Administrationen indstiller over for regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag som lød:
”At der udpeges en helt uvildig person eller instans til at følge undersøgelsen, gerne fra Sverige, så vi ikke får en dansk anæstesilæge til at bedømme en anden dansk anæstesilæge.”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: I (1) og O (3), i alt 4.
Imod stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 37.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.
Formanden satte sagens indstillingspunkt under afstemning:
For stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 38.
Imod stemte: O (3), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var hermed godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Flere medier har i løbet af uge 36 og 37 beskrevet en situation i Regions Hovedstadens Akutberedskab, hvor medarbejdere oplever stigende travlhed og et stærkt stigende antal opkald til 1-1-2, som bliver videresendt fra alarmcentralen til Akutberedskabets vagtcentral, men ikke besvares inden for 22 sekunder. Herefter benævnt ”køopkald”.
På den baggrund fremlægger administrationen med denne sag et udkast til et kommissorium for en tilbundsgående undersøgelse af udfordringerne med "køopkald" ved 1-1-2 vagttelefonen i Region Hovedstadens Akutberedskab til regionsrådets godkendelse.
Med udgangspunkt i en artikel i Berlingske den 10. september har flere medier i de seneste uger afdækket, hvordan tidligere og nuværende medarbejdere på vagtcentralen i Region Hovedstadens Akutberedskab (Akutberedskabet) oplever stigende travlhed, og deraf udfordringer med at få besvaret opkald til 1-1-2 hurtigt nok. Disse opkald er flere steder blevet omtalt som 'mistede opkald'. I det følgende anvendes termen "køopkald". Opkaldene mistes således ikke, men der kan ved kø på telefonerne blive iværksat en særlig procedure for opkaldenes håndtering.
Direktør for Akutberedskabet, Freddy Lippert, gav den 14. september en mundtlig redegørelse for forretningsudvalgets medlemmer om håndteringen af opkald til 1-1-2, en vurdering af årsagerne til stigningen i antal "køopkald", og en beskrivelse af, hvad der konkret gøres for at imødekomme udfordringen i Akutberedskabet.
Udkast til kommissorium for tilbundsgående undersøgelse
Administrationen har udarbejdet et udkast til et kommissorium på en tilbundsgående redegørelse for og bud på konkrete løsninger på de fremførte problemer. Målet er, at antallet af ”køopkald” skal nedbringes markant, og at borgerne kan være trygge ved, at der altid er hurtig hjælp at hente i akutte situationer. Redegørelsen skal udarbejdes af regionens Center for Sundhed med reference til koncerndirektionen og med inddragelse af andre relevante koncerncentre samt inddragelse af ekstern ekspertbistand. Redegørelsen skal foreligge, så den kan drøftes på det næstkommende møde i forretningsudvalget den 5. oktober 2021. Forretningsudvalget vil også på de kommende møder følge sagen tæt og om nødvendigt tage politiske initiativer til at få nedbragt antallet af ”køopkald”.
Undersøgelsen skal indeholde en tilbundsgående afdækning af følgende forhold:
Udkast til kommissorie er vedlagt som bilag 1.
Hvad er et "køopkald"?
Hvis en borger i Region Hovedtaden ringer til 1-1-2, tages opkaldet enten af alarmcentralen i Hovedstadens Beredskab (hovedparten af opkald i regionen) eller i mindre omfang af alarmcentralen ved Rigspolitet. Hvis den indedende vurdering er, at opkaldet er sundhedsfagligt, vil opkaldet blive viderestillet til vagtcentralen i Akutberedskabet. Hvis personalet ikke opnår kontakt til vagtcentralen inden for 22 sekunder (for opkald fra Hovedstaden Beredskab) eller 29 sekunder (for opkald fra Rigspolitiet), registreres opkaldet som et "køopkald". Der er ikke tale om at opkaldet mistes, da personalet ved Hovedstadens Beredskab og Rigspolitet forbliver på linjen med borgeren og forsøger at opnå kontakt igen. Hvis regionens vagtcentral heller ikke kan modtage opkaldet anden gang, sendes en elektronisk blanket til vagtcentralen med oplysninger om opkaldet, inklusiv adresse og telefonnummer og hvad sagen formodes at dreje sig om. I akutte tilfælde kontaktes regionens 1-1-2 vagtleder desuden direkte telefonisk bag om vagtcentralen. Vagtcentralen kan på baggrund af den elektroniske blanket straks sende en ambulance afsted – også inden, der er ringet op til borgeren. Der er således etableret faste procedurer i samarbejde med 1-1-2 Alarmcentralen for, hvordan opkald skal håndteres, når der i forbindelse med spidsbelastningssituationer er kø på telefonerne.
Aktivitetsstigning og stigning i antal "køopkald"
"Køopkald" er velkendte og noget, som regionens Akutberedskab har monitoreret og haft fokus på i mange år. Der vil altid kunne forekomme uforudsete peak-situationer, hvor der vil forekomme kortere ventetid på telefonerne, jf. ovenstående. I juni, juli og august måned i 2021 er der imidlertid registreret et stort antal "køopkald", som ligger væsentligt over det normale niveau. Antallet af "køopkald" i de tre måneder i 2021 var 1.596 i juni, 1.583 i juli og 1.498 i august. Til sammenligning var antallet af "køopkald" for de samme måneder i 2019: 642, 433 og 540. Det store antal "køopkald" i juni, juli og august måned vurderes at kunne tilskrives et højt aktivitetsniveau henover sommeren med et stigende antal opkald både sammenlignet med samme periode i 2020 og sammenlignet med 2019 (før COVID-19). I tabellen nedenfor er aktivitetsudviklingen vist pr. år i juni, juli og august for 2018 - 2021. Det fremgår, at der har været en markant aktivitetsstigning i sommeren 2021 sammenlignet med tidligere år.
Region Hovedstadens Akutberedskab har på denne baggrund et meget stort fokus på hurtigst muligt at nedbringe antallet af "køopkald" i et godt samarbejde med de involverede parter. Der er kontinuerligt over sommeren arbejdet med forskellige initiativer og handleplaner. På den korte bane igangsættes en række initiativer, der skal aflaste personalet på 1-1-2 vagtcentralen. Der er ligeledes igangsat en genberegning af den ressourcemæssige normering på 1-1-2 vagtcentralen, herunder set i lyset af stigende aktivitet og opkaldenes karakter.
På trods af aktivitetspresset henover sommeren og stigningen i antal "køopkald" besvares langt hovedparten af opkaldene til regionens vagtcentral meget hurtigt. I 2021 er 95,4% af de hidtidige opkald således besvaret indenfor 10 sekunder, og 99,5% inden for 30 sekunder. Også I de travleste uger i denne sommer er mellem 98% og 99% af opkaldene besvaret inden for 30 sekunder.
Som en del af Region Hovedstadens Akutberedskabs kvalitetsopfølgning bliver der lagt stor vægt på, at medarbejdere og borgere har mulighed for at indberette utilsigtede hændelser. I 2021 er der frem til den 13. september rapporteret 7 hændelser, som omhandler forløb, hvor der har været "køopkald". Ved en gennemgang af hændelserne er det umiddelbart vurderet, at forsinkelserne i de pågældende tilfælde ikke har haft behandlingsmæssige konsekvenser. Akutberedskabet har ikke registreret klagesager eller styrelsessager om "køopkald" på 1-1-2. I forbindelse med den tilbudsgående undersøgelse af udfordringerne med "køopkald" vil der dog også blive set nærmere på konkrete episoder, jf. ovenfor.
Såfremt regionsrådet godkender sagen igangsættes den tilbundsgående redegørelse for opkald til 1-1-2 i Region Hovedstadens Akutberedskab på baggrund af kommisoriet.
Sagen forelægges regionsrådet den 21. september 2021.
Dorthe Crüger/Lise Graae
21056322
Bilag 1: UDKAST til kommissorium til undersøgelse af time out opkald i 112 til regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Formanden satte medlemsforslaget under afstemning:
For stemte: I (1) og O (3), i alt 4.
Imod stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 37.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslaget var hermed bortfaldet.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky har på vegne af Dansk Folkeparti den 13. september 2021 anmodet om at få behandlet et forslag om en uvildig undersøgelse af sagen vedrørende mistede opkald til 112-alarmcentralen.
Dansk Folkeparti i Region Hovedstaden kræver uvildig undersøgelse af 112-skandalen
Dansk Folkepartis medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, Finn Rudaizky, har anmodet om optagelse af et dagsordenspunkt, på regionsrådsmøde den 21. september 2021 Region Hovedstaden. På mødet bør rådet træffe afgørelse om, at der igangsættes en uvildig undersøgelse af sagen vedrørende mistede opkald til 112-alarmcentralen.
Det er afgørende nødvendigt, at sagen undersøges helt objektivt og af en uvildig instans. Vi kan ikke leve med, at regionen skal undersøge sig selv. Efter afsløringerne i Berlingske i de seneste dage er tilliden til regionen helt i bund. Der kommer ikke noget godt ud af at regionen ser sig selv efter i kortene. Uvildige eksperter må på banen nu. Det er foruroligende, at Berlingske den 13. september 2021 kan oplyse, at vagtcentralen har kendt til mistede opkald til 112 i to et halvt år, uden at det har været politisk behandlet.
Regionsrådsformanden må fremlægge et forslag til kommissorie for undersøgelsen og flere bud på, hvem der kan stå for undersøgelsen, så rådet kan træffe en afgørelse. I modsat fald må Sundhedsministeriet inddrages for at vejlede om, hvordan en undersøgelse kan tilrettelægges. Undersøgelsen skal inddrage medarbejderne, og der bør ske samtaler med medarbejderne for at få alt på bordet. Medarbejderne skal i den forbindelse have en garanti for, at der ikke sker repressalier som følge af deres bidrag til undersøgelsen. Alle skal føle sig frie og trygge, og det kan vi ikke levere inden for regionens rammer, som tingene ser ud her og nu.
Dansk Folkeparti ønsker derudover, at undersøgelsen vurderer det politiske ansvar i sagen både i forhold til den nuværende og den forrige formand for regionsrådet. De kritisable forhold er ikke opstået over natten, der er brug for en undersøgelse, der omhandler alle de år, hvor man nu kan konstatere, at der har været problemer.
Såfremt regionsrådet godkender medlemsforslaget, igangsættes en uvildig undersøgelse af sagen vedrørende mistede opkald til 112-alarmcentralen.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 21. september 2021.
21056860
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. august 2021:
Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Det blev med Hospitalsplan 2025 besluttet at revidere Region Hovedstadens kræftplan fra 2011. Grundet COVID-19 blev revisionen pauseret og proces- og tidsplanen ændret. Det blev samtidig besluttet at opdele den nye kræftplan i to dele. Del 1 handler om udredning og behandling af kræft og blev politisk godkendt i regionsrådet i september 2020.
"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" sætter fokus på de dele af et kræftforløb, der vedrører: 1) Opsporing og diagnostik, 2) Opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger og 3) Palliation. Sundhedsudvalget godkendte den 26. maj 2021, at udkast til del 2 af den nye regionale kræftplan blev sendt i offentlig høring i juni 2021 med henblik på politisk godkendelse i regionen i august og september 2021 (bilag 1).
"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" tager udgangspunkt i et ønske om at sikre en fortsat høj kvalitet i kræftbehandlingen og gode sammenhængende patientforløb. Der er i planen et særligt fokus på patientoplevet kvalitet og effekt. Det betyder, at planen bl.a. har fokus på at understøtte, at kræftpatienter inddrages i egen behandling, at deres behov for hjælp imødekommes - og at behandlingen bliver tilrettelagt med respekt for patienternes og de pårørendes tid. Derudover at patienterne oplever at have et trygt og sammenhængende forløb.
"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" er vedlagt som bilag 2. Kræftplanen indeholder i alt 15 anbefalinger. En samlet oversigt over anbefalingerne fremgår af bilag 3. Der er anbefalinger indenfor hvert af kræftplanens tre spor, hhv.: 1) Tidlig opsporing og hurtig diagnostik, 2) Opfølgning i forbindelse med kræft og 3) Palliation. Herudover indeholder kræftplanen anbefalinger indenfor fire tværgående temaer om hhv. A) forebyggelse af kræft, B) social lighed på kræftområdet, C) systematisk inddragelse af patienter og pårørende fra start til slut samt D) bedre brug af digitale løsninger og data.
Høring af Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2
Udkast til "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" (herefter kræftplanen) har været i offentlig høring i perioden 4.-30. juni 2021. Høringsudkastet til kræftplanen er blevet til ud fra sundhedsudvalgets drøftelser på udvalgsmøderne i marts, april og maj 2021 samt øvrige indhentede input. Der har som en del af høringsperioden været afholdt et dialogmøde om kræftplanens anbefalinger den 14. juni 2021. Dialogmødet havde deltagelse af bl.a. borgere, politikere, regionalt sundhedsfagligt personale, patientforeninger og repræsentanter fra både almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden.
Administrationen har i høringsperioden modtaget 30 høringssvar samt fået tilsendt bemærkninger fra et par borgere i forbindelse med dialogmødet. Høringssvarene er modtaget fra:
En samlet oversigt over høringssvarene fremgår af bilag 4. Det er en generel betragtning i høringssvarene, at kræftplanen indeholder gode visioner, og at det er positivt, at planen har som overordnet fokus at sikre en høj kvalitet og sammenhæng i patientforløbet med særligt fokus på patienternes og de pårørendes oplevelse af kvalitet og effekt. Kræftplanens 15 anbefalinger vurderes at være vigtige fokuspunkter i forhold til at sikre dette, men der efterlyses i høringssvarene generelt en konkretisering af anbefalingerne - herunder konkrete bud på, hvordan anbefalingerne kan opnås.
Høringssvarene indeholder både bemærkninger til konkrete tekststykker i kræftplanen og bemærkninger til planen på et mere overordnet niveau. Administrationen har gennemgået de indkomne høringssvar, tilsendte bemærkninger og input fra dialogmødet. Der er på den baggrund foretaget forståelsesmæssige ændringer af kræftplanen med henblik på at fremme forståelsen og sikre, at kræftplanens indhold er faktuelt korrekt. Derudover er der foretaget en række større ændringer. Disse ændringer er beskrevet nedenfor:
Opfølgning på "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2"
Kræftplanen er et visionspapir, som sætter retningen for fremtidens kræftforløb i Region Hovedstaden. Planen indeholder derfor ikke beskrivelser af, hvordan de 15 anbefalinger og planens øvrige initiativer konkret skal omsættes til handling. Dette vil ske i en efterfølgende proces, hvor administrationen beder regionens somatiske hospitaler om at udarbejde egne lokale planer for, hvordan kræftplanen konkret skal føres ud i livet. Administrationen vil følge hospitalernes arbejde med at indfri kræftplanens visioner.
Konkretisering og opfølgning på kræftplanen vil desuden indgå i fremtidige hospitalsplaner og revisioner heraf. Administrationen vil samtidig sikre, at anbefalingerne i den samlede kræftplan indgår i den løbende dialog og samarbejde med almen praksis og kommunerne, ligesom kræftområdet vil være et centralt tema i en kommende strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget løbende får forelagt en status på regionens arbejde med at realisere kræftplanens 15 anbefalinger.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" blive godkendt og offentliggjort på regionens hjemmeside.
De somatiske hospitaler i Region Hovedstaden vil blive bedt om at udarbejde lokale planer for, hvordan hospitalet vil realisere kræftplanens anbefalinger og øvrige initiativer.
Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalinger og øvrige initiativer i "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2", da nogle anbefalinger kan kræve tilførsel af økonomi eller afhænger af aftaler med eksterne parter såsom kommuner, praksissektoren og civilsamfundet.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Realiseringen af kræftplanens anbefalinger kan kræve tilførsel af økonomi, og der vil i så fald blive taget særskilt stilling hertil, når hospitalernes lokale handleplaner foreligger.
Der vil være proaktiv kommunikation om "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2".
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.
Sundhedsudvalget vil medio 2022 få forelagt en første status på regionens arbejde med at realisere kræftplanens 15 anbefalinger.
Lise Graae / Laura Glavind
21023389
Bilag 1: SUND 26.05.21 - Beslutning. Regional kræftplan del 2
Bilag 2: Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2 , Udkast ver 20.08.21 incl grafisk opsætning
Bilag 3: Anbefalinger i Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning 25. august 2021:
Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 25. august 2021:
Anbefalet.
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet godkendte d. 22. september 2020, at der etableres regionale funktioner på 1000 m2 i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør (bilag 1). Regionsrådet godkendte endvidere, at de tilsvarende ambitioner lægges til grund for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund.
Med sagen forelægges Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng for Nordsjællands Hospital og administrationens oplæg til, hvilke patientgrupper, som der skal samarbejdes om i sundhedshusene (bilag 2). Dette med henblik på, at Nordsjællands Hospital arbejder videre med varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene. Oplægget er udarbejdet på baggrund af regionsrådssagen - og efter drøftelse i styregruppen for tværsektorielle sundhedshuse og høring af kommunerne i Planområde Nord (Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm), PLO-Hovedstaden og Patientinddragelsesudvalget. Der vedlægges notat med resumé af høringssvarene med administrationens bemærkninger (bilag 3) og de indkomne høringssvar i sin helhed (bilag 4).
Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefalede på møder den 26. maj 2021 at godkende indstilling 1 og bad samtidig administrationen om at undersøge yderligere forslag til behandlinger af børn, som kan varetages i sundhedshusene. Udvalgene forelægges derfor for en samlet revideret sag, hvor der er indsat nye afsnit om muligheder for at varetage flere ambulante børn i sundhedshusene og akutte børn.
Det er en præmis for yderligere overvejelser om tilbud i sundhedshusene, at de knappe speciallægekompetencer i børne- og ungesygdomme på Nordsjællands Hospital skal bruges bedst muligt. Det vurderes, at det ikke giver en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer eller et bæredygtigt tilbud, hvis speciallæger skulle varetage akutte børn i sundhedshusene. Imidlertid er det forventet muligt at lave bedre nære tilbud til børn i planlagte forløb. Som eksempler på yderligere ambulante besøg af børn kan nævnes forundersøgelser vedr. astma, allergi, urinvejssygdomme m.m., som Nordsjællands Hospital arbejder videre med at konkretisere. Samtidig arbejder hospitalet og regionen bredt med at kunne tilbyde behandling på nye måder, fx med omstilling fra fysiske til virtuelle kontakter. Nye digitale muligheder skal også udnyttes i regi af de kommende sundhedshuse.
Som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 blev det aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Regionsrådet tog den 22. september 2020 til efterretning, at et regionalt areal på 1000 m2 giver grundlag for at realisere en politisk målsætning om så mange patientforløb i sundhedshuset, som konkret efterspørges af borgerne, og som er fagligt velbegrundet. Dette fører til en markant udvidelse af aktiviteten i forhold til det eksisterende sundhedshus i Murergade og giver grundlag for at samarbejde med kommunen og almen praksis om tværsektorielle forløb bl.a. for børnefamilier og den ældre del af befolkningen.
I sagen til regionsrådet indgik, at Nordsjællands Hospitals udviklingsarbejde med kommunerne i planområde Nord og almen praksis skal have fokus på at tilgodese patient-/borgerforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, så de fælles forløb vil medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløbene.
Nordsjællands Hospital har med afsæt i den overordnede regionale vision for sundhedshuse (bilag 5) analyseret, hvilke af hospitalets ambulante funktioner og forløb, der kunne varetages i et sundhedshus, uafhængig af andre forhold. Efterfølgende er forløbene vurderet ift. deres egnethed på baggrund af følgende kriterier:
Lægefagligt/sundhedsfagligt meningsfuldt:
Meningsfyldt og værdifuldt for borgeren:
Kritisk masse/tilstrækkelig volumen:
Nærhedsprincip/geografi:
Synergier med primærsektor:
De udvalgte forløb skal ses i sammenhæng med, at udviklingen i sundhedsvæsnet i de kommende år vil gå i retning af mere borgernær behandling med nye innovative og digitalt understøttede forløb, som også skal videreudvikles i tæt kobling til forløbene i sundhedshusene.
Patientgrupper i sundhedshusene
På baggrund af Nordsjællands Hospitals analyse af ambulante funktioner og efter drøftelse med kommuner og almen praksis i optageområde nord foreslås, at nedenstående regionale patientgrupper indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i sundhedshusene. Nordsjællands Hospital vil derudover også fortsat tilbyde de samme ambulante forløb på Hillerød-matriklen.
Ambulante patienter med kroniske sygdomme:
Gravide og småbørnsfamilier:
Børn og unge:
Patienter med skader – regional akutklinik:
Patienterne vil have frit valg i forhold til, om de modtager den regionale ambulante ydelse på Nordsjællands Hospital i Hillerød eller på et af sundhedshusene i Helsingør eller Frederikssund.
Det bemærkes, at der endvidere vedrørende patienter med erhvervet hjerneskade vil være tæt samarbejde og udvikling ift. forløbsprogrammet. Dog med den præcisering, at de regionale funktioner, i modsætning til ovennævnte, kun fysisk vil være placeret på hospitalet i Hillerød.
Arbejdet med ovenstående patientgrupper betyder, at Nordsjællands Hospital planlægger at have følgende specialer og funktioner i sundhedshusene i hhv. Helsingør og Frederikssund:
Dertil kommer tværgående funktioner:
De foreslåede funktioner i de kommende sundhedshuse betyder en udvidelse af nuværende volumen i sundhedshuset i Murergade i Helsingør. Aktuelt er der årligt ca. 5.000 ambulante besøg i sundhedshuset i Helsingør. I det nye sundhedshus planlægges med ca. 25.000 ambulante besøg. Derudover er børneambulatoriefunktioner og self-care dialyseafsnitet nye funktioner, der flyttes ud i sundhedshusene, ligesom der planlægges et samarbejde om rehabiliteringsforløb.
De udvalgte patientforløb afspejler den demografiske udvikling i forhold til flere ældre og personer med kroniske sygdomme såvel som et fokus på forebyggelse og børn. Listen over forløb og funktioner inden for patientgrupperne, som der varetages i sundhedshusene, er forventningen som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov inden for de aftalte rammer og økonomi. Hospitalet arbejder med udvikling af både ambulante fysiske besøg og virtuelle kontakter.
Styrket indsats ift. børn i sundhedshusene
Som opfølgning på beslutningen i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 26. maj 2021 har administrationen undersøgt muligheder for at varetage yderligere børn i sundhedshusene.
Varetagelse af børn med akut opstået sygdom:
Der tilses i dag børn med mindre skader på akutklinikkerne - og dermed i sundhedshuset i Helsingør. Herudover tilses der børn fra 12 år med akut almen medicinsk sygdom. De varetages af det samme personale, som tilser voksne.
Mulighederne for at varetage børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene er med baggrund i nærværende sag undersøgt nærmere. Administrationen og Nordsjællands Hospital kan ikke anbefale en model, hvor der varetages børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene.
Administrationen anbefaler, at der i stedet ses på mulighederne for at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle børn i regionen ved akut opstået sygdom ved at udnytte nye digitale muligheder. Det bør undersøges, hvordan der kan skabes bedre muligheder for at tilse udvalgte akut syge børn via videokonsultation. Det vil understøtte, at flere børn kan blive i eget hjem ved akut opstået sygdom uden for egen læges åbningstid og undgå at skulle møde op på hospitalet, i tilfælde hvor det ikke relevant at tilse dem fysisk.
Administrationen står overfor sammen med hospitalerne og Akutberedskabet at skulle se nærmere på mulige forbedringer af den akutte visitation og modtagelse af børn og unge. En undersøgelse af de digitale muligheder bør indgå heri. Arbejdet skal ses i forlængelse af børne- og ungeanalysen, del 1, behandlet i sundhedsudvalget den 25. juni 2019 og i forretningsudvalget og regionsrådet den 13. og 20. august 2019. Arbejdet har været forsinket grundet COVID-19-situationen. Ændringer i organiseringen af visitation og modtagelse af akutte børn på tværs af regionens hospitaler vil blive forelagt til politisk godkendelse.
Anbefalingen om ikke at varetage børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene er begrundet i nedenstående forhold.
Flere ambulante besøg blandt børn :
Administrationen har endvidere indenfor rammen på ca. 25.000 årlige ambulante besøg i sundhedshusene undersøgt mulighederne for at kunne se flere børn ambulant i sundhedshusene. Dvs. udover de børn, der er visiteret til Børneovervægtsambulatoriet. Det bemærkes, jævnfør også ovenfor, at pædiatrispecialet er subspecialiseret, hvilket betyder, at en børnelæge alene varetager det fagområde, som denne er specialiseret indenfor.
Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital har gennem en årrække haft en fysisk samlokalisering, der har givet nogle særlige rammevilkår for de mange subspecialer, der er i Børne- og Ungeafdelingen, men er aktuelt i gang med at undersøge mulighederne for at kunne varetages nogle ambulante funktioner fysisk adskilt fra det dedikerede børneambulatorium på Hillerød-matriklen, netop med henblik på udflytning til sundhedshusene.
Det drejer sig konkret om nogle typer af forundersøgelser af børn, der med fordel kan testes i et mere borgernært set-up. Nordsjællands Hospitals Børne- og Ungeafdeling vil i løbet af de kommende 6-8 måneder afprøve mulighederne, der - hvis de viser sig værdifuldt for patienter og vurderes fagligt forsvarligt af afdelingen - kunne flytte ud i sundhedshusene i Helsingør og senere i Frederikssund. Det vil konkret dreje sig om forundersøgelser til nogle af de patientforløb, hvor der er mange børn i ambulante forløb. Som eksempler kan nævnes astma, allergi, urinvejssygdomme m.m. Der er opmærksomhed på afvejningen af nærhed og volumen i forhold til at sikre effektiv drift.
Blodprøver og røntgen af børn:
Der er blodprøvetagning for børn i sundhedshuset, og der er røntgenundersøgelser af specielt ”småknogler” på børn og røntgen i forbindelse med akutklinikkens varetagelse af skader på børn.
Indsats over børn fra udsatte områder:
Med de fysiske fælles rammer i sundhedshuset i Helsingør er der gode muligheder for at understøtte indsatser på tværs af sektorer for børn fra udsatte områder, i det omfang kommunens sundhedspleje og børne- og familieindsatser er til stede til et samarbejde med jordemødre og personalet fra børne-og ungeambulatoriet. Den forventning ligger også til samarbejdet efter den nye sundhedsklyngeaftale, hvor det fælles populationsansvar vil være drivende også for denne gruppe.
Udvikling af det tværsektorielle samarbejde med alle kommunerne i Planområde Nord
Nordsjællands Hospital har efter drøftelse i den tværsektorielle styregruppe beskrevet , hvorledes der om udvalgte patientforløb, planlægges udviklet murstensløse samarbejder og bl.a. digitalt understøttede samarbejder mellem hospital, kommune og almen praksis, der ikke er afhængig af fysisk samplacering (bilag 2). Borgeren skal have et ens tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i.
Med udgangspunkt i de udvalgte patientforløb vil samarbejdspotentialer mellem hospital, kommune og almen praksis blive udviklet og testet, så de understøtter, at patienterne oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet.
De identificerede samarbejdspotentialer forventes at være ens for alle kommunerne og almen praksis i Planområde Nord, uanset om samarbejdet sker med afsæt i fysisk samplacering og/eller ”murstensløst” og bl.a. digitalt. Der kan dog, i nogle tilfælde, være forskel på, hvordan samarbejdspotentialerne realiseres, da redskaberne til at nå målet kan være forskellige, afhængig af, om der er tale om de to kommuner med et fysisk sundhedshus med regionale funktioner eller de øvrige kommuner uden.
Eksempler på overordnede samarbejdspotentialer i forløbene kan være:
Udviklingsprojekterne skal understøtte, at borgeren oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet. Derfor indtænkes brugerinddragelse så tidligt som muligt via et koncept for brugerinddragelse rettet mod de konkrete udviklingsopgaver. Konceptet skal sikre, at der sker en systematisk inddragelse af brugerperspektivet i hvert enkelt udviklingsprojekt, tilpasset det valgte patientforløb. Arbejdet tilrettelægges i sammenhæng med øvrige indsatser, som regionen med kommuner og praksissektor har for at styrke sammenhæng mv. i patientforløb, bl.a. som aftalt i regionens budgetaftale, overenskomst, regionernes økonomiaftaler mv.
Det bemærkes, at der på regionens øvrige hospitaler også arbejdes med udvikling af hjemmebehandling, og at temaet indgår i oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen".
Høringssvar og administrationens bemærkninger
Høringsparterne bakker op om Nordsjællands Hospitals forslag til regionale patientgrupper og forslaget om øget tværsektorielt samarbejde om de beskrevne patientforløb. Regionens Patientinddragelsesudvalg (PIU) finder, at hospitalets oplæg indeholder gode visioner, værdier og principper, hvor borgerens behov er i centrum.
Høringsparterne er tilfredse med, at de ambulante funktioner i sundhedshusene også vil være tilgængelige på Nordsjællands Hospital i Hillerød, og at der vil være frit valg i forhold til, om borgeren ønsker at modtage den ambulante ydelse i sundhedshusene eller på hospitalet i Hillerød.
Kommunerne ser gerne, at der findes en anden og mere borgernær betegnelse end ”murstensløse sundhedshuse”, der i højere grad viser, at der er tale om udvikling af det nære sundhedsvæsen.
Kommunerne henviser i deres høringssvar til, at borgmestrene i Nordsjælland har udarbejdet et fælles dokument med kommunale standpunkter i relation til udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen (indgår i bilag 3).
Ønske om yderligere funktioner i sundhedshusene
Fra Helsingør Kommune og Frederikssund Kommune er fremført ønsker om yderligere regionale funktioner i sundhedshuset i form af et onkologisk ambulatorium for borgere med en kræftdiagnose og en børnelæge i akutklinikken. Helsingør Kommune anfører, at børn skal kunne tilses og behandles i akutklinikken af en læge efter lukketid hos almen praksis.
Endvidere ønsker Helsingør Kommune, at ortopædkirurgisk ambulatorium varetager mere end behandling af småskader, samt at der anlægges et bredere blik på ambulatoriebesøg i sundhedshusene og nævner som eksempler varetagelse af ultralydsscanning, mammografiscreening, kontrol af leverbetændelse og kompliceret sårpleje.
Administrationen bemærker, at medicinsk onkologisk behandling – kemoterapi - ikke lægges ud i sundhedshusene pga. hensynet til patientsikkerhed, praktisk håndtering af medicin samt behovet for specialekompetencer. Onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital er aktuelt i gang med at omlægge en række kontrolforløb og rehabilitering til virtuelle forløb. I forlængelse heraf vil hospitalet se på mulighederne for et tættere samarbejde om rehabiliteringen af den onkologiske patient og på sigt også i relation til senfølgeområdet. Mere konkret i form af videreudvikling af virtuelle forløb/tilbud på tværs af alle kommuner i optageområdet.
For så vidt angår varetagelse af børn med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene henviser administrationen til afsnittet ovenfor om "Varetagelse af børn med akut opstået sygdom".
Omfanget af Ortopædkirurgisk Ambulatorium tilbud i sundhedshusene er ikke endelig fastlagt, og kan muligvis omfatte yderligere tilbud end behandling af småskader. Aktuelt er det ikke besluttet, hvorvidt sårpleje fysisk vil foregå i sundhedshusene, men der er et virtuelt samarbejde med kommunerne om sårpleje, som forventes også at kunne komme patienter i sundhedshusene til gode.
Nordsjællands Hospital er enig i, at kontrol af patienter med leverbetændelse er en funktion, der på sigt er et potentiale i at flytte ud i sundhedshusene, og som hospitalet vil vurdere i forhold til de aktuelle pladsforhold og den forventede økonomiske ramme.
Brystkræftscreening på Nordsjællands Hospital er en udefunktion fra Herlev og Gentofte Hospital og én ud af de fem screeningsklinikker, der findes i Region Hovedstaden. Ud fra et kvalitets- og driftsmæssigt perspektiv kan funktionen ikke anbefales placeret på yderligere matrikler. Funktionen har endvidere ikke indgået i beregningen af det regionale kvadratmeterbehov i sundhedshusene.
Ultralyd forventes at foregå som understøttende diagnostik i sundhedshusene, i de ambulante funktioner, hvor det er sundhedsfaglig relevant.
Gribskov Kommune ønsker regionale funktioner placeret lokalt – fx Børn-unge overvægtsambulatorium, jordemoderkonsultation, dialyse, lymfedembehandling placeret i Gribskovlokaler. Der er i Hospitalsplan 2025 ikke planer om i Planområde Nord at engagere sig med regionale funktioner i yderligere sundhedshuse. Af hensyn til bl.a. at sikre tilstrækkelig volumen for at kunne drive funktionerne effektivt anbefaler administrationen ikke, at der i Planområde Nord etableres regionale funktioner på yderligere matrikler end i Helsingør og Frederikssund.
Det bemærkes, at listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som det ser ud nu, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid, efter behov, inden for de aftalte rammer og økonomi.
Kvalitet, samarbejde og kommunikation
Høringsparterne finder det væsentligt, at borgeren får ens regionale tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i. For Patientinddragelsesudvalget er det bl.a. væsentligt, at behandlingsansvaret er klart for borger og pårørende.
Generelt mener PLO-Hovedstaden, at samlokalisering af almen praksis i sundhedshuse primært kan løse lokaleudfordringer, og at sundhedshuse hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for at udvikle bedre samarbejdsløsninger i det tværsektorielle samarbejde.
Høringsparterne ser generelt positivt på ambitionen om at udvikle samarbejdet om digitale løsninger, der kan understøtte behandling i eller tæt på borgerens eget hjem. For Patientinddragelsesudvalget er det væsentligt, at anvendelsen af digitale løsninger sker ud fra den enkelte borgers ressourcer og kompetencer.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Nordsjællands Hospital sammen med kommunerne arbejde videre med henblik på varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene og udvikle tværgående samarbejde om patientforløbene. Listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov. Sundhedshuset i Helsingør forventes ibrugtaget 1. januar 2023. Relevante regionale politiske udvalg vil op til ibrugtagningen af huset blive orienteret.
Sundhedshuset i Frederikssund skal være klart, når Nyt Nordsjællands Hospital ibrugtages, forventeligt i 2024, hvor de øvrige funktioner fra Frederikssund Hospital samles på det nye hospital.
Administrationen er begyndt arbejde for at forberede grundlag for regionsrådets beslutning om placeringen af sundhedshuset i Frederikssund, og hvad der skal ske med Frederikssund matriklen.
Frederikssund Kommune har igangsat en budgetanalyse, som skal afdække potentialer og gevinster i forhold til fysisk placering af kommunale funktioner i et kommende tværsektorielt sundhedshus, som tager udgangspunkt i en placering på Frederikssund Hospital. Frederikssund Kommune ser frem til den videre dialog med regionen om perspektiverne og muligheden for fælles lokaler. Administrationen er i dialog med kommunen om en tidsplan for afklaringen.
De økonomiske konsekvenser vedr. sundhedshuset i Frederikssund vil afhænge af model og placering. Regionsrådet vil til godkendelse få forelagt sag herom.
Nordsjællands Hospital benytter rammerne på Frederikssund Hospital til at udvikle og afprøve samarbejde med primærsektor som forberedelse til det kommende sundhedshus. Hospitalet vil fortsætte dette samarbejde samtidig med, at sundhedshuset i Helsingør bygges og frem mod en endelig afklaring om placering af sundhedshuset i Frederikssund.
Administrationen vil sideløbende hermed og sammen med hospitalerne og Akutberedskabet undersøge mulighederne for ved hjælp af videokonsultation at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle regionens børn ved akut opstået sygdom.
Der vurderes ikke at være betydende økonomiske risici i forbindelse med sagen, da de driftsmæssige aspekter har været undersøgt nøje af både Nordsjællands Hospital og administrationen. I kortlægningen er der bl.a. blevet trukket på erfaringer fra det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør. Endvidere er der tale om regionale funktioner, der skal etableres i lejede lokaler, hvor bl.a. Center for Ejendomme har været i tæt dialog med den fremtidige udlejer, Helsingør Kommune, for at sikre, at lokalerne er egnede til at huse de funktioner, regionen agter at have i det fælles sundhedshus.
Regionsrådet godkendte den 22. september 2020, at konsekvenserne af beslutningerne bliver indarbejdet i det tekniske budget for 2022-2025. Administrationen indarbejder på baggrund heraf drifts- og etableringsudgifter vedr. varetagelsen af de regionale funktioner i sundhedshuset ved Prøvestenen i Helsingør i budgetforslaget for 2022-2025.
I relation til de årlige merudgifter, som forventes ved den kliniske drift som følge af etableringen af de foreslåede regionale funktioner i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen, så har de foreslåede forløb og funktioner, der beskrives i denne sag, ikke givet anledning at revurdere de økonomiske estimater i forhold til merudgifter i forhold til sagen fra september 2020, hvor de anslåede årlige merudgifter til drift blev opgjort til mellem 9 og 10 mio. kr. En øget andel af børn i sundhedshuset vurderes at kunne rummes indenfor denne økonomi.
Som oplyst i sagen fra september 2020, vil der endvidere være en række etableringsudgifter forbundet med etablering af de regionale funktioner i et nyt fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør. Etableringsudgifterne i forbindelse med sundhedshuset ved Prøvestenen blev i sagen fra september 2020 anslået til at udgøre mellem 10 og 14 mio. mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt endnu uvist, om det for regionen vil være muligt at søge om statsligt tilskud til at finansiere samtlige eller dele af disse etableringsudgifter. I første omgang forventes etableringsudgifter at skulle afholdes indenfor investeringsbudgettet i 2022. Regionsrådet vil blive forelagt særskilt sag om udmøntning af midler til finansiering af etableringsudgifterne. Såfremt det efterfølgende skulle vise sig muligt for regionen at opnå statsligt tilskud, vil konsekvenserne heraf blive indarbejdet i økonomirapporteringen i 2022.
I henhold til lånebekendtgørelsen for regioner, vil der vil indgåelse af nye lejemål som udgangspunkt følge krav om deponering af et beløb svarende til lejemålets aktuelle værdi. I det konkrete tilfælde er det imidlertid administrationens vurdering at lejemålet med Helsingør Kommune ikke vil udløse krav om deponering, idet lejemålet vurderes at være omfattet af undtagelserne i lånebekendtgørelsen.
Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret økonomi i forhold til sundhedshuset i Frederikssund.
Der udsendes en pressemeddelelse, når der er truffet politisk beslutning i sagen.
Sagen behandles den 25. august 2021 i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng med henblik på forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet hhv.14. september og 21. september 2021.
Anne Skriver Andersen / Nanna Skovgaard
21021855.
Bilag 1: RR sag 22 september 2020 om sundhedshus i Helsingør
Bilag 2: Høringsmateriale vedr. sundhedshuse_marts 2021
Bilag 3: Høringssvar - Sundhedshuse.
Bilag 4: Resumé af høringssvar vedr. regionale funktioner i sundhedshuse
Bilag 5: Regionsdækkende vision godkendt SKU 270516
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 25. august 2021:
Anbefalet.
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen har siden august 2020 ført forhandlinger vedrørende en samarbejdsaftale om intravenøs behandling i kommunalt regi. En temagruppe bestående af fagpersoner og ledelsesrepræsentanter fra hospitaler og kommuner har udarbejdet et forslag, der beskriver de faglige og organisatoriske dele af aftalen. Sideløbende hermed har en tværsektoriel faglig takstgruppe arbejdet med en takstmodel for afregningen. Den 11. juni 2021 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget forslag til aftalen.
For at understøtte en udvikling, hvor flere borgere kan tilbydes mulighed for behandling i deres nærmiljø, er der under Sundhedsaftalen udarbejdet et forslag til en regionsdækkende aftale om intravenøs behandling (IV-behandling) i kommunalt regi. Der er lagt op til, at aftalen er af 2 års varighed.
En tværsektoriel temagruppe har nu udarbejdet et forslag, som beskriver de faglige og organisatoriske dele af aftalen. Forslag til den samlede aftale er vedlagt som bilag 1.
Aftalen omfatter følgende behandlingsformer:
For alle behandlingsformerne gælder, at hospitalet beholder det lægelige behandlingsansvar under hele forløbet. Desuden har hospitalet ansvaret for at levere al ordineret IV-medicin, IV-væsker og IV-pumpe samt de sygeplejeartikler, der skal bruges i forløbet.
Før et IV-forløb kan opstartes i kommunalt regi, skal hospitalet altid kontakte kommunen således, at kommunen kan vurdere, om den kan påtage sig opgaven.
Aktivitet
Det forventes, at der vil være op til 5.700 IV-behandlinger i kommunalt regi pr. år, når aftalen er fuldt implementeret.
Finansiering
Der er udarbejdet en takstmodel for den regionale finansiering af IV-behandling i kommunalt regi.
Takstmodellen består af en trappemodel med forløbstakster for tre typer IV-behandling (IV-antibiotika, IV-væske, IV-pumpe) samt dagstakster, der bliver afregnet for længere forløb. Dagstakst bliver alene anvendt, når forløbene strækker sig udover de antal dage, der er forudsat i forløbet. Forløbstakster er valgt for at skabe en enkel model, der er let at administrere. Det er forventningen, at hovedparten af forløbene alene vil blive afregnet med forløbstakst.
Længden af forløbene varierer:
I takstmodellen indgår en ’trappe’, som regulerer taksten i takt med, at antallet af borgere, der modtager IV-behandling i kommunalt regi, stiger.
Trappemodellen afspejler, at i takt med at antallet af årlige IV-besøg stiger, opnår kommunerne bedre mulighed for at planlægge og tilrettelægge IV-behandling. Trappemodellen består af tre successive trin, hvor antal årlige IV-forløb i Region Hovedstaden definerer trinene. De første 1.500 forløb bliver afregnet efter taksterne på trin 1. De følgende forløb op til 3.000 bliver afregnet efter taksterne på trin 2. Herefter bliver forløbene afregnet efter taksterne på trin 3.
Tabel 1: Takster for afregning af IV-behandling i kommunalt regi i Region Hovedstaden, i kr. 2020-niveau | ||||||
| Trin 1 (0-1499 årlige forløb) | Trin 2 (1500-2999 årlige forløb) | Trin 3 (3000+ årlige forløb) | |||
| Forløb | Dagstakst | Forløb | Dagstakst | Forløb | Dagstakst |
IV-antibiotika | 6915 | 1485 | 6411 | 1366 | 6159 | 1306 |
IV-væske (isoton) | 1343 | 341 | 1274 | 309 | 1240 | 292 |
IV-pumpe | 2049 | 341 | 1912 | 309 | 1843 | 292 |
De regionale udgifter i forbindelse med takstafregningen forventes at blive cirka 23 mio. kr. årligt, når aftalen er fuldt implementeret. Der vil dog samtidig være besparelser som følge af færre sengedage for indlagte patienter. Vurderingen er derfor, at hospitalerne kan finansiere udgifterne inden for egne budgetrammer, hvoraf en del vil kunne finansieres via midlerne til understøttelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (midlerne til samordningsudvalgene, som er afsat af regionsrådet i forbindelse med de seneste års politiske budgetaftaler).
Evaluering
Det foreslås i aftalen, at der sker en evaluering efter to år. Desuden fremgår det af aftalen, at der er tale om en forsøgsordning, hvor parterne i aftaleperioden har mulighed for at tilrette og genforhandle aftalen. Herunder vil også taksterne kunne genforhandles.
Parenteral ernæring til borgere med tarmsvigt / korttarmspatienter
Sideløbende med forhandlingerne om IV-aftalen har der pågået forhandlinger om, hvordan parenteral ernæring (ernæring som gives via et drop direkte i en blodåre) til borgere med tarmsvigt/korttarmspatienter, der ofte har livslange behandlingsforløb, skal håndteres i IV-aftalen. Det er ikke lykkedes at opnå enighed om opgave- og finansieringsansvaret i forbindelse med parenteral ernæring til denne målgruppe.
På møde den 11. juni 2021 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget forslag til aftalen med bemærkning om, at den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet afgør, hvorvidt afklaring af tvisten i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter er en forudsætning for godkendelse af aftalen om IV-behandling i kommunalt regi. Desuden besluttede Sundhedskoordinationsudvalget, at der sendes en fælles henvendelse til Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet med en anmodning om, at der meget hurtigt kommer en national udmelding med en entydig definition på parenteral ernæring. Efterfølgende er der sendt en fælles henvendelse til Sundhedsministeriet. Henvendelsen er vedlagt i bilag 2 (Brev til Sundhedsministeriet, Region Hovedstadens spørgsmål og redegørelse, Hovedstadskommunernes synspunkt).
Siden 1. november 2017 har Rigshospitalet og Københavns Kommune haft en samarbejdsaftale om varetagelse af hjemmeparenteral ernæring til korttarmspatienter. Københavns Kommune har opsagt denne aftale pr. 25. september 2021. Rigshospitalet arbejder på at finde en løsning, så der ikke er borgere med tarmsvigt, der kommer i klemme frem til, at der er fundet en afklaring af tvisten om væske i forbindelse med parenteral ernæring.
Status på godkendelsesprocessen i kommunerne er, at KKR-Hovedstaden (politisk forum for de 29 borgmestre i regionen) den 16. juni 2021 drøftede IV-aftalen, herunder også tvisten i forhold til korttarmspatienter. Selve IV-aftalen blev godkendt i KKR med henblik på efterfølgende godkendelse i de 29 kommuner. I forhold til tvisten omkring korttarmspatienter besluttede borgmestrene at opfordre alle kommuner til at afvise alle nye henvisninger om kommunal assistance til korttarmspatienter, så længe der er uenighed om, hvem der skal finansiere væske i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter.
Med aftalen kan borgerene modtage deres IV-behandling af en kommunal sygeplejerske hjemme eller fx i et kommunalt sundhedscenter. Dette vil spare borgerne for transporttid og skabe større frihed og fleksibilitet i deres hverdag. Når borgeren modtager sin behandling udenfor hospitalet kan det være med til at forebygge hospitalsinfektioner og særligt hos ældre borgere understøtte, at de fastholder deres funktionsniveau og bevarer en højere grad af livskvalitet.
Tvisten om væske i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter kan være en barriere for godkendelse af aftalen i kommunalbestyrelserne.
Finansiering
Hospitalerne har fået udmøntet hhv. 20 mio. kr. i 2021 og 25 mio. kr. varigt fra 2022 til samordningsudvalgene til at understøtte få overordnede initiativer, som også omfatter IV-behandling i kommunalt regi. Da 2022 vil være et år, hvor IV-aftalen er under implementering, er det derfor vurderingen, at udgifterne til IV-aftalen i 2022 kan finansieres fuldt ud via midlerne til samordningsudvalgene.
Når IV-aftalen er fuldt implementeret, forventeligt i 2023, forventes udgiften at være ca. 23 mio. kr. Ved at udlægge IV-behandling til kommunerne forventes dog samtidig sengedagsreduktioner på op mod 20.000 sengedage. Det vurderes derfor, at hospitalerne kan finansiere omkostningerne til IV-behandling i kommunalt regi inden for egne budgetrammer. Heraf kan en del af udgiften finansieres via midlerne til samordningsudvalgene, som er afsat af regionsrådet i forbindelse med de seneste års politiske budgetaftaler.
Der skal laves en presseindsats om denne aftale, når regionsrådet den 21. september 2021 og kommunalbestyrelserne i perioden frem til 4. oktober 2021 har godkendt aftalen.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
20041570
Bilag 1: Aftale om intravenøs behandling - endelig udgave
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Orienteringen taget til efterretning
Forretningsudvalget anbefaler forlængelse af bemyndigelsen til den 31. december 2021.
Administrationen fik på regionsrådets møde den 22. juni 2021 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen har en økonomisk ramme på 2,5 mia. kr. og udløber den 30. september 2021.
Bemyndigelsen er givet i forlængelse af den første bemyndigelse, som blev godkendt på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020. På regionsrådsmødet den 26. januar godkendte regionsrådet en lignende bemyndigelse i 2021.
Forretningsudvalget modtager kvartalsvis orientering om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.
Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, hvor udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter.
De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet primo august. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 31. august 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.
Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:
Redegørelsen viser disponerede udgifter, hvor varerne ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende. Fokus på disponerede udgifter medfører også, at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet. Region Hovedstaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.
Bemyndigelse
Den nuværende bemyndigelse udløber den 30. september 2021. Da næste orientering forelægges samtidigt med regionens økonomirapporter på forretningsudvalget den 14. december 2021 anbefaler administrationen derfor, at forlænge bemyndigelsen til den 31. december 2021. Dermed er der mulighed for at justere bemyndigelsen efter behov ved næste almindelige orientering. Administrationen ser ikke behov for at øge den økonomiske ramme for bemyndigelsen på nuværende tidspunkt.
Nationale udgifter
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr mv. på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer ansvar for etablering og drift af testcentre og vaccinationsprogram i Region Hovedstaden. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.
Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.
Tabel 1: Nationale merudgifter 2021 vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 31. august 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter i 2021 for i alt ca. 1.854 mio. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 8. juni 2021 udgjorde udgifterne 1.466 mio. kr.
Overfladedesinfektion
Der er indkøbt ethanol- og universalklude for ca. 10 mio. kr.
Testcenter Danmark
I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu frem august måned. De fremadrettede udgifter vil afspejle den løbende tilpasning af kapacitet.
Vaccinationsindsats
I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu frem august måned. De fremadrettede udgifter vil afspejle den løbende tilpasning af kapacitet.
Finansiering
Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at de disponerede udgifter faktisk afholdes/betales. Der er foreløbigt modtaget i alt 0,6 mia. kr. vedr. 2021. Det er aftalt med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at regionen får refunderet de realiserede udgifter månedligt. Dette for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.
Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.
Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. minimering af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er også renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.
Der er etableret klinikker til behandling af senfølger efter COVID-19 på regionens akuthospitaler. Disse udgifter indgår i opgørelsen af de regionale udgifter.
Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.
Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter 2021 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 31. august 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2021 for i alt 810 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 8. juni 2021 var der registreret udgifter for 627 mio. kr.
Dispositionerne i 2021 er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne.
Seneste indberetning fra virksomhederne er sket pr. 9. august, og der ses især stigende udgifter vedr. løn, testudstyr og drift samt andet. Sidstnævnte er specificeret i bilag.
For værnemidler ses et negativt forbrug, som skyldes at tabel 2 er opgjort excl. udgifter til værnemidler, som er finansieret nationalt og dermed fremgår af tabel 1. Udgifter og korrektion er ikke opgjort samtidigt, og det kan medføre et midlertidigt negativt forbrug.
Finansiering
I forbindelse med økonomiaftalen for 2022 er det aftalt, at regionerne foreløbigt tilføres ca. 1,7 mia. kr. vedr. regionale netto-merudgifter i 2021. Heraf udgør Region Hovedstadens andel ca. 0,5 mia. kr., som ventes tilført i september måned. Herudover modtager Region Hovedstaden yderligere 721 mio. kr. vedr. kompensation for de regionale udgifter i 2020.
Regeringen og Danske Regioner gennemfører opfølgende drøftelser om håndteringen af COVID-udgifterne i 2021, når der er større klarhed over de samlede udgifter. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19. Det samme vil gælde for 2022, såfremt det viser sig relevant.
Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.
Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har dels oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder af værnemidler m.v.. Regionen har derfor et fortsat fokus på forsyningssikkerhed og et øget lager af værnemidler og testvarer. På mange områder er der en højere sikkerhed internt end det tidligere har været tilfældet. Derfor er der ikke samme behov for at handle hurtigt på alle områder, men fortsat lejlighedsvist krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor, i enkeltstående tilfælde, vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.
Region Hovedstaden forventer at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19, efter principper der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025643
Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
3. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 156 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner.
Prognosen er opgjort inkl. de dispositioner, der blev besluttet i forbindelse med 1. og 2. økonomirapport. Regionens budgetreserve på 100 mio. kr. indgår nu i prognosen.
Det forudsættes, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne som følge af COVID-19.
Ændringerne siden 2. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at prognosen er justeret med netto -68 mio. kr. siden 2. økonomirapport.
De væsentligste ændringer på prognosen er:
Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.
COVID-19
Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi. Forretningsudvalget orienteres kvartalsvist om disponerede udgifter.
Region Hovedstaden varetager nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af testcentre m.v. De samlede nationalt disponerede udgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 1,9 mia. kr.
Region Hovedstaden kompenseres fuldt ud for disse udlæg.
Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De regionale netto merudgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 0,8 mia. kr.
Prognosen for 2021 forudsætter fuld finansiering af alle regionens netto merudgifter vedr. COVID-19. Økonomirapportens prognose vedrører således almindelige afvigelser vedr. blandt andet medicintilskud på praksisområdet og tidsforskydning af leasing-anskaffelser m.v., som ikke er relateret til COVID-19.
Nye dispositioner
På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 26. august 2021 foreslås følgende indsatser:
Hospitaler og psykiatri
Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.
Administrationen forventer foreløbig, at hospitalernes overførsel fra 2021 til 2022 bliver på niveau med tidligere år. Dette er dog behæftet med væsentlig usikkerhed, da overførslerne fra 2020 til 2021 var større end normalt. Administrationen er i løbende dialog med regionens virksomheder med henblik på at konsolidere regionens samlede økonomi. I forbindelse med med 4. økonomirapport vil administrationen genbesøge området herunder eventuelt behov for at begrænse de samlede overførsler.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet.
Vedrørende regional udvikling forventes et mindreforbrug på ca. 6 mio. kr. Det skyldes primært tidsforskydninger som følge af COVID-19 ift. oprensningsprojekter på miljøområdet.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. I 2021 er ordningen suspenderet på grund af COVID-19 og regionen er dermed sikret fuld finansiering.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.
Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig under forudsætning af:
Den gennemsnitlige likviditet beregnet efter kassekreditreglen skønnes til godt 3,1 mia. kr. og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler knap 2,1 mia. kr. svarende til niveauet i regnskabet for 2020.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2021. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.
Regionens aktuelle råderum i forhold til udgiftsloftet udgør ca. 100 mio. kr. Dette er opgjort inkl. de dispositioner der er beskrevet ovenfor i afsnittet "Nye dispositioner" og ekskl. udgifter som følge af COVID-19 mm.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2021 med ca. 150 mio. kr.
Godkendes indstillingens pkt. 1, afsættes der 3,5 mio. kr. til indkøb af i alt 52.000 nye uniformsdele mhp. udskiftning af udslidte uniformer.
Godkendes indstillingens pkt. 2, afsættes der 200 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb.
Godkendes indstillingens pkt. 3 bemyndiges koncerndirektionen til at foretage dispositioner i 2021 i forhold til regionens overordnede økonomistyring.
Godkendes indstillingens pkt. 4 afsættes 0,5 mio. kr. til nedbringelse af ventetider på hovedpineområdet i indeværende år. Bevillingen skal ses i sammenhæng med de 10 mio. kr. der er afsat til hovedpine- og demensområdet i budgettet for 2022.
Godkendes indstillingens pkt. 5, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:
COVID-19
Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.
Udgangspunktet for de kompensationer som regionerne modtager for deres COVID-19 relaterede udgifter tager afsæt i økonomiaftalen for 2021 og 2022, hvor regeringen tilkendegav, at der tages de fornødne skridt for at sikre finansiering til indsatserne i forhold til pandemien.
I forhold til de nationale indsatser i 2021 er regionen tilført i alt 0,6 mia. kr.
I forhold til de regionale udgifter er der aftalt en foreløbig kompensation for 2021 på ca. 0,5 mia. kr.
Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner
Der er særlig usikkerhed vedr. de mellemregionale indtægter. Samlet forventer hospitalerne mindreindtægter på ca. 128 mio. kr. på baggrund af COVID-19 og sygeplejestrejke. Effekten af de tiltrådte styringsprincipper medfører, at hospitalerne i 2021 skal finansiere 35% svarende til 44,8 mio. kr., mens der centralt skal finansieres 83,2 mio. kr. (I 2022 og frem vil hospitalerne skulle finansiere 65 pct. af eventuelle varige mindreindtægter.)
Efterregulering vedr. 2019 og 2020 ventes at kunne dække de centrale udgifter i 2021 (fælleskassen har båret den fulde afvigelse for disse år). Aktuelle tal viser et større mindreforbrug end hospitalerne anslår, så der er væsentlig usikkerhed om det endelige resultat.
Administrationen følger udviklingen i de mellemregionale indtægter tæt.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Initiativerne under "Nye dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 4. økonomirapport 2021.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2021 og 2022 i bilag 2.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
21033406.
Bilag 1: 3. økonomirapport 2021 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder
Bilag 2: 3. økonomirapport 2021 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.
Bilag 3: 3. økonomirapport 2021 - Bilag 3 - Forventet aktivitetsniveau
Bilag 4: Oplæg/Slides fra Teknisk gennemgang af 3. ØR 2021
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Bilag 4 til sagen var eftersendt.
Anbefalet.
Regionsrådet besluttede på mødet d. 17. august 2021 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted d. 21. september 2021.
Der er d. 2. september 2021 indgået budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2022-25, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Den konkrete udmøntning af bevillingsændringerne på baggrund af budgetaftalen fremgår af bilag 2.
Indenrigs- og Boligministeriet har meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation til refinansiering af afdrag i 2022 på 157 mio. kr., hvilket er 46,1 mio. kr. mindre end forudsat i budgetforslaget, jf. bilag 3. Det betyder et øget likviditetstræk på 46,1 mio. kr. Ændringen indarbejdes i budget 2022. Herudover indarbejder administrationen mindre tekniske ændringer og præciseringer i budgettet.
Frist for fremsættelse af ændringsforslag er fastsat til d. 16. september kl. 12.
Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2022 forudsatte på 115 kr. pr. indbygger. Forslaget har været i høring hos kommunerne, som alle tager forslaget til efterretning. De indkomne forslag er vedlagt som bilag 4 (eftersendes).
Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har også fremsendt høringssvar, som viser, at der overordnet er opbakning til forslaget, særligt i forhold til at der ikke er generelle besparelser. Der udtrykkes endvidere bekymring for det fortsatte pres i sundhedsvæsenet og udfordringer ift. at skaffe tilstrækkeligt personale. Høringssvarene er vedlagt som bilag 5.
Der er stillet i alt 38 budgetspørgsmål frem til d. 26. august 2021. Alle spørgsmål er besvaret, og spørgsmål og svar kan ses her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/oekonomi/Budget/Sider/Budget-2022---Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar-til-budgetprocessen.aspx
Der udarbejdes endeligt budget på baggrund af budgetforslaget og ændringsforslag til budgettet, jf. budgetaftalen.
Regionsrådets beslutning om budget 2022-25 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september og regionsrådet d. 21. september 2021..
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
21002209
Bilag 1: Bilag 1 Region Hovedstadens Budgetaftale 2022
Bilag 2: Bilag 2 Udmøntning på bevillingsområder
Bilag 3: Bilag 3 Refinansiering af afdrag
Bilag 4: Bilag 4 Høringssvar fra kommuner
Bilag 5: Bilag 5 Samlede høringssvar VMU
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Indstillingspunkt 1 var godkendt.
Formanden satte indstillingspunkterne 2-6 under afstemning:
For stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), O (3), V (6) og Å (1), i alt 37.
Imod stemte: Ø (4), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingerne 2-6 var herefter godkendt.
Enhedslisten stemmer nej til punkt 2-6 med følgende stemmeforklaring:
”Der er ingen tvivl om, at der er brug for at forbedre forholdene for Børne- og Ungepsykiatrien på Glostrup. Men Enhedslisten mener, at man må finde en anden finansiering. Der er tale om at betale 35 mio. kr. pr. år i afdrag. Penge som vil gå fra driften, som det ser ud nu.”
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Formanden satte indstillingspunkterne 4 og 5 under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 14.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingerne 4 og 5 var herefter anbefalet.
Et enigt forretningsudvalg anbefalede indstillingspunkterne 1-3 og 6.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 25. august 2021:
Anbefalet.
Udvalget bad om supplerende oplysninger til sagen, som kan foreligge ved forretningsudvalgets behandling af sagen.
Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte i september 2019 visionen for nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien – ”Nordstjernen”. I aftalen om budget 2020 markeredes visionen om Nordstjernen som regionsrådets ambition om at bygge nye, enestående rammer for børne- og ungdomspsykiatrisk behandling med plads til familien - et internationalt fyrtårn inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Projektet er del af hospitalsplan 2025, hvor regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup, der dermed får bedre og tidssvarende rammer.
Med sagen gives status for programarbejdet og de mulige næste skridt. Derudover lægges der op til beslutning om den økonomiske ramme og finansiering og nedsættelse af politisk følgegruppe.
Indstillingen om at indgå aftale om finansiering af byggeprojektet med Danske Leasing forelægges med henvisning til fortroligt bilagsnotat om de nærmere aftalevilkår. Bilaget er fortroligt af hensyn til regionens forhandlingsposition og af konkurrencemæssige grunde for Danske Leasing.
Under behandlingen af punktet i social- og psykiatriudvalget vil Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, samt centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, Kresten Dørup og Søren Helsted, strategichef i Center for Ejendomme, være til stede og besvare udvalgets spørgsmål.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) har i de senere år oplevet en kraftig stigning i henvisninger af børn og unge. En stor del af de fysiske rammer er opført i 1960’erne og understøtter ikke de recovery-orienterede behandlingsmetoder, hvor familien bliver inddraget i meget højere grad end tidligere, og hvor patienter og pårørende sættes i centrum. Centrets døgnpladser ligger både i Glostrup og på Bispebjerg, og de ambulante funktioner er placeret endnu mere spredt. Det vanskeliggør samarbejdet mellem døgnafsnittene indbyrdes og mellem de ambulante afsnit og døgnafsnittene. Samtidig har de pårørende svært ved at finde rundt og finde sig til rette, og de giver udtryk for, at de oplever centerets fysiske rammer som uvelkomne.
Med projektet kan det forudsatte i hospitalsplan 2025 om samling af BUC realiseres. Projektet indebærer, at regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup sammen med ambulatorier på Vibeholmsvej (Brøndbyvester) og enkelte mindre ambulatorier relateret til sengeafdelingerne på Bispebjerg. Centeret vil skulle opretholde ambulant aktivitet i Hillerød og på Bispebjerg.
På den baggrund godkendte regionsrådet i september 2019 vision for nye fysiske rammer til BUC – Nordstjernen, og at projektet herefter kunne overgå til programfasen. Visionen er vedlagt som bilag 1
I forbindelse med visionsarbejdet for Nordstjernen identificerede projektet gennem brugerinddragelsen et særligt behov for at støtte familierne. Både medarbejdere og pårørende peger på familieindsatsen som en afgørende faktor i den svære overgang fra indlæggelse til recovery og et godt hverdagsliv.
Her kommer Nordstjernens Familiehus ind i billedet. Familiehuset danner rolige, trygge og hjemlige rammer om familierne og vil fungere som et værdifuldt supplement til behandlingen. Formålet er at hjælpe familier med et barn eller en ung, der er i psykiatrisk behandling styrket igennem et behandlingsforløb og dermed støtte op om patientens recovery. Da regionens behandlingsforpligtelse efter sundhedsloven er rettet mod barnet og den unge patient, vil etablering af et familiehus, som også skal være for pårørende, være afhængig af, om der kan tilvejebringes privat finansiering.
Projektet er i dialog med to større danske fonde om et fremtidigt samarbejde omkring Familiehuset og har juni 2021 indsendt en ansøgning med henblik på at opnå støtte. Der forventes afklaring omkring det videre forløb ultimo 2021. Herunder vil der i positivt fald skulle gennemføres et nærmere planlægningsarbejde, tidsplan m.m.
Overordnet tidsplan
Programmeringen peger på, at den videre proces for Nordstjernen vil kunne indeholde følgende hovedfaser og milepæle frem mod ibrugtagning af de sidste ombyggede m2 ultimo 2028.
Nedsættelse af politisk følgegruppe
Der lægges op til, at der efter regionsrådsvalget i forbindelse med konstitueringen nedsættes en politisk følgegruppe for projektet, der fremadrettet inddrages løbende i den fortsatte planlægning og realisering af projektet og ved forberedelse af regionsrådets beslutninger ved faseskift mv.
Øvrige forhold
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil der kunne arbejdes videre med færdiggørelse af byggeprogram og forberedelse af udbudsmateriale for OPP-kontrakten (Offentligt-Privat Partnerskab). Derudover fastlægges en samlet økonomisk ramme på 725 mio. kr. til byggeriet, hvortil der indgås aftale med Danske Leasing om finansiering af 690 mio. kr., der kan leasingfinansieres. Der gives investeringsbevilling på 35 mio. kr. til resterende udgifter og igangsættelse heraf. Derudover er det anbefalingen, at der forberedes nedsættelse af en politisk følgegruppe som led i konstitueringen efter regionsrådsvalget.
Det er vurderingen, at løsningsforslaget kombineret med den økonomisk ramme for projektet indebærer en betydelig robustgørelse, jf. sagsfremstillingen, idet der i vidt omfang er taget højde for kommende udfordringer i markedsprisudviklingen. Som for de øvrige større projekter forberedes tillige en række besparelses- og tilvalgsmuligheder, hvis der bliver behov eller økonomisk mulighed herfor.
Deponeringsfritagelse er foreløbigt kun opnået for udgifter i årene 2021 - 2023, og der er dermed ikke fuld sikkerhed for, at ordningen fortsætter, dvs. om det for projektets udgifter i 2024 - 2028 vil være muligt for regionen at undgå deponering som led i den valgte finansieringsform. Dette afklares først ved økonomiforhandlingerne for årene 2023 - 2027. Regionen vil pga. bekymring om regionens likviditet, kun gå videre med projektet, såfremt det er muligt at opnå fuld deponeringsfritagelse, og der vil derfor blive stillet som krav i forbindelse med udbuddet, at regionen sikres en mulighed for at afstå fra at gå videre med projektet før de mest omkostningsfulde faser af byggeriet igangsættes.
I forhold til finansieringsaftalen kan regionen som tidligere nævnt til enhver tid beslutte at indfri restgælden.
Der fastsættes en samlet økonomisk ramme på 725 mio. kr. til projektet. Beløbet er opgjort i prisniveau medio 2021, og beløbet vil skulle indekskorrigeres i projektperioden som for øvrige større projekter. Af den økonomiske ramme kan 690 mio. kr. leasingfinansieres, der muliggøres ved snarlig indgåelse af aftale med Danske Leasing.
Der vil forud for offentliggørelse af udbudsmaterialet i foråret 2022 blive forelagt ny sag om status for projektet, idet der samtidig forventes lagt op til at træffe beslutning om afsættelse af økonomisk ramme til bygherrerådgivning ved træk på aftalen med Danske Leasing. Projektets udgifter frem til dette (rådgivning og projektorganisation mm.) afholdes som hidtil af midler, der ved tidligere beslutninger er afsat til projektet.
Med sagen foreslås det endvidere, at de resterende Finanslovsmidler på 35 mio. kr. anvendes til finansiering af rammebevilling til projektafledte udgifter (Solvang m.v.).
Der lægges op til, at der gennemføres en kommunikationsindsats i forbindelse med beslutningen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.
Anne Skriver Andersen / Søren Helsted
20031504
Bilag 1: BILAG 1 - Vision om Nordstjernen
Bilag 2: BILAG 2 - Placering af funktioner i nybyggede og ombyggede lokaler
Bilag 3: Lukket bilag.
Bilag 4: BILAG 4 - Supplerende oplysninger status for Nordstjernen
Bilag 5: BILAG 5 - Oversigtstegninger
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B), Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling med mundtlig gennemgang.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2021 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Herlev
Status på entrepriserne
I løbet af 1. kvartal 2021 og 2. kvartal er der konstateret en række fejl og mangler, især på el-entreprisen, som er blevet rettet inden indflytning. Fejl og manglerne er på vigtige installationer og anlæg som brand, alarmer, sikkerhedsbelysning, el-tavler, som skulle lovliggøres inden bygningen kunne ibrugtages. Der er derudover konstateret tæringer på rørsamlinger, som også er blevet udbedret. Der er løbende meldt syn og skøn på de opdagede fejl samtidig med, at udbedringer udføres.
Ibrugtagningstidspunkt
Akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev ibrugtaget den 20. juni 2021. Indflytningen forløb godt, og patienter og medarbejdere har taget rigtigt godt imod de nye hospitalsbygninger.
Som følge af den meget pressede tidsplan for færdiggørelse og for at have mere tid til test, afprøvning og træning, er det besluttet at udskyde anden del af indflytningen, som vedrører følgende funktioner (etage to): Operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal afsnit og fødeområdet. Indflytningen er udskudt fra september 2021 til 11.-12. december 2021.
Herlev og Gentofte Hospital, Center for Ejendomme (cej) og Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT) har i fortsættelse af indflytningen evalueret processen. Der konstateres fortsat mange fejl i de tekniske anlæg, der er udført af den spanske entreprenør Inabensa, der blev opsagt sidste år. De mange fejl har forsinket monteringen af medicoudstyret. Der er også konstateret behov for tid til at tilpasse og justere en del, efter at medarbejderne har trænet i de nye bygninger.
Når hospitalet flytter ind i de sidste bygninger, flyttes der ind i de mest patientkritiske afdelinger, som også har meget og kompliceret medicoudstyr. Derfor skal hospitalet være ekstra opmærksom på, at alt fungerer som det skal, og at medarbejderne har haft den nødvendige tid til at træne.
Test og idriftsætning
Der pågår en detaljeret planlægning af test og idriftsætning med henblik på ved afprøvning at få identificeret eventuelle kvalitetssvigt i udførelsen eller i projektet. Dette sker for at sikre, at eventuelle fejl kan blive rettet inden ibrugtagning.Der pågår test og indregulering af anlæg samtidig med færdiggørelse af bygningsarbejder.
Status på aflevering af entrepriserne
Der har været afholdt 1-års gennemgang med råhusentreprenøren.
Lukningsentreprisen er afleveret den 30. juni 2020. Apterings- og malerentrepriserne er afleveret hhv. den 27. august 2020 og den 2. september 2020. Udbedring af mangler pågår, og udskudte arbejder planlægges i forhold til øvrige aktiviteter.
Gulv-murerentreprisen er afleveret den 21. december 2020. Forud for afleveringen blev indgået en aftale om forlænget garanti som følge af gulvenes dårlige kvalitet. Der pågår stadig et forløb vedr. tidskrav fra gulventreprenøren med inddragelse af voldgiftsnævnet. Elevatorentreprisen er afleveret den 30. juni 2021.
CTS-entreprisen (styring og overvågning) og rørpostentreprisen forventes afleveret i september måned. Indregulering af bygning (bl.a. varme, køl, ventilation), og test af rørpostanlæg pågår fortsat.
Udførelse af de resterende landskabs-, anlægs- og gartnerarbejder er udskudt, og aflevering forventes i løbet af 3. kvartal 2021. Byggepladsentreprisen forventes afleveret i 3. kvartal 2021.
Økonomi - der forventes fortsat en overskridelse af rammen
I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse en forværring i forhold til 1. kvartalsrapport 2021. Der forventes fortsat en overskridelse af rammen. Prognosen er medio august blevet opdateret og viser et forventet nettomerforbrug på mellem 7% - 13 % af totalrammen svarende til 190 mio. kr. og 335 mio. kr. i det hhv. sandsynlige og værste scenarie. Det skyldes en stor stigning i omfang samt kompleksitet i de konstaterede fejl og mangler på El-installationer, udbedring af rørsamlinger, test og indregulering af bygning, samt indregning af de forventede omkostninger ved udskydelse af indflytningen af etape 2 fra september til december 2021. Der er dog usikkerhedsparametre i forhold til prognosen. Det er fx økonomi/risiko indregnet i forhold til tvister med entreprenører, ekstraudgifter ved ændringsbehov efter aflevering samt niveauet for yderligere ekstraarbejder set i forhold til byggeriets stade, hvor byggeprojektet nærmer sig sin afslutning.
Den politiske følgegruppe holdes løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 30. august 2021.
Planlægning af indflytningsprocessen etape 2
Klargøring af områder til personalets træning for kliniske afdelinger (herunder færdiggørelse af de sidste bygningsarbejder), der flytter ind i december, pågår. Det forventes, at områderne på etage to kan blive overdraget til CIMT i løbet af september 2021. Herefter pågår CIMT’s arbejder og installation samt test at IT- og medicoudstyr frem til ultimo oktober. Efterfølgende starter der træningsforløb for personalet. Som nævnt ovenfor er Indflytning af operationsafsnit, opvågning, intensiv afsnit, fødeafsnit og neonatalafsnit planlagt til 11.-12. december 2021.
Projektafdelingen deltager på opfølgningsmøder og er bindeled mellem projektet og hospitalet. De bringer problemstillinger, der kræver løsning i hospitalsregi, videre. Desuden er der sikret opfølgning på uhensigtsmæssige forhold, der opdages under træningsforløb, som er kritiske og kræver ændringer af hensyn til klinisk drift.
Status på inventar, IT- og medicoudstyr
Installation af bygherreleverancer (IT, medicoudstyr, teknisk og løst inventar) pågår for etape to, som flytter ind i december. CIMT’s aktiviteter er forsinkede pga. de mange fejl på installationsområdet. Koordinering og planlægning af CIMT’s aktiviteter aftales løbende med byggeledelsen og tilpasses ift. bygningsarbejder.
Kvalitet og indhold fastholdes og sikres løbende af CIMT både på medicoudstyr og på IT- og netværksleverancer.
Detaljeret gennemgang af inventar medico- og IT-anskaffelser er udført sammen med afdelingerne og CIMT, og nu pågår de sidste justeringer, således at etage to bliver klar til ibrugtagning i december 2021.
Skærpet tilsyn fra Sundhedsministeriet
Sundhedsministeriets tættere opfølgning på projektet startede i januar 2020, og ministeriet har herefter på månedsbasis modtaget økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om den tættere opfølgning.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektorganisationen udviser en fokuseret indsats på at gennemgå og kontrollere alle installationsarbejder, som er udført af Inabensa, for at sikre funktionalitet og kvalitet ved ibrugtagning. I løbet af 1. kvartal og 2. kvartal 2021 er der konstateret yderligere fejl og mangler på el- og VVS-installationer, som skal udbedres inden indflytning. Det har betydet en stor forværring af økonomien. Reserverne kan fortsat ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2021. Det er administrationens vurdering, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller på opfølgning og ajourføring af reserveprognosens Bedste scenarie, Sandsynlige scenarie og Værste scenarie, for at minimere det betydelige spænd mellem de tre scenarier samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler, for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.
Overskridelsen forventes finansieres af regionale midler. Der vil blive søgt tillægsbevilling til den forventede overskridelse på regionsrådsmødet i september 2021.
Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at begrænse tab på tid og økonomi frem til indflytning. Det er administrationens vurdering, at aktiveringstidsplanen er meget presset, men at alle parter arbejder fokuseret på at overholde tidsplanen.
I arbejdet med at minimere risici indgår anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og "Det Tredje Øje" (DTØ) (se nedenfor).
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.
Påvirkning fra COVID-19 - udvikling
De anbefalede restriktioner og foranstaltninger som følge af COVID-19 fortsætter i første omgang året ud, både for håndværkere og funktionærer på byggepladsen. Dette kan medføre forsinkelse i udførelsen af de resterende arbejder, men også i afklaring af tekniske spørgsmål.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift og risici samt resterende forbrug.
Derudover fremhæver revisionen, at reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2020 i alle tre scenarier, bedste scenarie, sandsynlige scenarie samt værste scenarie, viser et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Reserveprognosen viser ydermere et stort spænd mellem resultatet i bedste scenarie og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister samt ikke-indregnede omkostninger til konstaterede nye fejl og mangler på installationsentrepriserne samt udskydelse af indflytning i anden etape. Hertil bemærker revisionen, at der foreligger en opdateret prognose medio august 2021 med en markant forværring af det mest sandsynlige scenarie. Reguleringen er en konsekvens af en stigning i omfang og kompleksiteten i de konstaterede fejl og mangler på installationer.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede. DTØ påpeger, at der er et fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2021 jf. projektorganisationens risikovurdering og den kapitaliserede risiko i risikologgen.
DTØ nævner, at reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2021 i alle tre scenarier, bedste scenarie, sandsynlige scenarie samt værste scenarie, viser et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Reserveprognosen viser ydermere et stort spænd mellem resultatet i bedste scenarie og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister samt ikke-indregnede omkostninger til konstaterede nye fejl og mangler på installationsentrepriserne samt udskydelse af indflytning i anden etape.
Hertil bemærker DTØ, at der foreligger en opdateret prognose medio august 2021 med en markant forværring af det mest sandsynlige scenarie. Reguleringen er en konsekvens af en stigning i omfang og kompleksiteten i de konstaterede fejl og mangler på installationer.
DTØ vurderer, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller på opfølgning og ajourføring af reserveprognosens Bedste scenarie, Sandsynlige scenarie og Værste scenarie, for at minimere det betydelige spænd mellem de tre scenarier samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler, for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.
På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.
Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.
Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
Reserverne kan fortsat ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2021. Overskridelsen forventes finansieret af regionale midler og der vil blive søgt om tillægsbevilling til den forventede overskridelse på regionsrådsmødet i september. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.
Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningen. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.
Anne Skriver Andersen/ Niels Peter Hansen
21041791
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 2. kvartal 2021
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Herlev juli 2021
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B), Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indenholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Udfordringer med ventilationsanlæg er afklaret og udbedring igangsættes snarest
Som følge af et underdimensioneret ventilationsanlæg, har det været nødvendigt med en ekstra ekstern gennemgang for at sikre opfyldelse af krav til ydelse og energiforbrug i bygningsreglement 2021 (BR10) og bygningsklasse 2020 (BK2020). BR10 krav skal opfyldes for at kunne få en ibrugtagningstilladelse, og projektets energilånemidler er betinget af opfyldelse af BK2020. Der er nu fundet en løsning på problematikken, hvilket kræver en mindre ombygning af anlægget.
Gårdhaver med vandindtrængninger er under udbedring
Den første gårdhave, hvor der tidligere blev konstateret vandindtrængninger fra, er under udbedring. Arbejdet følges tæt af en syn- og skønsmand, så ansvar for den oprindelige skade kan afklares. Det er håbet, at løsningen fra udbedring af den første gårdhave kan videreføres til de øvrige.
Ibrugtagning forventes fortsat medio november 2021
Da udbedringen af gårdhaver og ventilationsanlæg ikke foregår i de områder, hvor personalet skal træne frem til ibrugtagning en af bygningen, forventes byggeriet fortsat at kunne ibrugtages medio november 2021 som planlagt. Arbejderne med udbedring af utætte gårdhaver og ventilationsanlæg forventes færdiggjorte inden ibrugtagning. Ibrugtagningsprocessen forløber planmæssigt og personalets orienteringsløb er opstartet.
Prognose for projektets økonomi forværret
Som følge af især udfordringerne med ventilationsanlæg, utætte gårdhaver og følgeomkostninger ved revner i undergulve er det ikke længere muligt at gennemføre projektet inden for den afsatte totalramme. Nye indeks for pris- og lønudviklingen (PL) i årene 2020-2022 har derudover medført, at det samlede budget for Ny Retspsykiatri Sct. Hans er blevet ca. 6,1 mio. kr. (21 PL) lavere ift. sidste kvartal. Der forventes derfor en overskridelse på ca. 26 mio. kr., svarende til ca. 4% af totalrammen. Da løsningen af udfordringen med ventilationsanlægget endnu ikke var afklaret ved færdiggørelse af kvartalsrapport for 2. kvartal 2021 samt fortroligt bilag hertil, fremgår der i disse et højere tal, end i der her er beskrevet. Detaljerne omkring og håndteringen af overskridelsen fremgår af særskilt fortrolig mødesag.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektorganisationen på trods af de opståede udfordringer arbejder målrettet mod, at bygningen kan tages i brug planmæssigt. Projektets prognose er forværret siden sidste rapportering, og det er derfor nødvendigt at tilføre flere midler til projektet. Administrationen vurderer derfor, at det fortsat er nødvendigt at følge udviklingen i forbrug og risici tæt, således at overskridelsen af byggeriets totalramme mindskes mest muligt.
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.
Eksterne vurderingen af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver, at projektet ikke længere kan realiseres inden for den afsatte totalramme og den forventede overskridelse som nævnt ovenfor. Derudover henleder revisionen opmærksomheden på DTØ's bekymring for udviklingen i den økonomiske prognose.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er DTØ's vurdering, at projektets risikorapportering i al væsentlighed afspejler projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ finder også , at udviklingen i risikoprofilen bekymrende, da der ikke længere er nok midler inden for totalrammen til at dække de resterende omkostninger. DTØ bemærker endvidere at projektet fortsat befinder sig i en fase, som erfaringsmæssigt har været udfordrende for kvalitetsfondsprojekterne.
DTØ har på den baggrund identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde. Disse anbefalinger omfatter at de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser ved de aktuelle udfordringer afklares snarest muligt og at projektets økonomi- og risikoprofil ajourføres med kortere intervaller.
Indholdet i kvartalsrapporten for NY Retspsykiatri Sct. Hans
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.
I forhold til projektets økonomi, viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie, at projektet ikke kan færdiggøres uden en overskridelse af byggeriets økonomiske ramme. Overskridelsen af rammen skyldes primært forlænget byggetid som følge af revner i gulve, utætte gårdhaver og udfordringerne med ventilationsanlægget. Rammeoverskridelsen behandles i særskilt fortrolig mødesag. Overskridelsen forventes at blive ca. 26 mio. kr., svarende til 4% af totalrammen opgjort i 2021 pris- og lønindeks.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt den 3. september. Følgegruppen vil frem mod planlagt indflytning af personale og patienter medio november 2021 blive holdt orienteret om status for afslutning af byggeriet. Der er planlagt indvielse den 7. oktober 2021.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet 21. september 2021.
Anne Skriver / Niels Peter Hansen
21048786
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 2. kvartal 2021
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B), Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2021 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre
Samarbejdet med totalrådgiver
Samarbejdet med totalrådgiver er fortsat væsentlig udfordret, og dialogen foregår fortsat på direktørniveau hos henholdsvis Center for Ejendomme og totalrådgiver. Grundlæggende finder Center for Ejendomme, at totalrådgivers performance er langt under forventning, særligt i forhold til ingeniørkompetencer og byggeledelse samt behov for opmanding heraf.
I det daglige betyder det, at der fortsat er et stort antal tilbagegangsarbejder med afledte effekter på både tid og økonomi. Denne situation kræver en yderligere indsats hos byggeledelsen til brug for deres planlægning, opfølgning og kravhåndtering. Som resultat heraf - og for at omkostningsminimere på den længere bane - har projektorganisationen ad flere omgange varslet modregning i totalrådgivers honorar samt udsendt instruks og betalt ressourceaftale med tilbagesøgningsforbehold, for at sikre tilstrækkelig bemanding hos ingeniører og byggeledelse.
Status på Allonge 3-forhandlinger
Allonge 2-aftalen udløb den 19. juni 2021. Siden maj 2021 har der været forhandlinger om Allonge 3. Forhandlingerne om Allonge 3 førte ikke til et resultat inden sommerferien 2021 og er blevet genoptaget efter sommerferien, men er aktuelt på kritisk kurs. I mellemtiden betales totalrådgiver honorarer for medgået tid. Betalingen sker generelt med tilbagebetalingsforbehold.
Forlængelse af tidsplan
Totalrådgiver indstillede i maj 2021, at AB92-aflevering (aflevering af byggeriet, fra entreprenører til bygherre) blev udskudt til medio april 2022. På baggrund forudsætningslisten for denne dato, vurderede bygherre ikke at datoen var realiserbar. Totalrådgiver har således fremsendt nyt indstillingsnotat, hvor AB92-afleveringen fastsættes til 12. august 2022. Bygherre og totalrådgiver er uenige om årsager til den reviderede tidsplan. Bygherre har skriftligt formidlet årsager til uenigheder videre til totalrådgiver sammen med varsel om reklamation og information om misligholdelse af totalrådgiverkontrakten.
Arbejderne på nybyggeriet
I 2. kvartal 2021 har projektorganisationen fortsat haft stort fokus på at sikre fremdrift i byggeriet. Alle tage er stort set færdige på bygningen. Sidste udskudte arbejder er i gang samt udbedring af mangler efter 1-års-gennemgang af råhuset. I gårdrum er belægning og beplantning mv. i proces, men følger ikke hovedtidsplan, og sidste del forventes udført i foråret 2022. Facademontage af baldakin er genopstartet medio august 2021 efter stilstand på grund af projektfejl. Loftmontage i kælderen er ca. 97% færdigt. Generelt er arbejdet i kælderen kommet i bedre fremdrift. De store glaspartier ved hovedindgangen er også blevet monteret.
El-projektet er fortsat den store udfordring. Trods opmanding de seneste måneder, mangler Søren Jensen Rådgivende Ingeniører fortsat at færdiggøre selve el-projektet. Det bevirker, at entreprenøren mangler et projekt at arbejde ud fra, og giver bygherre udtalte problemer. Tempoet i el-entreprisen er dog blevet bedre i løbet af den sidste måned, og det er afgørende for, at den samlede tidsplan kan holdes.
Ibrugtagning
Forud for seneste udskydelse af AB92-afleveringen var ibrugtagning af Nyt Hospital Hvidovre fastsat til ultimo efteråret 2022. Dette er ikke længere realiserbart og en ny ibrugtagningsdato forventes at ligge i 2023 med opmærksomhed på hospitalets behov for seks måneder til træning af nye arbejdsgange mv. Den præcise dato herfor vil blive fastsat i regi af idriftsættelsesprogrammet, hvor Hvidovres hospitalsledelse, Center for IT og Medicoteknologi samt Center for Ejendomme indgår. Hospitalsbyggestyregruppen har fortsat stor bevågenhed på, at der udarbejdes en robust plan for ibrugtagningen.
Da opstart af de sidste ombygningsarbejder i det eksisterende hospital er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til efteråret 2023. Center for Ejendomme er i samarbejde med direktionen for Hvidovre Hospital ved at gennemgå konsekvenserne af forsinkelsen for ibrugtagningstidspunktet.
Tilsagnsbetingelse om andel af patientrettet udstyr udfordret
I tilsagnsbetingelserne til kvalitetsfondsprojekterne fremgår det, at 70% af budgettet til IT, medicoudstyr og apparatur i kvalitetsfondsprojekterne skal gå til patientrettet udstyr, f.eks. scannere, intelligente senge, men også loftlifte, telefon- og kommunikationsudstyr. Det fremgår af kvartalsrapporten, at projektet i øjeblikket er udfordret på opfyldelse af denne tilsagnsbetingelse, men også at projektorganisationen i samarbejde med hospitalet arbejder fokuseret på også at finde løsninger på opfyldelsen. Den politiske følgegruppe vil på et kommende følgegruppemøde få en nærmere orientering om denne udfordring.
Risikobillede og besparelseskatalog
Da omfanget af entreprenørkrav, som er afledt af problemstillingerne ved nybyggeriet, har været stødt voksende, er risikobilledet i 2. kvartal 2021 yderligere forværret. Hospitalsstyregruppen og den politiske følgegruppe besluttede i februar 2021, at alle emner i besparelseskataloget indløses for at styrke projektøkonomien.
Projektorganisationen har i 2. kvartal 2021 arbejdet videre med afklaring af igangværende entreprenørkrav, kvalificering af den forelagte ajourførte hovedtidsplan samt prognose på omfanget af forventede krav i den resterende udførelsesperiode. Det gælder også kapitalisering af godtgørelse vedrørende tidsforlængelse. Der har i forhold til det økonomiske prognosearbejde været en tæt dialog mellem bygherre, byggeledelse samt totalrådgiver om prognosernes forudsætninger.
Den samlede vurdering er, at projektets likvide reserver og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie pr. 30. juni 2021, ikke rækker til at dække udgifterne. Der er stor usikkerhed om flere af posterne, fx resultatet af tvister med totalrådgiver og resultat af facadeentreprenørens konkurs, og risikobilledet er blevet yderligere forværret i 2. kvartal 2021. Den forventede budgetoverskridelse af det samlede budget svarer til hhv. ca. 8 % i det mest sandsynlige scenarie og ca. 13 % i det værste scenarie. Således viser prognosen fortsat et stort spænd mellem bedste scenarie og værste scenarie.
Tættere opfølgning hos Sundhedsministeriet
Som følge af udfordringerne på projektet har Sundhedsministeriet besluttet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Regionen har aftalt med ministeriet, at parterne skal holde kvartalsvise møder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektorganisationen til ministeriet. Næste møde er fastsat til 6. september 2021.
Administrationens vurdering – usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital
Administrationen vurderer, at reserverne ikke er tilstrækkelige til at dække risikobilledet. Det skyldes forsinkelserne i byggeriet, det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder, COVID-19, facadeentreprenørens konkurs, langsommelig fremdrift, Totalrådgivers performance og tidsfristforlængelser. Det vurderes ikke sandsynligt, at projektet kan etableres inden for totalrammen.
Administrationen konstaterer, at projektorganisationen og byggeledelsen foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav. Det sker bl.a. for at reducere bygherres betaling for ekstrakrav ved at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiver.
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Overordnet er det revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april til 30. juni 2021, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Blandt andet henvises til DTØ's sammenfatning vedrørende det fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2021, og at reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste og værste scenarie. Det bemærkes, at der i alle scenarier er et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Revisionen gør opmærksom på udsættelsen af AB92-afleveringen, samt at der er risiko for, at tilsagnsbetingelsen om, at 70% af investeringen i medicoudstyr skal gå til patientrettet udstyr, ikke kan overholdes. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et fortsat stigende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2021, jf. projektorganisationens risikovurdering og kapitaliseret risici i risikologgen. Dertil viser reserveprognosen, baseret på de tre scenarier (bedste udfaldsrum, mest sandsynlige udfaldsrum samt værste udfaldsrum) udfordringer i niveauet af reserver på det samlede kvalitetsfondsprojekt, således at der i alle tre scenarier forventes et totalforbrug, der overstiger det samlede kvalitetsfondsprojekts godkendte totalramme. Reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste udfaldsrum og værste udfaldsrum. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder fx i forhold til potentielle entreprenørkrav i den resterende byggeperiode; ikke færdig forhandlede entreprenørkrav på kendte forhold samt udfald på de igangværende tvister.
Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Blandt andet anbefales det, at projektet fortsat afsøger mulige styrkelser af projektøkonomien, selvom mulighederne på nuværende sene stade mere eller mindre er udtømte. En anden anbefaling er, at man hurtigst muligt får færdigforhandlet kravene vedrørende godtgørelse og erstatning, afledt af den seneste udskydelse af AB92-aflevering til den 12. august 2022. Det anbefales, at projektet sikrer, at der hurtigst muligt godkendes en udførelsestidsplan, herunder at der er ressourcer til stede hos totalrådgiver til at sikre kvaliteten af udførelsesplanen og sammenhæng til projektmodellen og den løbende ajourføring heraf. Desuden påpeges, at alle forhold, der kan få indflydelse på fremdriften, prioriteres højt i projektet, samt at mulige konsekvenser løbende indarbejdes og værdisættes i risikobilledet. Hertil anbefales, at efterprojekteringen afsluttes, og at der foruden kollisionstesten også bør foretages yderligere granskning af mangler i projekteringen. Videre anbefales det, at bygherre fortsat har fokus rettet mod totalrådgiver og underrådgivers manglende ressourcer til projektet. Herunder deres langsommelig håndtering af KEB'er (krav fra entreprenør) og tekniske forespørgsler samt langsommelig udarbejdelse af udførelsestidsplan samt opfølgning på projektmodellen og kollisioner, da problemstillingerne er essentielle for den kritiske vej i forhold til sikring af fremdriften.
Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundhedsministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer er usandsynligt, at Nyt Hospital Hvidovre kan gennemføres inden for den fastlagte totalramme, idet risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de igangværende tvister, ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne og endnu en tidsfristforlængelse.
Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver og tilgodehavender samlet ikke er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie på baggrund af udviklingen i 2. kvartal 2021. Budgetudfordringen forventes løst i regionalt regi. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.
Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen
21050027
Bilag 1: Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal 2021
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Luftoto af Nyt Hospital Hvidovre
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.
Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. april 2021 til 31. juni 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri; Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. I sagsfremstillingen gennemgås hovedtræk fra kvartalsrapporten (bilag 1), mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Akuthus
Designfasen er i god proces og samarbejdet med totalentreprenøren Rizzani de Eccher, er godt og konstruktivt. Således har projektorganisationen i juli 2021 godkendt forprojektet og totalentreprenøren er i gang med hovedprojektfasen. Hovedprojektet (detaljeprojekteringen) afleveres successivt i pakker til godkendelse hos bygherre og forventes at foregå løbende frem til september 2021. På byggepladsen er udførelsen af de to tunneller inde på Akuthusbyggefeltet næsten afsluttet.
Den overordnede tidsplan fra entreprenøren ser fortsat ud som følger:
Det bemærkes, at der kan blive behov for justeringer i tidsplanen, idet projektorganisationen vurderer, at totalentreprenørens seneste tidsplan for etape 1 er for optimistisk. Totalentreprenørens verificerede tidsplan forventes at foreligge i 3. kvartal 2021, hvorefter eventuelle konsekvenser for tid og økonomi kan blive afklaret.
Nye indeks for pris- og lønudviklingen i årene 2020-2022. Primo juni 2021 har staten udmeldt nye anlægs-PL-indeks for årene 2020 (endeligt), 2021 og 2022 (foreløbig), der har medført, at det samlede budget for Nyt Hospital Bispebjerg er blevet ca. 56,6 mio. kr. (21 PL) lavere ift. sidste kvartal. Det bemærkes at denne budgetreduktion er i "nutidskroner" og kan tænkes at blive rejusteret i løbet af projektperioden. Dette vil afhænge af udviklingen i det regionale anlægsindeks. Andelen af den aktuelle budgetmanko, der er opstået i forhold til den indgåede totalentreprisekontrakt, disponeres af reserven.
It og medicoteknisk inventar
Projektorganisationen har et tæt samarbejde med relevante parter (Center for Økonomi, Center for It, Medico og Telefoni og hospitalet) vedrørende fastlæggelsen af it og medicoteknisk inventar til brug for Akuthuset. I overensstemmelse med tidsplanen har projektorganisationen haft stort fokus på denne proces. Administrationen vurderer, at hovedparten af det større bygningspåvirkende it og medicotekniske inventar er afdækket.
Renoveringsprojekter
Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19-beredskabet. Det har derfor været nødvendigt at udskyde renoveringsarbejderne på denne etage, og det er endnu uvist, hvor lang tid der går, før arbejdet kan genoptages. På den baggrund har Nyt hospital Bispebjerg meddelt entreprenørerne, at kontraktarbejder for stueetagen og renoveringsprojektet aflyses, og vil blive genudbudt på et senere tidspunkt. Projektstyregruppen har dog besluttet, at ventilationsarbejderne skal færdiggøres af hensyn til 1. salens brugere.
Aquifer Thermal Energy Storage Anlæg (ATES) er idriftsat
Jordvarmeanlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. De sidste arbejder er som forventet afsluttet i efteråret 2020, og regnskab forventes aflagt i 2021, når de sidste udgifter er afholdt.
Laboratorie- og Logistikbygning (Lab-Log) er idriftsat
Bygningen blev fuldt idriftsat den 25. januar 2020. Afleveringsdokumenter for det sidste medicoudstyr er modtaget i 2. kvartal 2021, og der kan nu aflægges samlet regnskab.
Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS) er idriftsat
Bygningen blev idriftsat for patienter den 24. september 2019. De sidste udgifter til entreprenøren er afholdt i 1. kvartal 2021. Der har været afholdt 1-års-gennemgang, og alle udestående forhold er udbedret. Regnskabet forventes aflagt i 3. kvartal 2021.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.
Påvirkning fra udvikling i COVID-19
Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at iværksætte i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 2. kvartal 2021 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog. Dog bemærker DTØ, at der er sket et markant fald i nettoreserverne. Dette skyldes indarbejdelsen af et forventet forbrug til totalenterpriseudgifter uden for Akuthusets enterprisekontrakt, samt indarbejdelse af en forventet omkostning på 26 mio. kr. til finansiering af den budgetmanko, der er opstået for entreprisekontraktsummen grundet nedjusteringen af de regionale anlægsindeks.
DTØ anbefaler en afklaring af den faktiske budgetmæssige udfordring i forhold til IT- og medicoteknisk udstyr, herunder synliggørelse af den nødvendige finansiering til håndtering af en eventuel budgetmæssig manko. Budgetter til AGV'er (Automated Guided Vehicle) anbefales verificeret. DTØ anbefaler, at projektet snarest får besluttet, hvorvidt der skal foretages væsentlige ændringer i byggeriet grundet omdisponering og kapacitetsmæssige forhold. DTØ anbefaler yderligere, at projektet foretager en specificering af hvilke typer forventede totalentrepriseudgifter, de afsatte midler i reservepuljen skal dække. DTØ anbefaler, at projektet snarest får skabt vished i forhold til en gældende og endelig tidsplan for etape 1, herunder at evt. væsentlige ændringer identificeres og risikovurderes. DTØ anbefaler, at projektet snarest får afklaret, hvorvidt den midlertidige kloakafledningsløsning kan etableres rettidigt. Desuden anbefales, at projektet i samarbejde med totalentreprenøren får drøftet de tidsmæssige bekymringer, som totalentreprenør har i forhold til projektets fortsatte fremdrift. Endeligt anbefaler DTØ, at projektet i fællesskab med totalentreprenøren identificerer, aftaler og implementerer de nødvendige tiltag.
Udover de konkrete anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkter der kan læses i DTØ's fortrolige bilag.
Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4. Administrationen vil følge op på anbefalingerne, og kan konstatere, at projektorganisationen allerede arbejder med flere af ovenstående punkter.
Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalg og regionsråd orienteret.
Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.
Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.
Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen
21050026
Bilag 1: Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2021
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.
Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Nordsjælland. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver og er derfor fortrolige.
Status for Nyt Hospital Nordsjælland
NCC blev valgt som hovedentreprenør i juli 2019, og der var fra august til november 2019 en optimeringsperiode. Efter optimeringsperioden gik byggeriet i gang primo december 2019. Der er siden også indgået samarbejdsaftale med NCC. Projektets udbudsmodel består af tre faser, hvor udbuddets første fase, der vedrører styring af byggeriet, etablering og drift af byggeplads, jordarbejder, udførelse af råhus og kælder blev afsluttet i sommeren 2019. Der er efterfølgende indgået aftale på serviceby (logistikcentral, modtagekøkken, garage, depotrum m.v.) for konstruktioner op til terræn samt tunnel.
Udbuddene og tilhørende forhandling for facader, installationer, komplettering og landskab (fase 2 og 3) varetages af hovedentreprenøren. Indgåelse af ubetingede kontrakter forventes at blive gennemført i andet halvår 2021. Udbuddene for resterende serviceby vil ske i andet halvår af 2021. I forbindelse med udbud af den resterende del af servicebyen vil der samtidig blive indhentet en markedspris - i form af en prisoption - på udvidelse af servicebyens areal med henblik på, at der kan etableres et produktionskøkken.
Fremdrift i 2. kvartal 2021
I løbet af andet kvartal 2021 har der været stor aktivitet på byggepladsen med særligt konstruktionsarbejder. Således nærmer færdiggørelsen af bundpladen sig, og den forventes færdig i august 2021. Ydervægge på kælderniveau er flere steder opsat, og arbejder i bygningens stueetage er i gang. Derudover er tunnelen mellem serviceby og hovedbygningen færdiggjort, ligesom anlægsarbejder og konstruktioner til terræn i servicebyen. Byggeriet følger tidsplanen, hvor NCC forventes at aflevere råhuset i 2022. Aflevering af hospitalsbyggeriet er berammet til ultimo 2024. Tidsplanen bliver drøftet med de bydende entreprenører for arbejderne med lukning, komplettering og installationer.
Budgetudfordringer
I forbindelse med modtagelse af tilbud på entrepriserne vedrørende facader, indvendige arbejder, installationer og landskaber i 1. og 2. kvartal 2021 og forhandlingen herom, blev bekymringen om budgetudfordringer fra 3. og 4. kvartal 2020 bekræftet. Budgetudfordringen afstedkom, at der har pågået en proces med at identificere besparelser samt drøftelser i Region Hovedstaden og med Sundhedsministeriet om økonomien. Resultatet af denne proces er afspejlet i brev fra Sundhedsministeren af 14. juni 2021, hvilket blev drøftet på regionsrådsmøde den 22. juni 2021. Herefter udgjorde den forventede budgetoverskridelse mellem 650 og 800 mio.kr.
Sundhedsministeren meddelte den 14. juni 2021 bl.a., at ministeren tager den forventede overskridelse til efterretning og accepterer, at der arbejdes med et nyt styrende budget på 4,553 mia. kr. (09-pl, pris- og lønindeks), svarende til 5,492 mia. kr. (21-pl). Ministeren forudsætter, at regionen selv tilvejebringer den fornødne finansiering (likviditet) og tilføjer, at regionen og regeringen på baggrund af en konkret vurdering af regionens likviditet kan drøfte behov for en eventuel ændring af kvalitetsfondsprojektets finansieringsprofil med henblik på lånefinansiering.
Det betød, at der blev skabt grundlag for indgåelse af entreprisekontrakter. Der arbejdes i øjeblikket på implementering af identificerede besparelser. Status herpå vil fra og med 3. kvartal 2021 løbende blive rapporteret til den politiske følgegruppe. Parallelt med dette arbejdes der også med et fornyet besparelseskatalog, som der rapporteres på første gang i 3. kvartal 2021. I samarbejde med hovedentreprenør NCC er arbejdet med udbuddene og forhandling derfor fortsat, og der forventes at blive indgået kontrakter for lukning, komplettering, installationer og landskaber i 3. og 4. kvartal 2021.
Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der gennemføres en ekstern gennemgang af projektet med start i efteråret 2021. Målsætningen er at understøtte, at projektet er bedst muligt rustet til udførelsesfasen og de kommende anlægsarbejder i fase 2 og 3. Kommissorium for denne opgave udarbejdes i fællesskab med Sundhedsministeriet i september måned 2021, hvorefter gennemgangen igangsættes.
Det vurderes positivt, at byggeprojektet følger tidsplanen for fremdrift på byggepladsen, samt at der på tværs af byggesporet og organisationssporet er stort fokus på at finde de nødvendige tilpasninger i projektet.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen konstaterer, at der har været god fremdrift på byggepladsen i andet kvartal 2021, og at tidsplanen holdes trods udfordringerne med Covid-19.
Med svaret fra Sundhedsministeriet af 14. juni er administrationens bekymring for den samlede budgetøkonomi i videst muligt omfang håndteret. Sundhedsministeriet forhåndsgodkendte en lånefinansiering af den forventede budgetoverskridelse, og dermed kan projektet fortsætte. Administrationen vil fortsat følge projektstyringen tæt med stort fokus på projektorganisationens fortsatte arbejde med styring af tid, økonomi og kvalitet. Administrationen anerkender samtidig, at projektorganisationen har arbejdet målrettet for at tilpasse byggeriet for at imødekomme budgetudfordringerne i videst muligt omfang, uden at det går ud over patienter, personale og pårørende. Det har betydet en væsentlig mindre budgetudfordring, end der indledningsvist blev forudset.
Administrationen forventer, at projektet fortsætter det fokuserede arbejde med løbende at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau og et udbygget besparelseskatalog med væsentlige tilpasningsmuligheder i omfang og/eller kvalitet for at kunne gennemføre kvalitetsfondsbyggeriet. Endvidere skal projektorganisationen fortsat have et meget stort fokus på opgaven med at identificere og minimere risici. Det er et stort og komplekst byggeri, og det er vigtigt, at arbejdet med at identificere optimeringsmuligheder fortsat er højt prioriteret både i byggesporet og i organisationssporet på Nyt Hospital Nordsjælland.
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er derfor enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Det er for de af revisionen omfattede skemaer, vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021, for så vidt angår projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at regionens beskrivelse (Beskrivelsen) af projektets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (Budget) ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.
For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed.
DTØ erfarer at projektets risikoeksponering er væsentligt forbedret siden sidste kvartal grundet en forøgelse af det styrende budget med et markant millionbeløb. Dog er projektet fortsat udfordret af, at det kapitaliserede risikobillede overstiger projektets samlede reserver. En udfordring som blandt andet skyldes at PL-indekset for 2021 af juni 2021 er blevet nedjusteret med 1,6 pct., hvormed projektets samlede ramme er blevet reduceret tilsvarende.
Således vurderer DTØ, at projektet fortsat ikke har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet inden for rammen, ligesom der må forventes at skulle findes yderligere finansieringsmuligheder.
For DTØ's fulde risikovurdering henvises til mødesagens fortrolige bilag 4.
Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og administrationen vil følge op på anbefalingerne.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner, økonomi og risici på projektet tæt og vil også løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Den politiske følgegruppe havde i 2. kvartal 2021 møder den 26. april, 25. maj, 31. maj 2021 og 28. juni 2021. Der er planlagt yderligere møder i følgegruppen den 23. august og 27. september 2021.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.
Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen
21048239
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport, 2. kvartal 2021
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring, 2. kvartal 2021
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto, 29. juni 2021
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Maria Gudme (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Freja Södergran (O) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24 august 2021:
Anbefalet.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Der er i budgetaftalen 2021 afsat 5,4 mio. kr. i 2021 og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, samt nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd.
Processen for udarbejdelsen af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og kommissoriet for Fremtidens Kompetenceråd, er foregået parallelt.
Arbejdet med udformningen af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte kulminerede ved en rundbordssamtale d. 25. maj, 2021, i Industriens Hus, hvor centrale uddannelsesaktører i regionen fik mulighed for at give input til rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.
Region Hovedstaden har som ambition at være en region for den næste generation, og derfor skal der være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Vi skal sørge for at Region Hovedstaden bliver en uddannelsesregion, hvor alle har mulighed for at finde den uddannelse, der både matcher deres individuelle drømme og det arbejdsmarked, som de i fremtiden bliver en del af. For at nå de målsætninger, som regionen har på uddannelsesområdet, er der behov for at samarbejde på tværs. Derfor er centrale aktører på uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet gået sammen for at sikre, at vi i fremtiden får flere dygtige faglærte i Region Hovedstaden. Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte skal være medvirkende til at sikre målrettede indsatser på erhvervsuddannelsesområdet. Rammeprogrammet er blevet til på baggrund af aktørernes arbejde, viden og erfaringer, samt regionens tidligere og igangværende indsatser. Arbejdet med området vil desuden blive understøttet af Fremtidens Kompetenceråd, der nedsættes i 2022, som kan bidrage med både ekspertviden og policyskabelse.
Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte dækker erhvervsuddannelsesområdet, med henblik på indsatserne på det faglærte område i Region Hovedstaden de kommende år. Rammeprogrammet bygger videre på erfaringerne fra det tidligere rammeprogram Faglært til Vækst, og arbejdet med Copenhagen Skills.
Administrationen har ved mere end 20 bilaterale møder med relevante aktører på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet grundigt afsøgt relevant input til indhold i rammeprogrammet. På den baggrund er der blevet formuleret tre overordnede spor i Fremtidens Faglærte:
1) Gennemførsel på erhvervsuddannelserne
2) Rekruttering der fører til beskæftigelse
3) Færre unge udenfor uddannelse og beskæftigelse
Administrationen har afholdt indledende møder med regionens erhvervsskoler, og med relevante aktører om mulige partnerskaber, med henblik på at skabe grundlag for at langsigtede partnerskabsprojekter, under Fremtidens Faglærte, kan igangsættes allerede i 2021.
Godkendes indstillingen vil de første projekter under rammeprogrammet igangsættes i indeværende år.
I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet for flere faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.
Efter godkendelse af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte kommunikeres indsatsen løbende med samarbejdspartnere også ved nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 august 2021, forretningsudvalget d. 14 september og regionsrådet den 21. september 2021.
Der forelægges ligeledes en sag om udmøntning af midler til Fremtidens Faglærte, i udvalget for forskning, innovation og uddannelse, d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12 oktober.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
21035041
Bilag 1: Rammeprgrammet Fremtidens Faglærte_170821
Bilag 2: Databilag til Fremtidens Faglærte 140621
Bilag 3: Rundbordssamtale 25 maj præsentation SHA
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Godkendt.
Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Maria Gudme (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Freja Södergran (O) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).
Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24 august 2021:
Anbefalet.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet for flere faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.
Fremtidens Kompetenceråd skal adressere de fælles udfordringer og kvalificere uddannelsesindsatsen i Region Hovedstaden gennem viden, erfaringer og synspunkter inden for uddannelses– og arbejdsmarkedssektoren.
Rådet skal sikre, at centrale aktører bliver inddraget i de aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen, med fokus på at skabe fælles politiske løsninger og udspil. Det skaber gode forudsætninger for, at alle kan bakke op om de samme mål og indsatser, bl.a. på baggrund af rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.
Region Hovedstaden har som ambition at være en region for den næste generation, og derfor skal der være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Med nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd muliggøres det, at hovedstadsregionen bliver en uddannelsesregion, hvor alle har mulighed for at finde den uddannelse, der både matcher deres individuelle drømme og det arbejdsmarked, som de i fremtiden bliver en del af. For at nå de målsætninger, som aktørerne har på uddannelsesområdet, er der behov for at samarbejde på tværs og sikre et stærkt partnerskab på området. Det har resulteret i ønsket om at nedsætte Fremtidens Kompetenceråd, der skal sikre en arena, hvor uddannelsesdagsordner kan behandles på tværs af uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Samtidig vil rådet også kunne understøtte det arbejde som udføres i forbindelse med det faglærte område under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte.
Kompetencerådet har sin berettigelse som et bredt regionalpolitisk forum, der samler parter på tværs af kommuner, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner, og med et tværfaglig interesseforhold kigger ind i fremtidige udfordringer og behov på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Formålet med Fremtidens Kompetenceråd er at give regionsrådet kvalificeret sparring/rådgivning inden for regionsrådets opgaver på uddannelsesområdet; skabe kontakter på tværs; respondere på fondsannonceringer udefra; igangsætte analyser og understøtte dialogen med Christiansborg fra et hovedstadsperspektiv. Det er også gennem Fremtidens Kompetenceråd, at midler under rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte skal udmøntes i 2022.
Udpegning af medlemmer til Fremtidens Kompetenceråd
I vedlagte kommisorie for Fremridens Kompetenceråd (bilag 1) er regionsrådsformanden tiltænkt posten som rådsformand, ligesom en relevant udvalgsformand udpeges til rådet. Fremtidens Kompetenceråd får i alt 22 medlemmer, og sekretariatsbetjenes administrativt af et sekretariat på tværs af sektorer med forankring i Region Hovedstadens uddannelsesenhed. Kompetencerådet mødes 2-3 gange årligt, hvorefter regionsrådet modtager en afrapportering fra rådet møder.
Regionen har gennem bilaterale møder med centrale aktører på uddannelsesområdet, samt en rundbordssamtale identificeret en række relevante uddannelsespolitiske udfordringer, der går på tværs af regionens geografi:
Involvering og proces
Idéen om et regionalt forankret 'kompetenceråd' er i løbet af vinteren 2021 blevet præsenteret ved 18 bilaterale møder med centrale uddannelsesparter. Herunder også formand og næstformand for Kommune Kontakt Rådet (KKR).
For at sikre involvering af kommunerne, er forslaget om Fremtidens Kompetenceråd blevet fremlagt af administrationen i kommunernes embedsmandsudvalg for vækst, uddannelse og beskæftigelse d. 4. marts, samt i Kommunekontaktudvalget (KKU) d. 16. april.
Kommissoriet for Fremtidens Kompetenceråd blev endeligt drøftet ved rundbordssamtalen i Industriens Hus d. 25. maj, hvor daværende regionsrådsformanden var vært. Ved mødet var der stor tilfredshed med arbejdet og alle involverede parter mulighed for at komme med input til kommissoriet (bilag 1).
Hvis regionsrådet godkender etableringen af Fremtidens Kompetenceråd påbegyndes en udpegningsproces af rådsmedlemmer. Den formelle nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd sker i 2022, hvor det nye regionsråds udpeger eksterne medlemmer i henhold til ligestillingsloven kapitel 4 paragraf 10 a.
I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.
Kommunikationen af Fremtidens Kompetenceråd sker efter den formelle nedsættelse i 2022, hvor navnene på rådsmedlemmerne offentliggøres.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 august 2021, forretningsudvalget d. 14 september og regionsrådet den 21. september 2021.
Efter godkendelse af nedsættelsen af Fremtidens kompetenceråd påbegyndes en udpegningsproces. Den formelle nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd sker i 2022, hvor det nye regionsråd anmoder eksterne medlemmer om at deltage i rådet, i henhold til ligestillingsloven kapitel 4 paragraf 10 a.
Første møde i Fremtidens Kompetenceråd forventes afholdt primo 2022 med tiltrædelsen af det nye regionsråd.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Enhedschef Per Egedal Iskov
21023012
Bilag 1: Kommisorium Fremtidens Kompetenceråd