Bilag 1: Bilag- LMS-henv. vedr. revideringen af stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteterRegion Hovedstadens Strategiske Forskningsråd har anbefalet temaer for forskningsfondens pulje 2 på vegne af de lokale forskningsråd. Formandskabet har drøftet forslagene og har besluttet, at der i 2020 udarbejdes ét samlet puljeopslag for Forskningsfonden, for at reducere ressourceforbruget i bedømmelsesprocessen. Dette betyder også, at nogle af de prioriterede strategiske forskningsområder kan få sværere ved at opnå bevilling. Derfor ønsker formandskabet input til, hvordan der sikres en bred fordeling af midler ifm. Bedømmelsen af ansøgninger til fonden.
I 2020 har Forskningsfonden i alt 25 mio. kr. til rådighed til uddeling. Formandskabet arbejder på at øge den samlede puljes størrelsesorden fremadrettet.
Det indstilles at:
I 2019 dækkede Forskningsfondens tre puljer følgende emner; store strategiske projekter med ophæng i forskningsstrategiens prioriterede forskningsområder (pulje 1), forskning i effekt og implementering af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsatser samt forskning i organisering af optimale patientforløb (pulje 2) samt støtte til udarbejdelse af internationale fondsansøgninger (pulje 3). Ud af de i alt 116 ansøgninger, blev der bevilget midler til 17 forskningsprojekter (heriblandt 4 projekter i pulje 2). En pointe fra årets evaluering af bedømmelsesprocessen var, at der er behov for at reducere arbejdsbyrden for både bedømmere og ansøgere.
Forskningsfonden 2020
I 2020 har Forskningsfonden i alt 25 mio. kr. til rådighed til uddeling.
RHSF anbefalede på mødet den 29. november 2019, at pulje 1 fortsat skulle være den største pulje. Pulje 3 bør uddeles administrativt af medarbejdere i CRU.
RHSF har haft mulighed for at anbefale temaer til årets opslag for pulje 2 til Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning 2020, og følgende temaer er blevet foreslået:
Formandskabet har drøftet disse temaer og har truffet beslutning om, at der i år udarbejdes én samlet pulje, for at reducere ressourcerne i bedømmelsesprocessen. Formandskabet ønsker én pulje og bedømmelsesmetode, som kan favne bredt, og sikre at projekter f.eks. indenfor kirurgi, MVU-forskning og sundhedstjenesteforskning har mulighed for at opnå bevilling.. Erfaringen fra tidligere viser, at forskningsprojektet indenfor felterne sundhedstjenesteforskning og sundhedsfremme og forebyggelse ikke ligger lige så højt i den klassiske bedømmelsesscore som kliniske forskningsprojektet, og de vil altså have sværere ved at opnå bevilling i én samlet pulje.
Forslag til ændrede metodetilgang i bedømmelse af ansøgninger
[1] Slået sammen af to forslag pga. stort overlap.
Administrationen vil med udgangspunkt i RHSF’s anbefalinger udarbejde opslag for Forskningsfonden 2020. Opslagene fremsendes til bedømmelsesudvalgene for Forskningsfonden 2019 og RHSF mhp. kommentering. De ansøgninger der er indstillet til bevilling fra Forskningsfonden 2019 forventes godkendt på HD i november. Opslagene for forskningsfonden 2019 forventes offentliggjort i foråret 2020, med ansøgningsfrist inden sommerferien.
Jf. budgetforlig for 2019 er der afsat 25 mio. til uddeling i 2020. Til og med 2022 vil der være afsat 25. mio. årligt til uddeling fra Forskningsfonden.
Center for Regional Udvikling
RHSF er tidligere blevet præsenteret for et koncept for en sammenhængende forsknings- og innovationsstøtte og seneste status på området blev givet på mødet den 29. november. Nærværende sag giver derfor en orientering om fremdriften for projektet samt arbejdet med den udvidede forskerstøtte
At RHSF tager orienteringen til efterretning og giver input til det videre arbejde
Sagen indledes med en kort præsentation fra administrationen.
I første fase af en professionalisering af forsknings- og innovationsstøtten sammenlægges de eksisterende støttefunktioner i CRU (VEK, Jura & Kontrakter, Innovation, Forskning og Finansiering) med Videncenter for Dataanmeldelser samt Tech trans-aktiviteter under samme ledelse. Videncenter for Dataanmeldelser flyttes organisatorisk fra Rigshospitalet og teknologioverførselsaktiviteter virksomhedsoverdrages fra KU pr. 1. august 2020.
Den samlede organisation skal samles på samme adresse i København for at støttefunktionerne opleves tættere på hospitalernes og samarbejdspartneres hverdag – både fysisk og fagligt. Der arbejdes pt. på et lejemål på Blegdamsvej, som skal behandles politisk i forretningsudvalget i marts 2020.
Ressourcegruppen
Hospitalsdirektørkredsen besluttede på deres møde den 24. oktober at nedsætte en ressourcegruppe med repræsentanter fra hvert hospital for at bidrage med input til den videre proces. Ressourcegruppen har indtil videre mødtes to gange og der har generelt været stor opbakning til arbejdet fra ressourcegruppen.
På det første møde blev gruppen præsenteret for den overordnede vision om at skabe et ledende forsknings- og innovationsunderstøttende set-up der kan måle sig med de bedste i verden og som:
I den indledende fase er der fokus på tre udviklingsspor, som gruppen i en workshop gav input til. De tre udviklingsspor er forbundet via værdimål om kvalitet, agilitet, ensartethed, nærhed og gennemsigtighed. Det drejer sig om:
På andet møde blev ressourcegruppen præsenteret for en samlet konceptbeskrivelse for den sammenhængende forsknings- og innovationsstøttede og udover konkrete input var konklusionen fra mødet, at vi næste gang den 9. marts præsenterer et bud på en digital platform for at få afprøvet og arbejdet med konkrete forskningsprojekter i en prototype.
Ressourcegruppen ønsker at få opbygget en brugervenlig og transparent digital platform, hvor forsknings- og innovationsrettede ydelser og services kan tilgås. Den digitale platform skal være førstevalg i kontakten til forsknings- og innovationsstøttefunktionerne og sikre hurtig og overskuelig ’én adgang’ til den rette hjælp. Der skal fremadrettet arbejdes på en integreret brug af digitale værktøjer og hjælpefunktioner som hurtigt og overskueligt bringer ’brugeren’ frem til den hjælp og rådgivning som vedkommende efterspørger.
På møderne har lokation også været drøftet og grundlæggende bakker ressourcegruppen op om placering på Blegdamsvej. Den styrkede fysiske nærhed til en stor del af regionens hospitaler giver forskere, klinikere og sundhedspersonale bedre muligheder for fysisk at møde hele den samlede rådgivningspalette for forskning og innovation i det daglige. Det er nødvendigt, at organisationens fysiske rammer understøtter bedre muligheder for samarbejde og møder mellem rådgivere og brugerne af rådgivningen. Tilsvarende skal der eksperimenteres med forskellige former for lokalt tilstedevær på de enkelte hospitaler. Fx via bookning af rådgivere.
Status på arbejdet med udvidet forskerstøtte
Arbejdet med den udvidede forskerstøtte ligger i forlængelse af arbejdet med sammenhængende forskerstøtte, der bunder i anbefalinger fra Devoteam. Det foreslås at den regionale forskerstøtte udvides til at indeholde flere funktioner, f.eks. biostatistiker, datamanagement, projektadministration mm. Nogle afdelinger i regionen har allerede etableret lokale forskerstøtteenheder med enkelte af ovenstående funktioner, men det stod klart i ovenstående rapport, at ingen af disse var dækkende til at kunne opskaleres til hele regionen.
De tre kerneaktører på juraområdet har i arbejdet med den sammenhængende forskerstøtte også leveret inputs til, hvordan administrationen kan realisere ambitionen om at etablere én indgang for forskere, hvor de kan få ’visiteret' deres behov (eks. årsværk). I den forbindelse blev det også klart at der i flere forskningsmiljøer sidder administrative medarbejdere som understøtter arbejdet med godkendelse/anmeldelse af forskningsprojekter, der potentielt også kan give inputs hertil. RHSF vil på sigt også få mulighed for at drøfte og levere inputs til den udvidede forskerstøtte.
De regionale datastøttecentre har ophav i anbefalinger fra Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning (LMS), og skal udgøre en ensartet, sammenhængende og transparent adgang til rådgivning, service og støtte i klinik, forskning og kvalitetsarbejde, og vil derfor også indeholde flere støttefunktioner. De regionale datastøttecentre har altså flere overlap med regionens arbejde med den udvidede forskerstøtte, og derfor koordineres og samtænkes det videre arbejde tæt. I regi af Danske Regioner udarbejdes pt. en fællesregional ansøgning til ”Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur”, mhp. finansiering til de regionale datastøttecentre.
Sundhedsdirektør Svend Hartling orienterer om status for Personlig Medicinområdet. Herunder seneste udvikling på nationalt niveau i det Nationale Gennom Center og hertil status for arbejdet i Personlig Medicin i Østdanmark.
Det indstilles at orienteringen tages til efterretning.
Status for arbejdet i Nationalt Genom Center (NGC)
Den 16. december 2019 offentliggjorde Sundheds- og Ældreministeriet, at Novo Nordisk Fonden (NNF) havde godkendt NGC´s køreplan (Playbook, dateret 30. september 2019) for implementering af en infrastruktur for helgenomsekventering. Med godkendelsen følger en NNF-bevilling på 990 mio. kr.
NGC vil for disse midler over de kommende 4,5 år etablere en ny national infrastruktur i sundhedsvæsenet, der skal håndtere danskernes genetiske information i ved hjælp af hhv. et Nationalt Helgenomsekventeringscenter og et High Performance Computing (HPC) center i Danmark.
Det nationale og avancerede sekventeringscenter består af laboratoriefaciliteter i Øst- og Vestdanmark, i hhv. København og Aarhus. Kernen i infrastrukturen er et nyt, sikkert supercomputeranlæg, der er nødvendig for at bearbejde og lagre de store datamængder en kortlægning af et menneskes genom skaber. Bevillingen går også til at udvikle en national fortolkningsplatform og vidensbaser, der skal give en bedre understøttelse af den lægelige anvendelse i klinikken, så det kommer patienter til gavn.
I bevillingen er afsat midler til, at op til 60.000 personer i de kommende 4,5 år via omfattende genetiske analyser kan blive mere præcist diagnosticeret og behandlet.
Infrastrukturen står til rådighed for alle landets hospitaler, hvilket vil sikre, at patienterne vil opleve et ensartet tilbud, uanset hvor de bor. Det er fortsat på hospitalerne, at den primære sygdomsdiagnostik samt tolkning i forhold til det samlede sygdomsbillede foregår med henblik på den rette behandling af patienten.
Med bevillingen har Danske Regioner erklæret støtte til, at regionerne vil bruge infrastrukturen for helgenomsekventering og vil fortsætte den regionale konsolidering af datainfrastrukturen til at understøtte den samlede infrastruktur for Personlig Medicin. På et kommende sundhedsdirektørmøde vil de regionale forpligtelser i forhold til bevillingen fra NNF og regionernes overtagelse af infrastrukturen i 2024 blive drøftet.
Udvælgelse af patientgrupper
Hen over årsskiftet har der været en proces for udvælgelse af de patientgrupper, der som de næste efter personer med sjældne sygdomme skal have gavn af de 60.000 helgenomsekventeringer, der er afsat midler til i NNF´s bevilling. Af 72 indmeldte forslag til patientgrupper blev 11 områder udvalgt. NGC´s proces for udvælgelse af patientgrupper er blevet mødt af kritik fra en række repræsentanter involveret i udvælgelsesprocessen (arbejdsgruppen for klinisk anvendelse af helgenomsekventering).
Som en konsekvens af kritikken blev det på møde i den nationale bestyrelse for Personlig Medicin d. 30. januar 2020 besluttet, at lade processen for udvælgelse af nye patientgrupper gå om. Den nye proces vil placere sundhedsdirektørkredsen som en central aktør og lægger vægt på en ny faglig vurdering med udgangspunkt i fem i skærpede principper for udvælgelsen. Derudover finder en ny udpegning til arbejdsgruppen for klinisk anvendelse af helgenomsekventering sted.
Ny organisering af Personlig medicin i Østdanmark (PMØ)
I sommeren 2019 blev der udført en evaluering af organisationsstrukturen for Personlig Medicin i Østdanmark. Evalueringens resultater har sammen med ændrede vilkår for personlig medicinområdet, bl.a. på baggrund af udviklingen hos Nationalt Genom Center, givet anledning til at overveje ændringer i governancestrukturen for PMØ.
Overordnet er der et behov for en ny governancemodel for Personlig Medicin i Østdanmark (PMØ), som kan sikre, at der bliver et godt samarbejde til NGC og tværregionalt. Hertil at der sikres en bred forankring og en fælles forståelse for, hvor de to regioner skal hen på personlig medicinområdet.
En af de centrale problemstillinger ved den nuværende struktur er, at der arbejdes indenfor tre søjler (genomcenter, datacenter og biobankcenter), som hver har deres styregruppe, og hvor tværgående koordination kan være vanskelig.
En anden udfordring er at sikre den fornødne involvering af/kobling til øvrige centrale parter i de to regioners organisationer, herunder bl.a. koblingen til sundhedsplatformen via regionernes IT-organisationer, CIMT og KIT mv.
I takt med at personlig medicin (herunder genomsekventeringer) bliver udbredt til flere og flere specialer og områder (sjældne sygdomme, store specialer mv.) vil der også være løbende problemstillinger i forhold til arbejdstilrettelæggelse, hvilke funktioner der skal ligge hvor, hvem der udfører de forskellige funktioner, mm. (nogle kliniske afdelinger kan meget selv, andre skal have mere support ift. analyse og fortolkning af de genetiske resultater og etablering af datadrevet beslutningsstøtte etc.).
Bestyrelsen for PMØ godkendte på møde d. 5. februar 2020 en første overordnet model for ny PMØ governance. Frem til bestyrelsesmødet d. 6. maj 2020 vil der være en proces med fokus på at præcisere den nye governancemodel. En endelig ny governancemodel for PMØ planlægges godkendt d. 6. maj 2020.
Anvendelse af personlig medicin (præcisionsmedicin) indgår som et prioriteret område i Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022.
Sagen skal ikke umiddelbart forelægges andre fora.
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
Nye tiltag på personlig medicinområdet vil løbende blive kommunikeret.
Center for Regional Udvikling
CRU er sekretariat for Personlig Medicin området i Region H. Der har ved denne orinetering sag ikke har været behov for at koordinere med andre centre.
Direktør, Jens Nielsen, vil på RHSF-mødet d. 26. februar fortæller om Bio Innovation Institutes faciliteter og programmer for regionens forskere. Efterfølgende lægges der op til en drøftelse af, hvilke muligheder RHSF ser i BII´s tilbud.
_ Center for Sundhed ved navn
_ Center for Økonomi ved navn
_ Center for Kommunikation ved navn
_ Center for HR ved navn
_ Center for It, Medico og Telefoni ved navn
_ Center for Regional Udvikling ved navn
_ Center for Ejendomme ved navn
_ Øvrige ved navn
På RHSF-møde af 10. september 2019 drøftede udvalgsmedlemmerne karriereveje for forskere med ikke-lægelige baggrund og læger, der ikke ønsker speciallægevejen. Denne sag giver en status på arbejdet siden sidst.
Det indstilles,
Karriereveje for forskere i sundhedsvæsenet
Karriereveje for forskere er et indsatsområde i Region Hovedstadens Handlingsplan for sundhedsforskning 2019-20,. Indsatsområdet har tre fokusområder:
På RHSF-møde den 10. september 2019 bakkede rådet op om, at Rigshospitalets stillingsstruktur for akademikere med forskningsopgaver (ikke-læger), hvor forskningsopgaverne minimum udgør 50% af stillingen, skal udbredes til regionens øvrige hospitaler. Dette vil medføre en mere sammenlignelig stillingsstruktur med universiteternes. Center for Regional Udvikling arbejder videre med dette mhp. at forelægge en sag for Hospitalsdirektørkredsen sandsynligvis medio 2020.
Derudover understregede RHSF behovet for, at Region Hovedstadens forskere kan tilknyttes KU, således at de kan blive hovedvejledere.
Status på arbejdet med karriereveje
CRU har 28. november 2019 afholdt møde med KU SUND, hvor den manglende mulighed for at knytte Region Hovedstadens forskere med ikke-lægelig baggrund til KU, således at de fx kan blive hovedvejledere, blev drøftet. Der er lovmæssige restriktioner ift. bekendtgørelsen for videnskabeligt personale ved universiteter, som skaber nogle udfordringer. Begge parter er dog indstillede på at finde løsninger indenfor den lovgivningsmæssige ramme.
Dialog med KU SUND om konkrete cases
CRU har via RHSF og CAG-formanskaberne modtaget 23 konkrete cases på seniorforskere i Region Hovedstaden, som med fordel kunne få en universitær tilknytning. Der er nu en dialogproces i gang mellem Region Hovedstaden (CRU og Center for HR og Uddannelse) og KU SUND, hvor konkrete cases vil blive drøftet med henblik på at undersøge dels muligheden for at løse de konkrete cases og dels muligheden for en mere generel model.
Der er pt. tre klassiske stillingskategorier: Klinisk professor, klinisk forskningslektor og klinisk lektor. Region Hovedstaden og KU SUND har begge et ønske om, at der oprettes to nye stillingskategorier som henholdvis klinisk lektor for ikke-lægelige kandidater samt klinisk adjunkt. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har oplyst, at det har været vanskeligt at nå til enighed om det kliniske område, hvorfor de to ønskede stillingskategorier ikke indgår i den reviderede stillingsstruktur, som trådte i kraft den 1. januar 2020. Arbejdet forsættes i den nedsatte nationale arbejdsgruppe og CRU følger udviklingen.
Karriereveje for forskere har ligeledes været drøftet i KUH-bestyrelsen den 11. december 2019.
Henvendelse til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Region Hovestaden har taget initiativ til at rette henvendelse til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU) på vegne af Ledelsesforum for medicinsk sundhedsforskning (som er et samarbejde mellem de fem regioner og de fire sundhedsfaglige faktulteter) (Se bilag 1). Styrelsen har ifm. revideringen af stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter luftet tanken om at sætter en minimumsansættelsesbrøk på 20% for lektorer, hvilket henvendelsen opponnerer imod. I dag har Region Hovedstaden og KU en velfungerende ordning med delestillinger på 90-10% for forskere/lektorer med MVU-baggrund. Vi håber fortsat at have denne mulighed fremover.
Dertil har vi i brevet understreget, at der er et stigende behov for kliniske lektorer med MVU-baggrund - og at vi i fremtiden gerne ser, at der etableres kliniske lektorstillinger for ikke-læger, da MVU-gruppen ville kunne placerede i denne kategori.
Ny masteruddannelse for professionsbachelorer/MVU'er
Region Hovedstaden arbejder for at sikre gode efter- og videreuddannelsestilbud for både læger og ikke-læger. Derfor ser vi positivt på, at KU nu opretter en et-årig masteruddannelse i neurohabilitering for professionsbachelorer som sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. De første studerende starter i 2020 og der er optag hvert andet år.
Indsatsen om karriereforløb for forskere er en del af Region Hovedstadens Handlingsplan for sundhedsforskning 2019-20.
Enheden for sundhedsforskning og Innovation, Center for Regional Udvikling
_ Center for Sundhed ved navn
_ Center for Økonomi ved navn
_ Center for Kommunikation ved navn
x Center for HR ved navn
_ Center for It, Medico og Telefoni ved navn
_ Center for Regional Udvikling ved enhedschef Mads Monrad Hansen
_ Center for Ejendomme ved navn
_ Øvrige ved navn
Sundhedsforskning er ligesom både behandling og uddannelse en kerneydelse i Region Hovedstaden, og derfor er det også vigtigt at følge udviklingen i den regionale sundhedsforskning. Derfor udgiver Region Hovedstaden hvert år en rapport, der giver overblik over forskningsindsatsen i det forgangne år, og som viser regionens forskningsindsats på hospitals-, center- og afdelingsniveau. Rapporterne viser eksempelvis data for antal forskningspersonale, forbrugte ressourcer, publikationer mm. Administrationen har efter diverse feedback og pga. et ønske om at udgive data hurtigst muligt besluttet, at der fremover skal udgives to årlige rapporter i stedet for én samlet.
I denne sag orienteres om årets forskningsrapporter (der viser 2018 data), deres nye strukturer og de foreløbige resultater.
Administrationen indstiller at:
Forskningsrapporter
Forskningsrapporterne (tidligere kaldet forskningsevaluering) giver et overbliksbillede over regionens forskning og skal fungere som en relevant ledelsesinformation i det løbende arbejde med at styrke og understøtte forskningen i Region Hovedstaden. Rapporterne sammenholder data fra den årlige lovpligtige forskningsstatistik med data om videnskabelige publikationer fra regionens hospitalsafdelinger og enkeltenheder og viser data for det forgangne år. Som noget nyt udgives i år to rapporter, en der viser data for forskningspersonale, forbrugte ressourcer mm. sammenholdt med videnskabelige publikationer og en der viser yderligere data om regionens videnskabelige publikationer. Forskningsrapporterne skaber overblik og gennemsigtighed ifht. regionens forskningsområder, og giver mulighed for at følge udviklingen indenfor forskningsområderne (eksempelvis strategisk prioriterende områder) og sammenligne på tværs i regionen samt nationalt og internationalt. Data bruges også i arbejdet med specialeplanlægning og tildeling af professorater herunder også udvikling af fælles nationale forskningsindikatorer. Rapporterne bruges til synliggørelse og branding af regionens forskning og kan bruges aktivt til at vise regionens førende styrkeposition indenfor offentlig sundhedsforskning eksempelvis til diverse oplæg (politiske/administrative) og overfor fonde, kommende samarbejdspartnere mv.
Struktur for forskningsrapporterne
Efter diverse feedback på Forskningsevaluering 2018, og efter et ønske om at publicere data hurtigst muligt har administrationen besluttet fremover at udgive to rapporter i stedet for en samlet. Hidtil har publikationsdata været klargjort i foråret, men først udkommet i efteråret, idet data fra forskningsstatistikken først er færdigvalideret der.
Først på året vil der udkomme en oversigt over publikationer og grader baseret på data fra forskningsregistreringssystemet (Pure) og senere på året en rapport baseret på data fra forskningsstatistikken (se yderligere i afsnittet "datagrundlag"). Administrationen forventer, at dette vil lette forskernes adgang til data og øge anvendeligheden i klinikken. Ændringen implementeres med nuværende forskningsrapporter, der vil fungere som en form for overgangsår, hvor begge rapporter udkommer på samme tid. Fra forår 2020 forventes det, at rapporterne kan udgives forskudt af hinanden.
Hovedfund i forskningsrapporterne
Rapporten viser, at der i 2018 i alt var godt 3.900 aktive forskere, der brugte mere end 10 % af deres samlede arbejdstid på forskning og udvikling. Herudover ca. 900 tekniske og administrative personaler. Det giver en total på godt 4.800 personer, der beskæftiger sig med forskning og udvikling i Region Hovedstaden. Deres arbejde resulterede i 2018 i publiceringen af 4374 videnskabelige publikationer. Overordnet set en mindre stigning i antal forskningsinvolverede personaler sammenlignet med 2016 og 2017, hvor der var knap 4.700 personer, der beskæftigede sig med forskning og udvikling. Samtidigt ses en fortsat stigning i antal publikationer, hvor der i 2016 og 2017 blev udgivet henholdsvis ca. 4.200 og ca. 4.300 videnskabelige publikationer.
Opgørelsen over ressourceforbruget til forskning og udvikling, viser at der i 2018 blev forbrugt ressourcer for 2,36 mia. kr. til forskning og udvikling i Region Hovedstaden. Heraf var lidt over halvdelen 1,22 mia. kr., finansieret af eksterne parter (fx af private og offentlige fonde samt private virksomheder). Niveauet er svagt stigende i de seneste fire år, hvor den eksterne finansiering har stabiliseret sig på et niveau lidt over halvdelen af de totalt forbrugte ressourcer. Udviklingen er i overensstemmelse med ønskerne til regionens forskning og udvikling, som udtrykt i den vedtagne Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022 med den tidligere nævnte forskningsstrategiske ambition.
Udvikling i regionens forskning
Når man sammenligner rapportens data for forskningsindsatsen i 2018 med den tilsvarende opgørelse af forskningsindsatsen i 2010, ses følgende udvikling over årene:
Der ses en stigning i antal forbrugte ressourcer til forskning og udvikling (fra 1,4 mia kr. til 2,4 mia kr.) - en del af denne stigning skyldes et stigende fokus på total registrering af totalt forbrugte ressourcer inklsiv indirekte omkostninger. Samtidigt følges stigningen af forbrugte ressourcer dog også af en væsentlig stigning i udgivne videnskabelige publikationer (fra 2.684 til 4.374 publikationer) – de videnskabelige publikationer udgør et væsentligt bidrag til forbedret diagnostik, behandling og pleje i landets samlede sundhedsvæsen.
Derudover viser sammenligningen med data fra 2010, at der har været et løft i antallet af forskningsaktive, hvor antallet af professorer blandt andet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er steget (fra 170 til 240). Tallene viser også, at der er et stigende antal af øvrige akademikere (dvs. ikke-læger) og professionsbachelorer, der inddrages i forskning (fra henholdsvis 222 & 202 til 423 & 289), hvilket skal ses som et tydeligt udtryk for det stigende nødvendige multi- og tværfaglige samarbejde i udviklingen af dagens sundhedsvæsen.
Hvis man dykker lidt ned i detaljerne for 2010 og 2018 fx for Regions Hovedstadens Psykiatriske Hospital og for Juliane Marie Centret på Rigshospitalet (som et udtryk for en del af udviklingen på børneområdet), kan man også se stigninger i forskning og udvikling målt på forbrugte ressourcer (fra henholdsvis 66,6 & 106,9 mio.kr. til 156,7 & 170,4 mio.kr.) og målt antal udgivne publikationer (fra henholdsvis 148 & 280 publikationer til 294 & 428 publikationer). Udviklingen er ikke alene i god overensstemmelse med Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022, men også i fin overensstemmelse med de politiske ønsker til indsatsen for udviklingen af det psykiatriske område og for udviklingen af indsatsen på børneområdet, som senest udtrykt i både regionens budgetaftale med staten og regionens egen budgetvedtagelse for 2020.
Datagrundlag
Forskningsrapporterne bygger på data fra den årlige lovpligtige forskningsstatistik og regionens forskningsregistreringssystem (Pure).
Forskningsstatistikken indsamler årligt data fra alle afdelinger på regionens hospitaler til den lovpligtige forskningsstatistik og omhandler data for forbrugte ressourcer på forskningspersonalet herunder arbejdstid, driftsomkostninger, midler fra ekstern finansiering, afdelingens forskningsaktiviteter, forskningstype og strategiområder. Den indsamlede data videresendes til Danmarks Statistik til brug i den årlige lovpligtige nationale forskningsstatistik, og til sundhedsstyrelsens årlige produktivitetsanalyse.
Data for publikationer, grader og patenter hentes fra regionens forskningsregistreringssystem hvor alle afdelinger også registrerer.
Data fra rapporterne viser forskningsindsatsen på regionalt niveau og på hospitals-/center-/afdelingsniveau og er et relevant ledelsesværktøj og strategisk værktøj der kan bruges/allerede bruges på flere niveauer. Det forventes at forskningsrapporternes nye struktur vil lette forskernes adgang til data og øge anvendeligheden af data om forskning i klinikken.
Forskningsrapporterne forventes offentliggjort i foråret 2020.
Midler til publicering afholdes af CRU i indeværende budget
Udvalgte resultater vil blive kommunikeret ud via relevante kanaler (nyhedsbrev og på regionh.dk) i forbindelse med offentliggørelse af rapporterne.
Center for Regional Udvikling
Tomt indhold
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelses årsberetningen for 2019 er tilgængelig på hjemmeside: https://www.frederiksberghospital.dk/ckff/pnw/Sider/%C3%85rsberetninger.aspx
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelses kerneydelse er sundhedsforskning, og centeret har en lang række regionale opgaver, bl.a. udførelsen af de regionale sundhedsprofiler og rådgivning af kommuner og beslutningstagere på alle niveauer. CKFF har en tværfaglig tilgang til sundhedsforskning, og centerets forankring i det behandlende sundhedsvæsen sikrer både forskningens relevans og efterfølgende implementering. Forskningen spænder bredt fra grundforskning i risikofaktorer for sygdom, forskning i patientforløb og behandling af sygdom til forskning i effektive sundhedsfremmende og forebyggende interventioner med fokus på at øge folkesundheden.
Blandt vores projekter og aktiviteter i 2019 kan nævnes:
Find flere oplysninger om vores organisation, strategi og aktiviteter på: https://www.frederiksberghospital.dk/ckff/Sider/CKFF.aspx
D. 4. februar afholdt Sundhedsforskning og Innovation i samarbejde med eksterne undervisere Thomas Kolbye og Anne Kolbye et kursus om samfundsøkonomi i fondsansøgninger. Kurset var åbent for alle forskere og andre ansatte, hvilket deltagerlisten også afspejlede. I løbet af tre timer fik de knap 100 fremmødte en indføring i de grundlæggende begreber i samfundsøkonomien, hvorfor dette er vigtigt at tænke ind i bl.a. fondsansøgninger, samt konkrete værktøjer til deres videre arbejde. Kurset blev optaget på video og kan tilgås på intranettet inden længe.