Bilag 1: Evalueringsrapport fra KOPA for afprøvning af SP-Link Det er regionens oplevelse, at der fortsat er et tæt og velfungerende tværsektorielt samarbejde om at begrænse spredning af smitte med COVID-19. Aktuelt er der i samarbejdet stort fokus på implementering af den nye strategi for anvendelse af test og på vaccinationsindsatsen.
I løbet af februar og marts er presset på regionens hospitaler i relation til håndtering af COVID-19 aftaget i takt med at antallet af indlagte med COVID-19 er faldet. Hospitalerne har siden haft fokus på at få indhentet den udskudte aktivitet samt sikre restitution og ferieafvikling for medarbejderne, som har ydet en stor indsats ved epidemiens anden bølge.
Teststrategi
Regeringen har udarbejdet en national teststrategi, der skal understøtte den gradvise genåbning af samfundet. Fundamentet for den brede testindsats er:
I samtlige kommuner i Region Hovedstaden er der som en del af den nationale strategi etableret fast tilbud om såvel PCR- som antigentest, hvor borgere kan blive testet uden henvisning. I alt er der etableret 84 teststeder i Region Hovedstaden, der samlet har kapacitet til 117.500 daglige test.
Regionen har herudover et mobilt testberedskab, der kan sættes ind ved særlige behov, herunder kunne forskydes på tværs af regionerne. Beredskabet råder over såvel PCR- som hurtigtest.
Endelig leverer regionen testmateriale og afhenter prøver til analyse fra personalet på plejecentrene og i hjemmeplejen, der bliver testet systematisk med PCR to gange om ugen.
Status på vaccinationsindsatsen
Det er en stor og kompleks opgave at opstarte og gennemføre vaccinationsprogrammet og at få logistikken på plads. Kommunerne, PLO-H og regionen har et godt og konstruktivt samarbejde om vaccination af de ældste borgere og frontpersonale.
Det er Sundhedsstyrelsen, der står for prioritering og fordeling af de vacciner, vi får til Danmark. Styrelsen har prioriteret at forhindre dødsfald og alvorlige indlæggelsesforløb ved at starte med de mest sårbare borgere. Planlægningen af vaccinationsindsatsen i Region Hovedstaden startede i december, hvor den var organiseret omkring en tværsektoriel task force, mens indsatsen nu primært håndteres af en regional kapacitetsgruppe og en tværsektoriel koordinationsgruppe. Dertil kommer den kommunale organisering i de enkelte kommuner. Sundhedsstyrelsen meddeler ugentligt regionerne, hvilke målgrupper, der skal prioriteres samt antal vacciner og dato for vaccineleverancer. Herefter lægges/eksekveres de lokale planer hurtigst muligt. Der har været fokus på at anvende vaccinerne hurtigst muligt efter levering. Da der samtidigt er stor usikkerhed om vaccineleverancer, har det været en ekstra udfordring i planlægningen, da det betyder, at der skal arbejdes inden for meget korte varsler. Her har alle parter gjort en ekstraordinær indsats for at få det til at lykkes. Det er nu blevet muligt at åbne tider længere ud i fremtiden, hvilket letter planlægningen.
Status pr. uge 14 er, at alle borgere til og med gruppe 8 (75-79 år) er inviteret til vaccination. Der påbegyndes udsendelse af invitationer til borgere i de ældste årgange i målgruppe 9 (65-74 år) i uge 14. I takt med, at de ældste og mest sårbare grupper efterhånden er vaccineret, forventes det, at det store logistiske arbejde på tværs af sektorer lettes. Den tværsektorielle koordineringsgruppe vil dog for nuværende fortsat afholde løbende møder.
Tæt tværsektorielt samarbejde om de ældste borgere
Der har været et meget tæt samarbejde mellem kommuner, almen praksis og regionen om at få vaccineret alle plejehjemsbeboere. Der har været tilbudt vaccination op til fire gange på alle plejecentre, hvilket har været nødvendigt fx pga. mange COVID-smittede beboere, der ikke kunne vaccineres som planlagt. Der har på samme måde løbende været et tæt samarbejde om målgruppe 2 og 3, da det har vist sig at være en stor opgave at sikre disse borgere vaccination, da mange borgere har brug for hjælp. Der har bl.a. været tilbud om fremskudt vaccination i kommunerne og reservering af grupperede tider i vaccinationscentrene, hvor kommunerne arrangerer transport af borgere. Derudover har der været fokus på hjemmevaccination af borgere, der ikke kan transporteres, samt vaccination i almen praksis ved egen læge.
Vaccination af borgere inden for socialområdet
Siden januar er der tilbudt udkørende vaccination til kommunale, regionale og private/selvejende sociale botilbud. Prioriteringen af tilbuddene er sket i samarbejde med kommunerne og med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som indtil nu har indebåret en prioritering af botilbud med mange beboere ≥ 65 år og/eller i målgruppe 5. Der er givet mulighed for vaccination af alle beboere på de udvalgte/prioriterede botilbud.
Sundhedsstyrelsen har netop udsendt et revideret notat for vaccination på socialområdet, hvor det fortsat fremgår, at hvis et flertal af beboerne på et botilbud tilhører målgruppe 5 (men efter de nye skærpede kriterier), kan alle beboere vaccineres.
Sundhedsstyrelsen skriver, at der fortsat er en række borgere på socialområdet, som har brug for et særligt opsøgende vaccinationstilbud, idet der kan være barrierer for socialt udsattes adgang til e-Boks og fremmøde på de regionale vaccinationscentre. Prioriteringen af botilbud og socialt udsatte skal fremadrettet tage udgangspunkt i den samlede alderssammensætning på botilbud, startende med tilbud med højeste aldersprofil fx udregnet ved aldersgennemsnit og tidsmæssigt så vidt muligt svarende til den øvrige aldersmæssige målgruppeudrulning.
Skærpet visitation og afrunding af målgrupperne 4, 5 og 6
Sundhedsstyrelsen har den 17. marts 2021 udsendt en justering af målgrupper i vaccinationsindsatsen, så den fremadrettede udrulning af vaccinationsindsatsen primært sker efter borgernes alder. De ældste borgere vaccineres først.
Borgere, der er inviteret til vaccination efter de tidligere målgrupper, kan dog fortsat vaccineres. Sundhedsstyrelsens justering af målgrupper betyder, at der kun med få undtagelser kan henvises flere borgere til målgruppe 4, 5 og 6, dvs. personale i sundhedssektoren, borgere i særligt øget risiko samt udvalgte pårørende. Den skærpede visitation til disse målgrupper betyder, at kun borgere, der lever op til visse kriterier og ikke kan vente 1-3 måneder, kan visiteres til vaccination. Det er forventningen, at langt hovedparten i de tre målgrupper er visiteret og/eller inviteret til vaccination.
Sundhedsstyrelsen justering af målgrupper betyder også, at målgruppen af borgere i øget risiko (målgruppe 10) og målgruppen af samfundskritiske funktioner (målgruppe 11) bortfalder. Alle borgere, der endnu ikke er visiteret og/eller inviteret til vaccination vil blive inviteret i henhold til deres alder.
Sundhedsstyrelsen forventer, at alle danskere, der ønsker det, kan være inviteret til vaccination senest i juli.
Nye anbefalinger for vaccinerede personer
Sundhedsstyrelsen har den 18. marts 2021 udsendt nye anbefalinger for personer, som er blevet vaccineret for COVID-19. Det betyder bl.a., at besøgsrestriktionerne ophæves på plejehjem, plejeboliger, sociale institutioner og aflastningspladser, hvor mere end 80% af beboerne har modtaget 2. dosis af vaccinen. Desuden behøver personale, der bl.a. arbejder på plejehjem plejeboliger, sociale institutioner og aflastningspladser, hvor mere end 80 % af beboerne er blevet vaccineret, ikke længere behøver at lade sig teste regelmæssigt, hvis de er færdigvaccineret (dvs. 14 dage efter 2. vaccination, uanset vaccine) og ikke udviser symptomer på COVID-19.
Fremover behøver en vaccineret person, der bliver nær kontakt til en smittet, heller ikke længere at selvisolere sig, hvis denne er færdigvaccineret og ikke har symptomer på COVID-19.
Lempelserne gælder også vaccinerede personer i øget risiko, der fremover kan gå på arbejde som de plejer, hvis de samtidig overholder Sundhedsstyrelsens gode råd til forebyggelse af smitte. De bør dog fortsat ikke have arbejdsopgaver, hvor størstedelen af arbejdet består i at pleje, give omsorg eller behandling af eller have tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19, for eksempel på COVID-19 afsnit på sygehus.
Status blev taget til efterretning - og borgmestrene kvitterede for det gode samarbejde med regionen omkring COVID-19 opgaver. Regionen tager input fra drøftelsen med i det videre.
Med indførelsen af Sundhedsplatformen (SP) på Region Hovedstadens hospitaler er der via det indbyggede ”SP-Link modul” mulighed for, at sundhedsfaglige medarbejdere i kommunerne kan få ”læse-adgang” til tidstro og relevante data i Sundhedsplatformen om borgernes hospitalsforløb. Adgangen kan bidrage til at understøtte øget sammenhæng i tværsektorielle patientforløb.
Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden besluttede i 2019, at der gennemføres en afprøvning af SP-Link i Københavns- og Frederiksberg Kommuner. Afprøvningen skulle afdække, om løsningen kunne bidrage til bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Afprøvningen er nu tilendebragt og har været en succes for så vidt angår brugernes tilfredshed med nytten af SP-Link. Evalueringens hovedresultat er, at SP-Link er et værdifuldt og ønsket redskab til indhentning af supplerende oplysninger i hverdagen hos hovedparten af kommunernes sundhedsfaglige personale. Evalueringen viser desuden at SP-Link adgangen er nyttig og sparer tid. Evalueringen er vedlagt som bilag 1.
Det er vigtigt at understrege, at den nuværende digitale kommunikation via hjemmepleje-sygehusmeddelelserne fortsat er den primære kommunikationsvej mellem kommuner og hospitaler. SP-Link skal ses som et supplement, særligt i forbindelse med udskrivning af patienter med komplekse sygdomsforløb.
Status vedrørende udvikling af skalerbar SP-Link løsning
Afprøvning af SP-Link adgangen har været gennemført med en ”håndholdt” løsning, hvor brugeradgange til SP-Link samt oprettelse af behandlingsrelationer har været håndteret manuelt. Derfor er der sideløbende med afprøvningen, i samarbejde med Københavns Kommune, igangsat et udviklingsarbejde så SP-Link kan gøres ”skalerbar" til benyttelse af mange kommuner.
Udviklingsarbejdet består af:
Tidsplan for kommunernes adgang til SP-link
I Region Hovedstaden er der 15 kommuner, der anvender it-omsorgssystemet CURA, og 14 der anvender omsorgssystemet KMD Nexus.
Tidsplan for CURA-kommunerne:
Københavns Kommuner anvender omsorgssystemet CURA og har påtaget sig omkostningerne til den tekniske udvikling af "dybt link" fra CURA til SP-Link.
Det er forventningen, at de øvrige ”CURA- kommuner” i regionen kan benytte denne løsning i deres eksisterende omsorgssystem uden særskilte udviklingsomkostninger for kommunerne.
Den tekniske løsning forventes at være klar i starten af 2. kvartal 2021. Det forventes derfor, at de 15 kommuner, der benytter CURA, alle vil kunne få adgang til SP-link i starten af 2. kvartal 2021
Tidsplan for KMD Nexus-kommunerne:
Nexus kommunerne, der ønsker at benyttet SP-Link, skal ligeledes sikre at der sker en udvikling af et "dybt link" fra deres Nexus it-omsorgssystemet til SP-Link.
Regionen har haft et indledende møde med systemleverandøren KMD Nexus, der peger på at udviklingen af et sådan "dybt link" skal prioriteres af brugerkommunerne. Derfor har regionen rettet henvendelse til de kommunale repræsentanter i Nexus netværket med henblik på at få arbejdet prioriteret samt få et estimat for omkostningerne af udviklingsarbejdet. Den foreløbige tilbagemelding fra kommunerne er at udvikling af "dybt link" til SP-Link ikke er blevet prioriteret og at det derfor først kan indgå i KMD Nexus udviklingsarbejde om 1 - 1,5 år. På sidste Tværsektorielle strategiske styregruppemøde den 26. marts 2021 var der blandt "KMD-Nexus kommunerne" opbakning til at finde en løsning på ovenstående, så en SP-Link udvikling kan blive prioriteret snarest.
Implementeringsunderstøttelse
Sideløbende med udvikling af den skalerbare løsning for SP-link arbejdes der med en udrulningsplan, som skal understøtte implementeringen. Planen omfatter blandt andet udarbejdelse af informationsmateriale og afholdelse af informationsmøder. Som en del af udrulningsplanen er der også planlagt en orientering af almen praksis.
Kommunernes adgang til Sundhedsjournaldata
Undervejs i afprøvningen af SP-Link er der blevet orienteret om, at der i regi af MedCom arbejdes for, at alle kommuner får mulighed for at tilgå patientoplysninger via Sundhedsjournalen. Tidshorisonten for dette arbejde er primo 2022. Grundet covid pandemien er der give midlertidig adgang frem til 31. maj 2021 for kommunal ansatte læger og sygeplejersker til at tilgå patientoplysninger i Sundhedsjournalen.
Styregruppen for arbejdet med SP-Link har på deres møde i december 2020 drøftet sundhedsjournaladgangen. Tilbagemeldingen fra de to afprøvningskommuner var, at de fortsat ønsker at deltage i udviklingen af den skalerbare løsning til SP-Link. Dette skyldes primært, at data i SP-Link er tidstro versus Sundhedsjournaldata, hvor journaloplysninger mm alene opdateres én gang i døgnet.
Kommunernes Embedsmandsudvalg for Sundhed har efterfølgende drøftet om kommunerne fortsat ønsker, at der skal arbejdes på at give kommunerne læseadgang til patientjournal-oplysninger via SP-Link. Embedsmandsudvalget for Sundhed har tilkendegivet, at der fortsat er interesse for udrulningen af SP-Link som planlagt.
Sagen blev drøftet, og status på udrulning af SP-link blev taget til efterretning.
Bilag 1: Evalueringsrapport fra KOPA for afprøvning af SP-Link
Baggrund
Kommunekontaktudvalget drøftede i november 2019, hvordan det tværsektorielle samarbejde om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kunne udvikles. Foranlediget af denne drøftelse blev der efterfølgende aftalt en ramme for at arbejde med signaturindsatser, der også har været forelagt Sundhedskoordinationsudvalget i juni 2020.
Formålet med signaturindsatserne er at styrke samarbejdet mellem kommuner og region på områder, som kan være med til at løfte hovedstadsområdet på de nationale kvalitetsmål på sundhedsområdet.
Signaturindsatser betyder ikke nødvendigvis igangsættelse af nye ekstra indsatser, men skal sikre bred forankring og opbakning samt hurtig udbredelse af gode erfaringer og løsninger i det tværsektorielle samarbejde. Derudover er nedenstående aftalt som ramme for indsatserne:
Kommunekontaktudvalget bad på sidste møde om at få forelagt en status på signaturindsatserne.
Otte signaturprojekter
Sundhedskoordinationsudvalget godkendte otte signaturprojekter den 18. december 2020 på baggrund af indstilling fra samordningsudvalgene. Samordningsudvalgene har efterfølgende arbejdet videre med udvikling og konkretisering af signaturindsatserne. Nedenfor følger en kort beskrivelse af status og formål med de enkelte signatur-projekter. En uddybet beskrivelse af signaturprojekterne er desuden vedlagt som bilag.
SP-Link styrker kommunikationen mellem hospital og kommune, til umiddelbar gavn for borgerne, idet sundhedspersonerne i kommuner og på hospitalet får adgang til de samme oplysninger. Dermed kan det kommunale personale kommunikere med borger og pårørende ud fra den samme viden om borgerens sygdom, behov og behandling, som var til stede under hospitalsindlæggelsen. Hvilket understøtter den bedst mulige sektorovergang og er med til at sikre et sammenhængende behandlingsforløb for patienten/borgeren.
SP-link er afprøvet i syv udvalgte enheder i København og Frederiksberg Kommune. Sideløbende med afprøvningen arbejdes med udvikling af en teknisk skalerbarløsning. Det forventes, at de 15 kommuner, der benytter omsorgssystemet CURA alle vil kunne få adgang til SP-link i 2. kvartal 2021. Der foreligger endnu ikke en tidsplan for hvornår de øvrige 14 kommuner, der alle benytter omsorgssystemet KMD-Nexus kan, få adgang til SP-Link.
Borgere kan af forskellige årsager have behov for intravenøs (IV) behandling med væske eller antibiotika en eller flere gange om dagen. Det kan foregå i borgerens eget hjem, eller i et kommunalt tilbud, hvis ikke borgeren har behov for indlæggelse.
En regionsdækkede aftale om IV-behandling skal sikre, at borgeren kan få IV-behandling i kommunalt regi, når det er relevant og ønsket. Aftalen kan forventeligt være godkendt i Region Hovedstaden og i de 29 kommuner i regionen primo oktober 2021.
I samordningsudvalg SYD har signaturindsatsen om IV-aftalen særligt fokus på at understøtte implementeringen af den regionale IV-aftale. Der pågår et arbejde med henblik på afdækning af kompetenceudviklingsbehov og beskrivelser af arbejdsgange.
I samordningsudvalg Midt vil signaturindsatsen få et særligt fokus på muligheder for øget anvendelse af IV-pumper. IV-pumpe behandling kan understøtte effektiv ressourceudnyttelse og samtidig betyde at borgere der er IV-behandling i højere grad for mulighed for at leve deres vante liv, da borgeren kun skal tilses en gang i døgnet.
For at forebygge ind- og genindlæggelser skal signaturindsatsen styrke indsatsen i de mere komplekse udskrivelsesforløb. Derudover skal et udkørende team sørge for at borgere ikke indlægges unødigt, men kan være lægedækket på midlertidige pladser og modtage behandling i timerne mellem kl. 8-22 i tæt samarbejde med både kommunalt sundhedspersonale og den praktiserende læge.
Samordningsudvalget arbejder aktuelt med en yderligere konkretisering og tidsplan for implementering af indsatsen.
For at sikre at syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst, vil samordningsudvalget afprøve hvordan akutbilen i øget omfang på det somatiske område kan anvendes i samarbejdet med Bornholms Hospital, den kommunale akutfunktion og de praktiserende læger på Bornholm.
Der har været planlagt efter implementering af indsatsen skulle påbegyndes primo 2021. Grundet COVID-19 har det imidlertid været nødvendigt at udskyde opstarten.
Netværksmøder tager udgangspunkt i borgeren og deres ønsker og behov og understøtter det tværsektorielle samarbejde.
For at sikre inddragelse af borgeren eller barnet/den unge og forældre i hele netværksmødeprocessen og at det tværsektorielle samarbejde styrkes, vil samordningsudvalget implementere brugen af strukturerede netværksmøder med afsæt i en fælles udviklet skabelon.
Som en del af indsatsen er der primo 2021 aftalt en model for monitorering, der understøtter det kvalitative arbejde med netværksmøderne.
I signaturindsatsen arbejdes med en model hvor regionale læger varetager behandlingsansvaret på kommunale døgnpladser. Formålet at skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet for borgere, der ikke er indlæggelseskrævende, men som er svækket i en grad som betyder, at de har ophold på en midlertidig kommunal døgnplads.
Frederiksberg Kommune og Bispebjerg Frederiksberg Hospital (BFH) har siden 2017 haft en aftale om at BFH varetager behandlingsansvaret for borgere, der er indlagt på Frederiksberg Kommunes døgnrehabilitering. Det er under afklaring om der skal igangsættes et lignende samarbejde for borgere, der opholder sig på midlertidige døgnpladser i Københavns Kommune.
For hurtigt at kunne afprøve nye tværsektorielle indsatser for borgerne har Samordningsudvalg Syd taget en ny udviklings- og implementeringsmodel i brug. Formålet er løbende og hurtigt at få udviklet og implementeret borgernære og driftsnære indsatser. Fx er samordningsudvalget i gang med at bruge modellen i et samarbejde om etablering af en klinik for stærkt overvægtige borgere.
Videre proces
Samordningsudvalgene skal inden udgangen af valgperioden afrapportere til Sundhedskoordinationudvalget om status på arbejdet med signaturindsatserne og Kommunekontaktudvalget vil også få en status på arbejdet ved næstkommende møde.
Status på signaturindsatser blev taget til efterretning - og det blev aftalt, at regionen vil forsøge at fremskynde signaturindsatsen, der handler om, at hospitalerne beholder det lægefaglige behandlingsansvar 72 timer efter udskrivelse.
Bilag 1: Signaturindsatser til KKU
Baggrund
Region Hovedstaden har med budgetaftalen for 2021 besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der både vedrører sundhedshuse og det store potentiale for behandling og selvmonitorering i eget hjem. Regionens forretningsudvalg tiltrådte i december 2020 en sag, der beskrev strategiens formål samt en række overordnede fokusområder, som der skal arbejdes videre med. Samtidig skal strategien understøtte centrale mål i regionens arbejde med værdibaseret sundhed og derfor understøtte den patientoplevede kvalitet og effekt, fremme faglig kvalitet i behandlingsforløb og endelig sikre god ressourceudnyttelse.
Kommunekontaktudvalget har ved flere lejligheder drøftet, hvordan samarbejdet om det nære sundhedsvæsen kan styrkes i Region Hovedstaden. Regionens politiske dialog med borgmestrene er fortsat vigtig og aktuel og skal fortsættes.
Når regionen udformer en strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, handler det om at tage stilling til den regionale rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Dermed kommer strategien også til at være regionens indspark til den nationale debat, der forventes at komme i forbindelse med et kommende udspil om en national sundhedsaftale.
Regionens strategi vil tage afsæt i de pejlemærker for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, der er aftalt mellem Danske Regioner og KL. (Pejlemærkerne er vedlagt som bilag). Flere af pejlemærkerne har store fællestræk med de målsætninger, som er beskrevet i denne sag, fx pejlemærkerne om styrket indsats for ældre, borgere med kronisk sygdom og borgere med psykiske lidelser.
Strategien skal forelægges for regionens forretningsudvalg og regionsråd inden sommer. Den vil tage form som et visionsoplæg, der har fokus på, hvad regionen kan sætte i gang på eget initiativ og tjener derfor også det formål, at regionen internt sammen med hospitalsdirektionerne har afstemt, hvad regionen kan byde ind med af løsninger, som styrker det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Efterfølgende lægges der op til, at der i tæt samarbejde med kommuner og praksis udarbejdes en fælles fleråsplan, hvor parterne sammen skal finde konkrete løsninger om udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Hvilke udfordringer skal der findes løsninger på?
Der bliver flere ældre borgere, og flere borgere har en eller flere kroniske sygdomme. Der er brug for at skabe mere sammenhæng i komplekse behandlingsforløb. Det stiller samtidig krav om et mere omkostningseffektivt sundhedsvæsen, hvor økonomi og kapacitet udnyttes bedst muligt.
Regionen bygger i disse år nye fysiske og organisatoriske rammer til hospitalerne, med enesengsstuer, fælles akutmodtagelser, ny logistik mv. Samtidig er der et stort potentiale i at bruge teknologi og digitale løsninger til at skabe mere målrettede og tidlige indsatser i eller tæt på borgernes hjem. Hospitalerne skal derfor på den ene side kunne prioritere den højtspecialiserede behandling til dem, der har det største behov og på den anden side skabe rammerne for, at borgere, der kan få målrettet og mindre indgribende behandling, uden at møde op på hospitalet, skal have den mulighed. Det kræver, at hospitalerne bliver mere udadvendte – og kan tage et større ansvar for de samlede patientforløb og for at være en stærk medspiller også uden for hospitalsmatriklerne. Det handler fx om at bevare behandlingsansvar eller stille sin ekspertise til rådighed og være sparringspart overfor samarbejdspartnere i kommuner og praksis.
Nye løsninger i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal bygge videre på det allerede eksisterende og velfungerende tværsektorielle samarbejde. Gode erfaringer med samarbejde under COVID19, med signaturprojekter under sundhedsaftalen (fx lægefagligt behandlingsansvar og adgang til data i sundhedsplatformen/SP-Link), kommende IV-aftale og aftalen om kommunale akutfunktioner, skal bringes i spil, når der skal udvikles endnu flere nye løsninger. Endelig skal regionens videre arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ses i sammenhæng med fælles nationale tiltag, der følger af fx overenskomster og økonomiaftaler.
Strategien skal pege på konkrete mål for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Med dette afsæt arbejder administrationen sammen med regionens hospitaler om at definere en række målsætninger for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som skal bidrage til at løse de skitserede udfordringer. Nedenfor præsenteres målsætninger for arbejdet, som de tegner sig foreløbigt:
1. Mere behandling i eget hjem, når borgeren ønsker det.
Strategien skal sætte skub i en udvikling, hvor patienten som første valg tilbydes behandling i eget hjem, og hvor hospitalsophold kun sker, når det er nødvendigt. Hospitalerne arbejder allerede på en hel række felter med mere behandling hjemme. Det gælder fx telemedicin, brugerstyret behandling, hjemmemålinger og patientrapporterede oplysninger mv. Det er et klart afsæt for strategien, at mere behandling hjemme er en mulighed for patienten, som også giver bedre rum for behandling på hospitalet, for de patienter og i de situationer, hvor det er den bedste løsning. Det betyder, at hjemmebehandling også giver anledning til overvejelser om, hvad det betyder for lighed i sundhed og lydhørhed over for de patienter, der kan være bekymrede for nye behandlingsformer.
2. Mere tryghed efter hospitalsindlæggelse, fordi hospitalet beholder behandlingsansvaret i 72 timer efter ophold (eventuelt for udvalgte målgrupper).
En klar ramme for behandlingsansvar er en af forudsætningerne, der skal sikre, at færre borgere bliver genindlagt unødvendigt, og at mere behandling kan ske uden for hospitalerne. Med aftalen om kommunale akutfunktioner er det lægefaglige behandlingsansvar for en borger givet til den læge, der har henvist til akutfunktionen. Derudover arbejder hospitalerne med signaturindsatser sammen med kommuner, hvor hospitalerne beholder det lægefaglige behandlingsansvar efter udskrivelse. COVID19-epidemien har accelereret afprøvning af behandlingsansvar uden for hospitalet med aftalen om behandlingsansvar ved udskrivelse af patienter til kommunale COVID-19 pladser. Strategien skal komme med bud på, hvordan vi kan gå endnu længere i forhold til at skabe en klar aftale om behandlingsansvar hospitalsophold.
3. Mere lighed i sundhed ved lige adgang til samme høje kvalitet på tværs af regionen, både når der gælder samme tilbud og når der er variation i hvordan tilbud tilrettelægges.
Strategien skal forholde sig til, hvordan vi arbejder for, at de mange gode tiltag, der iværksættes, skaleres bredt og implementeres i hele regionen, så alle borgere får samme adgang til tilbud af høj kvalitet. Det handler også om, at regionens tilbud skal være ensartede og gennemsigtige for sundhedsprofessionelle i kommuner og praksis uanset, hvilket hospital, der samarbejdes med.
Der etableres regionale funktioner i sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Der arbejdes nu med at konkretisere, hvilke regionale funktioner, der placeres i sundhedshusene. Udgangspunktet er, at uanset om behandlingen tilbydes på et hospital, et sundhedshus eller hjemme, sker det med samme høje kvalitet.
4. Lettere adgang til nødvendig viden: Sundhedsprofessionelle skal have relevante oplysninger i patientforløb og let adgang til dialog og ekspertrådgivning i hverdagen.
For at understøtte at der kan ageres rigtigt i behandlingsforløbet i hele kæden, uanset i hvilken del af sundhedsvæsenet borgeren er, er det afgørende, at den nødvendige viden er tilgængelig. Arbejdet med at bruge fx Fælles Medicinkort, at sikre konsekvent og rettidig brug af genoptræningsplaner, målrettede epikriser mv. og at give adgang til SP-Link til alle kommuner i regionen, er vigtige elementer i at give sikker og hurtig information for sundhedsprofessionelle og bedre rammer for samarbejde og sammenhæng på tværs af sektorer.
Samtidig skal regionen tage et større ansvar for mere systematisk at stille ekspertise til rådighed og optræde som sparringspart om konkrete patientforløb og dermed styrke indsatsen i primærsektoren.
5. Flere stærke kompetencer og ny viden til grund for behandling hjemme og om samarbejde på tværs af sektorer.
En forudsætning for at udvikle og løfte det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er, at der er stærke kompetencer i at kunne tilbyde de løsninger, der igangsættes og i at kunne samarbejde på tværs af sektorer. Fx kræver det nye kompetencer hos den sundhedsprofessionelle og nye servicemodeller mv. at tilbyde digitalt understøttet hjemmebehandling
Hvis udviklingen skal tage nogle store spring i retning af mere vægt på behandling hjemme, mere vægt at forebygge unødige hospitalsophold og mere sammenhæng i komplekse behandlingsforløb, så er der brug for at investere mere i uddannelse, kvalitet, forskning og bedre data på dette område.
6. Investeringer i det nære sundhedsvæsen, herunder i ledelse, kapacitet og implementeringskraft
Hvis Region Hovedstaden skal lykkes med at tilbyde mere behandling hjemme og bedre sammenhæng i behandlingsforløb, er der brug for at omstille vaner, kultur, og måden hvorpå vi går til opgaveløsningen. Regionen har med ny økonomistyring og værdibaseret sundhed fjernet nogen centrale forhindringer for, at hospitalerne kan arbejde mere udadvendt med samlede patientforløb og tidlige indsatser mv. Der er nu brug for at investere tid og kræfter i samarbejdet med det nære sundhedsvæsen, så regionen som organisation er klar til at understøtte forandringer i det kliniske arbejde. Der skal være ledelse og der skal investeres i kapacitet, processer og redskaber til at drive nye løsninger frem
Kommuner og praksissektor er en del af løsningen
I forhold til nogle behandlingsforløb spiller praksissektoren og kommuner en væsentlig rolle i at sikre mere behandling i borgerens eget hjem og i at forebygge unødvendige indlæggelser. Fx gennem øget brug af kommunale akutfunktioner, anvendelse af subakutte tider frem for akutte ind- eller genindlæggelser og flere hjemmebesøg til ældre svækkede borgere. Strategien vil i første omgang handle om, hvordan Region Hovedstaden kan arbejde på egen banehalvdel med at understøtte kommuner og praksissektor bedst muligt, og så det undgås, at borgere sendes unødigt rundt mellem sektorerne.
I næste skridt vil regionen gerne sammen med kommuner og praksissektoren se på løsninger, som skal skabes sammen. Der skal være en klar plan og ramme for samarbejdet, når opgaver rykkes, så forventninger og kapacitet følges ad. Derfor vil regionen også samarbejde med kommuner og praksissektor i regionen om aftalt opgaveudvikling i kommende år. og meget gerne baseret på kendte modeller, som parterne kender, fx aftaler om kommunale akuttilbud, IV-behandling mv.
Proces for strategien er to skridt – et visionsoplæg og en flerårsplan for arbejdet
Arbejdet med strategien vil ske i to tempi. Først beskrives regionens overordnede visioner for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med nogle klare målsætninger i et visionsoplæg. Her er formålet at indlede en dialog på tværs af regionens hospitalsdirektioner og få deres input til, hvordan det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan styrkes, og hvilke skridt regionen oplagt kan tage.
I første fase er formålet derfor, at regionen opnår en intern afstemt afklaring af, hvilke tiltag, der skal til og hvad regionen selv kan byde ind med, inden den videre dialog med kommuner og praksissektor fortsættes i anden fase. Således lægges der op til, at region, kommuner og praksis i efteråret og henover årsskiftet, sammen udarbejder en flerårsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Regionens strategioplæg, som er regionens afsæt for at indgå i dette arbejde, tjener dermed til at modne regionens position og bud på, hvad regionen kan levere for at styrke samarbejdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det foreslås, at arbejdet med en flerårsplan primært forankres i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) og med involvering på øvrige niveauer i relevant omfang.
Processen for inddragelse af kommunerne i en flerårsplan for udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev drøftet. Herunder blev det drøftet at arbejdet med flerårsplanen primært forankres i Sundhedskoordinationsudvalget og med involvering af Kommunekontaktudvalget.
Det blev aftalt, at regionsrådsformanden drøfter processen for flerårsplanen nærmere med formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget og formandskabet for KKR-Hovedstaden.
Bilag 1: pejlemaerker-for-et-naert-og-sammenhaengende-sundhedsvaesen
Regionen har indkaldt alle væsentlige aktører på uddannelsesområdet til en fælles, indledende rundbordssamtale den 25. maj 2021. Det er intentionen, at denne samtale skal definere væsentlige pejlemærker på det regionale uddannelseskort, så parterne sammen kan forme et kommende kommissorium for et regionalt kompetenceråd og udstikke fælles ambitioner og retninger for konkrete indsatser. Fremtidens Kompetenceråd nedsættes i begyndelsen af 2022, når det nye regionsråd er tiltrådt.
I regionens budgetaftale for 2021 er der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024, bl.a. til sikre flere med erhvervsfaglige kompetencer, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.
Formålet med Fremtidens Kompetenceråd er at adressere de fælles udfordringer og kvalificere uddannelsesindsatsen i hovedstadsregionen gennem viden, erfaringer og synspunkter inden for uddannelses– og arbejdsmarkedssektoren. Rådet skal sikre, at aktører bliver inddraget i de aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen, med fokus på at skabe fælles politiske løsninger og udspil. Det skaber gode forudsætninger for, at alle kan bakke op om de samme mål og indsatser. Rådet har fokus på at fælles idéer omsættes til handling. Desuden er formålet at give regionsrådet kvalificeret sparring, skabe kontakter på tværs, respondere på fondsannonceringer udefra og igangsætte analyser.
Kompetencerådet har sin berettigelse som et bredt regionalpolitisk forum, der samler parter på tværs af kommuner, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner, og på tværs af faglige interesseforhold og kigger ind i fremtidige udfordringer og behov på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Regionen har gennem bilaterale møder med centrale aktører på uddannelsesområdet identificeret en række relevante uddannelsespolitiske udfordringer, der går på tværs af regionens geografi: mangel på velfærdsuddannede, mangel på faglærte og mangel på STEM-kompetencer i bred forstand. Derudover forventes den demografiske udvikling med færre unge at lægge pres på den regionale uddannelsesdækning, samtidig med at alt for mange unge står uden job og uddannelse.
Med udgangspunkt i en kortlægning af eksisterende råd og netværk der arbejder med disse områder, skal Kompetencerådet være understøttende og koordinerende i forhold til eksisterende råd og netværk i kommunalt, regionalt og nationalt regi. Desuden kan Kompetencerådet understøtte opgaver på tværs af uddannelsesaktører i Hovedstaden.
Involvering og proces
Idéen om et regionalt forankret kompetenceråd er i løbet af januar og februar 2021 blevet præsenteret ved 18 bilaterale møder med centrale uddannelsesparter. Parterne er også inviteret til at deltage ved rundbordssamtalen den 25. maj 2021, herunder også formand og næstformand for KKR-Hovedstaden. Ved rundbordssamtalen vil bl.a. udkast til kommissorium for Fremtidens kompetenceråd blive drøftet mhp at give input til det, inden kommissoriet forelægges for regionsrådet i efteråret 2021.
For at sikre involvering af kommunerne er forslaget om Fremtidens Kompetenceråd desuden blevet fremlagt af regionsadministrationen for embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse d. 4. marts 2021. Forslaget blev umiddelbart godt modtaget, og der var tilfredshed med, at regionen nu også har fokus på velfærdsuddannelserne på det regionale udviklingsområde.
I løbet af efteråret 2021 igangsættes en udpegningsproces for kompetencerådet, så det kan nedsættes i starten af 2022 med tiltrædelsen af det nye regionsråd.
Orientering om processen for oprettelsen af Fremtidens Kompetenceråd blev taget til efterretning, herunder også at den videre proces og kommissiorium for kompetencerådet drøftes nærmere ved rundbordssamtalen den 25. maj 2021.
Kulturen har været hårdt presset under Covid-19. Kulturlivet har håndteret store tab i indtægter og aflysning af mange arrangementer.
Derfor er det særligt vigtigt, at vi igen i år med vores pulje til kulturfremme støtter kulturbegivenheder, der bidrager til den regionale udvikling. Puljen er på 4 millioner kroner, der skal udmøntes i 2022.
Vi har kommunikeret, at der er en mulighed for at ansøge kulturpuljen om midler til alle relevante kulturaktører i kommunerne. Det er forhåbningen, at kulturpuljen kan bidrage til, at vi i 2022 fortsat vil have et varieret og mangfoldigt kulturliv i regionen.
Puljen blev annonceret i marts 2021 og fristen for indsendelse af ansøgninger er den 10. august 2021. Efter fristens udløb vil regionens administration vurdere de indkomne ansøgninger, hvorefter de vil blive forelagt for regionens Udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 28. september 2021, forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og regionsrådet den 12. oktober 2021.
21013518
Regionsrådet har den 16. marts 2021 afsat 500.000 kr. til at medfinansiere aktiviteter, der har til formål at fremme valgdeltagelsen blandt vælgergrupper, som har lavere valgdeltagelse end gennemsnittet. Puljen kan søges af kommunerne, såvel som af civilsamfundet, fx boligselskaber og NGO’er uden partipolitisk tilknytningsforhold. Det forudsættes, at aktiviteten er partineutral.
I henhold til rapporten ”Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget 2017” af valgforsker Kasper Møller Hansen (link: https://samf.ku.dk/nyheder/ny-analyse-vi-er-paa-vej-mod-et-demokratisk-a-og-b-hold/KV_RV17_valgdeltagelse.pdf) er vælgergrupper med lavere valgdeltagelse end gennemsnittet for eksempel unge på 20-29 år, kortuddannede, lavtlønnede, indvandrere og deres efterkommere og personer uden for arbejdsmarkedet.
Ved tildeling af midler lægger regionen vægt på følgende, objektive kriterier:
21002072
Region Hovedstaden har nedsat fire midlertidige opgaveudvalg, hvor målet er at finde nye veje til at forbedre borgernes sundhed i en tæt dialog og samskabelse med både borgere og kommuner.
De to første opgaveudvalg blev gennemført i 2019-2020 og de to øvrige gennemføres i foråret 2021. Opgaveudvalgene skal være med til at pege på løsninger for, hvad der giver værdi for den enkelte borger og patient i et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. De to kommende opgaveudvalg har fokus på henholdsvis gravide og fødende og forebyggelse og sundhedsfremme. Kommissorierne for de to opgaveudvalg er vedlagt.
Hvert opgaveudvalg består af tre regionspolitikere (formand og næstformand og et tredje medlem), to kommunalpolitikere udvalgt af Kommunekontaktrådet (KKR-Hovedstaden) og 12 borgere.
De kommunale repræsentanter i opgaveudvalget "Forebyggelse og sundhedsfremme" vil være borgmester Benedicte Kiær (C) og Bjørn Svensson (Ø). De kommunale repræsentanter i opgaveudvalget "Gravide og fødende" vil være sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (F) og en yderligere repræsentant for Dansk Folkeparti (under afklaring).
Arbejdet med de to opgaveudvalg for henholdsvis Gravide og Fødende og Forebyggelse og Sundhedsfremme har af flere gange måtte udskydes på grund af situationen med COVID-19, men går nu i gang fra maj måned. Det forventes, at de de to opgveudvalg vil præsentere deres anbefalinger for regionsrådet inden sommerferien.
21002072
Bilag 1: Kommissorium opgaveudvalg om gravide og fødende
Bilag 2: Kommissorium opgaveudvalg om forebyggelse og sundhedsfremme