Bilag 1: Regional_Udviklingsstrategi_2020-2023Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Anbefalet.
I december 2019 drøftede regionsrådet forslag til valg af regionale mål med ophæng i kerneopgaver i klinikken for 2020 og fælles dataoverblik som led i den nye model for værdibaseret sundhed. Det blev i den forbindelse besluttet, at der skulle følges op med mål for det regionale udviklingsområde, når den Regionale Udviklingsstrategi forelå. Strategien ”En region for den næste generation” blev godkendt af regionsrådet den 23. juni 2020 (bilag 1).
Administrationen foreslår, at der følges op på udvalgte mål på det regionale udviklingsområde. Målene skal fungere som pejlemærke for, om den Regionale Udviklingsstrategi kan forventes realiseret. Der foreslås politisk afrapportering én gang årligt på udviklingen i relevante indikatorer for målene.
Den Regionale Udviklingsstrategi udmøntes som en af retningsgiverne i regionens strategiske målbillede, der blev godkendt den 18. august 2020. Strategien skal fremme løsninger, der bidrager til en fremtid, hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed integreres. Den udstikker rammerne for samarbejde om at forblive en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet i en verden i forandring. FN’s verdensmål er derfor et naturligt pejlemærke for strategien, og regionen yder allerede en stor indsats for at realisere verdensmålene.
Som supplement til verdensmålene har administrationen udpeget regionale mål inden for to af strategiens fire spor. Målene skal sikre opfølgning på og måling af effekter af udvalgte kerneopgaver og udviklingsindsatser inden for regional udvikling. De er valgt ud fra et ønske om systematisk at følge op på prioriterede områder, der samtidig har en stor økonomisk volumen i budgettet for regional udvikling. Målene har forskellige tidshorisonter for målopfyldelse; henholdsvis 2030 og 2035, idet de er fastlagt i forbindelse med politisk godkendelse af dels den Regionale Udviklingsstrategi dels af forskellige regionale planer. Der følges op på udviklingen i strategiens øvrige to spor: "Uddannelser og Kompetencer til Fremtiden" og "Nye muligheder for et Sundt liv" i forbindelse med andre målinger og statusrapporter.
Administrationen har endvidere udarbejdet et første bud på baseline og indikatorer, som sikrer, at regionen kan følge op på, om de langsigtede mål nås. Oversigt over foreløbigt bud på baseline, indikatorer og datakilder er vedlagt i bilag 2. Såfremt målene godkendes politisk, vil der blive arbejdet videre med at konkretisere og kvalificere baseline, indikatorer og datakilder. Samtidig vil der blive fulgt op på Danmarks Statistiks og 2030-panelets arbejde med at omsætte FN’s 17 verdensmål til danske målepunkter og på regionernes fælles arbejde med at opstille en række regionale indikatorer, som skal synliggøre, hvordan regionerne samlet set bidrager til at indfri verdensmålene. Særligt skal Danske Regioners udspil om hospitalernes grønne omstilling og regionernes fælles målsætning om 75 % reduktion af CO2-udledningen på hospitaler og regionale institutioner inden 2030 konkretiseres i dialog med øvrige regioner.
Administrationen vurderer, at målene er ambitiøse og samtidig realistiske, men at de forudsætter fortsat prioritering af regionale indsatser og investeringer inden for klima, miljø og kollektiv trafik i de kommende år. Det foreslås, at der afrapporteres politisk én gang årligt på udviklingen i relevante indikatorer til udvalgene på det regionale udviklingsområde, regionsrådet og forretningsudvalget første gang i juni 2021.
I skemaet nedenfor er målene listet:
Strategispor | Mål |
Klima og Miljø i balance | 75 % reduktion af CO2-udledningen inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner
Baseline: Danske Regioner opgør udledningerne fra el, varme og transport i 2018 til 217.000 tons CO2 (97.000 ton fra el, 80.000 ton fra varme og 40.000 ton fra transport). 75 % reduktion i 2030 svarer til, at udledningen i 2030 fra el, varme og transport skal ned på 55.000 ton for regionerne samlet. Hvis Region Hovedstaden skal bidrage forholdsmæssigt til det fælles mål, skal regionen udlede under 24.400 ton i 2030 (Region Hovedstaden udledte i 2018 samlet 79.000 ton CO2 fra el og varme og 18.500 ton CO2 fra transport).
Hvorfor: Region Hovedstaden har sammen med øvrige regioner fastlagt en ambitiøs målsætning om en grøn omstilling af hospitaler og regionale institutioner inden 2030. Målsætningen i den Regionale Udviklingsstrategi er at skabe en grøn og innovativ metropol, og regionen arbejder derfor parallelt med at bidrage til opfyldelsen af det nationale mål om 70 % reduktion af CO2-udledningen frem mod 2030. Region Hovedstaden har endvidere indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen fra hospitaler og egne virksomheder med mindst 2 % om året. |
85 % af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030
Baseline: Pr. november 2020 var 17 % af den samlede drikkevandsindvinding inden for 85 % - områderne beskyttet. Én gang årligt opgøres mængden af beskyttet drikkevand. Der er 54 grundvandsområder indenfor det i jordplanen definerede 85 % - område. De færdigbeskyttede grundvandsområder vises med mørkegrønt i kortet vedlagt i bilag 3. Områderne med de 85 % af drikkevandet er de mørkegrønne, lysegrønne og gule områder i kortet.
Hvorfor: I Region Hovedstaden bruger vi næsten alt vores grundvand til drikkevand. Det er regionens opgave at sikre drikkevandet mod forurening fra forurenede grunde. Vi tager vores regionale ansvar for at rydde op efter tidligere tiders jordforurening alvorligt. Vores samlede jordforureningsindsats bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål om sundhed, rent vand og partnerskaber for handling og er en forudsætning for målet om bæredygtige byer og lokalsamfund. Vores samlede jordforureningsindsats er politisk prioriteret i Jordplan II. Jordplan II’s overordnede formål er at beskytte 85 % af drikkevandet mod forurening med klorerede opløsningsmidler inden 2030. | |
Effektiv og Bæredygtig Mobilitet | Regionen vil arbejde for, at 20 % flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035
Baseline: Ifølge Transportvaneundersøgelsens årsrapport for 2018 er 53 % af alle rejser grønne (d.v.s. gang, cykel eller kollektiv trafik). For at nå målet skal 64 % af alle rejser i 2035 være grønne. Dette vil svare til 20 % flere grønne rejser pr. person pr. dag i 2035. Udviklingen i grønne rejser ses ift. befolkningstilvækst og udviklingen i bilture. Idet befolkningen stiger, ses på andelen af ture med grønne transportmidler og ikke absolutte tal. Målet kan nås, både ved at en større del af alle nye rejser er med grønne transportmidler - men også ved, at der sker en overflytning af rejser fra bil til grønne transportformer.
Hvorfor: Hvis vi skal undgå, at trængslen på vejene stiger dramatisk over de næste årtier, med deraf følgende manglende fremkommelighed for borgerne og busserne samt problemer med støj og luftforurening, skal vi arbejde for at gøre det nemmere for flere at rejse med kollektiv trafik, cykle eller gå som alternativ til bilen. Samtidig ved vi, at cykling og gang er godt for sundheden - også i kombination med kollektiv transport.
|
De foreslåede mål for regional udvikling med tilhørende indikatorer sikrer opfølgning på, om Region Hovedstaden lykkes med at realisere udvalgte mål i Region Hovedstadens Strategi for Regional Udvikling mv., FN's verdensmål samt regionernes fælles mål for reduktion af CO2 - udledning på hospitaler og institutioner mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.
Udviklingen i målopfyldelse afrapporteres én gang årligt; første gang i juni 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Karin Jørgensen
20079378
Bilag 1: Regional_Udviklingsstrategi_2020-2023
Bilag 2: Forslag til mål for regional udvikling - samlet oversigt januar 2021
Bilag 4: Præsentation - Regional rolle i klimatilpasning
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Anbefalet.
Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 22. september 2020 at udsende forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljørapporten for forslaget i offentlig høring i 9 uger i perioden 23. september - 25. november 2020. Sideløbende har administrationen haft drøftelser med staten i forhold til de bemærkninger, staten som myndighed har haft til udkast til Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne. Statens bemærkninger og konklusionerne af drøftelserne af disse har medført, at det er nødvendigt at foretage justeringer i miljøvurderingen og gennemføre en fornyet 8 ugers høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljøvurdering.
Med henblik på at sikre en hurtig og smidig proces - og en vedtagelse af den endelige Råstofplan 2016/2020 inden sommerferien 2021 - vil det være formålstjenligt at give administrationen bemyndigelse til at udsende forslag til Råstofplan 2016/2020 i 8 ugers høring. Dette vil ske i forlængelse af de politiske drøftelser, der er planlagt i form af et workshopmøde med regionsrådet den 2. februar, efter at administrationen har haft mulighed for at indarbejde de ændringer, som drøftelserne på workshopmødet har givet anledning til. Godkender miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet indstillingen, forventes Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne - efter høringsperiode og administrationens vurdering af høringssvar - at kunne forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021 til endelig beslutning.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Proces frem mod politisk vedtagelse af Råstofplan 2016/2020
Forslag til Råstofplan 2016/2020 med tilhørende miljørapport har været i høring hos berørte parter, borgere og relevante myndigheder, og administrationen forventer at have et overblik over samtlige høringssvar medio januar 2021. Herefter planlægges regionrådets partier samlet til en politisk drøftelse af Råstofplan 2016/2020, herunder udpegningen af de i råstofplanen forslag om udlæggelse af grave- og interesseområder.
Idet alle partier i regionsrådet ikke er repræsenteret i miljø- og klimaudvalget, har formanden for udvalget for miljø- og klimaudvalget inviteret regionsrådets medlemmer til et workshopmøde den 2. februar 2021, hvor det kan drøftes, hvordan den kommende Råstofplan 2016/2020 skal se ud. I drøftelsen er det vigtigt, at alle regionsrådets partier er repræsenteret. I forbindelse med workshopmødet kan der fra politisk side gives tilkendegivelser og retningslinjer, som administrationen skal arbejde videre med hen imod den endelige Råstofplan 2016/2020. Efter mødet vil administrationen tilrette forslag om Råstofplan 2016/2020, således at planforslaget, der bliver sendt i fornyet 8 ugers offentlig høring (se nedenfor), er i overensstemmelse med de tilkendegivelser, regionsrådspolitikerne er blevet enige om på mødet.
I høringsperioden har staten ved Miljøstyrelsen (MST) fremsendt bemærkninger til udkast til Råstofplan 2016/2020 og miljørapport og et varsel om indsigelse mod vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Det er sædvanligt, at der gennemføres en sådan høringsproces mellem stat og region i forbindelse med høring af råstofplanudkast og miljørapport. Som en del af statens bemærkninger indgår, at staten stiller krav om specifik og konkret vurdering af risiko for miljøpåvirkning i henhold til Vandområdeplanerne ved udlæg af de nye forslag til graveområder, hvilket er en skærpelse af kravene i forhold til tidligere, hvor det var tilstrækkeligt med en mere overordnet vurdering af risikoen for påvirkning.
Administrationen har haft en dialog med MST, og der er opnået enighed om, hvilke ændringer der skal foretages i forslag til Råstofplan 2016/2020 og i miljørapporten, for at regionen kan undgå en indsigelse fra staten. Idet der skal foretages ændringer i miljørapporten i et ikke uvæsentligt omfang, er der krav om fornyet høring. Dette medfører desværre, at processen for vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 bliver yderligere forlænget.
Tidsplanen frem mod endelig vedtagelse af Råstofplan 2016/2020
Ved tiltrædelse af indstillingen udsendes forslag til Råstofplan 2016/2020 i fornyet 8 ugers høring, hvilket vil betyde, at den endelige Råstofplan 2016/2020 kan forventes vedtaget inden sommerferien 2021 jf. ovenstående tidsplan.
Såfremt der ikke gives denne bemyndigelse vil tidsplanen for den endelige vedtagelse blive som følger:
En fornyet høring fører til forlængelse af råstofplanprocessen. Det har allerede være en lang proces for alle de involverede, og der er rigtig mange borgere, der ønsker en så hurtig afklaring som muligt, så de ved, hvad de har at forholde sig til. Regionen kan møde kritik, hvis processen strækker sig til efter sommerferien. Det vil derfor have stor værdi, hvis processen kan fremmes med denne beslutning.
Regionen orienterer om den fremadrettede proces på hjemmesiden efter beslutningen. Offentliggørelse af den fornyede høring af Råstofplan 2016/2020 sker ved annoncering i lokale aviser og på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 12. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.
Godkender miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet indstillingen, forventes Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne - efter høringsperiode og administrationens vurdering af høringssvar - at kunne forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021 til endelig beslutning.
Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen
20053321
Bilag 1: Præsentation - Udsendelse af Råstofplan 20162020 i fornyet høring
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Drøftet,
idet udvalget bemærker et ønske om at bakke op om udspillet fra Danske Regioner - og påtage sig et medansvar for - at myndighedsopgaven for klimatilpasning og kystsikring kommer til at ligge hos regionerne. Udvalget vil skrive et udkast til Danske Regioner, som tydeliggør opbakningen til en styrket regional rolle i klimatilpasning.
Region Hovedstadens indsats omkring klimatilpasning er ikke ny men har været på den politiske dagsorden længe. Miljø- og klimaudvalget blev på udvalgsmødet den 29. september 2020 orienteret om to projekter om klimatilpasning, som Region Hovedstaden har initieret:
To indsatser, hvor Region Hovedstaden har sat fokus på at klimatilpasse og udvikle hovedstadsregionen mod en klimarobust region - et fremtidssikret samfund til gavn for den kommende generation. Men også to indsatser, hvor effekt og resultat afspejler nuværende opgavefordeling på klimatilpasningsområdet mellem stat, kommuner og vandforsyningsselskaber og regioner samt udfordringerne herved.
Der foregår pt meget på området, som har betydning for den fremtidige forvaltning af klimatilpasning:
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Konsekvenserne af klimaforandringerne er store. Vi ser ind i en fremtid, der kun bliver varmere og vådere. Hvor vejret bliver mere ekstremt, hvor der er stigende pres på de kystnære områder, flere skybrud og grundvandet stiger i både land og by. Klimaforandringerne øger desuden risikoen for, at flere voldsomme vejrhændelser sker samtidig - og dermed forstærker hinanden.
Region Hovedstaden er særlig sårbar overfor klimaforandringerne: Her er en høj koncentration af boliger, infrastruktur, virksomheder og offentlige institutioner, og en tredjedel af Danmarks befolkning er samlet her. Konsekvenserne kan resultere i enormt store tab og skader. Region Hovedstaden har været med til af få udarbejdet en rapport, hvori det viser sig, at stormtruslen er meget forskellig fra syd til nord, og afhængig af hvilken retning stormfloden kommer fra (se evt. bilag 1). Resultatet taler for sig selv: Hvis der ikke gøres yderligere for at beskytte hovedstadsregionen ud over den nuværende beskyttelse, vil de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser opgøres som nutidsværdi til 22,5 mia. kr.
Klimatilpasningens udfordringer
Når vi taler klimatilpasning, er det vigtig at tage udgangspunkt i vandets geografi og de såkaldte ”vandoplande”, hvorfra vandet løber til samme å eller fjord. Vand kender ikke grænser, og skal indsatsen lykkes, er der behov for klimatilpasningsplaner for både sammenhængende kyststrækninger og vandoplande.
To tredjedele af Danmark er dækket af vandoplande, der krydser mellem 2 og 11 kommuner. Ofte ligger de oversvømmelsestruede områder i én kommune, imens de bedste muligheder for klimatilpasning ligger i en anden kommune.
I september 2018 overtog kommunerne kystforvaltningen fra staten. Et af argumenterne for denne lovændring var netop at fremme kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse. Siden den nye opgavefordeling har kystdirektoratet truffet 165 afgørelser på landsplan og givet 154 tilladelser - ud af dem er 7 projekter tværkommunale.
Konsekvenserne af det lave antal tværkommunale projekter er risikoen for, at der generelt ikke tænkes i helhedsplanlægning, hvor løsninger sammentænkes, men at nabokommuner planlægger og arbejder ud fra forskelligere sikringsniveauer. Et konkret eksempel er det nuværende arbejde med stormflodssikring på kyststrækningen ud for København og Hvidovre, hvor der arbejdes ud fra en 2000 år-hændelse, hvorimod der på kyststrækningen ud for Dragør Kommune arbejdes med et lavere sikringsniveau.
En af stor udfordring ved klimatilpasning er spørgsmålet om finansiering. Hvem skal betale for klimatilpasning? Desværre strander mange klimatilpasningsprojekter, netop fordi der ikke kan opnås enighed om, hvem der skal betale for løsningen, og hvordan den kan finansieres. Et godt eksempel på problematikken er et sluseprojekt ved Kerteminde. Selv om der var kommunal medfinansiering og midler fra Realdania, så stemte borgerne alligevel nej til en samlet løsning.
Der er også en tendens til, at finansiering ofte afhænger af ekstreme vejrsituationer; de såkaldte ”bevillingsgivende hændelser”. Her sker klimatilpasningsindsatserne bagudrettet på baggrund af en konkret situation, ofte hvor mange borgere har været direkte påvirket og fortæller deres historier om oversvømmelser af huse og hjem.
Konsekvenserne er, at løsningerne på problemet ikke er langsigtede og ikke tager højde for helhedsplanlægning, men derimod bliver enkeltstående lokale løsninger (også kaldet suboptimering). Forskningen viser, at én lokal indsats kan ændre risikovurderingen for naboområdet. Helt grelt er det, hvis naboområdet går fra ingen risiko til forhøjet risiko for fx oversvømmelse.
Der er derfor et generelt behov for tværkommunale helhedsplaner, og her kan regionerne være behjælpelige med projekterfaringer inden for klimatilpasning og arealplanlægning.
Regionen gør en forskel - men kan blive endnu tydeligere
I sin formandstale på Danske Regioners generalforsamling den 11. september 2020 fremhævede Stephanie Lose blandt andet, at regionerne er det oplagte valg som koordinerende myndighed for klimatilpasning og kystsikring.
Det blev bakket op af Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank CONCITO, som i sin tale på generalforsamlingen bl.a. sagde, at der er behov for mere koordinering og læring af hinanden på tværs af kommunegrænser. Hun fremhævede, at regionerne efter hendes mening har en helt naturlig og stærk rolle at spille. Hun pointerede, at Danmark har allermest brug for, at nogen er forpligtet til også at tænke på tværs, når det gælder arealanvendelse, fordi der er behov for klog planlægning, hvis vi hurtigere, nemmere og også samfundsøkonomisk billigere skal nå de meget store mål. Med reference til forvaltningen af klimatilpasning i både Storbritannien, Holland, Sverige og Norge har CONCITO udgivet rapporten ”Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner”, hvoraf det fremgår, at en øget regionalisering af den danske klimatilpasningsindsats på afgørende vis vil kunne sikre en mere ensartet og helhedsorienteret tilgang og risikohåndtering, og dermed også en mere omkostningseffektiv og solidarisk tilgang. Rapporten konkluderer, at den kommunale klimatilpasningsindsats, og samarbejde kommunerne imellem i Danmark, er størst i de regioner, hvor regionen har spillet en aktiv rolle indenfor klimatilpasning (se evt. bilag 2).
Der er behov for helhedsorienteret og langsigtet klimatilpasning, der tænker på tværs af administrative skel, grænser og de traditionelle fagorienterede siloer. Her kan regionen spille en afgørende rolle og gøre en forskel for borgerne i hele hovedstadsregionen, så der skabes og udvikles et robust og fremtidssikret samfund, så Region Hovedstaden stadig er et attraktivt sted at leve og bo for den næste generation.
Region Hovedstaden kan styrke samarbejde og partnerskaber på tværs
Region Hovedstaden har taget initiativ til et regionalt partnerskab: 'Klimatilpasning på tværs', der har været igangsat siden 1. januar 2020, som har til formål at understøtte klimatilpasning i Danmark. Projektet skal bidrage med nye vinkler på kendte problemstillinger, så der fremover kan gennemføres helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger. Vand kender som nævnt ikke grænser, og det er derfor afgørende, at der samarbejdes på tværs i forpligtende partnerskaber for at lykkes med klimatilpasning.
En anden måde at styrke samarbejder og partnerskaber er arbejdet med at geare projektmidler med eksterne fonde. Pt arbejder administrationen på tre EU-ansøgninger, et Life IP-projekt om Strandparken ved Køge Bugt og to Horizon 2020 Green Deal ansøgninger inden for emner som klimarobust og slutbruger (læs mere om det i næste dagsordenpunkt: "Orienteringssag: Mulighed for deltagelse i EU finansierede projekter om klimatilpasning”).
Den dagsorden kan Region Hovedstaden blive endnu tydeligere på og skabe samarbejde og partnerskaber på tværs af både administrative skel, geografi og fagligheder. Det vil samtidig understøtte kommunernes arbejde på klimatilpasningsområdet, da den enkelte kommune - med den geografiske afgrænsning som kommunegrænsen repræsentere - kan have et begrænset handlerum. Regionen har derimod den nødvendige armslængde og kan derfor træffe nødvendige men upopulære og konfliktfyldte beslutninger - her ligner klimatilpasning opgaven med råstoffer.
Region Hovedstaden kan være en aktiv spiller - udbred klimatilpasning
Indsatser med klimatilpasning bør også ske som en forebyggende indsats, inden det går galt - det er langt mere samfundsøkonomisk at være på forkant frem for på bagkant:
Der er således mange forskellige samfundsmæssige aspekter, som med fordel kan kobles til klimatilpasningsløsningerne - en bane, hvor regionen kan tage en aktiv rolle og medudvikle projekter og ikke mindst italesætte det i den offentlige debat.
Region Hovedstaden kan bakke op om udspillet fra Danske Regioner
Fra Danske Regioner er udmeldingen tydelig og et markant ændringsforslag til den nuværende praksis for klimatilpasning med ”Oplæg til fremtidig klimatilpasning i Danmark” fra maj 2020 (se evt. bilag 3). Her er forslag til en ny organisering af klimatilpasning, hvor regionerne sammen med kommunerne indtænkes i de kommende klimatilpasningsplaner - helhedsplaner. Der er behov for, at der arbejdes med tværkommunale projekter og omkostningseffektive løsninger, så der blandt andet undgås lokal suboptimering. Derfor er det også helt nødvendigt at lægge samlede planer, hvor både kommunernes og regionernes unikke viden og planlægningsprioriteter bringes i spil. Helhedsplanerne skal medføre handlepligt og skal genbesøges hvert fjerde år og indeholde initiativer med klar ansvarsplacering.
Opgaven med klimatilpasning kan naturligvis ikke løses i ét hug. Klimatilpasning vil være en lang proces og kræver derfor langsigtede visioner for, hvordan vi som samfund vil indrette os. Alle aktører og myndighedsniveauer skal bringes i spil.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget forskellige retninger for en styrket regional rolle i klimatilpasning. Udvalget er endvidere orienteret om administrationens arbejde med klimatilpasning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 12. januar 2021.
Diana Arsovic Nielsen / Kåre Albrechtsen / Julie Kirk Elbrønd
20082580
Bilag 1: Regnvandsforum - Stormflod og havvandstigninger
Bilag 2: CONCITO, uddrag af - Robusthed i kommunale klimtilpasningsplaner
Bilag 3: Danske Regioner - Oplæg til fremtidig klimatilpasning i Danmark
Bilag 4: Præsentation - Regional rolle i klimatilpasning
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Taget til efterretning.
Den 20. juni 2020 vedtog regionsrådet den regionale udviklingsstrategi. Som et led i indfrielsen af strategien og FN's verdensmål, arbejder Region Hovedstaden målrettet på at bidrage til en klimatilpasset region ved at fokusere på innovative, attraktive og helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger, som giver mere natur og bidrager til strategisk udvikling af både byer, land samt strækninger langs kysten.
Regionen kan ikke løfte indsatsen alene men er afhængig af samarbejde og finansiering med andre partnere. Regionen afsøger løbende muligheder gennem forskellige EU programmer. I denne sag uddybes regionens arbejde med at løfte indsatsen gennem udvalgte EU programmer.
Administrationen vil præsentere sagen i forlængelse af oplægget i drøftelsessagen: Regionens rolle i klimatilpasning.
Vi sikrer hovedstadsregionen ved samarbejde på tværs
I hovedstadsregionen bor vi tæt; 1/3 af Danmarks befolkning er samlet på 6 % af Danmarks areal. Her er en høj koncentration af boliger, infrastruktur, virksomheder og offentlige institutioner. Udsigten til oversvømmelser fra stigende vandstand i havet, ekstreme stormfloder og hyppigere skybrud kan derfor resultere i enormt store tab og skader. Det betyder, at hovedstadsregionen er særlig sårbar over for klimaforandringer. Der er derfor behov for at samarbejde på tværs, fordi vand ikke kender til administrative grænser. Løsninger i én kommune kan skabe udfordringer i en anden.
Vi samarbejder om de gode løsninger - internationale partnerskaber kan være en løftestang
Indenfor det regionale udviklingsområde på klimatilpasning arbejder regionen hovedsageligt i partnerskaber med andre aktører såsom kommuner, erhvervsliv, vidensinstitutioner, interesseorganisationer og civilsamfundet. Regionen opsøger også i stigende grad samarbejde på tværs af landegrænser, og EU-projekter fylder mere og mere i projektporteføljen. Regionens rolle i projekterne er bl.a. at samle partnerkredsen, facilitere projektudvikling, finde fundingmuligheder og sikre et solidt vidensgrundlag for indsatserne, samt at være projektledere.
Tre konkrete internationale partnerskaber om klimatilpasning
Administrationen har i 2020 indledt samarbejde om tre konkrete projekter:
1. EU Horizon 2020 (topic 1.3):
Køge Bugt. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Kystdirektoratet og flere andre både danske og europæiske partnere ønsker sammen at etablere et partnerskab, der i fællesskab skal søge EU Horizon 2020 programmet om midler til et flerårigt projekt (ca. 5 år) med et forventet samlet budget på ca. 70 mio. kroner med en 100 % EU finansiering. Projektets idégrundlag er at styrke planlægning af helhedsorienteret kystbeskyttelse, herunder også afledte effekter på sundhed, vand, energi, socio-økonomiske aspekter mv. I Danmark vil projektet tage udgangspunkt i bl.a. Køge Bugt, som i forbindelse med EU's oversvømmelsesdirektiv er udpeget som et af de områder i Danmark med den højeste risiko for oversvømmelse og økonomiske skader i tilfælde af havvandsstigninger og stormflod.
2. EU LIFE IP:
Strandparken I/S. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Strandparken I/S og de fem kommuner: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve ønsker sammen at etablere et dansk partnerskab, der i fællesskab med europæiske partnere fra Belgien, Italien og Spanien skal søge EU LIFE IP's program om midler til et flerårigt projekt (op til 10 år) med et forventet samlet budget på ca. 126 mio. kr. med en EU finansiering på 75 mio. kr. Projektets formål er at implementere klimatilpasningsplaner på en måde, så det styrker helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse. Det danske partnerskab vil fokusere på at udvikle Strandparken I/S, så det kan fortsætte med at være et foregangseksempel på et rekreativt og tværkommunalt kystbeskyttelsesanlæg. Målet er, at Strandparken bliver et innovativt living lab for naturbaseret kystbeskyttelse. Region Hovedstaden leder projektansøgningen for den danske partnerskabskreds.
3. EU Horizon 2020 (topic 9.2):
Region Hovedstaden, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School ønsker sammen at etablere et dansk partnerskab, der i fællesskab med europæiske partnere skal søge EU Horizon 2020 programmet om midler til et flerårigt projekt, som ser på de samfundsøkonomiske aspekter af klimatilpasning. Det kan bl.a. handle om at kunne sætte mere præcise modeller op for prisen på klimahændelser kombineret med muligheden for at finde alternative måder, hvorpå klimatilpasning kan finansieres. Formålet er at forbedre beslutningsprocesser ved at gøre ekspertviden og værktøjer om klimaforandringer mere tilgængeligt for politikere og borgere.
Vi bygger videre på tidligere projekter
Et vigtigt afsæt for ansøgningerne og de forskellige partnerskaber er erfaringerne fra tidligere og nuværende regionale udviklingsprojekter eksempelvis:
Desuden har partnerskaberne tæt synergi og kobling til kommunernes klimatilpasnings- og risikostyringsplaner, udviklingsplanen for Strandparken I/S mv.
Partnerskaber og samarbejder
Regionen vil løbende sigte mod at løfte klimatilpasningsindsatsen gennem et vedvarende arbejde med at indgå i yderligere partnerskaber og med et fortsat fokus på at skaffe ekstern medfinansiering eksempelvis fra forskellige fonde og puljer; herunder EU.
Greater Copenhagen EU Office er en vigtig samarbejdspart, som støtter ansøgningsprocesserne både rådgivningsmæssigt og økonomisk.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om regionens arbejde med at løfte indsatsen med klimatilpasning gennem udvalgte EU finansierede projekter til efterretning.
De skitserede projekter i ovenstående er afhængige af tilsagn fra EU om enten fuld eller delvis finansiering for at kunne realiseres. Hvis projekterne ikke får tildelt midler, vil regionen forsætte med at deltage i partnerskaber og afsøge andre muligheder for finansiering til at løfte klimatilpasningsindsatserne.
Horizon 2020 projekterne har 100 % finansiering af EU.
EU LIFE IP projektet kan finansieres af EU med op til 60 %. De resterende 40 % skal komme fra "egenfinansiering" eksempelvis gennem kommunal medfinansiering, puljer og fonde. Der kan også blive behov for regional medfinansiering til projektet (under forudsætning af, at projektet godkendes af EU), som vil skulle afholdes over RUS-midlerne.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 12. januar 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Kåre Albrechtsen/Emilie Rønde Nielsen/Kristine Vik Kleffel
20033988
Bilag 1: Præsentation - Regional rolle i klimatilpasning
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Taget til efterretning.
Med finanslov 2021 blev der afsat i alt 630 mio. kr. til generationsforureningerne i Danmark for perioden 2021-2025. Bevillingen betyder, at Region Hovedstaden nu kan komme i gang med det mangeårige arbejde, som det bliver at gennemføre en afværgeindsats overfor vores fire generationsforureninger: Collstrop-grunden ved Hillerød, Lundtoftevej i Lyngby, Naverland i Glostrup og Vestergade i Skuldelev.
Den samlede bevilling er for perioden 2021-2025 og fordelt med 50 mio. kr. i 2021, 100 mio. kr. i 2022, 155 mio. kr. i 2023, 150 mio. kr. i 2024 og 175 mio. kr. i 2025. Arbejdet med at oprense generationsforureningerne forventes at fortsætte frem til 2033 jf. regionernes fælles plan for generationsforureningerne. Partierne bag finanslovsaftalen er enige om at gøre status på indsatsen i 2023 og drøfte planlægningen af den videre håndtering af generationsforureningerne.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Indsatsen på de 4 generationsforureninger i Region Hovedstaden forventes gennemført iht. regionernes fælles plan fra marts 2021 samt regionernes tillæg til planen fra oktober 2021, der betyder, at indsatsen på Collstrop-grunden kan igangsættes allerede i 2021. Frem til 2023 vil arbejdet med de 4 generationsforureninger i vid udstrækning bestå af forundersøgelser, felt-forsøg, planlægning mv. som forberedelse for de egentlige afværgeforanstaltninger:
Collstrop-grunden, Hillerød:
Regionen kan nu gå i gang med at forberede en midlertidig afværgeløsning, som skal hindre, at arsen-forurening spredes til det beskyttede naturområde (Natura2000), som ligger få hundrede meter nord for grunden. Samtidig kan regionen gå i gang med at planlægge og gennemføre de forsøg og pilottests, som skal danne grundlag for valg af en langtidsholdbar afværgeløsning for forureningen. Der vil være udgifter på op til 25 mio. kr i 2021-2023 til den midlertidige afværgeløsning og forundersøgelserne. Herefter vil et større beløb skulle afsættes, når den endelige afværgeløsning er valgt og skal iværksættes. Der er for nyligt fremlagt en analyse af ingeniørfirmaet COWI mfl. med henblik på at få de nyeste teknologier i anvendelse til den endelige afværgeløsning på Collstrop-grunden, som er forurenet af en tidligere træimprægneringsindustri.
Lundtoftevej, Lyngby:
Regionen kan nu igangsætte forundersøgelser, pumpetest og grundvandsmodellering forud for beslutning om, hvilken afværgeløsning der har den bedste effekt i forhold til at afskære forureningen fra at spredes yderligere i grundvandet. Der vil være udgifter for 6 mio. kr. i 2021-2023 til forundersøgelser. Herefter vil et større beløb skulle afsættes, når den rigtige afværgeløsning er valgt og skal iværksættes.
Forureningen skyldes, at Atlas og senere Electrolux har haft produktion af hårde hvidevarer i perioden 1948-1995. Der blev brugt syre, maling, lak samt opløsningsmidler til affedtning af metaldele - i dag er jord og grundvand forurenet med klorerede opløsningsmidler. Forureningen er spredt i grundvandet i et stort område ud under Helsingørmotorvejen. Det vurderes, at der ligger mindst 3,3 tons forurening.
Naverland, Glostrup:
Regionen vil med bevillingen modne afværgeindsatsen over for de øverste og lettest tilgængelige cirka otte meter af forureningen. Samtidig igangsættes arbejdet med at afgrænse og teste, hvilke afværgemetoder der kan anvendes i det meget forurenede og dybereliggende kalkmagasin. Der vil være udgifter for 3 mio. kr. i 2021-2023 til forundersøgelser - herefter vil et større beløb skulle afsættes, når den rigtige afværgeløsning er valgt og skal iværksættes.
Naverland 26 i Glostrup var tidligere central for distribution af klorerede opløsningsmidler til sjællandske renserier. Her blev stofferne hældt i en nedgravet tank eller opbevaret i tromler. Mængden af klorerede opløsningsmidler, der har været håndteret, skønnes at være ca. 7.500 tons. Håndteringen har medført store spild, der i dag ses som massiv forurening i jord og grundvand. Forureningen er spredt helt op til 2 km fra grunden. Siden 2008 har Region Hovedstaden pumpet forurenet grundvand op for at begrænse spredning af forureningen. Det er meget effektivt og fjerner ca. 100 kg klorerede opløsningsmidler om året. Alligevel er der risiko for drikkevandet i området.
Vestergade, Skuldelev:
Endvidere er der i 2023 afsat midler til at undersøge og afklare behovet for omfang af indsats i forhold til grundvandet ved Vestergade i Skuldelev. På denne grund har en tidligere metalvirksomhed forurenet med klorerede opløsningsmidler, som er blevet brugt til affedtningen af metalflader. Via utætte kloakker er klorerede opløsningsmidler spredt til gadekæret og ud under dele af byen, så der i dag er en omfattende forurening af jord og grundvand. Region Hovedstaden har gennemført undersøgelser og oprensninger med fokus på de kraftigst forurenede områder, og i de boliger der har været berørt af forureningen. Regionen har iværksat overvågningsprogrammer for at kunne vurdere effekten af de gennemførte indsatser i indeluft i boliger og i forhold til forureningsudbredelsen i grundvandet.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om finanslovens betydning for indsatsen på regionens fire generationsforureninger til efterretning.
Med finanslovens bevilling til generationsforureningerne er regionen sikret den nødvendige ekstra finansiering til en igangsætning/fortsættelse af indsatsen overfor de fire generationsforureninger i regionen.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Regionen udsendte i december 2020 en pressemeddelelse om finanslovsbevillingens betydning for indsatsen overfor de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden.
Derudover er der ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.
Diana Arsovic Nielsen/Carsten Bagge Jensen
20008533
Bilag 1: Regional Udvikling i Finanslov 2021
Bilag 2: Præsentation - Finanslov 2021 Generationsforureninger
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Taget til efterretning.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkepart, Enhedslisten og Alternativet indgik den 6. december 2020 aftale om finansloven for 2021, og aftale om stimuli og grøn genopretning.
Udvalget orienteres om de relevante hovedelementer i aftale om stimuli og grøn genopretning, som kan have betydning for det fremtidige politiske arbejde i forbindelse med regionens miljø- og klimaindsatser.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om at - udover en række hjælpepakker og udbetaling af indefrosne feriepenge til stimulering af det private forbrug og understøttelse af danske virksomheder og arbejdspladser - gennemføre yderligere initiativer, som både kan bidrage til grøn omstilling og økonomisk genopretning, og være med til at forsætte arbejdet med at sætte en ny grøn retning for Danmark.
Det er i aftalen om stimuli og grøn genopretning, at der er blevet afsat midler til omstillingen af miljø- og klimasektoren.
Klima, natur og miljø
I aftalen er der blevet afsat knap 3 mia. kroner til opfølgning på klimapartnerskabernes anbefalinger. Initiativerne forventes at give en ekstra reduktion på ca. 200.000 tons CO2/år. For regionerne (og kommunerne) er der af særlig relevans vedtaget følgende:
Tilskudspulje til energieffektivisering i offentlige bygninger
Kommuner og regioner kan få i alt 150 mio. kr. i 2021, og 150 mio. kr. i 2022 til energirenoveringer.
For at opnå størst mulig gearing af de afsatte midler, foreslår administrationen (CEJ), at puljen fokuserer på de områder, som oftest bliver overset eller har de største barrierer, men som repræsenterer et stort effektiviseringspotentiale:
Det vurderes, at regionen vil kunne drage fordel af en sådan pulje ved at søge støtte til:
Rådgivning og uddannelse kunne udgøre en andel af investeringen.
Til orientering indgår Heine Knudsen (CEJ) i Energistyrelsens arbejdsgruppe omkring rammer og udmøntning af puljen.
Bæredygtigt byggeri
Der afsættes 25 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til en pulje til bæredygtigt byggeri, der skal bidrage til at understøtte et grønnere og mere bæredygtigt og kvalitetsbevidst byggeri.
Det vurderes, at regionen vil kunne drage fordel af en sådan pulje ved at søge støtte til:
Digitaliseringsfond
Der afsættes 125 mio. kr. årligt i 2021-2024, som kan bidrage til udviklingen af nye digitale løsninger. Dels ved at understøtte en mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor, som rummer potentialer i understøttelsen af Danmarks ambitioner på klimaområdet. Og dels ved at understøtte erhvervslivets digitalisering og automatisering for at styrke danske virksomheders konkurrenceevne og til gavn for vækst, beskæftigelse og eksportmuligheder.
Generelt er regionerne afgrænset fra at gennemføre brede digitaliseringsopgaver på regionaludviklingsområdet. Det begrænser regionens mulighed for at få direkte del i midlerne i digitaliseringsfonden.
Der kan dog i nogen grad være mulighed for, at regionen - gennem deltagelse i regionale partnerskaber med kommuner og andre relevante interessenter om fælles digitaliseringsindsatser på klimaområdet - kan få del i midlerne. Fælles digitale indsatser skal dog være klart afgrænset til regionens lovhjemlede opgaver på klimaområdet.
Regionen kan bl.a. indgå i fælles digitaliseringsindsatser om at udvikle digitale komponenter og standarder, der bidrager til at løse klimaudfordringer på en mere effektiv og sammenhængende måde. Det kan f.eks. være indsatser, som styrker mulighederne for at dele data om klimaskabte vandstrømme eller udledning af CO2. Er data af en tilstrækkelig høj kvalitet, kan de gennem analyse give viden og indsigt og dermed et bedre grundlag for beredskabs- og forebyggende indsatser. På længere sigt kan hele eller dele af en digital klimaindsats automatiseres.
Kystsikring
Der er afsat yderligere 350 mio. kr. til at øge og forlænge den statslige pulje til kystsikring. Det skal ses som led i arbejdet med en national klimatilpasningsplan, som er igangsat ved udgangen af 2020 af Miljøministeriet.
Puljen er målrettet kommunale fællesprojekter, der er i en fase, hvor der er behov for økonomisk bistand til anlæg. Det betyder, at puljen ikke kan bruges til eksempelvis forundersøgelser eller processtøtte. Regionerne kan ikke søge midler fra puljen, men “Nordkystens Fremtid” - som Region Hovedstaden har støttet økonomisk - har fået bevilget tilskud (Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommune).
Region Hovedstaden arbejder sammen med Strandparken I/S, Region Sjælland og en række kommuner i det sydlige Øresund på et muligt EU-projekt (LIFE IP) om naturbaseret kystbeskyttelse. Projektet er i den indledende fase og forventes ikke at kunne modtage støtte fra puljen. Det forventes, at den nuværende bekendtgørelse (nr. 982 af 24. juni 2020) om tilskud fra puljer til diger og anden kystbeskyttelse skal revideres, således at kommuner, der er udpeget som risikokommuner ift. EU oversvømmelsesdirektiv, kan få mulighed for at søge i denne omgang.
Den nuværende pulje er målrettet kommuner eller digelaug. Der kan søges om støtte til etablering eller forstærkning af diger i Vadehavsområdet eller kommunale fællesprojekter i områder, hvor risikoen i forbindelse med erosion er størst (jf. Kystanalysen fra 2016).
10 mio. Kr til Øresund
I forbindelse med vedtagelse af natur- og biodiversitetspakken blev regeringen; Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at afsætte 10 mio. kr. til forbedring af havmiljøet. Det fremgår af aftalen, at: "Rammen prioriteres til indsatser som eksempelvis genetablering af stenrev og opsamling af tabte fiskeredskaber i Øresund mv." Der er endnu ikke taget stilling til den konkrete udmøntning af indsatserne.
Både kommunerne i det nordlige Øresund (særligt Gribskov og Helsingør) kan muligvis få gavn af midlerne, ligesom det vil være relevant at undersøge, om arbejdet med en igangværende LIFE IP-ansøgning om naturbaseret kystbeskyttelse i det sydlige Øresund kan være relevant at bringe i spil. Administrationen er i dialog med Miljøministeriet, og der er kommet et møde i stand primo 2021.
Økologi
Partierne har øremærket 45 mio. kr. årligt i 2021 til 2024 til fremme af økologi, heraf 25 mio. kr. til innovation og økologisk omstilling af offentlige køkkener, mv. Puljen kan være relevant for arbejdet med at certificere hospitalskøkkener iht. økologi og skabe samarbejder imellem hospitaler og lokale fødevareproducenter.
I Region Hovedstaden har administrationen (Bæredygtighedssekretariatet under køkkenchefer) den seneste årrække haft stort fokus på at omlægge køkkendriften til økologi. Status er, at det er lykkedes at få alle køkkener til at arbejde med minimum 60 % økologiske råvarer.
I medio 2020 blev der ansat tre personer til et nyoprettet bæredygtighedssekretariat, som arbejder målrettet med at understøtte den bæredygtig udvikling i regionens hospitalskøkkener. Formålet er at reducere mængden af engangsemballage, CO2-udledningerne fra råvarevalget samt at løfte økologiprocenterne i hospitalskøkkenerne til 90% frem mod 2025.
På nuværende tidspunkt vurderes det, at regionen vil kunne bruge en statslig økologipulje til:
1. At understøtte et kompetenceløft i hospitalskøkkenerne
2. At få flere lokalt producerede økologiske fødevarer ind i køkkenerne:
Det økologiske momentum, vi har set den seneste årrække i regionen, ser vi desuden støttet med flere midler til arbejdet med at få flere lokalt producerede økologiske fødevarer ind i køkkenerne. Den dagsorden drives igennem Madfællesskabet, som er et medlemsfinansieret initiativ, hvor formålet er at øge andelen af lokale råvarer for at påvirke efterspørgslen, og dermed grundlaget, for et mere mangfoldigt landbrug.
Det overordnede formål med at søge midler i den nytilkomne økologipulje er at støtte køkkenerne i en generel omstillingen af køkkendriften hen imod mere bæredygtig produktion; herunder at løfte økologiprocenten i hospitalskøkkenerne til mere end 90 % frem mod 2025.
Ved tiltrædelse af indstilling tages orientering om finansloven 2021 ift. klima, natur og miljø til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 12. januar 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Kåre Albrechtsen
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Regional Udvikling i Finanslov 2021
Bilag 2: Præsentation - Finanslov 2021 Klima, natur og miljø
Tomt indhold
Miljø- og klimaudvalget blev på udvalgsmødet den 25. februar 2020 orienteret om den planlagte vand konference ”World Water Congress & Exhibition”, der skulle holdes i Bella Centret i oktober 2020. På grund af COVID-19 blev konferencen udskudt til maj 2021, men nu har bestyrelsen for International Water Association (IWA), som er de øverst ansvarlige for konferencen, netop besluttet at udskyde den endnu en gang; nemlig til september 2022.
Udskydelsen betyder, at administrationen fortsætter det allerede flerårige samarbejde med IWA’s danske partnere om planlægning af konferencen, så de allerede investerede ressourcer medvirker til en vellykket konference - også i 2022. Imidlertid sættes aktiviteterne lidt på vågeblus, indtil konferencetidspunktet kommer tættere på. Det var planen, at miljø- og klimaudvalget skulle inviteres ud i Bella Center og bl.a. vises rundt på hele messen under konferencen. Administrationen arbejder fortsat videre med disse planer, nu blot med datoerne i september 2022 for øje. Udvalget vil blive orienteret om sagen, når den nye dato for konferencen nærmer sig.
19088295
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508