Med denne sag forelægges Kommunekontaktudvalget en status på centrale elementer af arbejdet med håndtering af COVID-19 i Region Hovedstaden samt perspektiver på det kommende arbejde. Regionsrådsformanden vil også mundtligt på mødet give en aktuel orientering om COVID-19 situationen.
Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om organisering af udredning for COVID-19
Det forventes, at efteråret vil være præget af et stigende antal børn og voksne med symptomer, som minder om COVID-19. Der har derfor været et behov for at gentænke organiseringen af udredning for COVID-19 for bl.a. at aflaste hospitalerne fx børnemodtagelserne, så borgere der alene har brug for en podning og eventuel efterfølgende kan behandles af egen læge ikke podes på hospitalerne.
Sundhedsstyrelsen har offentliggjort opdaterede retningslinjer for den nye organisering den 21. oktober 2020. Med den nye organisering skal det være lettere for borgerne at finde vej i de mange forskellige tilbud om test for COVID-19. Overordnet medfører den nye organisering, at borgere, der føler sig sløje, men som ikke har behov for at tale med en læge, ligesom asymptomatiske, selv kan booke tid til test på et corona-teststed (tidl. samfundsspor) uden for hospitalerne på coronaprover.dk. Derudover kan de praktiserende læger nu vælge at henvise borgere, der har symptomer, der kan skyldes COVID-19, og hvor borgerens eller forældrene vurderes selv at kunne se symptomerne an det følgende døgn, til en diagnostisk test. Dette med henblik på, at borgeren kan tilbydes en konsultation i praksis dagen efter, eller hurtigst muligt derefter, hvis prøven er negativ, og der fortsat er behov. Borgere med symptomer, som kræver en sundhedsfaglig vurdering samme dag, vil fortsat blive vurderet i Corona-vurderingsklinikker på regionens akuthospitaler.
Status på vintersikring af corona-teststeder uden for hospitalerne
Region Hovedstaden arbejder med at klargøre corona-teststederne udenfor hospitalerne til vinteren, som skal kunne holde som minimum frem til udgangen af 2021. Samtidig vil dele af det tidligere sundhedspor (podning på hospitalerne) blive lagt sammen med det tidligere samfundsspor med henblik på fleksibel udnyttelse af de samlede testressourcer.
Det sker konkret ved at omdanne de ”hvide telte”, som tidligere blev omtalt som samfundssporet til vintersikrede pavillonløsninger. Vintersikringen af corona-teststederne sker i løbet af oktober og starten af november 2020. Når arbejdet er færdigt i november 2020, vil lokationerne for corona-teststederne være: Kastrup Lufthavn, Bornholm Hospital, Hillerød (Royal Stage), Ballerup (Energivej), København (Vingelodden og Værkstedvej v/Valby). Regionen vil løbende vurdere, om der er behov for at etablere flere fysiske corona-teststeder.
Testkapacitet
Regionen har i løbet af efteråret arbejdet på at sikre en robust analysekapacitet på regionens klinisk mikrobiologiske afdelinger og på DTU, som der er indgået en aftale med. Det forventes, at der medio november 2020 vil være kapacitet til analyser af ca. 12.000 daglige prøver på regionens laboratorier samt på DTU. Kapaciteten forventes øget yderligere til ca. 15.500 daglige prøver ultimo december 2020.
Hertil kommer, at regionen er tildelt en daglig kapacitet på 23.000 analyser på laboratoriet på Statens Serum Institut. Heraf er 3.000 analyser til systematisk test af kommunalt personale.
Ventetider til podning og svartider
Der arbejdes ud fra en målsætning om, at 80% har adgang til podning, og at borgeren har svar på testen inden for 24 timer. Dertil er det målsætningen, at 95% har svar inden for 48 timer.
Danske Regioner og Statens Serum Institut offentliggør dagligt ventetid til podning i samfundssporet. De seneste ventetider kan findes her.(https://www.regioner.dk/sundhed/coronaviruscovid-19/overblik-over-ventetid-i-sundhedssporet)
De klinisk mikrobiologiske afdelinger i Region Hovedstaden (KMA) og DTU arbejder på at sikre hurtige svartider til borgerne. Nedenstående figur viser udviklingen over tid i svartider (både KMA og DTU) opgjort for mandage i hver uge. Som det fremgår af figuren overholder Region Hovedstaden både regeringens og regionens målsætninger vedrørende svartider, da der er afgivet svar på 80% prøverne under 24 timer efter prøvetagning og 95% har svar under 48 timer efter prøvetagning.
På Statens Serum Instituts hjemmeside fremgår svartider for prøver fra samfundssporet, der analyseres på deres laboratorium.
Procedurer for mobile testenheder
De mobile testcentre er placeret løbende forskellige steder i regionen f.eks. ved indkøbscentre, foreninger og andre steder, hvor der er pga. lokal smitteudvikling er behov for lettere adgang til test. Placering af mobile testenheder besluttes af regionen i samarbejde med nationale og kommunale samarbejdspartnere på baggrund af aktuel smitteudbredelse i bestemte områder af regionen.
Regionen råder over 15 mobile testenheder, der organisatorisk er organiseret under Region Hovedstadens Akutberedskab. De mobile enheder håndterer foruden udgående test i lokalområder også test ifm. lokale smitteudbrud på kommunale institutioner f.eks. plejehjem.
Systematisk test af kommunale medarbejdere
I Region Hovedstaden har alle kommuner opstartet systematisk test. Kommunerne planlægger selv deres testrul (hver 2. eller 6. uge) afhængig af incidens i kommunen samt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed.
I 28 kommuner tester kommunerne selv, mens der i én kommune testes med hjælp fra regionen frem til uge 45, hvorefter kommunen selv tester. Alle kommuner i Region Hovedstaden tester således selv fra uge 45.
Antallet af test per uge varierer. Kommunerne har indmeldt nedenstående overblik over forventet antal test per uge:
Uge | Antal |
Uge 38 | 6698 |
Uge 39 | 8183 |
Uge 40 | 8570 |
Uge 41 | 14060 |
Uge 42 | 9703 |
Uge 43 | 15791 |
Uge 44 | 13780 |
Videre arbejde med håndtering af COVID-19
Der bør ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for organisering af udredning for COVID-19 fremadrettet arbejdes for at børn, der skal podes ifm. smitte i klassen på skolen, eller på stue i daginstitutionen, kan podes lokalt af skoletandplejere, tandlæge, sundhedsplejerske mv.
Den nærmere drøftelse og planlægning af muligheder for test på skoler ifm. smitteudbrud i Region Hovedstaden bør igangsættes i et samarbejde mellem regionen og kommunerne.
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag 1: KKU 9.11.20 Pkt. 1 - oplæg status Covid-19
Baggrund
Kommunekontaktudvalget drøftede i november 2019, hvordan det tværsektorielle samarbejde om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen styrkes og forenkles. Oplægget på mødet pegede bl.a. på muligheden for et tættere samspil mellem arbejdet med sundhedsaftalen i Sundhedskoordinationsudvalget og de strategiske drøftelser i Kommunekontaktudvalget. Foranlediget af drøftelsen i Kommunekontaktudvalget blev det aftalt, at regionsrådsformanden skulle mødes med KKR-formanden samt politiske repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget og arbejde videre med forslag til et styrket og forenklet samarbejde. Kredsen mødtes i februar 2020 og aftalte en ramme for at arbejde med signaturindsatser, der blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget d. 17. juni 2020.
Formålet med Signaturindsatserne er at styrke samarbejdet mellem kommuner og region på områder, som kan være med til at løfte hovedstadsområdet på de nationale kvalitetsmål på sundhedsområdet.
Signaturindsatser betyder ikke nødvendigvis igangsættelse af nye ekstra indsatser, men skal sikre bred forankring og opbakning samt hurtig udbredelse af gode erfaringer og løsninger i det tværsektorielle samarbejde. Derudover er der lagt op til nedenstående ramme for indsatserne:
Budget 2021 i Region Hovedstaden
Arbejdet med signaturindsatser er også afspejlet i Region Hovedstadens budget aftale for 2021, som fortsætter den linje, der blev lagt med budget 2020 for at styrke det lokale arbejde med at skabe gode patientforløb ved at sikre bedre overgange mellem egen læge, kommune og hospital.
I budget 2020 afsatte Regionsrådet 15 mio. kr. til at løfte samarbejdet med regionens kommuner og praksissektor til gavn for patienter og borgere i Hovedstaden. Midlerne blev givet til samordningsudvalgene til at prioritere indsatser, der skulle sikre, at borgere og patienter oplever et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, at flest mulige kan behandles i eller tæt på eget hjem, og at unødvendige indlæggelser og genindlæggelser forebygges. Regionsrådet har med budgetaftalen for 2021 aftalt, at beløbet stiger til 20 mio. kr. og fra 2022 og frem skal samordningsudvalgene modtage yderligere 5 mio. kr. – altså samlet 25 mio. kr. årligt. De midler skal det enkelte hospital sammen med kommuner og almen praksis i hospitalets optageområde prioritere til omstilling og indsatser, der styrker det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Der er i budgetaftalen lagt vægt på, at rammen for samarbejdet er sundhedsaftalen, at der arbejdes med få overordnede initiativer (signaturindsatser), der understøtter de nationale mål for sundhedsvæsenet. Indsatserne forventes bl.a. at omfatte:
• at borgere kan få intravenøs behandling i eller tæt på deres eget hjem
• at hospitalerne tager større ansvar for den lægelige behandling efter patienter er udskrevet til kommunale tilbud
• at flere kommuner får mulighed for at læse med i Sundhedsplatformen.
Videre proces
Formandskaberne for samordningsudvalgene er på et fælles opstartsmøde i august blevet orienteret om rammen for arbejdet med signaturindsatser og har fået til opgave at igangsætte arbejdet med at udvælge 1-2 signaturindsatser.
Samordningsudvalgene er på efterårets møder i gang med at drøfte og udvælge signaturindsatser, som indstilles til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget d. 18. december.
På opstartsmødet blev eksempler som aftale om at borgere kan modtage IV-behandling i kommunalt regi, kommunal mulighed for at læse med i Sundhedsplatformen og hospitalernes ansvar for den lægelige behandling efter patienternes udskrivelse også nævnt som mulige signaturprojekter.
På det kommende møde i Kommunekontaktudvalget vil de udvalgte signaturindsatser blive præsenteret.
At orienteringen tages til efterretning
Orieteringen blev taget til efterretning, idet det blev aftalt, at der ville komme en status på signaturprojekter ved kommende møde i kommunekontaktudvalget
Regionsrådet har med budget 2021 besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. I samarbejde med kommunerne og PLO-H blev der i 2016 udarbejdet en regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse. Den vision er stadig gældende. Regionsrådet ønsker at supplere visionen med en regional strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der både vedrører sundhedshuse og det store potentiale for behandling og selvmonitorering i eget hjem. Det overordnede formål med strategien er at sikre, at mest mulig behandling sker i eller tæt på borgerens eget hjem, hvis det er fagligt og økonomisk forsvarligt. Det kan ske forskellige steder.
Det kan fx være i et kommunalt, regionalt eller fælles sundhedshus, eller det kan være i borgerens eget hjem.
Mulighederne for hospitalsbehandling i eget hjem bliver hele tiden flere og flere. Der kommer nye telemedicinske løsninger, som gør at patienter selv kan monitorere deres data, og lægen eller sygeplejersken på hospitalet løbende kan følge patientens helbredsdata fx målinger af puls og blodtryk eller det det kan være en videokonsultation i stedet for et fremmøde på hospitalet. Det kan også være nye medicinske løsninger, der betyder at behandlingen kan foregå hjemme i stedet for under indlæggelse. For nogle patienter kan et hjemmebesøg fra en af hospitalets udgående funktioner være den rette løsning i stedet for et besøg på hospitalet. For at kunne udarbejde strategien og dermed kunne tegne linjerne for fremtidens sundhedsvæsen i Region Hovedstaden, har regionen brug for at kortlægge potentialet for behandling og selvmonitorering i borgerens eget hjem. Undervejs i processen vil linjerne i strategien skulle drøftes i Region Hovedstadens forretningsudvalg .
Målsætningen om mere behandling i eller tæt på borgerens eget hjem handler også om, hvordan hospital, kommuner og praksissektor samarbejder i konkrete forløb. Det kan være opgaver som efter aftale udføres af kommunalt personale på delegation fra hospitalet eller som overgår fra hospitalet til den praktiserende læge. Sidste år har vi f.eks. indgået aftale om kommunale akutfunktioner og aftale om flere sygebesøg i hjemmet med PLO-H. Der er også en aftale på vej om intravenøs behandling i kommunalt regi, som en tværsektoriel temagruppe er i færd med at udarbejde. Med de kommende signaturindsatser har vi også vist, hvordan region og kommuner kan samarbejde om borgernære indsatser både på politisk og lokalt niveau. Den måde at arbejde på vil også kunne indgå i strategien.
Samarbejdet i konkrete patientforløb er allerede godt forankret i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget. I det omfang regionen med strategien lægger op til forslag til nye indsatser eller aftaler, vil regionen sørge for god tid til dialog og inddragelse af kommuner og praksissektor.
Når regionen har et forslag til proces for strategien klar, vil administrationen tage kontakt til kommunerne (K29) for at drøfte, hvordan den nærmere dialog og inddragelse af kommunerne i strategien kan tilrettelægges.
Strategien forventes at være færdig i løbet af 2021.
At orienteringen tages til efterretning
Orienteringen blev taget til efterretning. Regionsrådsformanden vil drøfte kommunal involvering i strategien med KKR-formandskabet.
Regionsrådet har den 20. oktober vedtaget at ingå en klimasamarbejdsaftale med regeringen. Regeringen ønsker at indgå aftaler med alle regioner, men der er stadig forhandlinger i mellem regeringen og enkelte regioner, hvorfor der kan komme justeringer til overliggeraftalen mellem Danske Regioner og regeringen, og derfor er aftalerne endnu ikke offentliggjort. Med klimasamarbejdsaftalerne forpligter regionerne sig til at transportsektoren og særligt den regionale transport skal yde sit grønne bidrag til indfrielse af Regeringens grønne målsætning om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Klimasamarbejdsaftalerne sætter forpligtende målsætninger for den grønne omstilling af regionernes transportaktiviteter – heriblandt den regionale kollektive trafik, patientbefordringen og regionernes egen flåde af køretøjer, men aftalen har også fokus på at få flere til at cykle og flere unge til at transportere sig grønnere.
Klimasamarbejdsaftalen for Region Hovedstaden er i tråd med regionens eksisterende Regionale Udviklingsstrategi, Trafik- og Mobilitetsplan og Handlingsplan for FN’s Verdensmål, men strammer flere af målsætningerne heri. Med klimasamarbejdsaftalen forpligter Region Hovedstaden sig særligt på en fuld omstilling til nulemission (el- og brintbusser) fra de udbud vi gennemfører allerede i 2022 med kontraktstart i 2024, og på at indkøbe klimavenligt togmateriel, når togsættene på lokalbaner skal udskiftes. Alle målsætninger kan ses i klimasamarbejdsaftalen, der er vedhæftet i bilag 1, men udover målsætningen for omstilling til nulemission har Region Hovedstaden også, i modsætning til de andre regioner, et særligt fokus på at fremme samkørsel. Det er en præmis for aftalen, at den grønne omstilling skal ske indenfor regionens økonomiske muligheder uden at påvirke serviceniveauet.
Regeringen forpligter sig ikke i klimasamarbejdsaftalen med konkrete midler til at understøtte omstillingen eller til konkrete infrastrukturprojekter, der kan fremme den kollektive trafik i regionen, men vil se på tiltag, der kan understøtte omstillingen – fx permanente afgiftslempelser for elektriciteten der anvendes i elbusser. Derudover vil transportministeren se på tiltag, der kan fremme Parker og Rejs, samkørsel og investeringer i cykelinfrastruktur. Regeringens forpligtelser fremgår ligeledes af bilag 1.
At tage orienteringen til efterretning.
Orientering blev taget til efterretning.
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: Lukket bilag.
Region Hovedstaden har sammen med Fredensborg, Gentofte, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Rudersdal Kommuner modtaget tilsagn fra Cykelpulje 2020 med henblik på opgradering af 20 lokalbanestationer langs Frederiksværkbanen, Nærumbanen og Lille Nord og 2 busstoppesteder for 150S og 15E ved DTU og Brogårdsvej. Regionen har fået tilsagn til alle ansøgte projekter, og samlet har projekterne modtaget lidt over 2 mio. kr. i tilsagn fra puljen. Projekterne er finansieret ved 50% fra staten (cykelpuljen), 25% fra regionen og 25% fra kommunerne med undtagelse af busstoppestedet ved DTU, der udelukkende er finansieret af staten og regionen.
20 af de 30 projekter, der er bevilget midler til fra puljen er til projekter i Region Hovedstaden. Projekterne har fået udmøntet 13,7 mio. kr. af de 26,3 mio. kr., der er udmøntet fra puljen. Projekterne fordeler sig således:
20035081
Transportministeren og erhvervsministeren har den 17. september 2020 igangsat en forsøgsordning, hvor kommuner med arealer i hovedstadsområdets fingerby kan opnå mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring standsningssteder for grønne BRT-linjer i eget tracé, dvs. hurtigbuslinjer, der bygger på grønne teknologier og etableres i egen kørebane.
BRT-linjer i Region Hovedstaden vil forbedre den kollektive trafik i hele regionen, da der vil være bedre sammenhæng mellem de højklassede kollektiv trafikløsninger. Region Hovedstadens analyser viser at særligt på tværforbindelserne er kollektiv transport udfordret på konkurrencen med privatbilerne. En styrkelse af linjerne 200S og 400S vil skabe opgraderede forbindelser på tværs af s-togsfingrene. Andre linjer fx 150S vil styrke fremkommeligheden og kapaciteten imellem korridorer, der i dag ikke er betjent af baneforbindelser.
BRT kan understøtte den regionale udvikling med øget byudvikling i forbindelse med forsøgsordningen. El-drevne BRT-busser vil være med til at skabe et attraktiv kollektiv trafik og være en del af den grønne omstilling.
De fire regionale buslinjer 150S, 200S, 250S og 400S indgår i Movias forslag til et BRT-net.
Fristen for at indsende interessetilkendegivelser er den 14. december 2020. Interessetilkendegivelser er uforpligtende. Indsendelse af endelige ansøgninger, med frist den 21. maj 2021, forudsætter, at interesserede kommuner forudgående har indsendt en interessetilkendegivelse.
Movia, Region Hovedstaden og de berørte kommuner er i dialog om mulighederne i forsøgsordningen.
Hvis flere skal vælge den kollektive transport, skal de rejsende have oplevelsen af et sammenhængende, pålideligt og effektivt transporttilbud. Med en voksende befolkning og flere arbejdspladser i hovedstadsregionen frem mod 2035 samt et transportsystem, som allerede i dag oplever udfordringer med trængsel, kapacitetsbegrænsninger og dårlig fremkommelighed i myldretiden, er der brug for en særlig indsats og investeringer i den kollektive transport.
20068327
Bilag 1: BRT-forsøgsordning i hovedstadsområdets fingerby _ Planloven - Erhvervsstyrelsen.dk
Bilag 2: Brev til Region H., BRT
Regionsrådet besluttede den 22. september 2020 at sende Råstofplan 2016/2020 i offentlig høring i 9 uger fra den 22. september til den 25. november 2020. I den anledning afholder regionen en række informationsmøder om forslag til Råstofplan 2016/2020 med henblik på at understøtte mulighederne for at afgive høringssvar til forslag om Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne.
Der afholdes i alt 4 møder (mødedatoer fremgår nederst), hvor der på hvert møde er fokus på enkelte kommuner. På den måde sikres det, at det er muligt at blive orienteret om og spørge ind til konkrete relevante områder af interesse.
På grund af COVID-19 gennemføres borgermøderne virtuelt via livestreaming på internettet. Borgermøderne sendes fra regionsrådssalen, og alle kan via computer, tablet eller mobil se med og deltage med spørgsmål under møderne. Der vil være deltagelse af administrative medarbejdere og repræsentation af politikere fra miljø- og klimaudvalget.
Borgere og interessenter vil have mulighed for at fremsende spørgsmål på forhånd, og der vil også være en chatfunktion, så det er muligt at stille spørgsmål under møderne.
Møderne afholdes fra kl. 16.00 til kl. 18.00, og møderækken er som følger:
20053321
Regionsrådet besluttede i 2019 at oprette fire opgaveudvalg med det overordnede tema "Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen". Hvert udvalg består af 5
politikere (3 regionsrådsmedlemmer og 2 kommunalpolitikere) og 10 borgere. De kommunale medlemmer er udpeget af KKR-Hovedstaden.
Opgaveudvalgene skal være med til at pege på løsninger for, hvad der giver værdi for den enkelte borger og patient i et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Regionsrådet har nedsat disse opgaveudvalg:
Nedsættelse af opgaveudvalg i forskellige geografiske optageområder med forskelligt fokus kan give inspiration og videndeling på tværs af regionen. Det er derfor også tanken, at de løsninger, opgaveudvalgene kommer frem til, skal kunne indgå i det tværgående udviklingsarbejde med at skabe nærhed og samarbejde om - og med - borgere i hele regionen.
De to første udvalg har afsluttet arbejdet inden sommerferien 2020. Udvalgenes samlede anbefalinger fremgår af vedlagte bilag.
Opgaveudvalget for børn og unge som patienter
Udvalget er bl.a. kommet frem til følgende anbefalinger:
På baggrund af udvalgets anbefalinger er der i dette års budgetaftale afsat 1 mio. kr. årligt i tre år fra 2021 til et korps af ansatte mentorer på foreløbigt to børne- og ungeafdelinger. Mentorerne skal støtte unge patienter og deres pårørende. Der afsættes 0,6 mio. kr. årligt til uddannelsesvejledning, der skal give unge patienter vejledning i forhold til deres situation, så vi sikrer, at der på trods af sygdom er bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse.
Fra regionen har følgende været medlem af udvalget: Christoffer Buster Reinhardt (C) som formand for udvalget, Karoline Vind (F) som næstformand og derudover Özkan Kocak (A). De to kommunale deltagere i udvalget har været Bettina Ugelvig (A), Furesø Kommune samt Claus Wachmann (B), Gladsaxe Kommune.
Opgaveudvalget for unge med psykisk sygdom og afhængighed
Opgaveudvalget for unge med psykisk sygdom og afhængighed har formuleret 3 overordnede principper for arbejdet med unge med psykisk sygdom og samtidig afhængighed samt deres familier:
Mange unge med psykisk sygdom kommer ud i et misbrug for at selvmedicinere eller dulme symptomerne på deres sygdom. Ligesom der er unge, som får symptomer på psykisk sygdom som følge af deres misbrug. Det giver de unge dårligere muligheder for at tage en uddannelse og finde sig til rette på arbejdsmarkedet. Det gør det ofte også sværere at bevare gode relationer og sunde interesser. Og ganske ofte føler de unge sig klemt eller overset mellem kommunen og regionen. Det skal vi i de kommende år gøre noget ved. Derfor er der i budgetaftalen for 2021 afsat 8 mio. kr. af finanslovsmidlerne til psykiatri til et tæt samarbejde mellem psykiatriske ambulatorier, der driver udgående, opsøgende behandling i nærmiljøet efter den såkaldte F-ACT-metode, og kommunale rusmiddelcentre med henblik på – på forsøgsbasis – at udvikle et integreret tilbud om samtidig psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling til patienter med psykoser.
Fra regionen har følgende været medlem af udvalget: Jesper Clausson (A) som formand for udvalget, Carsten Scheibye (V) som næstformand og derudover Jacob Rosenberg (C). De to kommunale deltagere i udvalget har været Cecilie Lonning-Skovgaard (V), borgmester i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning samt Ole Bjørstorp (A), borgmester i Ishøj Kommune.
Kommende opgaveudvalg i 2021
De kommende to udvalg er udskudt til foråret 2021 og forventes afsluttet inden sommerferien. Det er vurderet, at det har været for vanskeligt at igangsætte rekruttering af borgere og afholde fysiske møder i opgaveudvalgene grundet den nuværende situation med COVID-19.
De kommunale repræsentanter i opgaveudvalget "Gravide og fødende" vil være sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (F) og Allan Runager (O). De kommunale repræsentanter i opgaveudvalget "Forebyggelse og sundhedsfremme" vil være borgmester Benedicte Kiær (C) og Bjørn Svensson (Ø).
20056512
Bilag 1: Endelige-anbefalinger-opgaveudvalget-boern-unge.pptx
Bilag 2: Endelige anbefalinger unge med psykisk sygdom og afhængighed