Bilag 1: Kortlægning af den kommunale palliative indsats i DanmarkAdministrationen indstiller til sundhedsudvalget
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Med denne sag får sundhedsudvalget en status på arbejdet med anden del af ny kræftplan for Region Hovedstaden.
Helen Bernt Andersen, formand for SFR Palliativ Behandling og formand for Kræftens Bekæmpelse, er inviteret til at holde oplæg på udvalgsmødet om udviklingen på det palliative område.
Status for del 2 af regional kræftplan
Grundet COVID-19 er den nye kræftplan for Region Hovedstaden blevet opdelt i to dele. Den første del vedrører udredning og behandling og blev politisk godkendt i regionsrådet den 22. september 2020. Den anden del omhandler tre temaer henholdsvis:
COVID-19 har forsinket processen med del 2 af kræftplanen, og fokus er derfor i de kommende måneder på bl.a. at inddrage og indhente input fra interne og eksterne aktører til de tre temaer. Sundhedsudvalget får på udvalgsmøderne i marts og april mulighed for at drøfte de tre temaer og give input til planen.
Kræftplanen vil blive behandlet politisk i august og september 2021. Der vil forud for dette blive afholdt et dialogmøde. Mødet forventes afholdt i maj/juni 2021, og det vil enten foregå med fysisk deltagelse eller være virtuelt. En bred kreds af deltagere vil blive inviteret fra blandt andet hospitaler, kommuner, patientforeninger, faglige organisationer m.fl., som på mødet vil få mulighed for at komme med input til de tre temaer. Derudover vil alle relevante parter have muligheder for at komme med skriftlige bemærkninger til del 2 af kræftplanen, når den sendes i høring forventeligt omkring juni 2021.
Palliation
Palliation er en betegnelse for indsatser, som har til formål at forebygge og lindre lidelse hos mennesker med livstruende sygdom. Lidelsen kan være enten fysisk, psykisk, social eller af eksistentiel/åndelig karakter. Tidligere har den palliative indsats været forbundet med lindrende indsatser i den sidste fase af patientens liv, men det dækker i dag også over indsatser i andre faser af sygdomsforløbet. Det betyder, at der i dag er fokus på at begynde den palliative indsats tidligt for at øge patientens livskvalitet og understøtte både behandlings- og rehabiliteringsforløbet fra start, hvor mange patienter stadig forventes at kunne blive helbredt for deres sygdom. De fagprofessionelle arbejder med den palliative behandling på to forskellige niveauer:
Et basalt niveau: På det basale niveau modtager patienten den palliative pleje og behandling som del af den hjælp og behandling, de allerede modtager. Det kan fx være på den kræftafdeling, kirurgiske eller medicinske afdeling, hvor patienten er indlagt, i almen praksis, på et plejehjem eller af den kommunale hjemmepleje.
Et specialiseret niveau: På det specialiserede niveau er det fagpersoner, som udelukkende arbejder med palliation, der varetager pleje og behandling. Det kan fx være af et udgående palliativt team, der kommer i patientens eget hjem, på en palliativ afdeling på hospitalet eller på et hospice. Den specialiserede palliation på hospitalerne samt de hospices, som regionen har driftsoverenskomst med, er organiseret som nedenstående:
Kapacitet på regionens hospitaler (senge, ambulatorie og udgående team)
Hospital | Senge | Ambulatorie | Udgående team |
Amager og Hvidovre Hospital, Palliativ enhed Lungemedicinsk Afdeling | 10 | X | X |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Palliativ Afd., Medicinsk, Geatrisk og Palliativ Afd. | 12 | X | X |
Bornholms Hospital Palliativt Afsnit, Medicinsk Afdeling | 3 | X | X |
Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Lindrende Beh., Afd. for Urinvejssygdomme | 6 | X | X |
Nordsjællands Hospital Palliativ Enhed, Onkologisk og Palliativ Afd. | 10 | X | X |
Rigshospitalet Palliativt Afsnit, Onkologisk Klinik | 0 | X | X |
Total | 41 |
|
NB: Udmøntet 3
Kapacitet på regionens hospices (driftsoverenskomst)
Hospice | Sengepladser | Antal pladser i udgående palliative teams |
Arresødal Hospice | 12 | 35-45 |
Skt. Lukas Stiftelsen | 24 | 45 |
Hospice Søndergård | 16 | 30 |
Diakonissestiftelsens Hospice | 16 | 20 |
Bornholms Hospital | 2 | 0 |
Total voksne | 70
| 130-140 |
Region Hovedstaden har fokus på at udvikle palliative indsatser på både basalt og specialiseret niveau. På basalt niveau skal fx den kræftafdeling, hvor patienten modtager behandling for sin sygdom, tidligt i forløbet identificere patientens palliative behov, så patienten kan modtage palliation som en del af den samlede hjælp og behandling. De palliative behov skal løbende vurderes, så patienten med udvikling i sygdommen samt kompleksiteten af de palliative behov rettidigt henvises til specialiseret palliation. Samtidig er et fokuspunkt at sikre, at patienten efter henvisning ikke venter længe på at modtage et tilbud. Region Hovedstaden har gennem årene også arbejdet på at udvikle og udvide regionens udgående palliative teams for at kunne understøtte patienters ønske om længst muligt at kunne blive hjemme og, hvis muligt, dø i eget hjem.
Kommunerne varetager en del af den palliative indsats, og Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) har lavet en kortlægning af den kommunale palliative indsats i Danmark. Hovedkonklusionen i kortlægeningen er, at kommunerne er godt på vej med at udvikle den palliative indsats, men at der også er en række områder med forbedringspotentialer. Rapporten er vedlagt (bilag 1).
Oplæg
På udvalgsmødet vil Helen Bernt Andersen, formand for SFR Palliativ Behandling og formand for Kræftens Bekæmpelse, holde oplæg om det palliative område. Fokus i oplægget vil bl.a. være på Rigsrevisionens undersøgelse om adgangen til specialiseret palliation, palliative indsatser i det nære sundhedsvæsen - herunder styrkelse af den basale palliative indsats - samt muligheden for at understøtte patienters ønske om at blive hjemme længst muligt og, hvis muligt, også dø i eget hjem.
Helen Bernt Andersens input og sundhedsudvalgets drøftelser om palliation og hospice vil blive taget med i det videre arbejde med den regionale kræftplan.
Sagen forelægges udvalget den 22. marts 2021.
Udvalget vil på møde den 28. april 2021 drøfte input til kræftplanens tema om opfølgning, rehabilitering og senfølger.
Dorthe Crüger / Anne Skriver
19038929
Bilag 1: Kortlægning af den kommunale palliative indsats i Danmark
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 20. marts 2019, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. På mødet den 3. marts 2021 blev det besluttet, at udvalget fremover - og første gang på udvalgets møde den 28. april - får kvartalsvise opfølgninger, som går i dybden med de udvalgte fokusområder, henholdsvis brystkræft, lungekræft og blærekræft. De tre fokusområder er udvalgt, da disse enten er kræftformer, der omfatter mange patienter, og/eller er kræftpakker, som regionen har eller har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne for i en længere periode.
Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen og igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræftformer: Brystkræft, lungekræft og blærekræft.
Der er et politisk fastsat mål om en samlet overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne på 85 %. Status for regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne viser, at 73 % af patienterne blev behandlet inden for forløbstiderne i januar 2021, mens den foreløbige overholdelse i februar 2021 er 84 %.
Status på målopfyldelse for brystkræft
I januar blev 77 % af patienterne med brystkræft behandlet inden for forløbstiderne, mens den foreløbige målopfyldelse i februar er 79 %. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft og antal patientforløb fremgår af bilag 1.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Kapacitetsudfordringer i radiologi | Der er kapacitetsudfordringer inden for radiologien pga. mangel på speciallæger. Der er lavet aftaler om frivilligt | Løbende |
Optimering af brystkræftforløb | Brystkirurgi inkl. mammaradiologi samles på Gentofte- | Forventeligt ved årsskiftet 2021/2022 |
Status på målopfyldelsen for lungekræft
I januar blev 73 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse i februar er 78 %. Der kan opstå forsinkelse i forbindelse med udredningen af lungekræft, da det ofte er komplekse forløb, hvor patienterne har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), og der kan opstå behov for yderligere undersøgelser, før patienterne er færdigudredte og kan behandles. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 2.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Ventetid på patologiske undersøgelser på Rigshospitalet | Afdelingen arbejder målrettet på at forbedre svartiderne, eksempelvis | Løbende |
Ventetid til udredning | Der kan opstå forsinkelser i udredningen, som skyldes patientrelaterede årsager og faglige årsager såsom komorbiditet og behov for yderligere undersøgelser. | Løbende |
Tæt opfølgning på målopfyldelse | Den nedsatte styregruppe for lungekræft følger udviklingen i målopfyldelsen tæt og vurderer løbende, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer. | Løbende |
Status på målopfyldelsen for blærekræft
I januar blev 54 % af patienterne med blærekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse i februar er 86 %. Eftersom der er relativt få patienter, der behandles for blærekræft, kan enkelte overskridelser af forløbstiderne bevirke stor variation i målopfyldelsen fra måned til måned. Overskridelserne skyldes desuden ofte patientrelaterede årsager såsom flere samtidige sygdomme (komorbiditet), der kræver behandling, eller at patienten selv ønsker at udskyde udredning eller behandling. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for blærekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 3.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Ventetid på | Der er udfordringer med kapaciteten ift. udredende undersøgelser | Ultimo 2021 |
Ventetid på procedurer, | Der har været udfordringer med ventetid på procedurer til vævsprøver eller fjernelse af polypper, der både anvendes ifm. udredning og behandling af patienter med blærekræft. Afdelingerne arbejder på at nedbringe ventetiden, og der er rekrutteret nye operationssygeplejersker. | Ultimo 2021 |
Forsinkelser i forløb for | For patienter, der skal have en cystektomi (kirurgisk fjernelse af urinblæren) skyldes forsinkelserne primært, at der er behov for yderligere udredning og behandling af andre sygdomme (komorbiditet) hos patienterne, inden de kan tilbydes en operation. | Løbende |
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. marts 2021.
Sundhedsudvalget vil på det efterfølgende møde den 28. april få en uddybende kvartalstatus.
Dorthe Crüger / Anne Skriver
19022852
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Koncerndirektør Dorthe Crüger orienterede om den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for 2020, som blev offentliggjort den 17. marts 2021.
Koncerndirektør Dorthe Crüger orienterede om status på mammografiscreeninger.
Der blev spurgt til status for medicinsk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital på Rigshospitalets Glostrup matrikel.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
-
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
18000993
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Med denne sag starter udvalget den første af i alt tre drøftelser om budget 2022. Formålet med sagen er at drøfte hvilke budgetforslag, udvalget ønsker at viderebringe til budgetforhandlingerne.
Det er aftalt mellem udvalgsformandskaberne, at udvalget kan indstille op til fem budgetforslag.
De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2021 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til de videre budgetforhandlinger. Dermed har udvalget mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning. Udvalgenes tekstmæssige forslag til en budgetaftale udover de fem budgetforslag bør begrænses, jvf. forretningsudvalgets sag fra mødet den 9. marts 2021 om budgetprocessen i de stående udvalg (bilag 1).
Der er planlagt budgetseminar for regionsrådet den 13. og 14. april, og de økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2022-25 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået i juni måned. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned.
Udvalgets rolle i budgetprocessen
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august/september. Der vedlægges en kopi af sagen til forretningsudvalget den 26. januar 2021, hvor budgetprocessen blev gennemgået (bilag 2) samt en kopi af sagen til forretningsudvalget den 9. marts 2021, hvor processen for de stående udvalgs bidrag til budgetprocessen blev gennemgået (bilag 1).
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at komme med forslag til budgettet. Forslagene skal være konkrete, så det fremgår tydeligt, hvad forslagene omhandler. Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at tage kontakt til udvalgssekretæren, hvis der er spørgsmål eller behov for information vedrørende et budgetforslag. Administrationen kan kvalificere forslag i forhold til økonomi og lovgrundlag. Der er vedlagt en skabelon for medlemsforslagene som bilag (bilag 3).
Proces for udvalgets budgetdrøftelser
Processen for udvalgets budgetdrøftelser vil være, at der med denne sag orienteres om budgetprocessen og udvalgets rolle. Derudover har udvalget ved dette møde mulighed for at tage en indledende drøftelse af eventuelle områder, som udvalget kunne tænke sig at stille budgetforslag inden for. Samtidig kan udvalget gøre opmærksom på temaer og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan være såvel konkrete forslag til nye initiativer eller forslag til mindre analyser af et område. Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 10.-11. august 2021.
Budgetforslag
Budgetforslag på udvalgenes område kan med fordel tage udgangspunkt i de overordnede politiske linjer, ligesom det vil være oplagt at tænke i et flerårigt perspektiv. Budgetforslagene kan dermed understøtte udvalgenes rolle som politikudviklende udvalg og bidrage til modningen af nye tiltag. Administrationen har også mulighed for at pege på områder, hvor der er et stort udgiftspres eller gøre opmærksom på tilbud, som regionen har støttet, men hvor midlerne udløber.
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at sende budgetforslag til administrationen forud for udvalgets anden og tredje drøftelse af budgetforslag:
Forud for udvalgets anden drøftelse (den 28. april) har udvalgsmedlemmerne mulighed for at sende budgetforslag til administrationen senest den 29. marts. Disse forslag vil blive kvalificeret af administrationen inden anden budgetdrøftelse. Udvalgsmedlemmerne kan også vente til efter budgetseminaret i april med at indsende budgetforslag til administrationen. Der er således mulighed for at sende budgetforslag til administrationen senest den 16. april. De forslag, der kommer senere end den 29. marts, vil først blive kvalificeret af administrationen i forbindelse med udvalgets tredje behandling (den 26. maj). Derudover har udvalgsmedlemmerne mulighed for at sende budgetforslag til tredje behandling senest den 6. maj.
Der er vedlagt en skabelon, som udvalgsmedlemmerne skal anvende til deres formulering af budgetforslag. Administrationen kan kvalificere forslag i forhold til økonomi og lovgrundlag. Ud over udvalgsmedlemmernes budgetforslag vil administrationen ligeledes udarbejde budgetforslag, der kan indgå i udvalgets drøftelser.
Der er ikke planlagt kommunikation vedr. drøftelserne af budget 2022 i udvalget.
Udvalget skal behandle budgettet tre gange. Processen fremgår herunder:
1. drøftelse den 22. marts 2021
På mødet bliver udvalget introduceret til budgetprocessen og udvalget har mulighed for at drøfte idéer og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen.
2. drøftelse den 28. april 2021
Mellem udvalgsmøderne i marts og april kan medlemmer af udvalget stille forslag til budgettet. Medlemsforslag skal sendes til udvalgssekretæren senest den 29. marts 2020 kl. 12.00, hvis forslagene skal nå at blive kvalificerede inden udvalgsmødet. Der er også mulighed for at sende budgetforslag til administrationen senest den 16. april. De forslag, der kommer senere end den 29. marts, vil dog først blive kvalificeret af administrationen i forbindelse med udvalgets tredje behandling (den 26. maj).
Hvis flere af de indsendte forslag minder om hinanden, vil udvalgssekretæren gå i dialog med de pågældende forslagsstillere for at undersøge, om de pågældende forslag kan samles med henblik på at indsnævre feltet af forslag forud for drøftelsen i udvalget den 28. april. På mødet den 28. april skal udvalget drøfte forslag til emner fra medlemmerne og administrationen og beslutte hvilke, der skal behandles til den tredje og sidste budgetdrøftelse den 26. maj.
Administrationen kan mellem det andet og tredje møde kvalificere de forslag, som udvalget på mødet den 28. april vælger at gå videre med.
3. drøftelse den 26. maj 2021
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at sende nye budgetforslag til tredje behandling i sundhedsudvalget senest den 6. maj. På dette møde skal udvalget prioritere op til fem budgetforslag, der skal sendes videre til budgetforhandlingerne i august/september. Der vil blive aftalt afstemningsprincipper inden mødet.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Den 9. juni 2021 - frist for at levere budgetforslag fra de stående udvalg
Den 10. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
Den 10-11. august 2021 - budgetseminar for regionsrådet, hvor udvalgsformændene præsenterer op til fem budgetforslag fra hvert udvalg
Den 17. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
Den 26. august 2021 - frist for at fremsætte budgetspørgsmål
Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
Den 14. september 2021 - andenbehandling i forretningsudvalget
Den 16. september 2021 - frist for fremsættelse af ændringsforslag
Den 21. september 2021 - andenbehandling i regionsrådet
Anne Skriver / Jakob Sidenius
21016910
Bilag 1: FU 09.03.2021 - Sag nr. 10 - Budgetproces i de stående udvalg 2022-2025
Bilag 2: FU 26.01.2021 - Sag nr. 8 - Tidsplan for budget 2022-25
Bilag 3: Skabelon til brug for udvalgets 2. og 3. budgetdrøftelse - Budget 2022-2025
Det indstilles til sundhedsudvalget
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I 2020 blev der i såvel Folketingets sundhedsudvalg som Region Hovedstadens forretningsudvalg sat spørgsmålstegn ved, om der er habilitetsproblemer, når regionerne behandler ansøgninger om individuel ibrugtagning af lægemidler, som er afvist som standardbehandling af Medicinrådet. Årsagen hertil er, at der i flere regioner er sammenfald mellem regionernes medlemmer af Medicinrådet og de personer fra lægemiddelkomitéerne, som vurderer ansøgningerne.
Det er afgørende, at klinikere, patienter og pårørende kan have tillid til, at der ikke hersker interessekonflikter, som kan stække hensynet til den enkelte patient, når regionernes lægemiddelkomitéer behandler ansøgninger om individuel ibrugtagning af lægemidler, som er afvist som standardbehandling af Medicinrådet. I Region Hovedstaden behandles disse ansøgninger af Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne, der er etableret under Region Hovedstadens Lægemiddelkomité (RLK). Det er derfor besluttet at ændre i medlemssammensætningen i Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne. Ændringen betyder, at Taskforcen er blevet udvidet med yderligere to medlemmer. Samtidig er et medlem blevet erstattet af et andet, så der af taskforcens nu seks medlemmer er tre, som samtidig er medlem af Medicinrådet. Før ændringen var alle fire medlemmer også medlem af Medicinrådet.
Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne er fra marts 2021 sammensat som følger:
Der er samtidig udpeget en ny formand for RLK. Formandskabet i RLK har bestået af konstitueret direktør Steen Werner Hansen, Herlev og Gentofte Hospital, og ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen, Klinisk Farmakologisk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Steen Werner Hansen fratrådte imidlertid primo 2021, hvorfor han udgik af både RLK og Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne. Vicedirektør Per Jørgensen, Rigshospitalet, er udpeget som ny formand for RLK. RLK refererer til Region Hovedstadens koncerndirektion.
Baggrund for ændring af medlemssammensætning i Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne
Der har været rejst kritik fra bl.a. patienter og Folketingets medlemmer om habilitetsproblemer i regionernes lægemiddelkomitéer ved vurdering af ansøgninger om individuel ibrugtagning af lægemidler, som ikke er anbefalet af Medicinrådet. På den baggrund foretog Danske Regioner i efteråret 2020 en vurdering af strukturen i de regionale lægemiddelkomitéer. Danske Regioner konkluderede, at der juridisk set ikke er habilitetsproblemer, da der ikke træffes forvaltningsretlige afgørelser. Uanset dette ønskede Danske Regioners sundhedsdirektørkreds at sikre en bredere inddragelse af synspunkter i arbejdet i lægemiddelkomitéerne (taskforcen i Region Hovedstaden). Kredsen besluttede således på et møde den 12. november 2020, at mindst halvdelen af de personer, som vurderer ansøgninger om individuel ibrugtagning af lægemidler, som er afvist som standardbehandling af Medicinrådet, ikke samtidigt kan være medlem af Medicinrådet.
Med ændringen af medlemssammensætningen i taskforcen er der sikret en bredere inddragelse af regionens hospitaler. Det er forventningen, at ændringen vil kunne imødekomme kritikken om, at taskforcen ikke i tilstrækkelig grad udarbejder faglige og uvildige individuelle vurderinger af anvendelse af lægemidler, som ikke er anbefalet af Medicinrådet. Det er dog både taskforcens og administrationens vurdering, at der blandt de ansøgende klinikker generelt er bred opbakning til taskforcens vurderinger, og taskforcen får ofte ros for grundigheden og fagligheden i vurderingerne. Taskforcen ser frem til at fortsætte det gode arbejde i en større kreds.
Det syvende princip for prioritering på området for sygehuslægemidler
Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne blev etableret i 2015 og har bl.a. til opgave at udarbejde vurderinger af individuel anvendelse af behandlinger, som ikke er standardbehandling. Rammerne for arbejdet er beskrevet i Danske Regioners vejledning om anvendelse af lægemidler, der ikke er anbefalet som standardbehandling af Medicinrådet. Det følger af vejledningen, at hvis en læge vurderer, at der er særlige forhold, som gør, at man bør tilbyde en behandling med et ikke-anbefalet lægemiddel til en specifik patient, så skal vurderingen forelægges den ledende overlæge og en lægekonference, hvor man vurderer fordele og ulemper ved behandlingen for patienten. Før beslutningen effektueres, bør sagen forelægges den regionale lægemiddelkomité, som vurderer, om man kan anbefale ibrugtagning. Det er herefter op til lægen – i fællesskab med dennes ledelse - at træffe endelig beslutning om behandling.
Dette er i overensstemmelse med aftale om syv principper for prioritering på området for sygehuslægemidler, som Folketingets partier indgik i marts 2016. Aftalens syvende princip handler om adgang til behandling og lyder:
”Der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse”.
I Region Hovedstaden udarbejdes det faglige oplæg til vurderingen af regionens Klinisk Farmakologisk Afdeling, oftest i tæt dialog med den ansøgende læge. I 2020 modtog taskforcen 131 ansøgninger om individuel behandling. Langt de fleste ansøgninger kommer fra Herlev Hospital og Rigshospitalet og omhandler onkologi eller hæmatologi.
Der er ingen konsekvenser forbundet med tiltrædelse af indstillingen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. marts 2021.
Anne Skriver / Charlotte Pedersen
21002198
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Der ses i Region Hovedstaden ventetid til høreapparatområdet. På nuværende tidspunkt er ventetiden 8 uger på Rigshospitalet og 26 uger på Nordsjællands Hospital. Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital er i flere omgange blevet tildelt midler til at nedbringe ventetiden til høreapparatbehandling. Sundhedsudvalget er senest blevet forelagt en status den 15. januar 2020 og forelægges med denne sag en opdateret status pr. marts 2021. Der lægges i sagen op til en proces, hvor der kigges nærmere på, hvordan ventetiden kan reduceres.
Udvikling i ventetiden
Ved udgangen af 2019 var ventetiden 17 uger på Rigshospitalet og 28 uger på Nordsjællands Hospital. I 2020 er ventetiden fortsat nedbragt på Rigshospitalet. På Nordsjællands Hospital steg ventetiden i foråret 2020, men primo 2021 ses der en faldende tendens. På nuværende tidspunkt er ventetiden 8 uger på Rigshospitalet og 26 uger på Nordsjællands Hospital.
Tabel 1. Udviklingen i ventetider fra februar 2020 til marts 2021
| Feb. | Mar. | April | Maj | Juni | Aug. | Sep. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan | Feb. | Mar. |
Rigshospitalet | 21 | 23 | 26 | 26 | 26 | 26 | 26 | 20 | 12 | 8 | 8 | 8 | 8 |
Nordsjællands Hospital | 31 | 31 | 40 | 40 | 44 | 44 | 42 | 42 | 40 | 48 | 35 | 35 | 26 |
Kilde: Mit sygehusvalg
Udvikling i antal udleverede høreapparater
Optageområdet for audiologiske patienter blev ændret pr. februar 2020, hvilket indebar flytning af 4 kommuner fra Rigshospitalets optageområde til Nordsjællands Hospital, som led i implementeringen af Hospitalsplan 2020.
Ifølge den aftalte baseline skulle Rigshospitalet i 2020 udlevere 11.248 høreapparater, mens Nordsjællands Hospital skulle udlevere 5.204 høreapparater.
I beregningen af baseline er der taget højde for, at 22,7 % af aktiviteten er flyttet fra Rigshospitalet til Nordsjællands Hospital i forbindelse med ændringen af optageområdet, samt at Rigshospitalet har fået tildelt 7 mio. kr. i budget 2020. Udviklingen i antal udleverede høreapparater fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Udvikling i antal udleverede høreapparater 2016-2020
| 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Nordsjællands Hospital | 4.307 | 3.586 | 3.025 | 4.420 | 4.421 |
Rigshospitalet | 9.700 | 9.885 | 6.706 | 10.399 | 8.579 |
Kilde: Amgros statistik
Indenfor de eksisterende rammer og med de tilførte midler har Nordsjællands Hospital i 2020 udleveret 4.421 høreapparater, mens Rigshospitalet har udleveret 8.579 høreapparater.
Fra 2019 til 2020 har der været en nedgang i aktiviteten på Rigshospitalet fra 2019 til 2020, mens antallet af udleverede høreapparater har været stabilt på Nordsjællands Hospital.
Nordsjællands Hospital har dermed ikke øget aktiviteten, selvom hospitalet er blevet tilført budget svarende til 22,7 % af Rigshospitalets aktivitet. Tilsvarende har Rigshospitalet ikke udleveret høreapparater, svarende til de ekstra budgetmidler og finanslovsmidler, som blev tilført hospitalets budget i 2020.
I forhold til den udmeldte baseline mangler Rigshospitalet at udlevere 24 %, svarende til 2.669 høreapparater, mens Nordsjællands Hospital mangler at udlevere 15 %, svarende til 783 høreapparater.
Årsager til nedgang i aktiviteten og forventninger til 2021
Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital påpeger, at de 26 ugers ventetid skyldes COVID-19 og 3 langtidssygemeldinger i efteråret 2020. Nordsjællands Hospital fik i 2019 økonomi til at etablere en ekstra høreboks, som er taget i brug i efteråret 2020. Forsinkelsen skyldes bl.a. COVID-19.
Nordsjællands Hospital har, som følge af aftalen om afvikling af pukler under COVID-19, haft mulighed for at viderehenvise 714 patienter med ukompliceret høretab til speciallægepraksis i perioden september til december. Nordsjællands Hospital oplyser, at dette har været med til at nedbringe ventetiden.
Aftalen om viderevisitering af patienter til speciallægepraksis er forlænget til udgangen af juni måned 2021, og Nordsjællands Hospital har i denne periode mulighed for at viderevisitere yderligere 700 patienter med ukompliceret høretab.
Nordsjællands Hospital forventer i 2021 at nedbringe ventelisten og fremhæver, at med et sygefravær under regionens målsætning oplever de, at der sker en stigning i produktionen.
Rigshospitalet
Rigshospitalet har overfor administrationen oplyst, at nedgangen i aktiviteten skyldes COVID-19, og at der er flyttet budgetmidler til Nordsjællands Hospital.
Rigshospitalet forventer i 2021 at udlevere ca. 10.000 høreapparater og have 15.000 besøg og fremhæver, at de vil bestræbe sig på fortsat at have en kort ventetid.
Udvikling i antallet af henviste patienter og patienter på venteliste
Administrationen har i sommeren 2020 adspurgt de to hospitaler, hvor mange henvisninger de i gennemsnit modtog pr. uge, da dette antal ikke kan trækkes via Sundhedsplatformen. Begge hospitaler oplyste, at de i gennemsnit modtog 100 henvisninger pr. uge.
Administrationen har i februar 2021 igen adspurgt de to hospitaler om antallet af modtagne henvisninger. Rigshospitalet oplyser, at de i gennemsnit modtager 30-35 henvisninger pr. uge. Primo februar var der 600 patienter på venteliste på Rigshospitalet.
Nordsjællands Hospital oplyser, at de modtager i gennemsnit 90 henvisninger om ugen. Primo februar var der 1.100 patienter på venteliste på Nordsjællands Hospital.
Rigshospitalet har i 2020 overtaget 70 patienter fra Nordsjællands Hospitals optageområde og har i marts 2021 tilbudt at overtage yderligere ca. 200 patienter indtil 1. juni 2021. Patienterne vil få deres høreapparat udleveret og efterjusteret indenfor de første 3 måneder på Rigshospitalet, men vil efterfølgende blive overført til Nordsjællands Hospital.
Ventetiden i de øvrige regioner
Samlet set har regionerne oplevet en stigende ventetid til høreapparatbehandling i sommeren og efteråret 2020. Dette skyldes dels COVID-19 nedlukningen i foråret, men også de øgede sikkerhedskrav grundet COVID-19, som har betydet, at nogle audiologiske afdelinger har haft vanskeligt ved at komme op på fuld aktivitet igen.
Administrationens bemærkninger
Administrationen er opmærksom på, at Regionsrådet har behandlet et medlemsforslag vedr. fjernelse af kravet i Region Hovedstaden om genhenvisning fra speciallæge ved fornyelse af høreapparater. Administrationen vil inddrage medlemsforslaget i den videre afdækning og forbereder en særskilt sag herom, som forelægges Sundhedsudvalget.
Som det fremgår af ovenstående, er der forskel på, hvor mange henvisninger de to hospitaler modtager pr. uge, selvom optageområderne er sammenlignelige i forhold til befolkningstal.
Administrationen anbefaler, at ventetiden følges månedligt i resten af 2021. Derudover foreslår administrationen at supplere med oplysninger om antal patienter på venteliste, samt antal udleverede høreapparater pr. måned.
Administrationen vurderer, at det er relevant at undersøge, hvordan ventetiden kan reduceres, herunder organisering og samarbejde med øvrige parter. Afdækningen skal derudover bidrage til at fastsætte et mål for acceptabel ventetid (der er i den forbindelse opmærksomhed på, at området ikke er omfattet af patientrettighederne).
Hvis indstillingen tiltrædes vil sundhedsudvalget følge udviklingen i ventetiden pr. måned i 2021.
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne og dermed ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne.
-
Anne Skriver / Line Sønderby Christensen
21014989
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt, idet udvalget udpegede Line Ervolder (C) til at deltage i workshoppen om frigørelse af tid til kerneopgaverne på hospitalerne.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen 2020's afsnit om Tid til Patienten blev partierne enige om at bede forretningsudvalget igangsætte en analyse, som skal kigge på administrative arbejdsgange på og omkring hospitalerne. Analysens formål er at undersøge, om der kan frigøres tid til klinikernes kerneopgaver, og hvordan dobbeltarbejde så vidt muligt kan undgås.
Forretningsudvalget besluttede d. 26 januar 2021 at bede hhv. udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt sundhedsudvalget om hver at udpege et regionsrådsmedlem til at deltage i en workshop i analysefasen. Regionsrådsmedlemmerne involveres for at kvalificere analysens resultater.
Undersøgelsen skal se på, om der kan frigøres mere tid til patienterne ved at reducere omfanget af administrative opgaver, eller om der kan findes nye måder at løse nødvendige administrative opgaver på. Fokus er på de store medarbejdergrupper: læger, sygeplejersker, jordemødre og lægesekretærer.
Undersøgelsen vil munde ud i konkrete forslag til, hvordan der kan skabes mere tid til patienterne.
Det politiske niveau involveres i kvalificering af analysens resultater ved, at to medlemmer af henholdsvis udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt sundhedsudvalget deltager i en workshop i analysefasen, som finder sted i efteråret 2021. På workshoppen skal deltagerne – herunder politikere og klinisk personale - være med til at udvikle og kvalificere forslag til forbedringer.
Det er ambitionen, at forslagene og vurderingen af potentialet for udbredelse skal være underbygget og kvalificeret med tilgængelige kvantitative data, kvalitative perspektiver fra klinikere samt perspektiveret med inspiration fra andre regioner og lande og evt. brancher. Desuden skal der være en vurdering af anvendelses- og udbredelsespotentialet i Region Hovedstaden på tværs af somatik og psykiatri, hospitaler, afdelinger og specialer.
Der er nedsat til styregruppe, der har det overordnede ansvar for gennemførsel af analysen. Styregruppen består af to hospitalsdirektører samt centerdirektørerne i Center for Økonomi og Center for HR og Uddannelse. Det er aftalt med styregruppen, at analysen gennemføres fasevis i løbet af 2021. Grundet COVID-19 forventer styregruppen, at læger, sygeplejersker, jordemødre og lægesekretærer fra udvalgte afdelinger inddrages i august 2021.
I mellemtiden fokuseres der på indledende analyse/kortlægning med afsæt i eksisterende materiale og data og involvering af Regions-MED-Udvalget (RMU) med henblik på kvalificering af administrative opgaver og funktioner for de udvalgte faggrupper. Det forventes, at forretningsudvalget præsenteres for resultatet af kortlægningsfasen på møde i 3. kvartal.
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges et medlem til workshoppen. Administrationen vil bringe input fra drøftelserne i workshoppen med i det videre arbejde.
Slutrapporten formidles til hospitalerne i regionen og offentliggøres på regionens hjemmeside, så den kan være til inspiration for øvrige hospitaler og organisationer i Danmark.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. marts 2021 og udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. marts 2021.
Anne Kirstine Damsager / Anne-Mette Bang Termansen
21016913
Bilag 1: FU-sag 26.01.21 - Mere tid til patienten - analyse til frigørelse af tid til kerneopgaverne
Bilag 2: Bilag til FU-sag 26.01.21 - Mere tid til patienten. Forslag til kommissorium
Det indstilles til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Det er med Budget 2021 vedtaget, at der skal følges op på etableringen af et tilbud til patienter med senfølger efter infektion med COVID-19.
Region Hovedstadens kriseledelse godkendte i forlængelse af budgetaftalen for 2021 den 26. november 2020 notatet "Organisering af udredning og behandling i Region Hovedstaden til patienter med senfølger efter infektion efter COVID-19" (bilag 1), der bl.a. redegør for organiseringen af senfølgeklinikkerne, behandlingsprogram samt videndeling og forskning. Region Hovedstadens organisering af udredning og behandling til patienter med senfølger efter COVID-19 er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport "Senfølger efter COVID-19 - Anbefalinger til organisering og faglige indsatser" (bilag 2).
Organisering af senfølgeklinikkerne
Region Hovedstaden har oprettet fire COVID-19 senfølgeklinikker i tilknytning til akuthospitalerne for at sikre et tæt samarbejde med almen praksis og kommunerne i de allerede etablerede strukturer omkring akuthospitalerne. Klinikkerne er etableret som murstensløse tværfaglige tilbud med forankring i lunge- og eller infektionsmedicinsk afdeling alt efter de lokale forhold på hospitalerne. Senfølgeklinikkerne har indgået samarbejde med øvrige relevante specialer og afdelinger, herunder bl.a. neurologi, hjertemedicin, øre-, næse og hals samt ergo- og fysioterapi.
Patienter, der er bosiddende på Bornholm, varetages i de eksisterende strukturer på Bornholms Hospital. Bornholms Hospital kan modtage virtuel sparring/konsultation fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hvis det skønnes nødvendigt, og undersøgelserne ikke kan udføres på Bornholms Hospital, kan patienten desuden henvises til den regionale senfølgeklinik på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Senfølgeklinikkerne modtager patienter over 18 år med vedvarende og komplekse symptomer efter COVID-19. Børn og unge med senfølger efter COVID-19 varetages og behandles som øvrige børn på de pædiatriske afdelinger.
Nuværende status på senfølgeklinikkerne
Senfølgeklinikkerne er officielt etableret fra januar 2021, men Region Hovedstaden har også i 2020 modtaget patienter med senfølger efter infektion med COVID-19.
Region Hovedstaden havde ved udgangen af februar 2021 modtaget omkring 900 henvisninger til senfølgeklinikkerne og set omkring 500 patienter. Hospitalerne giver udtryk for variation i henvisningerne, hvor en del af henvisningerne er relevante, mens en del af henvisningerne er blevet afvist, da de ikke efterlever henvisningskriterierne (en del patienter henvises tidligt i forhold til, hvad de nationale anbefalinger tilsiger). Herudover melder flere afbud inden første besøg, da de har fået det bedre. De lunge- og infektionsmedicinske afdelinger har været pressede med et stort antal indlagte patienter med COVID-19. Med færre indlagte patienter med COVID-19 vil der i højere grad skabes kapacitet til at se patienter med senfølger efter COVID-19.
Det blev først muligt på at registrere senfølger efter infektion med COVID-19 i Sundhedsplatformen fra oktober 2020. Derfor har Region Hovedstaden forventeligt har modtaget og set flere patienter med senfølger efter COVID-19 end det ovenfor angivne - både fra almen praksis og internt fra hospitalerne for patienter, der har været længerevarende indlagt med COVID-19.
Region Hovedstaden har udarbejdet et program for patienter med senfølger efter COVID-19, som kan tilpasses afhængig af den enkelte patients symptomer og behov. De nuværende erfaringer viser, at senfølgerne overvejende vedrører specialerne/afdelingerne lunge- og infektionsmedicin, neurologi samt øre-, næste og hals, mens en mindre andel vedrører hjertemedicin og funktionelle lidelser.
Erfaringsopsamling og forskning
Region Hovedstaden har etableret en styregruppe og videnopsamlings-/forskningsgruppe på tværs af hospitalerne. Videnopsamlings-/forskningsgruppens opgave er at understøtte videnopsamling, holde sig opdateret på ny viden og sikre deling på tværs af hospitalerne. Derudover er det hensigten, at gruppen skal understøtte forskning på tværs af hospitalerne. For nuværende arbejder videnopsamlings-/forskningsgruppen på at udvikle et skema til Sundhedsplatformen med henblik på at kunne opnå større indsigt i senfølgerne, eks. symptomer, varighed og karakteristika hos målgruppen af patienter med senfølger efter infektion med COVID-19. Vidensopsamlings-/forskningsgruppen har på det første møde givet udtryk for, at symptomerne for en del patienters vedkommende vurderes at kunne henføres til senfølger efter COVID-19 og må forventes at ville fortage sig over tid, men at de også oplever, at flere patienters symptombeskrivelse ikke stemmer overens med resultaterne af de kliniske undersøgelser.
Region Hovedstaden deltager desuden i nationale fora, hvor der videndeles mellem regionerne. Der er i regi af et nationalt samarbejde udarbejdet vedhæftede folder (bilag 2), som patienterne kan få udleveret hos den praktiserende læge, i kommunerne og på hospitalerne.
-
Region Hovedstaden afventer Danske Regioners forhandling med Sundhedsministeriet vedr. midler til senfølgeklinikerne til varetagelse af opgaven.
Forelægges sundhedsudvalget den 22. marts 2021.
Anne Skriver / Liza Egesberg Bøhme
21001918
Bilag 1: Bilag 1 Organisering af udred. og beh. i RegH til ptt med senfølger efter COVID-19
Bilag 2: Bilag 2 Anbefalinger for senfølger efter infektion med COVID-19 SST okt 2020
Bilag 3: Bilag 3 Covidfolder printudg
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
Redegørelse om arbejdsmiljøet på Herlev og Gentofte Hospitals akutmodtagelse blev behandlet i forretningsudvalget den 6. oktober 2020 (link: Møde i forretningsudvalget den 6. oktober 2020 (regionh.dk)). Redegørelsen blev taget til efterretning, idet forretningsudvalget bad om, at opfølgningen sker i sundhedsudvalget.
Herudover har sundhedsudvalget på deres møde den 30. september 2020 anmodet om, at ledelsen af akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital inviteres ind til en drøftelse af proces for indflytning i nye rammer, patienttilfredshed og medarbejdertilfredshed.
Med denne sag har sundhedsudvalget en drøftelse af både arbejdsmiljø, patientforhold og proces for indflytning i nye rammer for akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital med udgangspunkt i oplæg fra hospitalet.
Tillidsrepræsentant Anja Frøkjær, ledende oversygeplejerske Susanne Juul samt vicedirektør Lisbet Ravn fra Herlev og Gentofte Hospital deltager med oplæg om akutmodtagelsen på Herlev-matriklen med fokus på arbejdsmiljø, patientforhold og proces for indflytning i de nye fysiske rammer. Der er efterfølgende mulighed for spørgsmål og drøftelse i udvalget.
Der har gennem den seneste tid været kritik fra flere medarbejdere og patienter af forholdene på Herlev og Gentofte Hospitals akutmodtagelse. Kritikken er blandt andet rejst over for sundhedsudvalget. Herlev og Gentofte Hospital arbejder løbende med hvordan der sikres et godt arbejdsmiljø og gode forhold for patienterne på akutmodtagelsen på Herlev-matriklen, og der er iværksat en række konkrete initiativer. Aktuelt har den forestående indflytning i nye fysiske rammer et stort fokus i afdelingens arbejde med at sikre gode forhold for patienter og medarbejdere. Hospitalet redegør nærmere herfor i oplægget.
Derudover har COVID-19-pandemien haft stor indflydelse på afdelingens arbejde det seneste år. Akutmodtagelserne har haft en central rolle i modtagelsen af de mange patienter med COVID-19 eller mistanke om COVID-19. Mange medarbejdere har oplevet et stort arbejdspres med nye arbejdsgange og stor omskiftelighed.
Den seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) offentliggøres den 17. marts 2021 og kan indgå i drøftelserne.
Nybyggerier og midler afsat med budget 2019
Med nybyggerierne på regionens hospitaler skabes nye fysiske rammer for fremtidens akutmodtagelser. Akutmodtagelsen på Herlev-matriklen er den første til at flytte i nye fysiske rammer. Akutmodtagelserne bliver hospitalernes samlede indgang for borgere med akut sygdom. Her skal borgerne på alle tider af døgnet opleve sammenhæng og hurtig afklaring af deres videre forløb. De nye speciallæger i akutmedicin skal, sammen med hospitalets øvrige speciallæger, med i front og møde patienterne tidligt i forløbet, og der skal være hurtig og nem adgang til diagnostiske undersøgelser. Størstedelen af borgerne vil få afsluttet deres udredning og behandling i akutmodtagelsen.
Det er en stor omstillingsproces for både medarbejdere og ledelser på akuthospitalerne – både kulturelt og organisatorisk. For mange ansatte vil der være tale om nye opgaver og nye måder at arbejde sammen på. For at skabe gode, sikre patientforløb og et godt arbejdsmiljø er det vigtigt, at personalet på akuthospitalerne er rustet hertil.
Med regionens budget for 2019 blev der afsat 40 mio. kr årligt til flere personaleressourcer på akuthospitalerne, herunder flere speciallæger i front. Samtidig blev der afsat 6,3 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling af en bred vifte af medarbejdere på akutområdet.
Med drøftelse af sagen har sundhedsudvalget fulgt op på arbejdsmiljøet på akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital, som anmodet om af forretningsudvalget den 6. oktober 2020. Herudover har sundhedsudvalget drøftet patientforhold og proces for indflytning i nybyggeriet efter udvalgets egen anmodning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. marts 2021.
Anne Skriver / Maria Gerding Iversen.
21016001
Der blev spurgt til udlevering af migrænemedicin.
Der blev spurgt til speciallægeuddannelse.
Der blev spurgt til kompetencekrav ved ansættelse hos Tolk DK.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse (FIU) skal på møde den 23. marts 2021 behandle en sag om Region Hovedstadens arbejde med personlig medicin. Personlig medicin er et prioriteret område med forankring i Region Hovedstadens forskringsstrategi, den regionale udviklingsstrategi og regionens verdensmåldindsats, hvorfor sagen behandles i FIU.
På mødet skal FIU drøfte mulige indsatser for at styrke regionens arbejde med personlig medicin med udgangspunkt i et oplæg fra Nationalt Genom Center og administrationens forslag til indsatser.
Mødesagen til FIU den 23. marts 2021 er vedlagt til orientering.
21016001
Bilag 1: Drøftelsessag Personlig Medicin FIU 230321
Bilag 2: Bilag 1 BILAGSFORTEGNELSE - drøftelsessag om PM 230321
Bilag 3: Bilag 2 Personlig medicin - orienteringssag på FIU-møde 27062019
Bilag 4: Bilag 3 Østdansk infrastruktur for personlig medicin_FINAL 19042018