Bilag 1: TU-sag 27. oktober 2020Administrationen indstiller til trafikudvalget
Godkendt.
Martin Baden (A) deltog ikke under sagens behandling.
Trafikudvalgets formand, Jens Mandrup (F), er i perioden fra den 25. januar 2021 til og med den 3. maj 2021 fritaget for sine regionale hverv for at kunne holde barselsorlov. Regionsrådet godkendte på sit møde den 15. december 2020 Jens Mandrups anmodning herom.
Jens Mandrup har i forbindelse med sit midlertidige fravær som formand for trafikudvalget foreslået, at trafikudvalget vælger en ny midlertidig formand for trafikudvalget i perioden.
I henhold til § 22, stk. 1 i den kommunale styrelseslov, der også gælder for regionerne, vælger et udvalg selv sin formand. Et udvalg kan vælge en formand for en midlertidig periode.
Socialistisk Folkeparti indstiller, at medlem af trafikudvalget, Karoline Vind (F), vælges som midlertidig formand i perioden fra den 25. januar 2021 til og med den 3. maj 2021, hvorefter Jens Mandrup (F) genindtræder som formand for trafikudvalget.
Martin Baden (A) fortsætter som trafikudvalgets næstformand.
Tiltrædes indstilling vælger trafikudvalget Karoline Vind (F) som midlertidig formand for trafikudvalget i perioden fra den 25. januar 2021 til og med den 3. maj 2021, hvorefter Jens Mandrup genindtræder som formand.
Sagen forelægges trafikudvalget den 15. december 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Josephine Grønlund Sandal
21004961
Administrationen indstiller, at trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Christoffer Buster Reinhardt (C), Freja Södergran (O), Martin Baden (A) og Susanne Due Kristensen (A) fremsatte følgende ændringsforslag til punktet:
”Trafikudvalget tiltræder ikke administrationens indstilling.
a) Trafikudvalget ønsker at realisere den beskrevne grendeling, under forudsætning af at bussen stadig bærer "S-titlen", til trods for den reducerede frekvens på en meget lille del af strækningen. Trafikudvalget beder administrationen gøre denne politiske position klart overfor Movia.
b) Trafikudvalget beder om en evaluering af passagertallene på den grendelte linje efter 2 års drift. Grendelingen af 250S skal således give Movia og regionen erfaringer med grendelinger på S-busnettet, som kan bruges ved evt. fremtidige ønsker om grendelinger”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (2), C (1) og O (1), i alt 4.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: Erik Rostell Gregersen (A) V (1), i alt 2
I alt 9
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og sagens oprindelige indstilling udgik.
Trafikudvalg drøftede på mødet den 27. oktober 2020 Gladsaxe Kommunes henvendelse om en grendeling af linje 250S, således at den både betjener Mørkhøj og Høje Gladsaxe (sagsfremstilling fremgår af bilag 1). En sådan grendeling vil have betydning for den samlede drift med linje 250S, og regionen har derfor givet de øvrige kommuner (Dragør, Tårnby, Frederiksberg og København) mulighed for at tilkendegive deres mening om sagen.
Behandling af sagen har til formål at tage stilling til Gladsaxe Kommunes henvendelse om grendeling af 250S.
Da busnettet blev tilpasset metrocityringen, Nyt Bynet, i oktober 2019, blev bus 250S omlagt. Bussen kører bl.a. ikke forbi boligområdet Høje Gladsaxe, som dermed har oplevet en reduceret betjening af området. Det har ført til flere borgerhenvendelser til kommunen, som kommunen nu forsøger at imødekomme. Siden omlægningen har bus 250S i stedet betjent området omkring Mørkhøj, hvor den har ”vundet” en del nye passagerer, da Mørkhøj har fået en forbedret direkte forbindelse til København. Kommunen ønsker derfor både at sikre bedre betjening af Høje Gladsaxe og bevare en god betjening af Mørkhøj.
Gladsaxe Kommunes tekniske udvalg pegede på en grendeling af 250S, og Gladsaxe Kommunes administration har derfor efterfølgende rettet henvendelse til regionen. Gladsaxe Kommune har meddelt administrationen, at kommunen vil finansiere de direkte merudgifter ved grendelingen. Movia har beskrevet konsekvenserne af grendelingen i vedhæftede bilag 2. En grendeling af linje 250S vil betyde, at der på de to strækninger vil være 20-minutters frekvens i myldretiderne, og lavere frekvens aften og weekender. Det er en lavere frekvens, end hvad der anbefales for og kendetegner S-busproduktet. Den lavere frekvens og uensartede betjening af stoppestederne som følge af en grendeling gør, at linjen ikke længere kan kategorisere som en S-bus. En grendeling betyder, at linjen skal opdeles i to selvstændige linjer, f.eks. linje 63 og 64. Bortset fra ved grendelingen vil der på resten af strækningen være uændret driftsomfang, da den samlede frekvens for de to selvstændige busser vil være tilsvarende 250S' frekvens. Det bemærkes, at bus 250S i forbindelse med Nyt Bynet fik ny linjeføring gennem København. En grendeling af 250S vil altså ikke give Høje Gladsaxe den samme betjening som tidligere, og en grendeling vil ikke give en rejsetidsgevinst mellem Høje Gladsaxe og Hovedbanegården ift. de øvrige buslinjer, som betjener Høje Gladsaxe i dag.
Movia vurderer, at en grendeling af 250S giver en passagergevinst i Gladsaxe på 20.000 årlige passagerer. Det må antages, at der vil være en negativ passagermæssig konsekvens på den resterende del af strækningen ved at gå bort fra S-busproduktet til 'almindelige' gule busser. Der vil være en mindre forøget køretid forbundet med at køre omkring Høje Gladsaxe. Gladsaxe Kommune vil dække udgifter forbundet med dette. Movia vurderer, at en grendeling og opdeling i to buslinjer kan medføre en lavere passagertilslutning på den resterende del af strækningen pga. mindre genkendelighed og mistet signalværdi i S-buskonceptet. Lavere passagertilslutning medfører forringet driftsøkonomi for regionen.
Administrationen har været i dialog med Movia om, hvorvidt 250S kan forblive en S-bus såfremt, at bussen grendeles. Movia har meddelt, at buslinjen ved en grendeling skal opdeles i to buslinjer.
I forbindelse med Nyt Bynet og omlægningen af linje 250S var det hensigten, at linjen skulle betjene et stoppested på Hillerødmotorvejen mellem boligområderne Høje Gladsaxe og Tingbjerg i hhv. Gladsaxe og Københavns Kommuner. Ved beslutning om en grendeling, må det vurderes, om det stadigvæk er hensigtsmæssigt at gå videre med at genetablere stoppesteder på Hillerødmotorvejen, da passagerpotentialet forringes. Etableres stoppestedet ikke, vil boligområdet Tingbjerg i Københavns Kommune ikke blive betjent af linje 250S. I forbindelse med budget 2021 blev der afsat midler til indfasning af busbesparelser. En del af disse indfasningsmidler bruges til at genetablere stoppestedet på Hillerødmotorvejen i samarbejde med Gladsaxe og Københavns Kommuner. Evalueringen af Nyt Bynet har været udskudt pga. corona-situationen. Gladsaxe Kommunes ønske om en forbedret betjening af Høje Gladsaxe kunne med fordel have indgået i denne evaluering, men pga. kommunens ønske om en tidligere løsning, arbejder kommunen med sideløbende løsningsforslag.
Tilkendegivelser fra kommunerne
Da en grendeling påvirker de fire kommuner, som 250S betjener udover Gladsaxe, er Dragør, Tårnby, Frederiksberg og Københavns kommuner blevet bedt om at give input til sagen. De fire kommuners svar fremgår af bilagene 3-6.
Dragør Kommune skriver bl.a.: "Da Movia samlet set vurderer, at grendelingen med nedgradering fra S-bus konceptet kan medføre lavere passagertilslutning og dermed en forringet driftsøkonomi for Region Hovedstaden, så kan udvalget heller ikke af denne grund gå ind for forslaget. Det er udvalgets vurdering, at der er behov for ro omkring den regionale busdrift, der er rygraden i det overordnede busnet, der blev vedtaget i Nyt Bynet fra 2016, og er videreført i Movias Mobilitetsplan 2021. By-, Erhvervs- og Planudvalget skal derfor anbefale Trafikudvalget i Region Hovedstaden at fastholde linje 250S uden grendeling som en regional buslinje."
Københavns Kommune skriver bl.a.: "Københavns Kommune er bekymret for, om en grendeling af linje 250S vil skabe forvirring blandt passagerer på hele strækningen, der i dag benytter linjen, og på den måde mindske tilfredsheden med bustilbuddet og antallet af passagerer." og "Københavns Kommune kan på denne baggrund ikke støtte forslaget om en grendeling af linje 250S."
Frederiksberg Kommune skriver bl.a.: "Frederiksberg Kommune har ikke nogle indsigelser mod ændringen."
Tårnby Kommune skriver bl.a.: "De fordele, der opnås i Gladsaxe står ikke mål med de ulemper, det giver i Tårnby og derfor er det en dårlig idé, at foretage en ændring så linjen mister S-busstatus."
Administrationens vurdering
S-bus-konceptet er et af de vigtigste elementer i Movias busnet og danner udgangspunkt for den dialog, der i øjeblikket foregår om en opbygning af et BRT-net. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis ønsket om at imødekomme Gladsaxe Kommune mht. grendeling, samtidig medfører en nedlæggelse af en S-buslinje. Uanset at driftsomfanget opretholdes, er det administrationens vurdering, at en konvertering fra en S-bus til to 'gule' busser både vil svække det sammenhængende regionale net og regionens rolle som trafikbestiller. Derfor vurderer administrationen, at der skal være en linjeføring for S-bussen.
En grendeling kan, som det fremgår af Movias notat, have afledte passagertab på den resterende del af linjen som følgende af manglende genkendelighed i betjeningen. Movias kundeundersøgelser peger på, at passagerne efterspørger enkelthed i betjeningen. Derudover kan en grendeling danne præcedens for grendelinger på andre regionale buslinjer, det vurderes ikke hensigtsmæssigt i arbejdet for at sikre et stabilt og genkendeligt regionalt busnet.
Gladsaxe Kommune har mulighed for at forbedre den kollektive trafikbetjening ved Høje Gladsaxe med kommunale busser. Idag betjener bus 68 og 4A Høje Gladsaxe med forbindelser til København (bl.a. Hovedbanegården og Nørrebro St.).
Ved tiltrædelse af indstilling vil regionsrådet ikke imødekomme Gladsaxe Kommunes ønske om en grendeling af bus 250S, og evalueringen af Nyt Bynet vil fortsætte som planlagt, herunder med en vurdering af betjeningen af Høje Gladsaxe og Mørkhøj.
Alternativet til at følge administrationens indstilling er at imødekomme Gladsaxe Kommunes ønske og beslutte en grendeling af bus 250S ved Høje Gladsaxe, hvor 250S bliver til to buslinjer dvs.
En grendeling ville ske fra køreplanskiftet juni 2021. Herefter vil bus 250S fremover være to linjer uden et bogstav. Derudover vil skilte på alle busstoppesteder skulle ændres til de nye linjer.
Tiltrædes indstilling ikke kan en grendelingen af linjeføringen af 250S kan føre til passagertab på den resterende del linjen som følgende af manglende genkendelighed i betjeningen. Movias kundeundersøgelser peger på, at passagerne efterspørger enkelthed i betjeningen.
Såfremt det besluttes at gennemføre en grendeling af linje 250S, vil udgifterne til linjen stige. Merudgifterne vil blive finansieret af Gladsaxe Kommune gennem en aftale om samfinansiering af buslinjen.
Dog kan der være afledte passagertab på den resterende del af linjen, som ikke er mulig at forudsige eller særskilt identificere efterfølgende. Dette kan øge regionens tilskud til buslinjen.
Gladsaxe, Tårnby, København, Dragør og Frederiksberg Kommuner orienteres om regionens beslutning.
Sagen forelægges trafikudvalget den 02. marts 2021, forretningsudvalget den 9. marts og regionsrådet den 16. marts 2021
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
20070077
Bilag 1: TU-sag 27. oktober 2020
Bilag 2: Bilag 2- Movia notat til Region HovedstadenGrendeling af linje 250S
Bilag 3: Høringssvar Dragør til Region Hovedstaden grendeling af linje 250S
Bilag 4: Københavns Kommunes høringssvar
Bilag 5: Svar fra Frederiksberg Kommune til Region Hovedstaden angående linje 250S
Bilag 6: Tårnby Kommunes høringssvar vedr. grendeling af buslinje 250S
Bilag 7: Kort af linjeføring for 250S
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Drøftet.
Martin Baden (A) deltog ikke under sagens behandling.
Trafikudvalget drøftede på mødet den 25. august 2020 BRT (bus rapid transit). Regionsrådet har i forbindelse med interressetilkendegivelse til den statslige forsøgsordning om BRT og stationsnærhed sendt et tilkendegivelsesbrev. I alt indsendte otte kommuner interressetilkendegivelser til staten fordelt på tre regionale buslinjer.
Den 21. maj 2021 er der ansøgningsfrist for endelige ansøgninger til den statslige forsøgsordning.
Trafikudvalget har på mødet den 12. januar 2021 udmøntet midler til regionens bidrag til forundersøgelse på BRT på 400S.
Movia har i samarbejde med kommuner og regionen gennemført BRT-mulighedsstudier på 150S, 200S og 400S.
Sagen har til formål at opdatere trafikudvalget på arbejdet omkring BRT samt den statslige forsøgsordning og ruste udvalget til de kommende infrastrukturforhandlinger. I forbindelse med den endelige ansøgning til forsøgsordningen skal der bl.a. indgå en vurdering af, hvordan en langsigtet drift kan sikres. Regionen er ansvarlig for driften på S-busserne, som kan opgraderes til BRT. Regionen vil have ansvaret for driften af BRT-linjer. Trafikudvalget behandler regionens bidrag til ansøgninger på mødet den 27. april 2021, derfor drøftes BRT på dette møde, så der er mulighed for at målrette arbejdet for fremmod den politiske behandling i april.
Movia holder oplæg på mødet.
Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen peger bl.a. på, at trængslen på vejene stiger. De mange flere biler på vejene resulterer i, at de regionale busser sidder fast i trængsel, hvilket fordyrer driften af busserne samt gør dem mindre attraktive for passagerne. De seneste år har der været faldende passagertal på de regionale busser. For at nå målet fra Trafik- og mobilitetsplanen om at gøre kollektiv trafik til et første valg for flere, er der behov for et styrket, højklasset transportsystem i hovedstadsområdet, som er attraktivt for passagerne både ift. transporttid og komfort. Et skridt i den retning er BRT. BRT nedbringer rejsetiden gennem kørsel i egne busbaner, og de stationslignende stoppesteder øger komfort og sikkerhed for passagerne. BRT-bussernes grønne drivmidler nedbringer CO2-udspillet og reducerer støj.
Hvis BRT skal realiseres i regionen, så kræver det, at kommuner, regionen og staten står sammen i et partnerskab om at realisere dette. Derfor er der behov for, at regionens politikere er aktive i drøftelserne med både kommuner og partierne i Folketinget. En mulighed for statslig medfinansiering er i forbindelse med de kommende infrastrukturforhandlinger.
Movia holder oplæg på mødet, hvor de bl.a. kommer ind på følgende:
BRT-video
Kendskabet til BRT hos borgere, virksomheder og beslutningstagere er begrænset, da BRT ikke er et system, som er introduceret i stor skala i Danmark. Administrationen og Movia har i samarbejde lavet en BRT-video, som har til formål at oplyse om gevinsterne ved BRT i forbindelse med de nationale infrastrukturforhandlinger. Videoen vises på mødet.
BRT-mulighedsstudier
I Movias BRT-program, har Movia i samarbejde med regionen og kommunerne gennemført BRT-mulighedsstudier på de regionale buslinjer 150S, 200S og 400S. Mulighedstudierne undersøger bl.a. passagerpotentialer, linjeføringer, anlægsoverslag. Næste skridt er forundersøgselser.
Forsøgsordning
Transportministeren og erhvervsministeren har igangsat en forsøgsordning, hvor kommuner med arealer i hovedstadsområdets fingerby kan opnå mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring standsningssteder for grønne BRT-linjer i eget tracé, dvs. hurtigbuslinjer, der bygger på grønne teknologier og etableres i egen kørebane. I forbindelse med interessetilkendegivelsen i december indgav otte kommuner tilkendegivelser for BRT på tre regionale buslinjer. Kommunerne skal politisk beslutte en evt. endelig ansøgning frem mod den 21. maj 2021, hvor der er ansøgningsfrist til forsøgsordningen.
I forbindelse med den endelige ansøgning til forsøgsordningen skal der bl.a. indgå en vurdering af, hvordan en langsigtet drift kan sikres. Regionen er ansvarlig for driften på S-busserne, som kan opgraderes til BRT. Regionen vil have ansvaret for driften af BRT-linjer. Derfor skal regionen også godkende endelige ansøgninger.
Forundersøgelse BRT på 400S
Forundersøgelsen bidrager til et bedre beslutningsgrundlag for en senere politisk drøftelse og evt. beslutning om at gå videre med planerne om BRT på linje 400S. Forundersøgelsen finansieres af regionen, kommunerne, Movia og staten. Forundersøgelsen forventes afsluttet medio 2022.
Det har været muligt at nå til enighed om en forundersøgelse på 400S, da Movias arbejde omkring BRT på 400S har været langt fremme.
Videre proces
Ved tiltrædelse af indstilling drøfter udvalget BRT og den statslige BRT-forsøgsordning.
Der er ingen økonomiske konsekvenser direkte forbundet med sagen.
Regionen får driftsansvaret for BRT på regionale linjer. Der er økonomiske konsekvenser forbundet med dette. Det er ved at blive undersøgt nærmere.
BRT-videoen kommunikeres på sociale medier.
Sagen forelægges trafikudvalget den 2. marts 2021.
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
20068327
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Taget til efterretning.
Regionsrådet vedtog d. 23. juni 2020 at udbyde buslinjerne 230R, 380R og 98N med krav om nulemission, hvilket vil sige at busserne ikke må udlede CO2 eller luft- og partikelforurening lokalt. Regionsrådet vedtog på samme dato at ansøge Grøn buspulje til regionale busser og øer fra Finanslov 2020 med henblik på statslig medfinansiering af 75% af meromkostningerne ved omstillingen til nulemission.
Udbuddet af buslinjerne 230R, 380R og 98N skulle have være en del af Movias udbud A20 og først være afsluttet senere i 2021, men pga. Grøn buspulje til regionale busser og øer fra Finanslov 2020 blev udbuddet fremrykket og udbudstiden forkortet, så udbuddet kunne komme i spil til puljen. De nye kontrakter for buslinjerne træder i kraft i december 2022. Buslinje 360R, hvor regionen finansierer natdrift i weekenderne, er også en del af udbuddet.
|
230R – kører mellem Roskilde St. og Frederikssund St. over Hornsherred og deles med Region Sjælland. 380R – kører mellem Hillerød St. og Helsinge St. og medfinansieres af Hillerød og Gribskov Kommuner. 98N – kører næsten samme strækning som linje 230R, med enkelte justeringer, men kun om natten i weekenderne. Linjen medfinansieres af Roskilde og Lejre Kommuner. |
Udbuddet er nu afsluttet og offentliggjort. Ny operatør på alle tre buslinjer bliver DitoBus, der vil betjene busruterne med depotopladte elbusser – dvs. elbusser der oplades på garageanlægget, hvorfor der ikke er behov for ladestandere ved endestationerne. Omstillingen til elbusser har medført behov for en ekstra driftsbus på linje 230R.
De nye kontrakter giver en økonomisk gevinst for regionen på trods af omstillingen til elbusser, med en reduktion af de årlige driftsomkostninger på 2,9 mio. kr. I 2019 var driftsomkostningerne til buslinjerne på 18,9 mio. kr. Heraf var regionens samlede tilskudsbehov til de fire buslinjer på 9,25 mio. kr.
Årsagerne for resultatet for omstillingen til elbusser vurderes at være:
Udmøntning af Grøn buspulje til regionale busser og øer
Regionen har ansøgt den statslige Grøn buspulje til regionale busser og øer fra Finanslov 2020, der har til formål at hjælpe regioner og ikke-brofaste øer i gang med den grønne omstilling af den kollektive trafik, hvor der kan ansøges om medfinansiering af op til 75% af meromkostningerne ved grøn omstilling. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har givet Region Hovedstaden tilsagn på dækning af 75% af meromkostningerne ved omstillingen af buslinjerne 230R, 380R og 98N til nulemission svarende til hele den ansøgte medfinansiering. Det ansøgte tilskud er vurderet på baggrund af omkostningerne ved en ny dieselkontrakt, hvorfor de nuværende omkostninger til buslinjerne ikke er relevante i forhold til tilskuddet fra puljen. Derfor kan regionen stadig modtage tilskud fra puljen, selvom de kommende elbusser vil have lavere omkostninger end de gamle dieselbusser, såfremt at nye dieselbusser ville have endnu lavere omkostninger end de kommende elbusser.
Movia har vurderet at nye dieselkontrakter ville have medført en endnu større besparelse for regionen, hvorfor regionen fortsat kan modtage tilskud fra Grøn buspulje til regionale busser og øer. Tilskuddet vil dog være lavere end det, der oprindeligt var ansøgt om, pga. de lave omkostninger på de kommende elbusser. Movia har genberegnet det mulige tilskud fra puljen til 7,1 mio. kr., hvor regionen havde fået tilsagn om 12,6 mio. kr. (begge beløb er fraregnet Region Sjællands andel af tilskuddet for buslinje 230R, som de er medejer af). Administrationen har afsøgt muligheden for fortsat at modtage det fulde tilskud, men mulighederne er begrænsede og vil ikke kunne anvendes til omstillingen til emissionsfri busdrift. Derfor vil regionen modtage tilskud fra puljen på 7,1 mio. kr.
Regionsrådet afsatte d. 19. maj 2020 en ramme på 5 mio. kr. til at dække regionens egen andel af meromkostningerne ved ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer. Som følge af resultatet af udbuddet er der blot brug for 2,4 mio. kr. af rammen på 5 mio. kr. Det medfører uforbrugte midler på 2,6 mio. kr. Administrationen vil lægge anvendelsen af de resterende midler op til politisk stillingtagen. Midlerne kan evt. anvendes til grøn omstilling af de kommende udbud.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen til efterretning.
Med resultatet af udbuddene, medfinansiering fra statens Grøn buspulje til regionale busser og øer, og regionsrådets tidligere afsatte midler til understøttelse af omstillingen vil regionens årlige driftsomkostninger reduceres med ca. 3,7 mio. kr. fra december 2022. Besparelsen vil dermed have helårseffekt fra 2023.
I forbindelse med offentliggørelsen af udbuddet har Movia, Region Hovedstaden, Region Sjælland og en række kommuner udsendt en fælles pressemeddelelse om resultatet af udbuddene. Pressemeddelelsen er blevet grebet af bl.a. Lorry og flere andre lokalmedier.
Sagen forelægges trafikudvalget den 2. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Morten Heile Hass
21009021.
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Taget til efterretning.
Regionsrådet skal senest til oktober 2021 godkende udbudsgrundlaget for de regionale buslinjer, der indgår i Movias næste busudbud, A21. I udbuddet indgår buslinjerne 15E, 150S, 350S, 500S, 55E og 65E, og det er således ca. 1/3 af de regionale bustimer, der skal genudbydes. De seks linjer er beskrevet nærmere i de vedlagte faktaark.
Denne sag har til formål at orientere om udbuddet og processen for dette, så trafikudvalget er forberedt til de kommende beslutninger.
Flere af de regionale buslinjer, 15E, 150S, 350S, 500S, 55E og 65E, der skal udbydes i Movias A21 udbud, er nogle af de største regionale linjer, både hvad angår passagerantal, timer og rutelængde. Linjerne er oplistet i tabellen herunder.
| Linje | Rute | Passagerer (mio) | Timer | Tilskud (mio.kr.) |
| 15E | Nørreport st. - Søhuset (Forskerparken) | 0,81 | 11.318 | 3,36 |
| 150S | Nørreport st. - Kokkedal st. | 4,79 | 62.472 | 9,10 |
| 350S | Nørreport st. - Ballerup st. (fra 2022: Malmparken st.) | 2,37 | 45.112 | 11,77 |
| 500S | Kokkedal st. - Ørestad st. | 3,32 | 80.993 | 29,78 |
| 55E | Allerød st. - Malmparken st. | 0,39 | 9.223 | 5,80 |
| 65E | Hillerød st. - Skibby | 0,13 | 5.573 | 2,45 |
Det er vigtige linjer i det strategiske net, og dermed linjer med stor betydning for at sikre god, sammenhængende kollektiv transport i hovedstadsregionen. Det er derfor vigtigt, at trafikudvalget drøfter deres ønsker til det kommende udbud i god tid, da det har stor betydning for at sikre den bedst mulige betjening med den regionale busdrift det næste årti, men også for regionens mulighed for at nå de aftalte miljømålsætninger.
Denne sag oplister de linjer, der skal udbydes, og fremhæver de væsentligste opmærksomhedspunkter. Administrationen vil indlede sagen med et oplæg på mødet.
For flere af linjerne skal der både tages stilling til hvilket drivmiddel, linjerne skal udbydes med, men også en række andre driftsmæssige forudsætninger. Regionsrådet vil til maj få forelagt en beslutningssag, hvor der skal træffes en eller flere delbeslutninger med henblik på at kunne udarbejde det endelige udbudsgrundlag, som skal godkendes til oktober. Tabellen herunder giver et overblik over de væsentligste overvejelser for de enkelte linjer.
Linje | Kontraktlængde og drivmiddel | Øvrige overvejelser i forbindelse med udbud |
150S og 15E |
| Sammenlægning af linje 150S og 15E |
350S |
| 2-4 årig kontrakt giver mulighed for at undersøge sammenhæng mellem buslinje 5C, letbanen i Ring 3 og potentiel BRT i Ring 4 |
500S |
| Det skal undersøges, om en opdeling af linjen giver bedre forudsætninger for emissionsfri drift. |
55E |
|
|
65E |
|
|
Diesel eller nulemission
For alle linjerne vil der være behov for at tage stilling til, om linjen skal udbydes med nulemission.
I de nyligt indgåede klimasamarbejdsaftaler har regionen forpligtet sig til fra 2022 at udbyde alle buslinjer med nulemission. Udbud, der sættes i gang fra 2022 skal alle ske med krav om nulemission. Dette udbud sættes i gang i 2021, og det er derfor endnu muligt at vælge, hvilket drivmiddel busserne skal udbydes med. Det betyder, at der ved det kommende udbud kan vælges mellem at udbyde driften med diesel, fossilfri drift (HVO eller biodiesel) og med emissionsfri drift (f.eks. eldrift). Ved diesel eller fossilfri drift vil linjerne blive udbudt på korte (maks. 5-7-årige) kontrakter, så det fortsat er muligt at imødekomme målsætningen om at al regional busdrift skal være emissionsfri i 2030. Udbydes linjerne som emissionsfri, vil kontrakterne med operatørerne løbe i 10-12 år.
Movia har tidligere estimeret, at en omstilling til nulemissionsdrift kan medføre en stigning i driftsomkostningerne til busdriften med op til 15%. Ved det seneste udbud af buslinjerne 230R, 380R og 98N medførte omstillingen til elbusser dog en reduktion af regionens årlige tilskudsbehov til busdriften, men generelt viser de foreløbige erfaringer merpriser for emissionsfri drift på 0-7% set i forhold til en kort kontrakt med dieselbusser. Movia vil i de kommende måneder udarbejde udbudsgrundlaget for A21-udbuddet, som bl.a. indeholder opdaterede prisestimater for nulemission på baggrund af de afsluttede udbud. Der vil dog stadig være usikkerhed omkring omkostningerne på især de driftstunge S-busser, der, med undtagelse af 500S, ikke er længere end ruten for 230R, men til gengæld kører med en væsentlig højere frekvens.
I 2021 har de seks buslinjer tilsammen et tilskudsbehov på ca. 62 mio. kr., svarende til knap 1/3 af regionens samlede tilskud til regionale buslinjer.
Driftsmæssige overvejelser
15E/150S:
Movia har analyseret mulighederne for BRT på linje 150S/15E, og regionsrådet har netop besluttet at gennemføre en analyse af +Way på ruten. For begge analyser gælder, at det bør overvejes at samle driften ved den potentielle nye infrastruktur, og dermed sammenlægge de to linjer. Også i forbindelse med korrespondancer til Kystbanen kan det være hensigtsmæssigt at se på den samlede betjening i korridoren. Ønskes dette, bør det danne udgangspunkt for det kommende udbud.
Delbeslutning til maj: Regionsrådet skal forventeligt tage stilling til om linjerne skal sammenlægges, samt om de skal udbydes på en kort dieselkontrakt eller emissionsfri kontrakt.
350S:
Linje 350S har ad flere omgange været bragt i spil i forbindelse med besparelser på den regionale busdrift med det argument, at linjen kører parallelt med linje 5C på store dele af strækningen. I forbindelse med de første planer for Nyt Bynet, blev en sammenlægning af de to linjer drøftet, men på grund af kontraktuelle bindinger opgivet. Det vil være relevant igen at undersøge potentialer for en sammenlægning i forbindelse med tilpasning af busnettet til letbanen i Ring 3 og den mulige BRT i Ring 4.
Udbydes linje 350S på en kort kontrakt (2-4-årig), vil det være muligt at koordinere kontrakten med linje 5C. Det vil samtidig give regionen tid til at afsøge fordele og ulemper ved en eventuel sammenlægning af de to linjer, hvilket vil ske i samarbejde med de berørte kommuner (Ballerup, Herlev, København og Tårnby).
Delbeslutning til maj: Regionsrådet skal forventeligt tage stilling til, om linjen skal udbydes på en kort dieselkontrakt, og dermed at afsøge muligheden for en sammenlægning med linje 5C nærmere eller emissionsfri kontrakt.
500S:
Linje 500S er en af de største regionale linjer, både hvad angår tilskudsbehov, køreplantimer og rutelængde. Ruten er så lang, at den med den nuværende tilgængelige teknologi sandsynligvis ikke vil kunne køres på natopladede busser, uden af forøge antallet af driftsbusser markant. Da linjen i dag har et tilskudsbehov på over 30 mio. kr., kan øgede driftsudgifter have relativ stor betydning for regionens samlede tilskud til busdrift. Movia undersøger bl.a. mulighederne for at opdele linjen i to, for dermed at skabe bedre forudsætninger for en omstilling til nulemission.
Delbeslutning til maj: Regionsrådet skal forventeligt tage stilling til en opdeling af linjen samt om linjen skal udbydes på en kort dieselkontrakt eller emissionsfri kontrakt.
55E/65E:
Administrationen anbefaler, at linjerne 55E og 65E udbydes med emissionsfrit materiel på 10-12 årige kontrakter. Anbefalingen sker på baggrund af de positive erfaringer med emissionsfrit materiel fra det seneste udbud, hvor driftsomfanget er sammenligneligt med disse linjer.
Delbeslutning til maj: Regionsrådet skal forventeligt tage stilling til, om linjen skal udbydes på en kort dieselkontrakt eller emissionsfri kontrakt.
Videre proces
Måned | Marts | Maj | September |
Udvalg | Trafikudvalget | Trafikudvalget | Trafikudvalg/forretningsudvalg/regionsråd |
Indhold | Orientering om udbud | Delbeslutning om udbud | Beslutning om udbud |
De nye kontrakter vil blive tildelt de vindende operatører i september 2022 og træde i kraft i sidste halvår af 2023 og første halvår af 2024.
Denne orientering vil forberede trafikudvalget til den kommende proces for udbud af regionale buslinjer i Movias udbud A21.
Denne sag indebærer ikke i sig selv nogen risici. Når der skal træffes beslutning om udbudsbetingelserne vedrørende de enkelte linjer, sker det på baggrund af bedste tilgængelige viden, men da kontrakterne ofte løber over en længere årrække, kan forudsætningerne for driften ændre sig undervejs. På nuværende tidspunkt er det usikkert, hvilke langsigtede virkninger corona-pandemien vil have på den kollektive trafik.
Denne sag har ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser. Når der skal træffes beslutning om udbudsbetingelserne vedrørende de enkelte linjer, vil disse kunne påvirke de økonomiske udgifter. Derudover vil udbuddet resultere i nye kontrakter, hvis pris vil afhænge af de indkomne tilbud.
Sagen forelægges trafikudvalget den 3. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
21005244
Bilag 1: Bilag faktaark for linjer i det kommende udbud A21
Administrationen indstiller over for trafikudvalget:
Drøftet.
Den 14. maj 2019 blev Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål vedtaget af regionsrådet. Udarbejdelse af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget, men involverer relevante stående udvalg og forretningsudvalget.
I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen har Regionsrådet besluttet, at regionen vil udarbejde en årlig opfølgning på handlingsplanens fremdrift for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne – frem mod handlingsplanens mål i 2030. Den årlige opfølgning tager udgangspunkt i målene i handlingsplanen, som er udfoldet i Bilag 3: ”Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FN’s verdensmål”.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2019, at de vedtagne indsatser i handlingsplanen for FN’s verdensmål er en del af de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Indsatserne kræver længerevarende fokus og har forskellige behov ift. ledelsesopmærksomhed, budget, kommunikation mv. Regionen har allerede inden for eksisterende budgetter igangsat væsentlige tiltag, der bidrager til verdensmålene. Men flere af indsatserne i handlingsplanen kræver yderligere for at blive realiseret. Den supplerende finansiering af indsatserne sker ved regionens årlige budgetaftaler.
Administrationen vil holde oplæg om sagen på mødet.
Regionens Handlingsplan for FN’s Verdensmål fokuserer på bæredygtighed i Region Hovedstaden, hvad vi gør og hvordan vi kan blive bedre (Se handlingsplan i Bilag 1). Planen har fokus på tre ud af de 17 verdensmål, hvor Region Hovedstaden særligt vil løfte udviklingen: Verdensmål nr. 3 om Sundhed og Trivsel, verdensmål nr. 11 om Bæredygtige Byer og Lokalsamfund og verdensmål nr. 12 om Ansvarligt forbrug og Produktion. Verdensmålene er med til at sætte fokus på, at bæredygtighed ikke kun handler om klima og miljø, men også om social og økonomisk bæredygtighed og særligt hvordan disse fire ting spiller sammen.
Ud af handlingsplanens 15 indsatser hører indsatsen ”Grøn Busdrift” og ”Fossilfri drifts- og medarbejdertransport” (bliver også behandlet i miljø- og klimaudvalget”) under trafikudvalgets ressortområde.
Udvikling i indsatser for 2020:
Udviklingen inden for indsatserne i handlingsplanen er vurderet af administrationen og viser, at otte ud af 15 indsatser har oplevet en positiv udvikling. Men indsatserne måler forskelligt på udviklingen: Syv ud af 15 indsatser måler på udviklingen med tal og otte af indsatserne følger op på udviklingen med en årlig beskrivelse af, hvilke aktiviteter der er sat i gang og gennemført (fordi effekten enten er svær at måle, eller fordi indsatsen ikke har konkrete målsætninger eller indikatorer endnu). Udviklingen for hver af de 15 indsatser kan ses i Bilag 2.
Udvikling i indsatser inden for trafikudvalgets ressortområder, ”Grøn busdrift” og ”Fossilfri drifts- og medarbejdertransport”:
Udviklingen i indsatsen ”Grøn Busdrift” redegøres for kvalitativt igennem beskrivelse. Målet for indsatsen er ”at udfase de regionale dieselbusser frem mod 2030, og i stedet erstatte dem med el-busser eller andre busser med tilsvarende miljø- og støjfordele” (bemærk at målet er ændret i ny indsatsbeskrivelse). Der har været en overordnet positiv udvikling i indsatsen, fordi der er gennemført initiativer:
Udviklingen inden for ”Fossilfri drifts- og medarbejdertransport” redegøres via tal:
Smiley-ordning for indsatserne:
Alle 15 indsatser i handlingsplanen for verdensmål er blevet vurderet af administrationen på en ”smiley-skala”, hvor 1 er dårligt og 5 er godt. ”Grøn busdrift” er blevet vurderet til tallet 4 og ”Fossilfri drifts- og medarbejdertransport” er vurderet til 2 (en af de laveste vurderinger), fordi udviklingen er gået i den gale retning. Alle vurderinger kan ses i Bilag 2. Nogle generelle læringspunkter for samtlige 15 indsatser i handlingsplanen kan trækkes ud af data:
Fællestræk for alle de indsatser, der er vurderet lavere (1 – 3):
Fællestræk for alle de indsatser, der er vurderet højere (4 – 5):
Justering af indsatser og behov inden for indsatserne:
I forbindelse med den årlige opfølgning på handlingsplanen for FN’s verdensmål, er der mulighed for at justere og skærpe indsatserne. Følgende justeringer er gjort (se bilag 3):
Udvalget har taget den årlige opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning og administrationen vil tage input til indspil til budgetprocessen fra de politiske drøftelser med til videre kvalificering.
Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2022 og videre frem.
Der kan være behov for at udarbejde en fælles, sammenhængende kommunikationsindsats for arbejdet med verdensmålene i Region Hovedstaden, både internt og eksternt i organisationen.
Alle relevante stående udvalg og forretningsudvalget drøfter parallel sager om den årlige opfølgning Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål, under deres udvalgs portefølje.
Sagen forelægges i trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget og udvalget for forsknings, innovation og uddannelse den 2. marts 2021, i social- og psykiatriudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 3. marts 2021, og i forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Kåre Albrechtsen
20001719
Bilag 1: Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Bilag 2: Samlet opfølgning 2020
Bilag 3: Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FNs verdensmål - 2020
Tomt indhold
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
20059694
Movia har besluttet at sætte et flerårigt forsøg i gang, så man kan tage cyklen med i alle Movias almindelige busser også i hovedstadsområdet.
Forsøget går i gang, så snart samfundet åbner og danskerne igen kan møde fysisk på arbejde, genoptage deres fritidsinteresser osv. Det har hidtil været muligt at tage cyklen med i bussen mange steder i og uden for hovedstadsområdet - men ikke i alle busser.
De ændrede rejseregler sker bl.a. på baggrund af regionsrådets ønske om cykelmedtagning i natbusserne.
De nye regler for cykelmedtagning i busserne indebærer:
Cykler må medtages i alle havnebusser og i alle almindelige busser på 12 meter eller derover. Det betyder, at minibusser er undtaget.
I Movias busser koster en cykelbillet til 8 zoner 14 kr. Det er gratis at tage cyklen med i Movias havnebusser.
Der er plads til to cykler, to barnevogne eller kørestole i Movias busser. Cykler må generelt medtages i busserne undtagen i myldretiden (fra kl. 7.00-9.00 og fra kl. 15.30-17.30) og undtagen om natten i weekenden (natten efter fredag og lørdag mellem kl. 00.30-04.30).
Det er buschaufføren, der afgør om der er plads i bussen til din cykel.
Det er gratis at medtage cykel i lokalbanerne.
20012873