Bilag 1: Oplæg på mødet - Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse 250620 PPAdministrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 25. juni 2020:
Drøftet
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandling af sagen
I regi af den i 2018 politisk vedtagne forskningsstrategi for Region Hovedstadens for sundhedsforskning arbejdes der både med fire prioriterede forskningsområder, hvor forskning i forebyggelse og sundhedsfremme er et af de prioriterede områder.
Strategien arbejder ligeledes med rammerne for sundhedsforskning, hvilket det efterfølgende dagsordenspunkt om sammenhængende forsknings- og innovationsstøtte blandt andet vil vise.
Forskning i forebyggelse og sundhedsfremme er udover at være et prioriteret forskningsområde også et vigtigt element i andre af regionens indsatser som fx indsatsen for FN's Verdensmål, den kommende Regionale Udviklingsstrategi (RUS) og i det sektorfrie forebyggeleslaboratorium, der er Region Hovedstadens bidrag til indsatsen for forskning i forebyggelse i regi af Danske Regioner. "Forskning i forebyggelse og sundhedsfremme, der virker" hører under nærværende udvalg for forskning, innovation og uddannelse (FIU), hvor regionens forebyggelsesplan og dens indsatser hører under dvalget for forebyggelse og sammenhæng (FORSA).
Dagsordenspunktet indledes med et oplæg om regionens forskningsinitiativer på området fra de to centerchefer for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Allan Linneberg og Peter Bentsen.
Som beskrevet i Region Hovedstadens forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022 (FIU's område) er det et forskningsstrategisk mål at generere større viden om forebyggelse og sundhedsfremme gennem forskning i effekten af indsatser og deres implementering for at opnå en sundere befolkning i regionen. Kun en reduktion af sygdomsbyrden med færre syge borgere vil kunne tage presset af sundhedsvæsenet. Dette afspejles også i regionens forebyggelsesplan (FORSA's område), hvor der særligt arbejdes med fx. indsatsen for at sænke (fjerne) unges rygning.
I forbindelse med regionens vedtagne indsats for FN's Verdensmål arbejdes der med en indsats for "forskning i forebyggelse, der virker". Formålet med indsatsen er ikke alene at styrke og opprioritere den eksisterende indsats om forebyggelse og sundhedsfremme gennem forskning, men også at sikre en styrket implementering af forskningsresultater. Regionen arbejder for, at forskningsresultater hurtigere bliver implementeret i klinikken og i daglig praksis - til gavn for patienter og borgere. Dertil er formålet også at sikre mindre ulighed i sundhed. Der er på nuværende tidspunkt etableret et professorat i forebyggelse ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF), der forventes besat i maj/juni 2020 - professoratet skal understøtte de regionale indsatser for "forskning i forebyggelse, der virker". Professoratet er samfinansieret mellem CKFF og Center for Regional Udvikling.
Administrationen anbefaler, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse med udgangspunkt i oplægget blandt andet drøfter:
Ambitionerne har vi i regionen, men de mange visioner og mål for forebyggelsesforskningen og dens implementering kræver ressourcer, hvorfor der i forbindelse med budgetforhandlingerne og de vedtagne indsatser for FN's Verdensmål er indsendt et budgetforslag om 5 mio. kr. årligt til en pulje, der i samspil med den kommende professors aktiviteter skal styrke den regionale indsats, specielt med tanke blandt andet på det stigende pres på sundhedsvæsenet med de stigende udgifter til ældre og multisyge; på budgetaftalens fokus på sundhedsforskning og forebyggelse; på formindskelse af ulighed i sundhed og på tidlig forebyggelse for børn. Derudover skal puljen medvirke til at sikre, at potentialerne fra indsatsen i Det sektorfrie forebyggelseslaboratorium indfries fuldt.
Drøftelsen i udvalget vil tages med i det videre arbejde med forskning i forebyggelse. Der er et stort behov for at styrke indsatsen for ”forskning i forebyggelse, der virker” - for at sikre initiativet i regionens handlingsplan for FN's Verdensmål, specielt når potentialerne fra indsatsen i Det sektorfrie forebyggelseslaboratorium skal indfries.
Der er ikke særskilte ricisi forbundet med denne sag.
Det er i forbindelse med FN's Verdensmål foreslået, at regionen etablerer en dedikeret pulje på 5 mio. kr. pr. år, som regionens forskningsmiljøer m.fl. kan søge specifikt til forskning i forebyggelse og sundhedsfremme, der samtidigt skal sikre implementering af forebyggelsesforskning i både klinik og daglig praksis i andre sektorer.
Forslaget vil indgå i de samlede forslag til politisk prioritering i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2021 og årene frem.
Der er ikke planlagt særskilte kommunikationsaktiviteter i forbindelse med sagen, men der planlægges ekstern kommunnikation i forbindelse med offentliggørelsen af professoratet.
Sagen behandles i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Mads Monrad Hansen
20031429
Bilag 1: Oplæg på mødet - Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse 250620 PP
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 25. juni 2020:
Efter afstemning var udvalget enigt om, at følgende forslag skal anbefales videre til forretningsudvalget i prioriteret rækkefølge:
Yderligere valgte formanden at sætte følgende to forslag til afstemning med henblik på at finde udvalgets femte anbefaling:
Grundet stemmelighed mellem forslagene valgte udvalget at sende begge forslag videre til forretningsudvalget.
Dermed var der enighed i udvalget om, at følgende forslag skal anbefales videre til forretningsudvalget i prioriteret rækkefølge:
Udvalget var desuden enigt om, at budgetaftalen 2021 bør indeholde tekst omhandlende ambitioner på området for forskning i forebyggelse.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandling af sagen
Processen for budget 2021 er i gang. Det er besluttet, at de stående udvalg har to budgetdrøftelser med henblik på at fremsætte anbefalinger og forslag til de kommende års budget. Formålet med denne sag er at drøfte og prioritere de indkomne budgetforslag for budget 2021.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøftede d. 26. maj 2020 de allerede indkomne forslag og fik en præsentation af processen og økonomien.
Administrationen har modtaget 29 budgetforslag fra medlemmerne af udvalget for forskning, innovation og uddannelse, miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget samt administrationen.
Forslagene fordeler som følgende:
| Udvalg / bevillingsområde | Regional | Sundhed |
| Udvalget for forskning, innovation og uddannelse (bilag 2) | 1 | 9 |
| Miljø- og klimaudvalget (bilag 3) | 3 | 11 |
| Trafikudvalget (bilag 4) | 4 | 1 |
Af bilag 1 fremgår en oversigt over alle stillede forslag, og i bilagene 2-4 er de enkelte forslag uddybende beskrevet. Samlet er der et politisk råderum på ca. 5,4 mio. kr. for det regionale udviklingsområde. Råderummet for sundhedsområdet kendes ikke på nuværende tidspunkt
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsråd:
Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser vil de prioriterede forslag blive sendt videre til forretningsudvalget.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 25. juni 2020. De prioriterede fem budgetforslag sendes til forretningsudvalget.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
20015731
Bilag 1: Budgetforslag 2021 - samlet oversigt
Bilag 2: Budgetforslag - udvalget for forskning, innovation og uddannelse
Bilag 3: Budgetforslag - miljø- og klimaudvalget
Bilag 4: Budgetforslag - trafikudvalget
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
a) bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19
b) med fordel kan rykkes og/eller genfremsættes i forbindelse med Budget 2021
c) ikke skal gennemføres i lyset af COVID-19
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 25. juni 2020:
Udvalget var enigt om at anbefale forretningsudvalget følgende kategorisering, hvilket stemte overens med administrations anbefaling:
B: Vi skal sørge for vores medarbejdere
B: Plan for rekruttering og fastholdelse
B: Bedre til ord, tal og IT
A: Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstaden
A: Sundhedsforskning - én indgang
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandling af sagen
Region Hovedstaden har siden 15. marts 2020 været i kriseberedskab som følge af den globale pandemi med COVID-19. Forretningsudvalget drøftede d. 9 juni 2020 status på budgetinitiativerne for 2020 i lyset af COVID-19- situationen. Hospitalerne og regionens MED-udvalg bedt om, at der tages hensyn til den særlige situation, som hospitaler og virksomheder står i, hvor de skal balancere mellem at stå i beredskab ift. COVID-19 og samtidig øge den normale aktivitet. Forretningsudvalget har bedt de stående udvalg om, at de drøfter og vurderer de enkelte budgetinitiativer i lyset af COVID-19 indenfor deres ressort.
I denne sag skal udvalget for forskning, innovation og uddannelse gennemgå budgetinitiativerne på deres ressort med henblik på at give en samlet tilbagemelding til forretningsudvalget og regionsrådet med en vurdering af om: a) initiativet bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19, b) initiativet med fordel kan rykkes og/eller genfremsættes i en kommende budgetaftale for 2021 og c) initiativet ikke skal gennemføres set i lyset af COVID-19.
For at skabe overblik over de initiativer fra budget 2020, der er påvirket af COVID-19, har administrationen udarbejdet en status på de enkelte budgetinitiativer i budget 2020 på udvalgets ressortområde (vedlagt som bilag 1). Konklusionen er, at flere initiativer på udvalgets område er påvirket af håndteringen af COVID-19 og derfor foreløbig er udskudt, men at der også er initiativer, der kører videre stort set upåvirkede af COVID-situationen.
Administrationen foreslår følgende tilbagemelding til forretningsudvalget for initiativer på udvalgets ressort i budget 2020*:
| Budget 2020-initativer | a) Bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19 | b) Kan med fordel rykkes og/eller genfremsættes i en kommende budgetaftale for 2021 | c) Ikke skal gennemføres initiativer, i lyset af COVID-19 | Bemærkninger |
| Vi skal sørge for vores medarbejdere | X | Indtil videre udskudt drøftelse i udvalget for forskning, innovation og uddannelse fra juni til Q3/Q4 2020. Indsatsen skal ses i sammenhæng med "plan for rekruttering og fastholdelse". | ||
| Bedre til ord, tal og IT | X | Forelægges i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. august.Tidsplanen fastholdes, med det foreslås, at kurserne først igangsættes forår ’21. | ||
| Plan for rekruttering og fastholdelse | X | Indtil videre udskudt drøftelse i udvalget for forskning, innovation og uddannelse fra juni til Q3/Q4.
Det planlagte udviklingsarbejde er udskudt på grund af Covid-19. På grund af den forventede ekstra belastning på hospitalerne i efteråret, er det endnu ikke besluttet, hvornår udviklingsarbejdet genoptages.
Der er opnået gode erfaringer med rekruttering af ekstra personale til hospitaler og testtelte i forbindelse med Covid-19. Disse erfaringer tages med i det kommende udviklingsarbejde. | ||
| Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstaden | X | Forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. juni | ||
| Sundhedsforskning - én indgang | X | Forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. juni som en meddelelse |
* I bilaget fremgår også initiativer på udvalgets område, der har ophav i økonomiaftalen 2020 og finansloven 2020. Disse tiltag skal udvalget ikke forholde sig til, da de kører i sideskilte fora jf. uddybning i bilag 1.
Budgetinitiativer i Budget 2021
Set i lyset af den ekstraordinære situation på hospitalerne som følge af COVID-19 har hospitalsdirektørerne opfordret til, at der udvises tilbageholdenhed med nye budgetinitiativer, der ikke vedrører COVID-19, i de stående udvalgs budgetproces frem mod Budget 2021. Der er behov for, at hospitalerne får ledelsesrum til at håndtere en ny virkelighed med COVID-19, og at der i tråd med budgetaftalen for 2020 fortsat udvises tillid til, at hospitalerne kan beslutte, hvad der gør mest gavn for patienter og medarbejdere - også i den nuværende situation. Der vil i den kommende tid fortsat være et massivt pres på hele Region Hovedstadens organisation samtidig med, at fokus på alle niveauer i organisationen skal målrettes aktiviteter, der kan bidrage til at indhente udskudte behandlinger og udredning af patienter.
Ligeledes har hospitalsdirektørkredsen bedt centerdirektørerne være ekstra opmærksomme på koordinering af hospitalsrettede aktiviteter i 2020 af hensyn til at have personaleressourcer til rådighed og yde den bedst mulige patientbehandling. Det er på baggrund heraf besluttet, at der alene igangsættes aktiviteter ud mod hospitalerne, som er nødvendige ud fra et driftshensyn og/eller aktiviteter som er bredt efterspurgt af hospitalerne. Endvidere har hospitalerne i vid udstrækning mulighed for at sige nej til ikke-kritiske aktiviteter. Det betyder bl.a. at en række aktiviteter (f.eks. en række uddannelsesaktiviteter og ikke-kritiske analyser) vil blive udskudt eller aflyst i efteråret 2020.
Tilbagemeldingen fra udvalget for forskning, innovation og uddannnelse vil sendes til forretningsudvalget og indgå i en samlet sag - sammen med tilbagemeldingerne fra de andre stående udvalg - og blive fremlagt for forretningsudvalget den 11. august 2020 med indstilling om efterfølgende endelig godkendelse af en eventuelt ændret prioritering i regionsrådet.
Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.
Sagen behandles i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. juni 2020. Den samlede sag med tilbagemeldinger fra alle de stående udvalg forelægges endeligt for forretningsudvalget den 11. august 2020 og for regionsrådet den 18. august 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Stine Bredager Nielsen
19087537
Bilag 1: Opfølgning på initiativer 2020 - FIU
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 25. juni 2020:
Drøftet
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandling af sagen
EU's Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak program (ØKS-programmet) 2014-2020 udløber ved årets udgang, og forberedelserne af afløseren - Interreg ØKS 2021-2027 - er i gang. EU-Kommissionen fastlægger de overordnede rammer, som programmet skal udformes indenfor. Kommissionens rammer er endnu ikke endelige.
Region Hovedstaden er sammen med de ti andre svenske, norske og danske deltagende regioner samt ØKS-sekretariatet og de tre landes forvaltende myndigheder kernen i det forberedende arbejde. En administrativ gruppe fremsætter forslag om programmets udformning til et midlertidigt politisk udvalg på tværs af de 11 regioner. Her er Region Hovedstaden repræsenteret ved regionsrådsmedlem Erik Rostell Gregersen (A), der også sidder i programmets faste overvågningskomité.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse orienteres hermed om forberedelserne og har mulighed for at give input til det videre arbejde. Et udkast til endeligt program sendes i offentlig høring september-oktober 2020, hvor udvalg og regionsråd kan afgive høringssvar.
Sagen introduceres med et kort oplæg fra administrationen.
Interreg ØKS støtter øget, internationalt samarbejde mellem 11 danske, svenske og norske grænseregioner, herunder Region Hovedstaden, Sjælland, Skåne og Halland. Programmet er således centralt for ambitionerne i udkastet til Regional Udviklingsstrategi om at styrke den internationale indsats, og det er et velegnet og flittigt anvendt instrument i udviklingen af Greater Copenhagen. Programmet er ligeledes relevant i forhold til STRING-samarbejdet (korridoren fra Hamborg over København og Malmø til Oslo), eftersom der er mulighed for at involvere partnere udenfor program-geografien.
Interreg ØKS råder i nuværende programperiode over en pulje på 1 mia. kr. til medfinansiering af grænseoverskridende projekter, hvor der ydes 50 pct. i medfinansiering.
Region Hovedstaden (som organisation) er med mere end 67,5 mio. kr. nummer to på listen over de ti største støttemodtagere.
Lunds Universitet | 75,2 millioner d.kr. |
Region Hovedstaden | 67,6 millioner d.kr. |
DTU | 54,2 millioner d.kr. |
Region Skåne | 51,5 millioner d.kr. |
Aarhus Universitet | 32,5 millioner d.kr. |
Aalborg Universitet | 23,4 millioner d.kr. |
Københavns Universitet | 22,2 millioner d.kr. |
Medicon Valley Alliance | 19,2 millioner d.kr. |
Gate21 | 17,2 millioner d.kr. |
Aalborg Kommune | 14,2 millioner d.kr. |
ØKS-projekter med Region Hovedstaden som deltager er f.eks. 'ESS/Max IV' samt opfølgeren 'Halos' som også har Hamborg med, 'ReproUnion' (ufrivillig barnløshed), 'DiaUnion' (diabetes), 'BREATHE' (diagnosticering af lungesygdomme) og 'ICOPE' (forskning inden for børnecancer).
EU-budgettet, og herunder budgettet for Interreg-programmerne er stadig under forhandling, men til programperioden har EU-Kommissionen udstukket en ramme for programmet med fem overordnede politiske mål og derunder 22 delmål (se bilag ’Foreløbige hovedlinjer i rammen om det kommende program’). Inden for den ramme har den administrative gruppe valgt at indsnævre til fire politiske mål og syv delmål. De fire mål understøtter Region Hovedstadens Regional Udviklingsstrategi, men Region Hovedstaden har anført bekymring for, at en så markant fokusering kan medføre, at væsentlige fagområder udelukkes fra programmet.
De fire politiske mål er:
Administrationens strategiske tilgang til programmeringen følger de prioriteter, der fremgår af et uformelt positionspapir under løbende udvikling. Væsentlige prioriteter er blandt andet:
Proces
Hver enkelt region i programgeografien involverer lokale interessenter. Administrationen indhenter input til det nye program Greater Copenhagen-samarbejdet, STRING, KKRs embedsmandsudvalg for vækst-uddannelse-beskæftigelse og klima-miljø-infrastruktur, Erhvervshusets erhvervsnetværk, Greater Copenhagen EU Office styregruppe og kommunenetværk og Bornholms Regionskommune.
Efter høring i efteråret godkendes det endelige ØKS-program 2021-2027 primo 2021 af de statslige myndigheder i Danmark, Norge og Sverige og derefter af EU-Kommissionen.
Administration tager udvalgets bemærkninger til det uformelle, administrative positionspapir med i det videre programskrivningsarbejde.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. juni 2020. Sagen forelægges desuden som meddelelser i trafikudvalget og miljø- og klimaudvalget samme dato.
I relation til sagen blev forretningsudvalget forelagt en meddelelse om Region Hovedstadens aktive rolle i programskrivningen i april 2020.
Til oktober afgiver Region Hovedstaden høringssvar i forbindelse med en bred offentlig høring af udkastet til det kommende program. Høringssvaret behandles og godkendes i udvalget for forskning, innovation og uddannelse, forretningsudvalget og regionsrådet. Inden det behandles i udvalget for forskning, innovation og uddannelse, vil det komme i skriftlig høring i miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget.
Diana Arsovic/Vibeke Grønvall Kristensen
18041357
Bilag 1: Foreløbige hovedlinjer for det kommende Interreg ØKS
Bilag 2: Region Hovedstadens foreløbige administrative position på et nyt Interreg ØKS program
Bilag 3: Oplæg på mødet - Interreg ØKS FIU 25 juni (pdf)
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 25. juni 2020:
Drøftet
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandling af sagen
Sagen forelægges udvalget til drøftelse, da Greater Copenhagens arbejdsmarkedscharter indeholder flere forslag af relevans for Region Hovedstaden, bl.a. samarbejde mellem uddannelsessystemets aktører samt anerkendelse af faglige kvalifikationer på tværs af Øresund. Arbejdsmarkedscharteret skal eksekveres gennem en handlingsplan, som udvalget kan spille ind til.
Greater Copenhagen har vedtaget et fælles arbejdsmarkedscharter, som skal sikre et mere integreret arbejdsmarked i Greater Copenhagen-regionen for at indfri det vækstpotentiale, som ligger i et velintegreret arbejdsmarked over Øresund. Charteret er udarbejdet i et samarbejde mellem parterne i Greater Copenhagen og arbejdsmarkedets parter og sætter fokus på barrierer og forslag, der dækker behovet for kvalificeret arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering, vækstvilkår for virksomheder og øget mobilitet og tilgængelighed. Arbejdsmarkedscharteret samt et faktaark om Greater Copenhagen er vedlagt som bilag.
Indhold i arbejdsmarkedscharteret
Arbejdsmarkedscharteret rummer fem forslag, som med den fornødne politiske opbakning vil kunne gennemføres hurtigt. De vedrører: Bedre viden om kompetenceudbuddet i den samlede arbejdsstyrke, øget koordinering af beskæftigelsesindsatsen, højtkvalificerede arbejdstagere fra tredjelande, forskellige arbejdsgiverafgifter i Danmark og Sverige samt bedre transport bl.a. over Øresund.
For det andet omfatter charteret fire forslag, hvor det kræver nærmere analyser og drøftelser at finde de konkrete løsninger. De vedrører: Uddannelsessystemet i Greater Copenhagen, anerkendelse af faglige kvalifikationer, kompetenceudvikling og efteruddannelse samt øget informationsniveau for virksomheder og arbejdstagere og fælles digital legitimation.
Arbejdsmarkedscharteret har således fokus på indsatser og forslag, som understøtter, at hele Greater Copenhagen-regionen har det arbejdsudbud og de kompetencer, der skal til for også fremadrettet at fastholde og udvikle den stærke internationale konkurrenceposition, som regionen har i dag. Charteret danner rammen for, at både de ni konkrete forslag samt nye og eksisterende indsatser i Greater Copenhagen-regi kan indeholde tiltag, der bidrager til bedre muligheder og potentialer for både den nuværende arbejdsstyrke samt tiltrækning og fastholdelse af talenter.
Region Hovedstadens interesser
I den regionale udviklingsstrategi vil vi arbejde for, at flere får en naturvidenskabelig, teknisk og digital (STEM) uddannelse, at der kommer flere faglærte og at der er attraktive uddannelsestilbud i hele regionen. Der er derfor en sammenhæng til indsats nr. 7 i arbejdsmarkedscharteret (Samarbejde mellem uddannelsessystemets aktører), da vi arbejder med STEM kompetencer på ungdomsuddannelserne. Herunder både det faglærte område mhp. at få flere til at søge STEM-relaterede uddannelser på erhvervsskolerne og det gymnasiale område, mhp. at få flere til at søge STEM relaterede videregående uddannelser. Her arbejder vi indenfor rammerne af rammepapiret fra 2019 ”Fremtidens STEM-kompetencer i Hovedstadsområdet 2019 – 2022”. Samtidig har vi i vores sundhedsvæsen behov for at kunne tiltrække dygtige forskere og sundhedspersonale både fra Sverige men også globalt, samt at sikre kompetent arbejdskraft til hele vores Life Science sektor i regionen. Derfor har vi en interesse i, at arbejdsmarkedscharteret for Greater Copenhagen bidrager til at løse disse udfordringer.
Videre proces:
På baggrund af arbejdsmarkedscharteret vil der blive udarbejdet en konkret handlingsplan. Det forventes, at følgerne af Covid-19 vil blive et fokus ift. hvordan Greater Copenhagen kan bidrage til at sikre de bedste rammer for et arbejdsmarked under pres. På baggrund af udvalgets drøftelse vil administrationen arbejde for, at Region Hovedstadens interesser er afspejlet i handlingsplanen.
På baggrund af udvalgets drøftelse vil kommentarerne til arbejdsmarkedscharteret blive forelagt Greater Copenhagen i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen og eksekveringen af arbejdsmarkedscharteret.
Eftersom handlingsplanen for arbejdsmarkedscharteret vil blive udarbejdet af Greater Copenhagen sekretariatet i samarbejde med de mange aktører i samarbejdet, og der er derfor en risiko, at ikke alle Region Hovedstadens kommentarer og bidrag vil blive medtaget.
Arbejdsmarkedscharteret blev offentliggjort den 10. marts 2020, hvor der blev udsendt en pressemeddelelse og enkelte svenske medier skrev om det. Kommunikationen om charteret var påvirket af den aktuelle Corona-krise.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. juni 2020. Handlingsplanen for arbejdsmarkedscharteret forelægges udvalget, når den er vedtaget af Greater Copenhagens bestyrelse, hvilket forventes i løbet af efteråret 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Anette Prilow
19070347
Bilag 1: Greater Copenhagen_Arbejdsmarkedscharter_DK
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses behandling d. 25. juni 2020:
Taget til efterretning
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandling af sagen
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vedtog i starten af 2019 rammepapiret "Fremtiden STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019 - 2022" (bilag 1), hvor i udfordringerne og målsætningerne for arbejde med de naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, de såkaldte STEM kompetencer (science, technology, engineering og mathematics) i Region Hovedstaden blev skitseret. Der er efterfølgende bevilliget budgetmidler 4 mio. kr./årligt i 2020 - 2023 (samlet 16 mio. kr.) til et særligt fokus på STEM kompetencer på regionens ungdomsuddannelser.
Administrationen har udarbejdet en overordnet proces for udmøntning af budgetmidlerne til STEM området med projekter, som vil løbe i perioden 2020 - 2023.
Der er på nuværende tidspunkt en lille stigning i unge, som har naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser, men hvis vi skal imødekomme det stigende behov for folk med STEM kompetencer i hovedstadsområdet, skal der fortsat være et fokus på vække de unges interesse for STEM og motivere dem til at søge uddannelser indenfor bl.a. de tekniske og digitale fag, hvad enten der er tale om erhvervsfaglige uddannelser eller videregående uddannelser.
Der er i den Regionale Udviklingsstrategi lagt vægt på STEM kompetencer, herunder de tekniske og digitale kompetencer, som en nødvendighed for at Region Hovedstaden kan sikre den grønne omstilling og bidrage til at indfri Danmarks ambitioner for klima og miljø. Administrationen anbefaler derfor et særligt fokus på bæredygtige kompetencer bredt på alle typer ungdomsuddannelser.Fx er faglærte kompetencer vigtige, hvis vi skal lykkes med en succesfuld grøn omstilling. Det handler nemlig ikke kun om at udvikle nye højteknologiske løsninger, men også at vi fx bliver bedre til at genanvende materialer, så vores byggeri bliver mere bæredygtigt. I gymnasierne kan eleverne gennem engineering/innovationsforløb udvikle kompetencer til selv at kunne udvikle og iværksætte grøn omstilling indenfor temaerne klima, bæredygtighed og FN Verdensmål.
Region Hovedstaden arbejder i øjeblikket på at indgå et partnerskab med de fire andre regioner samt Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske Regioner, Concito og Astra i perioden 2021 - 2023, hvor i regionerne forpligter sig til at arbejde med bæredygtighed på ungdomsuddannelserne. Herunder at udvikle, afprøve og evaluere undervisningsforløb om bæredygtighed samt kompetenceløft af undervisere på alle typer ungdomsuddannelser. Projekterne skal forankres i de enkelte regioner i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og vidensinstitutioner i regionen, med et særligt fokus på, at gode erfaringer og best pratice kan udbredes til alle regioner efterfølgende.
Proces for udmøntning af STEM budgetmidler 2020 - 2023:
Med udgangspunkt i ovenstående arbejder administrationen med et fokus på indsatser under budgetmidler 2020-2023, med to spor som hedder "Alle unge skal have kompetencer til fremtidens bæredygtige samfund, og flere unge skal have specialiserede STEM kompetencer til fremtidens arbejdsmarked". Herunder vil både kunne ligge indsatser med et bredt bæredygtighedsperspektiv samt projekter rettet mod at få flere unge, herunder særligt flere kvinder, til at interessere sig for og på sigt uddanne sig indenfor STEM. Indsatserne vil således indfri både ambitionerne i rammepapiret samt i den regionale udviklingsstrategi.
Der eksisterer allerede flere initiativer i Region Hovedstaden med fokus på STEM og bæredygtighed, igangsat af forskellige aktører. For at Region Hovedstaden udnytter de afsatte midler bedst muligt og dækker de behov, der er blandt vores samarbejdspartnere, vil administrationen løbende arbejde videre med at indsamle viden om eksisterende indsatser samt behov blandt relevante parter i regionen. Dette søges bl.a. gjort gennem ekstern udarbejdelse af en rapport med kortlægning af eksisterende indsatser på STEM-området i Region Hovedstaden. Med udgangspunkt i rapportens kortlægning, udarbejdes forslag til fremtidige projekter i regionen, som supplerer eksisterende indsatser og opfylder regionens mål på området. Herudover arbejder administrationen med en behovsafdækning blandt regionens uddannelsesinstitutioner gennem en tæt dialog med institutionerne og deres interesseorganisationer.
Sideløbende hermed er der lavet en offentlig annoncering af budgetmidlerne, som er lagt på hjemmesiden og sendt til alle aktører, som kan ansøge om udviklingsmidler hos Region Hovedstaden. Her opfordres relevanter parter til at indsende en kort beskrivelse af projekter mhp. sparring om videre proces. De konkrete projekter skal derefter udarbejdes i tråd med de anbefalinger, som den eksterne rapport peger på samt med udgangspunkt i relevante aktørers behov. Den endelige indsats vil blive behandlet af Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse i september, og i Regionsrådet i oktober, hvorefter midlerne vil kunne udmøntes.
For at kunne måle projekternes effekt, arbejdes der ligeledes med udvikling af et såkaldt STEM-barometer, hvor der måles på forskellige parametre ift. de opstillede mål for STEM i rammeaftalen, fx søgning til STEM uddannelser og kønsfordeling. Evt. vil STEM barometeret kunne indgå som en integreret del af en mere generel uddannelsesstatistik, hvis det skønnes mest hensigtsmæssig.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages planen for udmøntning af budgetmidler på STEM-området 2020-2023 til efterretning, og administrationen vil herefter arbejde videre med udvikling af projekter i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
Budgetmidler på 4 mio. kr. skal udmøntes eller forhåndsbudgeteres inden udgangen af 2020. Der undersøges i de enkelte projekter mulighed for ekstern funding fra private fonde.
Der vil i forbindelse med det tværregionale partnerskab nedsættes en fælles kommunikationsindsats, som skal udbrede de gode erfaringer fra projekterne i regionerne både blandt uddannelsesinstitutionerne samt til den brede befolkning.
I alle projekter som regionen igangsætter, er der krav om en plan for kommunikation, hvor der lægges særligt vægt på regionens rolle og synlighed i projektet.
Orienteringssagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. juni 2020.
Til møde i udvalget den 29. september 2020, vil der blive fremlagt en beslutningssag, hvor udvalget skal tage stilling til en endelig udmøntning af budgetmidlerne for 2020. Denne behandles i regionsrådet d. 20. oktober 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar
20030787
Bilag 1: Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet 2019-2022 - Rammedokument
Ambitionen fra budgetaftalen om en mere sammenhængende forsknings- og innovationsstøtte er blevet forankret i en 2020-vision om at skabe et ledende forsknings- og innovationsunderstøttende set-up der kan måle sig med de bedste i verden og som:
Fremdrift og organisering af forsknings- og innovationsstøtten
Regionens støttefunktioner forankres organisatorisk i Center for Regional Udvikling pr. 1. august 2020 og dækker over følgende nuværende enheder:
Den samlede organisation samles på samme adresse i København for at støttefunktionerne opleves tættere på hospitalernes og samarbejdspartneres hverdag – både fysisk og fagligt.
Reorganiseringen og arbejdet med den sammenhængende forsknings- og innovationsstøtte er godt undervejs og skal sikre, at regionens sundhedspersonale har nem og overskuelig adgang til støttefunktioner, som smidigt og synkroniseret med den forskningsmæssige og kliniske hverdag faciliterer håndtering og afvikling af forskning, kliniske udviklingssamarbejder med den private sektor, adgang til ekstern finansiering og afklaring af juridiske forhold. Reorganiseringen er igangsat med udgangspunkt i feedback og indsigter indsamlet hen over det seneste halvandet år, hvor personale på tværs af den regionale geografi har bidraget med indsigter om deres brugeroplevelser af de nuværende støttefunktioner. Generelt opleves støtten som god, men den er også fragmenteret og uoverskuelig – og dertil er der kommet flere funktioner som opleves som ‘kontrol’. Flere udtrykker, at det generelt er blevet sværere at være forsker over de sidste 10 år.
Meningen med reorganiseringen er ikke blot at møde nuværende brugerbehov, men løbende skalere og udvikle støttefunktionerne til at modsvare fremtidige behov og muligheder. Her er stærke partnerskaber mellem hospitaler og private virksomheder en central løftestang for skabelsen af fremtidens sammenhængende støttefunktion. Reorganiseringen skal styrke samarbejdet med Life science industrien ved at skabe en tydeligere indgang for virksomheder og og samtidig en øget synlighed om sundhedsvæsenets udfordringer udadtil, så vi på den måde kan invitere relevante eksterne aktører fra økosystemet til at bidrage med løsninger på udfordringerne. For at stimulere og fremme antallet af offentlige-private samarbejder i regionen skal der sættes ressourcer af til aktiviteter, der fremmer løsninger gennem diverse udviklings-, implementerings- og spredningsaktiviteter, hvor man også kan nyttiggøre private ressourcer og kompetencer.
På operationelt niveau er der igangsat en bred involverings- og transformationsproces, der skal sikre at organisationen i praksis kan virke i en ny organisationsstruktur med nyt fokus, ny servicekultur og en langt mere effektfokuseret tilgang til værdiskabelse, som forventes at skabe faglige og procesmæssige forbedringer. Udover et organisatorisk spor har der siden årsskiftet været fokus på hhv. et juridisk og digitalt udviklingsspor, som er forbundet via værdimål om kvalitet, agilitet, ensartethed, nærhed og gennemsigtighed.
Der er sat meget i gang, men det er væsentligt at holde momentum for at reagere på den efterspørgsel og de forventninger udtrykt fra det politiske niveau, hospitalsledelser, forskere, klinikere og sundhedspersonale på tværs af regionens sundhedsvæsen. Derfor forventes første fase af sammenlægningen samt flytningen til ny lokation i København at være tilendebragt i efteråret 2020, hvor udvalget for forskning, innovation og uddannelse igen vil blive præsenteret for fremdriften for den sammenhængende forsknings- og innovationsstøtte.
Der er vedlagt et foreløbigt konceptpapir, som udfolder de værdi- og servicemålsætninger, pejlemærker samt organisatoriske og digitale værktøjer, som der arbejdes med for at kunne indfri ambitionen.
2025 visionen for den sammenhængende forsknings- og innovationsstøtte
I takt med den nuværende reorganisering af de centrale støttefunktioner arbejdes der frem mod 2025 med en målsætning om at skabe et markant forsknings- og innovationsfyrtårn beliggende midt i regionens sundhedsvæsen.
Samlet set er det ambitionen - i lighed med den politiske vision i aftale om værdibaseret sundhed - at den sammenhængende forsknings- og innovationsstøtte skal spille en væsentlig rolle for værdiskabelsen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden og i daglig praksis pionere nyttiggørelse, skalering og spredning af gode ideer der skaber direkte patient- og samfundsmæssig værdi.
19088236
Bilag 1: Fremtidens forsknings- og innovationsstøtte - konceptpapir
Administrationen er i gang med at arrangere et dialogmøde om den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne i hovedstadsområdet.
Invitationer til dialogmødet vil blive sendt til udvalgets Region Hovedstaden mails inden sommerferien.
Baggrund for dialogmødet
Regionen er høringspart i den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisningen for voksnes planer og prognoser samt i sager om driftsoverenskomster. Et dialogmøde vil derfor være med til at give regionen et nyttigt indblik på området, så høringssvar kan afgives på et så oplyst et grundlag som muligt. Samtidig vil mødet også være en god anledning til, at udbydere af den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisningen for voksne kan udveksle erfaringer på området.
Derudover skal regionsrådet i henhold til bekendtgørelserne for den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisningen for voksne mindst en gang om året indkalde voksenuddannelsescentrene samt driftsoverenskomstparter inden for regionen til et møde om den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisningen for voksne
Deltagere
Forventet deltager antal: cirka 40-50 personer. Deltagerne vil være:
• Medlemmer af udvalget for forskning, innovation og uddannelse i Region Hovedstaden
• Hovedstadsregionens 7 voksenuddannelsescentre
• Driftsoverenskomstparter.
Dato
Den 6 november 2020 i tidsrummet 09.00-12.30
Sted
Dialogmødet vil foregå i Københavns voksenuddannelsescenters lokale "Salonen" i Vognmagergade 8, 1120 København K
Foreløbigt program
09.00-09.15: Indtjekning
09.15-09.30: Velkomst
09.30-10.30: Uddannelsesdækningen for den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne i Region Hovedstaden samt drøftelser ved bord og plenum
10.30-10.45: Pause
10.45-11.35: Inspirationsoplæg samt drøftelser ved bord og plenum
11.35-11.45: Afrunding og tak for i dag
11.45-12.30: Mulighed for efterfølgende frokost
20014066
Årsplanen for emner til FIU's kommende møde i august og september er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19053440