Bilag 1: RUS-Handlingsplan 2020-2021Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), og Per Bent Roswall (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Regionsrådet etablerede i 2008 Region Hovedstadens forskningsfond til sundhedsforskning med et ønske om at øge omfanget og kvaliteten i den sundhedsforskning, der udføres i regionen. Siden har Forskningsfonden hvert år støttet strategiske forskningsprojekter af høj kvalitet, og den er et vigtigt virkemiddel i den fortsatte udvikling af sundhedsforskningen i Region Hovedstaden – til gavn både for det samlede sundhedsvæsen og regionens borgere og patienter.
Siden første uddeling i 2009 er ca. 225 mio. kr. blevet uddelt til 230 projekter.
Sagen understøttes af tidligere bevillingsmodtager Michael Kjær fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Michael vil holde et oplæg om sit projekt ”Betydning af fysisk aktivitet og dets samspil med farmakologisk behandling indenfor klinisk medicin” og fondens betydning for regionens forskere.
Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning har siden første uddeling i 2009 årligt støttet forskningsprojekter af høj kvalitet der medvirker til at løse sundhedsvæsenets langsigtede udfordringer. Ansatte i Region Hovedstaden kan søge midler fra fonden, og forskningsprojekterne skal være forankret i regionen. Fondens uddelinger er en vigtig brik i understøttelsen af regionens excellente forskere og forskningsprojekter, samt for den fortsatte udvikling af regionens sundhedsforskning. Fondens midler kan priorteres til at understøtte særlige strategisk prioriterede områder, og uddeles ofte som frie midler der også fungerer som "seed money" der kan medføre flere større bevillinger. Opslagene for Forskningsfonden tager udgangspunkt i regionens gældende forskningsstrategi, og har igennem årene støtte en bred vifte af forskningsområder. De har blandt andet dækket emnerne forebyggelse og sundhedsfremme, professionsbachelorforskning, rehabiliteringsforskning og spirende forskningsmiljøer/ -felter. Derudover har der i flere år også været et opslag til de store projekter indenfor sundhedsforskningen, der bl.a. har bevilliget midler til optimering af patientforløb for akutindlagte risikopatienter, specialiseret behandling af bipolar lidelse, screening af svangerskabsforgiftning og betydningen af fysisk aktivitet i den farmakologiske behandling. Der har gennem årene samlet været mellem 18-25 mio. kr. til rådighed for den årlige uddeling.
Fondens uddelinger
Med afsæt i Region Hovedstadens forskningsstrategiske målsætninger uddeles der i 2021 i alt 25 mio. kr. fra Forskningsfonden. I 2021 uddeles der 25 mio. kr. til yngre post. doc forskere (læger eller forskere med anden videnskabelig uddannelsesbaggrund). Post. doc puljen understøtter de yngre forskeres mulighed for at fortsætte deres forskerkarriere i regionen på et tidspunkt i forskerkarrieren hvor det ofte er svært at opnå bevilling til ens forskningsprojekt. Puljen medvirker også til at fastholde de mange dygtige yngre forskere i regionen.
I budget 2019 blev bevillingsrammen for Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning udvidet med 3 mio. kr. Den samlede bevillingsramme er således vokset fra 22 mio. kr. til 25 mio. kr. svarende til det hidtil højeste niveau for Forskningsfondens bevillingsramme (fra år 2012-2015).
I 2020 blev der ligeledes uddelt 24 mio. kr. til yngre post. doc forskere. Nedenfor præsenteres et overblik over antal ansøgninger, antal bevillinger og størrelsen for disse for de seneste 4 år:
| Samlet antal ansøgninger | Samlet ansøgt beløb | Antal bevillinger | Samlet bevilliget beløb |
2017 | 114 | 205 mio. kr. | 17 | 18,6 mio. kr. |
2018 | 85 | 155,4 mio. kr. | 21 | 22 mio. kr. |
2019 | 165 | 239,1 mio. kr. | 25 | 25 mio. kr. |
2020 | 138 | 75,9 mio. kr. | 53 | 25 mio. kr. |
Forskningsfondens midler er meget efterspurgte, og som det fremgår ovenfor opnår mange ansøgere desværre ikke bevilling. Det kan betyde at projekterne enten ikke realiseres eller nedskaleres, da der ikke kan opnås fuld bevilling. I 2020 blev der uddelt mindre bevillinger på maks. 600.000 kr. og derfor kunne der bevilliges midler til et rekordstort antal ansøgere, om end mange stadig fik et afslag.
Oplæg fra Michael Kjær
Professor Michael Kjær fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital holde et oplæg om projektet ”Betydning af fysisk aktivitet og dets samspil med farmakologisk behandling indenfor klinisk medicin” og fondens betydning for hans mulighed for at gennemføre projektet og dens generelle betydning for regionens forskere. Michael modtog i 2017 en bevilling på 3 mio. kr. til projektet fra puljen ”Store projekter indenfor sundhedsforskning”. Projektet undersøger brugen af fysisk aktivitet i den daglige klinik for kroniske tilstande (eks. type 2 diabetes, fedme og brystkræft) og vil belyse fysisk aktivitets rolle ved komplekse sygdomme og afklare samspillet mellem fysisk aktivitet og eksisterende farmakologisk behandling af sygdomme.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om Region Hovedstadens forskningsfond til efterretning.
Opslag og bevillingsmodtagere kommunikeres via regionens hjemmeside og via nyhedsbrev i enheden for Sundhedsforskning og Innovation i Center for Regional Udvikling.
Formandskabet i Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd (Centerdirektør i regional udvikling Mads Monrad Hansen, koncerndirektør Dorthe Crüger og professor Allan Linneberg) godkender fordelingen af midler. Regionsråd og politiske udvalg inddrages ikke.
Konstitueret direktør Mads Monrad Hansen/Elisabeth Clare Kristensen og Gitte Holstein Larsen
20032278
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A) og Per Bent Roswall (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Regionsrådet gav den 17. april 2018 tilsagn om tilskud på 5,5 mio. kr. til gennemførelse af VM i Idrætsgymnastik 2021. Flytningen af OL i Tokyo og den verserende COVID-19 pandemi, resulterede i, at det planlagte VM i Idrætsgymnastik blev aflyst. Den 20. oktober 2020 godkendte regionsrådet, at de udbetalte midler på i alt 1 mio. kr. til VM i Idrætsgymnastik blev konverteret til EM i TeamGym 2021 med planlagt afholdelse i april 2021. På grund af de begrænsede muligheder for gennemførsel af sportsbegivenheder, blev EM i TeamGym 2021 aflyst og udbetalte midler på 1 mio. kr. tilbagebetales til Region Hovedstaden, som følge af aftalen mellem GymDanmark og Region Hovedstaden.
Regionsrådet ønsker at styrke adgangen til kulturelle oplevelser, hvor mangfoldigheden og fællesskabet kan blomstre, ligesom et bredt kulturudbud skal bidrage til aktive og sunde borgere, der trives både fysisk og mentalt.
På grund af aflysningen af EM i TeamGym tilbagebetales 1 mio. kroner til Region Hovedstaden. EM i TeamGym var planlagt med gennemførsel i april og skulle have været en stor international sportsbegivenhed for frivillige, gymnaster og tilskuere. Dermed er EM i TeamGym endnu en begivenhed for den brede befolkning, der er blevet aflyst grundet COVID-19 på samme vis som mange andre kulturbegivenheder i hovedstadsregionen i 2020 og 2021.
Administrationen foreslår, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøfter de opsatte scenarier for de tilbageførte midler på 1 mio. kr. fra EM i TeamGym og anbefaler scenarie A:
Scenarie A: De tilbageførte midler indgår i budgetforhandlingerne af budget 2022
For scenariet gælder det, at de tilbageførte midler indgår i budgetforhandlingerne af budget 2022. Der er et projektudløb på kulturområdet i det kommende budget. Ved at overføre de tilbageførte midler til budgetåret 2022, vil regionsrådet også næste år kunne støtte kulturaktiviteter gennem en kulturpulje.
Scenarie B: De tilbageførte midler anvendes til yderligere finansiering af kulturpuljen for 2021
For scenarie B gælder det, at de tilbageførte midler anvendes til yderligere finansiering af kulturpuljen for 2021. Ved valg af scenarie B øges kulturpuljen med 1 mio. kroner. Der er sat en minimumsgrænse for ansøgninger på 500.000 kroner, hvilket også er normale ansøgningsbeløb, hvorfor scenarie B vil give regionsrådet mulighed for at støtte to kulturbegivenheder yderligere.
Det skal bemærkes, at såfremt udvalget tilvælger scenarie A, og midlerne indgår i budgetforhandlingerne, så vil midlerne også kunne allokeres til andet formål eks. uddannelse, kollektiv trafik eller klima. Ved at midlerne genanvendes på kulturområdet leves der op til den grundlæggende målsætning bag bevillingen til VM i Idrætsgymnastik 2021 og den senere konvertering af midler til EM i TeamGym 2021 vurderet efter tildelingskriterierne for kulturpuljen. Det kan endvidere bemærkes, at folketinget med henblik på at understøtte det danske kulturliv har allokeret 330 mio. til kultur, fritids- og foreningslivet i 2021 som en del af deres sommer-erhvervspakke på 1,65 mia. kr. Midlerne skal blandt andet bruges på kulturoplevelser og sommerarrangementer for børn og unge
Administrationen vurderer ikke, at tilførslen af 1 mio. kr. til kulturpuljen på 4 mio. kr. vil skabe en større merværdi for mangfoldigheden i Region Hovedstadens kulturliv, som det foreslås i scenarie B, da der allerede er afsat 4 mio. kroner i kulturpuljen, der vil blive udmøntet af regionsrådet i efteråret 2021. Administrationen er ikke bekendt med udviklingen af nye store kulturbegivenheder i regionen, der vil søge en udvidet kulturpulje.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler udvalget for forskning, innovation og uddannelse at forretningsudvalget og regionsrådet godkender valg af scenarie A, som øger det politisk råderum i årets budgetproces med 1 mio. kr.
Ved tiltrædelse af scenarie B anvendes midler til yderligere finansiering på 1 mio. kr. til kulturpuljen 2021.
Såfremt scenarie A vælges, øges det politiske råderum i årets budgetproces med 1 mio. kr.
Såfremt scenarie B vælges, vil der tilføres 1 mio. kr. mere i Kulturpuljen i 2021. Regionsrådet har afsat 4 mio. kroner til Kulturpuljen i 2021. Kulturpuljen for 2021 vil dermed bestå af 5 mio. kr.
Ved tilførsel af tilbageførte midler til kulturpuljen i 2021 vil udvidelsen af kulturpuljen for 2021 blive kommunikeret til regionens kulturaktører.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
21028493
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev godkendt.
Administrationen har stillet ændringsforslag om tilføjelse af et tredje indstillingspunkt:
at anbefale, at 4,45 mio.kr. reserveret ved udmøntningen af regionale udviklingsmidler i 2021, udmøntes til følgende projekter:
Administrationens ændringsforslag: Indstillingspunkt 3 blev godkendt.
Lars Gaardhøj (A) og Per Bent Roswall (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der anbefaler projektforslag til regionsrådet ud fra en samlet vurdering af alle projektforslag fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af de vurderingskriterier, som regionsrådet vedtog i forbindelse med handlingsplanen i juni 2020. Der er således risiko for, at projektforslag, der er prioriteret højt i et af fagudvalgene ikke tildeles midler.
Ligeledes kan der være risiko for, at projektforslag, som opnår midler ifm. udmøntningen i regionsrådet i august, af forskellige årsager ikke kan gennemføres. Fx. hvis det ikke lykkedes at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering fra eksterne parter eller fonde, eller hvis et igangsat projekt stopper undervejs. I så fald vil midlerne kunne anvendes til andre formål.
Ved tiltrædelse af sagen anbefaler udvalget til forretningsudvalget og regionsrådet at udmønte projektforslag til en samlet ramme af 8,25 mio kr. af midlerne til den regionale udviklingsstrategi i 2021 og en reservation på 0,5 mio kr. af midlerne til 2022.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. juni 2021. Her vurderer udvalget alle projektforslag i forhold til RUS-handlingsplanen og de af regionsrådet besluttede vurderingskriterer og beslutter, som ansvarligt udvalg for RUS, hvilke forslag der skal anbefales til bevilling overfor forretningsudvalget og regionsrådet. Den samlede sag om udmøntning af RUS-puljen 2021 forelægges forretningsudvalget den 10. august og regionsrådet den 17. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar
21022881
Bilag 1: RUS-Handlingsplan 2020-2021
Bilag 2: Pointgivning og kriterier
Bilag 4: Klima - Helhedsorienteret kystbeskyttelse i Strandparken
Bilag 5: Klima - Energieffektiv konvertering og lagring
Bilag 6: Klima - Klimatilpasning - Planlægning og løsninger på tværs
Bilag 7: Uddannelse - De glemte unge
Bilag 8: Uddannelse - Stationen
Bilag 9: Udannelse - Engineering i gymasiet
Bilag 10: Mobilitet - Bedre og brugervenlige kollektive rejser på tværs af Greater Copenhagen
Bilag 11: Mobilitet - Brintprojekt i STRING-korridoren
Bilag 12: Mobilitet - Grøn arbejdspendling
Bilag 13: Mobilitet - Sammenhængende intelligent og kollektiv mobilitet i Greater Copenhagen
Bilag 14: Mobilitet - Øget viden om transportadfærd, så flere kan vælge bæredygtig mobilitet
Bilag 15: Mobilitet - Regionale multiskift
Bilag 16: RUS scenarier_visualisering
Bilag 17: Teknisk ændringsforslag til indstilling RUS udmøntning 2021
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse, at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Taget til efterretning.
Lars Gaardhøj (A) og Per Bent Roswall (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Regionsrådet godkendte den 2. februar 2021, at der én gang årligt og første gang i juni 2021, følges op på udviklingen i de fastsatte mål for regional udvikling og rapporteres til udvalgene på det regionale udviklingsområde, forretningsudvalget og regionsrådet. Målene fungerer som pejlemærke for, om den Regionale Udviklingsstrategi kan forventes realiseret. Følgende fire mål udfoldes nedenfor:
Administrationen har beregnet udviklingen i de fastlagte mål og indikatorer. Status opsummeres nedenfor, der henvises til bilag 1 for en detaljeret gennemgang af udviklingen i målene. Endelig realisering af målene ligger i henholdsvis 2030 og 2035. Ved at følge udviklingen årligt kan det vurderes om målsætningerne i Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi samt øvrige regionale planer på området i kombination med eksterne partneres indsatser bidrager som forventet til målopfyldelse. Målene har forskellige tidshorisonter for målopfyldelse henholdsvis 2030 og 2035, idet de er fastlagt i forbindelse med politisk godkendelse af dels den regionale udviklingsstrategi dels af forskellige regionale planer. Baselineår er ligeledes forskellige.
Mål | Resultat | På vej mod målet? | Bemærkninger |
75 % reduktion af CO2-udledning for energi og transport inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner. (Baseline 2018)
| 6,8 % reduktion | Ja | Dog med forbehold for, at den præcise fordeling af reduktionen mellem regionerne endnu ikke er fastlagt. Det bemærkes endvidere, at reduktionen i CO2-udledningen vedrører energiområdet, mens udledningen fra transport er steget. |
70 % reduktion af CO2-udledningen inden 2030. (Baseline 2015) | 5,3 % reduktion
| - | Nationalt mål, hvorfor det ikke er muligt at beregne målopfyldelse på regionalt niveau, idet målet/reduktionen ikke er fordelt på regioner. |
85 % af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. (Baseline 2015) | 17 % beskyttet | Ja | Drikkevandsindvinding opgøres inden for 85 %-områderne jf. kort i bilag. |
20 % flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035. (Baseline 2018)
| 8,6 % flere rejser | Ja | Store stigninger i gåture under Covid-19 opvejer fald i rejser med kollektiv trafik. |
MÅL: 75 % reduktion af CO2 udledning for energi og transport inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner
Administrationen har set på udviklingen i CO2 udledning fra 2015 til 2019 i relation til den nye 75 % målsætning for 2030 for regionernes grønne omstilling af hospitaler mv. og i relation til regionens 2025 mål fra regionens handlingsplan for verdensmål. Den præcise fordeling mellem regionerne er endnu ikke fastlagt, men ved en 75 % reduktion for Region Hovedstaden betyder det, at regionen skal reducere med godt 90 % i 2030 for energi i forhold til 2013 (foreløbigt tal).
På vej mod målet?
Elforbrug udgør langt den største kilde til Region Hovedstadens udledning med 49 %, mens varmeforbrug udgør 32 %. Transport, med 19 %, udgør en mindre andel af den samlede CO2 udledning.
I figuren vedlagt i bilag 1 ses en reduktion af udviklingen i udledning af CO2 fra energi fra 2015 til 2019 og 2025-målet sammenholdt med 75 % målsætningen. Omvendt er udviklingen for transport negativ.
Danske Regioners metode til beregning af CO2 udledning afviger godt 20 % fra Region Hovedstadens metode. Det er vigtigt, at regionerne fremadrettet samarbejder om at harmonisere metoden. Administrationen vil i 2021 analysere, hvilke nye aktiviteter der kan igangsættes for at vi kan indfri 75 %-ambitionen i 2030 og dialogen med Danske Regioner og de øvrige regioner vil blive intensiveret.
Eksempler på indsatser:
I regionens verdensmålsspor Grøn2030 arbejdes der målrettet på at nedbringe CO2 udledning fra energi og transport. Hovedaktiviteten på energiområdet er det meget store program for energieffektiviseringer til omkring 1 mia. kr., som forventes at reducere energiforbruget med godt 17 %. På transportområdet er knap 50 % af regionens egen transportflåde omstillet til grønne køretøjer og der arbejdes intenst på et initiativ, som skal reducere udledningen fra flytransport markant.
MÅL: 70% reduktion af CO2 udledning inden 2030 (nationalt mål)
Målsætningen i den Regionale Udviklingsstrategi er at skabe en grøn og innovativ metropol. I den Fælles strategiske energiplan for hovedstadsområdet og tilsvarende i Den regionale udviklingsstrategi, er der mål om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Begge mål har baseline-år 2015. Det nationale mål om 70 % reduktion i 2030 af alle klimagasser i Danmark med baseline-år 1990 harmonerer fint med de regionale målsætninger.
På vej mod målet?
Udviklingen i den samlede CO2 udledning i Region Hovedstaden ses i bilag 1.
Opgørelsen viser, at det gradvist går den rette vej, hvilket særligt skyldes, at CO2 udledningen fra el- og varmeforsyningen er reduceret (se figur i bilag 1). Reduktionen her kommer i høj grad fra, at der er omlagt til at afbrænde biomasse frem for kul i forsyningen. Der, hvor det halter med tempoet, er indfasning af store varmepumper, som kan bidrage til en elektrificering af varmeforsyningen. I forhold til transport så har hele landet og også hovedstadsregionen en udfordring med vejtransport.
CO2 udledningen pr. indbygger er også faldet over årene. En af de store fordele i hovedstadsområdet er, at der et sammenhængende fjernvarme net, som gør at man kan nå ud til mange borgere med den kollektive varmeforsyning. En sammenhængende infrastruktur og mobilitetsfremmende foranstaltninger bidrager tillige til reduktion af CO2 udledningen.
Eksempler på indsatser:
Region Hovedstaden arbejder aktivt for at fremskynde energiomstillingen, og for at den kan blive så målrettet og omkostningseffektiv som muligt. I projektet Energi på Tværs har regionen i samarbejde med 33 kommuner og 10 forsyningsselskaber formuleret en fælles vision og et strategisk plangrundlag med en vifte af relevante tiltag i Roadmap 2025 og en række værktøjer til at understøtte handling. Konkret samarbejdes der nu om at understøtte og koordinere de strategisk vigtige emner i den fælles strategiske energiplan på tværs af de deltagende parter.
MÅL: 85 % af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030
På vej mod målet?
Regionens samlede jordforureningsindsats bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål om sundhed, rent vand og partnerskaber for handling og er en forudsætning for målet om bæredygtige byer og lokalsamfund. Den samlede jordforureningsindsats er politisk prioriteret i Jordplan II - Vejen til ren jord og rent vand.
Prioriterede indsatser:
Værdifulde grundvandsområder beskyttes først: Højeste prioritet frem til 2030 er at sikre grundvandet i de områder, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Områder med stor indvinding af drikkevand og få forureninger prioriteres højere end områder med mindre indvinding og mange forureninger. Derved sikres mest muligt drikkevand for pengene.
Der tages konkrete lokale hensyn: For at beskytte fremtidens vandforsyning vil der også kunne ske en indsats i de næsthøjest prioriterede områder. En indsats i disse områder kan ske, hvis vi vurderer, at grundvandsrisikoen fra forureningen på en konkret grund er stor, og forureningen ligger tæt på drikkevandsboringer.
Eksisterende indsatser vil blive revurderet: Vi driver i dag en række tekniske anlæg i Region Hovedstaden, som fjerner forurening. Vi optimerer løbende driften af disse anlæg. Vores optimeringsindsats understøtter opfyldelse af FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion. En fortsat drift af anlæggene vil afhænge af en konkret vurdering af omkostningerne og effekten af dem.
Andre stoffer: Der opstår løbende nye erkendelser af, hvilke stoffer, der kan udgøre en trussel mod det grundvand, vi bruger til drikkevand. Der vil i konkrete tilfælde kunne ske en indsats overfor nye stoffer indenfor 85 %-områderne, men massive fund af nye stoffer vil nødvendiggøre en politisk prioritering af den fremadrettede indsats.
MÅL: Regionen vil arbejde for, at 20 % flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035
På vej mod målet?
Udviklingen i målet viser et tydeligt udsving under COVID19 i 2020, hvor andelen af særligt gåture er steget meget, og andelen af rejser med kollektiv trafik er faldet. Det skyldes, at den samlede rejseaktivitet i samfundet er væsentlig lavere i 2020 end tidligere år grundet den lave samfundsaktivitet under nedlukningen. Der forventes en generel opgang i rejseaktiviteten i de kommende år.
Eksempler på indsatser:
Region Hovedstaden arbejder for fremme af grønne, bæredygtige og kollektive mobilitetsformer gennem en række indsatser og tiltag. Herunder kan nævnes:
Der er tillige en række eksterne faktorer, som påvirker målet om andelen af grønne rejser fx pris- og afgiftsudvikling på privatbiler, trængsel på vejene, prisstruktur og -niveau for kollektivrejser. Investeringer i og driften af kommunale busser, S-tog og metro mm. Udviklingen i bosætning, hjemmearbejde og klimabevidstheden i befolkningen har også betydning for udviklingen.
De foreslåede mål for regional udvikling med tilhørende indikatorer sikrer opfølgning på, om Region Hovedstaden lykkes med at realisere udvalgte mål i Region Hovedstadens Strategi for Regional Udvikling mv., FN's verdensmål samt regionenernes fælles mål for reduktion af CO2 udledning på hospitaler og institutioner mv.
Målene er ambitiøse og det vil i forbindelse med den årlige rapportering skulle vurderes, om de stadig er realistiske. Der er en række eksterne faktorer, som har stor betydning for målopfyldelse, fx har den aktuelle COVID19-situation haft indflydelse på flere af målene både i negativ og positiv retning.
Målopfyldelse forudsætter fortsat prioritering af regionale indsatser og investeringer inden for blandt andet klima, miljø og kollektiv trafik i de kommende år.
Evt. kommunikationsindsats skal afklares.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24. juni 2021. Mål for regional udvikling afrapporteres én gang årligt for udvalgene på det regionale udviklingsområde, forretningsudvalget og regionsrådet. Det foreslås, at næste afrapportering sker i august/september 2022 af hensyn til, at data er så aktuelle/tidstro som muligt.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Karin Jørgensen
20079378
Bilag 1: Udvikling i mål for regional udvikling
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Lars Gaardhøj (A) og Per Bent Roswall (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter indsatsen for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle i målgruppen. Voksenuddannelsescentrene hører årligt regionsrådet om driftsoverenskomstparternes planer og prognoser for årets udbud og de høres ligeledes, før VUC'erne indgår driftsoverenskomster med øvrige parter. Regionsrådet delegerede d. 12. marts 2019 sin kompetence som høringsberettiget part til udvalget for forskning, innovation og uddannelse.
Den forberedende voksenundervisning har været præget af et fald i antallet af kursister i 2020, og der er ikke indkommet ansøgninger fra nye driftsoverenskomstparter til 1. august 2021.
Uddannelse er en forudsætning for borgernes udvikling og virksomheders konkurrenceevne. Det er derfor vigtigt at sikre attraktive uddannelser i Region Hovedstaden – også for de udsatte borgere, som har brug for lidt ekstra støtte for at komme videre i uddannelse eller job. Det er derfor vigtigt at have et tilstrækkeligt og varieret udbud af forberedende voksen- og ordblindeundervisning.
Hensigt med forberedende voksenundervisning
At give den enkelte borgere et kompetenceløft til at tage en faglært eller videregående uddannelse; en positiv oplevelse i skoleregi; muligheden for at honorere de stigende krav fra virksomhederne til at kunne regne, læse, skrive, forstå engelsk og være digitalt kompetente; en højere livskvalitet, idet borgeren bliver i stand til at deltage aktivt i samfundet.
Hensigt med ordblindeundervisning
Ordblindeundervisning for voksne rummer en bred og nuanceret målgruppe. Deltagere er fundet berettiget til ordblindeundervisning gennem interviews og via ministeriets obligatoriske elektroniske tests og udredninger.
Hensigten er, at borgerne får et kompetenceløft, så chancerne for at gennemføre en uddannelse øges; øger chancen for at få et job; får bedre forudsætninger for at være aktivt deltagende i samfundet.
Voksenuddannelsescentrene har ansvaret for både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. I Region Hovedstaden er der syv voksenuddannelsescentre, som Undervisningsministeriet hver har tildelt et geografisk dækningsområde (bilag 2). Lovgivningen fastlægger, at hvert voksenuddannelsescenter skal supplere sit tilbud med tilbud på andre typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske dækningsområde for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud. Derfor opgøres voksenuddannelsescentrenes årlige planer for det forventede aktivitetsniveau på både det enkelte voksenuddannelsescenter og hos deres driftsoverenskomstparter.
Unge under 25 år, som ikke er i beskæftigelse eller har gennemført en ungdomsuddannelse, er fra 1. august 2019 henvist til den forberedende grunduddannelse (FGU), og er derfor ikke længere en del af målgruppen for forberedende voksenundervisning.
Siden den seneste sag i maj 2020 om forelæggelse af driftsoverenskomster, planer og prognoser, for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, har COVID-19 præget samfundet. VUC'erne har fortalt, at de har været ramt af nedlukningen og at en del af deres kursister har haft svært ved at følge virtuel undervisning. Dette er sandsynligvis medvirkende til faldet i nogen typer at kursister, der ses at tabellen nedenfor:
Forberedende | Vestegnen | HF & VUC | Københavns | Frederiksberg | VUC | HF & VUC | Campus | I alt | I alt | ||
Læsning | 2020 | mål | 3.441 | 2.155 | 7.663 | 1.115 | 3.445 | 1.792 | 178 | 16.348 | - |
resultat | 2.075 | 1.250 | 8.640 | 770 | 4.350 | 1.800 | 90 | 16.900 | 19.620 | ||
2021 | mål | 3.640 | 1.877 | 5.312 | 564 | 3.261 | 1.944 | 20 | 12.978 | - | |
Matematik | 2020 | mål | 800 | 291 | 932 | 310 | 647 | 258 | 3 | 3.241 | - |
resultat | 492 | 264 | 950 | 190 | 635 | 292 | 36 | 2.859 | 2.874 | ||
2021 | mål | 822 | 265 | 560 | 80 | 654 | 272 | 18 | 2.671 | - | |
Start | 2020 | mål | 1.105 | 450 | 301 | 178 | 635 | 274 | 1 | 2.944 | - |
resultat | 518 | 430 | 615 | 154 | 1.270 | 320 | 41 | 3.348 | 3.536 | ||
2021 | mål | 1.311 | 289 | 307 | 61 | 553 | 274 | 20 | 2.815 | - | |
Digital | 2020 | mål | 85 | 345 | 245 | 160 | 289 | 15 | 63 | 1.202 | - |
resultat | 184 | 140 | 100 | 30 | 125 | 20 | 62 | 661 | 152 | ||
2021 | mål | 67 | 31 | 24 | 0 | 107 | 9 | 0 | 238 | - | |
Engelsk | 2020 | mål | 75 | 60 | 340 | 115 | 218 | 11 | 0 | 819 | - |
resultat | 145 | 75 | 80 | 40 | 200 | 20 | 44 | 604 | 231 | ||
2021 | mål | 66 | 0 | 58 | 76 | 156 | 2 | 0 | 358 | - | |
Ordblinde | 2020 | mål | 1.060 | 307 | 830 | 268 | 401 | 483 | 30 | 3.379 | - |
resultat | 975 | 344 | 742 | 132 | 720 | 490 | 45 | 3.448 | 3.565 | ||
2021 | mål | 899 | 257 | 562 | 137 | 481 | 531 | 22 | 2.889 | - | |
Tabel 1: Voksenuddannelsescentrene og driftsoverenskomstparternes forventede aktiviteter i 2021 samt mål og resultater for 2020 opgjort i antallet af holdkursister.
I tabellen ses et stort fald i antallet af holdkursister i læsning fra 19.620 i 2019 til 16.900 i 2020. Voksenuddannelsescentrene har samtidigt nedskrevet forventningerne til 12.978 holdskursister i 2021. Det er nærliggende at antage, at nedlukningen af samfundet er medvirkende årsag til denne nedgang.
Kurser i FVU-digital er faldet til under en fjerdedel fra 2019 til 2020 og der har også været et stor fald på engelsk. Resten af kurserne, matematik, start og ordblindeundervisningen har ikke haft de store ændringer fra 2019 til 2020. Generelt er der dog et fald i antallet af forventede holdkursister fra 2020 til 2021 på alle 6 kursustyper.
Voksenuddannelsescentrene har oplyst at Undervisningsministeriet har været rimelige i deres økonomiske administration af området, idet de har fastholdt at betale tilskud til de elever, der var tilmeldt på tælledagen, selv om frafaldet har været større i år.
Region Hovedstaden har ikke selvstændigt mulighed for at påvirke aktivitetsniveauet for den forberedende voksen- og ordblindeundervisning.
Voksenuddannelsescentrene har i april indberettet:
Afgang og tilgang af driftsoverenskomstparter siden 1. januar 2020:
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om voksenuddannelsescentrenes oplysninger om planer, prognoser og driftsoverenskomster for 2020 til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 juni 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
21028492
Bilag 1: Faktaark om FVU og OBU samt regionsrådets opgave
Bilag 2: Faktaark VUCs geografiske dækningsområder i Region Hovedstaden
Bilag 3: Faktaark om formålet med FVU og OBU
Bilag 4: Indberetningerne af FVU og OBU fra VUC-erne
Administrationen indstiller over for udvalget for forebyggelse og sammenhæng samt udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Lars Gaardhøj (A) og Per Bent Roswall (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Der er et stort fokus på at fastholde og øge Danmarks og ikke mindst Region Hovedstadens styrkeposition inden for life science. Der er derfor igangsat forskellige initiativer, der skal øge vækst og beskæftigelse inden for life science, med det fokus at bidrage til at løse sundhedsvæsenets udfordringer til gavn for borgere og patienter i hele landet. Sagen fokuserer på arbejdet i den nye life science klynge og i Vækstteam Hovedstaden og præsenterer kort regeringens forslag til en national life science strategi. Udvalget vil blive holdt orienteret og inviteret til at give input efterhånden som de forskellige indsatser formes i løbet af det næste år.
Status for national klynge for life science
Pr. 1. januar 2021 etablerede regioner, universiteter, private virksomheder og brancheorganisationer en national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi (Danish Life Science Cluster, DLSC) efter godkendelse af Uddannelses og Forskningsministeriet. Klyngeorganisationen skal bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører. Organisationen skal bidrage til, at ny viden hurtigere omsættes til nye produkter og sundhedsteknologiske løsninger, til gavn for samfundet og for den behandling, der tilbydes patienter i sundhedsvæsenet. Det er en ambition, at den nye nationale klynge skal kunne konkurrere med de bedste klynger i verden inden for life science og velfærdsteknologi som eksempelvis MassBio i Boston. Det gælder hele økosystemet på tværs af farma, biotek, medico, sundheds-it og velfærdsteknologi.
DLSC understøttes med 21 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i perioden 2021-24, og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 13 mio. kr. til klyngen i årene 2021-22. DLSC ledes af en bestyrelse på 16 personer fra universiteter, kommuner, virksomheder, mv. Regionerne varetager posten som 1. næstformand, hvor regionsrådsformand Anders Kühnau, Region Midtjylland er valgt i første periode.
Den regionale rolle
Regionerne medfinansierer aktiviteter for ca. 10 mio. kr. årligt (Region Hovedstadens andel er 3 mio. kr. årligt). Regionerne har lagt vægt på, at samarbejdet i klyngen har fokus på at løfte regionernes kerneopgave på sundhedsområdet, bl.a. ved at bidrage til at skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen samt løfte de store sundhedsmæssige udfordringer. Udfordringerne er bl.a. flere ældre, flere patienter med kroniske lidelser, behandling i eget hjem, ønsker til personlig, skræddersyet behandling, borgernes selvhjulpenhed/ empowerment, mindske ulighed i sundhed mv.
Initiativerne vil igangsættes under overskrifterne:
DLSC vil få hovedsæde i København og have regionale afdelinger (omtalt som 'Hubs') i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense, Region Sjællland (lokation endnu ikke afgjort) og København tæt på videninstitutionerne, virksomhederne og resten af det danske økosystem. I Hovedstaden indgår bl.a. KU, DTU og Region Hovedstaden i den regionale afdeling.
Der indgås partnerskabsaftaler mellem hver af de fem regioner og DLSC, der både dækker tværgående satsninger og fokusområder og understøtter særlige regionale hensyn. Region Hovedstaden vil i denne første fase have fokus på aktiviteter, der understøtter det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt brug af kunstig intelligens.
I 2021 skal udarbejdes strategi og handleplan for kommende år.
Status for Vækstteam Hovedstaden og forslag om erhvervsfyrtårne
Syv regionale vækstteams er nedsat af regeringen til at komme med anbefalinger til, hvordan regeringen bedst investerer i lokale erhvervsfyrtårne, så Danmark kommer godt igennem COVID-19. Der er afsat 500 millioner kr. som skal følge op på arbejdet via midler fra det såkaldte REACT-EU-program. Vækstteams overleverer anbefalinger til regeringen ved udgangen af maj i 2021.
Vækstteam Hovedstaden skal komme med anbefalinger til hvordan, der bedst kan investeres i lokale erhvervsstyrker og potentialer, så de kan udvikle sig til ét eller to lokale erhvervsfyrtårne og styrke vækst og beskæftigelse i en hel landsdel. Det er ambitionen, at der tiltrækkes private investeringer til hvert erhvervsfyrtårn. I Region Hovedstaden har været et foruddefineret ønske om et særligt fokus på Life-science som styrkeposition. Endvidere har teamet tilkendegivet, at oplevelses- og turisme også skal fremhæves som et fyrtårn.
Lars Fruergaard Jørgensen Administrerende direktør for Novo Nordisk er leder af vækstteamet, hvor borgmestre, virksomheder, DTU og erhvervshuset indgår. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen blev inviteret ind til teamets to sidste møder og har givet input til vækstteamets anbefalinger.
Væksteamet har afholdt en række interessentdialoger og har på den baggrund udarbejdet en række anbefalinger. Anbefalingerne til større og mindre initiativer overleveres til regeringen herefter. Vækstteamet har valgt at adressere udfordringer med kroniske sygdomme på baggrund af deres høje forekomst samt mulige potentiale for yderligere sundheds- og erhvervsrettede indsatser. Teamet har konkret valgt udfordringen med svær overvægt, bl.a. fordi det er den største risikofaktor for udvikling af flere kroniske sygdomme (multisygdomme).
Teamet er kommet med 15 anbefalinger inden for overskrifterne:
Dertil også tværgående og supporterende søjler for "data og dokumentation" og "kommercialisering og markedsføring" af løsninger. Alle søjler er afgørende i forhold til at lykkedes med at reducere vækst og ulighed i svær overvægt og kronisk sygdom. https://em.dk/media/14205/samlet-afrapportering-fra-regionale-vaekstteams-til-offentliggoerelse.pdf samt bilag 1 for Vækstteamets endelige afrapportering samt faktaark.
Den regionale rolle
Region Hovedstaden ønsker at bidrage til at holde borgere sunde og opnå en øget livskvalitet. Nogle af de 15 anbefalinger er rettet mod kommuner og erhvervsliv, hvor regionen ikke er tiltænkt en større rolle, i andre anbefalinger, hvor hospitalerne er part eller hvor almen praksis er tiltænkt en opgave, skal regionen indgå aktivt som udfører, aftalepart og garant for, at aktiviteter tilrettelægges med klart blik for, at de skal skabe værdi for patienten. Regionen vi arbejde for, at der er sammenhæng i de 15 indsatser, både når det gælder resultater og tilgang til feltet. Regionen har som præmis, at overvægt ikke er en diagnose i sig selv. men er medvirkende til at borgere udvikler kroniske sygdomme. Det gælder samtidig, at vækstteams anbefalinger, som retter sig mod individ-orienterede indsatser, skal ses i sammenhæng med bredere, strukturelle tiltag som understøtter sundhed i hverdagen, fx at børn har gode rammer for at kunne lege og bevæge sig. Endvidere, at der brug for at opnå mere viden og om effekten af de forskellige initiativer, der findes i kommunalt og regionalt regi, og som planlægges med dette fyrtårn. Almen praksis sender fx ikke patienter til tilbud, hvor der ikke er dokumenterede indikatorer på virkning. Derfor skal evidensgrundlaget være på plads. Regionen er på vej med en handlingsplan for svær overvægt, og denne vil være retningsgivende for regionens indsatser fremover, også med afsæt i værdibaseret sundhed. Regionen er eksplicit nævnt i 2 anbefalinger:
For begge anbefalinger er der behov for yderligere kvalificering af projektets formål, målgruppe, roller og ansvar, inden regionen indgår i sådanne arbejder ligesom der er brug for at præcisere opdraget for de anbefalinger, hvor almen praksis er forudsat at spille en rolle, fordi det vil være regionen der skal indgå aftale med almen praksis om opgaveløsning og være garant for behandlingseffekt mv. I bilag 1 a og 1 b findes en oversigt med alle anbefalingerne samt et fakta ark.
Regeringens forslag til Strategi for Life Science
I april 2021 fremsatte regeringen sit forslag til life science strategi, jf. link Ny strategi skal løfte dansk life science op i verdensklasse og sikre endnu bedre patientbehandling | Sundhedsministeriet (sum.dk) og bilag 2. Visionen er, at Danmark skal have en life scienceindustri i verdensklasse til gavn for patienterne, det danske velfærdssamfund og dansk økonomi. Der er fremsat 38 konkrete initiativer inden for 7 temaer:
Oversigt over alle initiativer findes i bilag 3.
Life sciencestrategien er finansieret som en del af eksportpakken fra december 2020, hvor der blev afsat 70 mio. kr. årligt i 2021-23 til udvikling af strategien. Derudover blev der på finansloven for 2021 afsat en reserve på 30,4 mio. kr. i perioden 2022-24 til en national life science-strategi.
Regional rolle og interesse
Region Hovedstaden har en særlig interesse i flere af initiativerne, blandt andet omkring rammerne for klinisk forskning og udvikling samt bedre brug af sundhedsdata. Administrationen indgår allerede i dag i flere indsatser, fx én indgang til sundhedsdata og i Trial Nation, og forventer at blive inviteret til at indgå i flere initiativer og arbejdsgrupper, der etableres i forlængelse af en endelig aftale om en strategi. Konkret afsættes der allerede nu midler til at sikre en mere effektiv sagsbehandling hos de videnskabsetiske komiteer i Region Hovedstaden med henblik på at nedsætte sagsbehandlingstiden. Ligeledes arbejder Region Hovedstaden for bedre brug af data i daglig patientbehandling og i de samlede patientforløb, bl.a. i regi af nationale indsatser som Samlet patientoverblik. Den stærke sammenhæng i bl.a. kronikerindsatser gør Danmark til et godt udstillingsvindue for virksomhederne.
For at imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft indenfor life science, har Region Hovedstaden derudover gennem STEM indsatsen (science, technology, ingeneering og mathematics) i år afsat midler til life science forløb på regionens gymnasier. Indsatserne skal styrke de kompetencer, som efterspørges indenfor life science samt motivere eleverne til at søge videregående uddannelser indenfor området.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om Den nationale klynge for life science; Vækstteam Hovedstaden og regeringens strategi for life science til efterretning.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges udvalger for forebyggelse og sammenhæng d. 21 juni 2021 og udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 juni 2021. Udvalgene kan ved denne anledning komme med input til de forskellige strategier, handleplaner og indsatser i løbet af det næste år og frem, efterhånden som initiativerne modnes.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Anders Lundbergh/Nanna Skovgaard
19089333
Bilag 1: bilag 1 Vækstteam Hovedstaden - Faktaark maj 2021
Bilag 2: Bilag 2 Strategi for life science 2021
Bilag 3: Bilag 3 Anbefalinger inden for strategiens syv områder
Tomt indhold
Årsplanen for emner til kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19053440
Denne meddelelse bringes I lyset af den verserende debat på Twitter og med henvisning til punkt 10 på forretningsudvalgets dagsorden d. 08 juni 2020. Endvidere bringes der en sag om Barselsfonden i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28 september 2021.
Region Hovedstadens formål med en barselsfondsordning til forskere og andre forskningsmedarbejdere er at fremme ligestilling på tværs af alder og mellem køn ved i muligt omfang at dække det økonomiske underskud, som en barselsorlov kan give et forskningsprojekt. I planlægningen af ordningen arbejdes der på, at udmøntningen sker retfærdigt, og at administrationen er så enkel og datadrevet som muligt. Der er i budgettet afsat 3 mio. kr. i 2021 og 4. mio. kr. årligt i de efterfølgende tre år.
Der samarbejdes på tværs af koncerncentre om at få en endelig ordning på plads. Det er blevet besluttet, at udmøntningen af midler fra barselsfondsordningen i 2021 skal gå specifikt til eksternt finansierede forskere og eksternt finansierede forskningsmedarbejdere. Konkret sigtes der efter at dække den del af deres løn, der ikke dækkes af dagpenge og den regionale barselsfond. Den regionale barselsfond dækker 80 pct. af forskellen mellem den faktiske løn og dagpengerefusionen, og barselsfondsordningen til forskere sigter mod at dække de sidste 20%.
Det vil være administrativt tungt for både administrationen og forskere at etablere en ordning, hvor det enkelte projekt skal ansøge om støtte, og derfor arbejdes der på en datadrevet løsning, hvor midler udmøntes på baggrund af dataudtræk fra regionens lønsystem.
Da der er ikke tale om en refusionsordning, men en fast pulje (3 mio. i 2021 og 4 mio/år fra 2022-2024) udbetales støtten bagudrettet, så forskere, der går på barsel i starten af året ikke bliver prioriteret højere end forskere, der går på barsel i slutningen af året. Datoen for første uddeling af midler forventes at være ved årets udgang.
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd fik en status ordningen 20. maj 2021. Center for HR og Uddannelse arbejder på at tilvejebringe det datagrundlag, som skal bruges som udgangspunkt for administration af ordningen. Når det er klar, kan ordningen lanceres og meldes bredt ud til regionens forskerne.
Efter udmøntningen af midler i 2021 vil ordningen blive tilpasset (ift. proces og målgruppe) på baggrund af tilbagemeldinger fra både forskere og administrationen.
21020256
Børne- og Undervisningsministeriet har den 31. maj 2021 udsendt et hyrdebrev til alle voksenuddannelsescentre for at præcisere, deres informations- og forsyningsforpligtigelse på området for Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Ordblindeundervisning for Voksne (OBU). Hyrdebrevet er også sendt til regionsrådene, hvorfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse modtager denne meddelelse.
Sikring af god information om alle udbudte kurser
Voksenuddannelsescentrene er forpligtet til at informere offentligt om både egne og driftsoverenskomstparternes kursustilbud. En gennemgang af voksenuddannelsescentrenes aktuelle information og annoncering på deres egen hjemmeside og www.voksenuddannelse.dk viser, at der bl.a. for institutionerne i Region Hovedstaden er tale om utilstrækkelige oplysninger.
Sikring af rimelig afstand til kursustilbud
I forbindelse med etableringen af den Forberedende Ungdomsuddannelse (FGU), der skal tage sig af den forberedende undervisning og ordblindeundervisning for unge under 25 forventes det, at der bliver færre kursister på FVU og OBU. Ministeriet vil derfor indskærpe, at den geografiske forsyningsforpligtigelse tages med i betragtning ved eventuelle kommende lukninger af kursussteder i regionen. Det fremgår af bekendtgørelserne, at et kursustilbud skal kunne nåes inden for 75 min. med offentlig transport, fra deltagerens bopæl, medmindre det ligger inden for en afstand af 30 km. på en offentlig vej.
21034362
Bilag 1: Hyrdebrev om VUC's informations- og forsyningsforpligtelse
Bilag 2: Oversigt over annoncering af FVU-hold på VUC-s hjemmeside og på voksenuddannelse.dk
Det grænseoverskridende samarbejdsprogram Interreg Østersøen-Kattegat-Skagerrak (ØKS) afholdte den 15. juni overvågningsudvalgsmøde med deltagelse af Erik Rostell Gregersen som repræsentant for Region Hovedstaden.
Der blev godkendt i alt fire ansøgninger, i én af dem er Region Hovedstaden partner: Innovationsprojektet ”behandling af COVID-19 senfølger” med Sankt Hans Hospital. Målet med projektet er at sikre bedre overblik over senfølger og forbedret behandling gennem en biobank til at identificere biomarkører for senfølger, senfølgerklinikker til behandling af tydelige senfølger og kortlægning af uspecifikke senfølger. Det samlede budget for projektet er ca. 4,8 mio. euro, og den samlede bevilling fra Interregprogrammet var 3,6 mio. euro.
Efter EU-Kommissionens beslutning om, at strukturfondsmidlerne kan håndtere særlige COVID-19 indsatser, åbnede Overvågningsudvalget den 1. juli 2020 op for ansøgninger til indsatser til at håndtere effekterne af COVID-19. Støtteprocenten er på op til 75% af omkostninger på alle indsatsområder. Indtil videre har to innovationsprojekter, begge med deltagelse af Region Hovedstaden blevet bevilget midler, og der er stadig interesse for at søge til forprojekter med COVID-19 vinkel.
I et af de andre godkendte projekter ””Offentlig efterspørgsel” er Gate 21 lead partner. Projektet er et samarbejde om cirkulært byggeri blandt offentlige bygherrer med fokus på at reducere energiforbrug og anvendelsen af jomfruelige råstoffer i hele byggeriets værdikæde
Endelig blev der fremlagt en statusrapport, der viser, hvilke resultater der er skabt i programperioden fra 2014-2020. Bl.a. viser den, at Region Hovedstaden som projektpartner en af de førende i hjemtag i programperioden 2014-2020 og overgåes kun af Lunds Universitet. Mellem 2014 og 2020 har Region Hovedstaden således modtaget ca. 10 mio euro i støttekroner til Interregprojekter. I samme periode har hovedstadsregionen hjemtaget 43 mio euro. Det svarer til ca. 23 euro pr. indbygger. Gennemsnittet for ØKS ligger på 11 euro. (se bilag).
På sundhedsområdet har 5,5 mio. patienter fået del i behandling, der er hurtigere, bedre og/eller mere omkostningseffektiv takket være Interreg ØKS projekter igangsat mellem 2014 og 2020. Det er f.eks. gennem projektet ReproUnion, målrettet ufrivillig barnløshed som både Københavns Universitet og Rigshospitalet deltager i.
På klimaområdet har Interreg ØKS projekter bidraget med 220 nye modeller, værktøjer, tekniske løsninger og innovative løsninger, der har bidraget til at mindske afhængigheden af forssile brændstoffer og/ eller en grøn omstilling i ØKS geografien.
På mobilitetsområdet har Interreg ØKS projekter bidraget med 39 nye transportløsninger med fokus på at effektivere bæredygtige transportformer. Et af disse projekter er blandt andet en forundersøgelse af en Øresundsmetro mellem København og Malmø.
18028052