Udvalget for forebyggelse og sammenhæng - mødesag

Punkter på dagsordenen

  1. Foretræde: Læge Alice Højer Christensen
  2. Lukket punkt.
  3. Lukket punkt.
  4. Drøftelse: Tværsektorielt samarbejde om genoptræning - udvikling i rettidigt afsendte genoptræningsplaner
  5. Orientering: Status på rekrutterings- og fastholdelsesindsatser til sikring af lægedækningen i almen praksis
  6. Orientering - Ibrugtagning af lægeklinikker på Amager og Frederiksberg hospitaler
  7. Eventuelt

Medlemmer

1. Foretræde: Læge Alice Højer Christensen

Der var foretræde ved Alice Højer Christensen, speciallæge i medicinsk gastroenterologi. Alice Højer Christensen forelagde sin anmodning om at etablere en speciallægepraksis til udredning og behandling af mave-tarm og leversygdomme.  Udvalget tilkendegav, at de ville tage lægens input med i deres overvejelser i arbejdet med en kommende praksisplan for speciallæger.


Lægens oplæg er vedlagt som bilag.


Jesper Clausson (A) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af foretrædet.

Journalnummer

20067747

Bilag

Bilag 1: Foretræde - Alice Højer Christensen - Præhospital gastromedicin

2. Lukket punkt.

3. Lukket punkt.

4. Drøftelse: Tværsektorielt samarbejde om genoptræning - udvikling i rettidigt afsendte genoptræningsplaner

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:  

POLITISK BEHANDLING

Drøftet, idet udvalget bemærker, at udviklingen ikke er tilfredsstillende og udvalget ønsker at følge udviklingen hver tredje måned. 


Jesper Clausson (A) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Kommunerne har et øget behov for, at genoptræningsplaner afsendes hurtigt, efter en borger bliver udskrevet/afsluttet fra hospitalet, da kommunerne er forpligtet til at opstarte genoptræningen inden for 7 dage. Hospitalernes arbejde med genoptræningsplaner og ikke mindst rettidighed i fremsendelse til kommunerne er derfor et vigtigt element i et sammenhængende patientforløb og et godt tværsektorielt samarbejde. Udvalget skal med denne sag drøfte udviklingen på området.

SAGSFREMSTILLING

Patienter med et lægeligt vurderet behov for genoptræning, har ret til at få udarbejdet og udleveret en genoptræningsplan senest ved udskrivelse eller afslutning af et ambulant forløb. Genoptræningsplanen er et vigtigt redskab i det tværsektorielle samarbejde om genoptræning, og afgørende for at patienterne hurtigt kan få tilbudt et relevant genoptræningstilbud.

 

Regionen og kommunerne har siden 2007 haft et tæt samarbejde om at sikre gode genoptræningsforløb, hvor der blandt andet er fokus på snitflader, sammenhængende forløb og rettidige genoptræningsplaner af høj kvalitet.

 

Kravene til kommunernes opstart af genoptræning er blevet skærpet. Kommunerne har siden starten af 2019 været forpligtet til at opstarte genoptræningsforløbet senest 7 dage efter udskrivelse, med mindre andet angives i genoptræningsplanen. Det vil sige ikke 7 dage efter modtagelse af genoptræningsplanen. Hvis kommunen ikke kan tilbyde opstart indenfor 7 dage, har borgeren ret til frit valg af genoptræningsleverandør. Det betyder, at kommunerne er blevet mere afhængige af, at genoptræningsplaner afsendes ved udskrivelsen rettidigt (inden for 12 timer efter udskrivelse).

 

Udvikling i rettidigt afsendte genoptræningsplaner

Udviklingen i rettidigt afsendte genoptræningsplaner er blevet fulgt i de regionale LIS-tal (LIS = ledelsesinformationssystem) igennem flere år. Dette fokus førte til en markant forbedring, men i 2018 og starten af 2019 er udviklingen stagneret omkring 85 % rettidighed i gennemsnit (indenfor 12 timer efter udskrivelse). Gennemsnittet i regionen dækker dog over relativt store forskelle hospitalerne imellem.

 

Denne udvikling blev drøftet i det daværende regionale Forum for Sundhedsplanlægning og Tværsektorielt samarbejde (FST) i oktober 2019. Efterfølgende har hospitalerne arbejdet med at sikre en bedre rettidighed. Det sker blandt andet ved at følge data systematisk på tavlemøder og direktionsmøder, og arbejde med at sikre gode arbejdsgange, fx øget delegering fra læger til fysio- og ergoterapeuter, håndtering af udskrivelser efter kl. 15 (fx udvidelse af arbejdstid), ensartede arbejdsgange på tværs af afdelinger mv. Der arbejdes desuden med tekniske muligheder i Sundhedsplatformen, dels for at lette arbejdsgange, dels så menneskelige fejl undgås. Nogle steder bruges audits til at undersøge årsagen til, at en genoptræningsplan ikke er blevet afsendt rettidigt. Der er på den baggrund iværksat afdelingsspecifikke indsatser. 

 

Der ses siden oktober 2019 en let stigende tendens i udviklingen i antallet af rettidigt afsendte genoptræningsplaner på vej mod 87 % i gennemsnit (figur 1) til trods for corona situationen. Der ses dog fortsat store forskelle hospitalerne i mellem (figur 2). Udviklingen for de enkelte hospitaler (på hospitalsniveau) fremgår af bilag 1.

 

Figur 1

Graf der viser udvikling i andel af afsendte genoptræningsplaner inden for 12 timer fra hospitalerne fra januar 2019 til august 2020. I januar 2019 var det 83 %. I august 2020 var det 87 %.

 

Figur 2

Søjlediagram der viser andelen af rettidigt afsendte genoptræningsplaner fordelt på hospitaler i juni til august 2020

 

Videre proces

Center for Sundhed vil fortsætte med at følge udviklingen i rettidighed, og vil gå i dialog med de enkelte hospitaler i forhold til hvilke indsatser, der yderligere kan iværksættes for at optimere rettidig afsendelse af genoptræningsplaner. I regi af Sundhedsaftalen er der desuden et tværsektorielt samarbejdsforum, hvor samarbejdet om genoptræning, herunder genoptræningsplaner, drøftes og udvikles.  

 

KONSEKVENSER

Input fra udvalgets drøftelser vil blive taget med i det videre arbejde med sikre, at hospitalerne afsender genoptræningsplaner rettidigt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. oktober 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver/Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

19069552

Bilag

Bilag 1: Notat om udvikling i rettidige genoptræningsplaner fra 2019 til august 2020

5. Orientering: Status på rekrutterings- og fastholdelsesindsatser til sikring af lægedækningen i almen praksis

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.


Jesper Clausson (A) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

I regionens budgetaftale for 2020 blev det besluttet at intensivere arbejdet med at rekruttere og fastholde læger til almen praksis og gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge i Region Hovedstaden. Med denne sag gives en status på arbejdet med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser i regionen.

SAGSFREMSTILLING

Den 30. september 2020 blev udvalget forelagt en orientering om status for lægedækningen i almen praksis i Region Hovedstaden. Som det fremgik af sagen, er lægedækningen under positiv udvikling, og det er lykkedes regionen at udvide kapaciteten, hvilket har medført flere praktiserende læger og praksis med åbent for tilgang.

I regionens budgetaftale for 2020 blev det besluttet, at regionen skulle arbejde mere intensivt med at rekruttere og fastholde læger til almen praksis og gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge i Region Hovedstaden.


Regionens rekrutterings- og fastholdelsesindsatser i forhold til almen praksis er forankret i rekrutteringsfunktionen i Center for Sundhed og i den fælles kvalitetsorganisation KAP-H. Området løftes desuden gennem en række initiativer i fællesskab med kommunerne og PLO-Hovedstaden.

I nedenstående gives en status på regionens nye iværksatte rekrutterings- og fastholdelsesindsatser i almen praksis, samt et overblik over kommende indsatser på vej.

 

Nye iværksatte rekrutterings- og fastholdelsesindsatser

Matchmaking mellem praktiserende læger og yngre læger
Regionen ønsker at understøtte aktiviteter og formidle kontakter, der kan være bindeled mellem praktiserende læger og yngre læger, der overveje at nedsætte sig i praksis. Derfor har rekrutteringsfunktionen afholdt arrangementet 'Praksisdating' på Store Praksisdag i januar 2020. Formålet med arrangementet var, at yngre læger kunne møde praktiserende læger, som ønskede at sælge praksis, en praksisandel eller finde en kollega. Arrangementet fik god feedback fra de deltagende læger, og praksisinformationer blev udvekslet og aftaler indgået. Der planlægges afholdelse af tilsvarende indsats i 2021. 

 

Øget støtte til læger i forbindelse med opstart og etablering af praksis
Som led i rekrutteringsfunktionens indsats tilbydes der opstartsmøder til alle læger, der har fået tildelt en kapacitet for at sikre, at de kommer godt igang med etablering af praksis og åbner op for tilgang af patienter hurtigst muligt. Hurtig aktivering af de tildelte kapaciteter er med til at sikre, at antallet af sikrede pr. kapacitet nedbringes samtidig med, at flere praksis har åbent for tilgang, hvilket forbedrer lægedækningen og borgernes mulighed for at vælge læge. Opstartsmøderne tager udgangspunkt i lægernes behov og ønsker, og eksterne parter som fx kommunerne og PLO-Hovedstaden kan inviteres med til møderne. Der er udarbejdet generisk opstartsmateriale til møderne, så lægerne kan få ét samlet overblik over eksisterende tilbud og relevante kontaktpersoner, foruden den information, som allerede findes på regionens hjemmeside 'På vej i Praksis'. Lægerne tilbydes ligeledes et opstartsmøde med KAP-H, hvor de blandt andet kan få hjælp til organisering i praksis, ledelse, patientsikkerhed, vagt- og ferieringe, klynger og vidensøgning.

Foruden opstartsmøderne står rekrutteringsfunktionen klar med hjælp og vejledning til lægerne i den øvrige del af etableringsfasen.

Fastholdelsesindsatser

Praksisplanudvalget godkendte i starten af 2020 en plan for, hvordan der med henblik på fastholdelse vil blive fulgt op i forhold til læger, der i den årlige lægehøring tilkendegiver forventning om ophør inden for en femårig periode. Formålet med at anvende høringssvarene til fastholdelsesindsatser er at motivere læger med planer om ophør til at blive i almen praksis, udskyde pension og yde rådgivning i forhold til overdragelse af praksis, så ophør uden overdragelse undgås.

Praksis, der har tilkendegivet, at læger planlægger at ophøre, bliver løbende kontaktet af rekrutteringsfunktionen med henblik på en indledende dialog, som skal afklare hvilke læger, der kan tilbydes aflastende og understøttende tilbud eller hjælp til overdragelse af praksis. Praksis vil som led heri præsenteres for eksisterende tilbud og rådgivningsmuligheder, som regionen, KAP-H og PLO-H tilbyder læger med planer om ophør.


Indsatser på vej

Udvikling af fælles tværregional annonceportal for opslag af ledige kapaciteter og praksis til salg
Flere praktiserende læger har efterspurgt ét samlet overblik over ledige kapaciteter og praksis til salg. På nuværende tidspunkt skal læger, der ønsker at erhverve kapaciteter, købe praksis eller praksisandel, orientere sig via mange forskellige portaler.
Derfor er den regionale rekrutteringsfunktion, sammen med de øvrige regioner, ved at afsøge muligheden for at etablere én fælles tværregional annonceportal, for at give lægerne et større overblik over ledige kapaciteter og praksis til salg. Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af regionerne, som skal afsøge de juridiske, administrative og økonomiske aspekter af en potentiel fælles tværregional annonceportal.

Temadage for læger på vej i praksis
Den regionale rekrutteringsfunktion har planlagt, at der fremadrettet skal afholdes temadage, fx halvårligt, for yngre læger, der overvejer at nedsætte sig i almen praksis. Formålet er at tilbyde oplysning og vejledning om mulighederne for nedsættelse i praksis og livet som praktiserende læge. Arbejdet tilrettelægges under hensyntagen til udviklingen med COVID-19. På grund af den aktuelle situation har det ikke være muligt at igangsætte indsatsen i 2020. Det bliver i øjeblikket afsøgt, om der alternativt kan afholdes et virtuelt rekrutteringsarrangement.

Foruden de ovenstående nævnte indsatser står rekrutteringsfunktionen for opslag og annoncering af kapaciteter, løbende rådgivning af læger samt deltagelse i relevante initiativer, møder og arrangementer for at gøre opmærksom på mulighederne for at blive praktiserende læge.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har i sig selv ingen konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. oktober 2020. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng får en status for arbejdet igen i 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver/Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

20064669

6. Orientering - Ibrugtagning af lægeklinikker på Amager og Frederiksberg hospitaler

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.


Jesper Clausson (A) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

På finansloven for 2017 blev der afsat 800 mio. kr. over fire år til etablering og renovering af læge- og sundhedshuse. Sundheds- og Ældreministeriet opslog i januar 2019 en pulje til udmøntning af i alt 209,5 mio. kr. af midlerne. Region Hovedstaden søgte 3,8 mio. kr. til etablering af en moderne flerlægepraksis på Amager Hospital og i samarbejde med Frederiksberg Kommune 7,6 mio. kr. til etablering af flere lægepraksis og tre kommunale sygeplejeklinikker samlokaliseret på Frederiksberg Hospital. Begge projekter fik bevilliget støtte på det fulde beløb. Med denne sag gives en status for projekterne.

 

SAGSFREMSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng godkendte den 20. marts 2019 to ansøgninger om midler fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse til renovering af lokaler på hhv. Amager Hospital og Frederiksberg Hospital. Regionen fik bevilliget støtte på det fulde beløb i maj 2019, i alt 11,4 mio. kr.

 

Lægehuset Amager

Regionen søgte i samarbejde med Amager Hospital, to praktiserende læger og med opbakning fra Københavns Kommune 3,8 mio. kr. til renovering af uudnyttede lokaler på Amager Hospital til etablering af en moderne flerlægepraksis. Med lægehuset ønskede de praktiserende læger at skabe en moderne, effektiv lægepraksis med fire kapaciteter, hvor der i høj grad anvendes praksispersonale som sygeplejersker, uddannelseslæger, lægesekretærer, medicinstuderende samt en jordemoder.
 

Den 3. september 2020 flyttede lægerne ind i de færdige lokaler på Amager Hospital. Lokalerne ligger på adressen Italiensvej 1, opgang 5, 1. sal th. og rummer på nuværende tidspunkt fire læger.

Budgettet for projektet var i alt 5,9 mio. kr., hvoraf 3,8 mio. kr. kom fra Sundheds-og Ældreministeriets pulje, 1,1 mio. kr. kom fra de praktiserende læger og 1 mio.kr. fra Region Hovedstaden. Af de 5,9 mio. kr. var der afsat 4,8 mio. kr. til renovering. De faktiske udgifter til renovering af klinikken forventes at være 3,1 mio. kr., når alle poster er færdigfaktureret. Der forventes således en mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Sundheds- og Ældreministeriet har givet tilladelse til, at 500.000 kr. kan omprioriteres til projektet på Frederiksberg Hospital, som delfinansiering af underskuddet, se nedenfor.

 

Frederiksberg lægehus og sygeplejeklinikker

Regionen søgte i samarbejde med Frederiksberg Hospital, Frederiksberg Kommune og med opbakning fra praktiserende læger 7,8 mio. kr. til renovering af uudnyttede lokaler på Frederiksberg Hospital til etablering af et lægehus med praktiserende læger og tre kommunale sygeplejeklinikker. Lægehuset og den kommunale sygeplejeklinik huser nu 7 læger fordelt på tre lægepraksis samt tre kommunale funktioner (sygeplejeklinik, inkontinensklinik og sårplejeklinik). Målet med lægehuset og sygeplejeklinikkerne er at sikre lægedækning i Frederiksberg Kommune, udvikle organiseringen og opgavevaretagelsen i almen praksis samt at styrke samarbejdet i det nære sundhedsvæsen mellem almen praksis og de kommunale funktioner.

 

Renoveringen af lokalerne påbegyndtes den 1. januar 2020 i tæt samarbejde med de praktiserende læger, som ønskede lokaler, og Frederiksberg Kommune. Center for Ejendomme i Region Hovedstaden havde projektledelsen på begge projekter. De første læger flyttede ind i deres praksis den 1. juni 2020, sygeplejeklinikkerne flyttede ind i august og den sidste lægeklinik omkring den 14. september.

 

Budgettet for projektet var i alt 8,9 mio. kr., hvoraf 7,6 mio. kr. kom fra Sundheds-og Ældreministeriets pulje, 300.000 kr. fra Frederiksberg Kommune samt 1 mio.kr. fra Region Hovedstaden. Til selve renoveringen var der budgetteret 8,1 mio. kr. De samlede udgifter til renoveringen blev 9,6 mio. kr., altså 1,5 mio. kr. mere end budgetteret. Merudgiften skyldes bl.a.:

I takt med udvidelse af entreprisesummen, tidsforlængelse m.m. stiger også udgiften til rådgiver, der er proportional med entrepriseudgifterne.

 

Det er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at merudgiften dækkes ved at omprioritere 500.000 fra mindreforbruget i projektet på Amager Hospital, bidrag fra Frederiksberg Kommune på 250.000 kr. og 750.000 kr. fra regionen, heraf 500.000 kr. fra Center for Ejendomme og 250.000 kr. fra Center fra Sundhed.

 

Center for Sundheds udgifter dækkes af midler fra puljen afsat til formålet i regionens budgetaftalen for 2014, hvor der årligt er afsat 2 mio. kr. etablering af samarbejde, praksisfællesskaber og sundhedshuse. Center for Ejendoms udgifter dækkes af midler fra centerets driftsbudget, hvor merudgiften vil blive modsvaret af en udskydelse af andre ikke-kritiske projekter til 2021. Administrationen i Center for Sundhed er ved at undersøge, om der fra ministeriets side kan gives tilladelse til, at yderligere 1 mio. kr. omprioriteres, således at hele merudgiften på Frederiksberg Hospital kan dækkes af midler fra mindreforbruget på Amager Hospital.

 

Der planlægges en officiel åbning af de to klinikker i oktober 2020. På Amager er det med deltagelse af regionsrådsformanden og på Frederiksberg med deltagelse af regionsrådsformanden og borgmesteren på Frederiksberg.

 

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har i sig selv ingen konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. oktober 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

19012748

7. Eventuelt

Jacob Rosenberg (C) spurgte ind til influenzavacciner på hospitalerne, og Anne Skriver oplyste, at influenzavacciner er en mangelvare overalt i år. De vacciner, som regionen har indkøbt, er fordelt på hospitalerne.

 

Jesper Clausson (A) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Sagsnummer

20069317

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng - meddelelser

Punkter på dagsordenen

    Medlemmer