Bilag 1: Indberetning af Jordforurening 2020: HoveddelAdministrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Godkendt,
idet udvalget bemærker et ønske om, at udvalgsmødet - grundet anden politisk mødeafholdelse - rykkes til den 31. august 2021 kl. 13-15.
Charlotte Holtermann (A), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets møde den 24. august 2021 har fokus på administrationens arbejde med jordforureningsområdet.
Administrationen ønsker blandt andet at vise udvalget, hvordan vi i praksis arbejder med innovation på jordforureningsområdet i Region Hovedstaden. Administrationen foreslår derfor, at udvalgets møde afholdes på Innovationsgaragen i Skovlunde.
Innovationsgaragen fungerer som testgrund for forurenet jord og indgår i regionernes netværk af testgrunde i Danmark. Testgrundene har forskellig forurening, geologi og grundvandsforhold og repræsenterer dermed en bred vifte af forureningsproblematikker. Regionerne stiller testgrundene til rådighed, så alle har mulighed for at udvikle og afprøve nye teknologier i den virkelig verden.
Med udgangspunkt i faciliteterne på Innovationsgaragen, vil administrationen orientere om arbejdet med innovation og vise eksempler på aktuelle projekter.
Administrationen vil komme ind på følgende emner:
Administrationen vil også demonstrere en ny, borgerrettet, digital selvbetjeningsløsning, der anvendes ved anmodning om jordforureningsoplysninger, aktindsigter og den gratis boligundersøgelse, som boligejere kan søge via regionens hjemmeside.
Undervejs får udvalgets medlemmer mulighed for selv at afprøve de digitale løsninger.
Desuden vil administrationen holde oplæg på mødet om arbejdet på jordforureningsområdet; herunder arbejdet med den forstærkede pesticidindsats.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkender miljø- og klimaudvalget, at udvalgsmødet den 24. august 2021 flyttes fra Regionsgården til Innovationsgaragen i Skovlunde.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen
19023691
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Anbefalet.
Charlotte Holtermann (A), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det forgangne år. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år.
Oversigten over den planlagte indsats i 2021 blev behandlet på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021 med henblik på politisk vedtagelse i regionsrådet på regionsrådsmødet den 22. juni 2021 (se bilag 2).
Region Hovedstadens indberetning for 2020 forelægges hermed til politisk behandling. Bornholm har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke beskrevet i Region Hovedstadens indberetning.
Sammen med de øvrige regioner har Region Hovedstaden ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionen skal kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand. Regionen skal også sikre, at jordforurening ikke ødelægger vandmiljøet i søer, vandløb, havet og naturen. Formålet med regionens indsats er ikke at fjerne alle jordforureninger - kun den del af forureningen, som udgør en risiko.
Regionens indsats indeholder typisk en række trin, der alle er lige vigtige og en forudsætning for de efterfølgende trin. Den indledende kortlægning skaber overblik og er afgørende for en optimal håndtering af forureningerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Derfor kan der gå flere år fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op.
Trods Covid-19 situationen; med nedlukning af samfundet og hjemsendelse af store dele af det administrative personale i Region Hovedstaden, er administrationens aktiviteter i forhold til kortlægning, undersøgelse, oprensning og øvrige opgaver på jordforureningsområdet stort set forløbet planmæssigt i henhold til Jordplanen. Der har været et mindreforbrug i forhold til budgettet for 2020, hvilket primært skyldes Covid-19 relaterede forsinkelser i 3 store oprensningsprojekter, hvor det har vist sig vanskeligt at få landet de nødvendige aftaler med grundejere og kommuner for placering af anlæg og opnåelse af de nødvendige myndighedsgodkendelser.
Kortlægning og overblik over forurening
Kortlægningen udgør fundamentet for hele arbejdet med de forurenede grunde, fordi den giver overblik over, hvor indsatsen skal prioriteres; dvs. hvilke forureninger, der skal gøres noget ved, og hvilke forureninger, der ikke skal bruges offentlige penge på at rense op. Uden kortlægning kan de værste forureninger ikke oprenses først. Kortlægningen kan sammenlignes med de screeninger, der udføres i sundhedsvæsnet for at finde frem til sygdomme, der er så alvorlige, at der skal sættes ind. Kortlægning af jordforurening har derfor en stor samfundsmæssig værdi.
I 2020 blev administrationen færdig med den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde i Dragør Kommune, mens kortlægningen fortsatte i Frederiksberg Kommune og blev påbegyndt i Tårnby Kommune. Samtidig har administrationen igangsat indledende undersøgelser af grundvandskritiske stoffer i Dragør og Frederiksberg kommuner.
Indsatsen for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed
I 2020 har administrationen været i gang med at undersøge, oprense og overvåge 700 forureninger for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand, samt borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra jordforurening.
Grundvandsindsatsen med undersøgelser og oprensning er målrettet forureninger, som udgør en særlig risiko for grundvandet. De grundvandskritiske stoffer er primært klorerede opløsningsmidler, der indtil videre har udgjort den største risiko mod grundvandet i hovedstadsregionen. Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden og op i boliger og påvirke indeluften i boligen. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
Indsatsen i forhold til grundvand og indeluft prioriteres af miljø- og klimaudvalget én gang om året og godkendes endeligt af regionsrådet.
Forstærket pesticidindsats
Pesticider i grundvandet har de senere år vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget - også i hovedstadsregionen. Administrationen har siden 2019 haft et øget fokus på pesticider, og regionsrådet øremærker årligt 3 mio. kr. til denne indsats. I 2020 har administrationen arbejdet med samlet set 138 historiske redegørelser, undersøgelser og overvågninger i forhold til pesticider.
I 2021 arbejder administrationen videre med en strategi for, hvordan vi fremadrettet skal prioritere, afhjælpe og arbejde med pesticidforureninger for at beskytte drikkevandet i hovedstadsregionen
Indsatsen for at beskytte vandmiljøet
I juni 2020 indgik staten og regionerne en aftale om 65 mio. kr. til undersøgelse af i første omgang 400 af de 1.200 jordforureninger, som regionerne vurderede kunne udgøre en risiko for vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster. Undersøgelserne skal udføres i 2021 og 2022. Region Hovedstaden får 10 mio. kr. om året de kommende to år til undersøgelse af ca. 100 jordforureninger, der kan være problematiske for vandmiljøet.
Store jordforureninger og generationsforureninger
Som en del af indberetningen skal regionerne hvert år redegøre for arbejdet med de store jordforureninger, som hver koster mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. Regionerne kender i dag til 145 store jordforureninger, hvoraf de 65 er beliggende i hovedstadsregionen.
Regionerne kender også til 10 jordforureninger, der er særligt omfattende, komplekse og dyre at håndtere. Disse 10 forureninger kaldes generationsforureninger, og her vil udgifterne til den fremtidige offentlige indsats koste mere end 50 mio. kr. pr. forurening. 4 af generationsforureningerne er beliggende i hovedstadsregionen.
I december 2020 blev der i Finansloven 2021 afsat en særbevilling på 630 mio. kr. for perioden 2021-2025 til indsatsen over for generationsforureningerne i henhold til første fase af regionernes samlede plan for indsatsen. I alt 35 mio. kr. tilfalder Region Hovedstaden til primært de afsluttende forundersøgelser på Collstrop-grunden med henblik på oprensning mm. men også til undersøgelser af de øvrige 3 generationsforureninger i hovedstadsregionen.
I 2020 har administrationen haft aktiviteter på 42 af de 65 store jordforureninger og på alle 4 generationsforureninger. Bilag 2 indeholder en oversigt over de store jordforurening og generationsforureninger og en kort status for den enkelte forurening.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet har administrationen fokus på at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter os i stand til at løse vores opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis, samtidigt med at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.
Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, og suppleres i stigende grad af midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.
Udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner er et af fokusområderne for innovationsindsatsen. Regionsrådet besluttede som en del af budgetaftalen for 2019 at afsætte 5 mio. kr. til projektet fordelt på budgetårene 2019 og 2020. I 2021 og 2022 har regionsrådet bevilliget yderligere 0,8 mio. kr. om året til projektet.
Forureningsfaner er forurenet grundvand, som breder sig med grundvandsstrømmen og derfor potentielt kan ødelægge en betydelig grundvandsressource. Det er derfor ofte nødvendigt at foretage indgreb for at hindre forureningsfanernes udbredelse i grundvandet. Administrationen har opnået en række konkrete resultater for de pilotprojekter, der er igangsat for at udvikle nye, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige oprensningsmetoder til forureningsfaner. I alle pilotprojekterne indgår diverse partnere fra såvel danske rådgivere og entreprenører, forskere fra flere universiteter og udenlandske eksperter.
I bilag 2 findes en beskrivelse af de 24 udviklingsprojekter, som administrationen har arbejdet med i 2020.
Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2020 behandlet 215 tilladelser. Antallet er på niveau med de seneste år og vidner dermed om, at Covid-19 ikke har sat en stopper for byggeriet i hovedstadsregionen. Administrationen har behandlet 1.940 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden.
I 2020 er der besvaret 38.300 forespørgsler om jordforurening, og i dag bliver 3 ud af 4 forespørgsler besvaret via digitale selvbetjeningsløsninger. Administrationen har desuden behandlet 2.515 henvendelser om aktindsigt. I foråret 2020 implementerede administrationen en ny digital selvbetjeningsløsning, der gør det endnu lettere for borgere, ejendomsmægler m.fl. at søge aktindsigt i oplysninger om forurenede grunde.
Sager og økonomi i 2020
Indsatsen i 2020 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2020”, som findes i bilag 1. Bilag til indberetningen er vedlagt i bilag 2. I bilag 3 er indsatsen i 2020 opsummeret i tabel i forhold til de fire hovedområder: Kortlægning, oprensning, borgerrettede opgaver og IT, ledelse og planlægning, som administrationen indberetter til Miljøstyrelsen.
Indstillingen medfører, at miljø- og klimaudvalget over for regionsrådet anbefaler, at Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2020” med tilhørende bilag godkendes med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen.
Administrationen planlægger, at offentliggørelsen af indberetningen bl.a. kan ske på Region Hovedstadens profiler på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Jeanette Olsen
20060185
Bilag 1: Indberetning af Jordforurening 2020: Hoveddel
Bilag 2: Indberetning af Jordforurening 2020: Bilag
Bilag 3: Oversigt over sager og økonomi i 2020
Administrationen indstiller til miljø og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 20. oktober 2020, at der udmøntes 1,5 mio. kr. af puljen til den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) til projektet ”Helhedsorienteret bæredygtig grundvandsbeskyttelse” . Projektet understøtter udviklingen af en fremtidig bæredygtig vandforsyning på tværs af administrative og forsyningsmæssige grænser. Målet er en større koordinering af parternes grundvandsbeskyttende aktiviteter og dermed en mere optimal udnyttelse af ressourcerne.
Projektet er nu kommet godt fra start. Denne sag giver en kort status for fremdriften i projektet.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden er under pres. Allerede i dag huser regionen 1,8 mio. borgere, og dette tal forventes at vokse med 120.000 frem mod 2030. Hvis vi skal sikre rent grundvand til drikkevand til regionens borgere i fremtiden, er der behov for, at vi samarbejder på nye måder med bl.a. kommuner og vandforsyninger om at beskytte vores fælles grundvandsressource.
Det er RUS-projektet ”Helhedsorienteret bæredygtig grundvandsbeskyttelse” et eksempel på. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden, Gribskov Kommune (projektleder) og vandforsyningerne i kommunen. Øvrige involverede parter er Halsnæs og Helsingør kommuner, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og landbruget.
Projektet etablerer et fælles overblik over grundvands- og vandforsyningsforhold, som betyder, at beslutninger om investeringer hos de involverede parter kan tages på det bedst mulige grundlag, hvilket reducerer risikoen for fejlinvesteringer. For regionen gælder det investeringer i undersøgelser og oprydning af forurenede grunde. For kommunerne gælder det investeringer i grundvandsbeskyttende tiltag; f.eks. aftaler om sprøjtefrie boringsnære beskyttelseszoner, BNBO, og for vandværkerne gælder det investeringer i nye boringer, vandværker m.v.
Projektets hovedaktiviteter
2021
2022
Det er et særskilt mål for projektet, at projektet og dets resultater medvirker til at skabe synlighed om de deltagende parters indsats for at beskytte grundvandet og dermed sikre rent drikkevand i fremtiden. Desuden skal projektets koncept og resultater synliggøres for hele regionen/landet med henblik på at inspirere til lignende partnerskaber om sikring af vores fælles drikkevandsressource.
Status
Projektet er kommet godt fra start. Der er udarbejdet en interviewguide, som skal danne grundlaget for interview med medlemmer af vandværkernes bestyrelser om deres input til projektet. Resultaterne af dialogen vil udgøre grundlaget for formulering af de analyser, der skal gennemføres i 2022. Planlægningen af pesticidanalyser er i fuld gang, så der kan etableres et overblik over truslen fra pesticider i grundvandet. Overblikket vil danne grundlag for både kommunens, vandforsyningernes og regionens indsats mod pesticider i området.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for RUS-projektet ”Helhedsorienteret bæredygtig grundvandsbeskyttelse” til efterretning.
Projektet og dets resultater skal medvirke til at skabe synlighed omkring de deltagende parters indsats for at beskytte grundvandet og dermed sikre rent drikkevand i fremtiden. Synligheden forventes bl.a. at blive skabt gennem pressemeddelelser, faglige artikler og SoMe-aktiviteter; evt. med små filmklip. I den forbindelse vil regionens politikere blive inddraget m.h.p. deltagelse, udtalelser/citater mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Gunver Heidemann
19078755
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation MKU
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
1. at godkende udvidelsen af leasingrammen for at prioritere den målrettede indsats mod grøn omstilling af regionens køretøjer.
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
2. at godkende, at en ny leasingramme til finansielt leasede køretøjer forhøjes til 50 mio. kr.
3. at godkende en ny leasingramme til operationelt leasede køretøjer på 2 mio. kr., og
4. at betaling af leasingydelser afholdes inden for de eksisterende driftsbudgetter.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Indstillingspunkt 1:
Anbefalet,
idet udvalget bemærker et ønske om, at der - forinden sagen forelægges forretningsudvalget - tilføjes et bilag, der klart beskriver økonomien ift. leasingrammerne.
Charlotte Holtermann (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden er der dagligt stor transportaktivitet. Syv hospitaler skal drives og regionens vision er, at mobilitet på og omkring hospitalerne skal være så grøn som mulig.
Dette har ophæng i den grønne strategi i Transportplan 2025, som hører under GRØN2030, samt regionens handlingsplan for FN's verdensmål, hvor der er vedtaget et mål om en fuldt omstillet intern flåde af bæredygtige køretøjer inden 2030 samt et 2050-mål om, at alle transportaktiviteter i forbindelse med regionens drift skal være fossilfrie; herunder transport af medarbejdere, patienter, varer og tjenesteydelser.
Som et bidrag hertil godkendte regionsrådet i juni 2018 en leasingramme på 20 mio. kr. til leasingfinansieret anskaffelse af miljøvenlige køretøjer. Denne leasingramme er næsten opbrugt, og der søges derfor om udtagning af en ny ramme på 50 mio. kr. Dette giver regionen mulighed for at anskaffe køretøjer i forbindelse med konsolidering og optimering af den interne transport i regionen samt til udskiftning af biler i henhold til Transportplan 2025. Samtidig søges der om udtagning af en ny ramme på 2 mio. kr. til operationelt leasede køretøjer. Ved finansiel leasing overtager regionen ejendomsretten til bilen ved leasingaftalens udløb, mens den ved operationel leasing leveres tilbage.
Konstitueret vicedirektør i Center for Ejendomme, Thomas Mark Bøgeskov, vil holde et oplæg på udvalgsmødet.
Region Hovedstaden har et kørselsbehov af et betydeligt omfang i forhold til forsyning af regionens hospitaler og institutioner med varer, vasketøj, medicin fra Apoteket, blodprøver, renovationskørsel mv. Hertil kommer på et senere tidspunkt operationsudstyr mv. fra de to regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital.
Den nye leasingramme på 50 mio. kr. til finansiel leasing bidrager dels til finansiering af den løbende udskiftning af køretøjer, dels til forøgelse af andelen af grønne køretøjer for at bidrage til at nå regionens mål for CO2-reduktion. Regionen har fremadrettet behov for flere og større køretøjer, der skal refinansieres i den kommende periode, hvorfor der søges om en ramme på 50 mio. kr.
Bidrag til den grønne omstilling
Udvidelsen af leasingrammen er derved et led i den fortsatte indsats for grøn omstilling af regionens køretøjer. Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik med regeringen. Heri forpligtede regionen sig til, at anskaffelse af nye regionale personbiler skulle være med nulemission fra 2020. Der er i perioden fra 1. januar 2020 indtil nu anskaffet 33 personbiler i regionen. Heraf er samtlige - med undtagelse af fire biler - nulemission. Tre af disse biler er udrykningskøretøjer.
Hvad angår regionens samlede flåde er andelen af CO2-neutrale køretøjer steget fra 5 % til 52 % i perioden 2013 til 2020. Dermed er over halvdelen af regionens samlede flåde af køretøjer nu registreret som grønne køretøjer.
En del af de ca. 400 køretøjer, der kører for Region Hovedstaden, skal løbende udskiftes; dels pga. naturligt slid, dels for at opfylde målet om at nå en grøn omstilling af hele vognparken inden 2030. Der vil være fokus på løbende udskiftning af person- og varebiler på benzin og diesel i perioden frem mod 2030.
I henhold til den overordnede rammeaftale med Kommuneleasing har leasingrammen en løbetid på maksimalt 6 år, eller til rammen er opbrugt. De årlige leasingydelser på de leasede køretøjer afholdes af det eksisterende driftsbudget, herunder af opnåede besparelser ved optimering og konsolidering af kørselsopgaverne.
Samling af transportopgaver
I forbindelse med en målrettet indsats med henblik på optimering, konsolidering og kvalitetsløft i udførelse af transportopgaver internt i regionen samles en række transportaktiviteter under Center for Ejendomme. Regionen opnår derved større overblik over det samlede kørselsmønster, hvorved den regionale logistikafdeling kan arbejde målrettet med at optimere transportopgaverne i forbindelse med hospitalerne. Driftsbudgettet for den interne transport, herunder leasingafgifterne, vil blive overført til transportafdelingen fra hospitaler mv. i en kommende økonomirapport.
Operationel leasing
Samtidig ansøges om leasingramme på 2 mio. kr. til operationel leasing af køretøjer. Operationel leasing anvendes kun undtagelsesvist, da det er dyrere end finansiel leasing. Denne leasingform kan være aktuelt i tilfælde, hvor der er behov for et køretøj i en kortere periode, og hvor finansiel leasing derfor vil være mere omkostningsfuldt, eller hvor det pågældende køretøj ikke efterfølgende kan anvendes i den samlede bilflåde. Det kan fx være, hvis et særligt kørselsbehov tilsiger anskaffelse af en bil med fossilt brændsel pga. afstand og vanskelige muligheder for opladning.
Rammeaftaler med bilbranchen
Administrationen har påbegyndt arbejdet med at udbyde rammeaftaler med henblik på leasing af grønne køretøjer, der kan dække det meste af Region Hovedstadens behov. Rammeaftalerne forventes på plads i andet halvår 2021. Udover logistikafdelingen vil alle hospitaler, virksomheder og centre kunne trække på disse rammeaftaler, som vil komme hele regionen til gavn og understøtte den grønne omstilling og regionens målsætninger. Anskaffelsen af disse køretøjer forudsættes finansieret af den nye leasingramme hos Kommuneleasing.
Etablering af en yderligere leasingramme til køretøjer på 50 mio. kr. giver Region Hovedstaden mulighed for at anskaffe køretøjer i forbindelse med konsolidering og optimering af den interne transport i regionen samt til udskiftning af biler i henhold til den grønne strategi i Transportplan 2025. Denne plan blev vedtaget af regionsrådet i 2014, hvor det fremgår, at regionens flåde skal være fuldt omstillet til bæredygtige køretøjer inden 2030.
Udtagelse af leasingramme har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser: Ved anvendelse af leasingrammen på 50 mio. kr., til anskaffelse af køretøjer ved brug af finansiel leasing, afholdes udgifterne til betaling af leasingydelserne af det eksisterende driftsbudget, herunder af de besparelser, der opnås ved opgavekonsolidering. Tilsvarende gælder for rammen på 2 mio. kr. til operationel leasing.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 17. august 2021.
Mogens Kornbo / Thomas Mark Bøgeskov
21030067
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation MKU
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er i budget 2021 og frem bevilget midler til grønne indkøb i Region Hovedstaden, og i den forbindelse er en række tiltag iværksat. Et af tiltagene er udvikling af miljøkrav til den emballage, der er tilknyttet de mange produkter, som forbruges på hospitalerne.
Miljø- og klimaudvalget har tidligere udvist interesse og stillet spørgsmål til tiltag vedrørende emballage; så udvalget orienteres hermed om administrationens igangværende arbejde for at reducere miljø- og klimabelastningen på emballageområdet.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Klimabelastningen fra indkøb inkl. hospitalsbyggerier og medicin udgør en stor del af regionens samlede klimabelastning. Der er iværksat en række grønne tiltag med henblik på at begrænse den samlede miljø- og klimabelastning fra regionens indkøb. Et af de tiltag, der prioriteres, er udvikling af miljøkrav til emballage.
I samarbejde med de andre 4 danske regioner samt samarbejdspartnere i hele Norden, er Region Hovedstaden i gang med at udvikle fælles nordiske miljøkrav til emballage. Når kravene er færdigudviklet, forventeligt i medio 2021, vil de gennemgå en testperiode, hvor de nye emballagekrav afprøves i et antal udbud. Såfremt testperioden går godt, vil emballagekravene blive implementeret i alle kliniske og ikke-kliniske indkøb i regionen, hvormed der kan stilles miljøkrav til emballagen i alle fremtidige udbud af varer.
Udviklingen af emballagekravene tager udgangspunkt i cirkulær økonomi og tilstræber at stille følgende krav til emballagematerialerne:
Genanvendelige emballager vil sige, at det skal være muligt at adskille de forskellige materialer, således affaldssortering er muligt og håndterbart. Plastemballage skal fx bestå af få specificerede genanvendelige plasttyper, der kan håndteres i europæiske genanvendelsesanlæg. Disse krav vil sikre mindre affald, mindske miljø- og klimabelastning fra emballageproduktionen og sikre, at emballagerne i højere og bedre grad kan genanvendes efter brug.
Miljøkravene udvikles, så de passer til Region Hovedstadens affaldssortering, så de fremover vil kunne sikre en højere værdi af det sorterede affald; særligt med hensyn til plast. Det nordiske samarbejde er nødvendigt for at få den tilstrækkelige gennemslagskraft på et marked, der er drevet af store internationale producenter, som en enkelt regions indkøbskrav ikke kan påvirke. Det nordiske samarbejde er noget, som administrationen vil bygge videre på for at sikre billigere grønne indkøb med større gennemslagskraft.
Forinden de nye emballagekrav er udviklet og kan tages i brug, skal de i høring hos leverandørerne, som er repræsenteret ved de nordiske og europæiske brancheorganisationer. Herefter vil de, forventeligt i medio 2021, blive testet i udvalgte udbud, hvorefter de stepvist vil kunne implementeres i de fleste udbud, der foretages i Region Hovedstaden under forudsætning af, at testene er forløbet godt.
Miljø- og klimabelastningen fra emballage udgør typisk omkring 5 % af produkternes samlede miljø- og klimabelastning. Miljøkrav til emballage forventes kun at få en begrænset effekt på den korte bane, da implementeringen af miljøkrav til emballage i regionens udbud vil foregå gradvist og over en længere periode for at modne markedet. En gradvis implementering sikrer, at vi ikke risikerer uhensigtsmæssige meromkostninger på vores indkøb. Leverandørerne vil i den første fase af implementeringen kun i få tilfælde blive fravalgt pga. miljøbelastende emballage, hvorefter emballagekravene vil følge en implementeringsplan, der sikrer en fornuftig udrulning af kravene.
De fælles nordiske emballagekrav forventes at blive retningsgivende for, hvilke designkrav mange af vores leverandører fremover vil benytte, når der udvikles nye emballagetyper, og derfor vil effekten først slå igennem på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at vi så hurtigt som muligt lancerer de nye krav til emballage for at modne markedet.
Af relevant EU-lovgivning på området, opstilles krav for forebyggelse, genbrug og indsamling af emballageaffald af det nuværende Emballagedirektiv med henblik på at fremme den cirkulære økonomi; herunder en række konkrete mål for øget genanvendelse af emballage på 65 % i 2025 samt 70 % i 2030. Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft i Danmark 1. januar 2025, hvorved virksomheder selv bliver ansvarlig for håndtering af deres emballageaffald. Dette producentansvar implementeres forventeligt gennem en kollektiv ordning, hvor virksomhederne betaler afgifter afhængigt af, hvor meget emballage der er tale om, samt hvor genanvendeligt det er. De fælles nordiske emballagekrav supplerer EU-lovgivningen på området og hjælper med ambitiøs og effektiv implementering. Administrationen har ingen planer om et direkte EU-samarbejde, men om - i samarbejde med de andre nordiske lande - at få udbredt emballagekravene internationalt gennem relevante Europæiske og Amerikanske brancheorganisationer og NGO'er.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for arbejdet med udvikling og implementering af miljøkrav til emballage til efterretning.
Ibrugtagningen af miljøkrav til emballage vil have en positiv indvirkning på regionens samlede miljø- og klimaaftryk; særligt for verdensmål 12 Ansvarligt forbrug og produktion, idet miljø- og klimabelastningen fra emballageforbrug reduceres. Der kan i enkelte tilfælde forekomme fravælgelse af leverandører, som vil mindske konkurrencen, og dermed have en negativ indvirkning på prisen for indkøbene.
Der er overordnet set ikke store risici ved tiltrædelse af beslutningen, dog kan der i visse tilfælde være risiko for at stramme emballagekrav i udbud vil begrænse markedet og resultere i dyrere indkøbspriser. Dette imødekommes bl.a. ved løbende markedsdialog omkring emballagekravene.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021.
Jens Buch Nielsen / Rasmus Nielsen
19089617
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Anbefalet.
Charlotte Holtermann (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 2. februar 2021, at der én gang årligt - og første gang i juni 2021 - følges op på udviklingen i de fastsatte mål for regional udvikling og afrapporteres til udvalgene på det regionale udviklingsområde, forretningsudvalget og regionsrådet. Målene fungerer som et af pejlemærkerne for, om den Regionale Udviklingsstrategi kan forventes realiseret.
Følgende fire mål udfoldes i sagsfremstillingen:
Administrationen vil holde et oplæg på udvalgsmødet.
Administrationen har beregnet udviklingen i de fastlagte mål og indikatorer. Status opsummeres nedenfor (se bilag 1 for en detaljeret gennemgang af udviklingen i målene). Ved at følge udviklingen årligt kan det vurderes, om målsætningerne i Region Hovedstadens Regionale Udviklingsstrategi samt øvrige regionale planer på området i kombination med eksterne partneres indsatser bidrager som forventet til målopfyldelse. Målene har forskellige tidshorisonter for målopfyldelse; henholdsvist 2030 og 2035, idet de er fastlagt i forbindelse med politisk godkendelse af dels den Regionale Udviklingsstrategi dels af forskellige regionale planer. Baselineår er ligeledes forskellige.
I oversigten nedenfor er status på målopfyldelse opgjort:
Mål | Resultat | På vej mod målet? | Bemærkninger |
75 % reduktion af CO2-udledning for energi og transport inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner (Baseline 2018).
| 6,8 % reduktion | Ja | Dog med forbehold for, at den præcise fordeling af reduktionen mellem regionerne endnu ikke er fastlagt. Det bemærkes endvidere, at reduktionen i CO2-udledningen vedrører energiområdet, mens udledningen fra transport er steget. |
70 % reduktion af CO2-udledningen inden 2030 (Baseline 2015). | 5,3 % reduktion
| - | Nationalt mål, hvorfor det ikke er muligt at beregne målopfyldelse på regionalt niveau, idet målet/reduktionen ikke er fordelt på regioner. |
85 % af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030 (Baseline 2015). | 17 % beskyttet | Ja | Drikkevandsindvinding opgøres inden for 85 %-områderne jf. kort i bilag. |
20 % flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035 (Baseline 2018).
| 8,6 % flere rejser | Ja | Store stigninger i gåture under Covid-19 opvejer fald i rejser med kollektiv trafik. |
Mål - 75 % reduktion af CO2-udledning for energi og transport inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner
Administrationen har undersøgt udviklingen i CO2-udledning fra 2015 til 2019 i relation til den nye 75 %-målsætning for 2030 for regionernes grønne omstilling af hospitaler mv. og i relation til regionens 2025 mål fra regionens handlingsplan for FN's verdensmål. Den præcise fordeling mellem regionerne er endnu ikke fastlagt, men ved en 75 % reduktion for Region Hovedstaden betyder det, at regionen skal reducere med godt 90 % i 2030 for energi i forhold til 2013 (foreløbigt tal).
På vej mod målet?
Elforbrug udgør langt den største kilde til Region Hovedstadens udledning med 49 %, mens varmeforbrug udgør 32 %. Transport, med 19 %, udgør en mindre andel af den samlede CO2-udledning.
I figuren vedlagt i bilag 1 ses en reduktion af udviklingen i CO2-udledning fra energi fra 2015 til 2019 og 2025-målet sammenholdt med 75 %-målsætningen. Omvendt er udviklingen for transport negativ.
Danske Regioners metode til beregning af CO2-udledning afviger godt 20 % fra Region Hovedstadens metode. Det er vigtigt, at regionerne fremadrettet samarbejder om at harmonisere metoden. Administrationen vil i 2021 analysere, hvilke nye aktiviteter der kan igangsættes for at indfri 75 %-ambitionen i 2030. Dialogen med Danske Regioner og de øvrige regioner vil i denne sammenhæng blive intensiveret.
Eksempler på indsatser
I regionens verdensmålsspor Grøn2030 arbejdes der målrettet på at nedbringe CO2-udledning fra energi og transport. Hovedaktiviteten på energiområdet er det meget store program for energieffektiviseringer Energiplan 2025 til omkring 1 mia. kr., som forventes at reducere energiforbruget med godt 17 %. På transportområdet er knap 50 % af regionens egen transportflåde omstillet til grønne køretøjer, og der arbejdes intenst på et initiativ, som skal reducere udledningen fra flytransport markant.
Mål - 70% reduktion af CO2-udledning inden 2030 (nationalt mål)
Målsætningen i den Regionale Udviklingsstrategi er at skabe en grøn og innovativ metropol. I den Fælles Strategiske Energiplan for hovedstadsområdet og tilsvarende i Den Regionale Udviklingsstrategi er der mål om en fossilfrit el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Begge mål har baselineår 2015. Det nationale mål om 70 % reduktion i 2030 af alle klimagasser i Danmark med baselineår 1990 harmonerer fint med de regionale målsætninger.
På vej mod målet?
Udviklingen i den samlede CO2-udledning i Region Hovedstaden ses i bilag 1.
Opgørelsen viser, at det gradvist går den rette vej, hvilket særligt skyldes, at CO2-udledningen fra el- og varmeforsyningen er reduceret (se figur i bilag 1). Reduktionen her kommer i høj grad fra, at der er omlagt til at afbrænde biomasse frem for kul i forsyningen. Der hvor det halter er indfasning af store varmepumper, som kan bidrage til en elektrificering af varmeforsyningen. I forhold til transport så har hele landet - og derfor også hovedstadsregionen - en udfordring med vejtransport.
CO2-udledningen pr. indbygger er også faldet over årene. En af de store fordele i hovedstadsområdet er det sammenhængende fjernvarmenet, som gør, at man kan nå ud til mange borgere med den kollektive varmeforsyning. En sammenhængende infrastruktur og mobilitetsfremmende foranstaltninger bidrager tillige til reduktion af CO2-udledningen.
Eksempler på indsatser
Region Hovedstaden arbejder aktivt for at fremskynde energiomstillingen og for, at den kan blive så målrettet og omkostningseffektiv som muligt. I projektet "Energi på Tværs" har regionen i samarbejde med 33 kommuner og 10 forsyningsselskaber formuleret en fælles vision og et strategisk plangrundlag med en vifte af relevante tiltag i Roadmap 2025 og en række værktøjer til at understøtte handling. Konkret samarbejdes der nu om at understøtte og koordinere de strategisk vigtige emner i den fælles strategiske energiplan på tværs af de deltagende parter.
Mål - 85 % af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030
På vej mod målet?
Regionens samlede jordforureningsindsats bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål om sundhed, rent vand og partnerskaber for handling og er en forudsætning for målet om bæredygtige byer og lokalsamfund. Den samlede jordforureningsindsats er politisk prioriteret i "Jordplan II - Vejen til ren jord og rent vand".
Prioriterede indsatser
Værdifulde grundvandsområder beskyttes først: Højeste prioritet frem til 2030 er at sikre grundvandet i de områder, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Områder med stor indvinding af drikkevand og få forureninger prioriteres højere end områder med mindre indvinding og mange forureninger. Derved sikres mest muligt drikkevand for pengene.
Der tages konkrete lokale hensyn: For at beskytte fremtidens vandforsyning vil der også kunne ske en indsats i de næsthøjest prioriterede områder. En indsats i disse områder kan ske, hvis det vurderes, at grundvandsrisikoen fra forureningen på en konkret grund er stor, og hvis forureningen ligger tæt på drikkevandsboringer.
Eksisterende indsatser vil blive revurderet: Der drives i dag en række tekniske anlæg i Region Hovedstaden, som fjerner forurening. Driften af disse anlæg optimeres løbende, og optimeringsindsats understøtter opfyldelse af FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion. En fortsat drift af anlæggene vil afhænge af en konkret vurdering af omkostningerne og effekten af dem.
Andre stoffer: Der opstår løbende nye erkendelser af, hvilke stoffer der kan udgøre en trussel mod det grundvand, der bruges til drikkevand. Der vil i konkrete tilfælde kunne ske en indsats over for nye stoffer indenfor 85 %-områderne, men massive fund af nye stoffer vil nødvendiggøre en politisk prioritering af den fremadrettede indsats.
Mål - Regionen vil arbejde for, at 20 % flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035
På vej mod målet?
Udviklingen i målet viser et tydeligt udsving under Covid-19 i 2020, hvor andelen af særligt gåture er steget meget, og andelen af rejser med kollektiv trafik er faldet. Det skyldes, at den samlede rejseaktivitet i samfundet er væsentlig lavere i 2020 end tidligere år grundet den lave samfundsaktivitet under nedlukningen. Der forventes en generel opgang i rejseaktiviteten i de kommende år.
Eksempler på indsatser
Region Hovedstaden arbejder for fremme af grønne, bæredygtige og kollektive mobilitetsformer gennem en række indsatser og tiltag:
Der er tillige en række eksterne faktorer, som påvirker målet om andelen af grønne rejser fx pris- og afgiftsudvikling på privatbiler, trængsel på vejene, prisstruktur og -niveau for kollektivrejser samt investeringer i og driften af kommunale busser, S-tog, metro mm. Udviklingen i bosætning, hjemmearbejde og klimabevidstheden hos befolkningen har også betydning for udviklingen.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at tage den årlige afrapportering af udvikling i mål for regional udvikling til efterretning.
De foreslåede mål for regional udvikling med tilhørende indikatorer sikrer opfølgning på, om Region Hovedstaden lykkes med at realisere udvalgte mål i Region Hovedstadens Strategi for Regional Udvikling mv., FN's verdensmål samt regionenernes fælles mål for reduktion af CO2-udledning på hospitaler og institutioner mv.
Målene er ambitiøse, og det vil i forbindelse med den årlige rapportering skulle vurderes, om de stadig er realistiske. Der er en række eksterne faktorer, som har stor betydning for målopfyldelsen, fx har den aktuelle COVID19-situation haft indflydelse på flere af målene både i negativ og positiv retning.
Målopfyldelsen forudsætter fortsat prioritering af regionale indsatser og investeringer inden for blandt andet klima, miljø og kollektiv trafik i de kommende år.
Evt. kommunikationsindsats skal afklares.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021. Mål for regional udvikling afrapporteres én gang årligt for udvalgene på det regionale udviklingsområde, forretningsudvalget og regionsrådet. Det foreslås, at næste afrapportering sker i august/september 2022 af hensyn til, at data er så aktuelle/tidssvarende som muligt.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Karin Jørgensen
20079378
Bilag 1: Bilag 1 - Udvikling i mål for regional udvikling
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation MKU
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
at tage orienteringen om resultaterne fra den nationale undersøgelse af borgernes og virksomhedernes viden og holdning til klimatilpasning til efterretning.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. juni 2021:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens indsats omkring klimatilpasning er ikke ny men har været på den politiske dagsorden længe. Miljø- og klimaudvalget har løbende drøftet regionale udviklingsprojekter og indsatser som eksempelvis ”Klikovand”, ”Den regionale Task Force for klimatilpasning”, rapporten ”Stormflod og Havvandsstigninger”, "CALL Copenhagen, fase II” og “Klimatilpasning på tværs”.
På udvalgsmødet den 12. januar 2021 drøftede miljø- og klimaudvalget en styrket regional rolle i klimatilpasning. Drøftelsen tog blandt andet udgangspunkt i et oplæg fra Danske Regioner (se bilag 1). Oplægget viser udfordringer med den nuværende opgavefordeling på klimatilpasningsområdet samt anviser mulige løsningsveje; herunder en styrket myndighedsopgave til regionerne, særligt omkring sammenhængende kyststrækninger og vandoplande. Miljø- og klimaudvalget sendte på baggrund af udvalgsdrøftelsen opbakning og støtte til Danske Regioners interessevaretagelse for en styrket regionale rolle på klimatilpasning (se bilag 2).
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Region Hovedstaden har med de foregående indsatser fokus på at klimatilpasse og udvikle hovedstadsregionen mod en klimarobust region - et fremtidssikret samfund til gavn for den kommende generation.
Sammen med Danske Regioner og Det Nationale Netværk for Klimatilpasning gennemførte de fem regioner i foråret 2021 en national undersøgelse af borgernes viden og holdning til klimatilpasning, hvor godt 4500 borgere og 1000 virksomheder deltog i undersøgelsen.
Resultaterne af undersøgelsen ligger nu klar (se bilag 3 - Rapport og bilag 4 - Flyer) og kan være et plejemærke i det fremadrettede arbejde med klimatilpasning.
Den nationale undersøgelse peger på tre hovedkonklusioner:
1. Helhedsorienteret klimatilpasning
2. Lokale konsekvenser
3. Ansvarsfordeling
Sammenhæng mellem den nationale undersøgelse og indsatser i Region Hovedstaden
Konklusionerne i undersøgelsen er i fin tråd med de indsatser, som er skitseret i den Regionale Udviklingsstrategi (RUS), hvor der blandt andet er fokus på at skabe “attraktive og helhedsorienterede løsninger på de ændrede vandmængder, som giver mere natur i og bidrager til strategisk udvikling af både byerne, landet og langs kysten” (Regional Udviklingsstrategi 2020-2023). Samtidig kan konklusionerne også være med til at sætte retning og fokus på fremtidige klimatilpasningsindsatser, hvor borgernes input medtages.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget resultaterne fra den nationale undersøgelse af borgernes og virksomhedernes viden og holdning til klimatilpasning til efterretning.
Der er udarbejdet en flyer, hvor hovedkonklusionerne er præsenteret (bilag 4)
Desuden planlægges en fælles pressemeddelelse, som Region Midt er tovholder på.
Fra Region Hovedstaden planlægges SoMe-kommunikationsindsatser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. juni 2021.
Mads Monrad Hansen / Per Egedal Iskov
21005366
Bilag 1: Bilag 1 - Danske Regioner - Oplæg til fremtidig klimatilpasning i Danmark
Bilag 2: Bilag 2 - Brev fra MKU til Danske Regioner vedr. opbakning til arbejde med klimatilpasning
Bilag 3: Bilag 3 - Klimatilpasning - National undersøgelse - rapport
Bilag 4: Bilag 4 - Klimatilpasning - National Undersøgelse - Flyer
Bilag 5: Bilag 5 - Præsentation MKU
Tomt indhold
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508