Bilag 1: Samarbejdsaftale for GCHSPOle Heinager, Direktør i NEXT uddannelse København har søgt om foretræde for udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Ole Heinager ønsker at supplere udvalgets behandling af punkt på dagsordenen om høring af ansøgninger om nye gymnasiale uddannelsessteder 2022/23.
21026337
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke sagens behandling.
Formålet med Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) og de underliggende Clinical Academic Groups (CAGs), er brobygning mellem forskningen på hospitalerne og på universiteterne. Dette skal resultere i forbedret forebyggelse, diagnostik og behandling til gavn for patienter og borgere og sikre fortsat høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Med denne sag forelægges de nye CAG-ansøgninger, indstillet af det internationale panel, til politisk godkendelse i regionsrådet.
Ved mødet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse understøttes sagen af Per Jørgensen, direktør i GCHSP samt formændene for to CAGs Ulrikka Nygaard (CAG CHILD) og Merete Hædersdal (SCIN CAG) (De to CAGs er beskrevet i bilag 3 side 3 og 12, henholdsvis). Per vil gøre status for GCHSP og Ulrikka og Merete vil give en status på deres CAGs med fokus på den effekt og de resultater som samarbejdet har afstedkommet.
Sundhedsforskningen i Region Hovedstaden bidrager til at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger af høj international kvalitet. Sundhedsforskning er ligesom både behandling og uddannelse en kerneydelse i Region Hovedstaden.
Den 25. september 2018 godkendte Regionrådet en samarbejdsaftale for dette partnerskab (bilag 1), som sikrede etablering af et nyt styrket samarbejde i form af Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP), der afløste det tidligere Copenhagen Health Science Partners (CHSP).
Clinical Academic Groups (CAGs) er kernen i dette samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Regionsrådet har siden 2017 godkendt i alt 16 CAGs indenfor en bred vifte af afdelinger og områder. Det har skabt grundlag for nye stærke og varige samarbejdsrelationer mellem forskning, klinik og uddannelse på tværs af organisationerne i østdanmark. En CAG bygger på en stærk faglig vision, og lederskabet i en CAG skal have en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universiteterne og regionernes hospitaler, de øvrige sundhedstilbud og i forhold til nationale og internationale samarbejdspartnere. Ved mødet den 25. august 2020 blev udvalget for forskning, innovation og uddannelse præsenteret for erfaringerne og effekten af samarbejderne fra to andre CAGs.
Resultater fra nuværende CAGs
Samarbejderne repræsenterer et bredt udsnit af hospitaler, afdelinger og områder inden for Region Hovedstaden, derfor er der meget forskellige veje til målet om forbedret behandling, diagnostik eller forebyggelse for patienterne. Nedenfor nogle eksempler ud af mange på, hvilke resultater der er opnået inden for samarbejderne på få år:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil i efteråret 2021 blive præsenteret for en sag om den fremadrettede mere strategiske udvikling af GCHSP.
Proces for etablering af de nye CAGs
Dette er femte ansøgningsrunde for nye CAGs. Opslagsteksten med kriterier kan ses i bilag 2.
Ansøgere har kunne søge i perioden mellem den 1. oktober 2020 og 11. februar 2021. Der er modtaget i alt 5 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet bedømt af et internationalt evalueringspanel bestående af:
Evalueringspanelets primære opgave er at vurdere ansøgningernes faglige kvalitet og gruppens fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt.
På baggrund af ansøgningerne vurderer det internationale panel først, hvilke af de 5 af ansøgninger, der skal til interview den 14. april 2021 og indstiller dette til formandskabet (GCHSP's) Executive Board. Formandskabet i Executive Boardet består af:
Efter interview af CAG-ansøgerne indstiller det internationale panel op til 2 udvalgte ansøgninger til status som CAG. Indstillingen om godkendelse af de udvalgte CAGs vil blive forelagt Udvalget for forskning, innovation og uddannelse på dette møde, hvor de indstillede CAGs præsenteres af direktøren for GCHSP og herefter i forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021 (Bilag 4).
Økonomi i Greater Copenhagen Health Science Partners
En CAG får en basisbevilling på 500.000 kr. per år i 2 år. Herudover er det blevet godkendt, at CAGs kan søge om 500.000 kr. til tredje år.
Hver CAG får 450.000 kr. per år i 3 år til indskrivning af minimum 3 Phd-studerende (1 på Danmarks Tekniske Universitet og 2 på Københavns Universitet).
Regionsrådet godkendte den 25. september 2018 samarbejdsaftalen for GCHSP, herunder den økonomiske ramme frem mod 2023 med i alt 13,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden ud af et samlet budget på 41,4 mio. kr. (se samarbejdsaftalen - bilag 1). Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Sjælland finansierer de øvrige midler.
Etableringen af de udvalgte nye CAGs er indenfor denne økonomiske ramme. Der er ikke planlagt yderligere opslag om nye CAGs indenfor den økonomiske ramme.
Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, vil de udvalgte CAGs blive igangsat. Pga. COVID-19 restriktionerne er det endnu ikke fastlagt, hvordan en evt. lancering af de nye CAGs kan afholdes.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefales regionsrådet at godkende de udvalgte CAG-ansøgninger, der er indstillet af det internationale panel.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Såfremt de udvalgte CAGs godkendes, udarbejdes der særskilt kommunikation. Kommunikationen bringes via Greater Copenhagen Health Science Partners egen side (www.gchsp.dk) og interne medier i alle fire partnerorganisationer. Der vil udsendes en fælles pressemeddelelse for de fire organisationer i partnerskabet.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 27. april 2021, forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Charlotte Demuth von Sydow
21015582
Bilag 1: Samarbejdsaftale for GCHSP
Bilag 2: Kriterier for at komme i betragtning som en CAG
Bilag 3: Information om 16 udpegede CAGs (2017-20)
Bilag 4: Lukket bilag.
Administrationen indstiller, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2022/23. Regionsrådene skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af udbuddet i regionen. Region Hovedstaden har modtaget to ansøgninger fra erhvervsskolen NEXT, der ønsker at udbyde den treårige almene studentereksamen (stx) på Københavns Mediegymnasium og Vibenshus Gymnasium.
Anbefalet.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke sagens behandling.
Region Hovedstaden har modtaget to ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2022-23. Lovgivningen medfører, at de almene gymnasier kan udbyde almen studentereksamen (stx) og højere forberedelseseksamen (hf), mens erhvervsskolerne kan udbyde alle fire gymnasiale uddannelser (højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) såvel som stx og hf). Begge ansøgninger vedrører nye stx-udbud under erhvervsskolen NEXT Uddannelse København.
Administrationen vurderer, at den samlede stx-kapacitet er tilstrækkelig til at opfylde de gældende regler for elevfordeling. Derfor anbefaler administrationen, at begge ansøgninger indstilles til afslag fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Baggrundsinformation om ansøgningerne
Ansøgningerne er afsendt samlet, og det fremgår, at ”ambitionen er, at flere unges ønske om en almen studentereksamen på et lokalt gymnasium i centrum af København imødekommes”. Det fremgår også, at NEXT medgiver, at der ”samlet set i hele regionen er tilstrækkelig kapacitet” men samtidig ønsker ”at gøre opmærksom på, at der i centrum af København henvises et større antal elever til gymnasier uden for fordelingsudvalget”.
Af ansøgningerne fremgår det, at NEXT har erfaring med både velfungerende samarbejder mellem sine gymnasier og oprettelse af nye gymnasiale udbud. Jf. sagen om optagekapacitet for skoleåret 2021/22, som regionsrådet behandlede den 2. februar 2021, udbyder NEXT gymnasiale uddannelser på Sydkysten Gymnasium (stx, hhx og htx i Ishøj), Vestskoven Gymnasium (stx, hf, hhx og htx i Albertslund), Baltorp Gymnasium (hhx i Ballerup), Sukkertoppen Gymnasium (htx i Valby) samt Københavns Mediegymnasium (htx på Frederiksberg) og Vibenshus Gymnasium (htx på Østerbro).
NEXT ønsker med ansøgningerne at bidrage til et bedre match mellem unges uddannelsesønsker og det offentlige udbud. Det fremgår, at de senere års underkapacitet på gymnasierne i fordelingsudvalg Centrum vil vokse over de kommende år, idet befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik viser en fremgang i antallet af 16-årige i København og på Frederiksberg. NEXT har erfaringer med, at det er vanskeligt at fastholde henviste ansøgere, idet der på Sydkysten Gymnasium i dette skoleår er under 10 % af denne elevgruppe tilbage.
Ansøgninger samt bilag og høringssvar findes i bilag 1-8.
1. Stx på Københavns Mediegymnasium, Julius Thomsens Gade 5, 1974 Frederiksberg C
Med ansøgningen (bilag 1) lægges der op til ”at udnytte synergimulighederne med det nuværende gymnasium” og tage afsæt i samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og kunstneriske studieretninger, herunder studieretninger, hvor mediefag indgår.
Optagekapaciteten på det eksisterende htx-udbud på Københavns Mediegymnasium for skoleåret 2021/22 er 9 klasser á 28 elever, svarende til 252 pladser. NEXT har over for administrationen oplyst, at der ved skoleårets start i 2020 var 173 elever i 1.g på Københavns Mediegymnasium.
Med ansøgningen ønsker NEXT at udnytte den ledige plads på Københavns Mediegymnasium for at sikre bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer. Stx på Københavns Mediegymnasium vil ikke medføre færre elever på øvrige gymnasier i Centrum, og de gymnasier, der modtager henviste ansøgere fra København/Frederiksberg vil heller ikke blive påvirket nævneværdigt, fordi det er vanskeligt at fastholde henviste ansøgere.
2. Stx på Vibenshus Gymnasium, Jagtvej 163, 2100 København Ø
I ansøgningen (bilag 2) lægges der op til at udnytte synergimulighederne med det eksisterende htx-gymnasium, hvor der er ”fokus på teknologi og – også sammenlignet med andre htx-udbud – en stærk naturvidenskabelig profil” med et afsæt i de naturvidenskabelige studieretninger, hvorved det nye udbud vil ”bidrage til at styrke regionens arbejde med STEM-kompetencer”.
Optagekapaciteten på det nuværende htx-udbud på Vibenshus Gymnasium for skoleåret 2021/22 er 6 klasser á 28 elever, svarende til 168 pladser. NEXT har over for administrationen oplyst, at der ved skoleårets start i 2020 var 111 elever i 1.g på Vibenshus Gymnasium.
Vibenshus Gymnasium ligger omgivet af overansøgte offentlige stx-gymnasier og NEXT forventer ikke at der vil blive færre elever til disse gymnasier som følge af ansøgningen. Gymnasiet ligger placeret i nærheden af en metrostation såvel som Nordhavnen, hvor byudvikling er i gang. Vibenshus Gymnasium er certificeret talent- og sciencegymnasium, medlem af Dansk Naturvidenskabelig Forening og samarbejder med de naturvidenskabelige videregående uddannelser i nærområdet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Til ansøgningerne er vedlagt tre høringssvar; oversigt over elevfordeling for stx 2020; bilag fra drøftelse i udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 25. august 2020; faktaark om kapacitetsprognose for stx 2021-2030 og Epinions kapacitetsprognose.
Høring hos øvrige udbydere
NEXT har sendt begge ansøgninger om stx i høring hos fordelingsudvalgene Centrum, Vest og Nord, idet kapaciteten i disse tre områder hænger sammen, fordi ansøgere i høj grad søger og fordeles på kryds og tværs af disse områder. Derfor er der i alle tre områder gymnasier, der kan blive påvirket af ændringer i kapaciteten. Alle tre høringssvar fraråder oprettelsen af de to nye stx-udbud.
Høringssvar fra rektorer i fordelingsudvalg Centrum
Det fremgår af høringssvaret (bilag 3), at rektorerne i Centrum mener det er udokumenteret, når der i ansøgningerne står, at gymnasierne ikke er i stand til at imødekomme ansøgernes ønsker om stx på et lokalt gymnasium. Kapacitetsfastsættelsen sker på baggrund af et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skoler på tværs af fordelingsområder med henblik på at opretholde et bæredygtigt og regionalt dækkende udbud. Af høringssvaret fremgår også, at der i 2020 var 3.023 ansøgere til offentlige stx-gymnasier i Centrum, og at kun 2.546 havde bopæl i en af de fire kommuner, hvor gymnasierne i Centrum ligger. Der var i alt 2.745 pladser på offentlige stx-gymnasier i Centrum i 2020 – hertil kommer pladserne på private stx-gymnasier. Kapaciteten tilpasses under elevfordelingen, når søgningen er kendt, blandt andet ”med skyldigt hensyn til ansøgernes ønsker og opretholdelse af bæredygtige udbud i hele regionen”.
Både Ørestad Gymnasium og Hvidovre Gymnasium har stærke medieprofiler, og ingen af disse gymnasier var overansøgte i 2020, ligesom naturvidenskab står ”særdeles stærkt på de eksisterende gymnasier i Centrum”. I forhold til ansøgere, der kunne tænkes at tage metroen til de to nye stx-gymnasier, så er Tårnby Gymnasium heller ikke overansøgt, og der udtrykkes bekymring for også at trække ansøgere herfra.
Konklusionen er, at de to nye udbud hverken vil ”bidrage til en bredere uddannelsesdækning i Region Hovedstaden”, faglig bæredygtighed på en række navngivne gymnasier eller en bedre udnyttelse af offentlige ressourcer. De to ansøgninger om nye stx-udbud anbefales derfor ikke.
Høringssvar fra rektorer i fordelingsudvalg Vest (rektorer på de to NEXT-gymnasier undtaget)
Rektorerne i fordelingsudvalg Vest påpeger i deres høringssvar (bilag 4), at ”en del stx-ansøgere til fordelingsområde Centrum er bosiddende uden for fordelingsområdet”, samt at Region Hovedstaden i 2020 anmodede Børne- og Undervisningsministeriet om at lægge loft over stx-kapaciteten på 9 gymnasier, ligesom gymnasier i forbindelse med kapacitetsfastlæggelsen i 2021 er blevet opfordret til at begrænse kapacitetsindmeldinger: ”der er således allerede en overkapacitet af studiepladser i Region Hovedstaden”. "Det vil således ikke føre til en bedre udnyttelse af den samlede bygningsmasse og offentlige ressourcer, hvis eksisterende gymnasier bliver begrænset yderligere og evt. skal lukke, mens de to nytænkte stx-gymnasier skal (om)bygge”. En lukning af et andet stx-gymnasium – sandsynligvis på Vestegnen – kan blive konsekvensen ifølge høringssvaret.
Der opfordres til, at der fastlægges en ny elevfordelingsmodel inden der justeres på stx-udbud, både når det gælder antal, geografisk spredning og placering. Desuden påpeges det, at Hvidovre Gymnasium har lov til at udbyde en særlig godkendt lokal studieretning med mediefag A, og at endnu et udbud er unødvendigt.
Konklusionen er, at en generel overkapacitet, de igangværende politiske drøftelser om en ny model for elevfordeling og politiske drøftelser om at begrænse antallet af elever på stx betyder, at to nye stx-udbud ikke er hensigtsmæssige.
Høringssvar fra rektorer i fordelingsudvalg Nord
Rektorerne i fordelingsudvalg Nord skriver (bilag 5), at der er en fuldt tilstrækkelig stx-kapacitet i Region Hovedstaden, samt at kapaciteten på tværs af fordelingsområder inden for Region Hovedstaden koordineres, så der er kapacitet til det aktuelle behov. De løbende analyser af kapacitetsbehovet på stx såvel som hf betyder, at kapaciteten tilpasses både ”demografiske og institutionelle forhold”. Også dette høringssvar fremhæver, at der i 2020 blev indført loft over stx-kapaciteten på flere gymnasier i fordelingsudvalg Nord.
Fleksibel kapacitet, der tilpasses antallet af ansøgere, søgning på tværs af fordelingsudvalg og kommunegrænser, udhuling af eksisterende stx-udbud i Nord samt risikoen for, at nye stx-udbud i København vil øge søgningen mod Centrum på bekostning af uddannelsestilbud ”længere ude i Region Hovedstaden” fremhæves også som vigtige argumenter i høringssvaret.
Konklusionen er, at rektorerne i fordelingsudvalg Nord ikke mener, at der er behov for yderligere stx-kapacitet.
Befolkningsudvikling
I sommeren 2020 udarbejdede Epinion en fremskrivning af søgningen til stx og hf i Region Hovedstaden på baggrund af antallet af unge i den relevante aldersgruppe samt andelen, der søger stx. Denne kapacitetsprognose viser, at der overordnet i Region Hovedstaden vil være flere ansøgere til stx fra 2020 til 2023, men at antallet af stx-ansøgere vil falde igen fra 2026 til 2030, og at der i 2030 vil være lidt færre ansøgere til stx end i 2020.
Når det forventede antal stx-ansøgere opgøres per fordelingsområde, forventes der i perioden 2020-25
Uddannelsesdækning
Både Københavns Mediegymnasium og Vibenshus Gymnasium ligger tæt på andre offentlige stx-gymnasier.
Fra Københavns Mediegymnasium er der 1,9 km til Frederiksberg Gymnasium, 2,0 km til Rysensteen Gymnasium og 2,3 km til Gefion Gymnasium.
Fra Vibenshus Gymnasium er der 2,8 km til Gefion Gymnasium, 3,4 km til Frederiksberg Gymnasium, 3,6 km til Gammel Hellerup Gymnasium og 4,2 km til Øregård Gymnasium.
Den samlede placering af gymnasier i Region Hovedstaden kan ses her:
Administrationens bemærkninger
Administrationen bemærker vedrørende argumenter i ansøgninger såvel som høringssvar:
Alle ansøgere til stx fordeles efter de gældende regler, og fordelingsudvalgene sikrer hvert år tilstrækkelig kapacitet til, at reglerne for elevfordeling kan overholdes. Det er administrationens vurdering, at to nye stx-udbud i Centrum vil betyde, at flere ansøgere med bopæl i Centrum vil kunne fordeles til stx i Centrum. De ekstra pladser kan dog risikere at udfordre eksisterende gymnasier i en sådan grad, at det kan få konsekvenser for uddannelsesdækningen. Administrationen bemærker, at der hidtil har været tilstrækkelig kapacitet til at sikre overholdelse af gældende regler for elevfordeling, selvom ansøgere med bopæl i Centrum henvises til gymnasier i andre fordelingsområder.
Når det gælder fordelingsområde Centrum, er det vigtigt at bemærke, at ikke alle ansøgere har bopæl i fordelingsområdet. Det samme gør sig i mindre grad gældende i de andre tre fordelingsområder i Region Hovedstaden. I Centrum har flere gymnasier mulighed for at optage ansøgere på andre kriterier end afstand mellem gymnasiet og bopæl, fx fordi nogle gymnasier har særlig profil (Sankt Annæ Gymnasium har musikprofil, Frederiksberg Gymnasium har medborgerskabsprofil).
Når ansøgere til stx henvises til et gymnasium, de ikke selv har søgt, sker det efter reglerne i optagelsesbekendtgørelsen. Fordelingsudvalgene sikrer dermed blandt andet, at ansøgernes transporttid ikke overstiger 60 minutter med kollektiv trafik. I de senere år har nogle ansøgere med bopæl i Centrum kunne henvises til gymnasier inden for fordelingsområdet, mens andre er blevet henvist til gymnasier uden for fordelingsområdet:
Der har i de senere år ikke været tilstrækkelig kapacitet i fordelingsområde Centrum til at fordele alle ansøgere med bopæl i Centrum til gymnasier inden for fordelingsområdet. Fordelingsudvalg Centrum har dog justeret den samlede kapacitet hvert år, når søgningen kendes, for at sikre en samlet set hensigtsmæssig fordeling. Samtidig har der været ledig kapacitet på nærliggende gymnasier i omkringliggende områder, hvortil ansøgere har kunnet fordeles inden for gældende lovgivning. Den politiske linje i Region Hovedstaden de senere år har været at understøtte uddannelsesdækningen i hele regionen, blandt andet ved at lægge loft over kapaciteten på stx på gymnasier i fordelingsområderne Vest, Nord og Nordsjælland i 2020.
En klassekvotient, der er højere end 28 under fordelingsproceduren betyder, at det forventede frafald på den enkelte skole medfører færre elevflytninger mellem skoler efter elevfordelingen. Frafaldet kan fx skyldes ansøgere, der ikke består optagelsesprøverne, skal på uddannelsesophold i udlandet, eller fortryder deres uddannelsesvalg. En klassekvotient på mere end 28 elever pr. klasse under fordelingen kan derfor være vigtig for at udnytte den samlede kapacitet bedst muligt.
Børne- og undervisningsministeren fastholder, at der kommer en ny model for elevfordeling fra skoleåret 2022/23, selvom lovforslaget er udskudt til næste folketingsår. Den nye model vil med stor sandsynlighed få indflydelse på kapaciteten og udgør derfor en væsentlig usikkerhed i den langsigtede planlægning.
Region Hovedstaden siden 2020 har haft et tæt politisk samarbejde med Region Sjælland om udfordringer omkring elevfordeling og kapacitet på Vestegnen. Hvis stx-kapaciteten i Region Hovedstaden øges, kan dette samarbejde blive udfordret fremover.
Tiltrædes indstillingen, vil administrationen afsende regionsrådets beslutningsprotokol samt ansøgninger og øvrige bilag til Børne- og Undervisningsministeriet, som træffer afgørelse i sagen.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, kan det tætte politiske samarbejde med Region Sjælland om udfordringer omkring elevfordeling og kapacitet på Vestegnen blive udfordret fremover. Der kan ligeledes forventes udfordringer i forhold til det gode samarbejde omkring kapacitetstilrettelæggelse på de offentlige stx-gymnasier i Region Hovedstaden, som har kendetegnet tilrettelæggelsen af kapaciteten for skoleåret 2021/22.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 27. april 2021, forretningsudvalget den 11. maj 2021 samt regionsrådet den 18. maj 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
20084732
Bilag 1: Ansøgning om udbud af stx på Københavns Mediegymnasium
Bilag 2: Ansøgning om udbud af stx på Vibenshus Gymnasium
Bilag 3: Høringssvar fra rektorer fordelingsudvalg Centrum
Bilag 4: Høringssvar fra rektorer fordelingsudvalg Vest (ekskl. NEXT-rektorer)
Bilag 5: Høringssvar fra rektorer fordelingsudvalg Nord
Bilag 6: Bilag til ansøgning: Oplæg til endelig fordeling stx 2020
Bilag 7: Bilag til ansøgning: Faktaark - kapacitetsprognose 2021
Bilag 8: Bilag til ansøgning: Kapacitetsprognose 2020-2030 - resultatnotat (Epinion)
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Sundhedsforskning er ligesom klinik og uddannelse en kerneydelse i Region Hovedstaden. For at følge udviklingen på området udgiver Region Hovedstaden hvert år to rapporter, som giver overblik over forskningsindsatsen i det forgangne år og viser regionens forskningsindsats på hospitals-, center- og afdelingsniveau.
I denne sag orienteres om årets forskningsrapporter, og der gives samtidigt midtvejsstatus på Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022.
Sagen indledes med et kort oplæg af enhedschef Mads Monrad Hansen.
Taget til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke sagens behandling.
Sundhedsforskning er ligesom klinik og uddannelse en kerneydelse i Region Hovedstaden, på den baggrund følges udviklingen på området gennem udarbejdelse af regionens forskningsrapporter og via opfølgning på Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022.
Afrapportering af Region Hovedstadens forskningsindsats
Forskningsrapporterne ”Spot på forskning” og ”Spot på publikationer” baseret på data for 2019 er udgivet. Rapporterne giver mulighed for at følge udviklingen indenfor de enkelte forskningsområder (fx indenfor strategisk og politisk prioriterende områder) og skaber samtidigt et samlet overblik over regionens forskningsområder.
Rapporterne bruges både administrativt og til synliggørelse og branding af regionens forskning – de kan også aktivt vise regionens styrkeposition indenfor offentlig sundhedsforskning fx i forbindelse med politiske/administrative oplæg og overfor fonde, kommende samarbejdspartnere mv.
Hovedfund fra forskningsrapporterne for 2019-data
Data viser, at der i 2019 i alt var ca. 4.000 aktive forskere – dvs. ca. 4.000 personer, der brugte mere end 10 % af deres samlede arbejdstid til forskning og udvikling. Deres arbejde har i 2019 resulteret i publiceringen af i alt 4.428 videnskabelige publikationer, hvoraf flere er publiceret i nogle af de højest rangerende tidsskrifter i verden (som fx New England Journal of Medicine og Lancet).
Opgørelsen over ressourceforbruget til forskning og udvikling viser, at der i 2019 blev forbrugt ressourcer svarende til omkring 2,5 mia. kr. til forskningen i Region Hovedstaden. Heraf var lidt over halvdelen, 1,3 ca. mia. kr., finansieret af eksterne parter (fx offentlige og private fonde, gennem samarbejder med erhvervsvirksomheder mv.).
Rigshospitalet er fortsat, som det største specialhospital, regionens forskningsmæssige flagskib. På tværs af alle regionens hospitaler og enheder forskes der mest indenfor kardiologi, infektionsmedicin og kræft.
Udvikling regionens forskning, samt forsker- og innovationsstøttefunktioner
Rapporten ”Spot på publikationer” har et særligt fokus på udviklingen på børne- og ungeområdet og på psykiatriområdet fra 2010-2019. De to områder har haft en pæn udvikling i deres forskningsindsats – der er både brugt flere ressourcer til forskning, udgivet flere videnskabelige artikler også i højt rangerede tidsskrifter, og områderne har ligeledes fået flere eksterne bevillinger, der også er et udtryk for en høj kvalitet og relevans af forskningen.
Dette er i god overensstemmelse med de politiske ønsker til indsatsen for udviklingen af indsatsen på de to områder, og det falder også i tråd med Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022. I indsamlingen af data for 2020 til den nationale forskningsstatistik (der netop er igangsat) indgår særskilte spørgsmål vedr. Covid-19 forskningen.
Rapporten ”Spot på forskning” viser, at regionens forskning er meget stærk på mange områder – med mange artikler i højt profilerede tidsskrifter og med mange eksterne forskningsbevillinger på baggrund af den stærke forskning. De fleste områder er i positiv udvikling. Der er dog områder, hvor der er behov for at styrke forskningsindsatsen bl.a. via den strategiske finansieringsindsats og via indsatsen vedr. lettere adgang til sundhedsdata.
I rapporten vises derudover udviklingen i brugen af Sundhedsforskning- og Innovations forsker- og innovationsstøttefunktioner med tydeligt øget aktivitet. Der har blandt andet været en stigning i antallet af anmeldte protokoller til Videnskabsetisk Komite og i antallet af kontrakter til støttefunktionen 'jura og kontrakter'.
Den stigende efterspørgsel afspejler en øget forskningsaktivitet på hospitalerne, men skyldes også, at en større andel af regionernes forskere gør god brug af de juridiske services, der ikke er obligatoriske (udover VEK).
Midtvejsstatus Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022
Der har i årenes løb været arbejdet i større strategiske satsninger udenfor de egentlige handlingsplaner for sundhedsforskning, hvor disse større strategiske satsninger ofte er sket i stærke samarbejder med eksterne parter. Der har derudover også været arbejdet med særlige aktiviteter, som vedtaget indenfor de 1-årige handlingsplaner. Her afrapporteres udvalgte indsatser, der relaterer til forskningsstrategien overordnet.
For de ”4 prioriterede strategiske forskningsområder” er der blandt andet opnået følgende resultater:
For ”metoder og værktøjer til at nå målene” er der blandt andet opnået følgende resultater:
I beskrivelsen ovenfor er der fokuseret på de positive resultater, der er dog også enkelte områder fra strategien, der stadig mangler en del i at nå målene:
Indsatsen for generel implementering af forskningsresultater er standset lidt op ifm. Covid-19 udfordringerne, hvor der har været fokus på at sikre hurtig mulighed for forskning i Covid-19 og implementering af relevante resultater derfra. Indsatsen styrkes i 2021, hvor den i højere grad samtænkes med finansieringsindsatsen (flere store fonde kræver implementering beskrevet i ansøgning) og med innovationsindsatsen.
Indsatsen for styrkelse af sundhedstjenesteforskning forstærkes også i 2021, så de ovenfor beskrevne samarbejder med Københavns Professionshøjskole og Praksissektorens Forskningsråd kan udmøntes i konkrete forskningsprojekter, der kan påbegyndes og fortsættes i de kommende år.
Både for selve regionens forskningsindsats og for rammerne for forskning er der en flot positiv udvikling, der skal fastholdes i de kommende år – for at sikre det fremtidige sundhedsvæsen til værdi og effekt for patienter, borgere, sundhedsvæsen og samfund.
Overblikket over forskningsindsatsen i rapporterne vil sammen med midtvejsstatus for forskningsstrategien 2018-2022 og afrapporteringen af de sidste to handlingsplaner for strategien være en del af baggrundsmaterialet for udviklingen af Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2022-2026. Den nye strategi skal vedtages af det nyvalgte regionsråd ultimo 2. kvartal 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om regionens forskningsrapporter vedr. 2019-data og midtvejsstatus for Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2018-2022 til efterretning.
Rapporterne er offentliggjort på regionh.dk (for både borgere og fagpersoner) og via Sundhedsforskning og Innovations nyhedsbrev, der er målrettet regionale forskere og interesseorganisationer på sundhedsområdet.
Rapporternes data vil også danne grundlag for fremtidige historier om sundhedsforskningen i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 27. april 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Elsebeth Antoniensen
17012569
Bilag 1: Spot på forskning - Data om forskning for 2019
Bilag 2: Spot på publikationer - Data om videnskabelige publikationer i 2019
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Drøftet.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøftede i foråret og sommeren 2020 den store og voksende grunduddannelsesopgave, som regionens hospitaler løfter. Der var særligt fokus på uddannelsen af sygeplejersker. Dels fordi det er den største faggruppe, og dels fordi det er en faggruppe med rekrutteringsudfordringer. Det førte til, at der i budgetaftalen for 2021 blev formuleret et ønske om at følge udviklingen af antallet af kliniske vejledere, herunder undersøge mulighederne for at øge antallet. Det blev derudover beskrevet, at supplerende kliniske læringsmiljøer kan bidrage til at træne kliniske kompetencer i trygge rammer, og at det kan være et godt supplement i uddannelsen.
Administrationen har på den baggrund sammen med hospitalsdirektørkredsen besluttet at igangsætte tre indsatser, som har til formål at øge kvaliteten af uddannelsesopgaven og samtidig optimere ressourceanvendelsen til klinisk vejledning på sygeplejerskeuddannelsen. Det kan overvejes, om etablering af fælles faciliteter med fordel kan indgå som budgetforslag for at skabe mulighed for, at flere studerende kan træne de nødvendige kliniske kompetencer i trygge rammer og samtidig aflaste afdelingerne for en del af uddannelsesopgaven.
Enhedschef Charlotte Hess vil bistå punktet med et oplæg til politisk drøftelse om de i sagen nævnte indsatser.
Finansiering er ikke fulgt med øget uddannelsesopgave
Omkostninger til den kliniske del af uddannelsen af sygeplejersker finansieres via den overordnede regionale økonomi, men der er ikke tilført ekstra økonomi fra nationalt hold i takt med stigningen i dimensioneringen. Administrationen har løftet denne problemstilling over for Danske Regioner. Der er heller ikke tilført øremærkede midler internt i regionen til den øgede uddannelsesopgave i takt med stigningen i dimensioneringen. Opgaven omkring sikring af kliniske vejlederressourcer håndteres derfor for nuværende inden for hospitalernes egne prioriteringer med mindre det vælges at støtte den øgede uddannelsesopgave i budgetprocessen.
Forventning om fortsat øget optag
I de senere år er optaget på sygeplejerskeuddannelsen øget med 200 studerende til flere end 1.300 studerende i årligt optag. På grund af en øget efterspørgsel efter sygeplejersker er der behov for at fastholde optaget på det høje niveau. 43% af uddannelsen foregår på hospitalerne og i kommunerne. Da de studerende er i klinisk praktik på alle semestre de første tre år af uddannelsen, løfter de kliniske afdelinger i regionen mere end 5.000 kliniske undervisningsforløb for sygeplejerskestuderende om året. Lægges de kliniske undervisningsforløb for de øvrige sundhedsuddannelser oveni, ender tallet på ca. 10.000.
Rekruttering begynder ved første praktik
Vi er som arbejdsgivere privilegerede ved at få vores kommende medarbejdere inden for døren tidligt i deres uddannelsesforløb. Vi har derfor muligheder for at skabe grundlaget for gode rekrutteringer. Set i det lys, er det bekymrende, at 37 procent af de studerende i efteråret i 2019 i en evaluering af den kliniske uddannelse angav, at de ikke ønskede eller var i tvivl om de ønskede en fremtidig ansættelse på praktikstedet. Omvendt kan gode praktikforløb være et væsentligt element i at sikre, at de nyuddannede medarbejdere er rustede til at træde ind i arbejdslivet og samtidig bidrage til at løse rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer.
Læringsmiljøer under pres
Indlæggelsestiden er på tre dage i gennemsnit i Region Hovedstaden, og med udlægning af flere og flere pleje- og behandlingsopgaver til kommunerne er der kort tid til at løse de patientnære sygeplejefaglige opgaver. Samtidig er der mange andre opgaver, som skal løses af sygeplejersker. Det betyder mindre tid til at løse den daglige uddannelsesopgave, og det kan derudover være belastende at skulle rumme de mange studerende, som passerer gennem afdelingerne.
Indsatser skal bidrage til at skabe gode rammer om klinisk undervisning
I forlængelse af ovenstående ønsker administrationen at iværksætte indsatser som skal understøtte, at regionen kan løfte den store og voksende opgave på grunduddannelsesområdet. Indledningsvist er der fokus på sygeplejerskeuddannelsen, men der er ambitioner om, at arbejdet også skal komme uddannelsen af andre faggrupper til gode på sigt.
Følgende tre indsatser, som er drøftet og kvalificeret af hospitalsdirektørkredsen, igangsættes:
1. Skabe bedre muligheder for at løfte uddannelsesopgaven i klinisk praksis
Der er stor forskel på, hvordan den kliniske undervisning er organiseret i regionen. Der er også stor forskel på antallet af kliniske vejledere på hospitalerne/afdelingerne, og kortlægninger i 2020 viser, at dette antal ikke er fulgt med den øgede uddannelsesopgave. For at øge kvaliteten i uddannelsesopgaven og optimere ressourceanvendelsen til klinisk vejledning vil administrationen:
2. Videreudvikle supplerende kliniske læringsformer og -miljøer (simulationsundervisning) lokalt og på tværs af regionen
Der er grænser for, hvor mange studerende, der rent fysisk er plads til på en afdeling. Derudover medfører kortere patientforløb, ny teknologi, nye behandlingsformer og øget tværprofessionelt og tværsektorielt fokus et behov for at tilpasse uddannelsen. Denne udfordring har administrationen forsøgt at imødekomme ved at udvikle supplerende løsninger, hvor sygeplejestuderende får mulighed for at træne og øve praktiske og kliniske færdigheder væk fra patienterne.
Simulationsbaseret undervisning kan ikke erstatte den kliniske læring tæt på patienterne, men det kan give de studerende mulighed for at øve tekniske og ikke-tekniske færdigheder – på samme måde, som piloter simulationstræner inden de flyver med passagerer. Det kan bidrage til, at nyuddannede sygeplejersker får styrket deres kompetencer, så de er mere kompetente til at træde ud i arbejdslivet, samtidig med at afdelingerne aflastes for en del af uddannelsesopgaven.
Opbygning af et stærkt, fælles fagligt miljø på dette område vil gøre det muligt, at Region Hovedstaden kan være frontløbere i Danmark ift. at opbygge viden og erfaring om supplerende læringsmetoder.
Hvis en sådan indsats reelt skal aflaste den patientnære uddannelsesopgave på afdelingerne, kræver det:
Afdækningen viser, at de nuværende simulationsbaserede undervisningstilbud bruges meget forskelligt. Der er stor forskel på, hvilke kliniske færdigheder de sygeplejestuderende får muligheder for at træne afhængigt af, hvor de er i praktik. Der er derfor et potentiale for at udarbejde mere fælles mål og vilkår for, hvilke kliniske færdigheder, der kan og skal trænes.
Der er potentiale for yderligere at styrke kvaliteten i sygeplejerskeuddannelsen ved at skabe rammer og ens muligheder for, at studerende kan træne og øve kliniske færdigheder og kompetencer i simulationsmiljøer på tværs af hospitaler, fagligheder og sektorer. Fælles faciliteter kan etableres i eksisterende tomme sengeafsnit. Der er mulighed for at få stillet et tomt sengeafsnit til rådighed på Amager Hospital, hvor der for relativt få omkostninger kan etableres autentiske træningsmiljøer. Det kan overvejes, om etablering af fælles faciliteter med fordel kan indgå som budgetforslag for at skabe mulighed for, at flere studerende kan træne de nødvendige kliniske kompetencer i trygge rammer og samtidig aflaste afdelingerne for en del af uddannelsesopgaven.
3. Følge, videndele og udbrede resultater af større projekter
Region Hovedstadens hospitaler er i samarbejde med Københavns Professionshøjskole involveret i større forsknings- og udviklingsprojekter, der har fokus på at udvikle klinisk undervisning, så sammenhængen mellem teori og praksis styrkes. Der er et potentiale i at sikre, at viden fra sådanne projekter bruges til at forbedre uddannelsesindsatser for flere studerende i hele regionen – og ikke kun for studerende på det/de hospitaler, hvor det oprindeligt blev udviklet. Det kan ske gennem øget fokus på fælles data- og vidensopsamling fra de forskellige initiativer. Aktuelt handler det om:
En medicinsk afdeling danner rammen om et læringsmiljø, hvor studerende lærer med og af hinanden under supervision af personale og undervisere på en helt ny måde. Afdelingen modtog de første sygeplejerskestuderende i september 2020, og forventningen er, at andre professioner vil blive inkluderet fra efteråret 2021. Udvikling af læringskonceptet og bemanding af afdelingen sker i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og to kommuner.
Rigshospitalet og Københavns Professionshøjskole igangsætter et projekt, der skal understøtte overgangen fra studerende til nyuddannet sygeplejerske ved at tilrettelægge 6. og 7. semester, så der er mere klinisk undervisning mod slutningen af uddannelsen. Formålet er at øge de studerendes selvstændighed og træne klinisk lederskab, så det ansvarschok, som mange nyuddannede oplever, mindskes.
Projektet henvender sig til studerende, der har talent og motivation for at tilegne sig ekstra 30 ECTS-point i løbet af 4.-7. semester indenfor sammenhængende plejeforløb til ældre med KOL og type 2 diabetes. Det betyder bl.a., at de studerende tilknyttes afdelinger på de to hospitaler, hvor disse patientgrupper primært indlægges. Projektet skal bidrage til at imødekomme behovet for pleje af det stigende antal ældre med flere konkurrerende kroniske sygdomme.
Udvalgets bemærkninger tages med i administrationen videre arbejde med indsatserne.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 27. april 2021.
Konstitueret centerdirektør Anne-Mette Bang Termansen/Charlotte Hess
20007569
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Drøftet.
Administrationen bearbejder fortsat den samlede pulje af budgetforslag med henblik på yderligere præcisering og med afsæt i udvalgets input, herunder med eventuelle forslag til at sammenskrive nært sammenfaldende budgetforslag.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke sagens behandling.
Processen for budget 2022-2025 blev sat i gang med første drøftelse på udvalgsmødet den 23. marts og fik en præsentation af processen og økonomien. Forretningsudvalget har besluttet, at de stående udvalg har tre budgetdrøftelser med henblik på at fremsætte anbefalinger og forslag til de kommende års budget. Formålet med denne sag er at drøfte allerede indkomne budgetforslag.
Ifølge styrelsesvedtægten skal ”De stående udvalg bidrage efter anmodning fra forretningsudvalget til udarbejdelse af forretningsudvalgets budgetforslag inden for deres ansvarsområder”. Foretningsudvalget har derfor, som led i forberedelserne til budget 2022-2025, bedt udvalgene om hver at indstille 5 budgetforslag. Indstillingen af de endelige 5 budgetforslag til forretningsudvalget godkendes af trafikudvalget på udvalgsmødet den 25. maj 2021, hvor der tredje og sidste udvalgsbehandling af budgetforslag.
Administrationen har modtaget 42 budgetforslag fra medlemmerne af trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt administrationen. Forslagene fordeler som følgende:
| Udvalg / bevillingsområde | Regional | Sundhed |
| Trafikudvalget | 15 | 3 |
| Miljø- og klimaudvalget | 3 | 7 |
| Udvalget for forskning, innovation og uddannelse | 3 | 11 |
Af bilag 1 fremgår en oversigt over de stillede forslag for udvalget for forskning, innovation og uddannelse, og i bilag 2 findes den samlet oversigt over alle stillede budgetforslag for miljø- og klimaudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse og trafikudvalget.
Frist for budgetforslag til 3. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg er d. 6. maj 2021.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes de indkomne budgetforslag
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 27. april 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Vibeke Grønvall Kristensen
21009993
Bilag 2: Samlet budgetforslag for MKU, FIU, TU - den 27. april 2021
Bilag 3: Budgetforslag 2022 for trafikudvalget - den 27. april 2021
Bilag 4: Budgetforslag 2022 for miljø og klimaudvalget - den 27. april 2021
Tomt indhold
Årsplanen for emner til kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19053440
Søgning til stx:
I 2021 har der været færre ansøgere til stx end forventet. I 2020 var søgningetallet til stx 10.906 i marts måned, mens det på samme tidspunkt i 2021 var 10.260, svarende til et fald på 646 ansøgere. Søgningen i 2021 til de private gymnasier er på niveau med søgningen i 2020, mens søgningen til de offentlige stx-gymnasier er faldet med 645 ansøgere.
Epinion udarbejdede i 2020 en kapacitetsprognose for stx og hf, hvoraf det fremgik, at antallet af ansøgere til stx for langt de fleste kommuner i Region Hovedstaden ville stige i de kommende år. Af prognosen fremgik, at der kun forventedes et fald i antallet af ansøgere til stx i kommunerne Ballerup, Frederikssund, Halsnæs og Helsingør. Prognosen blev udarbejdet på baggrund af befolkningsprognoser og andelen af ansøgere til stx og hf i hver kommune. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse behandlede den 25. august 2021 en sag, hvor resultaterne af kapacitetsprognosen indgik.
Søgning til hf:
På hf var søgetallet i marts 2020 2.036, mens det i marts 2021 var 2.300, svarende til et stigning på 237 ansøgere.
Samlet søgning til de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx, htx samt International Baccalaureate)
Det fremgår af data fra Børne- og Undervisningsministeriet, at den samlede søgning fra unge med bopæl i Region Hovedstaden til de gymnasiale uddannelser er faldet med 630 ansøgere fra 2020 til 2021, mens søgningen til 10. klasse er steget med 720 ansøgere. Søgningen til eud er på niveau med 2020.
Ansøgere med bopæl på Bornholm er ikke medtaget i ovenstående tal.
Søgning til stx i Region Sjælland
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse har siden 2018 fulgt søgningen fra unge med bopæl i Region Hovedstaden (herunder især på Vestegnen) til gymnasier i Roskilde/Greve-området. Børne- og Undervisningsministeriets tal viser, at denne tværgående søgning i 2021 er steget. I 2021 er der således 321 unge med bopæl på Vestegnen (kommunerne Brøndby, Egedal, Frederikssund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk), der har søgt stx på et gymnasium i Roskilde, Greve eller Solrød. I 2020 var det 287 unge, og i 2019 278 unge. Langt de fleste af disse unge forventes at kunne få reserveret plads på deres ønskede gymnasium.
Kapacitetsudnyttelse på stx
På grund af den uventede lave søgning til stx i Region Hovedstaden, er det forventningen, at kapacitetsudnyttelsen vil resultere i flere ledige pladser på stx-gymnasierne end i 2020. Det forventes, at flere gymnasier i elevfordelingen vil få tildelt et antal ansøgere svarende til 1-2 stx-klasser. Dette på trods af, at den indberettede kapacitet i 2021 er mindre end kapaciteten efter kapacitetslofterne blev pålagt i 2020.
20075248
Regionen har indkaldt alle væsentlige aktører på uddannelsesområdet til en fælles, indledende rundbordssamtale den 25. maj 2021. Det er intentionen, at denne samtale skal definere væsentlige pejlemærker på det regionale uddannelseskort, så parterne sammen kan forme et kommende rammeprogram for Fremtidens Faglærte og et kommissorium for et regionalt kompetenceråd – herunder at udstikke fælles ambitioner og retninger for konkrete indsatser. Fremtidens Kompetenceråd nedsættes i begyndelsen af 2022, når det nye regionsråd er tiltrådt.
I regionens budgetaftale for 2021 er der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024, bl.a. til sikre flere med erhvervsfaglige kompetencer, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.
Formålet med Fremtidens Kompetenceråd er at adressere de fælles udfordringer og kvalificere uddannelsesindsatsen i hovedstadsregionen gennem viden, erfaringer og synspunkter inden for uddannelses– og arbejdsmarkedssektoren. Rådet skal sikre, at aktører bliver inddraget i de aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen, med fokus på at skabe fælles politiske løsninger og udspil. Det skaber gode forudsætninger for, at alle kan bakke op om de samme mål og indsatser, bl.a. på baggrund af rammeaftale for fremtidens faglærte.
Rådet har fokus på at fælles idéer omsættes til handling. Desuden er formålet at give regionsrådet kvalificeret sparring, skabe kontakter på tværs, respondere på fondsannonceringer udefra og igangsætte analyser.
Kompetencerådet har sin berettigelse som et bredt regionalpolitisk forum, der samler parter på tværs af kommuner, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner, og på tværs af faglige interesseforhold og kigger ind i fremtidige udfordringer og behov på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Regionen har gennem bilaterale møder med centrale aktører på uddannelsesområdet identificeret en række relevante uddannelsespolitiske udfordringer, der går på tværs af regionens geografi: mangel på velfærdsuddannede, mangel på faglærte og mangel på STEM-kompetencer i bred forstand. Derudover forventes den demografiske udvikling med færre unge at lægge pres på den regionale uddannelsesdækning, samtidig med at alt for mange unge står uden job og uddannelse.
Med udgangspunkt i en kortlægning af eksisterende råd og netværk der arbejder med disse områder, skal Kompetencerådet være understøttende og koordinerende i forhold til eksisterende råd og netværk i kommunalt, regionalt og nationalt regi.
Involvering og proces
Idéen om et regionalt forankret kompetenceråd er i løbet af januar og februar 2021 blevet præsenteret ved 18 bilaterale møder med centrale uddannelsesparter, der også vil deltage ved rundbordssamtalen 25. maj. Herunder også formand og næstformand for KKR. Alle parter har på forhånd tilkendegivet, at de tilslutter sig initiativet med et regionalt forankret kompetenceråd.
For at sikre involvering af kommunerne, er forslaget om Fremtidens Kompetenceråd desuden blevet fremlagt af administrationen embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse d. 4. marts, og forelægges også i KKU ved formanden d. 16. april.
Fremtidens kompetenceråd bliver generelt vel modtaget, da regionen nu også har fokus på velfærdsuddannelserne på det regionale udviklingsområde
Kommissorium for Fremtidens kompetenceråd forventes drøftet ved rundbordssamtale i Industriens Hus d. 25. maj og forelægges FIU i august. Det forventes at regionsrådet kan godkende et endeligt kommisorium i oktober, hvorefter en udpegningsproces kan igangsættes.
Første møde i Fremtidens Kompetenceråd forventes afholdt primo 2022 med tiltrædelsen af det nye regionsråd.
21023012