Bilag 1: AI- og innovationsnetværk erfaringer og anbefalingerAdministrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse, at anbefale over for forretningsudvalg og regionsråd:
Formanden satte indstillingspunktet til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), i alt 5.
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: C (1) i alt 1
I alt: 6.
Indstillingspunktet var hermed anbefalet.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse bad administrationen om at udarbejde et supplerende notat, om perspektiver for hvordan kunstig intelligens supplerer Sundhedsplatformen samt hvordan det påvirker den almindelige drift af systemet. Ligeledes ønsker udvalget en bemærkning om hvordan regnemodellerne (algoritmerne) overvåges.
Regionsrådet besluttede d. 20. november 2018 at udmønte 3 mio. kr. årligt fra 2019-2021 til at udbrede brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Puljen har de seneste år muliggjort, at konkrete løsninger med kunstig intelligens er kommet under udvikling og test gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter. Indsatsen har desuden bidraget til, at regionen bliver klar til digitale løsninger, der kan understøtte patientbehandlingen.
Op mod 100 projekter er i gang med udvikling og test af kunstig intelligens i forskellige forskningsmiljøer, mens kun få projekter er blevet implementeret i klinisk behandling eller til støtte for hospitalsdriften. Erfaringerne viser bl.a., at det er vanskeligt at få anvendt algoritmerne i daglig klinisk praksis, hvis de ikke er nemt tilgængelige i det kliniske IT-system (sundhedsplatformen).
For at øge tempoet og skabe en hurtigere vej for forskere og andre samarbejdspartnere, indstilles at puljen anvendes til udvidelse af infrastrukturen samt smidiggørelse af opstartsprocessen med forskere på området.
Kunstig intelligens er algoritmer, der kan benyttes som digitale værktøjer, der bl.a. kan anvendes som beslutningsstøtte i sundhedsvæsenet. Med beslutningsstøtte kan sundhedspersonalet spare tid, da de hurtigere kan tage stilling til behandlingen af patienter. Samtidig kan algoritmer også i mange situationer gøre kliniske beslutninger mere træfsikre samt yde beslutningsstøtte til hospitalsadministrationen i form af bedre udnyttelse af ressourcer.
Administrationen foreslår, at puljen i år bør understøtte implementering (frem for udvikling) af allerede udviklede algoritmer gennem investering i en bredere og stærkere infrastruktur. Infrastruktur skal forstås bredt som kapacitet, teknisk set up og processer. Det vil blive muligt at kunne tage flere algoritmer ind i sundhedsplatformen og løfte dem ind i en daglig drift, hvor de kan indgå i patientbehandling og hospitalsdrift.
Med puljen styrkes infrastrukturen gennem følgende initiativer:
Investering i infrastruktur efter anbefalinger fra AI-innovationsnetværk og regional datastrategi
Forslaget om at udmøntningen i år investeres i en bedre infrastruktur, så adgang til data og implementering af algoritmer bliver lettere, understøttes bl.a. af anbefalinger fra regionens AI-innovationsnetværk (bilag 1) samt fra regionens datastrategi (bilag 2). AI-innovationsnetværket er et netværk med særligt interesserede regionale og private aktører, der sammen har drevet projekter og samlet erfaringer i løbet af det seneste 1,5 år. Udvalget fik præsenteret netværkets anbefalinger den 24. juni 2020. Det fremgår af datastrategien, at ”Regionens datavolumen og kompleksitet er hastigt stigende, og der er et stigende behov for fleksibilitet i adgang til data og dataanalyser på tværs af datakilder, eksempelvis sundhedsplatformen, økonomisystemet, HR-system m.fl. Der er i dag ingen samlet strategi for investering i fælles infrastruktur. Der anvendes eksempelvis en lang række forskellige datalagre og dataprogrammer (databaseværktøjer, dataanalyseværktøjer og datapræsentationsværktøjer), som fordrer forskellige kompetencer og forskellig tilrettelæggelse af data for at fungere. Det betyder, at vi i regionen bruger ressourcer på ad hoc forespørgsler og tilrettelæggelse til enkelte projekter, samt ikke har optimal understøttelse af de værktøjer, der anvendes.”
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen vil igangsætte en proces for udmøntning af midler, der skal styrke infrastruktur og transparens overfor regionens egne forskere og eksterne virksomheder om, hvordan algoritmer indarbejdes i sundhedsplatformen.
Implementering af kunstigt intelligens algoritmer i Sundhedsplatformen er bevist muligt med 3 pilotprojekter. Med denne udmøntning vil IT-infrastrukturen, processen og kapaciteten til at være bedre rustet til den store efterspørgsel fra forskere om implementering af algoritmer i Sundhedsplatformen. Der er en lille sandsynlighed for at forskningsgrupper udvikler algoritmer i et teknisk setup i et teknisk sprog, der ikke kan håndteres i Sundhedsplatformen og de vil derfor have svært ved at blive anvendt i klinisk drift.
Regionsrådet har i 2018 besluttet at afsætte 3 mio. kr. årligt til at fremme brugen af kunstig intelligens i samarbejde med forskellige aktører og kompetencer. Regionsrådet afsatte i år 2020 350.000 kr. til læringsaktiviteter i psykiatri og kardiologi. Fra indeværende års (2021) midler er formålet at fremme forståelse af og indsigt i kunstig intelligens for derigennem at modne organisationen til en af fremtidens teknologier. Derfor udmøntes der i år 2.65 mio. kr.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 23 november 2021, forretningsudvalget d. 07 december 2021 og regionsrådet d. 14 december 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Anders Lundbergh
21053059
Bilag 1: AI- og innovationsnetværk erfaringer og anbefalinger
Bilag 2: Datastrategi for Region Hovedstaden - version 1.0
Administrationen indstiller at udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet;
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Per Roswall (V), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Per Roswall (V), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendt den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi for 2020-2024 (RUS). Ligeledes blev forslag til RUS-handlingsplan for 2020-2021 også godkendt. Det betyder, at der skal udarbejdes en ny handlingsplan, som dækker de sidste to år af den nuværende RUS-periode (2022-2023).
Medio 2022 begynder forberedelserne til den kommende RUS, som skal træde i kraft i 2024. Status på den nuværende handlingsplan viser dog, at den dækker så bredt, at administrationen vurderer, at der er mulighed for at arbejde inden for den eksisterende, og at der derfor ikke er behov for at udarbejde en ny handlingsplan. Derfor foreslås det at forlænge den eksisterende handlingsplan.
På mødet vil der være oplæg om status på RUS-handlingsplan ved administrationen.
Forlængelse af periode for RUS-handlingsplan
Handlingsplanen er et supplement til den regionale udviklingsstrategi (RUS) og udarbejdes for en toårige periode, der skal være med til at omsætte strategien til konkret handling og fastsætte den indholdsmæssige ramme for, hvordan regionen vil fokusere arbejdet med at realisere den regionale udviklingsstrategi.
For at få en status på den nuværende RUS-handlingsplan er der udarbejdet en oversigt over bevilgede RUS-projekter (bilag 1).
Status på handlingsplanens indsatsområder (se nedenfor) viser, at der er arbejdet med stort alle indsatsområder samt, at der er bevilget midler inden for alle områder, undtagen sundhedsområdet, som har selvstændige indsatser med midler fra sundhedsområdet. Ud over de midler, der bevilget til projekter i regi af handlingsplanen, er der i 2020- 2021 afsat budgetmidler til aktiviteter, der støtter realiseringen af RUS’en.
Administrationen vurderer, at den nuværende RUS-handlingsplan ikke er udtømt, og at den fortsat er relevant at arbejde ud fra de kommende to år, indtil en ny RUS træder i kraft i 2024. Processen med en ny RUS påbegyndes forventelig medio 2022.
I lyset af dette foreslås det, at der ikke udarbejdes en ny RUS-handlingsplan for 2022-2023, men at midlerne for de sidste to år udmøntes med udgangspunkt i den nuværende RUS-handlingsplan frem til, at den nye RUS er udarbejdet, gældende fra 2024.
Status på indsatsområderne i RUS-handlingsplan 2020-2021
Nedenfor er en oversigt over de projekter, som er blevet godkendt inden for handlingsplanens indsatsområder. I bilag 2 findes en uddybende beskrivelse af status på indsatsområder og deres projekter.
Miljø og klima i balance
Uddannelse og kompetencer til fremtiden
Effektiv og bæredygtig mobilitet
Nye muligheder for et sundt liv
Ved tiltrædelse af indstillingen forlænges perioden for den nuværende handlingsplan for Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi med to år frem til slutningen 2023.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. november 2021, forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar
21022881
Bilag 2: Status på indsatsområderne i RUS-handlingsplanen 2020-2021
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
a) drøfte udvalgets resultater og vigtigste aktiviteter
b) drøfte forslag til temaer inden for udvalget for forskning, innovation og uddannelses ressort som udvalget vil anbefale, at der arbejdes mere fokuseret med i kommende valgperiode
c) drøfte om regionsrådet i kommende valgperiode bør overveje at uddelegere yderligere beslutningskompetence til udvalget for forskning, innovation og uddannelse på specifikke områder/puljer.
Drøftet.
Udvalget har været proaktiv på gymnasieområdet hvor de nødvendige hensyn er taget og der er arbejdet strategisk. Udvalget vurderer at arbejdet med inddragelse har styrket deres resultater over hele linjen. Det blev særlig tydeligt da udvalget var på besøg på Københavns Professionshøjskole i oktober 2021. Udvalget har ligeledes haft et vedvarende fokus på at der skal uddannes til regionens behov og at fastholdelse og klinisk praksis har været prioriteret.
Udvalget er glade for deres arbejde på kulturområdet, men ønsker at der arbejdes vedvarende, og med et mere bredspektret syn på kultur med særlig fokus på den fremtidige generation.
Barselsfonden og fokus på de videnskabsetiske komitéer er udvalget stolt af.
Forslag til temaer i kommende valgperiode:
På uddannelsesområdet
På kulturområdet
På sundhedsforsknings- og innovationsområdet
Forretningsudvalget og de stående udvalg får på det sidste udvalgsmøde i november/december 2021 lejlighed til at drøfte udvalgets resultater og arbejde som input til en samlet afrapportering til regionsrådet den 14. december 2021. Udover at følge op på udvalgets konkrete resultater og aktiviteter lægges der med sagen også op til, at udvalget kan komme med input til, hvilke yderligere temaer inden for udvalgets ressort, som udvalget anbefaler der bør ske (yderligere) politikudvikling på i kommende valgperiode 2022-2025.
Med denne sag lægges der op til, at forretningsudvalget og alle stående udvalg parallelt drøfter udvalgets resultater og arbejde som input til den politiske og administrative forberedelse af kommende valgperiode 2022-2025.
De stående udvalg i Region Hovedstaden har ikke som regionsrådet og forretningsudvalget del i den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, herunder af driftsopgaver og anlægsopgaver. De stående udvalgs opgave er at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på sine ansvarsområder og at påse, at vedtagne politikker føres ud i livet. Udvalgene har også til opgave at følge op på de vedtagne planer og politikker og at stille forslag om ændringer i fornødent omfang.
De stående udvalg og forretningsudvalget har på det politikudviklende og politikopfølgende område en forpligtelse til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, i relevant omfang.
Udvalget for forskning, innovation og udannelses arbejdsområder:
Udvalget blev nedsat med det formål at sætte retning og mål for det regionale udviklingsområde for at fremtidssikre en metropol i international konkurrence med god livskvalitet for regionens borgere, og med et fokus på forskning, innovation og uddannelse kan understøtte denne udvikling.
Politikudviklende opgave:
Politikopfølgning på flg. opgaveområder:
Administrationen har i følgende bidraget med nedslag til udvalgets drøftelse under udvalgsmødet, se bilag 3 for uddybning af de listede punkter.
Udvalgets resultater, aktiviteter og evt. mødeformat
Forslag til temaer og anbefalinger til næste valgperiodes arbejde på udvalgets politikområder
Overvejelser om delegation af beslutningskompetence.
På baggrund af udvalgets drøftelser, input og anbefalinger udarbejder administrationen et opsamlende notat, der vil indgå som bilag til den samlede afrapportering af de stående udvalgs arbejde på regionsrådets møde den 14. december 2021.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. november 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/ Jon Rantzau Harne
21066265
Bilag 1: Bilag 1 STYRELSESVEDTAEGT-af-22-oktober-2019
Bilag 3: Bilag 3 Forberedelsesskema - kommende valgperiode (1)
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Per Roswall (V), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog i forbindelse med budgettet for 2020, at regionen skulle iværksætte indsatsen Bedre til ord tal og IT. Beslutningen blev taget med afsæt i, at Region Hovedstaden ønskede at gøre noget ved, at mange danskere har svært ved at læse, skrive eller bruge IT. Det blev derfor besluttet at tage initiativ til, at konceptet Bedre til ord, tal og IT også skulle tilbydes i Region Hovedstaden. På denne baggrund tog administrationen initiativ til at implementere indsatsen i regionen, men indsatsen blev ramt af corona-situationen.
Konceptet Bedre til ord, tal og IT har til hensigt at løfte medarbejdernes grundlæggende kompetencer i dansk, matematik og IT. Det er et velafprøvet koncept, som ud over at løfte grundlæggende kompetencer også har til hensigt at øge arbejdsglæde og selvstændighed i opgaveløsningen til gavn for både medarbejdere og arbejdsplads.
Arbejdet med implementeringen af indsatsen blev sat på stand-by, da coronaen ramte Danmark. I maj 2020 besluttede udvalget for forskning, innovation og uddannelse, at de første hold skulle vente med at blive sat i værk til 2021 i forlængelse af Hospitalsdirektørkredsens beslutning om, at al ikke-hastende kursus- og uddannelsesaktivitet skulle udskydes til 2021 af hensyn til bemandingssituationen.
Kursus- og uddannelsesaktiviteter er genoptaget trinvist i 2021, men har været udfordret pga. først sygeplejestrejken og nu den generelle bemandingssituation. Flere hospitaler har meldt positivt tilbage i forhold til, at det er et relevant initiativ for målgruppen, men de har ikke under de givne forudsætninger haft ressourcer til at arbejde med indsatsen på trods af, at administrationen vil understøtte arbejdet med en central tovholder.
Administrationen fortsætter drøftelser med hospitaler om indsatsen. Forventningen er, at enkelte afdelinger på enkelte hospitaler vil have ressourcer til at implementere indsatsen i løbet af 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget for forskning, innovation og uddannelse orientering om status for Bedre til ord, tal og IT til efterretning. Center for HR og Uddannelse vil herefter løbende drøfte mulighederne for at implementere indsatsen med hospitalerne.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. november 2021.
Kirstine Vestergård Nielsen/Charlotte Hess
21068377
Tomt indhold
På baggrund af drøftelserne i udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. august 2021, har administrationen og de politiske fordelingsudvalgsrepræsentanter været i dialog med gymnasierne om kapacitetsbehovet for det kommende skoleår. I lighed med sidste år blev der aftalt en proces, som giver gode muligheder for at drøfte kapaciteten på den enkelte stx- eller hf-skole forud for den endelige fastlæggelse.
Administrationen har modtaget foreløbige kapacitetsindmeldinger fra stx- og hf-skolerne, både offentlige og private. Den samlede kapacitet er udtryk for, at skolerne har lyttet til det klare budskab om ”stram kapacitetsstyring”, som indgår i den nye aftale om elevfordeling. Administrationen konstaterer, at hvis søgningen modsvarer niveauet i 2021, vil kapaciteten være passende. Administrationen forventer ikke, at der indstilles til regionsrådet, at der bør anmodes om kapacitetsloft på stx eller hf for 2022.
Den 22. november 2021 afholdt administrationen et dialogmøde med erhvervsskolerne, som udbyder hhx og htx. Formålet var især at drøfte betydningen af den nye model for elevfordeling, samt at forberede en fremadrettet tættere dialog om kapacitet. Desuden blev Fremtidens Kompetenceråd drøftet.
Det er generelt administrationens vurdering, at der er en god dialog med institutionerne om kapacitet og elevfordeling, samt at alle parter udviser interesse i at fortsætte det meningsfulde samarbejde.
21055483