Bilag 1: BrystkræftAdministrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt, idet udvalget besluttede at få første kvartalsvise status på mødet den 28. april 2021. Udvalget vil på møde den 22. marts få forelagt en opdateret status for udviklingen på kræftområdet.
Herefter drøftede sundhedsudvalget udviklingen på kræftområdet.
Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 20. marts 2019, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sundhedsudvalget har særligt fokus på udviklingen inden for følgende tre kræftformer: brystkræft, lungekræft og blærekræft. Baggrunden herfor er, at disse enten er kræftformer, der omfatter mange patienter og/eller er kræftpakker, som regionen har eller har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne for i en længere periode.
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget fra den 28. april fremover får kvartalsvise opfølgninger, som så til gengæld går mere i dybden med de udvalgte fokusområder.
Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen og igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræftformer: brystkræft, lungekræft og blærekræft.
Der er et politisk fastsat mål om en samlet overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne på 85 %. Status for regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne viser, at 85 % af patienterne blev behandlet inden for forløbstiderne i december, mens den foreløbige overholdelse i januar er 73 %.
Forslag til ændring af den månedlige status for udviklingen på kræftområdet
Administrationen indstiller, at den månedlige status ændres til en kvartalsstatus, som vil indeholde en mere uddybende redegørelse for udfordringer og igangsatte initiativer for de tre udvalgte fokusområder. Samtidig vil udvalget til hvert møde få en meddelelse med data og en kort status for udviklingen. Til den kvartalsvise status vil administrationen ligeledes orientere udvalget, hvis der opstår udfordringer med andre kræftpakker end de tre udvalgte.
Administrationen indstiller til, at sundhedsudvalget får den første kvartalsstatus på mødet den 28. april (1. kvartal) og efterfølgende på møde den 25. august (2. kvartal).
Status på målopfyldelse for brystkræft
I december blev 87 % af patienterne med brystkræft behandlet inden for forløbstiderne, mens den foreløbige målopfyldelse i januar er 75%. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft og antal patientforløb fremgår af bilag 1.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Kapacitetsudfordringer i radiologi | Der er kapacitetsudfordringer inden for radiologien pga. mangel på speciallæger. Der er lavet aftaler om frivilligt ekstraarbejde (FEA) for at holde ventetiden nede. De radiologiske afdelinger har desuden fokus på fastholdelse og rekruttering af personale samt på ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupper. | Løbende |
Optimering af brystkræftforløb | Brystkirurgi inkl. mammaradiologi samles på Gentofte-matriklen jf. HOP2025. Center for Ejendomme og Herlev og Gentofte Hospital er i dialog om processen. | Forventeligt ved årsskiftet 2021/2022 |
Status på målopfyldelsen for lungekræft
I december blev 81 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse i januar er 72 %. Der kan opstå forsinkelse i forbindelse med udredningen af lungekræft, da det ofte er komplekse forløb, hvor patienterne har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), og der kan opstå behov for yderligere undersøgelser, før patienterne er færdigudredte og kan behandles. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 2.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Ventetid på patologiske undersøgelser på Rigshospitalet | På Rigshospitalet er der ventetid på patologiske undersøgelser, der skyldes vakancer i afdelingen. Der er rekrutteret speciallæger, og afdelingen arbejder målrettet på at forbedre svartiderne og rekruttere det nødvendige personale. | Løbende |
Ventetid til udredende undersøgelser | Der kan opstå forsinkelser i udredningen pga. ventetid til nogle af de udredende undersøgelser. Derudover skyldes forsinkelse i udredningsperioden ofte patientrelaterede årsager og faglige årsager såsom komorbiditet og behov for yderligere undersøgelser. | Løbende |
Tæt opfølgning på målopfyldelse | Den nedsatte styregruppe for lungekræft følger udviklingen i målopfyldelsen tæt og vurderer løbende, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer. | Løbende |
Status på målopfyldelsen for blærekræft
I december blev 75 % af patienterne med blærekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse i januar er 54 %. Eftersom der er relativt få patienter, der behandles for blærekræft, kan enkelte overskridelser af forløbstiderne bevirke stor variation i målopfyldelsen fra måned til måned. Overskridelserne skyldes desuden ofte patientrelaterede årsager såsom flere samtidige sygdomme (komorbiditet), der kræver behandling eller at patienten selv ønsker at udskyde udredning eller behandling. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for blærekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 3.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Ventetid på | Der er udfordringer med kapaciteten ift. udredende undersøgelser (CT-urografier og kikkertundersøgelser), som søges afhjulpet ved flere tider i aftenambulatorier. Derudover har røngtenafdelingen øget antallet af CT-skanninger. | Ultimo 2021 |
Ventetid på procedurer, der anvendes ifm. udredning og behandling | Der har været udfordringer med ventetid på procedurer til vævsprøver eller fjernelse af polypper, der både anvendes ifm. udredning og behandling af patienter med blærekræft. Afdelingerne arbejder på at nedbringe ventetiden, og der er rekrutteret nye operationssygeplejersker. | Ultimo 2021 |
Forsinkelser i forløb for patienter, der skal have kirurgisk behandling. | For patienter, der skal have en cystektomi (kirurgisk fjernelse af urinblæren) skyldes forsinkelserne primært, at der er behov for yderligere udredning og behandling af andre sygdomme (komorbiditet) hos patienterne inden, at de kan tilbydes en operation. | Løbende |
Såfremt indstillingen godkendes, vil udvalget fremover få en uddybende kvartalsstatus for udviklingen på kræftområdet og vil følge blærekræft, brystkræft og lungekræft.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 3. marts 2021.
Dorthe Crüger / Anne Skriver
19022852
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
Drøftet.
Grundet COVID-19 er den nye kræftplan for Region Hovedstaden blevet opdelt i to dele. Den første del vedrører udredning og behandling og blev politisk godkendt i regionsrådet den 22. september 2020. Den anden del omhandler tidlig opsporing og hurtig diagnostik, opfølgning - herunder rehabilitering og senfølger - samt palliation og hospice. Anden del af kræftplanen er forudsat færdig medio 2021.
PLO Hovedstaden er inviteret til at holde oplæg på udvalgsmødet om, hvordan regionen bedre kan understøtte de praktiserende læger på kræftområdet. Desuden vil Kræftens Bekæmpelse holde oplæg om erfaringer med almen praksis i England, og hvordan de arbejder med at anvende disse erfaringer i en dansk kontekst.
De praktiserende læger spiller en central rolle i den tidlige opsporing af kræft og udredningen heraf, da de har til opgave at 'sortere' de rigtige patienter fra, som har behov for videre udredning og eksempelvis skal henvises til en kræftpakke. I dag er det kun ca. halvdelen af de danske kræftpatienter, der fra starten af deres forløb kan henvises til en organspecifik kræftpakke fx for brystkræft eller lungekræft. Den øvrige halvdel af patienterne har symptomer, der er for vage og/eller uspecifikke til, at den praktiserende læge har en begrundet mistanke om kræft. I disse tilfælde kan den praktiserende læge eksempelvis henvise til en billeddiagnostisk undersøgelse, som bruges i den videre udredning og afklaring af, om der er mistanke om kræft.
Regionen har derfor en vigtig opgave i at understøtte de praktiserende læger i tidligt at opspore kræft samt sikre, at de praktiserende læger har gode muligheder for hurtig diagnostik og afklaring, når borgerne har symptomer på kræft.
Oplæg fra PLO Hovedstaden
PLO Hovedstaden vil på udvalgsmødet holde oplæg om, hvordan regionen bedre kan understøtte de praktiserende læger på kræftområdet særligt i den tidlige del af patienternes forløb, hvor kræften opspores og diagnosticeres. Oplægget holdes af Jørgen Steen Andersen, medlem af PLO Hovedstaden.
Oplæg fra Kræftens Bekæmpelse
England er der langt fremme i forhold til at sikre en god understøttelse af de praktiserende læger på kræftområdet, som bl.a. sker gennem kræftforeningen Macmillan Cancer Support. Kræftens Bekæmpelse vil på mødet kort præsentere, hvordan Macmillan Cancer Support arbejder i forhold til de praktiserende læger samt fortælle om Kræftens Bekæmpelses arbejde med at anvende erfaringerne derfra i Danmark. På mødet deltager Marianne Karstensen, formand for regionsudvalget i Region Hovedstaden, og Lisbeth Høeg-Jensen, chefkonsulent i Patientstøtte og Frivillig Indsats.
PLO Hovedstadens og Kræftens Bekæmpelses input og sundhedsudvalgets drøftelser vil blive taget med i det videre arbejde med den regionale kræftplan.
Sagen forelægges den 3. marts 2021.
Udvalget vil til møde den 22. marts 2021 få en midtvejsstatus for arbejdet med den regionale kræftplan, og der vil være oplæg om det palliative område.
Udvalget vil til møde den 28. april 2021 drøfte input til opfølgning - herunder rehabilitering og senfølger.
Dorthe Crüger / Anne Skriver
19038929
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Koncerndirektør Dorthe Crüger orienterede om status på neonatalafsnittet på Amager og Hvidovre Hospital.
Centerdirektør Anne Skriver Andersen orienterede om ensartet responstidsopgørelse for B-kørsler.
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
-
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
18000993
Administrationen indstiller,
Taget til efterretning, idet sundhedsudvalget finder, at udgangspunktet bør være, at en omvisitering af en gravid kun sker undtagelsesvist. Herudover ser udvalget gerne, at der er opmærksomhed på, at der er støttepersonale til at understøtte jordemødrene på fødeafdelingerne. Endeligt er udvalget positive overfor en anden organisering af jordemoderuddannelsen, således at der kan opnås et bredere rekrutteringsgrundlag.
Karoline Vind (SF) har på baggrund af pressehistorier ønsket en redegørelse for omvisiteringer af fødende i Region Hovedstaden.
På regionens fødesteder er der fokus på at skabe gode rammer for, at kvinder kan få en tryg fødsel, og en række forskellige tiltag er gennemført eller igangsat med henblik på at løse aktuelle udfordringer med vakante jordemoderstillinger. Det store flertal af fødende er heldigvis godt tilfredse med fødselsforløbet på regionens hospitaler. Det viser Den Landsdækkende Patientienttilfredshedsundersøgelse for fødende (LUP) (uddrag af undersøgelsen er vedlagt som bilag).
Fødestederne gør, hvad de kan, for at undgå at skulle omvisitere kvinder på grund af udfordringer med kapacitet. Kapacitetsmæssige udfordringer kan opstå, når der på et givent tidspunkt er flere fødende, end jordemødrene kan håndtere, og/eller flere fødende, end der er plads til på hospitalets fødestuer. Med henblik på at tilbyde kvinden gode rammer for en tryg fødsel, prioriteres det højt, at kvinden kan få en fødestue og en jordemoder, som kan være til stede under fødslen. Når en omvisitering er nødvendig, er det oftest muligt at gøre dette til andre hospitaler i regionen. I enkelte tilfælde med særligt højt kapacitetspres på tværs af regionens fødeafdelinger har det været nødvendigt at omvisitere til et fødested i Region Sjælland.
Administrationen vurderer, at der i 2020 har været et uhensigtsmæssigt stort antal omvisiteringer af kvinder i fødsel på grund af kapacitetsmangel.
Tiltag for at løse udfordringerne med vakante jordemoderstillinger
Kapacitetsudfordringerne på fødegangene i Region Hovedstaden skyldes primært, at der mangler jordemødre på fødegangene. Særligt på Herlev og Gentofte Hospital har der gennem længere tid været udfordringer med en del ubesatte jordemoderstillinger. Der pågår allerede i dag en lang række initiativer på de enkelte fødeafdelinger for at rekruttere og fastholde jordemødre. Det har dog vist sig sværere end forventet at løse udfordringerne.
På Herlev Hospitals fødeafdeling er der for eksempel igangsat følgende tiltag:
På regionalt niveau har hospitalsdirektørkredsen nedsat en hurtigarbejdende styregruppe, som arbejder på regionale tiltag til at styrke fastholdelse, faglighed, trivsel og arbejdsmiljø blandt jordemødrene. Der er i arbejdet aftalt en proces med at involvere relevante aktører bl.a. hospitalsdirektioner, chefjordemødre, afdelingsledelser, tillidsvalgte jordemødre, almindelige jordemødre samt repræsentanter for de jordemoderstuderende og Jordemoderforeningen for at kvalificere initiativerne. De endelige forslag til tiltag forventes klar inden sommeren 2021.
Derudover er administrationen i gang med at kortlægge det fremtidige personalebehov, når det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital bliver taget i brug. Da Regionsrådet i 2018 besluttede, at der skal åbne et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, besluttede de samtidigt, at sundhedsudvalget skal forelægges en opdateret rekrutteringsplan for samtlige tilknyttede specialer.
Den Centrale Visitation for Fødsler og status for omvisiteringer
I Region Hovedstaden står Den Centrale Visitation for Fødsler (CVF) for visitation til et fødested (Bornholm er undtaget), og deres formål er at sikre en hensigtsmæssig fordeling af gravide mellem fødestederne. Den Centrale Visitation for Fødsler har et overblik over antallet af visiterede gravide pr. måned ca. fem måneder frem i tiden og forsøger at undgå, at der på de enkelte fødesteder er visiteret flere gravide, end fødestedet har kapacitet til at håndtere. Visitationen til et fødested sker efter optageområder, faglige kriterier, kapacitet samt kvindernes ønsker (frie valg). Fødslerne fordeles med forskellige andele af fødsler til hvert fødested. Andelene afhænger af hospitalets kapacitet. Fødestederne i Region Hovedstaden er - i sammenligning med andre steder i landet - placeret i relativ geografisk nærhed af hinanden, hvilket giver mulighed for at udnytte regionens samlede kapacitet bedst muligt.
Der er dog stor uforudsigelighed i forhold til, hvordan fødslerne fordeler sig over en måned. Nedenstående figur viser et eksempel på fordelingen af fødsler over en måned for Herlev Hospital.
Figur 1: Fordelingen af fødsler pr døgn i juli 2020 på Herlev Hospital.
Som det fremgår af figuren, varierer antallet fra 6 til 25 fødsler pr. døgn i juli 2020. Over hele året 2020 svinger antallet af fødsler fra 3 til 25 fødsler pr. døgn på Herlev Hospital. I 2020 var der i alt 5.116 fødsler på Herlev Hospital. Det svarer til i gennemsnit ca. 14 fødsler pr. døgn. Variationen siger ikke noget om kompleksiteten af fødslerne, eller om det er førstegangsfødende eller flergangsfødende. Fødsler hos førstegangsfødende tager normalt længere tid og er mere ressourcekrævende end fødsler hos flergangsfødende.
Nedenfor fremgår tal for antallet af fødende kvinder, der er blevet omvisiteret i perioden 1. januar 2015 til og med november 2020. At kvinden er i fødsel betyder, at der er veer eller har været vandafgang. Fødslen kan inddeles i forskellige faser med veer i forskellig grad. At kvinderne er omvisiteret betyder, at de ved henvendelse til hospitalet bliver henvist til et andet fødested end det sted, de oprindeligt var visiteret til føde. Årsagen kan være manglende kapacitet eller faglige hensyn fx behov for særlig ekspertise. Den afgivende afdeling vurderer i alle tilfælde, hvor langt kvinden er i fødslen, og om det er fagligt forsvarligt at omvisitere kvinden. Det vil sige, at kvinden oftest bliver visiteret direkte fra hjemmet til et alternativt fødested.
Amager og Hvidovre Hospital og Herlev og Gentofte Hospital har ikke tal for antallet af omvisiterede for hele den ovenstående periode.
Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet gør opmærksom på, at tallene er manuelt registrerede, hvilket betyder, at de angivne omvisiteringer må betragtes som et minimumstal, og der kan være yderligere omvisiteringer, som ikke er registrerede.
Tabel 1: Den årlige udvikling i antallet af fødende kvinder, der er blevet omvisiteret fra pågældende hospital til et andet fødested (fra 1. januar 2015 frem til og med november 2020).
| År | Visiteret fra Rigshospitalet til andre hospitaler | Visiteret fra Amager og Hvidovre Hospital til andre hospitaler | Visiteret fra Herlev og Gentofte Hospital til andre hospitaler | Visiteret fra Nordsjællands Hospital til andre hospitaler | I alt |
|---|---|---|---|---|---|
| 2015 | 54 | - | - | 0 | - |
| 2016 | 72 | - | - | 0 | - |
| 2017 | 36 | - | - | 0 | - |
| 2018 | 54 | - | - | 0 | - |
| 2019 | 55 | 17 | 26 | 0 | 98 |
| 2020 | 10 | 7 | 215* | 0 | 232 |
*) Det bemærkes, at hospitalsdirektørkredsen i Region Hovedstaden i sommeren 2020 besluttede at aflaste Herlev og Gentofte Hospital, da der var en særlig udfordring med 15 ubesatte jordemoderstillinger samtidig med mange visiterede fødsler i sommermånederne. Denne beslutning indebar, at Herlev og Gentofte Hospital kunne omvisitere et vist antal kvinder pr måned til andre hospitaler svarende til i alt 120 kvinder over sommeren 2020. Intentionen var, at disse omvisiteringer skulle ske allerede under graviditeten, men hvor der var tale om omvisiteringer relativt sent i graviditeten. Den særlige indsats for aflastning medførte omvisiteringer af gravide til Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, mens Amager og Hvidovre Hospital tilbød at modtage kvinder, der blev omvisiteret i begyndende fødsel. Det viste sig svært at omvisitere gravide kvinder, som er tæt på fødsel, hvis de fx bliver spurgt 14 dage inden fødslen, og flere gravide kvinder takkede på denne baggrund nej til at blive omvisiteret. Denne særlige aftale omfattede sommermånederne 2020, og det er derfor også i denne periode, at de fleste omvisiteringer er sket. Aftalen er nu ophørt.
Aftalen i sommeren 2020 forklarer således nogle af omvisiteringerne af kvinder i fødsel, men ikke alle. Der har vist sig et større behov for aflastning af Herlev og Gentofte Hospital end det antal fødsler, som aftalen indebar. De tre øvrige hospitaler har derfor, udover det aftalte antal, aflastet Herlev og Gentofte Hospital ved at modtage yderligere kvinder, som først blev omvisiteret i fødsel. Desuden har der udover den aftalte periode også været andre måneder med spidsbelastning med manglende kapacitet, hvor kvinder i fødsel måtte omvisiteres. På Herlev Hospital forventer de, at behovet for omvisiteringer aftager i takt med, at ledige jordemoderstillinger bliver besat.
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der ikke sket omvisiteringer af fødende fra Nordsjællands Hospital, og der er heller ikke sket omvisiteringer af fødende fra Bornholms Hospital. På Nordsjællands Hospital er der ved spidsbelastninger mulighed for at indkalde ekstra personale. På Bornholms Hospital er der på grund af geografien ikke mulighed for at omvisitere. Hvis der er for mange fødende på én gang, indkalder hospitalet ekstra personale. Bornholms Hospital omvisiterer således kun, når der er fagligt behov.
I tilfælde af, at det kan forudses, at der ikke er kapacitet til det visiterede antal fødsler på et fødested, sker der en omvisitering af kvinder allerede tidligt i graviditeten. For eksempel ser Den Centrale Visitation for Fødsler allerede nu på fordelingen af visiterede fødsler i sommeren 2021 og forsøger at sikre en hensigtsmæssig fordeling af fødslerne. Sommeren er det tidspunkt på året, hvor der normalt er flest fødsler.
Vakante jordemoderstillinger
Som nævnt skyldes kapacitetsudfordringerne på fødegangene primært, at der er ubesatte jordemoderstillinger.
Tabel 2: Antallet af vakante jordemoderstillinger pr. 1. februar 2021 (inkl. ubesatte fuldtidsstillinger og ledige vikariater fx pga barsel og sommerferie)
Hospital | Vakante jordemoderstillinger pr. 1. februar 2021 |
Amager og Hvidovre Hospital | 7 årsværk |
Herlev og Gentofte Hospital | 12 årsværk |
Rigshospitalet | 2 årsværk |
Nordsjællands Hospital | 2-2,5 årsværk |
| Bornholms Hospital | 2 årsværk |
Konsekvensen af indstillingen er, at sundhedsudvalget tager redegørelsen til efterretning.
Der planlægges kommunikation om regionens indsats for at styrke rekruttering og fastholdelse af jordemødre.
Der er ikke planlagt en videre politisk proces.
Anne Skriver/ Maj-Britt Laursen Steenstrup
20080113
Bilag 1: Uddrag af LUP fødende 2018
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
Taget til efterretning.
Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode vedtage en plan for regionens sundhedsberedskab. Frem mod udgangen af indeværende valgperiode skal der derfor opdateres og vedtages en ny sundhedsberedskabsplan, der erstatter den nuværende plan fra 2017. Arbejdet med revision af Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan er sat i gang, så en ny plan kan træde i kraft ved udgangen af 2021. Sundhedsudvalget forelægges hermed status for revision af Sundhedsberedskabsplan 2021.
Sundhedsberedskabsplanen omfatter alle relevante beredskabsmæssige opgaver i regionen og udstikker de overordnede fælles rammer for regionens sundhedsberedskab og den overordnede operative indsats - præhospitalt og på hospitalerne (somatisk og psykiatrisk) - samt den administrative krisestyring og samarbejdsrelationer med andre myndigheder. Planen anvendes ved beredskabshændelser, der ikke kan håndteres i de almindelige arbejdsgange på hospitaler og virksomheder, og hvor der konkret vurderes at være behov for at aktivere en krisestyringsorganisation.
Alt afhængig af hændelsen aktiveres en lokal kriseledelse eller en regional kriseledelse. Lokale kriseberedskaber kan aktiveres ved håndtering af en hændelse på et hospital eller i en virksomhed som f.eks. forsyningssvigt (IT, telefoni, strøm, mv.), brand, større ulykker osv. Regionale kriseledelser kan aktiveres ved hændelser på tværs af regionen, f.eks. i tilfælde af terrorangreb, voldsomt uvejr, atomudslip og epidemier, som det aktuelt er tilfældet i forbindelse med håndtering af corona-pandemien.
Rammer for revision af sundhedsberedskabsplanen
Revision af Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan tager afsæt i bekendtgørelse nr. 971 af 28. juni 2016 om planlægning af sundhedsberedskabet. Af bekendtgørelsen fremgår, at sundhedsberedskabsplanen skal beskrive regionens opgaveløsning indenfor sundhedsberedskabet, herunder den præhospitale indsats. Planen skal bl.a. beskrive:
Sundhedsberedskabsplanen vedtages af regionsrådet og indgår som en del af den samlede sundhedsplanlægning. Ifølge bekendtgørelsen skal regionsrådet forud for behandlingen af forslag til planen indhente udtalelser fra kommunerne i regionen samt Sundhedsstyrelsens rådgivning. Planen skal være koordineret med de tilgrænsende regioner, politi, redningsberedskabet og kommunerne i regionen.
Vedlagt sagen er den nuværende Sundhedsberedskabsplan i Region Hovedstaden fra 2017 (bilag 1).
Faser i revisionen
I overensstemmelse med bekendtgørelsen falder revisionsarbejdet i to faser: en udarbejdelsesfase og en godkendelsesfase. Opdatering af sundhedsberedskabsplanen med dertilhørende action cards, bilag og delplaner udarbejdes på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige vurderinger og med bred inddragelse på tværs af regionens sundhedsberedskab, samt udvalget for Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplanlægning (URSU), der består af repræsentanter på tværs af regionen med indgående kendskab til eller ansvar for egen organisations sundhedsberedskabsplanlægning. Dertil er der indhentet indledende ønsker og forslag til revision af den nuværende plan fra kommunerne i regionen.
Udkast til Region Hovedstadens reviderede sundhedsberedskabsplan 2021 vil blive sendt i høring hos en række forskellige eksterne og interne parter. Forretningsudvalget forelægges høringsudkast den 13. april 2021 til godkendelse, hvorefter det sendes i høring. Høringsperioden forventes at være fra den 19. april til den 15. juni 2021. Sundhedsudvalget forelægges med nærværende sag en status for revision af planen, herunder forventede større ændringsforslag til orientering. Idet tidsplanen for revisionsarbejdet gør at administrationen tidligst kan have høringsudkastet klar i april 2021, er der med denne proces taget hensyn til en lang høringsperiode, og som ligger udenfor sommerferien.
Det endelige udkast til Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021 behandles i sundhedsudvalget den 29. september, forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2021. Den nye sundhedsberedskabsplan forventes af træde i kraft ultimo 2021. Vedlagt sagen er forslag til høringsparter, samt tids- og procesplan (bilag 2-3).
Regional pandemiplan
Med corona-pandemien har der været behov for omfattende aktivering af regionernes krisestyringsorganisationer og beredskaber. Staten (Sundhedsstyrelsen) planlægger at udarbejde en samlet national pandemiplan. Med afsæt i den nationale pandemiplan og erfaringerne med håndtering af corona-pandemien vil Region Hovedstaden udarbejde en regional pandemiplan. Arbejdet afventer Sundhedsstyrelsens overordnede plan og vil udgøre et tillæg til den kommende reviderede sundhedsberedskabsplan.
Forventede større ændringer
Revisionen af Sundhedsberedskabsplan 2021 vil i store træk tage udgangspunkt i den nuværende plan. I det følgende beskrives de forventede større ændringer i sundhedsberedskabsplanen:
Høringsudkast til Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021, samt dertilhørende bilag, vil blive sendt i høring forventet den 19. april 2021 efter høringsudkastet er forelagt forretningsudvalget til godkendelse på møde den 13. april 2021.
Status for revision af Sundhedsberedskabsplan 2021 forelægges sundhedsudvalget den 3. marts 2021 til orientering.
Høringsudkast til Region Hovedstadens reviderede sundhedsberedskabsplan forelægges forretningsudvalget den 13. april 2021 til godkendelse.
Det endelige udkast til Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021 behandles i sundhedsudvalget den 29. september, forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2021. Sundhedsberedskabsplan 2021 forventes at træde i kraft ultimo 2020, hvorefter planen udsendes til høringsparterne.
Anne Skriver Andersen / Camilla Grønbæk
21003634
Bilag 1: Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2017
Bilag 2: Forslag til høringsparter
Bilag 3: Tids- og procesplan for revision af Sundhedsberedskabsplan 2021
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Akuttelefonen 1813 har haft vanskeligt ved at overholde de politiske servicemål for svartider. Sundhedsudvalget indstillede derfor [i august 2020] til Regionsrådet, at der arbejdes med to delmål for nedsættelse af svartider. Delmålene blev vedtaget d. 18. august 2020 og forventes opfyldt fra den 1. august 2021:
Sundhedsudvalget følger udviklingen frem til august 2021 og får kvartalsvist forelagt sager med henblik på opfølgning på delmålene.
I Region Hovedstaden er der politisk vedtaget servicemål for ventetiden for Akuttelefonen 1813. 90 % af opkaldene skal besvares inden for 3 minutter, og 100 % af opkaldene skal besvares inden for 10 minutter.
Der har siden etableringen af Akuttelefonen 1813 været udfordringer med at overholde servicemålene. I lyset af dette har regionsrådet den 18. august 2020 vedtaget to delmål i arbejdet med at sikre kortere svartider og ultimativt at kunne indfri de politisk vedtagne servicemål.
Denne sag viser udviklingen i svartider og beskriver, hvad Akutberedskabet gør for at få hurtigere svartider.
Status for svartider til Akuttelefonen 1813
Ventetid til akuttelefonen var i 4. kvartal 2020 (gennemsnit for oktober - december):
Af figur 1 og 2 i bilag 2 fremgår udviklingen i opkald besvaret inden for 3 minutter og 10 minutter. For at vise hvor mange borgere, der har oplevet ekstraordinært lange svartider, er der for 4. kvartal desuden opgjort "andel opkald besvaret inden for 30 minutter" (bilag 1, tabel 1). Tabellen viser at 0 – 3 % ventede mere end 30 minutter i oktober, november og december 2020.
Svartiderne i 4. kvartal er forbedret markant siden 3. kvartal 2020, og i oktober og november har Akuttelefonen 1813 opfyldt de fastsatte delmål for svartider. I december er hhv. 68 % og 86 % besvaret inden for 3 og 10 minutter.
Forbedringerne vurderes at kunne tilskrives det fortsatte arbejde med at øge bemandingen og optimere vagtplanlægningen for at sikre en mere robust vagtplanlægning i forhold til den forventede aktivitet. Samtidig er der for første gang under coronaepidemien sket et fald til et mere normalt aktivitetsniveau ift. starten af coronaepidemien.
I januar 2021 var 87 % besvaret inden for 3 minutter og 94 % inden for 10 minutter.
Antal opkald til Akuttelefonen 1813
I 4. kvartal 2020 har der samlet set været ca. 12 % færre opkald i forhold til 3. kvartal 2020. Akuttelefonen 1813 har dog fortsat haft et ekstraordinært højt aktivitetsniveau særligt i starten af kvartalet, og aktiviteten i 4. kvartal 2020 ligger samlet set knap 13 % højere end i 4. kvartal 2019. Det kan fortsat forklares med situationen omkring COVID-19.
Regionens coronahotline, som er en del af Akuttelefonen 1813, varetager råd og vejledning om COVID-19 til personer uden coronasymptomer, og i 4. kvartal 2020 udgjorde disse ca. 11 % af opkaldene til Akuttelefonen 1813. Akuttelefonen 1813 har ikke mulighed for at viderestille opkald direkte til de andre myndigheders hotlines, der er oprettet til dette formål, og derfor håndteres opkaldene af 1813.
Tiltag for at forbedre svartider
Akuttelefonen 1813 har i 4. kvartal 2020 fortsat arbejdet med at øge bemandingen for at opnå mere robust vagtplanlægning i forhold til den forventede aktivitet. Der er således arbejdet videre med de igangsatte tiltag bl.a. rekruttering af flere medarbejdere, fastholdelse af eksisterende medarbejdere og tiltag i forhold til fysisk kapacitet, trivsel og arbejdsmiljø.
Der har i 4. kvartal 2020 været en øget rekruttering til sygeplejerskegruppen. Det vurderes dog, at situationen vedr. COVID-19 fortsat spiller en væsentlig rolle med konsekvenser ift. blandt andet højere aktivitet, ekstraopgaver og højere sygefravær.
Andre initiativer med betydning for svartiderne
Som et nyt tiltag har Akuttelefonen 1813 i januar 2021 lanceret en rådgivningskø med mulighed for call back, hvor personalet ringer borgere med ikke-akut sygdom op, når det er blevet deres tur i telefonkøen.
Akutberedskabet arbejder fortsat med, hvordan dette tiltag og andre teknologiske løsninger kan bidrage til forbedring af svartider, kvalitet og service for borgerne.
Jul 2020
Aktivitet
Julen er en af de perioder, hvor der er mest travlt ved Akuttelefonen 1813. Akuttelefonen 1813 håndterede samlet set 48.375 opkald i juledagene (20/12 2020 til og med 2/1 2021), hvilket er nogenlunde på niveau med 2019 (49.544 opkald), hvor der desuden var 1 helligdag mere. COVID-19 har derfor ikke medført øget aktivitet, til forskel fra udviklingen i resten af året.
Svartider
Overordnet set er juleperioden forløbet godt hos Akuttelefonen 1813. 61 % af opkaldene blev besvaret inden for 3 minutter, 80 % inden for 10 minutter og 94 % inden for 30 minutter. Dette er en betydelig forbedring sammenlignet med 2019, se tabel 2, bilag 1. Der var dog fire dage, hvor der i perioder (1-5 timer) var ekstraordinært lange svartider på omkring 1 time, jf. tabel 2 i bilag 1.
Akutberedskabet vurderer, at tiltagene til at sikre øget bemanding og højere planlagt fremmøde end i 2019 og ikke mindst medarbejdernes velvilje til at tage mange helligdags- og weekendvagter, er de centrale forklaringer på, at juleperioden er forløbet godt.
I perioder med ventetid tilbydes akutknapfunktionen, som giver borgere med et særligt hastende behov mulighed for at komme forrest i køen. De dage, hvor akutknappen er blevet tilbudt i juleperioden, har i gennemsnit ca. 8 % anvendt den, mens niveauet på månedsbasis ligger på ca. 6 %. Derudover oplyses borgere i ventetiden altid om, at de ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst skal ringe 1-1-2.
Akutberedskabet arbejder videre på de igangsatte initiativer for at opnå delmålene. Sundhedsudvalget forelægges næste status den 26. maj 2021.
Eventuelt stigende aktivitet og sygefravær pga. COVID-19 kan gøre det vanskeligt at opnå delmålene.
Sundhedsudvalget forelægges sagen den 3. marts 2021.
Anne Skriver / Kirsten Lorentzen
20035224
Bilag 1: Bilag 1 - svartider og antal opkald
Bilag 2: Bilag 2 - svartider og antal opkald
Tomt indhold
Virksomheden Decibel fortæller om AVT, der er et rehabiliteringstilbud til børn med høretab. AVT er en forkortelse for Auditory Verbal Therapy (auditiv verbal terapi) og er en rehabiliteringsmetode til at optimere børnenes høremæssige og sproglige udvikling.
21009841
Forhandlingerne om budget 2022 starter for de stående udvalg i Region Hovedstaden til møderne den 21. og 22. marts og fortsætter til møderne i april og maj.
Hvert udvalg kan herefter indstille op til fem budgetforslag til de videre budgetforhandlinger.
Til møderne den 27. og 28. april vil både politikere og administrationen præsentere forslag til budgetforhandlingerne. Administrationen har mulighed for at kvalificere politikernes budgetforslag ift. fx økonomisk overslag og gør i den forbindelse opmærksom på, at fristen for at aflevere budgetforslag til kvalificering er mandag den 29. marts.
21012025