Bilag 1: 2021.06.25 Orientering af SPU om midlertidig lukning af psykiatriske sengepladser.Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet:
Formand for social- og psykiatriudvalget, Susanne Due Kristensen, har bedt Region Hovedstadens Psykiatri om en status på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Anmodningen om en status er bl.a. foranlediget af, at Region Hovedstadens Psykiatri i sommer var nødt til midlertidigt at lukke en række sengeafsnit pga. vakante stillinger og samtidig afholdelse af sommerferie. Social- og psykiatriudvalget fik 25. juni 2021 tilsendt et notat vedrørende den midlertidige lukning af senge i Region Hovedstadens Psykiatri, jf. bilag 1.
Direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, Martin Lund, og læge på Psykiatrisk Center Ballerup, Pernille Lundquist giver en mundtlig status på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien.
Regionsrådet behandlede på et møde 17. august 2021 et medlemsforslag fra Christine Dal Thrane (V) vedr. rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien. Regionsrådet fremmede medlemsforslaget, som behandles af social- og psykiatriudvalget på møde 27. oktober 2021. Hele regionsrådet er grundet medlemforslaget inviteret til oplægget d.d.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages oplægget om status på rekruttering og arbejdsmiljø i Region Hovedstadens Psykiatri til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatrudvalget samt øvrige deltagende regionsrådsmedlemmer den 29. september 2021.
Lise Graae / Marianne Bjørnø Banke
21056627
Bilag 1: 2021.06.25 Orientering af SPU om midlertidig lukning af psykiatriske sengepladser.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Den Sociale Virksomhed (DSV) har en ambition om at styrke sammenhængskraften og synergien i den regionale socialpsykiatri ved i højere grad at dele faglige ressourcer samt udvikle og fastholde kompetente medarbejdere.
I sagen redegøres for de indsatser, der er sat i gang for at styrke denne udvikling for de tre tilbud, som drives inden for området med henblik på en drøftelse i udvalget om indhold og ambitionsniveau.
Direktør for DSV Søren Bech og vicedirektør Lise Jordahn deltager under punktet. Lise Jordahn giver en gennemgang af DSVs arbejde med og ambitioner for området.
Etablering af tilbudsfællesskab
DSV driver tre socialpsykiatriske bo- og rehabiliteringstilbud; Skovvænget, Orion og Lunden med henholdsvis 36, 38 og 30 pladser. Målgruppen for de tre tilbud er mennesker med komplekse psykosociale vanskeligheder, herunder også problemer med forskellige former for misbrug. DSV har i september 2020 etableret et såkaldt tilbudsfællesskab for de tre socialpsykiatriske tilbud. Det indebærer et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem tilbuddene – og en styrkelse af samspillet mellem tilbudsfællesskab, direktion og fællesadministration.
Ambitionen er at styrke sammenhængskraften og synergien i den regionale socialpsykiatri. De samlede kompetencer på tilbuddene skal i højere grad anvendes på tværs – til gavn for borgerne og for medarbejderne. Det gælder både samarbejdet på tværs i DSV, men også i det vigtige samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri (RHP).
Et af de første skridt er et fælles uddannelsesinitiativ i samarbejde med RHP, hvor der fra september 2021 er seks SOSU-assistenter (to fra hvert botilbud) på uddannelsesforløbet Psykiatrisk Efteruddannelse for Social- og sundhedsassistenter på SOSU Herlev.
Vi skal som et højt specialiseret socialområde rustes endnu stærkere til at arbejde med de komplekse problemstillinger indenfor dobbeltdiagnoser (eller multidiagnoser, som det efterhånden også ofte benævnes).
En virksomhed med fælles ansvar
DSV er én virksomhed – og det skal være til gavn for borgerne og for de kommuner, der køber deres ydelser. Kommunerne skal vide, at hvert af tilbuddene leverer en målrettet indsats, som vil komme deres borgere til gode. Samtidig skal det være tydeligt, at det, der leveres, udspringer af en fælles standard for kvalitet og af et fælles fagligt miljø. Etablering af et tilbudsfællesskab for de tre socialpsykiatriske botilbud skal understøtte dette.
Lighed i sundhed og social lighed
DSVs arbejdsgrundlag er formuleret i ’Rammer og Retning 2020-2024’. En af de politisk vedtagne målsætninger heri handler om at øge ligheden i sundhed bl.a. gennem at sikre lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet. Det er relevant for alle borgere, der bor på og bruger tilbud i Den Sociale Virksomhed. Og det er ikke mindst væsentligt for borgerne på de socialpsykiatriske tilbud.
På tilbuddene er der en stærk, samlet viden om, hvad beboerne oplever i mødet med klinikken - og hvad der er konsekvensen, når de har brug for behandling, men ikke har adgang til eller ikke er i stand til at modtage denne behandling på lige fod med andre. Arbejdet med lighed i sundhed er en opgave, der i endnu højere grad kan arbejdes sammen om på tværs af tilbuddene.
Det er også relevant at tale om lighed i forhold til problematisk brug af rusmidler og misbrugsbehandling.
DSV tager i deres arbejde udgangspunkt i, at et liv uden misbrug er bedre end et liv med misbrug. Hertil, at DSV har en forpligtelse til at arbejde for at fjerne de barrierer, der er for, at borgerne vil, kan og tør modtage behandling.
Der arbejdes på forskellig vis med at skabe lighed i adgangen til misbrugsbehandling for beboerne på de tre tilbud. Botilbuddet Lunden vil forsøgsvis tilbyde behandling til beboere på alle DSVs socialpsykiatriske tilbud som en del af opholdet.
En anden målsætning i Rammer og Retning er social lighed. Også her kan erfaringer og kompetencer bruges på tværs og bane vejen for et samarbejde om målgruppens muligheder for beskæftigelse i bred forstand. Der er allerede gode eksempler på, at beskæftigelse kan være til gavn for beboerne – fx på Lunden, hvor der er set sammenhæng mellem beskæftigelse og reduceret forbrug af hash.
Fælles fagligt miljø og bedre begrundet praksis
DSVs direktion har, på vegne af hele virksomheden, en ambition om, at valg af faglige metoder er baseret på, hvad der betegnes som bedre begrundet praksis, og at der metodisk arbejdes multiteoretisk – det vil sige, at tilbuddene skal pejle efter, hvad der virker for den enkelte borger.
Et samlet ansvar på tværs af de socialpsykiatriske tilbud betyder ikke, at de skal være ens. Det betyder, at der udvikles et fagligt miljø, hvor der tages udgangspunkt i en fælles forståelse af kvalitet, og hvor der hentes inspiration og sparring i et fælles fagligt miljø.
Direktion i DSV har som mål, at DSV medio 2022 har et samlet bud fra de tre tilbud og direktionen på, hvordan de fremover kan arbejde med og løbende udvikle de socialpsykiatriske indsatser i regionen.
Direktionen vil i den kommende tid lægge op til en videre drøftelse med forstanderne om, hvem fra feltet; psykiatrien, forskningsinstitutioner, kommuner, de andre regioner eller måske aktører fra andre skandinaviske lande, de skal i dialog med, for at nå dette mål.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om DSV's drift af tilbud på det socialpsykiatriske område til efterretning.
Administrationen og DSV tager social- og psykiatriudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med styrke den regionale socialpsykiatri.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 29. september 2021.
Nanna Skovgaar/Conni Christiansen
21052972
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget bad om at få forelagt en opfølgende sag, når evalueringens konklusioner foreligger.
Regeringen har i Aftale om Finansloven for 2020 aftalt at iværksætte en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner. Social- og psykiatriudvalget blev i januar 2021 orienteret om evalueringen på det specialiserede socialområde. Med denne sag gives en status på arbejdet med evalueringen af området.
Direktør for Den Sociale Virksomhed (DSV) Søren Bech og vicedirektør Lise Jordahn deltager under punktet og vil give en status på evalueringsarbejdet.
Arbejdet med evalueringen af det specialiserede sociale omåde er opdelt i tre spor:
Arbejdet i spor 1 er afsluttet. Arbejdet i spor 2 er i sin afsluttende fase og forud venter i efteråret de politiske forhandlinger om forslag til konkrete løsninger og initiativer på det specialiserede socialområde.
I det følgende beskrives aktiviteter og resultater fra det foreløbige arbejde i spor 2 og de øvrige udmeldinger, der har været i forbindelse med evalueringen siden sidste status.
Spor 2. Model for beskrivelse af specialiseringsniveauer med henblik på specialeplanlægning
Socialstyrelsen har stået for at udvikle og afprøve en generel model for, hvordan man kan beskrive specialiseringsniveauer på det specialiserede socialområde. Modellen skal anvendes til at skabe overblik over målgruppers forskellige behov og det landskab af leverandører, der skal kunne imødekomme disse behov.
I modellen vurderes tilbuddene på otte specialiseringsparametre, fx ’Aktiv praksis’, ’Uddannelsesmæssige kompetencer’ og ’Metoder og faglige tilgange’ indenfor hvilke tilbuddene kan placeres som let specialiseret, moderat specialiseret eller højt specialiseret.
Modellen og redskabet er blevet afprøvet på tre pilotmålgrupper: erhvervet hjerneskade, autisme og matrikelløse indsatser (blinde og svagsynede). Tre tilbud i Den Sociale Virksomhed har deltaget i afprøvningen (Hjerneskadecenter Virum, Nødebogård og Blindecenter Bredegaard).
Den afsluttende rapport peger på, at modellen er relevant og anvendelig. DSV er enig med Region Midtjylland og Syddanmark, som har formuleret følgende forventninger til, hvad modellen kan bidrage til:
Der er dog stadig mange uafklarede spørgsmål i forhold til modellens konkrete anvendelse, herunder en mere præcis afgræsning af målgrupper, konsekvenser hvis et tilbud ændrer specialiseringsgrad, behovet for et øget fokus på borgerperspektivet og et øget sundhedsfagligt perspektiv.
Den videre opgave med at udvikle modellen er nu flyttet fra Socialstyrelsen til Social- og Ældreministeriet.
Danske Regioners position på det sociale område
Sideløbende med de forskellige evalueringsaktiviteter har Danske Regioner udarbejdet positionspapiret ’Danske Regioners position på det sociale område’, som blev vedtaget af Danske Regioners bestyrelse d. 16. juni 2021, jf. bilag 1. Det fremgår af positionspapiret, at Danske Regioner deler regeringens ambition om at styrke det specialiserede socialområde, men at Danske Regioner samtidig mener, at der er brug for et opgør med den nuværende model, ’hvor et tilfældighedsprincip råder ud fra hensynet til lokale serviceniveauer, og hvor økonomisk kassetænkning for ofte trumfer faglighed og rette hjælp til samfundets mest udsatte borgere’.
Med positionspapiret i hånden har Danske Regioner i perioden op til sommerferien holdt møder med en række organisationer for at drøfte evalueringen og udviklingen af det specialiserede socialområde.
Økonomiaftalen mellem regeringen og KL
Det fremgik af regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2022, der blev indgået d. 8. juni 2021, at rammerne for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på det specialiserede socialområde forankres bedst i kommunerne. Udmeldingen kan tolkes som et signal om, at der ikke kommer til at ske opgaveflytning på det specialiserede socialområde, uagtet at konklusionerne fra evalueringen endnu ikke er fremlagt.
Lars Gaardhøj kommenterede som ny formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg aftalen med bl.a. følgende udtalelse: ”Det rammer langt uden for skiven at drage sådan en konklusion i en økonomiaftale, fordi det hverken harmonerer med eller respekterer det stort anlagte arbejde, som evalueringen udgør”.
Hvad udmeldingen konkret betyder for udfaldet af evalueringen er uvist.
Den videre proces
De politiske forhandlinger om forslag til konkrete løsninger og initiativer på det specialiserede socialområde forventes at gå i gang i efteråret. Der er ikke kommet mere præcise udmeldinger herom.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om status på evaluering af det specialiserede sociale område til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 29. september 2021.
Nanna Skovgaar/Conni Christiansen
21052972
Bilag 1: Danske Regioners positionspapir på socialområdet 2021
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet , idet social- og psykiatriudvalget opfordrede til, at det kommende social- og psykiatriudvalg får forelagt resultaterne, når indsatsen med F-ACT-teams for børn og unge er evalueret.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. Social- og psykiatriudvalget besluttede den 27. november 2019 at udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan der kan arbejdes videre med treårsplanens syv temaer og de i alt 27 anbefalinger. Social- og psykiatriudvalget har i 2020-2021 holdt temadrøftelser om samtlige temaer i treårsplanen. Der er dog områder, der er blevet gennemgået mere indgående end andre, ligesom der også er sket en udvikling på flere områder. Yderligere er der med Budget 2021 bevilget midler til implementering af en række af anbefalingerne i treårsplanen. Social- og psykiatriudvalget vedtog derfor den 3. marts 2021 en plan for det videre arbejde med treårsplanen i 2021. Temaet for denne sag er Bedre forløb for unge med fokus på F-ACT teams for unge.
Social- og psykiatriudvalget holdt den 28. oktober 2020 temadrøftelse om "Bedre forløb for børn og unge", hvor der blev sat særlig fokus på overgange. På mødet var der særlig fokus på Model-projekt PPR og STIME. Samtidigt blev der udarbejdet et status- og udviklingsnotat, hvor samtlige indsatser med relation til anbefalingerne i Treårsplan 2020-2022 så vidt angår "Bedre forløb for Børn og Unge" blev gennemgået. I denne sagsfremstilling sættes der særligt fokus på F-ACT for unge.
Budget 2020
Af budget 2020 fremgår det, at : "I Finanslov 2019 er der også afsat midler til at styrke den tidlige, målrettede, og intensive specialiserede indsats til børn og unge i form af etablering af nye intensive børne- og ungsdomspsykiatriske specialiserede teams. Det er et krav, at der er tale om teams med flere fagligheder, som er ambulant såvel som udgående til hjem og botilbud og forankret i børne- og ungdomspsykiatrien, men integreret med kommunale indsatser. Der afsættes 9,6 mio. kr." .
Børne og Ungdomspsykiatrisk Center har udmøntet disse midler til udviklingen af F-ACT for unge i alderen mellem 14-19 år, som vil sikre målgruppen et udgående og tværfagligt tilbud i perioder, hvor den unge og familien har behov for en intensiveret indsats.
F-ACT for unge
F-ACT står for ’Fleksibel Assertive Community Treatment’ og betyder ’fleksibel udgående og opsøgende behandling i patientens nærmiljø’. F-ACT-teams er en sammenlægning af allerede eksisterende teams; OP-team og Distriktspsykiatriske-teams. Et af formålene er at sikre mere fleksible tilbud, hvor der hurtigt kan ”skrues op” for intensiteten i behandlingen (hyppige besøg), hvis patientens behov ændrer sig. Andre formål er at styrke samarbejdet med sengeafsnittene og kommunerne, styrke recovery-orienteringen (øget fokus på patientens ønsker og behov og ansættelse af recovery-mentorer).
Det indledende arbejde med udrulning af F-ACT for unge startede i slutningen af 2019. F-ACT-teams er pr. 1. september 2021 igangsat på Bispebjerg Unge Ambulatorium, Glostrup Unge Ambulatorium og Hillerød Unge Ambulatorium. Det forventes, at der på sigt oprettes fire til fem F-ACT-teams med følgende fordeling:
F-ACT for unge er organiseret anderledes end F-ACT i voksenpsykiatrien grundet den store udredningsopgave, der er i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Patientgrundlaget er et andet i Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, da der er en større del af patienterne, der kun har behov for udredning og psykoedukation med opfølgning i kommunalt regi. Det er derfor en mindre patientmasse, der har behovet for F-ACT Unge tilbuddet ud af den samlede patientmasse. F-ACT for unge organiseres derfor i mindre teams, der håndterer patienter i intensiverede forløb.
Internationale erfaringer er inddraget i det indledende arbejde og vil også blive inddraget i løbet af 2022, når de tre afsnit/ambulatorier har flere erfaringer selv og en bedre platform for erfaringsudveksling. Det forventes, at F-ACT for unge blandt andet vil være med til at:
Indsatsen, herunder opfyldelse af ovenstående forventninger, vil blive evalueret løbende fra ultimo 2021.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om arbejdet med treårsplanens tema 'Bedre forløb for børn og unge' og status på implementeringen af F-ACT teams i de ungdomspsykiatriske ambulatorier i Region Hovedstaden til efterretning.
Social- og psykiatriudvalgets handleplan for Treårsplan 2020-2022 vil løbende blive opdateret på treårsplanens hjemmeside: www.regionh.dk/treaarsplanpsyk med initiativer med relevans for treårsplanen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 29. september 2021.
Lise Graae/ Carine Bududu Heltberg
20008530
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget opfordrede til, at det kommende social- og psykiatriudvalg får forelagt en opfølgende sag, når erfaringerne fra den forsøgsvise udvikling af et ambulant behandlingstilbud til patienter med psykoser og samtidigt misbrug foreligger.
I budget 2021 blev der afsat 8 mio. kr. årligt til forsøgsvist at udvikle et integreret tilbud om samtidig psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling til patienter med psykoser. Ifølge budgetaftalen skal tilbuddet udvikles i tæt samarbejde mellem psykiatriske ambulatorier, der driver udgående, opsøgende behandling i nærmiljøet vha. F-ACT-metoden og kommunale misbrugscentre.
Budgetinitiativet udspringer af opgaveudvalget for unge med psykisk sygdom og afhængighed. Opgaveudvalget formulerede tre overordnede principper for arbejdet med unge med psykisk sygdom og samtidig afhængighed og deres familier:
Den forsøgsvise udvikling af et ambulant behandlingstilbud til patienter med psykoser og samtidigt misbrug forankres på Psykiatrisk Center Amager, hvor der er ansat en projektleder. De deltagende kommuner er København og Tårnby.
Målgruppen for behandlingstilbuddet er på nuværende tidspunkt afgrænset til at være mennesker med svær psykisk sygdom og samtidig rusmiddelproblematik, som kræver samtidig behandling i både regionens psykiatriske F-ACT- eller OPUS-ambulatorier og i regi af kommunernes rusmiddelindsatser. F-ACT-ambulatorier behandler voksne psykiatriske patienter. OPUS-ambulatoriers målgruppe er unge voksne på 18-35 år med debuterende diagnose indenfor psykosespektret.
Der er gennemført en forundersøgelse, hvor medarbejdere fra de tre samarbejdspartnere samt borgere med brugererfaring beskrev den psykiatriske behandling og rusmiddelbehandlingen af målgruppen samt det tværsektorielle samarbejde omkring behandlingen. Der er efterfølgende arbejdet videre med den kommende model på en række workshops – igen med deltagelse af repræsentanter fra de tre organisationer og borgere med brugererfaring. I arbejdet trækkes også på viden fra forskningsverdenen og erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde omkring borgere med misbrug og ikke-psykotiske lidelser forankret på Psykiatrisk Center Stolpegård.
Det er forventningen, at projektet opstartes i efteråret 2021.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om budgetopfølgning vedr. udviklingen af et ambulant behandlingstilbud til patienter med psykoser og samtidigt misbrug til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 29. september 2021.
Lise Graae / Marianne Bjørnø Banke
21052582
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget bad om at få forelagt en opfølgende sag om resultaterne fra arbejdsgruppernes arbejde.
I budget 2021 blev der afsat 10,5 mio. kr. årligt til socialoverlæger- og sygeplejersker, der skal forbedre indsatsen for socialt udsatte borgere i både somatikken og psykiatrien. Forbedringen skal ske igennem både praktiske indsatser og ved at undervise, vejlede og sparre med det øvrige personale for at sikre, at viden om socialt udsattes behov bliver integreret i den faglige viden hos behandlere, der er i kontakt med socialt udsatte borgere.
Ud af de afsatte 10,5 mio. kr. årligt går 2 mio. kr. til somatikken, svarende til to socialoverlæger – én på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og én på Amager og Hvidovre Hospital. De resterende 8,5 mio. kr. går til psykiatrien. Heraf er 2 mio. kr. disponeret til ansættelse af socialoverlæger og 6,5 mio. kr. er foreløbigt disponeret til ansættelse af socialsygeplejersker. Der ansættes to socialsygeplejersker på hvert af de fem almenpsykiatriske centre med akutmodtagelse, hhv. Psykiatrisk Center Amager, Ballerup, København, Glostrup og Nordsjælland. Derudover ansættes der en socialsygeplejerske på Bornholm, hvoraf halvdelen af stillingen finansieres af ovennævnte midler (0,5 på Bornholm) samt en centralt placeret socialsygeplejerske, der bl.a. har en koordinerende funktion.
Arbejdsgrupper drøfter de to funktioners arbejdsområder
I psykiatrien er der etableret to arbejdsgrupper – én for socialsygeplejersker og én for socialoverlæger. Der er i begge arbejdsgrupper forsøgt at sikre en bred sammensætning af forskellige funktioner og faglige profiler fra forskellige dele af de psykiatriske centre. På baggrund af forundersøgelse og eksisterende viden har de to arbejdsgrupper drøftet de to funktioners arbejdsområder.
Arbejdsgruppen for socialsygeplejersker
Arbejdet i arbejdsgruppen for socialsygeplejersker peger bl.a. på, at det særligt er i indgangen til psykiatrien, i det allerførste møde, at der er potentiale for at styrke indsatsen, samt i overgangen fra psykiatrien til andre aktører (som fx den kommunale rusmiddelbehandling) for de patienter, der ikke visiteres til et videre behandlingsforløb i psykiatrien. Derudover har arbejdsgruppen fokus på rusmiddelproblematikker – særligt ift. andre rusmidler end alkohol – og socialsygeplejerskenes rolle i forebyggelse ift. patienter, der endnu ikke er socialt udsatte, men er i risiko for at blive det.
Socialsygeplejerskene har til opgave at sikre en god overgang for patienten til fx rusmiddelbehandling. Socialsygeplejerskerne skal således ses som en styrkelse af akutteamet med kompetencer inden for rusmidler og social udsathed særligt hvad angår stofmisbrug. Socialsygeplejerskerne har, i modstæning til fx "følge-hjem-sygeplejerskerne', et større fokus på indgangen til psykiatrien. De konkrete snitflader over mod de såkaldte "følge-hjem-sygeplejersker" er dog ikke endeligt afklaret.
Arbejdsgruppen for socialoverlæger
Arbejdsgruppen for socialoverlæger drøfter fortsat mulige modeller for, hvordan socialoverlæger kan bidrage til at styrke indsatsen for socialt udsatte borgere i psykiatrien. Arbejdet forventes færdiggjort primo oktober 2021, jf. nedenstående.
Videre proces for arbejdsgrupperne
Arbejdsgrupperne for både socialoverlæger og socialsygeplejersker mødes til deres sidste arbejdsgruppemøde den 5. oktober 2021. Formålet med mødet er at drøfte udkast til rekrutteringsplan, stillingsopslag samt implementeringsplan for de to funktioner.
Som udgangspunkt vil det være det sidste møde i begge arbejdsgrupper, da arbejdet herefter overgår til implementeringsfasen på de enkelte centre med opstart af rekruttering.
Status på ansættelser af socialoverlæger- og sygeplejersker
For så vidt angår ansættelsen af socialoverlægerne er der endu ikke truffet endelig beslutning om, hvor disse skal ansættes. Dette drøftes på direktionsmøde i Region Hovedstadens Psykiatri den 28. september 2021. Overlægerne vil tidligst kunne starte pr. 1. marts 2022 eller 1. april 2022.
Ansættelsen af socialsygeplejerskerne forventes at ske i november/december 2021. Det forventes, at ansøgerfeltet er så stærkt, at de første socialsygeplejersker kan starte op pr. 1. januar 2022 eller pr. 1. februar 2022.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om budgetopfølgning vedr. socialoverlæger og socialsygeplejersker til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 29. september 2021.
Lise Graae / Marianne Bjørnø Banke
21052588
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget bad om at få forelagt en opfølgende sag, når modellen for ungementorer er afprøvet.
I budget 2021 blev der afsat 0,9 mio. kr. årligt til at ansætte unge recoverymentorer på sengeafsnit i psykiatrien. Nærværende sag giver en status på dette budgetinitiativ.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har i løbet af foråret 2021 arbejdet med at konkretisere modellen for unge recoverymentorer. Center for Patientinddragelse og Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery har blandt andre været inddraget i processen. Unge brugere har også deltaget i processen og bl.a. deltaget i workshops for at kvalificere funktions- og opgavebeskrivelsen for de kommende ungementorer. Resultatet af arbejdet er et udkast til en konceptbeskrivelse.
Konceptbeskrivelsen beskriver bl.a. de overordnede formål med den kommende funktion. Ungementorerne skal bl.a. medvirke til at:
I konceptbeskrivelsen konkretiseres ungementorernes portefølje af opgaver, der bl.a. inkluderer facilitering af gruppeforløb, individuelle samtaler med den unge og dennes forældre og aktiviteter sammen med de unge – eksempelvis kreative aktiviteter, undervisning og psykoedukation. Derudover kan ungementorerne også indgå i arbejdet med at udvikle og forbedre funktionen og behandlingen af de unge.
Der planlægges snarest mulig ansættelse af 8-10 mentorer, der ansættes 10 timer om ugen, samt en leder af funktionen på deltid. Lederen skal bl.a. bistå ift. uddannelse og kompetenceudvikling af ungementorerne i samarbejde med Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery og Campus for Psykiatrisk Simulation. Lederen skal også stå for den obligatoriske supervision af ungementorerne.
Det planlægges, at ungementorerne får fast tilknytning til et konkret afsnit, men også får opgaver på tværs. Ungementorerne skal have haft tidligere behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien og have været i en længerevarende stabil periode i deres liv. Der lægges endvidere op til, at mentorerne skal være mellem 20 og 25 år, og at det samlede korps skal være bredt sammensat ift. køn, interesser og diagnoser.
Modellen for ungementorer planlægges testet i efteråret med ansættelse af mentorer på to afsnit (ambulant og døgn) samt ansættelse af leder.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om budgetopfølgning vedr. unge recoverymentorer til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 29. september 2021.
Lise Graae / Carine Bududu Heltberg
21055781
Tomt indhold