Bilag 1: Grønne indkøb - præsentationAdministrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Drøftet,
idet udvalget bemærker et ønske om, at Heine Knudsen (CEJ), Kåre Albrechtsen (CRU) og Jens Brøndberg (CØK) sammen udarbejder en opgørelse over CO2-reduktioner inden for hvert af deres ansvarsområder til forelæggelse for miljø- og klimaudvalget i foråret 2021.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden arbejder hver dag for at mindske miljøbelastningen og understøtte den langsigtede bæredygtighed, der er udtrykt i FN´s verdensmål om ansvarlig produktion og forbrug. Da sagen var oppe i miljø- og klimaudvalget frem mod budgetprocessen var aftalen, at udvalget - såfremt budgetmidlerne blev tildelt - skulle præsenteres for en plan fra administrationen for, hvordan pengene skulle udmøntes. Med vedtagelsen af budget 2021 er der blevet bevilliget 2 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. fra 2022 og frem til grønne indkøb - udmøntningen af de ekstra budgetmidler skal i høj grad ses som en udvidelse af det arbejde, der allerede pågår i regionen inden for den grønne omstilling.
Administrationens udarbejdelse af planen for udmøntning af budgetmidlerne forelægges hermed miljø- og klimaudvalget, så de politisk ønskede indsatsområder - på baggrund af en politisk drøftelse - sikres adresseret.
Administrationen vil endvidere løbende over det næste års tid forelægge sager for udvalget angående grønne indkøb.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Plan for udmøntning af budgetmidler til grønne indkøb
I det følgende er angivet:
Fordeling af budgetmidler
Der foreslås følgende fordeling af budgetmidlerne (beløb angivet i (parentes) er for 2021 og i [klamme-parentes] fra 2022 og frem):
Ressourcer til at varetage grønne indkøb via udbudskrav i regionen eller i samarbejde med danske eller nordiske samarbejdspartnere. Markedsdialog og dialog om substituering af produkter med miljøvenlige alternativer. Yderligere kommunikation om grønne indkøb.
Rapportering til Grøn2030 (tidl. GDU) og klimaregnskab.
Ressourcer til at varetage grønne indkøb via innovationssamarbejde med leverandører med det formål at få udviklet de produkter, der ikke findes i en grøn version. Ligeledes kan der udføres omstillingsprojekter i samarbejde med hospitaler f.eks. vask og genbrug af tekstiler og udstyr.
Der udvikles et modul til det eksisterende indkøbsakademi. Budgetmidler bruges til at få fagpersoner inden for miljø/cirkulær økonomi og udbudsjura til at holde oplæg og lave undervisning.
Hvis det vurderes mest omkostningseffektivt at få eksperter udefra til at analysere et udbudsområde, eller beregne konsekvenser af forskellige grønne tiltag, er der afsat en mindre pulje. Ligeledes kan der være behov for bistand til at facilitere Offentlig-Privat-Innovation eller juridisk bistand til nye udbudsformer.
I alt udmøntes altså samlet set 2 mio. kr. til indsatsområder inden for grønne indkøb i 2021 samt 5 mio. kr. i 2022 og hvert år derefter.
En samlet oversigt ses i nedenstående tabel:
| Overblik over fordeling af budgetmidler på poster |
2021 |
2022 og hvert år fremover |
|---|---|---|
| Regnskabsmodel for udgifter på flyrejser | 0,4 mio. kr. | 0 mio. kr. |
| Ansættelse af medarbejdere til udformning af grønne krav i udbud | 0,6 mio. kr. | 1,1 mio. kr |
| Ansættelse af medarbejdere til grøn innovation | 0,6 mio. kr. | 1,2 mio. kr. |
| Opkvalificering af medarbejdere i grønne indkøb | 0,2 mio. kr. | 0,1 mio. kr. |
| Offentlig-Privat-Innovation (OPI) | 0,2 mio. kr. | 0,8 mio. kr. |
| Udviklingsprojekter i klinikken eller pulje til meromkostninger ved grønne indkøb | 0 mio. kr. | 1,8 mio. kr. |
| I alt | 2 mio. kr. | 5 mio. kr |
Orientering om igangværende og kommende indsatsområder
På baggrund af ovennævnte fordeling af budgetmidlerne prioriteres der således penge til nedenstående initiativer (igangværende såvel som nye initiativer), der alle skal bidrage til en reduktion i regionens CO2-belastning.
Miljø- og klimaudvalget bedes drøfte, om den nuværende plan adresserer de initiativer, som er politisk ønsket.
Følgende indsatser på indkøbsområdet er allerede igangsat
Der planlægges pt. innovativt leverandørsamarbejde og tests i vaskeri og på hospitaler frem mod større udbud i 2023, hvor der ønskes cirkulære miljøvenlige uniformer og tekstiler på hospitalerne
Der planlægges pt. miljø- og holdbarhedskrav i kommende fællesregionale udbud og intern indsats for øget genbrug af møbler på og mellem matrikler
Der undersøges pt. muligheder for overgang til flergangstekstiler, og produkter der vaskes. Alternativt ses på øget materialegenanvendelse
Der arbejdes pt. med fællesnordiske restriktioner
Forbruget skal minimeres, det skal gøres mindre miljøbelastende samt genanvendeligt. Disse krav er under udarbejdelse i fællesnordiske regi.
Følgende indsatser er under planlægning
Anbefalet prioritering af indsatsområder med høj klimabelastning som regionen vil igangsætte i de kommende år
F.eks. muligheder for at lease produkter, eller at leverandører tager produkter retur til genbrug/genanvendelse/reparation
Forlænget levetid, lavere energiforbrug, opgraderingsmulighed og gensalg
Her tænkes særligt en indsats målrettet miljøbelastende engangsprodukter
Nye forretningsmodeller der forlænger levetiden af produkterne
Omkring at pege på særlige indsatsområder med potentiale for forbrugsreduktion samt køre forsøg på en udvalgt ”test-afdeling” med bæredygtig omstilling
Krav om brug af bæredygtige kvalitetsmateriale
Der planlægges en indsats for omstilling til flergangsservice, da engangsservice i ”miljøvenligt” materiale sjældent er væsentlig mere miljøvenligt end engangsservice af plast.
Miljø- og klimaudvalget bedes endvidere drøfte, om der er indsatser inden for indkøbsområdet, der ikke fremgår ovenfor, men som ønskes prioriteret.
Organisering af arbejdet med grønne indkøb
For hvert overordnet indkøbsområde besluttes - sammen med indkøbsstyregruppen forankret på hospitalerne - hvilken målsætning og hvilke strategier for grønne indkøb, der forfølges.
En strategi kan bl.a. baseres på følgende tiltag:
Der laves én gang årligt en administrativ opfølgning på hvert område, hvor det vurderes, om de planlagte tiltag er fuldført, eller om der er behov for korrigering med nye tiltag. En oversigt over alle indsatser - og en vurdering af, om vi indfrier den ønskede reduktion i klimabelastning - vil blive afrapporteret i klimaregnskabet og i Grøn2030.
Det er ikke muligt via klimaregnskab at få en eksakt beregning af klimareduktionen for de forskellige indkøbsområder, da data ikke er tilgængeligt for disse beregninger. Men det vil være muligt at følge indfrielsen af målsætningen ved at se, om de planlagte aktiviteter implementeres og får effekt i udbud og indkøb af produkter.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget planen for udmøntningen af budgetmidlerne til grønne indkøb, samt drøfter om der er yderligere områder, der bør adresseres i planen.
Det kan have økonomiske konsekvenser ikke at komme i gang med en grøn omstilling i tide, da der således vil blive skubbet en større opgave foran os. Samtidig vil der også være konsekvenser ved at foretage grønne indkøb, da nogle grønne indkøb kan være dyrere eller kræve store ressourcemæssige investeringer bredt i regionen.
Når den endelige plan for indsatserne for grønne indkøb ligger færdig, vil CPK lave en kommunikationsindsats om regionens nye øgede fokus på grønne indkøb og målsætning om nedbringelse af CO2-belastningen fra indkøb.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil administrationen gennemføre planen for udmøntning af budgetmidler til grønne indkøb.
Administrationen vil endvidere løbende over det næste års tid forelægge sager for udvalget angående grønne indkøb.
Økonomidirektør Jens Buch / Rasmus Nielsen
19089617
Bilag 1: Grønne indkøb - præsentation
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Taget til efterretning.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som led i indfrielsen af regionens politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol, fastlagde miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015 ambitionsniveauet for CO2-reduktion for regionen som virksomhed via Grøn Drift og Udvikling (GDU). Siden 2016 er miljø- og klimaudvalget efter sommerferien blevet præsenteret for koncernstatus for GDU. GDU afløses nu af programmet for ”Grønne og ansvarlige hospitaler” - også kaldet Grøn2030 - som indeholder tre nye områder. Med Grøn2030 har Region Hovedstaden skabt et godt grundlag for, at vi som virksomhed kan levere vores bidrag til at indfri Folketingets nationale målsætning om 70 % CO2-reduktion i 2030. Programmet er betydeligt mere ambitiøst og bredt end GDU - og for at indfri indsatsernes 2030-mål, er det vigtigt med politisk fokus på fire forhold, som uddybes i sagen.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Grøn Drift og udvikling (GDU) blev fokuseret i tre koncernfælles temaplaner: Energiplan 2025, Affaldsressourceplan 2025 og Transportplan 2025 samt de tre understøttende områder: Grønne indkøb, strategisk kommunikation samt grøn vækst og innovation.
Med vedtagelsen af Handlingsplan for FN’s verdensmål i regionsrådet den 14. maj 2019 blev ambitionsniveauet for GDU sat i vejret. Både i forhold til mål for eksisterende indsatser men også med udvidelse af porteføljen. Desuden blev der sat målsætninger helt frem til 2030. På anbefaling fra styregruppen for GDU bakkede centerdirektørkredsen på møde den 6. februar 2020 op om at udvide porteføljen med tre nye områder. Grøn2030 er dermed navnet på regionens miljø- og klimaprogram, som nu indeholder følgende indsatsområder:
De understøttende områder til indsatsområderne er:
Som konsekvens af det nye program er miljøprisen blevet omdøbt til verdensmålsprisen. Prisen skænkes til medarbejdere, som har gjort en ekstraordinær indsats for bæredygtig omstilling i virksomheden:
https://intranet.regionh.dk/regi/organisation/strategi/verdensmaal/Sider/Verdensmaalsprisen.aspx. Læs mere om Grøn2030 på den nye intranetplatform: ”Grønne og ansvarlige hospitaler”:
https://intranet.regionh.dk/regi/organisation/groenne-og-ansvarlige-hospitaler/Sider/default.aspx
Politisk fokus i forhold til indfrielse af indsatsernes 2030-mål
Med Grøn2030 - og for at indfri indsatsernes 2030-mål - er det vigtigt med politisk fokus på følgende forhold:
Det er en mulighed at afholde en Grøn2030 workshop på et kommende møde i miljø- og klimaudvalget for at gå i dybden med ovenstående og andre politiske perspektiver i programmet.
Miljø- og klimaudvalget vil årligt i august blive præsenteret for koncernstatus for Grøn2030 og for koncernhandlingsplaner for det kommende år i starten af året. Administrationen vil lægge sager op til drøftelse i udvalget efter behov.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen "Grøn2030" til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. november 2020.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen
14008498
Bilag 1: GRØN 2030 - Præsentation
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Taget til efterretning.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I november 2019 vedtog regionsrådet den justerede Jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”. Hovedfokus i Jordplan II er at beskytte grundvandet, så 85 % af drikkevandet er sikret mod klorerede opløsningsmidler inden 2030. Grundvandsbeskyttelsen skal ske i samarbejde med bl.a. kommuner og vandforsyninger. Jordplan II har også fokus på, at borgerne skal kunne leve trygt i boliger på forurenede grunde. Planen indeholder desuden tiltag om teknologiudvikling, innovation, borgerservice og løsninger til gavn for miljøet.
Det justerede grundvandsmål betyder, at ressourcer (årsværk og økonomi) er flyttet fra den indledende indsats med at kortlægge til den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense jordforurening. Jordplan II indeholder også en forstærket indsats mod pesticider, der har vist sig at være mere udbredt og omfattende her i hovedstadsregionen end tidligere antaget.
Jordplan II bidrager til at opfylde FN’s verdensmål for sundhed, rent vand, partnerskaber for handling, ansvarligt forbrug og produktion samt bæredygtige byer og lokalsamfund.
Denne sag indeholder en status for ”Jordplan II” 1 år efter vedtagelsen.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Vi følger Jordplan II
Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 25 kommuner, og de indledende undersøgelser af stoffer, der er særligt kritiske for grundvandet, afsluttes på Vestegnen i løbet af 2020. Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er højest prioriteret i Jordplan II. Administrationen arbejder desuden med udvikling og innovation og har igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet.
Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemfører administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.
I det følgende gives en kort status for hovedområderne i Jordplan II.
Beskyttelse af grundvandet
Jordplan II’s overordnede formål er at sikre 85 % af grundvandet inden 2030. Områderne med de 85 % af grundvandet er de mørkerøde områder på kortet i bilag 1. Der er 54 mørkerøde grundvandsområder i Jordplan II.
Status for grundvandsindsatsen er opgjort i forhold til 85 %-områderne og fremgår af kortet i bilag 2.
De mørkegrønne områder på kortet er de grundvandsområder, som i dag er kortlagt, undersøgt og renset op i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler. I et ”færdigt” område kan der godt foregå en oppumpning og rensning af forurenet grundvand, hvis dette tiltag forhindrer forurening i at nå hen til vandværkets vandboringer.
De mørkegrønne områder svarer til 17 % af den samlede grundvandsressource, som bruges til drikkevand i hovedstadsregionen. I 2020 har grundvandsområderne Gilleleje, Lautrup og Stenholt skiftet status fra ”Godt i gang" (lysegrøn) til ”Færdig” (mørkegrøn).
De lysegrønne områder på kortet i bilag 2 viser de områder, hvor administrationen er godt i gang med den grundvandsbeskyttende indsats. Indsatsen omfatter en nærmere undersøgelse af risikoen fra forurening med klorerede opløsningsmidler, og der vil typisk være undersøgelser i gang på flere forurenede grunde, i grundvandsområder der er godt i gang.
De gule grundvandsområder er dér, hvor indsatsen er påbegyndt. I disse områder er administrationen færdig eller næsten færdig med de indledende undersøgelser af, om der er forurenet eller ej, og har et godt overblik over hvilke forureninger med klorerede opløsningsmidler, der skal undersøges nærmere i forhold til risikoen over for grundvandet.
I Jordplan II har grundvandsområde Endrup skiftet status fra ”Færdig” (mørkegrøn) til ”Påbegyndt” (gult). Det skyldes, at grundvandsområdet er blevet dobbelt så stort som i den gamle Jordplan. Det dobbelt så store område omfatter en række kendte forureninger, som skal undersøges nærmere, og derfor kan grundvandsområde Endrup ikke længere betragtes som færdigt.
Forstærket pesticidindsats
Pesticider har hidtil ikke været de mest problematiske stoffer for grundvandet i hovedstadsregionen. De senere års fund af pesticidstoffer i vandværkernes kontrol af drikkevandet har dog vist, at pesticider er en langt større trussel mod grundvandet i hovedstadsområdet end tidligere antaget.
Der er ingen lette løsninger i forhold til at få styr på pesticider i grundvandet, og ingen part kan løse pesticidproblemet alene. Derfor arbejder administration tæt sammen med vandforsyninger og kommuner om at beskytte grundvandet mod pesticider i Dragør, Frederikssund, Ledøje og i et område nord for Sengeløse.
På miljø- og klimaudvalgets møde den 24. november 2020 forelægges endvidere en mødesag om pesticidindsatsen.
Kortlægning af forurenede grunde
Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er i dag afsluttet i 25 af de 28 kommuner i Region Hovedstaden.
Lige nu er administrationen i gang med at kortlægge muligt forurenede grunde i Frederiksberg Kommune og forventer at kunne afslutte denne kortlægning i løbet af 2021. Administrationen har påbegyndt kortlægningen i Tårnby Kommune, mens kortlægningen i Københavns Kommune forventes at starte op i 2021/22.
Indledende undersøgelser af grundvandet er i gang i kommunerne Dragør og Frederiksberg.
Status for kortlægningen fremgår af kortet i bilag 3.
Jordforurening på boliggrunde
Administrationen udfører undersøgelser på boliggrunde, når boligejeren anmoder om dette. Det er gratis for boligejeren, og undersøgelserne skal udføres inden for et år efter anmodningen. Administrationen har igangsat 80 nye boligundersøgelser i år, som primært udføres på Frederiksberg - en naturlig følge af, at vi lige nu er i gang med at kortlægge muligt forurenede grunde i kommunen.
I boliger, hvor der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening, udfører administrationen en indsats for at sikre, at forureningen ikke påvirker borgernes sundhed.
Teknologiudvikling og innovation
Indsatserne i Jordplan II understøttes af teknologiudvikling og innovationsprojekter, der tager afsæt i konkrete problemstillinger og behov på jordforureningsområdet.
Administrationen arbejder bl.a. med innovative løsninger til at håndtere forureningsfaner, som er det område, hvor forureningen har spredt sig nede i grundvandet. Fanerne kan være helt op til 1-2 km lange og kan derfor ødelægge store dele af det grundvand, der bruges til drikkevand. I dag har vi kun én metode til at håndtere disse faner; nemlig oppumpning af vandet. Oppumpningen holder forureningsfanen i skak men fjerner kun en begrænset mængde forurening. Målet med udviklingsarbejdet er at skabe metoder til også at fjerne forureningen.
Et andet projekt, administrationen har store forventninger til, er en metode, hvor forkullede knogler og såkaldt grøn rust pumpes ned i undergrunden, hvor det reagerer med klorerede opløsningsmidler og nedbryder dem til harmløse salte og gasser. Projektet udføres i et partnerskab mellem Region Hovedstaden, GEUS, Københavns Universitet, HOFOR og de private virksomheder GEO, Amphos 21 og Haldor Topsøe med støtte fra Innovationsfonden.
Samarbejde og service
Jordplan II lægger vægt på et øget samarbejde med kommuner og vandforsyninger om bl.a. grundvandsbeskyttelse og byudvikling samt kommunikation med borgere om råd, vejledning, handlemuligheder og digitale selvbetjeningsløsninger.
Administrationen har etableret konkrete samarbejdsprojekter med kommuner og vandforsyninger og deltager i forskellige grundvandsfora med oplæg og videndeling om regionens arbejde, samt hvilke opgaver der kan samarbejdes om.
Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på forurenede grunde er vigtigt for at sikre miljø og sundhed - men også for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere pga. byggeriet. Administrationen oplever ikke, at COVID-19 har haft en begrænsende effekt på byggeplaner mm. - tværtimod har der i 2020 været en oplevet stigning i ansøgninger om byggeri og undersøgelser/oprensninger på forurenede grunde betalt af grundejer/bygherrer.
Værdifulde digitale løsninger
Administrationen driver over 100 såkaldte afværgeanlæg, der har til opgave at oppumpe og behandle forurenet grundvand eller jordluft, så forureningen ikke spreder sig og truer drikkevandet eller indeluften i boliger. Anlæggene kører konstant, og driften overvåges og styres via et online SRO-system (System, Regulering og Overvågning).
Der indsamles løbende et væld af data fra afværgeanlæggene. Ikke blot fra SRO-systemet men også fra miljølaboratorier, feltteknikere og økonomisystemet. Oplysningerne har hidtil været registreret i forskellige databaser, regneark og Word-dokumenter - nu bliver de samlet i én dataplatform. Dels er de mest håndholdte registreringer blevet digitaliseret i en ”digital logbog”, dels samler platformen alle de forskellige datakilder og fremstiller dem på en overskuelig måde, som bl.a. kan tydeliggøre trends. Ideen er at gå fra en sværm af data, til informationer der kan ageres på. Den endelige dataintegration afventer en igangværende udskiftning af SRO-systemet. Administrationen har dog allerede nu haft gode erfaringer med den digitale logbog og forventer, at overblikket fra den fulde dataintegration vil gøre det nemmere at foretage forebyggende vedligeholdelse på anlæggene.
Andre eksempler på digitale løsninger, der gør stor gavn, er selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside, hvor borgerne kan få informationer om jordforurening på en hurtig og let måde. I dag er det muligt at søge forureningsoplysninger på hjemmesiden i 25 kommuner. Tre ud af fire forespørgsler bliver i dag besvaret via denne søgefunktion, mens resten besvares via en ny digital blanketløsning på hjemmesiden. Som noget nyt er det i dag også muligt at søge aktindsigt i forureningsoplysninger via en digital blanketløsning på hjemmesiden.
Regionale løsninger til gavn for miljøet
På landsplan er der 1.234 forurenede grunde, der kan udgøre en risiko for vandmiljøet i søer, vandløb og havet (overfladevand). 200 af dem findes her i Region Hovedstaden.
Danske Regioner har forhandlet med staten om penge til en nærmere indsats på disse grunde for at afklare, om der er et problem eller ej. I juni 2020 faldt forhandlingerne på plads, og der er nu indgået en aftale om, at regionerne får 65 mio. kroner til at foretage undersøgelser på 400 af de 1.234 risikogrunde. Region Hovedstaden får omkring 20 af de 65 mio. kroner til at undersøge 100 risikogrunde i hovedstadsregionen. Lige nu samarbejder regionerne om en plan for, præcis hvilke 400 grunde der skal undersøges nærmere.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for Jordplan II til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Jeanette Olsen
20066740
Bilag 1: Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 2: Status for grundvandsindsatsen i forhold til 85 % områderne i Jordplan II
Bilag 3: Status for kortlægningen af forurenede grunde i Region Hovedstaden
Bilag 4: Præsentation - Status for Jordplan og pesticidindsats - MKU24112020
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Taget til efterretning,
idet udvalget bemærker, at de ønsker at få tilsendt resultaterne for forsøg med oprensning af DMS, så snart de forelægger i primo 2021.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede med vedtagelsen af Jordplan II i november 2019, og som en del af budgettet for 2020, at styrke pesticidindsatsen.
Pesticider har hidtil været betragtet som en mindre trussel i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden, end tilfældet har været for resten af landet. Dette billede har dog ændret sig markant i løbet af de sidste par år, hvor regionerne har stået i spidsen for et omfattende arbejde med at udvikle og afprøve en ny analysepakke til måling af pesticider i grundvandet. Tidligere blev der analyseret for ca. 50 pesticider i grundvandet, mens vandet i dag analyseres for de 233 mest grundvandstruende pesticidstoffer. Det har ført til mange fund af stoffer, der ikke tidligere har været analyseret for i det danske grundvand - også i Region Hovedstaden, hvor flere vandforsyninger i 2019 måtte lukke vandboringer på grund af forhøjet indhold af pesticidstoffer i vandet.
Såvel vandforsyninger som myndigheder har måttet erkende, at der mangler viden for at kunne reagere på den nye pesticidsituation. Administrationen har derfor sat fokus på at undersøge og forstå årsager og handlemulighederne i forhold til pesticider i grundvandet. En viden der skal bruges til at udarbejde en effektiv strategi til håndtering af pesticidforurenede grunde.
Denne sag indeholder en status for administrationens metodiske tilgang til vidensopbygning som en del af forberedelserne til pesticidstrategien.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Pesticider - punktkilder og fladekilder
Pesticider er en stor gruppe af kemiske stoffer, der siden 1950’erne har været anvendt til at bekæmpe ukrudt, svampe og insekter i forskellige afgrøder. Stofferne er forskellige i forhold til, om de udgør en risiko for grundvandet, om de kan nedbrydes eller ej, og hvilke nye stoffer de eventuelt kan nedbrydes til.
Pesticider kan stamme fra enten en punktkilde eller en fladekilde; oftest begge dele. En pesticidpunktkilde er fx en gammel losseplads eller en vaskeplads til sprøjtemaskiner på et landbrug. En sådan forurening undersøges og håndteres i udgangspunktet af regionen.
En fladekilde skyldes landbrugets regelrette anvendelse af pesticider på markerne. En sådan forurening er ikke en del af regionens ansvarsområde. Forurening fra pesticidfladekilder skal derfor håndteres af en anden part.
Mange steder er grundvandet påvirket af pesticider fra såvel punkt- som fladekilder. Løsningen kalder derfor på samarbejde mellem vandforsyningen, kommunen og regionen, da ingen part kan løse opgaven alene.
Kilder til pesticidforurening er svære at finde og undersøge
Pesticidpunktkilder er svære at opspore, fordi der ikke er historisk viden om, hvor de har været anvendt. De undersøgelsesmetoder, som vi bruger til klorerede opløsningsmidler, duer ikke til pesticider, da deres egenskaber er anderledes. Der er derfor behov for at re-tænke undersøgelsesstrategien.
Pesticidudfordringen i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden er det primært de nyopdagede pesticidstoffer, der udfordrer. Der tegner sig et billede af, at 18 af de stoffer, vi ikke tidligere har analyseret for, optræder med større eller mindre hyppighed i vandboringerne i hovedstadsregionen. Ofte i lave koncentrationer - men også i koncentrationer over Miljøstyrelsens kravværdi.
Det stof, der hyppigst forekommer i grundvandet i hovedstadsregionen, er DMS (N,N-dimethylsulfamid). Stoffet er et nedbrydningsprodukt fra et svampemiddel brugt ved dyrkning af bær og frugt. En særlig udfordring ved DMS er, at det også kan stamme fra konserveringsmidler i træbeskyttelse og maling. Mere end halvdelen af vandboringerne i både by- og landområderne her i regionen er påvirket af DMS. I hver 10. boring er Miljøstyrelsens kravværdi overskredet.
Med Jordplan II forventer vi at sikre 85 % af grundvandet mod klorerede opløsningsmidler. Omfanget og den geografiske spredning af de nyopdagede pesticider i grundvandet i Region Hovedstaden, kan dog gøre det nødvendigt at genbesøge grundvandsområder, som med Jordplan II kategoriseres som ”færdige grundvandsområder”, idet disse fortsat kan være truet på grund af pesticider.
Vidensopbygning for at styrke pesticidindsatsen
Der er mange pesticidpunktkilder i Region Hovedstaden. Det kræver derfor en effektiv strategi at opspore de forureninger, der udgør den største risiko for grundvandet, uden at skulle bruge ressourcer på alle punktkilder.
Administrationen har udpeget 4 testområder, hvor der arbejdes intensivt for at opnå viden og erfaring:
Grundvandet er udfordret af pesticider i alle 4 områder. Tilsammen udgør testområderne vigtige brikker i forståelsen af Region Hovedstadens pesticidudfordringer, og der samarbejdes intensivt med vandforsyning og kommuner.
Marbæk-området bidrager med viden om problemstoffet DMS. Ledøje bidrager med viden om et andet svampemiddel, mens området nord for Sengeløse omfatter en blanding af forskellige pesticider. Marbæk, Dragør og Ledøje er præget af tidligere gartnerier og frilandsdyrkning af bær og frugt, mens området nord for Sengeløse er karakteriseret ved landbrug.
I to af testområderne samarbejder administrationen med DTU om et ph.d.-projekt med fokus på DMS-problemstillingen. Projektet vil bidrage med ny viden om, hvordan DMS bevæger sig i grundvandet.
Derudover samarbejder administrationen med de øvrige regioner og Miljøstyrelsen i arbejdsgrupper om konkrete projekter.
Endnu en udfordring med pesticiderne er, at der er begrænset kendskab til metoder til oprensning. Nogle pesticider kan fjernes ved hjælp af bakterier eller tilbageholdelse i aktiv kulanlæg, men ikke alle - og i særdeleshed ikke DMS. Administrationen gennemfører i 2020 et forsøg med rensning af DMS på et af regionens tekniske oprensningsanlæg. Der er tale om en avanceret oxidationsteknologi, der har potentiale til både at fjerne klorerede opløsningsmidler og DMS fra grundvandet. Resultaterne foreligger i januar 2021.
Næste skridt mod en effektiv pesticidindsats
Administrationen er godt i gang med at få erfaring fra de 4 testområder: I Marbæk er der f.eks. fundet en punktkilde, der kan være årsag til forureningen i grundvandet, og administrationen igangsætter derfor yderligere undersøgelser i efteråret 2020. Når indsatserne i de 4 områder er afsluttet, udarbejder administrationen en strategi for håndtering af pesticidpunktkilder i Region Hovedstaden. Strategien forventes udarbejdet ultimo 2021.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om den metodiske tilgang til udarbejdelse af en effektiv pesticidindsats til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Henriette Kerrn-Jespersen
19032583
Bilag 1: Præsentation - Status for Jordplan og pesticidindsats - MKU24112020
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Taget til efterretning.
Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget har på udvalgsmødet den 27. august 2019 bedt administrationen - sammen med Kammeradvokaten - om at undersøge muligheden for at inddrage tilladelser til erhvervsmæssig råstofindvinding ved gentagne overtrædelser af vilkår i indvindingstilladelserne.
Administrationen har herefter i samarbejde med Kammeradvokaten undersøgt de juridiske rammer for tilbagekaldelse af en råstofindvindingstilladelse, herunder de håndhævelsesskridt der skal/kan iagttages i forbindelse med administrationens håndhævelse efter Råstofloven.
Kammeradvokaten har på den baggrund i september 2020 udarbejdet et notat herom, og i oktober 2020 en kort sammenfatning af notatet til fremlæggelse på mødet.
Hvis administrationen i forbindelse med et tilsyn konstaterer, at råstofloven eller vilkår i en tilladelse er overtrådt, skal administrationen sikre, at det ulovlige forhold bliver lovliggjort, medmindre der er tale om et bagatelagtigt forhold. Dette gælder også, hvis et tidligere udstedt påbud ikke efterkommes. Administrationens valg af håndhævelsesskridt i en konkret sag afhænger af omfanget og karakteren af det ulovlige forhold.
Hovedparten af administrationens håndhævelsessager forløber hensigtsmæssigt og kan løses ved henstillinger og forebygges ved proaktiv kommunikation med indvinder. Administrationen har ikke tidligere gjort brug af selvhjælpshandlinger eller tilbagekaldelse af tilladelser.
I nogle situationer er det dog nødvendigt at skride til mere indgribende håndhævelsesskridt - jo grovere overtrædelser der er tale om, jo mere indgribende håndhævelsesskridt kan der være behov og mulighed for at bringe i anvendelse. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om gentagne overtrædelser.
Administrationen skal altid sikre, at håndhævelsen er proportional; dvs. ikke går videre end, hvad der er nødvendigt i den konkrete sag.
Tilbagekaldelse af tilladelse
Tilbagekaldelse af en indvindingstilladelse efter råstoflovens § 11 kan komme på tale, hvis tre betingelser er opfyldt:
Afvejningen skal resultere i, at konsekvenserne af overtrædelsen vægter højere end hensynet til indvinderen. Tilbagekaldelse forudsætter, at formålet med håndhævelsen ikke kan opnås ved et mindre indgribende valg af håndhævelseskridt. En afgørelse om tilbagekaldelse beror på en konkret vurdering af, hvorvidt ovennævnte betingelser er opfyldt. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at regionen vil kunne blive gjort erstatningsansvarlig over for indvinderen, hvis en evt. tilbagekaldelse af en råstoftilladelse indbringes for domstolene, og retten kommer frem til, at betingelserne for administrationens tilbagekaldelse ikke er til stede.
En tilbagekaldelse af en tilladelse er meget byrdefuld for indvinderen og forudsætter derfor meget grove overtrædelser. Administrationen har ikke kendskab til sager, hvor der er sket tilbagekaldelse, men det kan ikke udelukkes, at der er få fortilfælde, hvor en tilladelse er blevet trukket tilbage. Det har ikke været muligt at finde domstolsafgørelser, hvor der er taget stilling til, hvor meget det kræver for, at regionen lovligt kan tilbagekalde en råstoftilladelse.
Overtrædelser af anden lovgivning af relevans for råstofindvindingen i en given råstofgrav
Ved den generelle håndhævelse efter råstofloven kan administrationen som udgangspunkt kun henholde sig til overtrædelser af vilkår i råstoftilladelsen.
I forhold til en vurdering af, om der er grundlag for at tilbagekalde en tilladelse, taler ordlyden af råstoflovens § 11 dog for, at administrationen også kan medtage overtrædelser af øvrig lovgivning af direkte relevans for indvindingen - fx. overskridelse af vilkår fastsat i en kommunal tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding.
Overtrædelser begået af samme virksomhed på andre lokaliteter
Administrationen kan ikke i en håndhævelsessag efter råstofloven - hverken i forhold til generel håndhævelse og tilbagekaldelse af en tilladelse - tillægge det vægt, at indvinder har begået lignende eller andre overtrædelser i en anden råstofgrav. Tilsvarende kan administrationen heller ikke frakende en indvinder retten til at drive råstofvirksomhed.
Det vil kræve en ændring af råstofloven at få hjemmelsgrundlag for at inkludere sådanne forhold i administrationens håndhævelse.
Overtrædelse af afgørelser efter miljløvurderingsloven
I henhold til miljøvurderingsloven skal det vurderes, om råstofindvindingen kan have en væsentlig indvirkning på miljøet (screeningsafgørelse) - og dermed om der er krav om igangsættelse af en miljøvurderingsproces omkring projektets virkninger på miljøet (VVM-pligt), inden der meddeles en råstoftilladelse.
Hvis de faktiske aktiviteter i råstofgraven eller forudsætningerne for den foretagne miljøvurdering ændrer sig efter at råstoftilladelsen er meddelt, vil en lovliggørelse efter miljøvurderingslovens procedureregler forudsætte, at regionen skal træffe en ny screeningsafgørelse, som afspejler de reelle forhold i råstofgraven.
I sådan en situation vil administrationen formegentlig kunne meddele et påbud om standsning af de faktiske aktiviteter, indtil der er gennemført en fornyet screening og om nødvendigt miljøvurdering af projektet. Alternativt vil regionen normalt kunne meddele et påbud om, at indvinder holder sig inden for rammen af den oprindelige screening, indtil ændringen er blevet miljøvurderet. Som eksempel kan nævnes, at støjen fra indvindingsaktiviteterne overstiger den støj, som er forudsat i screeningsafgørelsen. Hvis støjen også overskrider indvindingstilladelsens vilkår om støj, kan regionen desuden meddele påbud efter råstofloven om nedbringelse af støjniveauet i overensstemmelse med tilladelsens vilkår.
Det er Kammeradvokatens vurdering, at det er meget usikkert, om og med hvilken vægt en overtrædelse af miljøvurderingsloven vil kunne indgå i vurderingen af, om betingelserne for at tilbagekalde en råstoftilladelse er opfyldt. Dette skyldes blandt andet, at der ikke foreligger praksis på området.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om den generelle håndtering af håndhævelsessager efter råstofloven samt orienteringen om betingelserne for at inddrage meddelte råstoftilladelser til efterretning.
Tilbagekaldelse af råstoftilladelser vil sandsynligvis medføre et øget ressourceforbrug forbundet med erstatningssager - herunder arbejdstid, ekstern juridisk bistand og udbetaling af evt. erstatningsomkostninger i tilfælde af uretmæssig tilbagekaldelse af en tilladelse.
Administrationen vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde et presseberedskab til den aktuelle sag. Med henblik på at sikre åbenhed og en forventningsafstemning i forhold til borgere, virksomheder og kommuner, offentliggøres Kammeradvokatens notat af den 7. oktober 2020 på hjemmesiden.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Carsten Bagge Jensen
20023002
Bilag 1: Notat af 3. september 2020 om håndhævelse efter råstofloven
Bilag 2: Sammenfattende notat af 7. oktober 2020 om håndhævelse efter råstofloven
Bilag 3: Præsentation Håndhævelse på råstofområdet
Tomt indhold
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508