb er nu med mindre justeringer ved at være anvendeligt, hvilket kan medvirke til en bedre planlægning af patientforløbene. Derudover gennemgår afdelingerne de lungekræftforløb, der overskrides. De udredende afdelinger har eksempelvis erfaringsudvekslet vedr. patientforløb, og der er sket en ensretning af de radiologiske vejledninger om CT-vejledt biopsi med henblik på at optimere patienternes forløb. | Medio 2020 |
Tæt opfølgning på målopfyldelse | Den nedsatte styregruppe for lungekræft følger ved deres månedlige styregruppemøder op på udviklingen i målopfyldelsen og vurdere, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer. | Løbende |
Status for blærekræft
Den opgjorte målopfyldelse for overholdelse af forløbstiden for blærekræft er ikke retvisende. Det skyldes, at forløbstiderne i forbindelse med en national revision af pakkeforløbene er blevet forlænget, hvilket endnu ikke er opdateret i SP. Det er derfor fortsat de tidligere (og kortere) forløbstider, der opgøres efter i SP. Det forventes, at målopfyldelsen for blærekræft er retvisende inden sommer.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
| Regionens nuværende målopfyldelse for blærekræft er ikke retvisende. | Forløbstiderne for blærekræft er, i forbindelse med en national revision af pakkeforløbet, blevet forlænget. Dette er endnu ikke opdateret i SP. Det er derfor fortsat de tidligere (og kortere) forløbstider, der opgøres efter i SP. | Inden sommer |
Forløbstiderne til kirurgisk behandling af blærekræft er ofte overskredet pga. manglende operationskapacitet, herunder mangel på operationssygeplejersker. | Hospitalerne arbejder løbende på at rekruttere og fastholde operationssygeplejersker, og særligt Rigshospitalet er lykkedes med at rekruttere personale, som er under oplæring. | Løbende |
For medicinsk- og strålebehandling er der også kapacitetsmæssige udfordringer, herunder mangel på personale, ift. at kunne håndtere udsving i henvisningsmønstret af patienter. | Hospitalerne arbejder på at omlægge de interne arbejdsgange og visitation af patienter, og forventes at forbedre overholdelsen af forløbstiderne. Herunder udvidelse af kapaciteten med aftenambulatorier for at lette presset på den ambulante kapacitet.
Derudover holder hospitalerne ventetiden nede med aftaler om frivilligt ekstraarbejde med personalet (FEA), hvilket ikke er en holdbar løsning på længere sigt. | Løbende |
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2020. Udvalget får status til hvert møde i 2020.
Anne Skriver/Charlotte Hosbond
19022852
Det indstilles til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. juni 2020:
Taget til efterretning.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Af Region Hovedstadens Budgetaftale 2019 fremgår det, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med hospitaler, patienter og andre relevante aktører, som skal komme med forslag til nye initiativer til forbedring af patientsikkerheden i forbindelse med overbelægning. Arbejdsgruppen har gennemført en tværgående workshop i februar 2020 og udvalget forelægges resultaterne, herunder kataloget med initiativer, der skal sikre god patientsikkerhed.
I Region Hovedstaden er der stort fokus på at mindske risikoen for, at der opstår overbelægning. Særligt i vintermånederne er det vanskeligt at undgå spidsbelastninger, da der ofte er et ekstra pres på hospitalernes sengekapacitet på grund af mange akutte indlæggelser og et øget behov for at isolere patienter. Det er derfor oftest i akutmodtagelserne og på de medicinske afdelinger, at der kommer flere patienter, end der er sengepladser, og hvor der opstår udfordringer med patientsikkerheden i forbindelse med overbelægning.
Workshop om overbelægning
Den nedsatte arbejdsgruppe gennemførte i februar en workshop med 30 deltagere, bestående af patientrepræsentanter og repræsentanter fra hospitalerne herunder vicedirektører, risikomanagere samt ledelse og øvrigt personale fra akutmodtagelserne. Formålet med workshoppen var, at der i en tværgående og samskabende dialog med mulighed for videndeling og erfaringsudveksling skulle drøftes konkrete patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved situationer med overbelægning i akutmodtagelsen samt opstille konkrete forslag til løsninger på udfordringerne. Dette blev sammenskrevet i et idékatalog (bilag). Fokus var på akutmodtagelserne, da de som indgang til hospitalerne i perioder kan have et stort patientindtag og ekstra stort pres på kapaciteten. Det er ligeledes i akutmodtagelserne, at projektet om Sikkert Flow, er forankret, hvorfor workshoppen kunne bygge ovenpå erfaringer fra projektet samt øvrige igangværende indsatser. Sikkert Flow er et projekt, som arbejder for at skabe sikre og sammenhængende forløb for patienterne. I den forbindelse arbejder hospitalerne med at blive bedre til at forudsige udskrivelser og indlæggelser samt tilpasse ressourcer for at undgå, at der opstår barrierer for patienternes videre færd gennem hospitalet. Der blev på workshoppen taget udgangspunkt i hverdagssituationer med overbelægning, og der var fokus på, hvordan akutmodtagelserne opretholder en god patientsikkerhed i perioder, hvor bl.a. influenzaepidemier øger antallet af patienter.
Til workshoppen blev de vigtigste udfordringer prioriteret og tilhørende løsningsforslag udarbejdet. Løsningsforslagene kan være med til at øge patientsikkerheden i situationer med overbelægning samt understøtte flow i akutmodtagelserne for at forebygge overbelægning. Dette er samlet i vedlagte idékatalog. Kataloget vil blive sendt til Styregruppen for Fremtidens Hospital, så det kan bidrage ind i en helhedsorienteret prioritering af akutområdet i forhold til flow og forebyggelse af overbelægning. Endvidere vil kataloget blive sendt ud til hospitalerne med henblik på inspiration til initiativer, som hospitalerne og de relevante afdelinger kan tage i brug ved lokale tiltag for at forbedre patientsikkerheden.
Det bemærkes, at det kan være en forudsætning for implementeringen af nogle af initiativerne fra kataloget, at der tilføres ressourcer.
Udvalgte udfordringer og løsninger
Nedenstående er en kort præsentation af udvalgte udfordringer og løsninger, som fyldte på workshoppen.
Eksempler på lokale tiltag:
Stop-op møder:
Stop-op møder kan afholdes og bruges til prioriteringer og omprioriteringer i situationer med overbelægning. F.eks. som en fælles kapacitetskonference med alle relevante specialer, der fælles skal løfte den aktuelle problematik. Det vil også kunne bruges, selvom der er selektive (planlagte) patienter på morgendagens program, da den akutte situation må opvejes og afhjælpes på tværs af afdelingerne på hospitalerne.
Systematiser for at undgå tab af overblik:
Personalet kan bruge teknologiske og ikke-teknologiske redskaber til at skabe bedre overblik og systematisere arbejdet, eksempelvis ved at anvende tjeklister ved overlevering af information, såsom ISBAR tjeklisten.
Sikker mundtlig kommunikation:
Understøtte kommunikationen mellem personalet ved anvendelse af sikker mundtlig kommunikation f.eks. ”closed loop” (den der afgiver besked, sikrer sig, at oplysninger forstås ved at bede modtageren om at gentage). Afdelingerne kan evt. arbejde med løbende undervisning i dette og øvelser under pressede situationer.
Eksempler på regionale løsningsforslag:
Sårbare patienter:
Der er en risiko for at sårbare patienter overses ved overbelægning. Det kan være ældre patienter, misbrugere eller borgere med samtidig somatisk og psykiatrisk sygdom. Det er en udfordring, at de sårbare patienter, særligt de ældre, ofte triageres grønne dvs. stabile. En anden udfordring er, at misbrugere og afrusere kan skabe en uro i akutmodtagelsen, hvilket kan betyde at der er risiko for, at det kliniske personale overser en forværring hos gruppen af sårbare patienter.
Løsningsforslag er et projekt om en specialorganiseret modtagelse for ældre og/eller en specialorganiseret modtagelse til misbrugere. Her kan man lade sig inspirere af erfaringerne fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals ældreakutmodtagelse og planlægge en fælles modtagerafdeling til patienter med misbrug, socialt udsatte og patienter, der skal indlægges til afrusning. Dette kan endvidere være begyndelsen til at styrke samarbejdet mellem kommune og hospital i forhold til patienter med misbrug, så det bliver tydeligt, hvornår der er behov for det kommunale tilbud, og hvornår det er nødvendigt at modtage hospitalsbehandling.
Overblik over kapaciteten:
Der er behov for et tværgående overblik over hospitalernes patientindtag og kapacitet, herunder i forhold til de aktuelt ledige senge (belastning) på de forskellige hospitalers akutmodtagelser og ligeledes helt ud i specialerne på afdelingerne. Det manglende overblik over hospitalernes patientindtag i 1813 og ved den centrale visitation (CVI) medfører, at logistikken ikke er optimal, herunder at ambulancer ikke sendes hen, hvor der er flest ledige pladser til at tage imod patienterne enten i akutmodtagelserne eller på sengeafsnittene.
Løsningsforslag er et projekt om et flowteam hos 1813 og Centralvisitationen (CVI) samt, at der på hvert hospital sikres, at der sker en kapacitetsudligning på tværs. Et udgangspunkt herfor er, at det gennem samarbejdende flowteams skal synliggøres, hvor der aktuelt er stort pres og derved sikre en central koordinering. Det kunne være i form af et dashboard i Sundhedsplatformen, som 1813 også kan benytte. Sengeplanlægningsmodulet i SP eksisterer, men det forudsætter løbende opdatering af data, der viser den aktuelle kapacitet på de enkelte afdelinger og hospitaler. Ud over hospitals- og afdelingsmæssige overblik, kan området optimeres yderligere i et samarbejde med kommunerne og almen praksis i forhold til at få visiteret patienter til andre tilbud end akutmodtagelsen, såsom akutteam i kommunen eller til en ambulant tid på hospitalet.
Kataloget vil blive sendt til Styregruppen for Fremtidens Hospital, så kataloget kan bidrage ind i en helhedsorienteret prioritering af akutområdet i forhold til flow og forebyggelse af overbelægning.
Hospitalerne kan på baggrund af idékataloget arbejde videre lokalt med initiativer, der kan forbedre patientsikkerheden ved overbelægning.
Sagen forelægges Sundhedsudvalget den 24. juni 2020. Der udarbejdes en formandsmeddelelse til forretningsudvalget den 11. august 2020.
Anne Skriver / Anna Murphy
19044075
Bilag 1: Patientsikkerhed ved overbelægning et idekatalog 15.06.2020
Niels Høiby fra Liberal Alliance spurgte til status for ekspertpanelets anbefalinger i Sundhedsplatformens. Administrationen vil orientere regionsrådet om status.
Karin Friis Bach fra de Radikale Venstre orienterede om, at International Health Improvement konference, der blev aflyst i april, afholdes som virtuel konference i november.
Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget følger kræftscreeningsområdet og får derfor nedenstående opdatering om udsendelse af påmindelser til kvinder, der selv har meldt afbud til brystkræftscreening, da nedlukningen pga. COVID-19 epidemien var mest omfattende.
Fremmødeprocenten til brystkræftscreening i Region Hovedstaden er faldet under COVID-19 epidemien. Fremmødeprocenten var 59 % i marts og 69 % i april måned, hvilket er noget under fremmødeprocenten i samme periode i 2019, hvor den var 82 % i marts og 80 % i april måned. At flere har meldt afbud eller udeblevet er forventeligt i lyset af nedlukningen af landet, de udmeldte retningslinjer for social adfærd og hygiejne, forbud mod forsamlinger mv.
For at give kvinder der har meldt afbud til brystkræftscreening på grund af COVID-19 mulighed for at få en ny tid, har Region Hovedstaden valgt at sende en påmindelse til disse kvinder. Kvinder der er udeblevet fra en tid til brystkræftscreening modtager i forvejen automatisk en påmindelse i e-Boks. Der udsendes påmindelser til kvinder, der har meldt afbud i perioden fra 16. marts 2020, hvor nedlukningen blev iværksat til 18. maj 2020, hvor fase 2 af genåbningen trådte i kraft. Udsendelsen af påmindelser sættes i værk snarest muligt.
20037005
Sundhedsudvalget har følger Akuttelefonen 1813, herunder kvaliteten i blandt andet telefonvisitationen. Derfor får udvalget denne orientering.
Et nyt forskningsprojekt har undersøgt kvaliteten af telefonvisitationen hos lægevagten i Region Midtjylland og Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden. Projektet er en del af en ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet, udført af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus i samarbejde med Akuttelefonen 1813, baseret på data fra 2016.
Følgende tre konklusioner kan fremhæves fra forskningsprojektet:
Konklusionen er derfor, at sygeplejersker er grundigere og scorer højt på sikkerheden, mens de praktiserende læger har kortere samtaler og vurderes mere effektive.
Det fremgår af undersøgelsen, at lægerne har en undertriage, dvs. der er patienter, som burde være sendt ind til fysisk vurdering, men som ikke bliver det, mens sygeplejersker har en overtriage, dvs. der er patienter, som bliver sendt ind til vurdering, hvor det ud fra samtalen, ikke vurderes at være nødvendigt. Det er en kendt balance mellem patientens sikkerhed og brug af ressourcer.
Hvad angår visitation til hospitalerne viser tal fra (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) VIVE’s rapport ”Regionale lægevagter og Akuttelefonen 1813” fra 2016, at Region Hovedstaden ikke udskiller sig fra flertallet af regionerne. Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden visiterer, opgjort pr. 1.000 indbyggere, hhv. 179, 178, 175, mens Region Nordjylland visiterer 211 og Region Midtjylland på 157. Region Midtjylland er dermed den region, der sender færrest til videre vurdering, mens Akuttelefonen er på niveau med Region Syddanmark og Region Sjælland. Derudover viser VIVE’s kortlægning, at Akuttelefonen 1813 afslutter en større andel opkald i telefonen end de øvrige lægevagter.
Undersøgelsen vedrører visitation af knap 1.300 opkald fra tilfældigt udvalgt borgere, der kontaktede lægevagten i Region Midtjylland eller Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden i 2016. Opkaldene blev anonymt vurderet af et ekspertpanel ved hjælp af et måleinstrument Assessment of Quality in Telephone Triage (AQTT), som er udviklet til at vurdere kvaliteten af telefonvisitation på forskellige parametre. Resultaterne er offentliggjort i to videnskabelige tidsskrifter British Medical Journal Open og i BMC Family Practice.
Links til artiklerne (Er også vedhæftet som bilag):
https://bmjopen.bmj.com/content/bmjopen/10/3/e033528.full.pdf
https://doi.org/10.1186/s12875-020-01122-z
20038352
Bilag 1: Communication quality in telephone triage
Bilag 2: Safety, efficiency and health-related quality of telephone triage