Bilag 1: Bilag 1 Oversigt over reinvesteringsbehov 06032020Administrationen indstiller til trafikudvalget
Da det samlede reinvesteringsbehov for lokalbaneinvesteringer overstiger de årlige anlægsmidler, der er til rådighed, godkendte regionsrådet, i forbindelse med budget 2020, at regionen kan optage et fastforrentet lån på op til 500 mio. kr. Således sikres de reinvesteringer, der er nødvendige for at kunne opretholde lokalbanedriften i 40 år frem.
Lånet skal, ud over at dække de nødvendige reinvesteringer, dække etableringen af Favrholm Station ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland samt nye tog på Nærumbanen.
På mødet vil Movia gennemgå reinvesteringerne af infrastrukturen, tidsplan samt hvilke konsekvenser investeringerne har for borgerne.
Der vil i forbindelse med regionens årlige lånesag på forretningsudvalget i foråret 2020 blive indarbejdet behovet for lokalbanereinvesteringer for ca. 445 mio. kr. Investeringsbehov til etablering af Favrholm Station vil ikke indgå i lånesagen i 2020, men udskydes til senere, da investeringsbehovet først ligger i 2022/23 grundet udskydelse af åbning af Nyt Hospital Nordsjælland, og der er behov for at afvente en beslutning om ombygning af Hillerød Station, inden der kan tages beslutning om, hvilken løsning der skal bygges (trinbræt eller vendespor).
Der vil på trafikudvalgets møde være oplæg fra Tommy Frost, Banechef i Movia.
Regionsrådet vedtog den 19. juni 2012 "Visionsplan for Lokalbanen 2012-2025", hvori der er angivet investeringstiltag, som skal understøtte passagérvæksten på lokalbanerne. Alle forslag til lokalbaneinvesteringer er tiltag, som er en forudsætning for passagerfremgang og en bedre sammenhæng mellem transportformerne i Nordsjælland.
Staten fik i december 2017 udarbejdet analysen ”Privatbanernes infrastruktur” (Rambøll/Struensee, 2017), som blandt andet skulle skabe klarhed over privatbanernes tilstand. Analysen vurderer, at der er et fornyelsesbehov i perioden 2017-26 på 474 mio. kr. (2017-priser) for banerne i Region Hovedstaden. Regionen står dermed overfor et omfattende fornyelsesbehov af lokalbaneinfrastrukturen de næste 7-10 år af hensyn til at opretholde uændret drift og mindske risiko for påtale af sikkerhedsmæssige årsager.
Lokalbanerne i hovedstadsområdet er sidst blevet sporfornyet i perioden fra begyndelsen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne, og spor har typisk en levetid på ca. 40 år.
Regionsrådet har derfor i budgetaftale 2019 afsat midler til sporfornyelse af Gribskovbanen på samlet 25 mio. kr., ligesom regionsrådet i 2017 og 2018 har bevilget 26,4 mio. kr. til reinvesteringer i lokalbanen. Der udestår dog fortsat et behov for investeringer på ca. 393 mio. kr. i perioden frem til 2026. Når investeringsbehovet omregnes til 2020-priser og prisfremskrives med 2% årligt, udgør det samlede lånebehov i alt ca. 445 mio. kr.
Investeringerne omfatter renovering af broer, perroner og signalanlæg, ballastrensning, sporombygning, nye sporskifter, renovering af afvanding af spor, dæmninger og skråninger, sikring af overkørsler mv.
Ud over de reinvesteringer, der er nødvendige for at kunne opretholde lokalbanedriften, har regionen også forpligtet sig til at etablere Favrholm Station (trinbræts-løsningen) ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland, herunder at forberede (til og med detailprojektering) til udvidelse, hvis Hillerød Station ombygges.
Endelig vil der i 2025 være behov for at udskifte tog på Nærumbanen til anslået 120 mio. kr. Øvrige tog vil først skulle udskiftes i 2034-36, og forventes at kunne holdes inden for budgettet af eksisterende kontraktbetaling. Finansieringen af nye Nærumbanetog vil blive indarbejdet i driftbudget for kollektiv trafik fra 2023, og indgår derfor ikke lånet.
Movia vil på mødet gennemgå planen for de kommende reinvesteringer (infrastrukturdelen) og konsekvenserne heraf. En orientering om status for Favrholm Station vil blive forelagt i særskilt sag på mødet den 17. marts 2020.
Vedlagt sagen bilag 1: oversigt over reinvesteringerne, samt bilag 2: Låneafdragsprofil
Der er ingen konsekvenser ved tiltrædelse af sagen.
En tiltrædelse af sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Lokalbaneinvesteringerne (infrastrukturdelen) forventes at kunne afdrages med en afdragsprofil, som fremgår af bilag 2.
Lokaltog/Movia varetager information til passagererne om indsættelse af erstatningstrafik/togbusser i de periode, hvor der er sporspærring.
Der vil - dels i de enkelte projekter samt helt overordnet, blive indtænkt tiltag som kan kommunikeres til pressen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 17. marts 2020.
Reinvesteringerne vil indgå i regionens sag om låneoptag, som forelægges forretningsudvalget (forventelig) i april 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Petra F. Hækkerup
20007145
Bilag 1: Bilag 1 Oversigt over reinvesteringsbehov 06032020
Bilag 2: Bilag 2 TU 170320 Udrulningsplan lokalbaneinvest - Låneafdragsprofil
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Favrholm Stationsprojekt er i fuld gang i samarbejde med Banedanmark, Hillerød Kommune, DSB, Lokaltog a/s og Movia.
Tidsplanen for stationsprojektet er ændret, hvorfor åbningen af stationen rykkes fra december 2021 til december 2023. Dette sker på baggrund af, at hospitalsprojektet har meldt ud, at ibrugtagningen af hospitalet rykkes til 2023.
Anlægsudgifterne til etablering af Favrholm Station skønnes at udgøre 30 mio. kr. for en trinbrætsløsning.
På mødet holder administrationen oplæg om sagen.
Regionsrådet godkendte på mødet den 15. maj 2018 at igangsætte udbudsprocessen for Favrholm Station, samt at medtage optionen (vendesporsløsningen) i projekteringsfasen på trods af, at der endnu ikke var taget beslutning i statsligt regi om ombygning af Hillerød Station.
Trafikudvalget blev på mødet den 23. april 2019 orienteret om, at der var fremkommet væsentlige fordyrelser i anlægsprojekterne for både etablering af basisløsningen (trinbræt) fra 19 mio. kr. til 30 mio. kr. og vendesporsløsningen fra 187 mio. kr. til 196 mio. kr.
Forskellige løsningsforslag for Favrholm Station.
Lokaltog har i forbindelse med det videre arbejde påpeget, at der vil være tidsmæssige udfordringer i forhold til etablering af en vendesporsløsning på grund af planlægningen af sikringsanlægget, som er nødvendig for etablering af denne løsning. Det er dermed ikke realistisk at sende stationsprojektet for vedesporsløsningen i udbud, da det er usikkert om den løsning vil kunne være klar inden hospitalet ibrugtages. Dette på trods af, at åbningen af hospitalet er skudt til 2023. Udformning af sikringsanlæg skal også koordineres med projekt for ombygning af Hillerød Station, hvilket forsinker projekteringen af vendesporsløsningen.
Administrationen har derfor i samarbejde med lokaltog bedt rådgiverne om at se på andre mulige løsningsforslag, som kunne være en kombination af de to projekter (trinbræt og vendesporsløsning) og som kan realiseres indenfor tidsplanen. Der vil på mødet blive forelagt de alternative løsningsmuligheder
Ombygning af Hillerød Station
Banedanmark har igangsat en fase II-analyse for ombygning af Hillerød Station i samarbejde med regionen, Hillerød kommune, Movia, Lokaltog og DSB. Den forventes at koste 8 mio. kr. og er finansieret 50% af staten og 50% af regionen. Analysen forventes afsluttet inden udgangen af 2020. Herefter skal der udarbejdes et beslutningsgrundlag til forelæggelse af den statslige forligskreds til politisk beslutning om forhåbentlig at reservere midler til ombygningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt en fordeling af anlægsudgifterne mellem parterne. Regionen arbejder på at få staten til at afsætte midler til projektet i den kommende statslig infrastrukturinvesteringsplan. Regionen har ikke en beslutning om, at afsætte midler til projektet endnu.
Tidsplan
Tidsplan for projekt for etablering af Favrholm Station er efter udmeldingen fra hospitalsprojektet, rykket fra december 2021 til køreplanskift i december 2023. Dette betyder til gengæld, at Banedanmark forhåbentlig har fået udrullet signalprogrammet således, at både lokaltog og S-tog kan tages i brug ved åbning i december 2023. Banedanmark havde tidligere meldt ud, at de sansynligvis ikke (på grund af signalprogrammet) kunne standse på stationen til åbningen i 2021/22.
Den videre proces
Rådgiver er påbegyndt arbejdet med opdatering af programfaserapporterne, og vil herefter overgå til detailprojekteringsfasen, som forventes afsluttet primo 2021. Herefter bliver der forelagt en sag til politisk beslutning om, hvilket løsningsforslag, der skal sendes i udbud samt økonomiske konsekvenser ved de forskellige forslag.
Lånefinansiering
Regionsrådet har i forbindelse med budget 2020 godkendt, at regionen investerer i lokalbanerne gennem lånefinansiering, som ud over reinvesteringer til lokalbanen skal dække udgifter til etablering af Favrholm Station (trinbrætsløsningen) ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland. Der vil i forbindelse med regionens årlige lånesag i foråret indgå optag af lån til reinvestering i lokalbaneinfrastrukturen, mens lån til etablering af Favrholm Station udskydes til senere, da investeringsbehovet først ligger i 2022/23, og der er behov for at afvente en beslutning om ombygning af Hillerød Station, inden der kan tages beslutning om, hvilken løsning der skal bygges (trinbræt eller vendespor).
Der er ingen konsekvenser ved tiltrædelse af sagen.
En tiltrædelse af sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges trafikudvalget den 17. marts 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Petra F. Hækkerup
16039142
Administrationen indstiller til trafikudvalget
Trængslen og trafikken stiger i takt med, at vi bliver flere i hovedstadsområdet - og kigger vi frem mod 2035, skal det samlede trafiksystem kunne håndtere 20 pct. flere pendlerture. Samtidig er der et nationalt bredt politisk ønske om at reducere C02-udledningen på transport med op til 70 pct.
For at åbne for samarbejdet om at imødegå trængsels- og klimaudfordringerne, har Regionsrådet på mødet den 9. april 2019 godkendt en rammesættende ”Trafik-og mobilitetsplan for hovedstadsregionen” med forslag til løsninger på tværs af trafikselskaber samt offentlige og private aktører (behandlet i trafikudvalget den 26. februar og 19. marts 2019).
Selvom der i analyserne bag trafik- og mobilitetsplanen er indlejret planlagte og foreslåede infrastrukturprojekter, herunder bl.a. de såkaldte VIP-infrastrukturprojekter, som er aftalt mellem KKR-Hovedstaden og Region Hovedstaden, så er konklusionen, at det ikke vil være muligt alene at bygge sig ud af trængselsproblemerne på vejene, eftersom der skal mere til. Som løsning peger Trafik- og mobilitetsplanen bl.a. på ”fremtidens kollektive transport som førstevalg for flere”.
Hvis vi skal have flere til at vælge den kollektive transport, så skal de rejsende også have oplevelsen af et sammenhængende, pålideligt og effektivt transporttilbud. Med en voksende befolkning og flere arbejdspladser i hovedstadsregionen frem mod 2035 samt et transportsystem, som allerede i dag oplever udfordringer med trængsel, kapacitetsbegrænsninger og dårlig fremkommelighed i myldretiden, er der brug for en særlig indsats og investeringer i nye fysiske tiltag.
Vedlagte dialogoplæg ”Kapacitet, fremkommelighed og sammenhæng i den kollektive transport – hvor er udfordringerne og behovet for investeringer?” samler op på resultaterne af analyserne udarbejdet i forbindelse med Trafik- og mobilitetsplanen suppleret med andre relevante analyser og planer for de forskellige transportformer.
Dialogoplægget giver et samlet overblik over, hvor den kollektiv transport – regionaltog, S-tog, busser og metro – er udfordret i dag, og hvor antallet af de kollektive rejser vil vokse mest frem til 2035. Oplægget udpeger behov for investeringer i nye fysiske tiltag. Konklusionerne og anbefalingerne fra dialogoplægget kan dermed indgå som grundlag for et regionalt indspil til kommende investeringer i hovedstadsområdet.
Med udgangspunkt i dialogoplæggets udpegning af, hvilke typer af investeringer samt i hvilke transportkorridorer, der bedst vil kunne afhjælpe udfordringerne, vil der efterfølgende være behov for at igangsættes mere specifikke screeninger af, hvordan tog-, bus-, metro- eller letbaneløsninger kan øge kapaciteten og forbedre rejsetiden i de pågældende transportkorridorer.
Dialogoplægget tydeliggør konklusionerne i Trafik- og mobilitetsplanen, og at væksten i antallet af indbyggere og arbejdspladser vil betyde, at der skal håndteres 20 pct. flere rejser i 2035 – uafhængigt af transportform, hvilket vil lægge pres på hele trafiksystemet.
I 2015 spildte bilisterne i hovedstadsområdet 16,7 mio. timer i trafikken på grund af trængsel og prognoserne forudser en fordobling til 33,4 mio. timer i 2035. Tilsvarende er omfanget af passagerforsinkelser for busser i hovedstadsområdet opgjort til 23.400 timer pr. dag i 2018, hvilket er en stigning på mere end 8 pct. ift. 2010 (COWI, 2019: Opgørelse af bustrængsel 2018. Notat for Movia og Dansk Industri).
Dialogoplægget peger på behovet for investeringer i nye fysiske tiltag, der kan:
Dialogoplægget omhandler behovet for investeringer i nye fysiske tiltag men peger også på behovet for at se disse tiltag i en strategisk og sammenhængende indsats i regionen, som ikke kun handler om fysiske tiltag men også mere langsigtede og adfærdsrettede tiltag. Her er tre vigtige fokusområder: 1) Langsigtet investeringsplan for sammenhængende højklasset kollektivt system i hovedstadsområdet; 2) Adfærdsrettede initiativer, fx kørselsafgift samt 3) Nyt syn på kollektiv transport. fx Mobility as a Service.
Med udgangspunkt i dialogoplægget peger administrationen på en række prioriterede kollektive infrastrukturprojekter (vedlagt som bliag), som kan indgå i trafikudvalgets drøftelse, og evt. i en endelig form i en videre politisk dialog med kommuner, stat og andre interessenter; bl.a.:
For så vidt angår et sammenhængende højklasset system, så har transportministeren i Berlinske den 24. september 2019 nævnt igangsættelse af en samlet analyse af højklasset kollektiv transport i forbindelse med kommende statslig infrastrukturinvesteringsplan (vedlagt som bilag). Regionsrådsformanden har på mødet med transportministeren den 25. november 2019 udtrykt interesse for regionalt samarbejde og evt. medfinansiering af en sådan analyse. Administrationen er i dialog med transportministeriets departement for afsøgning af mulighederne.
Som indspil til kommende statslige infrastrukturinvesteringer er KKR-Hovedstaden og Region Hovedstaden enige om at prioritere 10 infrastrukturprojekter (VIP-projekter; behandlet i regionsrådet den 16. august 2016 og tiltrådt af regionsrådet den 15. november 2016), hvoraf 7 er i kollektiv transport (statusoversigt vedlagt som bilag):
Greater Copenhagen Trafikcharter indeholder ligeledes prioriterede infrastrukturprojekter, i overvejende grad vejforbindelser men også kollektive løsninger:
Greater Copenhagens bestyrelse godkendte på mødet den 26. februar et opdateret trafikcharter med større fokus på klima, sammenhængende kollektivtrafik, BRT-løsninger, cyklisme, samkørsel, digitale løsninger og ny teknologi mv. Det opdaterede trafikcharter forelægges trafikudvalget i særskilt meddelelse på nærværende møde.
Denne sagsindstilling omhandler som nævnt en styrkelse af den kollektive transport i hovedstadsområdet i form af investeringer i fysiske tiltag. Trafikudvalget vil på mødet den 5. maj få forelagt en anden sag, som omhandler styrkelse af den kollektive transport i form af en sammenhængende og mere forpligtende organisering af opgaver. Disse to sager kan med fordel ses i en sammenhæng.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen tage konklusionerne af trafikudvalgets drøftelser med i det videre arbejde.
Debatoplægget og bruttoliste med prioriterede kollektive VIP-projekter kan indgå i kommende dialog med stat, kommuner og andre interessenter som et regionalt indspil til en kommende statslig trafikinfrastruktur-investeringsplan.
Sagen forelægges trafikudvalget den 17. marts 2020
Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar.
17036748
Bilag 2: Bruttoliste kollektive infrastrukturprojekter - 090320
Bilag 4: Berlingske 24 sep 2019 - Ny metro åbner for letbane i hovedstaden
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Behandling af sagen blev udskudt til næste udvalgsmøde den 17. marts 2020.
Den 14. maj 2019 blev Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål vedtaget af regionsrådet (jf. bilag 1). Udarbejdelse af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget, men med involvering af alle stående udvalg og forretningsudvalget.
I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen har regionsrådet besluttet, at regionen årligt vil udarbejde en status på handlingsplanens fremdrift, for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2019, at de fremadrettet indsatser for FN's verdensmåls handlingsplanen, er en del af de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Hvilke indsatser, der igangsættes beror således på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne, vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne.
Administrationen holder oplæg om sagen på mødet.
Handlingsplanen sætter særligt fokus på tre af verdensmålene med synliggørelse af, hvor det er regionen især vil løfte udviklingen, så det giver en væsentlig betydning for regionens bidrag til verdensmålene. Indsatserne indenfor de tre verdensmål vil dog samtidig bidrage til en række af de øvrige verdensmål. De tre verdensmål som handlingsplanen sætter særligt fokus på er verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion). Og mange af indsatserne vil blive løftet i partnerskaber (verdensmål 17).
Indsatserne i handlingsplanen er forankret i eksisterende politikker, strategier og planer. Når nye relevante politikker, strategier og planer skal vedtages og eksisterende skal evalueres, opdateres mv., så skal disse vurderes i forhold til verdensmålene og være forpligtet til at indeholde mål, som minimum rækker frem mod 2030, da det er årstallet, hvor verdensmålene skal være realiseret.
Status for 2019 viser, at langt størstedelen af indsatserne ikke er prioriteret i budgetaftalen (jf. bilag 2). Selvom handlingsplanens mål er 2030, og der således ikke er behov for at igangsætte alt de første år, så har koncerncentrene flere steder vurderet, at der er behov for at prioritere en hel del af indsatserne ved næste års budget for at sikre fremdrift, da der ligger indsatser med behov for store investeringer som tager tid at implementere. Det vil derfor kræve, at indsatserne målrettet løftes ind i budgetprocessen for 2021 og videre frem.
De indsatser, der er blevet prioriteret i budgetaftalen er:
Status tager udgangspunkt i målene i handlingsplanen, som er udfoldet yderligere i bilaget ”Forslag til fremadrettede indsatser til handlingsplan for FN’s verdensmål”, som blev anvendt ved de politiske udvalgsdrøftelser den 26. februar 2019 og den 5. marts 2019 (jf. bilag 3).
Da handlingsplanen blev vedtaget i maj 2019, så er der i denne årlige status primært fokuseret på de prioriteringer, der er i dette års budgetaftale. Der er set på, hvilke indsatser, der har fået midler og dermed bidrager til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål. Den årlige status vil fra 2020 og frem også indeholde en mere udfoldet beskrivelse af indsatsernes fremdrift udover rent budgetmæssige prioriteringer. Ligeledes vil der være en udfoldelse af, hvordan nye relevante politikker, strategier og planer er vurderet i forhold til verdensmålene.
Status for indsatserne indenfor trafikudvalgets opgaveområde
1 - Grøn og attraktiv kollektiv trafik (indsats under verdensmål 11)
Indsatsen skiller sig ud fra de resterende indsatser i handlingsplanen i og med, at busserne er under kontrakter, og en omstilling derfor kun kan ske gradvist i forbindelse med kontraktudløb - og dermed ikke ved den normale budgetproces. En omstilling til elbusser vurderes dog at øge driftsomkostningerne betragteligt, hvilket giver udfordringer i forhold til at indpasse i det regionale udviklingsbudget. Dermed har omstillingen indflydelse på budgettet, men potentielt først fra Budget 2022, hvor første mulighed for omstilling til elbusser vil være. Trafikudvalget fastsætter kravene til hvert enkelt udbud af buslinjer, herunder miljøkravene. Udvalget har 1. oktober 2019 haft en drøftelse af udfordringen og mulighederne. På nuværende tidspunkt er tre af regionens buslinjer omstillet til grønne drivmidler svarende til ca. 7% af den samlede drift. Endnu er ingen busser omstillet til elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele.
2 - Grøn medarbejdertransport (indsats under verdensmål 12)
Indsatsen har ikke fået tilført ekstra midler ved budgetforhandlingerne for Budget 2020. Indsatsen har to ben, der fokuserer på at reducere regionens CO2-udledning fra henholdsvis regionens tjeneste- og driftstransport og medarbejdernes pendlerrejser. Begge indsatser er udfordret ift. at indfri målsætningen for 2025.
Indsatsen for at øge andelen af medarbejdere, der benytter grønne transportmidler til og fra arbejde har det seneste år haft fokus på især samkørsel og cyklisme. Det kræver en meget håndholdt og lokal indsats at ændre medarbejdernes pendlertransportvaner, og det er en svær opgave at løse fra centralt hold (regionsgården i Hillerød) som i dag. Med nuværende ressourcer prioriteres bestemte indsatser, og til næste år vil særligt samkørsel prioriteres. Det er administrationens vurdering, at hvis indsatsen styrkes med lokale medarbejderressourcer på hospitaler osv., vil det kunne skabe en positiv udvikling af indsatsen.
Indsatsen for at reducere CO2-udledningen med 12% fra regionens tjeneste- og driftstransport frem mod 2025 har det seneste år haft fokus på flytransport, virtuelle møder og grøn omstilling af regionens tjenestekøretøjer. Udviklingen er på nuværende tidspunkt ikke på rette vej, og er afhængig af reduktioner i CO2-udledningen fra flyrejser, der står for 69% af den samlede udledning. Der arbejdes derfor for adfærdsregulerende tiltag med henblik på at reducere CO2-udledningen fra flyrejser, som eksempelvis at undgå mellemlandinger, erstatte korte rejser med tog og flyve med de grønneste flyselskaber.
Drøftelse i de stående udvalg i Region Hovedstaden:
De politiske udvalg skal drøfte indsatsernes fremdrift i forhold til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål på baggrund af resultatet af budgetaftalen for 2020-2023.
Udvalget kan drøfte indsatsernes fremdrift i forhold til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål på baggrund af resultatet af budgetaftalen for 2020-2023. Udvalget kan med fordel drøfte, hvad der kan gøres, for at udvalgene kan komme tættere på at prioritere indsatserne i de kommende budgetforhandlinger. Herunder, hvad der skal til for, at budgetforslag indenfor handlingsplanens beskrevne indsatser kan formuleres fremadrettet, så effekten af det enkelte budgetforslag bliver tydelig i forhold til at imødekomme de politiske ambitioner i handlingsplanen for FN's verdensmål.
Udvalget har taget status på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning og administrationen vil tage input til indspil til budgetprocessen fra de politiske drøftelser med til videre kvalificering.
Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2021 og videre frem.
Sagen har ikke budgettekniske konsekvenser.
Alle stående udvalg og forretningsudvalget drøfter parallelt status på indsatsernes fremdrift under deres udvalgs portefølje.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. februar 2020.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. februar 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar/Morten Heile Hass.
17037044.
Bilag 1: Bilag 1 - Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Formålet med denne sag er at introducere udvalget til den overordnede budgetproces samt det økonomiske råderum.
På forretningsudvalgets møde d. 3. marts 2020 indgik en sag om økonomien på det regionale udviklingsområde, hvor der er en økonomisk udfordring i 2021 med at skabe balance i budgettet grundet stigende udgifter til busdrift og lokalbaner. Sagen blev udsat, idet formanden bad administrationen om at planlægge et forhandlingsmøde med partiernes gruppeformænd med henblik på at drøfte den videre proces. På baggrund af dette forhandlingsmøde forventes, at forretningsudvalget forelægges en sag om økonomien på det regionale udviklingsområde d. 14. april 2020, med henblik på at forretningsudvalget sætter økonomiske rammer for de videre politiske budget- og besparelsesdrøftelser i udvalgene.
På dette første budgetmøde d. 17. marts kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Administrationen indleder sagen med et oplæg, hvor udvalget også orienteres om de økonomiske udfordringer på det regionale udviklingsområde samt den politiske proces med henblik på at skabe balance i budgettet.
Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.
Alle stående udvalg anmodes om at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne på møderne i marts, april og maj måned med henblik på senest den 10. juni at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Dog kan man herudover supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde. Disse indgår herefter i den videre politiske drøftelse af budget 2021-24.
Tidsplan i udvalget:
Trafikudvalgets møde d. 17. marts 2020:
På dette møde kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Der er en todelt frist for budgetforslag til 2. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg. Første frist er d. 30. marts. Budgetforslag modtaget inden for denne frist kan behandles fyldestgørende af administrationen. Anden frist er efter regionsrådets budgetseminar, som afholdes d. 14.-15. april. Anden frist er d. 17. april. Budgetforslag modtaget inden for denne frist kan muligvis først behandles fyldestgørende af administrationen til udvalgets tredjebehandling d. 26. maj.
Trafikudvalgets møde d. 5. maj 2020:
Udvalget drøfter initiativerne og beslutter, hvilke af de fremlagte initiativer, som skal kvalificeres yderligere. Udvalget skal således allerede på dette tidspunkt lave en første prioritering, således at forslag, som ikke kan opnå udvalgets samlede opbakning, udgår af den videre proces.
Frist for for budgetforslag til 3. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg er d. 7. maj. I tiden frem mod udvalgets tredje budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere, således at der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi.
Trafikudvalgets møde d. 26. maj 2020:
De yderligere kvalificerede forslag til nye budgetinitiativer forelægges ved den tredje budgetdrøftelse i udvalget. Udvalget skal på disse møder prioritere blandt forslagene, således at maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan man yderligere supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde.
Administrationen vil sikre, at alle budgetinitiativer indeholder oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål så snart, udvalgets fem prioriterede forslag foreligger i juni måned. Den 10. juni 2020 er frist for indmelding fra de stående udvalg og forretningsudvalget med bidrag til budgetlægningen.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsråd:
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes idéer og input til bruttoliste af budgetforslag.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2021-24 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2020. Desuden kan Movia justere deres budget for 2021 i juni 2020. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned. Udvalgenes forslag baserer sig i første omgang på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.
Sagen forelægges trafikudvalget den 17. marts 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
20015731
Greater Copenhagens bestyrelse har vedtaget en handlingsplan for 2020-21. Handlingsplanen sætter rammerne for aktiviteterne i Greater Copenhagen og bidrager til den overordnede vision om bæredygtig vækst og erhvervsudvikling i metropolregionen.
Greater Copenhagens fire politiske chartre danner rygraden for handlingsplanens fire strategiske indsatsområder. Der er tilknyttet medlemsdrevne arbejdsgrupper til indsatsområderne. Indsatsområderne er:
I forhold til infrastruktur og mobilitet er fokus at fremme bæredygtig mobilitet i metropolregionen, herunder at lette rejser over Øresund.
I forhold til det digitale område er der fokus på at få fremmet udrulningen af 5G samt Smart city løsninger.
Greater Copenhagen handlingsplanen forelægges til udvalgets orientering.
19065447
Bilag 1: 191113_BRS_handlingsplan_DK_2020-final
Greater Copenhagens bestyrelse godkendte på mødet den 26. februar 2020 et opdateret trafikcharter (vedlagt som bilag).
I det vedlagte opdaterede trafikcharter er forhold, der er ændret, markeret med gul. Forhold, der udgår, er gennemstreget. Der er foretaget ændringer af faktuel-politisk karakter i afsnittene:
Greater Copenhagens bestyrelse vil på kommende møde få forelagt det opdaterede trafikcharter i en endelig layoutet version.
20009820
Bilag 1: Opdateret Greater Copenhagen Trafikcharter godkendt af bestyrelsen den 26 februar 2020
Tomt indhold
Tomt indhold