Bilag 1: RR sag 22 september 2020 om sundhedshus i HelsingørAdministration indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng og sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen undersøge yderligere forslag til behandlinger af børn, som kan varetages i sundhedshusene og fremlægge disse forhold for udvalget.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet godkendte d. 22. september 2020, at der etableres regionale funktioner på 1000 m2 i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør (bilag 1). Regionsrådet godkendte endvidere, at de tilsvarende ambitioner lægges til grund for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund.
Med sagen forelægges Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og Sammenhæng for Nordsjællands Hospitals og administrationens oplæg til, hvilke patientgrupper, som der skal samarbejdes om i sundhedshusene (bilag 2 ). Dette med henblik på, at Nordsjællands Hospital arbejder videre med varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene. Oplægget er udarbejdet baggrund af regionsrådssagen - og efter drøftelse i styregruppen for tværsektorielle sundhedshuse og høring af kommunerne i Planområde Nord (Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm), PLO-Hovedstaden og Patientinddragelsesudvalget. Der vedlægges notat med resumé af høringssvarene med administrationens bemærkninger (bilag 3) og de indkomne høringssvar i sin helhed (bilag 4).
Som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 blev det aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Regionsrådet tog den 22. september 2020 til efterretning, at et regionalt areal på 1000 m2 giver grundlag for at realisere en politisk målsætning om så mange patientforløb i sundhedshuset, som konkret efterspørges af borgerne, og som er fagligt velbegrundet. Dette fører til en markant udvidelse af aktiviteten i forhold til det eksisterende sundhedshus i Murergade og giver grundlag for at samarbejde med kommunen og almen praksis om tværsektorielle forløb bl.a. for børnefamilier og den ældre del af befolkningen.
I sagen til regionsrådet indgik, at Nordsjællands Hospitals udviklingsarbejde med kommunerne i planområde Nord og almen praksis skal have fokus på at tilgodese patient-/borgerforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, så de fælles forløb vil medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløbene.
Nordsjællands Hospital har med afsæt i den overordnede regionale vision for sundhedshuse (bilag 5) analyseret, hvilke af hospitalets ambulante funktioner og forløb, der kunne varetages i et sundhedshus, uafhængig af andre forhold. Efterfølgende er forløbene vurderet ift. deres egnethed på baggrund af følgende kriterier:
Lægefagligt/sundhedsfagligt meningsfuldt:
Meningsfyldt og værdifuldt for borgeren:
Kritisk masse/tilstrækkelig volumen:
Nærhedsprincip/geografi:
Synergier med primærsektor:
De udvalgte forløb skal ses i sammenhæng med, at udviklingen i sundhedsvæsnet i de kommende år vil gå i retning af mere borgernær behandling med nye innovative og digitalt understøttede forløb, som også skal videreudvikles i tæt kobling til forløbene i sundhedshusene.
Patientgrupper i sundhedshusene
På baggrund af Nordsjællands Hospitals analyse af ambulante funktioner og efter drøftelse med kommuner og almen praksis i optageområde nord foreslås, at nedenstående regionale patientgrupper indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i sundhedshusene. Nordsjællands Hospital vil derudover også fortsat tilbyde de samme ambulante forløb på Hillerød-matriklen.
Ambulante patienter med kroniske sygdomme:
Gravide og småbørnsfamilier:
Børn og unge:
Patienter med skader – regional akutklinik:
Patienterne vil have frit valg i forhold til, om de modtager den regionale ambulante ydelse på Nordsjællands Hospital i Hillerød eller på et af sundhedshusene i Helsingør eller Frederikssund.
Det bemærkes, at der endvidere vedrørende patienter med erhvervet hjerneskade vil være tæt samarbejde og udvikling ift. forløbsprogrammet. Dog med den præcisering, at de regionale funktioner, i modsætning til ovennævnte, kun fysisk vil være placeret på hospitalet i Hillerød.
Arbejdet med ovenstående patientgrupper betyder, at Nordsjællands Hospital planlægger at have følgende specialer og funktioner i sundhedshusene i hhv. Helsingør og Frederikssund:
Dertil kommer tværgående funktioner:
De foreslåede funktioner i de kommende sundhedshuse betyder en udvidelse af nuværende volumen i sundhedshuset i Murergade i Helsingør. Aktuelt er der årligt ca. 5.000 ambulante besøg i sundhedshuset i Helsingør. I det nye sundhedshus planlægges med ca. 25.000 ambulante besøg. Derudover er overvægtsambulatoriet og self-care dialyseafsnitet nye funktioner, der flyttes ud i sundhedshusene, ligesom der planlægges et samarbejde om rehabiliteringsforløb.
De udvalgte patientforløb afspejler den demografiske udvikling i forhold til flere ældre og personer med kroniske sygdomme såvel som et fokus på forebyggelse og børn. Listen over forløb og funktioner indenfor patientgrupperne, som der varetagesi sundhedshusene, er forventningen som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov indenfor de aftalte rammer og økonomi. Hospitalet arbejder med udvikling af både ambulante fysiske besøg og virtuelle kontakter.
Udvikling af det tværsektorielle samarbejde med alle kommunerne i Planområde Nord
Nordsjællands Hospital har endvidere efter drøftelse i den tværsektorielle styregruppe beskrevet (bilag 2), hvorledes der om udvalgte patientforløb, planlægges udviklet murstensløse samarbejder og bl.a. digitalt understøttede samarbejder mellem hospital, kommune og almen praksis, der ikke er afhængig af fysisk samplacering. Borgeren skal have et ens tilbud af samme høje kvalitet uanset hvilken kommune vedkommende bor i.
Med udgangspunkt i de udvalgte patientforløb vil samarbejdspotentialer mellem hospital, kommune og almen praksis blive udviklet og testet, så de understøtter, at patienterne oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet.
De identificerede samarbejdspotentialer forventes at være ens for alle kommunerne og almen praksis i Planområde Nord, uanset om samarbejdet sker med afsæt i fysisk samplacering og/eller ”murstensløst” og bl.a. digitalt. Der kan dog, i nogle tilfælde, være forskel på, hvordan samarbejdspotentialerne realiseres, da redskaberne til at nå målet kan være forskellige, afhængig af, om der er tale om de to kommuner medet fysisk sundhedshus med regionale funktioner eller de øvrige kommuner uden.
Eksempler på overordnede samarbejdspotentialer i forløbene kan være:
Udviklingsprojekterne skal understøtte, at borgeren oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet. Derfor indtænkes brugerinddragelse så tidligt som muligt via et koncept for brugerinddragelse rettet mod de konkrete udviklingsopgaver. Konceptet skal sikre, at der sker en systematisk inddragelse af brugerperspektivet i hvert enkelt udviklingsprojekt, tilpasset det valgte patientforløb. Arbejdet tilrettelægges i sammenhæng med øvrige indsatser, som regionen med kommuner og praksissektor har for at styrke sammenhæng mv. i patientforløb, bl.a. som aftalt i regionens budgetaftale, overenskomst, regionernes økonomiaftaler mv.
Det bemærkes, at der på regionens øvrige hospitaler også arbejdes med udvikling af hjemmebehandling, og at temaet indgår i arbejdet med en regional strategi for det nære sundhedsvæsen.
Høringssvar og administrationens bemærkninger
Høringsparterne bakker op om Nordsjællands Hospitals forslag til regionale patientgrupper og forslaget om øget tværsektorielt samarbejde om de beskrevne patientforløb. Regionens Patientinddragelsesudvalg (PIU) finder, at hospitalets oplæg indeholder gode visioner, værdier og principper, hvor borgerens behov er i centrum.
Høringsparterne er tilfredse med, at de ambulante funktioner i sundhedshusene også vil være tilgængelige på Nordsjællands Hospital i Hillerød, og at der vil være frit valg i forhold til, om borgeren ønsker at modtage ydelsen i sundhedshusene eller på hospitalet i Hillerød.
Kommunerne ser gerne, at der findes en anden og mere borgernær betegnelse end ”murstensløse sundhedshuse”, der i højere grad viser, at der er tale om udvikling af det nære sundhedsvæsen.
Kommunerne henviser i deres høringssvar til, at borgmestrene i Nordsjælland har udarbejdet et fælles dokument med kommunale standpunkter i relation til udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen (indgår i bilag 3). Administrationen bemærker, at dokumentet vil indgå administrationens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen som opfølgning på budgetaftalen.
Ønske om yderligere funktioner i sundhedshusene
Fra Helsingør Kommune og Frederikssund Kommune er fremført ønsker om yderligere regionale funktioner i sundhedshuset i form af et onkologisk ambulatorium for borgere med en kræftdiagnose og en børnelæge i akutklinikken. Helsingør Kommune anfører, at børn skal kunne tilses og behandles i akutklinikken af en læge efter lukketid hos almen praksis.
Endvidere ønsker Helsingør Kommune, at ortopædkirurgisk ambulatorium varetager mere end behandling af småskader, samt at der anlægges et bredere blik på ambulatoriebesøg i sundhedshusene og nævner som eksempler varetagelse af ultralydsscanning, mammografiscreening, kontrol af leverbetændelse og kompliceret sårpleje.
Administrationen bemærker, at medicinsk onkologisk behandling – kemoterapi - ikke lægges ud i sundhedshusene pga. hensynet til patientsikkerhed, praktisk håndtering af medicin samt behovet for specialekompetencer. Onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital er aktuelt i gang med at omlægge en række kontrolforløb og rehabilitering til virtuelle forløb. I forlængelse heraf vil hospitalet se på mulighederne for et tættere samarbejde om rehabiliteringen af den onkologiske patient og på sigt også i relation til senfølgeområdet. Mere konkret i form af videreudvikling af virtuelle forløb/tilbud på tværs af alle kommuner i optageområdet.
Endvidere bemærkes, at med indførslen af enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden i 2014 blev den akutte behandling af medicinsk sygdom hos børn under 12 år samlet i børnesporene på akuthospitalerne sammen med regionens børne- og ungeafdelinger. Med børneafdelingerne tæt på er den nødvendige ekspertise til stede, hvis barnet viser sig at være alvorligt syg. Børnelægerne er samlet på akuthospitalerne bl.a. for at sikre den bedste udnyttelse af deres ressourcer og sikre et højt fagligt miljø.
Omfanget af Ortopædkirurgisk Ambulatorium tilbud i sundhedshusene er ikke endelig fastlagt, og kan muligvis omfatte yderligere tilbud end behandling af småskader. Aktuelt er det ikke besluttet, hvorvidt sårpleje fysisk vil foregå i sundhedshusene, men der er et virtuelt samarbejde med kommunerne om sårpleje, som forventes også at kunne komme patienter i sundhedshusene til gode.
Nordsjællands Hospital er enig i, at kontrol af patienter med leverbetændelse er en funktion, der på sigt er et potentiale i at flytte ud i sundhedshusene, og som hospitalet vil vurdere i forhold til de aktuelle pladsforhold og den forventede økonomiske ramme.
Brystkræftscreening på Nordsjællands Hospital er en udefunktion fra Herlev og Gentofte Hospital og én ud af de fem screeningsklinikker, der findes i Region Hovedstaden. Ud fra et kvalitets- og driftsmæssigt perspektiv kan funktionen ikke anbefales placeret på yderligere matrikler. Funktionen har endvidere ikke indgået i beregningen af det regionale kvadratmeterbehov i sundhedshusene.
Ultralyd forventes at foregå som understøttende diagnostik i sundhedshusene, i de ambulante funktioner, hvor det er sundhedsfaglig relevant.
Gribskov Kommune ønsker regionale funktioner placeret lokalt – fx Børn-unge overvægtsambulatorium, jordemoderkonsultation, dialyse, lymfedembehandling placeret i Gribskovlokaler. Der er i Hospitalsplan 2025 ikke planer om i Planområde Nord at engagere sig med regionale funktioner i yderligere sundhedshuse. Af hensyn til bl.a. at sikre tilstrækkelig volumen for at kunne drive funktionerne effektivt anbefaler administrationen ikke, at der i Planområde Nord etableres regionale funktioner på yderligere matrikler end i Helsingør og Frederikssund.
Det bemærkes, at listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som det ser ud nu, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid, efter behov, inden for de aftalte rammer og økonomi.
Kvalitet, samarbejde og kommunikation
Høringsparterne finder det væsentligt, at borgeren får ens regionale tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i. For Patientinddragelsesudvalget er det bl.a. væsentligt, at behandlingsansvaret er klart for borger og pårørende.
Generelt mener PLO-Hovedstaden, at samlokalisering af almen praksis i sundhedshuse primært kan løse lokaleudfordringer, og at sundhedshuse hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for at udvikle bedre samarbejdsløsninger i det tværsektorielle samarbejde.
Høringsparterne ser generelt positivt på ambitionen om at udvikle samarbejdet om digitale løsninger, der kan understøtte behandling i eller tæt på borgerens eget hjem. For Patientinddragelsesudvalget er det væsentligt, at anvendelsen af digitale løsninger sker ud fra den enkelte borgers ressourcer og kompetencer.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Nordsjællands Hospital sammen med kommunerne arbejde videre med henblik på varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene og udvikle tværgående samarbejde om patientforløbene. Listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov. Sundhedshuset i Helsingør forventes at stå klart medio 2022. Relevante regionale politiske udvalg vil op til ibrugtagningen af huset blive orienteret.
Sundhedshuset i Frederikssund skal være klart, når Nyt Nordsjællands Hospital ibrugtages, forventeligt i 2024, hvor de øvrige funktioner fra Frederikssund Hospital samles på det nye hospital.
Administrationen er begyndt arbejde for at forberede grundlag for regionsrådets beslutning om placeringen af sundhedshuset i Frederikssund, og hvad der skal ske med Frederikssund matriklen.
Frederikssund Kommune har igangsat en budgetanalyse, som skal afdække potentialer og gevinster i forhold til fysisk placering af kommunale funktioner i et kommende tværsektorielt sundhedshus, som tager udgangspunkt i en placering på Frederikssund Hospital. Frederikssund Kommune ser frem til den videre dialog med regionen om perspektiverne og muligheden for fælles lokaler. Administrationen er i dialog med kommunen om en tidsplan for afklaringen.
De økonomiske konsekvenser vedr. sundhedshuset i Frederikssund vil afhænge af model og placering. Regionsrådet vil til godkendelse få forelagt sag herom.
Nordsjællands Hospital benytter rammerne på Frederikssund Hospital til at udvikle og afprøve samarbejde med primærsektor som forberedelse til det kommende sundhedshus. Hospitalet vil fortsætte dette samarbejde samtidig med, at sundhedshuset i Helsingør bygges og frem mod en endelig afklaring om placering af sundhedshuset i Frederikssund.
Der vurderes ikke at være betydende økonomiske risici i forbindelse med sagen, da de driftsmæssige aspekter har været undersøgt nøje af både Nordsjællands Hospital og administrationen. I kortlægningen er der bl.a. blevet trukket på erfaringer fra det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør. Endvidere er der tale om regionale funktioner, der skal etableres i lejede lokaler, hvor bl.a. Center for Ejendomme har været i tæt dialog med den fremtidige udlejer, Helsingør Kommune, for at sikre, at lokalerne er egnede til at huse de funktioner, regionen agter at have i det fælles sundhedshus.
Regionsrådet godkendte den 22. september 2020, at konsekvenserne af beslutningerne bliver indarbejdet i det tekniske budget for 2022-2025. Administrationen indarbejder på baggrund heraf drifts- og etableringsudgifter vedr. varetagelsen af de regionale funktioner i sundhedshuset ved Prøvestenen i Helsingør i budgetforslaget for 2022-2025.
I relation til de årlige merudgifter, som forventes ved den kliniske drift som følge af etableringen af de foreslåede regionale funktioner i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen, så har de foreslåede forløb og funktioner, der beskrives i denne sag, ikke givet anledning at revurdere de økonomiske estimater i forhold til merudgifter i forhold til sagen fra september 2020, hvor de anslåede årlige merudgifter til drift blev opgjort til mellem 9 og 10 mio. kr.
Som oplyst i sagen fra september 2020, vil der endvidere være en række etableringsudgifter forbundet med etablering af de regionale funktioner i et nyt fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør. Det er på nuværende tidspunkt endnu uvist, om det for regionen vil være muligt at søge om statsligt tilskud til at finansiere samtlige eller dele af disse etableringsudgifter. Derfor indarbejdes i første omgang de samlede forventede etableringsudgifter forbundet med sundhedshuset ved Prøvestenen i investeringsbudgettet i budgetforslaget for 2022. Etableringsudgifterne i forbindelse med sundhedshuset ved Prøvestenen blev i sagen fra september 2020 anslået til at udgøre mellem 10 og 14 mio. mio. kr. En nøjere kvalificering af etableringsudgifterne gennemføres, inden udarbejdelsen af budgetforslaget for 2022.
Såfremt det efterfølgende skulle vise sig muligt for regionen at opnå statsligt tilskud, vil konsekvenserne heraf blive indarbejdet i økonomirapporteringen i 2022.
I henhold til lånebekendtgørelsen for regioner, vil der med lejemålet følge krav om deponering. I forbindelse med indgåelse af lejemålet med Helsingør Kommune, vil administrationen ved den efterfølgende økonomirapportering anmode om deponering af et beløb svarende til lejemålets aktuelle værdi. Deponeringen for lejemålet vil løbende blive frigivet i takt med at lejemålets værdi nedskrives.
Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret økonomi i forhold til sundhedshuset i Frederikssund.
Der udsendes en pressemeddelelse, når der er truffet politisk beslutning i sagen.
Sagen behandles den 26. maj 2021 i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng med henblik på forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet hhv. 8. og 22. juni 2021.
Anne Skriver Andersen / Nanna Skovgaard.
21021855.
Bilag 1: RR sag 22 september 2020 om sundhedshus i Helsingør
Bilag 2: Høringsmateriale vedr. sundhedshuse_marts 2021
Bilag 3: Høringssvar - Sundhedshuse.
Bilag 4: Resumé af høringssvar vedr. regionale funktioner i sundhedshuse
Bilag 5: Regionsdækkende vision godkendt SKU 270516
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Det blev med budgetaftale 2021 aftalt, at der skal udarbejdes en handleplan på overvægtsområdet. Dette arbejde hører under udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Udvalget præsenteres derfor med denne sag for et første udkast til en handleplan til drøftelse. På udvalgets møde i juni vil udvalget få en et endelig udkast til godkendelse.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng præsenteres med denne sag for administrationens overvejelser og første oplæg til en handleplan på overvægtsområdet med henblik på en drøftelse af udvalgets ønsker til en handleplan på overvægtsområdet.
Budgetaftalens tekst om handleplan på overvægtsområdet
Det indgik i regionens budgetaftale for 2020, at regionen skulle tage initiativ til en konkret aftale om en handleplan på tværs af sektorerne om svært overvægtige børn og unge. I budgetaftalen står der:
”Formålet med en sådan aftale skal være at forebygge overvægt, at flere svært overvægtige børn og unge får et relevant tilbud, og at der er en klar samarbejdsmodel for indsatsen, der kan være fælles for alle kommuner i regionen”.
Arbejdet blev på grund af covid-situationen ikke igangsat i starten af 2020, og i regionens budgetaftale for 2021 blev det gentaget, at der er behov for at forebygge og behandle overvægt blandt børn og unge og alle de sundhedsmæssige og sociale udfordringer, der følger deraf. Desuden blev det besluttet også at sætte fokus på voksne med svær overvægt, og at der derfor er behov for en samlet handleplan, der ser på hvordan, der bedst kan etableres tilbud til svært overvægtige i alle aldersgrupper.
Vækstteam Hovedstaden har også fokus på overvægtsområdet
Der er aktuelt drøftelser i regi af Vækstteam Hovedstaden om, at overvægtsområdet skal være et såkaldt ”Fyrtårnsprojekt”. Det vil sige et offentligt-privat partnerskab, som med støtte fra nationale midler skal forbedre befolkningens sundhedstilstand og på samme tid øge den samlede vækst og velfærd. Alt efter hvor konkrete planerne for fyrtårnsprojektet når at blive, inden handleplanen skal være færdig, kan det være relevant at nævne fyrtårnsprojektet i handleplanen, da der på sigt kan være mulighed for en synergieffekt mellem indsatser under handleplanen og under et muligt fyrtårnsprojekt på overvægtsområdet.
Forslag til fokusering af handleplanen
Budgetaftaleteksten lægger op til en meget bred handleplan, idet det både handler om behandling af svær overvægt hos børn, unge og voksne samt forebyggelse af overvægt hos børn og unge. Samtidig er det en stor udfordring, at der generelt mangler evidens på overvægtsområdet, hvorfor det er vanskeligt allerede i handleplanen at pege på konkrete indsatser. Derudover vil mange af de indsatser, som vil være relevante, være afhængige af et samarbejde med andre sektorer, herunder kommunerne og dermed, at der kan opnås enighed herom. Det kan kompliceres af, at den tværsektorielle ansvarsdeling på området ikke er helt klar, især i forhold til voksne med svær overvægt. Hvorimod det er mere entydigt, at den primære forebyggelse og ansvaret for tilbud til overvægtige børn og voksne er placeret i kommunerne. En regional handleplan på overvægtsomådet skal derfor bidrage til at indramme og sætte retning på områder, hvor regionen i særlig grad har et ansvar og muligheder for at styrke indsatser på overvægtsområdet alene eller i tæt samarbejde med andre aktører.
Administrationen foreslår derfor, at handleplanens hovedfokus er inden for regionens ansvarsområder i forhold til tre overordnede fokusområder:
Disse tre overordnede fokusområder udspringer direkte af opdraget til handleplanen i budgetaftalen. Det foreslås, at de enkelte fokusområder konkretiseres yderligere i takt med den politiske prioritering i udvalget, dialog med væsentlige aktører, herunder kommunerne, og at der kan afsættes økonomiske midler til arbejdet. Med tre fokusområder vil der være en overordnet prioritering af regionens indsatser, og der kan på baggrund heraf igangsættes konkrete initiativer under et eller flere af de foreslåede fokusområder, samtidig med at der også løbende tages stilling til, hvor der er bedst evidens for effekt af indsatser.
Videre proces
Det foreslås, at administrationen med udgangspunkt i udvalgets drøftelse af ønsker til indhold og form, udarbejder et revideret udkast til handleplan, som kan drøftes på udvalgets næste møde. Efter at udvalget har godkendt handleplanen, skal den godkendes af regionsrådet. Det vil være afgørende for det videre arbejde med handleplanen, at der indledes en tidlig og tæt dialog med væsentlige aktører, herunder kommunerne.
Handleplanen sætter en politisk retning for hospitalernes udmøntning af de konkrete initiativer. Det foreslås derfor, at det ved den kommende drøftelse af et revideret udkast af handleplanen også drøftes, om der eventuelt er et af fokusområderne, som skal prioriteres igangsat først. Det kunne fx være fokusområdet omkring behandling af svær overvægt hos børn og unge, fordi der her er nogle relativt konkrete forslag til indsatser, som udspringer fra erfaringerne fra Nordsjællands Hospitals tilbud til svært overvægtige børn og unge og samarbejde med kommunerne herom (shared-care). Desuden forventes det, at opgaveudvalget omkring forebyggelse og sundhedsfremme, som skal have fokus på svær overvægt hos børn og unge, afrapporterer i juni 2021. Erfaringerne herfra, som særligt vil omhandle børnene, de unge og deres familiers perspektiv, vil derfor kunne inddrages i en konkretisering af dette fokusområde.
Administrationen vil på baggrund af udvalgets beslutning og drøftelser udarbejde et revideret udkast til handleplan, som forelægges til beslutning på udvalgets næste møde.
Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 26. maj 2021.
Det planlægges, at udvalget drøfter handleplanen ved flere møder i 2021.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
20063575
Bilag 1: Udkast til handlingsplan til FORSA 26. maj 2021
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Udvalget drøftede budgetforslagene og godkendte, at i alt fire budgetforslag med økonomi og et tekstforslag uden økonomi sendes videre ind i budgetforhandlingerne.
Tekstforslag – forslag uden økonomi:
Formanden satte forslaget om Kultur på recept til afstemning:
For stemte: B (1), Ø (1), Å (1), i alt 3
Imod stemt: A (2), C (2), O (1), i alt 5
Undlod at stemme: 0
Forslaget om Kultur på recept var dermed ikke vedtaget som en del af udvalgets prioriterede budgetforslag.
Udvalget besluttede, at følgende seks forslag ikke skal være en del af udvalget for forebyggelse og sammenhængs budgetforslag:
I forhold til forslaget om at fremme trivsel for at forebygge ulighed, vil administrationen kontakte Forebyggelseslaboratoriet og opfordre dem til at kontakte Planet Youth med henblik på at undersøge mulighederne for at indgå partnerskab. Administrationen vender tilbage med en status til udvalget til efteråret.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng skal indstille op til fem forslag til budgetforhandlingerne.
Udvalget har drøftet input til budgetforhandlingerne ved møderne den 22. marts og den 28. april 2021.
Region Hovedstadens budget for sundhedsområdet er den samlede politiske prioritering af sundhedsvæsenets opgaver og er rammen for driften og udviklingen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2022 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til budgetforhandlingerne.
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august/september. Ud over konkrete forslag til budgetforhandlingerne vil udvalget også have mulighed for at dagsordensætte særlige emner eller områder, uden at det har budgetmæssige konsekvenser. Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 10.-11. august 2020.
Ved mødet den 28. april 2021 besluttede udvalget at lade 9 budgetforslag gå videre til drøftelse i udvalget. Administrationen har kvalificeret forslagene.
Budgetforslag:
Siden udvalgets behandling den 28.april har adminstrationen modtaget følgende forslag fra Venstre, som administrationen har kvalificeret og som vil indgå i udvalgets drøftelse ved dette møde på lige fod med de andre forslag:
10. Skadeklinikker / sundhedshuse (bilag 10)
Udvalget vurderede på mødet den 28. april, at følgende to forslag ikke skal være en del af udvalget for forebyggelse og sammenhængs budgetforslag:
Der er en række satspuljeprojekter under sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget finansieret af den statslige satspulje, som udløber inden for de kommende år. Der vedlægges en oversigt over de satspuljeprojekter, hvor den statslige finansiering ophører i 2021 eller 2022 (bilag 11). Disse projekter vil ikke umiddelbart blive videreført efter bevillingernes ophør. Hvor det er relevant, har administrationen foreslået det enkelte stående udvalg at videreføre enkelte projekter som del af budgetforslagene. For udvalget for forebyggelse og sammenhæng er der ikke nogen satspuljeprojekter, der udløber i de kommende år.
I løbet af indeværende valgperiode har udvalget for forebyggelse og sammenhæng sat aftryk på regionens budgetaftaler med en række initiativer, herunder regionens forebyggelsesplan, en styrket indsats for opsporing af hepatitis C, en handleplan for at forebygge overvægt og nedbringelse af ventetid til psykologbehandling for angst og depression.
Den samlede oversigt over budgetinitiativer, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng har hjulpet med at fremme i indeværende valgperiode, fremgår af bilag 12.
De budgetforslag, som udvalget prioriterer til at indgå i budgetforhandlingerne, skal videresendes til forretningsudvalget senest den 9. juni 2021. De forslag, som udvalget beslutter at undlade at indstille, vil ikke indgå i budgetforhandlingerne.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Regionsrådet vedtager det endelige budget for Region Hovedstaden den 21. september 2021.
Udvalget skal behandle budgettet tre gange (dette møde er sidste gang udvalget drøfter budgetforslagene).
Den resterende proces fremgår herunder:
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Den 9. juni 2021 - frist for at levere budgetforslag fra de stående udvalg
Den 10. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
Den 10-11. august 2021 - budgetseminar for regionsrådet, hvor udvalgsformændene præsenterer op til fem budgetforslag fra hvert udvalg
Den 17. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
Den 26. august 2021 - frist for at fremsætte budgetspørgsmål
Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
Den 14. september 2021 - andenbehandling i forretningsudvalget
Den 16. september 2021 - frist for fremsættelse af ændringsforslag
Den 21. september 2021 - andenbehandling i regionsrådet
Anne Skriver / Lise Graae
Bilag 1: Udvidelse af psykiatrisk udrykningstjenestes køretid - Liste B
Bilag 2: 1-3 nye speciallægekapaciteter - Liste C
Bilag 3: Udvidelse af den mobile lægepraksisordning - Liste V
Bilag 5: Fremme trivsel for at forebygge ulighed - Liste B
Bilag 6: Forebyggelse af ensomhed blandt langtidsindlagte - Liste Å
Bilag 7: Kultur på recept - Liste Å
Bilag 9: Inddragelsen af unge i regionsrådets arbejde - Liste Å
Bilag 10: Skadeklinikker / Sundhedshuse - Liste V
Bilag 11: Satspuljeprojekter mv 2022-2023
Bilag 12: Budgetinitiativer 2019-2021 - FORSA
Bilag 13: Kampagne for forebyggelse af fertilitetsproblemer - administrationen/FORSA
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet godkendte i marts 2019 en plan for styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden, og herunder nogle fokusområder. Ved budgetaftalen for 2021 blev der udvalgt yderligere tre fokusområder, samt afsat 1 mio. kr. i 2021 og 1 mio. kr. i 2022, til at understøtte de nye indsatser. De nye fokusområder er "Unge og alkohol", "Overvægt" og "Mental trivsel". På mødet i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. november 2020 godkendte udvalget en overordnet plan for arbejdet med de tre nye fokusområder. Med denne sag gives der en status på dette arbejde.
Rundbordssamtale januar 2021
På baggrund af Budgetaftalen 2021's mål for børnenes region, blev der den 18. januar 2021 afholdt en rundbordssamtale om børn og unge med fokus på overvægt og mental trivsel. Til rundbordssamtalen var der bred deltagelse fra kommunalpolitikere, regionsrådspolitikere - herunder en repræsentant fra udvalget for forebyggelse og sammenhæng, organisationer samt fagpersoner på området. Rundbordssamtalen indeholdt fem faglige ekspertoplæg, hvorefter der blev drøftet henholdsvis overvægt og mental mistrivsel i mindre grupper, og derefter i plenum. En central hovedpointe fra rundbordssamtalen var en bred enighed blandt både politikere, organisationer og eksperter om, at trivsels- og overvægtsproblematikker er uløseligt forbundet blandt børn og unge, der lever med overvægt. Der er brug for en bredere normalitetsforståelse og mindre stigmatisering. Desuden er det at være en del af et fællesskab, hvad enten det er i hverdagen eller virtuelt, en vigtig trivselsfaktor for børn og unge. En udfordring er, at der mangler evidens på overvægtsområdet, men der opleves et behov for en samlet indgang til systemet for børn og unge, som skal mødes i øjenhøjde og med inddragelse af hele familien. Derfor er der brug for tværsektorielt samarbejde, og gerne med inddragelse af civilsamfund og organisationer.
Administrationen arbejder videre med hovedpointerne fra rundbordssamtalen i handleplanen for overvægt, samt når fokusområdet omkring mental trivsel skal udfoldes, se nedenfor.
3 nye fokusområder i forebyggelsesplanen
I budgetaftalen for 2021 blev det besluttet, at der i de kommende år skal arbejdes med tre nye fokusområder i forebyggelsesplanen: overvægt, mental trivsel og unge og alkohol. I det følgende gives en status for arbejdet med de tre nye fokusområder.
Fokusområdet "Overvægt"
Der pågår et arbejde omkring udarbejdelsen af en handleplan på overvægtsområdet, hvori der vil indgå elementer omkring forebyggende tiltag på overvægtsområdet. Udkast til handleplanen fremgår af dagsordenspunkt 2, og vil derfor ikke blive yderligere uddybet i denne sagsfremstilling.
Fokusområdet "Mental trivsel"
Der er aktuelt to temagrupper i regi af sundhedsaftalen, som arbejder med mental trivsel hos børn og unge. Den ene temagruppe har fokus på at styrke henvisningsmuligheden fra almen praksis til pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunen (PPR). Den anden temagruppe ser på muligheder for at styrke det tværsektorielle samarbejde om unge (15-25 år) med mental mistrivsel. Det videre arbejde med forebyggelse af mental mistrivsel vil derfor afvente temagruppernes afrapportering, som forventes at foreligge i sommeren 2021.
Fokusområdet "Unge og alkohol"
I forlængelse af det gode samarbejde med regionens kommuner, ungdomsuddannelser og Kræftens Bekæmpelse omkring røgfri ungdomsuddannelser (et af de første fokusområder i forebyggelsesplanen), er det blevet besluttet at lave en tilsvarende indsats omkring at nedsætte de unges alkoholforbrug på ungdomsuddannelserne. Der er god opbakning fra adskillige kommuner, som er interesserede i et samarbejde om fokusområdet, og der er indhentet viden om erfaringer med indsatser målrettet unge og alkohol fra bl.a. Alkohol og Samfund samt Kræftens Bekæmpelse. På denne baggrund er der oprettet en forberedende arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne i regionen (en repræsentant fra hvert planområde), Alkohol og Samfund og Kræftens Bekæmpelse, som har til formål at sætte en ramme for en indsats på området. Det er lige nu planen, at alle 29 kommuner efter sommerferien inviteres ind i arbejdet med at fylde den overordnede ramme ud. Derefter inviteres udvalgte ungdomsuddannelser til at deltage i selve indsatsen, som forventes implementeret i løbet af skoleåret 2021-22.
Målgruppen for indsatsen er blevet indsnævret til følgende: Gymnasieskolen med fokus på sund alkoholkultur, særligt i 1.g og i samspillet mellem årgangene. Der er tale om både HF, STX, HHX og HTX. Målgruppen er udvalgt på baggrund af drøftelser i den forberedende arbejdsgruppe om unge og alkohol samt ud fra Vidensråd for Forebyggelses rapport om unges alkoholkultur fra 2019. Rapporten lægger vægt på, at der sker et markant skift i alkoholindtaget ved start på en ungdomsuddannelse, samt at gymnasieelever oftere drikker mere end 5 genstande på én gang end elever på erhvervsskolerne. Gymnasierne har derudover en tradition for arrangementer på skolen, der indebærer indtag af alkohol, og eleverne opholder sig i højere grad på skolen, når de går i gymnasiet end på erhvervsuddannelserne.
Administrationen arbejder videre med de tre nye fokusområder under forebyggelsesplanen i tråd med den overordnede plan for arbejdet, der blev godkendt på møde den 25. november 2020 i udvalget for forebyggelse og sammenhæng.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng på mødet den 26. maj 2021.
Udvalget vil i andet halvår af 2021 få forelagt en sag, hvor nyeste status for arbejdet med de tre nye fokusområder i forebyggelsesplanen vil blive præsenteret.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
21026762
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Taget til efterretning
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Plan for den nationale udrulning af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL er revideret på baggrund af ophør af samarbejde med leverandør af de telemedicinske løsninger til medarbejdere og borgere. En ny plan for udvikling af de telemedicinske løsninger er igangsat.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng orienteres om den reviderede plan.
I økonomiaftalen for 2016 blev det aftalt, at landets 98 kommuner og 5 regioner i regi af sundhedsaftalesamarbejdet skulle etablere et telemedicinsk hjemmemonitoreringstilbud til borgere med KOL.
Tilbuddet er et tværsektorielt samarbejde mellem lungeambulatorier og kommunale KOL-sygeplejersker og vil omfatte hjemmemonitorering, hvor borgeren med svær KOL vil få udleveret udstyr, i form af en tablet og en puls- og iltmåler. Borgeren vil blive oplært i brugen af udstyret og vil på aftalte tidspunkter indsende målingerne samt svar på spørgsmål til enten KOL- sygeplejersken i kommunen eller på lungeambulatoriet. Tilbuddet omfatter desuden mulighed for videokonsultation.
I forbindelse med forberedelserne til implementeringen besluttede alle kommuner og regioner i 2018 at gå sammen om at etablere en fælles udbudsorganisation til telemedicin (FUT). Det skete i erkendelsen af, at telemedicin til borgere med KOL blot var det første skridt.
Ambitionerne er gradvist at udvide antallet af telemedicinske tilbud, så flere borgere med kroniske sygdomme og funktionsnedsættelser i fremtiden kan modtage behandling, rehabilitering og forebyggelse i eget hjem. FUT er således en langsigtet strategiske satsning, der har til formål at anskaffe en fælles generisk telemedicinsk infrastruktur – en telemedicinsk motorvej, som kommuner og regioner, sammen eller hver for sig, løbende kan koble nye løsninger på. Infrastrukturen er idriftsat, mens medarbejder- og borgerløsningen til KOL, der skulle udvikles, ikke er leveret.
FUT og leverandøren af løsningerne besluttede i marts 2021, efter gensidig aftale, at afslutte samarbejdet, da parterne sammen vurderede, at det ikke er muligt at komme i mål med løsningerne i en tilstrækkelig kvalitet indenfor rimelig tid og økonomi.
Der er nu igangsat en Plan B for udviklingen af de telemedicinske løsninger til medarbejdere og borgere. Planen rummer ikke kun løsningerne til KOL, men også til det kommende nationale tilbud til borgere med hjertesvigt, der blev aftalt i Økonomiaftalen for 2020. Udviklingen sker via et miniudbud, hvor eksterne it-konsulenter via et agilt udviklingsforløb, i samarbejde med FUT-projektet, udvikler løsningerne.
Forventningen er, at udrulningen af et telemedicinsk tilbud til borgere med KOL påbegyndes i efteråret 2022. Planlægningen af tilbuddet til borgere med hjertesvigt er i en indledende fase.
Regionsdirektørkredsen i Danske Regioner godkendte økonomien for Plan B den 16. april 2021. Her forhåndsgodkendte kredsen samtidig økonomien for 2022. Økonomien skal dog behandles igen til august, når de foreliggende økonomiske estimater samt betalingsplanen er be- eller afkræftet.
På nuværende tidspunkt estimeres den samlede økonomi for Plan B til maximalt kr. 34,76 mio. Økonomien kan dog påvirkes af miniudbuddet på udviklingen af medarbejder- og borgerløsningen, der først forventes afsluttet i august måned. Der opereres med en buffer på 25 % for at skabe yderligere sikkerhed om budgettet – særligt i kraft af beslutningen om valg af agilt udviklingsforløb.
Den samlede udgift for Region Hovedstaden i forbindelse med anskaffelse af FUT Plan B, som ovenfor beskrevet, andrager for 2021/22, kr. 6.971.237. Udgiften kan rummes i eksisterende budget for KOL i Center for Sundhed/Telemedicinsk Videncenter.
Konsekvenser af ovenstående er en forsinkelse i udrulningen af det nationale program for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL på 1½ år.
Region Hovedstaden fortsætter med at tilbyde telemedicin til borgere med KOL og hjertesvigt på eksisterende telemedicinske platforme indtil den nationale telemedicinske løsning er klar.
Den samlede estimerede udgift for Region Hovedstaden i forbindelse med anskaffelse af FUT Plan B andrager for 2021/22, kr. 6.971.237.
Udgiften kan rummes i eksisterende budget for KOL i Center for Sundhed/Telemedicinsk Videncenter.
Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 26. maj 2021. Forretningsudvalget vil få en formandsmeddelelse om sagen den 8. juni 2021.
Anne Skriver Andersen / Nanna Skovgaard
21030730
-
21021166
Ved udvalgsmødet den 13. januar 2021 blev det besluttet, at planen for udvalgets arbejde i 2021 til hvert møde i 2021 vil blive opdateret og vedlagt i en meddelelse. Den opdaterede arbejdsplan for de kommend møder i udvalget i 2021 er derfor vedlagt denne meddelelse som bilag.
20075513