Bilag 1: Afdækning af høreområdet Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke under behandlingen af sagen.
I medfør af sundhedsudvalgets forretningsordens §2 kan et medlem af sundhedsudvalget få behandlet en sag på førstkommende møde ved at indgive skriftlig anmodning herom senest otte dage inden mødets afholdelse. Medlem af sundhedsudvalget Karoline Vind (F) har den 27. september 2021 på baggrund af Politikens artikel fra søndag den 26. september 2021: "Transkønnede føler sig ydmyget og misforstået på Rigshospitalet" anmodet om at få forelagt en redegørelse om forholdene for transkønnede på Rigshospitalets Center for Kønsidentitet (CKI). Redegørelsen skal bl.a. forholde sig til den kritik, der bliver fremsat af CKI, og beskrive kommende tiltag for at sikre en større tilfredshed blandt brugerne af CKI samt en større compliance med både Sundhedsstyrelsens retningslinjer og behandlingen på de andre centre i landet. Med denne sag fremlægges administrationens redegørelse til orientering.
I Politikens artikel "Transkønnede føler sig ydmyget og misforstået på Rigshospitalet" fra søndag den 26. september 2021 beskriver flere interviewede transkønnede patienter situationer og forløb, hvor de ikke oplever at være blevet behandlet respektfuldt. Administrationen har på baggrund af regionsrådsmedlem Karoline Vinds nedenstående spørgsmål anmodet Rigshospitalet om en redegørelse om forholdene for transkønnede på Center for Kønsidentitet. Rigshospitalets svar fremgår under hvert spørgsmål.
1. Mange transpersoner oplever synet på køn på Center for Kønsidentitet som enormt binært, og særligt nonbinære, som udgør en stor del af transpersoner, oplever at skulle ”klæde sig ud” som transkønnede for at kunne blive godkendt til fx hormoner. Hvad er Center for Kønsidentitets kommentarer til dette, og hvordan vil man fx uddanne sit personale, så dette ikke er praksis i fremtiden?
Center for kønsidentitet oplyser, at de er meget opmærksomme på, at personer med uoverensstemmelse mellem det fødselstildelte køn og det oplevede køn kan opleve stigmatisering både i samfundet og i behandlersystemet. Det er dem derfor magtpåliggende, at konsultationerne skal forløbe med respekt for det enkelte menneskes livssituation. Centret anvender altid de kaldenavne og stedord, som centrets transkønnede brugere ønsker, ligesom den transkønnedes præferencer vedrørende benævnelse af kropsdele respekteres. Det er på ingen måde et krav, at man skal klæde sig på en bestemt måde for at modtage behandling på centret. Ydre fremtoning og social transition indgår som en naturlig del af samtalerne og indgår ligeledes som en del af den samlede vurdering af behandlingsbehovet.
I forhold til uddannelse af personale, så deltager personalet på Center for Kønsidentitet inklusiv det personale, der er tilknyttet Sexologisk Klinik, i både nationale og internationale konferencer og møder. På disse konferencer opdateres personalet dels på faglige retningslinjer, dels på menneskelige, politiske og etiske forhold vedrørende transpersoner og behandling for kønsligt ubehag. Personalet på Center for Kønsidentitet er ajourført med Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området og følger disse. Center for Kønsidentitet afholder to årlige dialogmøder med interesseorganisationerne for at sikre, at centret følger med i, hvad der rør sig hos foreningerne, og hvordan de oplever behandlingen. På den måde har personalet både viden og forståelse for, at der er en stor variation af kønsidentiteter og kønsudtryk, og at det er den individuelle person, der ved, hvordan vedkommende bedst definerer sit køn.
2. Hvorfor vælger man som eneste center i Skandinavien at »psykisk stabilitet« og »evnen til at komme til møder og forstå instruktioner« skal påvirke transkønnedes adgang til behandling?
Center for Kønsidentitet vurderer i lighed med de øvrige nordiske lande det enkelte menneskes fysiske og psykiske tilstand forud for opstart på behandling. Denne tilgang giver faglig mening og er et krav fra Sundhedsstyrelsen. Det er ligeledes klart defineret i Sundhedsloven. I Sundhedsstyrelsens vejledning for kønsidentitetsområdet er det anført, at ”Udredningsprogrammet skal omfatte... en vurdering af, om der foreligger somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kræver behandling forud for kønsmodificerende behandling eller kan kontraindicere hele eller dele af behandlingen”. I Sundhedslovens §110 og §111 er det ligeledes indskærpet, at personer med alvorlig psykiatrisk lidelse eller hæmmet psykisk udvikling ikke uden Retslægerådets tilladelse, kan gennemgå nedre kønskirurgi. Af den grund kan bl.a. psykisk stabilitet, og herunder evnen til at møde op til undersøgelser og samtaler, være en af de parametre, der anvendes til at vurdere, om en patient kan modtage behandling. Det er afgørende, om en patient forstår den information om behandling og bivirkninger, som gives. Af samme grund tilbydes der ikke behandling til patienter med ustabil eller ikke velbehandlet psykisk sygdom. Alle beslutninger om medicinsk og/eller kirurgisk behandling træffes på en multidisciplinær konference med deltagelse af både læger og psykologer.
3. Hvad har man gjort, for at behandlerne, der er overflyttet fra den tidligere Sexologisk klinik, er blevet opkvalificeret til de nye retningslinjer, samt til at behandle patienterne efter den nye somatiske kategori?
Der henvises til svaret på spørgsmål 1. Derudover kan det oplyses, at der løbende arbejdes og drøftes fx etik, systematik i samtaler og faglig udvikling bl.a. på baggrund af feedback fra patienter i forløb i Center for Kønsidentitet.
4. Er det korrekt, at man fortæller patienter, der ønsker brystoperation, at de tager pladserne fra kræftramte? Og hvad er den faglige overvejelse bag dette?
Ventetider offentliggøres på Center for Kønsidentitets hjemmeside, som opdateres løbende. Alle patienter informeres mundtligt og skriftligt om centrets ventetider. Ofte vil patienten til konsultationen få at vide, at ventetiden skyldes kapacitetsmangel. Center for Kønsidentitet arbejder kontinuerligt med at sikre tilstrækkelige ressourcer til behandling af patienter, der ønsker behandling i forbindelse med kønsidentitetsforhold. Det kan i den forbindelse oplyses, at kapaciteten konkret er øget med ressourcer til to speciallæger. Kapaciteten er dog fortsat under pres på både Afdeling for Kvindesygdomme og Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Dette skyldes andre behandlinger, som de involverede afdelinger også skal håndtere og prioritere, herunder kræftkirurgi. Det sidste oplyses patienterne ikke om. Hvis det alligevel sker, vil forklaringen sandsynligvis være givet i forbindelse med konkrete spørgsmål fra patienten til kapacitet. Center for Kønsidentitet beklager, hvis en patient har oplevet dette som ubehageligt.
5. Hvorfor har man valgt at tilrettelægge hormonbehandling efter andre parametre end de internationale retningslinjer?
Center for Kønsidentitet tilrettelægger hormonbehandling efter både nationale og internationale retningslinjer. Enhver hormonbehandling tilrettelægges individuelt, så der tages højde for risikoen for bivirkninger. Behandlingen skal således finde et niveau, hvor patienten er velbefindende, hvor der er tilfredsstillende effekt, og hvor risikoen for bivirkninger er mindst mulig. Center for Kønsidentitet får ofte ønske fra patienter om højere doser af hormon end udskrevet. Dette bliver indimellem ledsaget af kritik, der går på, at Rigshospitalet er restriktive. Der er imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for, at doser over standardniveau med kvindeligt hormon medfører mere feminisering. Derimod er der solid dokumentation for, at højere doser øger risikoen for bivirkninger. Personalet i Center for Kønsidentitet deltager i både nationale og internationale konferencer vedrørende sundhedsfaglig behandling af mennesker med kønsligt ubehag. Derudover sker der erfaringsudveksling med både Odense, Aalborg og internationale klinikker.
Tilfredshedsundersøgelse
Center for Kønsidentitet er berørte over, at en række brugere af centret i Politiken har fortalt, at de ikke har følt sig mødt ligeværdigt. Centret ønsker kontinuerligt at forbedre sig og tager konstruktiv kritik alvorligt og bruger den i udviklingen af Center for Kønsidentitet. Artiklerne baserer sig på interview af tolv personer, som over en årrække har haft kontakt med Center for Kønsidentitet, og den kan derfor ikke betragtes som repræsentativ for alle, der kommer i Center for Kønsidentitet.
Centret har netop afsluttet en tilfredshedsundersøgelse blandt alle personer, der kommer i Center for Kønsidentitet. Cirka 90 personer har svaret. Resultaterne viser, at 75 % har oplevet deres besøg i Center for Kønsidentitet som godt eller meget godt, og 8 % har oplevet deres besøg som dårligt. Til sammenligning viser den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2020, at for patienter med planlagt ambulante somatiske besøg i Region Hovedstaden er i alt 87% af patienterne enten i meget høj grad eller i høj grad alt i alt tilfredse med deres besøg, og 13% var det i ringe grad, nogen grad eller slet ikke
Center for Kønsidentitets tilfredshedsundersøgelse viser desuden, at 75% af de adspurgte har følt sig mødt med forståelse i høj grad eller meget høj grad, mens 11% svarer, at de ikke er blevet mødt med forståelse. Centret er overordnet set glade for at se, at størstedelen af de personer, der kommer i Center for Kønsidentitet, er tilfredse. Undersøgelsen viser, at der er plads til forbedring. Det kan i forlængelse af ovenstående nævnes, at centret netop har oprettet pårørendegrupper og ungegrupper, da dette har været efterspurgt.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages redegørelsen om Center for Kønsidentitet til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 27. oktober 2021.
Lise Graae/Carine Bududu Heltberg
20070648
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen orienterede om Danske Regioners ophævelse af aftale med Demensudredning Danmark. Sundhedsudvalget bad om en grundigere redegørelse til et kommende møde.
Udvalget spurgte ind til antallet af sengepladser i forbindelse med samlingen af den sundhedsfaglige indsats for børn og unge udsat for overgreb i Center for socialpædiatri. Administrationen undersøger om der er sket en ændring i antallet af sengepladser og vender tilbage til Sundhedsudvalget.
Udvalget spurgte ind til muligheden for at medarbejderne bærer tjenestenummer (fremfor navneskilt), og administrationen oplyste, at det drøftes i MED-udvalget og det vil også blive taget op i forretningsudvalget.
Udvalget spurgte ind til regeringens udspil om nærhospitaler.
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Lise Graae / Line M. Rasmussen
21062328
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen bemærker, at indstillingspunkt 2 udgår, såfremt indstillingspunkt 1 ikke tiltrædes.
1. Efter drøftelse fremsatte udvalget følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1: ”at der i Region Hovedstaden pr. 1. januar 2022 indføres et politisk fastsat delmål for ventetiden på hospitalerne på høreapparatområdet på maksimalt seks ugers ventetid, idet endemålet er 4 ugers ventetid, til forundersøgelse i forbindelse med behandling for førstegangsbrugere og flergangsbrugere beregnet fra tidspunktet for modtagelse af henvisning.”
Et enigt sundhedsudvalg anbefalede ændringsforslaget til indstillingspunkt 1 videre til forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationens oprindelige indstillingspunkt 1 var hermed bortfaldet.
2. Anbefalet
3. Taget til efterretning
4. Taget til efterretning
Udvalget bemærker, at hvis der er komplikationer i forbindelse med øreskylning, så skal patienten henvises til speciallæge, men hvis der ikke forudses komplikationer, bør almen praksis varetage opgaven.
Sundhedsudvalget besluttede den 22. marts 2021, at der skulle igangsættes en afdækning af høreapparatområdet. Afdækningen skulle danne baggrund for en politisk fastsættelse af servicemål for den maksimale ventetid på hospitalerne på høreapparatområdet i Region Hovedstaden. Afdækningen skulle samtidig identificere initiativer, der kan være med til at reducere ventetiden for høreapparatsbehandling på hospitalerne yderligere.
Regionsrådet behandlede på møde den 2. februar 2021 et medlemsforslag vedr. fjernelse af kravet i Region Hovedstaden om genhenvisning fra speciallæge til fornyelse af høreapparater. Forslaget blev af regionsrådet fremmet til behandling i sundhedsudvalget. Forslaget indgår som en del af afdækningen af høreapparatområdet, der beskrives i nærværende sag.
Administrationens bemærkninger:
Nærværende sagsfremstilling inkl. bilag 1 er tilpasset på baggrund af sundhedsudvalgets beslutning på møde den 29. september 2021 om at udskyde udvalgets behandling af sagen vedr. afdækning af høreapparatområdet, indtil der forelå en revideret sagsfremstilling.
På mødet den 29. september 2021 besluttede sundhedsudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende, at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatsbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat, idet det forudsættes, at rensning af ørerne kan foretages af både en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme og af en praktiserende læge. Administrationen har efterfølgende indhentet en fornyet faglig vurdering vedr. behovet for øreoprensning hos praktiserende øre-, næse- og halslæger (bilag 2). Administrationen fastholder på den baggrund, at flergangsbrugere skal have renset ører hos en praktiserende øre-, næse- og halslæge forud for høreapparatbehandling på hospitalerne. Sundhedsudvalgets anbefaling til forretningsudvalget om ophævelse af genhenvisningskravet har ikke været behandlet i forretningsudvalget, da sagen blev udskudt grundet manglende tid.
Det er et stort handicap ikke at kunne høre, og et ubehandlet høretab er under mistanke for at øge risikoen for demens.
Høreapparatbehandling på hospitalerne varetages i Region Hovedstaden på Rigshospitalet (Bispebjerg-matriklen) og Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen). Der har over en årrække været lang ventetid til høreapparatbehandling på de to hospitaler. På denne baggrund har hospitalerne i perioden fra august 2018 til september 2021 fået tilført i alt 37,5 mio.kr. til forbedringstiltag på området. .
Ventetiden til behandling på regionens hospitaler er efterfølgende faldet betydeligt, men ventetiden varierer på tværs af hospitalerne. Den maksimale ventetid var pr. 1. september 2021 4 uger på Rigshospitalet og 21 uger på Nordsjællands hospital. Primo 2019 var den maksimale ventetid henholdsvis 47 uger på Rigshospitalet og 48 uger på Nordsjællands Hospital.
På baggrund af ovenstående besluttede sundhedsudvalget i foråret 2021, at der skulle igangsættes en afdækning af høreapparatområdet. Afdækningen har haft til formål at danne udgangspunkt for en politisk fastsættelse af et servicemål for maksimal ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne i Region Hovedstaden. Dernæst skal afdækningen identificere initiativer, der kan medvirke til at nedbringe ventetiden yderligere.
Sundhedsudvalget efterspurgte på mødet den 29. september 2021 en afklaring af, hvorvidt høreapparatområdet er omfattet af udredningsretten. Udredningsretten indebærer, at en patient, der er henvist til et hospital, har ret til at blive udredt indenfor 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis hospitalet ikke kan udrede patienten indenfor 30 dage, skal patienten henvises til et andet hospital.
Administrationen kan oplyse følgende:
Høreapparatområdet er omfattet af reglerne om udredningsret. Det betyder, at patienter, der er henvist til udredning for høretab på et hospital, har ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Region Hovedstaden følger Sundhedsstyrelsens visitationsvejledning på området. I overensstemmelse med denne vejledning er det Region Hovedstadens praksis, at det er praktiserende øre-, næse- og halslæger i primærsektoren, der undersøger patienten for hørenedsættelse, og ved faglig indikation henviser speciallægen efterfølgende patienten til høreapparatbehandling på hospitalet. Hermed anses langt de fleste patienter for at være færdigudredt i primærsektoren, og patienten kan således påbegynde selve høreapparatbehandlingen på hospitalet direkte ved modtagelsen af henvisningen fra speciallægen. Hospitalerne oplyser, at børn og voksne med akut opstået høretab vil blive yderligere udredt på hospitalet og vil derfor få en tid indenfor fire uger.
Administrationen vurderer på den baggrund, at det fortsat er relevant at anbefale et servicemål på 6 uger for forundersøgelse i forbindelse med behandlingen for hørenedsættelse for førstegangsbrugere på hospitalet.
Høreapparatområdet er ikke omfattet af reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, som foreskriver, at en patient har ret til at blive udredt eller behandlet på et privat sygehus, hvis patienten skal vente mere end 30 dage på en udredning eller behandling på et offentligt sygehus. Hospitalerne har derfor ikke, i forhold til lovgivningen, en pligt til at behandle patienten inden for 30 dage, herunder tilbyde omvisitering til behandling på et privathospital.
Det bemærkes, at Folketinget i 2019 vedtog et lovforslag om en styrket indsats på høreapparatområdet. Det blev hermed bl.a. vedtaget at indføre nye nationale kvalitetskrav for høreapparatbehandling i offentligt og privat regi. Administrationen har været i kontakt med Sundhedsministeriet, der har oplyst, at det aktuelt ikke er muligt at sige præcist hvornår disse nationale kvalitetskrav mv. foreligger. De nye kvalitetskrav for høreapparatbehandling kan have betydning for, hvorvidt udredningen fortsat skal ske hos den praktiserende øre-, næse- og halslæge. Region Hovedstaden afventer de nye kvalitetskrav og de eventuelt ændrede visitationsretningslinjer og fortsætter i mellemtiden sin praksis efter gældende lovgivning og gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
Anbefalinger i afdækningen
Afdækningen er udarbejdet på baggrund af dialog med hospitalerne og Høreforeningen. Den har resulteret i følgende tre anbefalinger, som administrationen vurderer, vil understøtte optimale høreapparatforløb i Region Hovedstaden:
1. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at der i Region Hovedstaden arbejdes hen mod følgende servicemål for maksimal ventetid på hospitalerne på høreapparatområdet:
Sagen lægger op til, at servicemålet træder i kraft pr. 1. januar 2022. Hospitalerne vurderer, at pukkelafvikling på Nordsjællands Hospital samt drift på begge matrikler i 2022 kan varetages indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Finanslovsmidlerne bortfalder ved udgangen af 2022. På den baggrund lægger sagen derfor op til, at regionsrådet i forbindelse med budget 2023 skal tage stilling til, hvorvidt servicemålet skal videreføres efter 2022. Eventuelle ændringer i gældende visitationsretningslinjer kan ligeledes betyde, at servicemålet skal revideres.
Det bemærkes, at Høreforeningen har ønsket, at der maksimalt er fire ugers ventetid til behandling for alle patienter.
Det forventes, at fornyelse af høreapparat ved tab og akut nedbrud hos udtalt hørehæmmede kan ske indenfor tre uger, mens ventetiden til øvrig fornyelse forventes at være otte uger. Administrationen anbefaler, at der ikke fastsættes servicemål for ventetiden til fornyelse af høreapparater.
Region Nordjylland, Region Midtjylland samt Region Syddanmark har ikke politisk fastsatte servicemål om maksimal ventetid. I Region Sjælland er der i forbindelse med budget 2021 opstillet følgende mål for ventetider på høreapparatområdet: Nyhenviste borgere med ukompliceret høretab vil fra. 1. januar 2021 blive tilbudt en tid inden for 4 uger. Der udleveres ca. 2.650 yderligere høreapparater i 2021. Det er med det udgangspunkt forventningen, at nyhenviste borgere med kompliceret høretab kan blive tilbudt en tid væsentligt hurtigere end i dag. Målsætningen er en halvering af ventetiden senest med udgangen af 2022.
Administrationen bemærker, at det er vigtigt at oplyse patienterne om, at ventetiden for den enkelte patient tæller fra det tidspunkt, hvor patienten har krav på et nyt høreapparat, dvs. når der er gået minimum fire år fra sidste udlevering. Mange patienter skriver sig op på venteliste flere måneder før, der er gået fire år. Det kan i den forbindelse være relevant, at der udarbejdes retningslinjer for, hvornår patienter kan opskrive sig på ventelisten i forbindelse med genudlevering.
På nuværende tidspunkt kan der kun fremgå én ventetid på venteinfo.dk, men administrationen er i gang med at undersøge muligheden for at synliggøre flere forskellige ventetider på venteinfo.
Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at det overfor patienter og Høreforeningen bliver kommunikeret tydeligt, at der er tale om servicemål og ikke patientrettigheder.
Endelig skal det bemærkes, at en kortere ventetid kan medføre, at patienter fra andre regioner ønsker at benytte deres mulighed for det frie sygehusvalg og dermed ønske om at modtage behandling i Region Hovedstaden, eller patienter der ellers ville have valgt behandling på en privat høreklinik, hvilket på sigt kan presse kapaciteten på hospitalerne.
2. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at henvisningskravet for flergangsbrugere ophæves.
Kravet om henvisning vil stadig være gældende for borgere, der henvises til udredning og behandling for første gang og for borgere med høreapparat, der oplever forværring indenfor fire år fra udlevering. Ophævelsen forudsætter, at patienterne fortsat bliver tilset af en øre-, næse- og halslæge med henblik på at få renset ører.
Sundhedsudvalget besluttede på møde den 29. september 2021 at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende, at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat, idet det forudsættes, at rensning af ørerne kan foretages af både en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme og af en praktiserende læge. Administrationen har efterfølgende indhentet en fornyet faglig vurdering vedr. behovet for øreoprensning hos praktiserende øre-, næse- og halslæger, jf. bilag 2. Administrationen fastholder på den baggrund, at flergangsbrugere skal have renset ører hos en praktiserende øre-, næse- og halslæge forud for høreapparatbehandling på hospitalerne.
3. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at muligheden for at oprette en fællesvisitation undersøges nærmere
Anbefalingen er inspireret af den nuværende organisering på fødeområdet. På fødeområdet er der indført en fællesvisitation, som betyder, at ansvaret for visitationen er placeret på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). Den centrale Visitation for fødsler fordeler patienterne efter en fordelingsnøgle fastsat på baggrund af antallet af fødsler tilbage i 2013.
I forhold til audiologien kunne en fordelingsnøgle fastsættes efter antallet af patienter over 60 år i hospitalernes planområder, eller antallet af henvisninger modtaget på hospitalerne i et givent år.
Opfølgning og kapacitetsbehov fremadrettet
Administrationen er fortsat i dialog med hospitalerne om, hvilke aktivitetstal der giver det mest korrekte indblik i den efterspørgsel, som hospitalerne oplever.
Administrationen vil i samarbejde med hospitalerne påbegynde en afdækning af kapacitetsbehovet efter 2022, hvor finanslovsmidlerne ophører. Administrationen vil i sin kapacitetsvurdering tage højde for den demografiske udvikling, fordelingen af +60-årige i de forskellige planområder, samt muligheden for at inddrage andre aktører (eksempelvis praktiserende øre-, næse- og halslæger).
Hvis indstillingen tiltrædes tager sundhedsudvalget til efterretning, at administrationen undersøger muligheden for at oprette en fællesvisitation nærmere.
Endeligt vil en tiltrædelse af indstillingen betyde, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der indføres et servicemål for ventetiden på hospitalerne på høreapparatområdet i 2022 og at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatsbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat.
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne, idet patienter, der ønsker at benytte sig af det frie sygehusvalg eller ville have valgt behandling hos en privat høreklinik, i stedet søger behandling på hospitalerne i regionen. Dette kan medføre flere patienter på venteliste og dermed en øget ventetid.
En fastsættelse af et servicemål vil være en ambition om behandling indenfor en fastsat tidsramme, men det vil ikke være en garanti eller en patientrettighed. Erfaringer vedrørende tidligere servicemål viser dog, at manglende opfyldelse af servicemål kan føre til megen negativ omtale med stor bevågenhed fra medier, borgere og interesseorganisationer. I praksis forventes servicemålet derfor at blive betragtet som et mål, som regionen er forpligtet til at overholde.
Hospitalerne vurderer, at pukkelafvikling på Nordsjællands Hospital samt drift på begge matrikler i 2022 kan varetages indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Finanslovsmidlerne bortfalder ved udgangen af 2022.
Såfremt sagen godkendes af regionsrådet, vil der blive kommunikeret eksternt om servicemål og forbedrede ventetider på høreapparatområdet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 27. oktober 2021, forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.
Lise Graae/Line Sønderby Christensen
21055165
Bilag 1: Afdækning af høreområdet
Bilag 2: Fornyet faglig vurdering vedr. oprensning af ører
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Martin Baden (A), Niels Høiby (I) og Christine Dal (V) deltog ikke under behandlingen af sagen.
Mette-Marie Davidsen og Tina Linder Thomsens præsentation er vedlagt som bilag.
Region Hovedstaden har siden 2017 arbejdet systematisk på at udvikle ny, inddragende og letforståelig patientinformation af høj kvalitet. Arbejdet er fortsat i gang, og der sker løbende videreudvikling af informationen for at sikre dets aktualitet. I sagen beskrives regionens tværgående og flerårige kommunikationsprojekter. Chefkonsulent Mette-Marie Davidsen og teamleder Tina Linder Thomsen fra Center for Politik og Kommunikation i Region Hovedstaden vil på mødet holde oplæg om "Patientguiden" og arbejdet med at standardisere alt skriftlig information om undersøgelse og behandling.
Formålet med regionens indsats med patientinformation har - og er stadig - at udvikle en fremtidssikret patientinformation af ensartet og høj kvalitet på tværs af regionens hospitaler. Den skal derudover medvirke til, at patienter og pårørende kan tage beslutninger på et oplyst grundlag, så de bedre kan overskue deres situation og forstå fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmuligheder. Endeligt er formålet at forenkle arbejdsgangene for de faggrupper, der arbejder med at informere patienter og pårørende.
Arbejdet med at udvikle patientinformationen er sket i et tæt samarbejde mellem administrationen i Region Hovedstaden og sundhedsfagligt personale på hospitalerne. Der er taget udgangspunkt i den nyeste faglige viden om patientinformation til sårbare målgrupper, og patienter og pårørende har været inddraget i arbejdet, hvor det har været relevant. Regionens tværgående og flerårige kommunikationsprojekter er beskrevet nedenfor. Hovedparten af projekterne videreudvikles løbende for at sikre, at de fortsat er aktuelle.
Standardisering af al skriftlig patientinformation om undersøgelser og behandling
Gennemskrivningen af den samlede skriftlige patientinformation om undersøgelse og behandling blev påbegyndt i 2017. Hvert speciale gennemgås på tværs af regionens hospitaler, hvilket foregår i et tværfagligt samarbejde mellem administrationen og sundhedsfagligt personale på hospitalerne. Patientinformationen omhandler alt fra information om diagnoser, herunder årsager og symptomer, vigtige forberedelser inden en behandling, prognoser (herunder potentielle senfølger ved en given behandling), information om, hvordan undersøgelsen eller behandlingen mere praktisk kommer til at foregå på hospitalet, og vigtige informationer, når man er hjemme igen.
Gennemskrivningen har fokus på mere sammenhæng på tværs af patientinformationen, og at informationen er skrevet i et sprog, der er til at forstå – med patientens perspektiv i centrum. De nye patientinformationer produceres og publiceres i en ny fælles it-løsning med mulighed for at genbruge mere på tværs og for en mere bæredygtig vedligeholdelse af informationen i fremtiden. Gennemskrivningen er indtil nu løbet op i over 1000 nye pjecer fordelt på 18 kliniske afdelinger på tværs af regionens hospitaler. Senest er pjecerne på fødeafdelinger blevet gennemskrevet og er netop nu i gang med at blive taget i brug. Samtidig er der siden udrulningen af Sundhedsplatformen etableret et tværfagligt samarbejde mellem hospitalerne, Center for Politik og Kommunikation og Center for Sundhed om løbende forbedringer af kommunikationen i indkaldelserne i Sundhedsplatformen.
Patientguiden
Mange patienter har et ønske om at blive hørt og vil gerne klædes på til at være mere aktive i deres eget sygdomsforløb. De vil gerne føle sig bedre rustet til at håndtere de følelsesmæssige udfordringer, og bedre informeret til at tage stilling til de behandlingstilbud og patientrettigheder, som vedrører netop dem. Regionen lancerede på den baggrund Patientguiden i september 2019. Patientguiden indeholder generel information og vejledning til patienter og pårørende, og den kan bruges uanset, hvor man er i sit forløb og uanset hvilken sygdom, der er tale om. Den indeholder bl.a. information om, hvilke muligheder og rettigheder man har som patient og pårørende, hvad man kan gøre ved ventetid, særlig hjælp og støtte til pårørende, og hvem der kan hjælpe i givne situationer. Den indeholder således ikke information om konkrete undersøgelser og behandlinger. Patientguiden består af mere end 150 unikke sider, animationsfilm, særlige printvenlige versioner og huskelister til at understøtte indholdet. Guiden udvikles og kvalitetssikres løbende af administrationen i et samarbejde med sundhedsfagligt personale, patienter, pårørende og kommunale konsulenter.
Psykiatriguiden
Psykiatriguiden er et samskabelsesprojekt mellem Center for Politik og Kommunikation i administrationen, Region Hovedstadens Psykiatri og repræsentanter fra patienter og pårørende, praktiserende læger, kommunale socialforvaltninger og psykiatriens mange behandlingsområder. Formålet med Psykiatriguiden er at skabe et enkelt og indbydende digitalt oplysnings- og vejledningstilbud, der kan gøre en forskel for de over 45.000 årlige patienter i psykiatrien samt deres pårørende. Rammen til den nye platform forventes udviklet inden udgangen af 2021. Det forventes, at guiden til voksenpsykiatrien er færdig i 2023, hvorefter der tages hul på børne- og ungeområdet.
Fordanskning af latinske afdelingsnavne og ny skiltning
For at gøre det lettere for patienter og pårørende at finde rundt på hospitalerne foregår der løbende en ændring af hospitalsafdelingerne navne fra latin til dansk samt ny skiltning. Bornholms Hospital og Herlev og Gentofte Hospital var de første hospitaler, der fik fordanskede afdelingsnavne og ny skiltning i 2017-2019. Rigshospitalet (Glostrup-matriklen) og Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre Hospital) er pt. i gang med navne- og skilteprojektet.
Nudging- og vejvisningsprojekter i regionens akutmodtagelser og -klinikker
Der blev i 2017 udviklet et nudging- og vejvisningstilbud til regionens akutmodtagelser og -klinikker. Formålet var at skabe større tryghed og mere tydelighed om bl.a. ventetid og servicemuligheder i venteområderne. Nudging er et forsøg på at guide menneskers adfærd i en bestemt retning – f.eks. ved hjælp af ensartet skiltning, farvevalg, genkendelighed og streger i gulvet, og projekterne skulle gøre det lettere for patienter og pårørende at finde vej.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen til efterretning og administrationen tager evt. input med videre.
Der er løbende kommunikation om "Patientguiden" på de sociale medier, og administrationen vil overveje kommunikation på LinkedIn for at udbrede kendskabet blandt regionens sundhedsfaglige personale.
Sagen forelægges parallelt på møde i sundhedsvalget og i udvalget for forebyggelse og sammenhæng (FORSA) torsdag den 27. oktober 2021.
Marie Kruse / Lisbeth Willemoes Larsen
21062783
Bilag 1: Regionens satsning på bedre patientinformation - oplæg
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke under behandlingen af sagen.
Sundhedsudvalget har på møde den 21. juni 2021 besluttet at få forelagt en opfølgende sag om hospitalserhvervede infektioner. Sagen skal give en status på, hvad regionen har gjort eller planlægger at gøre for at imødekomme kritikpunkterne fra Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner fra 2017 og opfølgningerne i 2018 og 2021. Dette er beskrevet i nærværende sag.
Rigsrevisionen udkom i 2017 med "Beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner". Beretningen konkluderede, at regionernes indsats med forebyggelse af hospitalsinfektioner i perioden 2013-2016 ikke var tilstrækkelig. Der blev specifikt over for Region Hovedstaden udtrykt kritik i forhold til:
Rigsrevisionen har siden beretningen udkom fulgt op på de specifikke kritikpunkter og har på den baggrund i 2021 meddelt, at de fortsat vil følge udviklingen for Region Hovedstaden på følgende områder:
Iværksatte tiltag i Region Hovedstaden
Regionen har løbende iværksat eller forbedret eksisterende tiltag for at imødekomme kritikpunkterne. Samtidig har håndteringen af COVID-19 bidraget til et øget fokus på og vidensdeling om infektionsforebyggende tiltag. Eksempler på regionens konkrete tiltag er beskrevet nedenfor. Administrationen har indhentet bidrag fra regionens somatiske hospitaler til brug for beskrivelsen (jf. bilag 1).
Region Hovedstadens hospitaler har siden 2015 haft adgang til tidstro data for udvalgte typer af hospitalsinfektioner via en national infektionsdatabase. Data anvendes til at overvåge udviklingen i forekomsten af hospitalsinfektioner på både regionalt, hospitals- og afdelingsniveau. Der arbejdes, i regi af den regionale Komité for Infektionshygiejne, løbende på at optimere formidlingen og brugen af de konkrete data til både administrative og kliniske brugere i regionen. I de følgende afsnit vil der blive givet eksempler på hospitalernes indsatser for at reducere infektioner, efterleve de hygiejniske retningslinjer samt mindske brugen af antibiotika.
Tiltag vedr. mål for reduktion af hospitalsinfektioner:
Der er i regionen ikke fastsat et samlet mål for forekomsten af hospitalsinfektioner. Risikoen for at patienter får en hospitalserhvervet infektion, er forskellig på tværs af afdelinger og hospitaler, og der må derfor opsættes lokale mål og indsatsområder. Alle regionens hospitaler arbejder med individuelle mål for reduktion af hospitalserhvervede infektioner:
Nordsjællands Hospital har bl.a. sat et mål om, at de skal være på linje med, eller under gennemsnittet for det regionale niveau af hospitalsinfektioner. Målsætningen for tre udvalgte hospitalsinfektioner er nået (bilag 1).
Der er på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i år 2021 opstillet et mål om, at antallet af bakteriæmier over de næste to år skal reduceres med 10 procent svarende til en reducering fra 8,6 infektioner pr. 10.000 risikodøgn til 7,5 infektioner pr. 10.000 risikodøgn. Hygiejneorganisationen vil også have fokus på forebyggelse af urinvejsinfektioner, med et 10 % reduktionsmål.
Tilsvarende har Amager og Hvidovre Hospital siden 2010 arbejdet på at reducere antallet af hospitalserhvervede infektioner med 50 procent, bl.a. gennem en indsats mod brugen af permanente katetre, i et forsøg på at begrænse antallet af urinvejsinfektioner. Målet er ikke opfyldt, men de vil fortsat fokusere på indsatsen. Til gengæld har de reduceret antallet af tilfælde med Clostridium difficile associeret diarre (CDAD), hvor de er gået fra mere end 20 tilfælde pr. måned til omkring fem.
Herlev og Gentofte Hospital havde fra 2018-2019 et mål om at reducere antallet af hospitalserhvervede bakteriæmier med 10 procent. En opgørelse fra samme år viser, at hospitalet er lykkedes med en reduktion på 9,2 procent i antallet af bakteriæmier.
Bornholms Hospital har som mål for 2022 at have fokus på central venekateter infektioner, hvor der løbende vil blive igangsat indsatser lokalt i afsnittene i samarbejde med hygiejneenheden. Rigshospitalet overvåger ligesom de øvrige hospitaler data for udvalgte hospitalsinfektioner, desuden overvåger de apparatur og miljø, som udgør en særlig risiko for hospitalserhvervet smitteoverførsel.
Rigshospitalet har, ligesom de øvrige hospitaler, samme mål om at reducere hospitalserhvervede bakteriæmier og urinvejsinfektioner med 10 procent over de næste to år (år 2021-2022).
For øvrige tiltag på hospitalerne henvises til bilag 1.
Tiltag for at sikre efterlevelse af retningslinjer for hygiejne
På samtlige af regionens hospitaler er der velfungerende hygiejnenetværk forankret i infektionshygiejniske enheder med tæt kontakt til uddannede hygiejnekoordinatorer på afdelingerne. Hygiejneenhederne underviser personalet i infektionshygiejne og korrekt anvendelse af værnemidler. Desuden eksisterer der obligatoriske e-læringskurser, der hvert andet år skal gennemføres. Der udføres årligt mange lokale audits med fokus på at støtte ledelsen og personalet i korrekt hånd- og uniformshygiejne. Hygiejnesygeplejerskerne arbejder med at eliminere smittespredning og vedligeholde et konstant højt vidensniveau ift. efterlevelse af infektionshygiejniske retningslinjer.
Rengøring og kvalitetsstyring på hospitalerne sker med udgangspunkt i gældende standarder for hhv. rengøring i sundhedssektoren og kvalitetskontrol. Et screeningssystem er under udrulning. Systemet afdækker, om rengøringsmedarbejdere har de nødvendige kvalifikationer til at levere ensartet og høj rengøringskvalitet i regionen. Kvaliteten af hospitalernes rengøring følges løbende i Komitéen for Infektionshygiejne i Region Hovedstaden. Der bliver på hospitalerne gennemført rengøringsaudits både lokalt, og eksterne kontroller. Nogle af regionens hospitaler har udskiftet døre med almindeligt dørhåndtag til automatiske døre. Nordsjællands Hospital har de seneste 10 år haft som lokalt mål, at håndhygiejne skal udføres korrekt i 90 procent af tilfældene. Hospitalet indsamler ca. 20 observationer fra hvert afsnit hver måned og resultaterne rapporteres til de respektive afdelingsledelser. Den længerevarende indsats har gjort, at hospitalet i 2017 modtog WHO’s håndhygiejne pris.
Tiltag vedr. mål for brugen af antibiotika
Der har i flere år været regional overvågning af og fokus på antibiotikaforbruget. Alle hospitaler arbejder ud fra de nationale mål for antibiotikaområdet, hvor brugen af kritiske antibiotika skal reduceres med 10 procent i 2020 sammenlignet med 2016. Hospitalerne har i årene arbejdet med, og arbejder fortsat løbende på at mindske antibiotikaforbruget bl.a. gennem et regionalt antibiotikaråd. Amager og Hvidovre Hospital har formået at reducere forbruget med 11 procent i denne periode. Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet har opnået et stabilt og tilfredsstillende forbrug. Indkøb af de kritiske antibiotika er faldet, mens indkøb af penicilliner er steget. Dette indikerer, at der er skarp bevågenhed på rationel anvendelse af antibiotika.
Der foretages løbende ændringer i den regionale antibiotikavejledning, og antibiotikaforbruget er et fast punkt på årlige møder mellem afdelingerne og den Lokale Lægemiddelkomité. Der er ansat farmaceuter i medicinske modtageafsnit med henblik på at foretage daglige screeninger af nyindlagte patienter i forhold til antibiotika. Ligeledes er der eksempler på, at yngre læger undervises i rationel farmakoterapi.
Den nyeste status på udviklingen af de nationale mål for antibiotika til mennesker viser, at udviklingen er positiv over tid, og at der er sket en reduktion i forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne. Udviklingen lever dog ikke op til målsætningen om 10 procent for alle regionens hospitaler, og Sundhedsministeren har i 2021 derfor besluttet, at forlænge National Handlingsplan for antibiotika til mennesker til udgangen af 2021, da det vurderes, at der stadig er grundlag for at arbejde med målene fremsat i handlingsplanen.
Med denne sag har sundhedsudvalget fået en status på Region Hovedstadens indsatser i relation til kritikpunkterne i Rigsrevisionens beretning om hospitalserhvervede infektioner pr. oktober 2021.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 27. oktober 2021.
Lise Graae / Nadja Ausker
21042289
Tomt indhold
LGBT+ Danmark har anmodet om foretræde for sundhedsudvalget i forbindelse med, at sundhedsudvalget på mødet skal behandle en redegørelse om Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet. Politisk chefkonsulent Andreas Nielsen og projektleder Alex Delamare fremførte LGBT+ Danmarks perspektiver på forholdene for transpersoner i sundhedsvæsenet og Redegørelsen om Center for Kønsidentitet, jf. sag nr. 1 på sundhedsudvalgets dagsorden.
21062328
Siden 2012 har den sundhedsfaglige indsats for børn og unge udsat for overgreb været varetaget på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). Området varetages som en højt specialiseret funktion inden for socialpædiatri, hvor Rigshospitalet har modtaget børn og unge udsat for seksuelle overgreb og krænkelser eller mistanke herom, mens Herlev og Gentofte Hospital har modtaget børn og unge udsat for øvrige overgreb eller mistanke herom, bl.a. komplicerede tilfælde af fysiske overgreb og medicinsk børnemishandling.
Varetagelsen af området på Rigshospitalet har været sårbar som følge af tiltagende rekrutterings- og fastholdelsesvanskeligheder i Videncenter for Seksuelt Misbrugte Børn. Det er besluttet i en dialog med de to hospitalsdirektioner, at børneteamet i Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, der varetager børn og unge i alderen 0-15 år, integreres i Center for Socialpædiatri på Herlev og Gentofte Hospital i september 2021. Dermed er den sundhedsfaglige indsats for børn og unge udsat for overgreb eller mistanke herom samlet på ét og samme sted for at gøre området mere robust.
Sundhedsfaglig indsats for børn og unge udsat for overgreb
Center for Socialpædiatri på Herlev og Gentofte Hospital varetager undersøgelse, udredning, behandling og opfølgning af komplicerede tilfælde af fysiske, psykiske og seksuelle overgreb hos børn og unge eller mistanke herom, samt omsorgssvigt og andre svære psykosociale belastninger. Denne patientgruppe ses af eksperter i socialpædiatri, både af hensyn til undersøgelse, behandling og opfølgning - og ikke mindst i forhold til samarbejdet med andre sektorer, især socialforvaltning, politi, retsmedicin og regionale børnehuse.
Området varetages af et tværfagligt team bestående af lægefaglig socialpædiatrisk ekspertise, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og speciallærere med special erfaring i behandling af disse børn/unge og deres familier. Centrets arbejde foregår i et tæt tværsektorielt samarbejde med socialforvaltninger, skoler, institutioner, retsmedicinere, politi og børnehuse, og herudover er der et tæt samarbejde med andre sundhedsfaglige specialer, særligt børne- og ungdomspsykiatrien.
Centret har en sengeafdeling med 12 sengepladser til observation, udredning, behandling og beskyttelse af barnet/den unge, der er skærmet fra somatisk alvorligt syge børn, hvilket er vigtigt for at sikre et roligt behandlings- og observationsmiljø. I afdelingen ses både børn og unge, som har været udsat for overgreb og omsorgssvigt samt mistanke herom, samt børn og unge med følger efter ikke tidligere afdækkede overgreb, svigt og belastninger.
21030405