Bilag 1: Bilag 1 - off indsats 2021 - udkast efter off kommentering til mødesag foråret 2021 - inkl kortAdministrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. maj 2021:
Anbefalet.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet den 17. november 2020 vedtog regionsrådet at sende udkast til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2021 til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har herefter været udsendt til offentlig kommentering i en periode på otte uger frem til den 30. januar 2021.
Oversigten over den offentlige indsats i 2021 forelægges med denne sag til politisk godkendelse. Oversigten og de indkomne kommentarer hertil er vedlagt som bilag 1. Herudover er udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer vedlagt som bilag 2.
Enhedschef i administrationens miljøenhed, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på mødet.
Oversigten over den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2021 foreligger nu i endelig udgave til godkendelse, efter den har været udsendt til kommentering i offentligheden i otte uger frem til den 30. januar 2021. Administrationen har foretaget mindre administrative ændringer/rettelser i forhold til udkastet, der blev godkendt af regionsrådet den 17. november 2020; f.eks. hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.
Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2021, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”, som blev vedtaget af regionsrådet 19. november 2019.
Jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord skal regionsrådet udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.
Overordnet strategi for grundvandsindsatsen
Regionens prioriterede jordforureningsindsats over for jordforurening med klorerede opløsningsmidler finder sted i de grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Der sker også en forstærket pesticidindsats inden for 85 %-området. Det er målet med Jordplan II, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats gennemføres inden 2027.
Nye grundvandsundersøgelser i 2021 igangsættes på lokaliteter inden for ca. 12 af de 54 grundvandsområder prioriteret i Jordplan II. Undersøgelserne i forhold til de klorerede opløsningsmidler er indtil nu (september 2020) afsluttet i 20 af de 54 grundvandsområder.
Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats overfor de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.
I overensstemmelse med jordplanen er fokus også i 2021 rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i Region Hovedstaden, og der er tale om stoffer som, selv i lave koncentrationer, kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet.
Pesticider i grundvandet og samarbejde om indsatsen
Inddragelsen af nye pesticid-typer i vandværkernes analysekontrol af drikkevandet har desværre vist, at visse pesticider er en større trussel mod regionens grundvand end hidtil antaget. Som en del af Jordplan II gennemføres der en forstærket indsats i 2020-2021 for at skabe større viden om pesticidforurening i regionen. Denne større viden forventes af udgøre grundlaget for administrationens udarbejdelse af et forslag til en pesticidstrategi, som vil belyse mulighederne for, hvordan pesticidudfordringen kan håndteres fremadrettet i et samarbejde mellem bl.a. forsyninger, kommuner og region. Strategioplægget planlægges forelagt til politisk godkendelse ultimo 2021.
Forventet indsats 2021
I 2021 forventes igangsat 20-25 nye afgrænsende grundvandsundersøgelser og 2-4 nye undersøgelser i forhold til indeluft. Ca. 80 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2020 eller tidligere. På 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde i forhold til tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 4-6 lokaliteter i 2021. 1 projektering (Nærum Hovedgade 92) og 5 etableringer (Hvidovre Strandvej 101a, Industrivej 2, Farum Hovedgade 52, Birkerød områdeindsats-forureningsfaner, Blokken 25) opstartet i 2020 eller tidligere fortsættes (heraf et udviklingsprojekt i forhold til faneoprensning).
I henhold til den aftale som, regionerne indgik i 2020 med staten om finansiering af opgaven med at beskytte overfladevand mod påvirkning fra jordforurening, gennemføres i 2021 feltundersøgelser ved ca. 50 lokaliteter i regionen.
I forhold til pesticidindsatsen vil administrationen i 2021 fortsætte de indledende pesticidundersøgelser, der er påbegyndt i 2020 i Nybølle grundvandsområde i samarbejde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup og Egedal Kommuner. I Marbæk-grundvandsområdet fortsættes arbejdet med opsporing og afgrænsning af kilder til forurening af vandværksboringerne i samarbejde med Frederikssund Kommune og vandforsyningen Novafos.
Budgettet udgør i 2021 ca. 98 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2021 er nærmere beskrevet i bilag 1.
Generationsforureninger - indsats i 2021
I Finansloven for 2021 og frem til 2024 er der afsat midler til gennemførelse af 1. fase af indsatsen i forhold til generationsforureningerne i regionerne; herunder de 4 generationsforureninger i regionen. I 2021-2023 er det planen, at der først skal udføres flere undersøgelser på Lundtoftevej, Naverland og Vestergade med henblik på efterfølgende stillingtagen til afværgeløsninger med tilhørende skitseprojektering og forberedelse af egentlige afværgetiltag. På Collstrop-grunden forventes der igangsat forberedende arbejde med efterfølgende etablering af en midlertidig afværgeløsning, der skal hindre spredning af forurenet grundvand til de nærliggende beskyttede naturområder.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2021
HOFOR, 7 kommuner (Brøndby, Fredensborg, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup og Herlev) og 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 3). Et gennemgående tema i en del af de indkomne kommentarer fra kommunerne er utilfredshed med, at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats inden for netop deres kommuner, herunder at de ressourcer, der er afsat til området, langt fra er tilstrækkelige. En del kommentarer går på, at det er positivt, at regionen har opprioriteret indsatsen over for pesticidforurening, og at denne indsats ønskes intensiveret. Flere kommuner beklager også, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand, bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer som prioriteringsparameter.
De to lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regionen/regionens politikere til at henvende sig til regeringen/Miljøministeren for at få både den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider (landbrug, gartneri, mv.) og den ikke-erhvervsmæssige anvendelse af pesticider (offentlige arealer, private haver, mv.) kraftigt reduceret eller helt til at ophøre.
Både på administrativt og politisk niveau er regionen opmærksom på, at indsatsen i forhold til at beskytte drikkevandet mod giftstoffer fra industrigrunde og landbrug både indebærer en indsats mod fortidens synder, som regionen er myndighed for, og en forebyggende indsats, hvor staten og kommunerne er myndighedsansvarlige.
Sammen med de øvrige regioner har Region Hovedstaden i de senere år styrket indsatsen mod pesticider. Via Danske Regionerne har regionerne benyttet resultaterne af denne styrkede indsats i form af større indsigt til at gå i dialog med staten om nødvendigheden af øget økonomi til regionernes pesticidindsats og en styrket forebyggende indsat fra statens side med henblik på at beskytte fremtidens drikkevand. Regionen forventer, at denne dialog vil blive forstærket de kommende år; både på administrativt og politisk niveau.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”.
De indkomne kommentarer fra HOFOR, 7 kommuner og 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2021, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer.
Administrationen deltager løbende i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Bl.a. har administrationen i 2020 og i foråret 2021 deltaget i møder med henholdsvis Frederiksberg Kommune, Frederiksberg forsyning og Herlev Kommune samt Glostrup Kommune, Glostrup Forsyning og HOFOR om koordinering af grundvandsbeskyttende aktiviteter. Selvom kommuner og vandforsyninger i områderne uden for de højest prioriterede 85 %-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møderne med kommuner og forsyninger i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, samt at der er en række felter, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.
Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). De indkomne kommentarer fra HOFOR, 7 kommuner og 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til kommentarerne.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes oversigten over regionens offentlige indsats for 2021 på jordforureningsområdet til Miljøstyrelsen, og svarbrevene sendes til HOFOR, de 7 kommuner og de 2 lokalafdelinger under Danmarks Naturfredningsforening, der har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2021.
Den politisk vedtagne reviderede jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser finder sted frem til 2030. Ved tiltrædelse af indstillingen vil det medføre, at de kommuner og vandforsyninger, som er placeret i områder uden for de i jordplanen prioriterede områder, ikke vil opfatte sig imødekommet i forhold til en oprensende indsats. Møder på administrativt niveau mellem kommuner, forsyninger og regionen; herunder møder bl.a. angående kommunernes indsatsplaner har dog vist, at der er en række felter vedrørende grundvandsbeskyttelsen, som kommuner, forsyninger og regionen kan arbejde sammen om. Dette gælder bl.a. nytten af regionens kortlægningsindsats og den løbende optimering af samarbejdet mellem kommuner og region i forhold til byggeri på forurenede grunde.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2021 f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen
20060185
Bilag 2: Bilag 2 - svarforslag til de indkomne kommentarer - 2021
Bilag 4: Bilag 4 - Præsentation MKU den 25. maj 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. maj 2021:
Anbefalet af et flertal i udvalget, idet Enhedslisten stemte imod.
Det samlede udvalg beder om, at forordet til Råstofplan 2016/2020 bliver taget op til revurdering af administrationen, med sigte på at stramme op på retorikken om de særlige udfordringer med den knappe arealressource i Region Hovedstaden, samt de overordnede præmisser for opgaven med råstofplanudarbejdelsen.
Ifølge råstofloven skal regionsrådet udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Planen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i en 12-årig planperiode. Regionrådet besluttede den 21. august 2018, at Råstofplan 2016/2020 skulle revideres. Den 22. september 2020 godkendte regionsrådet forslag til Råstofplan 2016/2020 og den tilhørende miljøvurdering, som derefter blev sendt i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til Råstofplan 2016/2020 har været i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021.
Resumé
Regionerne er myndighed for råstofplanlægning og -indvinding på land. Det er regionernes ansvar at lave råstofplaner, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Regionsrådene gennemgår råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Regionrådet besluttede den 21. august 2018, at råstofplanen skulle revideres. Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer, og har afholdt mange flere borgermøder, både fysiske møder og virtuelle, end i tidligere planprocesser.
I udarbejdelsen af planen har der været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod særligt naboer og berørte lokalsamfund. Dette har betydet en væsentlig forøgelse af antallet af retningslinjer i råstofplanen. I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer mod 8 i Råstofplan 2012.
Som noget nyt inddrager regionen i ressourceopgørelsen i Råstofplan 2016/2020 bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord) samt bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne. Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 % af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030 som formuleret i Region Hovedstadens strategi for FN’s Verdensmål.
Regionen lever med den fremlagte Råstofplan 2016/2020 op til råstoflovens krav om, at råstofplanen udpeger råstofressourcer til 12 års forbrug i regionen. Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3.
Arealudlæg i planen:
Planprocessen
I planprocessen for udarbejdelse af revision af råstofplanen har miljø- og klimaudvalget i en række mødesager sat retningen for administrationens udarbejdelse af den endelige Råstofplan 2016/2020. Regionsrådet har også på baggrund af indstillinger fra miljø- og klimaudvalget truffet en række beslutninger med betydning for den endelige råstofplan (overblik over planprocessen kan ses i bilag 2).
På baggrund af de politiske drøftelser har der i udarbejdelsen af Råstofplanen 2016/2020 været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod øvrige interesser, herunder særligt naboer og berørte lokalsamfund.
Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer end ved forudgående revisioner af råstofplanen. I planprocessen har der været gennemført 4 høringer (efteråret 2018, foråret 2019, efteråret 2020 og foråret 2021), 6 fysiske borgermøder og 5 digitale borgermøder. I høringerne har regionen modtaget og behandlet i alt 719 høringssvar.
På baggrund af de politiske drøftelser og de gennemførte høringer er Råstofplan 2016/2020 forberedt af administrationen. Sideløbende med udarbejdelsen af selve råstofplanen er der udarbejdet en miljørapport for planen. Råstofplan 2016/2020 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Rh - Råstofplan 2016/2020 (niras.dk)) eller læses i bilag 1 (forordet til Råstofplan 2016/2020 er vedlagt som bilag 8).
Høring af forslag til Råstofplan 2016/2020
Forslag til Råstofplan 2016/2020 har været i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til råstofplanen har været i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021. Høringsnotater fra begge høringer kan tilgås via følgende links: Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=01139fc8-a3df-46d7-92a5-275decf0060b) og Høringsnotat for den fornyede høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=4e892e4f-96f8-489d-8854-fc8f5f5b519c). Høringsnotaterne er desuden vedlagt som bilag 3 og 4 (i bilag 4 er de høringssvar, der indeholder personfølsomme oplysninger, som derfor er fortrolige).
Regionen har modtaget i alt 335 høringssvar; heraf er 294 modtaget i høringen gennemført i efteråret 2020, og 41 er modtaget i den supplerende høring.
Langt hovedparten af høringssvarene fra borgere omhandler grave- og interesseområder og bekymringer om gener fra støj, støv, trafik og sikkerhed, men også tidsperspektiv på generne og de økonomiske konsekvenser for borgerne. Staten, kommuner og interesseorganisationer har fremsendt høringssvar med bemærkninger hovedsageligt vedr. hensynet til landskab, natur og grundvand. Råstoferhvervet og Region Sjælland har i deres høringssvar udtrykt bekymring for en utilstrækkelig udpegning af graveområder og for mange opsatte forudsætninger til nye graveområder, der vil hindre udnyttelsen af ressourcen. Høringssvarene fra råstoferhvervet indeholder desuden kritiske bemærkninger til formålet med retningslinjerne, hjemmelsgrundlaget og forholdet til den kommunale myndighedskompetence samt retningslinjernes forhold til den senere gravetilladelse.
Gennemførte ændringer i forslag til Råstofplan 2016/2020
I forhold til det forslag til Råstofplan 2016/2020, som regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 22. september 2020, er der foretaget en række ændringer i Råstofplan 2016/2020.
Ændringer på baggrund af dialog med Staten og høringssvarene
De ændringer, der blev foretaget på baggrund af Statens kommentarer, blev foretaget forud for den fornyede høring. En gennemgang af Statens kommentarer og de ændringer, der er foretaget på baggrund heraf, kan ses i bilag 5.
Ændringer på baggrund af høringssvarene
Hvad angår retningslinjer:
Hvad angår graveområder ændres følgende:
Øvrige ændringer:
Ændringer i forhold til omfanget af udlagte interesseområder
På udvalgsmødet den 27. april 2021 drøftede udvalget muligheden for at ændre i grundlaget for udlæg af interesseområder. Baggrunden herfor er, at der hidtil kun er blevet udlagt ca. 1/3 af de udlagte interesseområder til graveområder efter kortlægning for råstoffer og afvejning i forhold til andre arealinteresser. Herudover har det været tidsmæssigt uafklaret, hvornår der kunne forventes en frigivelse af disse områder til andre formål, der vil kunne hindre råstofudnyttelse.
Regionen har i Råstofplan 2016/2020 forpligtet sig til, at de interesseområder, der udpeges i forbindelse med en revision af råstofplanen, så vidt muligt skal afklares inden næste revision af råstofplanen. Det betyder, at det vil være tilstrækkeligt at udpege interesseområder, der kan erstatte de ressourcer, der forventes indvundet i regionen i den kommende 4-års periode, og at administrationen vil gennemføre detailkortlægning i disse inden for planperioden. På den måde begrænses perioden med usikkerhed, som naboer til de udpegede interesseområder skal leve med.
Det vurderes desuden, at kortlægningen forud for udpegningen af interesseområder kan gøres mere dybtgående. Datagrundlaget og de teknologiske tolkningsmuligheder forbedres, hvormed sikkerheden øges for, at de interesseområder, der udpeges fremadrettet, indeholder råstofressourcer af erhvervsmæssig interesse.
En yderligere ændring i grundlaget for udpegning af interesseområder er, at i områder, hvor der er en større grad af usikkerhed grundet modsatrettede arealinteresser, kan regionen vælge helt at springe udpegningen som interesseområde over og gå direkte til undersøgelse af muligheden for at udlægge et graveområde. På den måde begrænses mængden af borgere, der unødigt skal leve med usikkerhed om, hvorvidt der kommer et graveområde i deres nærområde.
I den fremlagte råstofplan inddrager regionen elementer af den ændrede praksis således, at de områder/arealer, hvor der er flest modsatrettede arealinteresser, der medfører usikkerhed om en efterfølgende udpegning til graveområde, forkastes som nye interesseområder. Idet de nye interesseområder udlægges i overensstemmelse med den hidtidige praksis, er der stadig behov for at tage forbehold for usikkerheder i udpegningen; særligt i forhold til ressourcens størrelse og placering. Der er derfor i den aktuelle plan behov for en robusthed i udlæggene af interesseområder, således at den fremtidige planlægning sikres, hvilket betyder, at en anslået ressourcemængde på omkring 10 mio. m3 er en god sigtelinje. I bilag 6 kan ses en gennemgang af interesseområderne og de miljøforhold, der gør sig gældende inden for hvert område samt et meget overordnet bud på råstofressourcen inden for de udlagte interesseområder.
På baggrund af ovenstående foretages følgende ændringer:
For begge disse områder gælder det, at der er en række modsatrettede arealinteresser, der gør det usikkert, om der kan udpeges et graveområde. For Bregnerød er sikkerheden for, at der er en tilgængelig råstofressource desuden lavere end for en række af de øvrige interesseområder. Se nedenfor under "Interesseområder" for opgørelse af arealer og antal af interesseområder.
At arealerne forkastes i den aktuelle Råstofplan 2016/2020 betyder ikke, at der ikke i forbindelse med senere råstofplanlægning kan blive stillet konkrete forslag om nye graveområder, hvor der vil ske en afvejning efter § 3 i råstofloven af en eventuel råstofressource op imod de øvrige arealinteresser.
Indholdet i Råstofplan 2016/2020
I det følgende gennemgås indholdet i den fremlagte Råstofplan 2016/2020 på et overordnet niveau. Råstofplan 2016/2020 har som målsætning at sikre forsyningen af råstoffer i hovedstadsregionen under hensyntagen til natur og miljø. Grundet de geologiske forhold er regionens råstofressource primært bestående af de finere fraktioner. Der er i Region Hovedstaden en mangel på grovere fraktioner som grus og sten. Det betyder, at kun ca. 35 % af råstofforbruget dækkes af råstoffer, som produceres i regionen (landbaseret indvinding, genanvendte materialer samt tilførsel fra havet), mens resten importeres fra udlandet og de øvrige regioner; i overvejende grad fra Region Sjælland (min 50 % af forbruget).
Graveområder
I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 29 graveområder med et samlet areal på 1246,7 ha. Heraf er 11 nye graveområder, 18 er overført fra Råstofplan 2012, og af disse er der foretaget udvidelse af 4 graveområder. I Råstofplan 2012 var der til sammenligning 33 graveområder med et samlet areal på 1492,1 ha. Det samlede arealudlæg er dermed reduceret med 245,4 ha. I bilag 7 er der en oversigt over de udlagte graveområder fordelt på kommuner og med angivelse af den forventede ressource fordelt på fraktioner.
Interesseområder
Med den ovenfor beskrevne inddragelse af elementer fra den ændrede praksis, bliver der i Råstofplan 2016/2020 udlagt i alt 13 interesseområder, heraf 8 nye, med et samlet areal på 650,9 ha. Dette kan holdes op imod, at der i den oprindelige Råstofplan 2016 blev udlagt i alt 18 interesseområder, hvoraf 11 var nye, med et samlet areal på 1790,2 ha. I Råstofplan 2012 blev der udlagt 13 nye interesseområder med et samlet areal på 946 ha. I bilag 6 ses, som tidligere nævnt, en oversigt over interesseområderne i Råstofplan 2016/2020.
Ressourceopgørelse og ressourcefremskrivning
Den estimerede ressource i de graveområder, der videreføres fra Råstofplan 2012, er på 50,34 mio. m3, og ressourcen i de nye graveområder og udvidelserne af de eksisterende graveområder er på 27,82 mio. m3. Samlet set er den estimerede råstofressource 78,16 mio. m3. Fordelingen af råstofressourcen på fraktionerne er estimeret til:
Som noget nyt inddrager regionen i ressourceopgørelsen i Råstofplan 2016/2020 bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord) samt bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne. Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 % af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030 som formuleret i Region Hovedstadens strategi for FN’s Verdensmål.
Det samlede bidrag fra havindvinding og genbrugsmaterialer i 12-års perioden er sten/grus: 12,9 mio. m3 og sand: 5,6 mio. m3.
Der er et underskud i Råstofplan 2016/2020 på sten/grus-fraktionen på 6,1 mio. m3 svarende til ca. 1,8 års forbrug og et overskud på sandfraktionen på 6,2 mio. m3 svarende til ca. 1,4 års forbrug.
Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3. Samlet set viser det, at Råstofplan 2016/2020 er i balance.
Retningslinjer
I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer. Det er en væsentlig forøgelse i forhold til Råstofplan 2012, der indeholdt 8 retningslinjer. Baggrunden for det øgede antal ændringslinjer er, at der i Råstofplan 2016/2020 er øget fokus på at sikre hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor er der udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.
Herudover er der på baggrund af fornyet viden også udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling, der dels skal øge beskyttelsen af grundvandet, men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal
Fokusområder
Regionsrådet ønsker at videreføre idéen om, at der i Region Hovedstaden er grund til at have særlig fokus på udvalgte miljøområder i forbindelse med det videre arbejde med administration af råstofloven og udviklingstiltag i den kommende planperiode.
Grundvand
Udnyttelsen af råstofforekomster skal ske som led i en bæredygtig udvikling, og de enkelte råstofforekomster bør derfor så vidt muligt udnyttes fuldt ud. Region Hovedstaden har fokus på, at udnyttelsen sker på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af grundvandsressourcen.
Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling
Der er i de senere år kommet en større bevidsthed om, at arealressourcen er under pres, ikke mindst i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden vil derfor sætte fokus på, at der søges løsninger, der sikrer større samspil mellem de forskellige arealinteresser i forbindelse med den fremtidige råstofplanlægning. Regionen behandler under fokusområdet tre emner: Byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Regionen vurderer, at der inden for disse områder umiddelbart er et potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved samtænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstofindvinding.
Genanvendelse og cirkulær økonomi
Efter Region Hovedstadens opfattelse er det vigtigt, at der i højere grad lægges vægt på ikke at opfatte eksempelvis nedbrydningsprodukter fra byggebranchen som affald, men som sekundære råstoffer til substitution af de primære råstoffer, der kommer fra råstofgravene. Regionen vil have fokus på, at der kan ske en afkobling af forbruget af råstoffer fra den økonomiske vækst i samfundet, hvilket vil være tegn på indfasning af en mere cirkulær økonomi. Det vil betyde, at udviklingen i regionen vil bevæge sig i en mere bæredygtig retning.
National råstofstrategi
Presset på råstofressourcerne er et nationalt anliggende, der kalder på nationale løsninger. Derfor samarbejder regionerne om, at der skal udarbejdes en national råstofstrategi. På nuværende tidspunkt ses der ikke tilstrækkeligt på råstofressourcerne på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomsterne eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter. I en national strategi bør råstofressourcerne i hav og på land indgå i et samlet nationalt råstofregnskab, og der skal foretages en samlet miljøvurdering for den miljømæssigt mest forsvarlige udnyttelse af de samlede ressourcer. I en national råstofstrategi skal en udvikling hen imod en cirkulær råstoføkonomi understøttes.
For Region Hovedstaden er det afgørende, at der bliver udarbejdet en national råstofstrategi, idet regionen har særlige forsyningsmæssige problemstillinger grundet manglen på råstoffer af høj kvalitet inden for regionens grænser og i det store pres, der er på arealressourcen i regionen, affødt af den højeste befolkningstæthed i landet.
I forbindelse med de politiske drøftelser i Region Hovedstaden og drøftelserne i regi af Danske Regioner er det blevet tydeligt, at hvis regionerne reelt skal have mulighed for at tage et samlet ansvar for råstofindvindingen på land, kræver det, at råstofloven ændres, således at det rigide krav om, at alle regioner skal udlægge råstoffer til regionens eget behov i 12 år fjernes, så regionerne i meget højere grad kan koordinere på tværs af regionsgrænserne. En lovændring kunne sikre en formel planlagt koordination på tværs i stedet for den nuværende lidt vage formulering om koordinering i den gældende råstoflov.
Regionsrådet støtter således op om Danske Regioners nyligt fremlagte råstofudspil, der understreger behovet for en samlet strategi for udnyttelsen af råstoffer på land og i havet. Strategien skal også sikre en bedre udnyttelse af råstofferne i byggeri og anlægsarbejde samt styrke indsatsen for at genanvende råstoffer. Dette er væsentligt for at kunne reducere arealudlægget til råstoffer i de kommende år.
Ved tiltrædelse af indstillingen foretager regionsrådet arealreservationer i det åbne land, der muliggør fremtidig indvinding af råstoffer og forhindrer andre arealanvendelser, der kan være til hinder for råstofindvinding.
Såfremt regionsrådet vedtager Råstofplan 2016/2020, påbegyndes en periode på 4 uger, hvor råstofplanens retlige forhold kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette betyder, at der alene kan klages over, hvorvidt regionen har fulgt reglerne. Derimod kan der ikke klages over udfaldet af regionens faglige vurdering. En eventuel klage har opsættende virkning på planens ikrafttrædelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Planen gælder for perioden 2016 - 2032, og skal evalueres af regionsrådet hvert 4. år.
Hvis Råstofplan 2016/2020 vedtages af regionsrådet, offentliggøres afgørelsen på regionens hjemmeside. Afgørelsen sendes til berørte myndigheder og parter. Der udsendes desuden en pressemeddelelse om planens vedtagelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 8. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen
21018966
Bilag 1: Bilag 1 - Endeligt udkast til Råstofplan 2016/2020
Bilag 2: Bilag 2 - Planprocessen for Råstofplan 2016-2020
Bilag 3: Bilag 3 - Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016-2020
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Statens kommentarer og gennemførte ændringer
Bilag 6: Bilag 6 - Gennemgang af interesseområder
Bilag 7: Bilag 7 - Oversigt over graveområder
Bilag 8: Bilag 8 - Forord til Råstofplan 2016_2020
Bilag 9: Bilag 9 - Præsentation MKU den 25. maj 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. maj 2021:
Drøftet og godkendt,
idet udvalget besluttede, at følgende fem budgetforslag sendes videre til forretningsudvalget:
- 8.1 Genanvendelse af råstoffer
- 8.2 Fremme natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave
- 8.3 En klimarobust og grøn region med fokus på bæredygtig arealplanlægning og løsninger på tværs
- 4.1 Øge indsatsen for CO2 gennem grønne indkøb
- 4.2 Bæredygtighed på hospitaler
Udvalget besluttede endvidere, at følgende budgetforslag skulle laves til tekstforslag, som sendes videre i budgetforhandlingerne:
- 4.3 Øget biodiversitet på regionens matrikler - næste skridt og omlægning af grønne arealer til natur
- 4.4 Flere ATES anlæg
Processen for budget 2022 er i gang. Formålet med denne sag er at drøfte og godkende 5 forslag ud af de indkomne budgetforslag, som skal indstilles videre til forretningsudvalget for budget 2022. Miljø- og klimaudvalget drøftede den 27. april 2021 de allerede indkomne forslag.
Administrationen har modtaget 41 budgetforslag fra medlemmerne af miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt administrationen.
Forslagene fordeler sig som følgende:
| Udvalg/bevillingsområde | Regional Udvikling | Sundhed |
| Miljø- og klimaudvalget | 3 | 5 |
| Udvalget for forskning, innovation og uddannelse | 5 | 7 |
| Trafikudvalget | 3 | 18 |
Af bilag 1 fremgår en oversigt over de 41 stillede budgetforslag med en efterfølgende uddybende beskrivelse af de 8 stillede budgetforslag for miljø- og klimaudvalget, hvor administrationen ligeledes bemærker, hvilket forslag der er blevet slået sammen. Af bilag 2 fremgår oversigten med en efterfølgende samlet uddybende beskrivelse af alle 41 budgetforslag.
Samlet er der et politisk råderum på ca. 23 mio. kr. for det regionale udviklingsområde. Råderummet for sundhedsområdet kendes ikke.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsrådet:
Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser vil de prioriterede forslag blive sendt videre til forretningsudvalget.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021. De prioriterede fem budgetforslag sendes videre til forretningsudvalget.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Vibeke Grønvall Kristensen
21009993
Bilag 1: Bilag 1 - Budgetforslag for MKU den 25. maj 2021
Bilag 2: Bilag 2 - Budgetforslag samlet for MKU FIU TU den 25. maj 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. maj 2021:
Anbefalet i den af administrationen foreslåede prioriterede rækkefølge, og at der ift. projekt b) og c) - såfremt begge ikke kan fuldt finansieres - afsættes færre midler til begge projekter, for at de begge kan prioriteres.
Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) blev vedtaget i regionsrådet den 23. juni 2020 sammen med den to-årige handlingsplan 2020-2021. I 2021 er der i alt 8,25 mio. kr. til udmøntning af projekter i RUS-puljen, eftersom 4,45 mio. kr. af 2021-midlerne allerede blev reserveret i 2020. Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der indstiller projektforslag til regionsrådet fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og eget udvalg. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse besluttede på mødet den 2. marts 2021, at hvert stående fagudvalg kunne anbefale projektforslag inden for eget ressort for en samlet ramme på op til 4 mio. kr.
Miljø- og klimaudvalget skal med denne sag anbefale projekter inden for RUS-temaet "Klima og miljø i balance" i prioriteret rækkefølge til udvalget for forskning, innovation og uddannelse.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget har mulighed for at anbefale projektforslag inden for eget ressort og rammerne i handlingsplanen 2020-2021. Tilsvarende kan udvalget for forskning, innovation og uddannelse selv stille projektforslag. På baggrund af de prioriterede indstillinger fra fagudvalgene foretager udvalget for forskning, innovation og uddannelse en samlet vurdering af alle projektforslag med udgangspunkt i de af regionsrådet vedtagne vurderingskriterier og beslutter på mødet den 24. juni, hvilke der skal indstilles til bevilling i regionsrådet i august.
Eftersom udvalget for forskning, innovation og uddannelse max kan indstille op til 8,25 mio. kr. til regionsrådet, betyder det, at der må ske en prioritering mellem de indstillede forslag. Grunden til, at hvert udvalg kan indstille for flere midler, end der er til rådighed, er, at det giver udvalget for forskning, innovation og uddannelse lidt større råderum til at udvælge og skalere projekter. I 2020 valgte udvalget for forskning, innovation og uddannelse fx at fordele midlerne ligeligt blandt fagudvalgene.
Vurderingskriterier for udmøntning af midler til regionalt udviklingsarbejde
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til en realisering af ambitionerne og handlingsplanen for RUS'en. Endvidere er det en forudsætning, at projektet bidrager positivt til FN's verdensmål. Projektforslagene er vurderet ud fra vurderingskriterierne; partnerskab, innovation, udbredelse og gearing. For at give miljø- og klimaudvalget et samlet overblik over de indstillede projekter - og muligheden for at vurdere projekterne - har administrationen udarbejdet et hjælpe- og sammenligningsværktøj i form af en pointgivning af vurderingskriterierne (se bilag 1). I bilag 2 ses desuden en oversigt over projekter, der blev i udmøntet i 2020 og forslag til projekter for 2021 og 2022 , samt hvilket indsatsområde i RUS'en de hører under.
Projekter til indstilling
Der søges om medfinansiering til tre projektforslag, som er administrationens forslag, og som er oplistet i prioriteret rækkefølge. Dog vurderer administrationen, at de to sidste projekter begge er relevante at prioritere. Derfor foreslås det, at der - såfremt begge ikke kan fuldt finansieres - afsættes færre midler til begge projekter, for at de begge kan prioriteres.
Projekter inden for RUS-tema "Klima og miljø i balance"* | Fokusering i handlingsplan | Indstillet beløb fra RUS (mio. kr) |
| Helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse i Strandparken I/S | Bidrage til at reducere klimaforandringer og klimatilpasning (klimatilpasning) | 1,2 |
Effektiv energikonvertering og -lagring: Potentialer for samspillet mellem Power-to-X og varmesystemet | Bidrage til at reducere klimaforandringer og klimatilpasning (energiomstiling) | 1,4 |
| Klimatilpasning - planlægning og løsninger på tværs | Bidrage til at reducere klimaforandringer og klimatilpasning (klimatilpasning) | 1,4 |
| I alt | 4 |
*De tre indstillede projektforslag ligger inden for strategisporet "Klima og miljø i balance" i den regionale udviklingsstrategi.
a) Helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse i Strandparken I/S
Formål med projektet
Formålet med projektet er at implementere klimatilpasningsplaner på en måde, der styrker helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse; det vil sige, hvordan klimatilpasningen af kysterne kan planlægges og gennemføres, så det både styrker naturen, biodiversiteten, friluftsliv, det omgivne lokalsamfund osv. Projektet skal danne fundament for, at Strandparken I/S bliver udviklet, så den kan fortsætte med at være et foregangseksempel på et rekreativt og tværkommunalt kystbeskyttelsesanlæg. Projektet er det første af sin art, der vil kombinere og skabe synergier mellem naturbaseret kystbeskyttelse både på land (det terrestriske) og i havet (det marine). Målet er, at projektets erfaringer vil kunne udbredes til andre steder i regionen, nationalt og internationalt. Der er søgt om midler til projektet hos EU's LIFE-program, og projektet har opbakning fra en bred partnerkreds. De regionale udviklingsmidler, der søges om, skal dække den regionale medfinansiering.
Sammenhæng med RUS
Projektet bidrager især til det strategiske tema ”Klima og miljø i balance” ved at reducere risikoen for oversvømmelser fra havet samtidig med, at løsningerne udnytter potentialet for merværdi til lokalsamfundet og borgerne, f.eks. gennem flere rekreative områder, styrket natur og biodiversitet samt attraktive kystmiljøer.
b) Effektiv energikonvertering og -lagring: Potentialer for samspillet mellem Power-to-X og varmesystemet
Formål med projektet
Power-to-X er en samlet betegnelse for teknologier og anlæg, hvor bæredygtig strøm fra sol og vind (Power) omdannes til fx brint eller forskellige syntetiske brændstoffer (X). Disse kan bl.a. anvendes til tung transport og industri, dér hvor elektrificering er vanskelig. Produktionen fx via elektrolyse, er imidlertid forbundet med store energitab i form af overskudsvarme. Det overordnede formål med initiativet er at belyse potentialer og partnerskabsmuligheder for, hvordan Power-to-X kan integreres i planlægningen af varmesystemet i hovedstadsregionen, så overskudsvarmen herfra kan udnyttes i samspil med varmepumper og fjernvarme. Initiativet skal danne fundamentet for et eller flere projekter, der kan demonstrere, hvordan sektorkobling kan realiseres i praksis og fremme en udvikling væk fra brug af biomasse i varmeforsyningen, så denne frigøres til andre sektorer (herunder transport).
Sammenhæng med RUS
Projektet bidrager til RUS’ens mål om at reducere CO2-udledningen fra energi- og transportsektoren. For at omstillingen kan blive så effektiv og billig som mulig for borgerne i hovedstadsregionen, er det nødvendigt, at der er fokus på systemløsninger og sektorkobling. Løsningerne kan samtidig være showcases og udbredes globalt samt bidrage til at cementere regionen som førende inden for grøn omstilling.
c) Klimatilpasning - planlægning og løsninger på tværs
Formål med projektet
Projektet skal bidrage til, at klimatilpasning i langt højere grad bliver brugt som strategisk løftestang for andre samfundsmæssige problemstillinger. Det vil sige, at der i klimatilpasningsløsninger også bliver indtænkt aspekter som CO2-reduktion, grøn mobilitet, sundhed, øget biodiversitet og multifunktionalitet - til gavn for borgerne i hovedstadsregionen. Den nyeste viden viser, at der fortsat er behov for, at regionen tager en aktiv rolle på klimatilpasningsområdet og samler interessenter på området fx kommuner, forsyninger og videninstitutioner. Dialogen skal styrkes på tværs af aktører og fagområder, hvilket kan bidrage til at udvikle nye innovative løsninger på klimaudfordringerne, som skaber merværdi og forhindrer uhensigtsmæssige lokale suboptimeringer i arealplanlægningen.
Sammenhæng med RUS
Projektet bidrager især til det strategiske tema ”Klima og miljø i balance” ved at skabe attraktive og helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger, som giver mere natur i - og bidrager til strategisk udvikling af - både byerne, landet og langs kysten.
Modenhedsgrad i projekterne
Projekterne har forskellig modenhedsgrad: "Strandparken I/S" er et færdigtudarbejdet projekt, som har søgt støtte hos EU's LIFE-program. De to sidstnævnte projekter skal modnes i samarbejde med aktører, så der er opbakning til fælles projekter og til at skabe resultater, som er i tråd med det, der efterspørges i samfundet. I praksis betyder det, at regionen skal ud og finde opbakning blandt mulige aktører og i fællesskab definere projekterne (se mere detaljerede projektbeskrivelser inkl. vurdering af hvert af projekterne (bilag 3-5).
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget en prioriteret liste over projektforslag op til en samlet ramme på 4 mio. kr. til udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Sagen bliver først til en bevillingssag, når den forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse i juni og går videre til regionsrådet i august, som godkender den endelige udmøntning af RUS-midler for 2021.
I projektindstillingerne indgår en vurdering af, hvilke af FN's verdensmål projekterne lever op til.
Der er ingen garanti for, at de projektforslag, som miljø- og klimaudvalget vælger at anbefale videre til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, ender med en bevilling. Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der - ud fra en samlet vurdering af alle projektforslag - indstiller projektforslag til regionsrådet fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af de vurderingskriterier, som regionsrådet vedtog i forbindelse med handlingsplanen i juni 2020.
Ligeledes kan der være risiko for, at projektforslag, som opnår midler ifm. udmøntningen i regionsrådet i august, af forskellige årsager ikke kan gennemføres. Fx hvis det ikke er lykkedes at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering fra eksterne parter eller fonde, eller hvis et igangsat projekt stopper undervejs. I så fald vil midlerne kunne anvendes til andre formål.
Der udmøntes ingen midler som konsekvens af denne sag.
Miljø- og klimaudvalget anbefaler på udvalgsmødet den 25. maj 2021 en prioriteret liste over projektforslag for en samlet ramme på op til 4 mio. kr. inden for RUS-temaet "Klima og miljø i balance" til udvalget for forskning, innovation og uddannelses drøftelse af udmøntningen af RUS-puljen 2021.
På udvalgsmødet den 24. juni 2021 vurderer udvalget for forskning, innovation og uddannelse alle projektforslag til RUS-puljen ift. de af regionsrådet besluttede vurderingskriterier og beslutter - som ansvarligt udvalg for RUS - hvilke forslag, der skal anbefales til bevilling over for regionsrådet. Den samlede sag om udmøntning af RUS-puljen 2020 forelægges efterfølgende forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Birgitte Leolnar / Eva C. Jacobsen
21022881
Bilag 1: Bilag 1 - Vurderingskriterier og pointgivning
Bilag 2: Bilag 2 - Samlet udmøntning og forslag til projekter i 2021 (2022)
Bilag 3: Bilag 3 - Strandparken
Bilag 4: Bilag 4 - Planlægning og løsninger på tværs
Bilag 6: Bilag 6 - Præsentation MKU den 25. maj 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. maj 2021:
Anbefalet.
Miljø- og klimaudvalget er i november 2020 og i februar 2021 blevet præsenteret for projekter og aktiviteter inden for grønne indkøb. Aktiviteterne er nedfældet i en koncernhandlingsplan under programmet for grønne og ansvarlige hospitaler; Grøn2030 (handlingsplanen er vedlagt som bilag 1). Grønne indkøb er et væsentligt indsatsområde i arbejdet med at nedbringe regionens CO2-aftryk og leve op til FN's verdensmål. Af handlingsplanen fremgår 17 aktiviteter, som skal sikre, at regionen indfrier ambitionerne inden for grønne indkøb og bæredygtig indkøbspraksis.
Der forelægges årligt en opfølgning på regionens handlingsplan for FN's verdensmål. I den seneste opfølgning på forretningsudvalgets møde den 9. marts 2021 fremgik en kort status på arbejdet med grønne indkøb, som bl.a. indgår som en af indsatserne for at nedbringe regionens samlede CO2-aftryk. Efter ønske fra forretningsudvalget er status på aktiviteterne inden for indsatsområdet grønne indkøb yderligere uddybet i denne sag.
Indkøbschef i Koncernindkøb (Center for Økonomi), Jens Brøndberg, vil holde et oplæg på udvalgsmødet.
Grønne indkøb indgår som en del af regionens samlede indsats, der skal sikre den grønne omstilling i Region Hovedstaden. Regionen har derudover indsatser inden for bl.a. affald, klimarigtig kost (herunder økologi), energiforbrug, bæredygtigt byggeri (under opstart), spildevand og brugsvand, transport og FN's verdensmål.
I budgetaftalen for 2021 blev den bæredygtige indkøbspraksis prioriteret under overskriften 'Klimareduktion via grønne indkøb'. I den forbindelse blev der afsat 2 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. fra 2022 og frem. Midlerne er i 2021 bl.a. brugt på at ansætte to rådgivere til grønne indkøb i Koncernindkøb, som skal understøtte projekterne fra Grøn2030 samt udviklingen af grønne krav i relevante udbudsforretninger.
Status på igangsatte projekter inden for grønne indkøb
Der er igangsat handlinger inden for de fleste af de 17 projekter fra Grøn2030 under følgende 4 hovedområder (numrene anført i parenteserne henviser til aktivitetsnummer i Grøn2030):
Administrationen er i gang med at planlægge innovationssamarbejde om udvikling og test af bæredygtige tekstiler med vores leverandører frem mod udbud i 2023 (1). På indkøbsområdet 'Kropsbårne hjælpemidler' er vi i gang med at undersøge mulighederne for at få udviklet produkter, der kan genbruges, frem for de engangsprodukter der købes i dag (6). Administrationen påbegynder at undersøge muligheder for at indgå nye forretningsmodeller, der kan forlænge levetiden af produkter f.eks. på billeddiagnostik (14).
2. Udarbejdelse af konkrete udbudskrav
Der udvikles fælles nordisk restriktionsliste til uønsket kemi i produkter og miljøkrav til emballage (5 og 7). Emballagekrav går på minimering af emballage og omstilling til mere genanvendelige materialer. Miljøkrav til emballage forventes implementeret på alle udbud fra i år. Udvalget vil blive præsenteret nærmere for dette på kommende udvalgsmøde den 24. juni 2021. Desuden er det planlagt at udvikle miljøkrav til transport ved levering (2) og udvalgte håndværkerydelser i år (8). Desuden bliver der løbende stillet miljøkrav i udvalgte udbud (13). Der er udarbejdet en handlingsplan for afskovningsfrie indkøb, så fremstilling af varer ikke leder til afskovning af f.eks. regnskov (11). Denne handlingsplan forventes implementeret over de næste måneder.
3. Omstillingsprojekter
Der er igangsat et projekt om at øge intern møbelgenbrug, således at nykøb erstattes af møbler tilgængelige i et online-katalog over genbrugsmøbler på lokale og centrale lagre (3). Herudover er konceptet Grøn Living Lab igangsat; i første omgang i samarbejde med Bornholms Hospital, hvor enkelte reduktionsinitiativer og leverandørsamarbejder bliver iværksat (15). Administrationen vurderer, at der er et stort potentiale i at samarbejde med hospitalerne om idéer og forslag til nye miljøinitiativer og er altid åben for dialog med hospitalerne. Udbredelsen af Grøn Living Lab til regionens øvrige hospitaler kommer ligeledes til at øge dette rum for dialog med klinikkerne.
Administrationen er desuden gået i gang med at se på Region Midtjyllands og NHS Englands erfaringer med at udvikle og anvende flergangsmundbind i stedet for engangsmundbind, og Region Hovedstaden deltager med de andre regioner og Miljøstyrelsen i et kommende partnerskab, der skal udvikle beslutningsværktøjer til at understøtte en overgang fra engangstekstiler til flergangstekstiler på forskellige områder (4).
Administrationen vil på baggrund af ovennævnte omstillingsprojekter bruge erfaringerne og læringerne til flere omstillingsprojekter med fokus på cirkulær økonomi, da det er afgørende ift. at få nedsat CO2-aftrykket på regionens indkøb.
4. Vidensopbygningsprojekter
I april og maj gennemgår alle medarbejdere i Koncernindkøb i Center for Økonomi en uddannelse i grønne indkøb (12). Uddannelsen er udviklet af Koncernindkøb og skræddersyet til regionernes behov, hvor bl.a. Region Midtjylland deltager. Det er en vigtig milepæl ift. i endnu højere grad at få indarbejdet grønne indkøb i Region Hovedstadens indkøbsmetode (kategoristyring). Koncernindkøb har derudover opbygget et tværregionalt samarbejde om grønne indkøb, så indsatsområder fordeles mellem regionerne, og erfaringer med succesfulde grønne udbudskrav udbredes (17).
Regionens indkøbspolitik
Herudover arbejdes der også med grønne tiltag i den daglige praksis med udgangspunkt i regionens indkøbspolitik. Samfundsansvar, etik og bæredygtighed udgør ét af indkøbspolitikkens fire pejlemærker.
Generelt har Region Hovedstaden igennem mange år fokuseret på grønne krav i udbuddene fx i forhold til at sikre relevante ’grønne’ mærker, hvor det har været muligt, samt generelle energikrav. Hovedstaden har også benyttet TCO-betragtninger (Total Cost of Ownership), hvilket vil sige, at der i produktets pris er medregnet alle omkostninger, der er forbundet med produktet i den tid, det er i brug, og fokuseret på kvalitetsprodukter med lang levetid inden for fx medico- og IT-udstyr. På udbudssiden orienterer administrationen sig generelt i, hvor man kan finde standardiserede grønne krav fx hos Energistyrelsen, hvor der, ved det netop aktuelle IT-udbud på IT-hardware med Region Sjælland, er benyttet mange krav fra anbefalinger fra Energistyrelsen.
Dertil er der arbejdet aktivt med grønne indkøb i det tidligere 'Grøn Drift og Udvikling' (GDU), som tidligere nævnt nu kaldes Grøn2030.
Den fællesregionale indsats
Regionernes indkøbsafdelinger samarbejder i forvejen meget tæt, hvad bl.a. angår fællesudbud, og i den sammenhæng er der også nedsat en 'grønne indkøbs-samarbejdsgruppe' på tværs af regionerne, som skal udnytte regionernes tværgående indkøbsvolumen til i højere grad at kunne påvirke dagsordenen for bl.a. regionernes store globale leverandører. Konkret arbejder gruppen pt. med at udarbejde nye standarder for emballagekrav, som i højere grad er godt for miljøet.
Udover tværregionalt samarbejde benytter regionen også SKI (Statens og Kommunernes Indkøbscentral) til nogle udvalgte aftaler, og SKI har ligeledes stort fokus på grønne indkøb.
Næste vigtige skridt inden for indsatsområdet grønne indkøb
Erfaringer viser, at det er meget komplekst at arbejde med monitorering af CO2-reduktion, og administrationen følger området tæt. Indsatsområdet for grønne indkøb er centralt ift. at nedbringe regionens samlede CO2-aftryk i overensstemmelse med FN's verdensmål og for at understøtte Paris-aftalen; den internationale klimaaftale. Næste skridt er derfor at finde en målemetode til bedre at være i stand til at vurdere klimaeffekten af de grønne tiltag, som gennemføres. En målemetode er også første skridt i retning af på sigt at kunne fastsætte en konkret målsætning for regionens CO2-reduktion inden for indkøbsområdet (16).
Regionens arbejde med en målemetode pågår aktuelt i et tværoffentligt samarbejde, hvor forskellige målemetoder inden for opgørelse af CO2-påvirkning undersøges. Udvalget vil blive præsenteret for arbejdet med en målemetode på et senere udvalgsmøde.
Regionen har igennem Parisaftalen forpligtet sig til at reducere sit CO2-aftryk. Regionens samlede miljøindsats inden for grønne indkøb tænkes dog i et bredere miljøperspektiv, som dækker både globale miljøpåvirkninger som klimaforandringer, men også biodiversitet (afskovning), ressourceforbrug og minimering af brugen af skadelig kemi.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget at tage den uddybende status på aktiviteterne inden for indsatsområdet grønne indkøb til efterretning.
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved at tiltræde indstillingen.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021 og forretningsudvalget den 8. juni 2021.
Jens Buch Nielsen / Rasmus Nielsen
19089617
Bilag 1: Bilag 1 - KHP 2021 for Grønne indkøb
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation MKU den 25. maj 2021
Tomt indhold
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Region Hovedstaden har i mange år arbejdet på at beskytte grundvandet mod jordforurening med klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer fra gamle industripunktkilder (fortidens synder), men i de senere år er stadigt flere pesticider konstateret i drikkevandsboringer rundt omkring på vandværkerne. Disse pesticider udgør også en trussel mod fremtidens drikkevand. En indsats for at beskytte drikkevandet mod pesticider indebærer både en indsats mod fortidens synder, som regionen er myndighed for, og en forebyggende indsats, hvor staten og kommunerne er myndighedsansvarlige.
Region Hovedstaden har med Jordplan 2.0 fra 2019 og øremærkede budgetbevillinger styrket sin pesticidindsats. På samme vis er mange kommuner i gang med at løfte deres del af ansvaret ved bl.a. at vurdere behovet for sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder. Desværre er der også kommuner, som ikke er gået i gang med opgaven endnu.
Det er vigtigt, at den regionale indsats mod fortidens synder går hånd i hånd med den kommunale forebyggende indsats, hvis det skal undgås, at flere pesticider kommer ned i grundvandet. På den baggrund opfordrer Kim Rockhill, formand for miljø- og klimaudvalget, og Peter Westermann, medlem af miljø- og klimaudvalget, udvalget om at godkende, at vedlagte brev ”Lad os sammen bekæmpe pesticidforurening af vores grundvand” fremsendes til alle borgmestre i Region Hovedstaden.
21024987
Bilag 1: Borgmesterbrev om pesticider fra MKU
Råstofredegørelse 2020 - efterbehandling af råstofgrave
Danske Regioner har med Råstofredegørelsen 2020 udarbejdet en publikation, der omhandler efterbehandling af råstofgrave, som blev offentliggjort den 4. april 2021 (se bilag 1).
I publikationen beskrives rammerne for efterbehandling af råstofgrave, aktørernes roller og samarbejdet omkring efterbehandlingen. Der præsenteres en række eksempler på, hvordan tidligere råstofgrave både er blevet til spændende naturområder med høj naturværdi og til attraktive rekreative arealer.
Publikationen er tænkt som information og inspiration til alle aktører ved råstofgrave; borgere, lodsejere, interesseorganisationer, indvindere, myndigheder og politikere. Ved 6 cases kan læseren få inspiration til, hvordan en råstofgrav kan blive et aktiv i lokalområdet. Til trods for Region Hovedstadens ofte mindre råstofgrave, kan publikationen være med til at inspirere til at omdanne arealerne til små åndehuller i landskabet med plads til natur og til gavn for naboerne.
Praksis i dag
Som praksis er i dag, er det i vid udstrækning op til lodsejer at bestemme, hvad ejendommen skal benyttes til efter endt gravning. Det er lodsejer/indvinder, der udarbejder en efterbehandlingsplan, som regionen skal godkende. Regionen kan i den forbindelse stille krav til f.eks. beskyttelse af grundvandet, som indirekte fremmer naturværdien. I Region Hovedstaden, hvor den største del af arealet er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser, bliver langt de fleste råstofgrave f.eks. efterbehandlet til natur/ekstensivt landbrug, bl.a. grundet vilkår om forbud mod brug af gødning eller pesticider. Regionen kan ligeledes, evt. i samspil med den respektive kommune, stille krav om erstatningsbiotoper eller andre tiltag, såfremt der på graveområdet findes naturinteresser, der påvirkes af indvindingen.
Regionen kan ikke kræve, at arealet efterbehandles til beskyttet natur, hvis arealet ikke har indeholdt naturinteresser inden råstofgravningen.
Yderligere tiltag til fremme af natur- og rekreativ værdi i tidligere råstofgrave
Såfrem der er ønske om, at flere råstofgrave efterbehandles til natur og rekreative arealer, kan dette gribes an på forskellige måder:
Ved en politisk anerkendt praksisændring kan råstoflovens beføjelser til krav til efterbehandlingsplanen udfordres. Dette kunne være specifikke vilkår i råstoftilladelsen eller en retningslinje i råstofplanen, der stiller krav om øget naturværdi i forbindelse med efterbehandling af færdiggravede råstofgrave. En sådan praksisændring vil dog udfordre råstoflovens formålsparagraffer og grundlæggende hensynsafvejning og kan derfor blive en udfordring at få gennemført.
En anden mulighed for at fremme kvaliteten af tidligere råstofgrave er at øge samarbejdet og inddragelsen af lokale interessenter omkring efterbehandlingsplanen. Ved en procedureændring for udarbejdelsen af efterbehandlingsplanen kan der skabes tydelige rammer for inddragelsen af interesseorganisationer, naboer, kommune og lokale erhverv, så der skabes et lokalt medejerskab. Et samarbejde mellem regionerne og kommunerne kan sikre, at der i forbindelse med starten på indvindingen udarbejdes en lokalplan, der beskriver, hvad området skal benyttes til efter råstofindvinding. For at sikre at efterbehandlingen foregår mest hensigtsmæssigt, vil det være relevant med øget viden om, hvordan biodiversitet, rekreative interesser og landskabskvaliteter tilgodeses. Dette kunne være et idékatalog, hvor der præsenteres konkrete ideer og vejledning til efterbehandlingen.
Drift af arealer
Uagtet hvilken tilgang der vælges til at fremme natur- og rekreativ værdi i råstofgrave, vil der typisk opstå en driftsudfordring, der kræver ressourcer og engagement at løfte. Arealerne kræver vedligehold og pleje for at vedblive at være attraktive områder. Er der offentlig adgang til arealerne, vil der være en opgave med at renholde arealerne, vedligeholde stier og andre faciliteter. Det vurderes at blive en vedvarende udfordring at placere ansvaret for disse driftsopgaver.
21023651