Bilag 1: Svartid og antal opkald til Akuttelefonen 1813Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Udvalget drøftede udviklingen i svartid på Akuttelefonen og anerkender Akutberedskabets store arbejde med at overholde delmålene.
Udvalget tog herefter orienteringen om bemanding for julen til efterretning. Udvalget anerkender, at der ifm. bemanding i julen 2020 er gjort et stort arbejde for at opnå bedre svartider end i julen 2019.
Akuttelefonen 1813 har haft vanskeligt ved at overholde de politisk servicemål for svartider, og sundhedsudvalget, der har fokus på området, foreslog regionsrådet, at der kunne arbejdes med to delmål for nedsættelse af svartider. Delmålene blev vedtaget d. 18. august 2020 og forventes opfyldt fra 1. august 2021:
Sundhedsudvalget følger udviklingen frem til august 2021 og får kvartalsvist forelagt sager med henblik på opfølgning på delmålene.
I Region Hovedstaden er der politisk vedtaget servicemål for ventetiden for Akuttelefonen 1813. 90 % af opkaldene skal besvares inden for 3 minutter, og 100 % af opkaldene skal besvares inden for 10 minutter.
Der har siden etableringen af Akuttelefonen 1813 været udfordringer med at overholde servicemålene. I lyset af det har regionsrådet d. 18. august 2020 vedtaget delmål i arbejdet med at sikre kortere svartider.
Denne sag viser udviklingen i svartider og beskriver, hvad Akutberedskabet gør for at få hurtigere svartider. Desuden orienterer sagen om bemandingsplanen for julen 2020, da højtider lægger ekstra pres på svartiderne i Akuttelefonen 1813.
Freddy Lippert, direktør for Akutberedskabet, deltager på sundhedsudvalgets møde.
Status for svartid til Akuttelefonen 1813
Ventetid til akuttelefonen var i 3. kvartal 2020 (gennemsnit for juli - september):
Af figur 1 og 2 i bilaget fremgår udviklingen i opkald besvaret inden for 3 minutter og 10 minutter.
Ekstraordinært mange opkald pga. COVID-19 har siden marts betyder en markant ekstra aktivitet, et ændret mønster for indringning og har særligt under COVID-19 nedlukningen i foråret betyder en længere samtaletid for at sikre borgerne den nødvendige udredning for eventuel COVID-19.
Svartiderne for 2020 er derfor længere i 3. kvartal 2020 sammenlignet med 2019.
Antal opkald til Akuttelefonen 1813
Fra marts til og med september 2020, dvs. under COVID-19, har der været markant flere opkald end de to foregående år. Sammenlignet med 2019 er aktiviteten steget med ca. 22 % i denne periode.
Af figur 3 i bilaget fremgår udviklingen i opkald til Akuttelefonen 1813. I 3. kvartal 2020 var aktiviteten ca. 35 % højere end i 3. kvartal 2019. Den markante stigning i 2020 kan forklares med situationen omkring COVID-19, hvor både almindelig utryghed blandt borgerne i forhold til COVID-19 og f.eks. borgernes ønske om svar på test har øget antallet af opkald.
Opkaldsmønsteret er desuden ændret i 3. kvartal 2020, så der i dag- og aftentid er 10 % flere opkald på hverdage og 14 % flere opkald i weekenden sammenlignet med 3. kvartal 2019, og flere borgere ringer tidligere om morgenen end normalt. For 3. kvartal 2020 ringede der i gennemsnit ca. 33 % flere borgere kl. 06 – 09 på hverdage end i 3. kvartal 2019. Disse ændringer i opkaldsmønsteret betyder, at der tidligt opbygges en kø, som påvirker døgnets samlede svartider.
Akuttelefonen 1813 forsøger løbende at tilpasse sig udviklingen omkring COVID-19 og for at kunne fokusere på de akutte opkald. For at imødekomme behovet for råd og vejledning om COVID-19 i befolkningen blev der oprettet en coronahotline som del af 1813 i starten af marts. Akutberedskabet arbejder hen imod at adskille coronahotline fra Akuttelefonen 1813, da opkaldene ikke vedrører akut syge, men påvirker svartiden.
Tiltag for at forbedre svartider
Akuttelefonen 1813 har gennem 2020 arbejdet med at øge bemandingen for at opnå mere robust vagtplanlægning i forhold til den forventede aktivitet. Der er derfor igangsat en række konkrete initiativer bl.a. rekruttering af flere medarbejdere, fastholdelse af eksisterende medarbejdere og tiltag i forhold til fysisk kapacitet, trivsel og arbejdsmiljø. Akuttelefonen har desuden et mål om at nedbringe sygefraværet til 4,5 %.
Disse initiativer har resulteret i en positiv udvikling, hvor antallet af vakante stillinger er halveret fra december 2019 til og med august 2020. Der er ansat flere sygeplejersker, og siden årsskiftet er sygeplejerskegruppen samlet set øget med 23 årsværk.
Derudover er weekendbemandingen øget, idet alle sygeplejersker nu som minimum vagtsættes med 20 timer hver anden weekend. Dette som led i at optimere bemandingen ud fra, hvornår der typisk er mange opkald til Akuttelefonen 1813.
Der er fortsat et stort fokus på at styrke arbejdsmiljø og trivsel. F.eks. er der for Vagtcentralen iværksat, at bl.a. sygeplejerskerne på Akuttelefonen 1813 tilbydes supervision ved tilknyttede psykologer, som kan hjælpe medarbejdere med at håndtere følelsesmæssige belastninger. Der arbejdes også med processer omkring håndtering af sygefravær.
Endelig ser Akutberedskabet sammen med Center for Ejendomme på muligheder for at udbygge de fysiske rammer i Vagtcentralen.
Akuttelefonen 1813 er endnu ikke nået i mål med alle initiativerne, og i særdeleshed har de mange ekstraopgaver i relation til COVID-19, bidraget til at forsinke indsatsen. Akutberedskabet arbejder videre med de igangsatte tiltag for at forbedre svartiderne og opnå delmålene, men mulighederne udfordres fortsat af aktiviteter og opgaver i relation til COVID-19.
Andre initiativer med betydning for svartiderne
For at akut syge hurtigst muligt får hjælp, har Akuttelefonen 1813 igangsat et projekt om en rådgivningskø, hvor borgere, der kun ønsker rådgivning, kan taste sig over i en særskilt kø. Der er sundhedsfaglige medarbejdere dedikeret til at håndtere disse opkald. Ved at opdele opkaldene er målet, at de akut syge hurtigst muligt får hjælp samtidig med at øvrige borgerne tilbydes den service, de efterspørger. Projektet er indtil videre på forsøgsniveau for at finde frem til det rette tilbud.
Der er igangsat et ph.d.-projekt om videovisitation af børn, og Akuttelefonen 1813 vil afprøve, om video kan bidrage til at effektivisere opkald om børn, og der er igangsat kvalitetsforskningsprojektet Børnelægernes Børnetips.
Akutberedskabet arbejder desuden videre med, hvordan teknologiske løsninger som f.eks. kunstig intelligens kan bidrage til at forbedre svartider, kvalitet og service for borgerne.
Forberedelse af julen 2020
Julen er en af de perioder, hvor der er mest travlt ved Akuttelefonen 1813, og i 2019 var der enkelte dage, hvor patienter oplevede meget lange svartider. I julen 2019 var der tre ud af 14 dage med ekstraordinært lange svartider på 1813. Særligt 1. juledag var travl, hvor borgere dele af døgnet ventede op til 1 time og 19 minutter. Helt overordnet skyldtes svartiderne for lav bemanding i forhold til antallet af opkald og hvornår borgerne ringede.
For at få hurtigere svartider er der i bemandingsplanen for julen 2020 planlagt med et højere fremmøde end i 2019. Den øgede bemanding forventes som udgangspunkt at resultere i bedre svartider og derfor også at reducere de maksimale ventetider, forudsat at aktivitetsniveauet er uændret ift. 2019. Hvis situationen omkring COVID-19 med væsentligt flere opkald fortsætter, må det forventes at påvirke julens svartider, til trods for de ekstra tiltag.
Bemanding julen 2020
Bemandingen i julen 2020 planlægges efter at være så høj som mulig indenfor de eksisterende rammer i forhold til planlægning af vagt- og helligdagsbelastning, økonomi samt den fysiske kapacitet på Vagtcentralen. De fysiske rammer bliver i spidsbelastningsperioder som julen udnyttet fuldt ud i nogle klokketimer, og det er derfor ikke altid muligt at øge bemandingen yderligere inden for de eksisterende fysiske rammer.
Akuttelefonen 1813 har arbejdet med følgende tiltag for at få et højere fremmøde i julen 2020 sammenlignet med 2019.
Hertil kommer, at der med udgangspunkt i den nuværende ansættelsesnorm er 17 årsværk mere ansat i julen 2020 sammenlignet med julen 2019, hvilket svarer til 629 timer hen over juleperioden.
De ekstra timer i juleperioden betyder, at det er en udfordring at have tilstrækkelig bemanding i perioden op til og efter julen, da sygeplejerskerne skal holde erstatningsfri og normtidsnedskrivning. Den store mængde helligdagsvagter og fast tjeneste minimum 20 timer hver anden weekend hele året skaber også udfordringer ift. rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker, da vagtbyrden er stor sammenlignet med det øvrige sundhedsvæsen i regionen.
Andre tiltag for at forebygge lange svartider i julen
Akutberedskabet har taget kontakt til PLO-Hovedstaden og Apotekerforeningen med henblik på en fælles kampagne, der skal minde borgerne om at forny deres recepter inden juleferien, ligesom i 2019.
Akutberedskabet har desuden dialog med praksiskonsulenterne om adgangen til almen praksis inden for normal åbningstid, da det er erfaringen, at borgerne kan have svært ved at komme igennem til egen læge i dagtid i julens hverdage. I juleperioden den 20. december til og med 2. januar 2019 var der på hverdage i dagtid kl. 08 – 16 i gennemsnit 1.182 opkald, mens det for resten af 2019 udgjorde 569 opkald.
I perioder med ventetid tilbyder Akuttelefonen 1813 akutknapfunktionen, der giver borgere med et særligt hastende behov mulighed for at komme forrest i køen. Derudover oplyses borgere i ventetiden altid om, at de ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst skal ringe 1-1-2.
Akutberedskabet arbejder videre på de skitserede initiativer for at opnå delmålene. Sundhedsudvalget forelægges næste status den 3. marts 2021.
Akutberedskabet implementerer planen for bemanding i julen 2020.
Stigende aktivitet pga. COVID-19 kan gøre det vanskeligt at opnå delmålene.
Sundhedsudvalget forelægges sagen den 25. november 2020.
Anne Skriver/ Nicolai Gottlieb
20035224
Bilag 1: Svartid og antal opkald til Akuttelefonen 1813
Bilag 2: Opfølgning på delmål for svartider på Akuttelefonen 1813 og bemanding i julen 2020
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning:
Christoffer Buster Reinhardt (C) orienterede om, at arbejdet med revision af regionens sundhedsberedskabsplan går i gang.
Herefter orienterede koncerndirektør Dorthe Crüger om en udvidelse af tilbuddet til førstegangs fødende på Hvidovre Hospital.
Christine Dal Thrane (V) stillede spørgsmål til bemandingen ifm. blodprøvetagning på Herlev Gentofte Hospital, herunder muligheden for fx at anvende studerende fra de sundhedsfaglige uddannelser. Administrationen vender tilbage med svar.
Annie Hagel (Ø) bad om en orientering om stigningen i knæoperationer. Administrationen vender tilbage med svar.
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag vil administrationen gå videre med sagen.
-
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
18000993
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Udvalget ønskede at behandle sagen igen, før den bliver behandlet i forretningsudvalget og regionsrådet.
Den nye sag skal indeholde en tydeligere angivelse af, hvor der er sket ændringer, siden regionsrådet den 25. september vedtog principbeslutningen om at etablere et nyt fødested på Bispebjerg Hospital. Herudover skal den nye sag også redegøre for, hvordan de hospitaler, som bliver berørt af ændringerne i optageområderne for kvinde-barn specialerne, er blevet inddraget.
Regionsrådet besluttede i september 2018 at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Den nuværende tidsplan viser, at det nye kvinde-barn center forventes klar til at blive taget i brug i 2024. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt, at der nu bliver taget stilling til, hvordan optageområderne for kvinde-barn-specialerne skal være, når regionen får et nyt kvinde-barn-center.
Regionsrådet besluttede i september 2018, at et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital skal indeholde:
Regionsrådets beslutning om at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital blev bl.a. taget med henblik på at skabe plads til et stigende antal fødsler og styrke Rigshospitalets rolle som det højtspecialiserede hospital i regionen. Situationen er også, at nogle af de nuværende fødesteder allerede i dag er pressede på kapaciteten. Derudover har nogle fødesteder allerede nu en størrelse, hvor de er ved at være så store, at det er vanskeligt fortsat at skabe gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel.
Når regionen etablerer et nyt kvinde-barn center i regionen, er der således behov for at omfordele de forskellige hospitalers optageområder inden for obstetrik (fødsler), gynækologi (sygdomme i de kvindelige kønsorganer) og pædiatri (sygdomme hos børn). Nærværende sag præsenterer et forslag til nye optageområder for disse tre kvinde-barn specialer, som dermed også omhandler regionens organisering af disse specialer.
I sagen er baggrunden for forslag om nye optageområder beskrevet og i bilag 1 "Overvejelser i forbindelse med nye optageområder for kvinde-barn specialerne" er overvejelserne yderligere uddybet.
Forventet udvikling inden for fødsler, pædiatri og gynækologi frem mod 2024
Som baggrund for forslag til nye optageområder har administrationen foretaget fremskrivninger af fødsler, antallet af børn og antallet af kvinder.
I fremskrivningen af antallet af fødsler er der taget udgangspunkt i antallet af fødsler i 2018. Fremskrivningen af fødsler viser en forventet stigning i antallet af fødsler på 13,6% fra 2018 til 2024 svarende til en stigning på ca. 3.000 fødsler i året 2024 i forhold til 2018. Et nyt fødested betyder, at de nuværende fire store fødesteder i regionen bliver marginalt mindre, end de er i dag.
Det bør bemærkes, at fremskrivninger er forbundet med usikkerhed, og usikkerheden er større, jo længere man ser ud i fremtiden. Fremskrivningen er sammenholdt med det faktiske antal fødsler siden 2018 for at vurdere, om vi allerede nu kan se den forventede stigning i fødselstallet. Opgørelsen af faktiske fødsler omfatter til og med september 2020 og visiterede fødsler til og med marts 2021 (eksklusiv Bornholm). Opgørelsen er vedlagt som bilag 2. Tallene viser, at stigningen i antallet af fødsler ikke er sket i samme grad, som fremskrivningen skønner. Fra 2018 til 2019 var der en vækst i fødsler på 2,3 %. Der ser dog ikke ud til at ske en stigning i fødsler fra 2019 til 2020. Fra 2019 til 2020 ser der ud til at ske et fald på 461 fødsler svarende til et fald på 2%. Antallet af visiterede fødsler i de første tre måneder i 2021 tyder dog igen på en stigning i fødselstallet, da der her er visiteret det højeste antal fødsler i de seneste tre år for disse måneder. Administrationen vil følge udviklingen i fødselstallet, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om stigningen i fødselstallet evt. blot er forsinket. Uafhængigt af om der kommer til at ske den forventede stigning i fødselstallet, er det administrationens vurdering, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt med endnu et fødested i regionen. Kapaciteten er som nævnt allerede presset på de nuværende fødesteder, og nogle af regionens fødesteder er allerede i dag er ved at være for store enheder til at sikre gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel. Det vil dog blive dyrere med et nyt fødested, hvis fødselstallet ikke når op på det forventede antal. Dette er uddybet i afsnittet om økonomi.
Indenfor pædiatri forventes en vækst i antallet af børn 0-17 år på 5 % fra 2018 til 2024. Med en ekstra pædiatrisk afdeling vil det betyde, at de nuværende pædiatriske afdelinger bliver mindre, end de er i dag.
Indenfor gynækologi forventes en vækst på 5 % i antallet af kvinder fra 2018 til 2024. Samtidig forventes den igangværende udvikling inden for gynækologien at fortsætte, hvor specialet bliver stadig mindre invasivt, og hvor patienterne i stigende grad behandles ambulant. På den baggrund forventes der at være brug for færre gynækologiske senge på sigt. Med en ekstra gynækologisk afdeling vil det betyde, at de nuværende gynækologiske afdelinger bliver mindre, end de er i dag.
Nye optageområder
Som baggrund for nærværende forslag om optageområder for kvinde-barn specialerne har der været inddragelse af hospitaler, de faglige miljøer og interessenter på området. På baggrund af deres input tager forslagene til nye optageområder udgangspunkt i følgende overordnede principper:
Udover de overordnede principper er der også nogle særlige hensyn knyttet til de enkelte specialer, som har betydning for at fastlægge nye optageområder. Disse hensyn er nævnt nedenfor under det enkelte speciale. På baggrund af de overordnede principper og de særlige hensyn for hvert speciale fremgår administrationens forslag til nye optageområder nedenfor.
Obstetrik (fødsler)
Særlige hensyn til nye optageområder:
På denne baggrund anbefaler administrationen, at optageområderne for obstetrik ændres som følger:
Gynækologi
Særlige hensyn til nye optageområder:
Administrationen anbefaler, at der istedet for en gynækologisk funktion bliver etableret en gynækologisk obstetrisk afdeling på Bispebjerg Hospital med eget optageområde for gynækologi, da det vil give Bispebjerg Hospital et kvinde-barn center med alle relevante specialer på lige fod med de øvrige kvinde-barn centre i regionen. Det vil samtidig styrke den akutte gynækologi og dermed også understøtte akutmodtagelsen. Patienter med behov for akut gynækologisk udredning og behandling vil således fremover undgå at blive overflyttet til Rigshospitalet, som det er tilfældet i dag.
Med etablering af en gynækologisk obstetrisk afdeling vil Bispebjerg Hospital således få mulighed for levere en service og sammenhængende patientforløb i forhold til kvinder med sygdomme i de kvindelige kønsorganer.
Afdelingen skal varetage gynækologi på hovedfunktionsniveau og optageområdet for gynækologi bliver det samme som for obstetrik. Da specialet bliver stadig mindre invasivt og stadig flere operationer udføres som sammedagskirurgi bliver der ikke planlagt ikke med senge tilknyttet gynækologi på Bispebjerg Hospital, men i stedet vil andre senge på hospitalet blive anvendt.
På baggrund af hensynet til ikke at udvande kompetencerne og patientunderlaget på de eksisterende gynækologiske afdelinger, vil der sammen med de faglige miljøer blive set på, om der er enkelte hovedfunktioner, som udelukkende skal varetages på de eksisterende gynækologiske afdelinger.
Oprettelse af endnu en gynækologisk afdeling i regionen betyder, at alle eksisterende gynækologiske afdelinger bliver mindre, end de er i dag. Det betyder, at der bør være opmærksomhed på afledte konsekvenser, herunder hvordan der sikres en bæredygtig drift af afdelingerne og uddannelse af medicinstuderende og yngre læger.
Pædiatri
Særlige hensyn til nye optageområder:
På denne baggrund anbefaler administrationen, at der oprettes en børne- og ungeafdeling på Bispebjerg Hospital, og at optageområderne for pædiatri ændres svarende til følgende:
Fordelen ved dette forslag er, at fordelingen af optageområder giver de pædiatriske afdelinger på akuthospitalerne en størrelse på omtrent samme niveau, herunder et betydeligt patientunderlag til pædiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Fordelen er også, at alle regionens fire børne-unge afdelinger med hovedfunktion er placeret på et akuthospital, hvor der også varetages akut medicinsk behandling af børn henvist af Akuttelefonen 1813. Rigshospitalet bemander i dag denne funktion i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, og de børn, hvor der ved undersøgelse i akutmodtagelsen findes behov for længerevarende behandling eller observation, skal i dag overflyttes til et andet hospital, da der ikke er en børne-og unge afdeling på Bispebjerg Hospital.
Med etablering af en børne- og ungeafdeling på Bispebjerg Hospital vil Bispebjerg Hospital således få mulighed for at levere den fulde service og sammenhængende patientforløb i forhold til børn og unge.
Ved etablering af en hovedfunktion i pædiatri på Bispebjerg Hospital vil det ikke være hensigtsmæssigt at fastholde en hovedfunktion på Rigshospitalet. På Rigshospitalet udgør behandlinger på hovedfunktionsniveau i dag kun 10-15 procent af den samlede aktivitet. Der er desuden overvejelser om yderligere samling af den højtspecialiserede pædiatri på Rigshospitalet. Den højt specialiserede pædiatri er ikke som andre specialer afhængig af en hovedfunktion, men pædiatri er afhængig af de højtspecialiserede voksenafdelinger inden for de 12 højt specialiserede pædiatriske fagområder jævnfør specialeplanen.
Rigshospitalet vil med den foreslåede profil blive et højtspecialiseret hospital inden for det pædiatriske område, der har fokus på at udvide og udvikle behandlingen til de mest syge og komplicerede børn fra både Region Hovedstaden og resten af landet. På denne måde understøtter Rigshospitalets profil visionen for BørneRiget om at skabe verdens bedste hospital for børn og familier.
Overvejelser om optageområder for kirurgiske hovedfunktioner på børn og unge
I dag varetager Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ikke kirurgi på børn og unge, idet hospitalet ikke har en børne- og ungeafdeling. Undtaget herfra er funktioner inden for dermatologi (hudsygdomme og kønssygdomme) og idrætskirurgi.
Med oprettelsen af en børne- og ungeafdeling på Bispebjerg Hospital er der grundlag for, at hospitalet fremover kan varetage hovedfunktioner inden for kirurgi på børn og unge svarende til de øvrige akuthospitaler i regionen. Konkret drejer det sig om hovedfunktioner inden for ortopædkirurgi og mavetarm-kirurgi. Det anbefales, at optageområderne for kirurgiske hovedfunktioner på børn og unge kommer til at følge optageområderne i pædiatri, når Bispebjerg Hospitals kvinde-barn center tages i brug.
Det betyder samtidig, at aldersgrænsen ved visitation af børn og unge til ortopæd- og mavetarm-kirurgi ændres til op til 18 år, så den følger aldersgrænsen for pædiatri. I dag er aldersgrænsen op til 16 år ortopæd- og mavetarm-kirurgi.
Herudover vil visitationen fortsat ske under hensyn til kravene til anæstesi på børn. Ved større indgreb på børn under 2 år er anæstesi en højt specialiseret funktion, der alene varetages på Rigshospitalet.
Overvejelser i forhold til yderligere samling af den højtspecialiserede pædiatri
Rigshospitalet er regionens højt specialiserede hospital, og de fleste af regionens højtspecialiserede funktioner for børn og unge varetages i dag på Rigshospitalet. Der varetages også enkelte højt specialiserede funktioner inden for pædiatri og kirurgi på børn og unge på Amager og Hvidovre Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital.
Når ibrugtagningen af BørneRiget nærmer sig, tager administrationen stilling til, om der er grundlag for at flytte yderligere højt specialiserede funktioner til Rigshospitalet. Det vil ske med inddragelse af relevante direktioner og afdelingsledelser. Regionsrådet orienteres inden eventuel flytning af funktioner. Der er allerede nu enighed mellem Rigshospitalet og Amager og Hvidovre Hospital om at samle funktioner inden for børneortopædi (fraset traumer) på Rigshospitalet. Området varetages i dag af Amager og Hvidovre Hospital.
Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen
Region Hovedstaden har anmodet Sundhedsstyrelsen om rådgivning om etablering af et nyt kvinde-barn center. Sundhedsstyrelsen skriver i deres svar, at de finder det positivt, at det forventede stigende antal fødsler adresseres; at optageområderne for gynækologi og obstetrik og pædiatri i større grad vil følge de generelle planområder, samt at regionen med nærværende fødeplan kommer nærmere ligeværdige akutsygehuse i regionen. Sundhedsstyrelsen skriver desuden, at det er væsentligt at være opmærksom på, at der kan være udfordringer med at sikre de nødvendige personalemæssige kompetencer til bemanding af de pågældende specialafdelinger uden samtidige konsekvenser for de øvrige sygehuse i regionen og muligvis Region Sjælland. Der kan ligeledes være udfordringer med at sikre en tilfredsstillende volumen af gynækologiske og pædiatriske patienter. Sundhedsstyrelsen finder det desuden vigtigt, at regionen sikrer korrekt visitation, der tager højde for hvilke typer fødsler, fødeafdelingen kan varetage. Sundhedsstyrelsens rådgivning er vedlagt som bilag 3. Administrationen gør opmærksom på, at Sundhedsudvalget i første kvartal af 2021 vil blive forelagt en opdateret rekrutteringsplan for samtlige specialer tilknyttet kvinde-barn centeret.
Overvejelser i forhold til de økonomiske konsekvenser
Det skal bemærkes, at de nærværende økonomiske beregninger skal betragtes som foreløbige beregninger, og at økonomien skal konkretiseres yderligere, når ibrugtagning af det nye kvinde-barn center nærmer sig. Det vil sige, at der i de kommende års budgetlægning arbejdes videre med afklaring og håndtering af de økonomiske konsekvenser af etablering og drift af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital.
De foreløbige beregninger viser, at der i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 278,7 mio. kr. Ifølge de foreliggende beregninger skal Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital som direkte konsekvens af, at de får færre opgaver, bidrage med 93 mio. kr. til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Ifølge de foreløbige beregninger koster etableringen af et nyt kvinde-barn center netto ca. 185 mio. kr., hvoraf de 107 mio. kr. løbende tilføres som en konsekvens af en forventet stigning i antallet af fødsler. Driften af det nye kvinde-barn center medfører således årlige merudgifter på ca. 78 mio. kr. Økonomien afhænger i meget høj grad af udviklingen i antallet af fødsler, og da regionsrådet den 25. september 2018 besluttede at etablere et nyt kvinde-barn center, var det første foreløbige estimat, at driften af et ekstra kvinde-barn center ville medføre årlige merudgifter svarende til 45-50 mio. kr. Det seneste estimat peger således på, at de årlige merudgifter vil være højere end estimeret i 2018.
Forskellen i de årlige merudgifter i de to beregninger skyldes, at beregningerne er kvalificeret yderligere, siden det første foreløbige økonomiske skøn fra 2018. Det første økonomiske skøn fra 2018 var baseret på en omfordeling af den daværende aktivitet, hvor det var forudsat, at hospitalerne på anden måde blev kompenseret for den forventede vækst i hhv. børn og kvinder. Der var dog kompenseret for vækst i fødsler. Som baggrund for den foreliggende beregning har administrationen konstateret, at den forventede vækst i fødsler, børn og kvinder er ulige fordelt mellem hospitalernes optageområder. Væksten er langt størst i Hvidovre Hospitals optageområde, hvor der forventes en stigning på ca. 10% i antal børn og kvinder, mens der på de øvrige hospitaler forventes en stigning på under 5%. For at imødekomme denne skævvridning, er der i den foreliggende beregning taget højde for væksten, hvilket der ikke var i beregningerne fra 2018. Hvis ikke der kompenseres for denne vækst, vil hospitaler med udsigt til den største vækst blive beskåret uforholdsmæssigt meget, når de afgiver aktivitet til et andet hospital. Hvis ikke der sker den forventede vækst i antallet af fødsler, børn og kvinder vil de årlige merudgifter naturligvis blive mindre, hvilket også fremgår nedenfor i de beregnede scenarier (tabel 2).
Desuden er der i de foreliggende beregninger regnet med en højere aktivitet på Bispebjerg Hospital, således skal Bispebjerg Hospital have 4.000 fødsler mod 3.500 fødsler i den første beregning. Da hospitalerne i beregningerne kompenseres på samme måde for at varetage fødsler, bevirker det ikke i sig selv merudgifter ved at etablere et nyt kvinde-barn center, men da optageområderne for fødsler og gynækologi er ens, betyder det også, at Bispebjerg Hospital får et lidt større optageområde for gynækologi, og denne ændring for gynækologi var ikke forudsat i den oprindelige beregning.
Det kunne være nærliggende at overveje hvilke variabler, der kan justeres på for at nedbringe merudgifterne ved etablering af et kvinde-barn center. Det kunne i så fald være at etablere udefunktioner fra andre hospitaler fremfor at etablere egentlige afdelinger på Bispebjerg Hospital, men sådan en løsning har forskellige ulemper med ekstra vagtlag og usammenhængende patientforløb. En anden mulighed er at reducere størrelsen på de nye afdelinger på Bispebjerg Hospital, men her vil ulemperne være, at det i så fald er svært at sikre en bæredygtig drift med relevante vagtlag. Endelig er det værd at bemærke, at alternativet til et nyt kvinde-barn center ville være at udvide de nuværende kvinde-barn centre med ekstra fødestuer, senge, ambulatorier mm. inden for de tre specialer. Dette vil også medføre merudgifter, da den forventede vækst i aktivitet ikke vil kunne rummes inden for de eksisterende fysiske rammer.
Da der er stor variation i stigningen i antallet af fødsler fra år til år, og fremskrivningen er behæftet med usikkerhed, er de økonomiske konsekvenser til nærværende sag også udregnet med udgangspunkt i forskellige scenarier for vækst i fødsler.
Tabel 1: Tre scenarier for antal fødsler og fremskrivningen fra Dataenheden
Vedr. antallet af fødsler i 2020 er de estimeret ud fra faktiske antal fødsler til og med august måned (14.946 fødsler). Hertil er lagt det antal visiterede fødsler til fødestederne fra september 2020 til og med december 2020 (kilde: den Centrale Visitation for Fødsler (CVF)).
Nedenfor er en oversigt over, hvordan økonomien på hospitalerne påvirkes, når der skal etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital med udgangspunkt i de tre scenarier. De tre kolonner til højre er den samlede økonomi for hvert af de tre scenarier for vækst i fødsler.
Tabel 2: Oversigt over de økonomiske konsekvenser af etablering af nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital (mio. kroner)
Beregningerne indeholder ikke udgifter til etableringsomkostninger. Det er vurderingen, at der et par år inden etableringen, skal ansættes en afdelingsledelse, svarende til en ledende overlægelæge og en oversygeplejerske, eller lønudgifter på ca. 2,2 mio. kr./årligt. Herudover skal der ved etableringen forventes udgifter til et introforløb til personalet.
Det er forudsat, at den forventede vækst på alle områder er finansieret centralt, ligesom man har gjort på fødeområdet de seneste år. Både antallet af børn under 18 år og antallet kvinder forventes at stige med ca. 5% fra 2018 til 2024. Stigningen er størst i planområde SYD, dvs. Amager og Hvidovre Hospitals optageområde.
Alt er beregnet ud fra DRG-takster i 2018.
De økonomiske beregninger er lavet ud fra generelle betragtninger, og der er ikke taget hensyn til evt. regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner i pædiatrien eller gynækologien. Da Rigshospitalet har mange højtspecialiserede funktioner indgår de ikke i de gennemsnitlige beregninger. Beregningerne skal tilpasses evt. yderligere flytninger i forbindelse med, at Rigshospitalet evt. skal have tilført yderligere højtspecialiseret behandling.
De økonomiske beregninger er uddybet i bilag 1 om overvejelser i forbindelse med nye optageområder for kvinde-barn specialerne.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne fortsætter administrationen med at planlægge et nyt kvinde-barn-center. Ændringerne af optageområderne vil træde i kraft, når det nye kvinde-barn center (bestående af en gynækologisk obstetrisk afdeling og en børne- og unge afdeling) på Bispebjerg Hospital bliver taget i brug, hvilket forventes at ske i 2024.
I forhold til fødslerne bliver hospitalerne tilført budget i forhold til den faktiske stigning i antallet af fødsler. Det er Den Centrale Visitation for Fødsler, som fordeler fødslerne til hospitalerne efter en fordelingsnøgle med en bestemt andel til hvert hospital. Som det fremgår af bilag 1 indebærer forslaget om nye optageområder for fødsler, at den fremtidige fordelingsnøgle er følgende: Bispebjerg Hospital 16%, Herlev Hospital 20%, Hvidovre Hospital 27%, Nordsjællands Hospital 17% og Rigshospitalet 20%. Hvis væksten i fødsler sker sådan som fremskrivningen forudsiger, så vil denne fordelingsnøgle give ca. 4.000 fødsler til Bispebjerg Hospital. I de økonomiske beregninger er der regnet med denne fordelingsnøgle, det vil med andre ord sige, at hvis den forventede vækst i fødsler udebliver, vil alle hospitalerne få færre fødsler og mindre budget. Det vil også sige, at jo større andel af fødslerne, et hospital varetager, jo mere vil ændringer i fødselstallet påvirke hospitalet og hospitalets økonomi. I sagsfremstillingen er de økonomiske konsekvenser beregnet med udgangspunkt i forskellige scenarier for stigningen i antallet af fødsler.
Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital som beskrevet ovenfor med plads til:
betyder, at der ifølge de foreløbige beregninger i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 278,7 mio. kr. Jf. de foreliggende beregninger skal Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital som direkte konsekvens af, at de får færre opgaver, bidrage med 93 mio. kr. til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Ifølge de foreløbige beregninger koster etableringen af et nyt kvinde-barn center netto ca. 185 mio. kr., hvoraf de 107 mio. kr. løbende tilføres som en konsekvens af en forventet stigning i antallet af fødsler. Driften af det nye kvinde-barn center medfører således årlige merudgifter på ca. 78 mio. kr. Da Regionsrådet den 25. september 2018 besluttede at etablere et nyt kvinde-barn center, var det første foreløbige estimat, at driften af et ekstra kvinde-barn center ville medføre årlige merudgifter svarende til 45-50 mio. kr. Det seneste estimat tyder således på, at de årlige merudgifter er højere end estimeret i 2018, hvilket er uddybet i sagsfremstillingens afsnit om overvejelser i forhold til de økonomiske konsekvenser. Derudover afhænger økonomien som nævnt i meget høj grad af udviklingen i antallet af fødsler.
Det skal bemærkes, at de nærværende økonomiske beregninger skal betragtes som foreløbige beregninger, og at økonomien fortsat skal konkretiseres yderligere, når tidspunktet for opstart af det nye kvinde-barn center nærmer sig.
Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats på nuværende tidspunkt.
Sagen forelægges Forretningsudvalget den 8. december 2020 og Regionsrådet den 15. december 2020.
Sundhedsudvalget vil i første kvartal af 2021 blive forelagt en opdateret rekrutteringsplan for samtlige tilknyttede specialer.
Anne Skriver/ Maj-Britt Laursen Steenstrup
19063883
Bilag 1: Bilag 1: Overvejelser ifm. nye optageområder for kvinde-barn specialerne
Bilag 2: Bilag 2: Visitation og Fødselstal 2020 og 2021 pr. 06.10.2020
Bilag 3: Bilag 3 Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstaden på fødeområdet
Bilag 4: Kvinde barn center på Bispebjerg Hospital
Udvalgsformanden indstiller til sundhedsudvalget
Udvalget valgte Line Ervolder (C) som midlertidig formand for sundhedsudvalget i perioden 26. november 2020 til 13. januar 2021, hvorefter Christoffer Buster Reinhardt (C) genindtræder som formand.
-
Sundhedsudvalgets formand, Christoffer Buster Reinhardt (C), er i perioden fra den 26. november 2020 til og med den 13. januar 2021 fritaget for sine regionale hverv for at kunne holde barselsorlov. Regionsrådet godkendte på sit møde den 17. november 2020 Christoffer Buster Reinhardts anmodning herom.
Christoffer Buster Reinhardt har i forbindelse med sit midlertidige fravær som formand for sundhedsudvalget foreslået, at sundhedsudvalget vælger en ny midlertidig formand for sundhedsudvalget i perioden.
I henhold til § 22, stk. 1 i den kommunale styrelseslov, der også gælder for regionerne, vælger et udvalg selv sin formand. Et udvalg kan vælge en formand for en midlertidig periode.
Det Konservative Folkeparti indstiller, at medlem af sundhedsudvalget, Line Ervolder (C), vælges som midlertidig formand i perioden fra den 26. november 2020 til og med den 13. januar 2021, hvorefter Christoffer Buster Reinhardt (C) genindtræder som formand for sundhedsudvalget.
Leila Lindén (A) fortsætter som sundhedsudvalgets næstformand.
Sundhedsudvalget vælger Line Ervolder (C) som midlertidig formand for sundhedsudvalget i perioden fra den 26. november 2020 til og med den 13. januar 2021, hvorefter Christoffer Buster Reinhardt genindtræder som formand.
-
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
20075320
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Punktet blev udskudt til sundhedsudvalgets møde den 13. januar.
Med denne sag forelægges sundhedsudvalget status for arbejdet med at reducere overbelægning på de medicinske afdelinger i vinterperioden.
Der kan opstå situationer med overbelægning, når der er flere patienter end sengepladser på en afdeling. I situationer med særlig spidsbelastning kan det betyde, at en patient kan opleve at blive flyttet til en afdeling, som har en ledig sengeplads. Hvis det ikke er muligt, kan hospitalerne blive nødt til at finde en gangplads til patienterne indtil, at der bliver en stue ledig. Det er væsentligt, at patienterne føler sig trygge gennem hele deres forløb - også i situationer med overbelægning.
Influenzasæsonen er en af hovedårsagerne til, at der opstår overbelægning i vintermånederne på de medicinske afdelinger, da der er et stort pres på hospitalernes sengekapacitet på grund af de mange akutte indlæggelser og det øgede behov for at isolere patienter med influenza. Hospitalerne arbejder hvert år på at ruste sig bedre til at imødekomme de uhensigtsmæssige situationer og problemer, der særligt kan opstå over vinteren med overbelægning. Det er værd at bemærke, at situationen i år kan være præget af håndteringen af COVID-19. I år er der særligt mange, der bliver vaccineret mod influenza. Derudover kan foranstaltninger som håndvask, fysisk afstand og sociale restriktioner muligvis få betydning for presset på afdelingerne i vinterperioden.
Det er blandt andet afgørende, at hospitalerne har tilstrækkelig bemanding og sengekapacitet for, at patienterne får et trygt og sammenhængende indlæggelsesforløb. Hospitalerne arbejder på indsatser, som har fokus på god planlægning af kapaciteten eksempelvis ved at afholde tavlemøder eller kapacitetskonferencer og sikre gode patientflow, så patienterne får en hurtigt afklaring, og at det er de rette patienter, der indlægges. Derudover har hospitalerne stort fokus på, at patienterne bliver udskrevet rettidigt, da det giver smidige og sammenhængende forløb for patienterne eksempelvis, når kommunerne skal tage imod de færdigbehandlede patienter. Hospitalerne gør også hvert år en stor indsats for, at personale og patienter får en influenzavaccine for at forebygge, at sygdommen spredes.
Status for overbelægning
Overbelægningen opgøres som andel af patienter, der oplever overbelægning for hele den medicinske blok for hvert hospital opgjort pr. måned. Den medicinske blok omfatter afdelinger såsom gastroenheder, lungemedicinske afdelinger og infektionsmedicinske afdelinger. For nogle hospitaler indgår akutmodtagelserne som en del af medicinsk blok, men det gælder ikke for alle hospitaler, da det afhænger af, hvordan akutmodtagelserne er blevet klassificeret. Når der ses på opgørelserne for overbelægningsindikatoren, skal det bemærkes, at den ikke kan sige noget om overbelægningen på de enkelte afdelinger. Det skyldes, at når overbelægningen udregnes samlet for de afdelinger, der er indgår i medicinsk blok, kan overbelægningen på en afdeling udlignes af underbelægning på en anden afdeling.
Grafen nedenfor viser udviklingen i overbelægningen for de enkelte hospitaler.
Det fremgår af grafen, at der i vinterperioden mellem slutningen af 2019 og 2020 var overbelægning på Nordsjællands Hospital i et par måneder og en smule overbelægning i januar på Bispeberg og Frederiksberg Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital. Det bemærkes, at Nordsjællands Hospital pr. 1. december 2019 har omlagt deres sengenormering, hvilket kan have betydning for opgørelsen af overbelægning.
Udviklingen siden foråret 2020 viser, at der generelt ikke har været overbelægning på regionens hospitaler i perioden fra marts til oktober 2020.
Ny indberetningsvejledning
Regionerne har siden 2014 indberettet oplysninger om antallet af patienter samt normerede og disponible sengepladser vha. Sundhedsdatastyrelsens indberetningsvejledning. Dette data bruges til at opgøre belægningsgraden på hospitalerne. I juni 2019 blev vejledningen opdateret, således at regionerne nu indberetter oplysningerne månedligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Status for Region Hovedstaden er, at regionen har implementeret den nye version af vejledningen og dermed automatisk indberetter alle relevante oplysninger hver måned fra Sundhedsplatformen efter retningslinjerne til Sundhedsdatastyrelsen.
-
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2020.
Anne Skriver Andersen / Camilla Sand
18050926
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
Punktet blev udskudt til sundhedsudvalgets møde den 13. januar.
Rigshospitalet har med budgetaftalen for 2020 fået tilført 0,5 mio. kr. årligt fra 2020 til Projekt Børneparathed. Af budgetaftalen fremgår: "Med budgetaftalen tager vi et særligt ansvar for de børn, der indlægges på Rigshospitalets TraumeCenter ved at investere 0,5 mio. kr. i Projekt Børneparathed. Midlerne skal gå til at kunne etablere en lægelig ansvarlig for børneområdet, som skal sikre retningslinjer og understøtte uddannelse i akut behandling af børn både på Rigshospitalets TraumeCenter og på de øvrige akutmodtagelser."
Med denne orientering gives en status for projektet og anvendelsen af de tildelte midler.
Det overordnede formål med projektet er at løfte kvaliteten af den akutte behandling af børn i regionens akutmodtagelser. Der arbejdes med løsninger, der kan komme børn og personale til glæde i alle Region Hovedstadens akutmodtagelser. Målet er blandt andet at opnå bedre smertebehandling af børn samt højere og mere ensartet kvalitet i akut børnebehandling både i Rigshospitalets traumecenter og i regionens øvrige akutmodtagelser.
De tildelte midler er som planlagt anvendt til lønmidler. En overlæge er frikøbt 30 pct. af arbejdstiden til at varetagen rollen som projektleder for Projekt Børneparathed. Herudover er der frikøbt en forskningsårsstuderende og allokeret læge- og sygeplejerskeressourcer til at arbejde med projektet.
Projektet startede op pr. 1. maj 2020. Trods forsinket opstart af projektet grundet COVID-19 epidemien er projektet godt i gang. Projektorganisationen er etableret, og der er indledt samarbejde med regionens børneafdelinger og akutmodtagelser.
Konkret er der udarbejdet en vejledning i akut smertebehandling og bedøvelse af børn i traumecentret, og der er afholdt undervisning i smertebehandling af børn for alle sygeplejersker i traumecentret. Herudover er der deltaget i udarbejdelse i national vejledning for behandling af akutte procedurerelaterede smerter hos børn med henblik på at undgå fastholdelse af børnene, og der er påbegyndt udarbejdelse af ny formulering af gel, der gør det muligt at give lokalbedøvelse uden brug af nål ved behandling af mindre sår.
Der af via it-leverandør udarbejdet en app, "Akut barn", målrettet fagfolk. Den skal fungere som platform for vejledninger om akut behandling af børn. Der er aktuelt udarbejdet behandlingsvejledninger for 30 akutte, livstruende tilstande hos børn, som skal lægges i app'en. App'en vil blandt andet give mulighed for automatisk beregning af medicindoser. Når app'en er færdiggjort, vil der være undervisning i brug af app'en for relevante medarbejdere på regionens hospitaler.
Der er også oprettet en hjemmeside for projektet, www.børneparat.dk. Den vil løbende blive opdateret med pakkeløsninger, som kan implementeres direkte i andre akutmodtagelser.
Endelig er der udarbejdet udkast til beredskabsplan for hændelser med mange tilskadekomne børn, indledt undersøgelse af børneparatheden i samtlige 21 danske akutmodtagelser, og påbegyndt udarbejdelse af automatiske rapporter i Sundhedsplatformen vedrørende børnebehandling i TraumeCentret
Fremadrettet planlægges der blandt andet med udarbejdelse af uddannelsesprogram for læger og sygeplejersker i akut børnebehandling og implementering af kvalitetssikringsproces for børneforløb
-
Rigshospitalet har med budgetaftalen for 2020 fået tilført 0,5 mio. kr. årligt fra 2020 til Projekt Børneparathed.
-
Anne Skriver / Maria Gerding Iversen
20072318
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Punktet blev udskudt til sundhedsudvalgets møde den 13. januar.
Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 20. marts 2019, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sundhedsudvalget har særligt fokus på udviklingen inden for følgende tre kræftformer: brystkræft, lungekræft og blærekræft. Baggrunden herfor er, at Region Hovedstaden i en længere periode har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene for blandt andet disse kræftformer.
Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen og igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræftformer; brystkræft, lungekræft og blærekræft. Forretningsudvalget fastsatte i november 2019 et delmål om, at regionen skal have en samlet målopfyldelse på 85 % ved udgangen af oktober 2020. I november 2020 besluttede udvalget at fastholde målet for den samlede målopfyldelse i regionen, da denne målsætning er et ambitiøst mål og fortsat kræver fokuseret og systematisk arbejde på tværs af specialer, afdelinger og hospitaler.
I oktober 2020 blev 84 % af patienterne behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens den foreløbige målopfyldelse for november er 82 % (data t.o.m. 8. november).
Status på målopfyldelse for brystkræft
I oktober blev 87 % af patienterne med brystkræft behandlet inden for forløbstiderne, mens målopfyldelsen foreløbig er 100 % i november (data t.o.m. 8. november). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft og antal patientforløb fremgår af bilag 1.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Kapacitetsudfordringer i radiologi | Der er kapacitetsudfordringer i radiologi pga. mangel på speciallæger. Der er lavet aftaler om frivilligt ekstraarbejde (FEA) for at holde ventetiden nede. De radiologiske afdelinger har desuden fokus på fastholdelse og rekruttering af personale, samt ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupper. | Løbende |
Optimering af brystkræftforløb | Samling af brystkirurgi inkl. mammaradiologi på Gentofte-matriklen jf. HOP2025. Center for Ejendomme og Herlev og Gentofte Hospital er i dialog om processen. | Forventeligt ved årsskiftet 2021/2022 |
Status på målopfyldelsen for lungekræft
I oktober blev 73 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse for november er 71 % (data t.o.m. 8. november). For patientforløb med lungekræft er der særligt udfordringer ifm. udredning af patienter, hvor der bl.a. er ventetid til udredende undersøgelser (fx PET-CT). Derudover skyldes forsinkelse i udredningen også ofte komplekse forløb med flere samtidige sygdomme (komorbiditet), hvor der er behov for yderligere undersøgelser før, at patienterne er færdigudredte og kan behandles. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft, og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) af bilag 2.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Ventetid på patologiske undersøgelser på Rigshospitalet | På Rigshospitalet er der ventetid på patologiske undersøgelser, der skyldes vakancer i afdelingen. Der er rekrutteret speciallæger, og afdelingen arbejder fortsat målrettet på at forbedre svartiderne og rekruttere det nødvendige personale. | Løbende |
| Ventetid til udredende undersøgelser | Der kan være forsinkelser ift. udredning for lungekræft opleves der forsinkelser pga. ventetid til nogle af de udredende undersøgelser. Derudover skyldes forsinkelse i udredningsperiodden også ofte patientrelaterede årsager, komorbiditet, og at patienterne skal have flere undersøgelser. | Løbende |
Tæt opfølgning på målopfyldelse | Den nedsatte styregruppe for lungekræft følger ved deres månedlige møder op på udviklingen i målopfyldelsen og vurderer, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer. | Løbende |
Status på målopfyldelsen for blærekræft
I oktober blev 71 % af patienterne med blærekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse for november er 100 % (data t.o.m. 8. november). Eftersom der er relativt få patienter, der behandles for blærekræft, kan enkelte overskridelser af forløbstiderne bevirke stor variation i målopfyldelsen fra måned til måned, og overskridelserne skyldes ofte patientrelaterede årsager, såsom flere samtidige sygdomme, der kræver behandling (komorbiditet) eller at patienten ønsker at udskyde udredning eller behandling. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for blærekræft, og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) af bilag 3.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
| Ventetid på udredende undersøgelser. | Der er udfordringer med kapaciteten ift. udredende undersøgelser (CT-urografier og kikkertundersøgelser), som søges afhjulpet ved flere tider i aftenambulatorier. Derudover har røngtenafdelingen øget antallet af CT-skanninger. | Ultimo 2020 |
| Ventetid på procedurer, der anvendes ifm. udredning og behandling. | Der har været udfordringer med ventetid på procedurer til vævsprøver eller fjernelse af polypper, der både anvendes ifm. udredning og behandling af patienter med blærekræft. Afdelingerne arbejder på at nedbringe ventetiden, og der er rekrutteret nye operationssygeplejersker fra september. | Ultimo 2020 |
Forsinkelser i forløb for patienter, der skal have kirurgisk behandling. | For patienter, der skal have en cystektomi (kirurgisk fjernelse af urinblæren) skyldes forsinkelserne primært, at der er behov for yderligere udredning og behandling af andre sygdomme (komorbiditet) hos patienterne inden de kan tilbydes en operation. | Løbende |
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2020. Udvalget får status til hvert møde i 2020.
Anne Skriver / Lise Graae
19022852
Tomt indhold
Ved udvalgsmødet den 30. september 2020 drøftede sundhedsudvalget status for budgetinitiativet om LGBT+personers møde med sundhedsvæsenet. I den forbindelse oplyste administrationen, at arbejdet med at forberede en workshop er gået i gang , hvor regionsrådet, brugerorganisationer på LGBT+området, Center for Kønsidentitet, medarbejdere fra hospitalerne og repræsentanter fra regionens MED-udvalg vil blive inviteret. Planen var at holde workshoppen i januar 2021, - men med forbehold for hvordan Covid-situationen udviklede sig.
Siden september er smittetrykket fortsat højt, og derfor udsættes workshoppen indtil videre.
Administrationen er gået i gang med at holde forberedende møder med repræsentanter fra brugerorganisationerne med henblik på at indhente deres input og ønsker til emner, som kan drøftes på workshoppen.
Efter afholdelse af workshoppen vil sundhedsudvalget få forelagt en sag med forslag til næste skridt i forhold til, hvordan man kan skabe mere opmærksomhed på, at LGBT+ personer mødes med respekt og uden fordomme på regionens hospitaler.
20017414
Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn har bedt om foretræde for sundhedsudvalget.
Jesper Strømfeldt og Per Ørum har bedt om foretræde for at fortælle om projektet Milton og den usynlige coronavirus.
Tomt indhold