Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 2. marts 2022Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2022:
Godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2022:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Formålet med denne sag er at orientere udvalget om budgetproces 2023-2026 forinden første udvalgsbehandling af budgetforslag í de stående udvalg på udvalgsmødet den 30. marts 2022.
Direktør i Center for Regional Udvikling; David Meinke vil indlede sagen med et oplæg på udvalgsmødet, hvor udvalget præsenteres for budgetprocessen og administrationens forslag til temaer, der kan føde ind i budgetprocessen for udvalgets områder.
Med afsæt heri kan udvalgets medlemmer med frist den 10. marts 2022 komme med idéer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere, med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område. Idéer og input fra udvalget drøftes på første udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg på udvalgsmødet den 30. marts 2022.
Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. De stående udvalg har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men bidrager efter anmodning fra forretningsudvalget til budgetarbejdet ved at komme med forslag til initiativer inden for udvalgenes områder.
Alle stående udvalg anmodes om at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne på møderne i marts, april og maj måned med henblik på senest den 8. juni 2022 at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Dog kan der herudover suppleres med besparelsesforslag inden for eget ressortområde. Disse indgår herefter i den videre politiske drøftelse af budget 2023.
Tidsplan for udvalget
Miljø- og klimaudvalgets møde den 30. marts 2022 - 1. udvalgsbehandling af budgetforslag
På dette møde kan udvalgets medlemmer komme med idéer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere, med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Miljø- og klimaudvalgets møde den 26. april 2022 - 2. udvalgsbehandling af budgetforslag
Udvalget har en drøftelse af budgetinitiativerne.
Miljø- og klimaudvalgets møde den 24. maj 2022 - 3. udvalgsbehandling af budgetforslag
De kvalificerede forslag til budgetinitiativer forelægges ved den 3. budgetdrøftelse i udvalget. På dette møde skal udvalget prioritere blandt forslagene, så maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan der yderligere suppleres med besparelsesforslag inden for eget ressortområde.
Administrationen vil sikre, at alle budgetinitiativer indeholder oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål, så snart udvalgets fem prioriterede forslag foreligger i juni måned. Den 8. juni 2022 er frist for indmelding fra de stående udvalg og forretningsudvalget med bidrag til budgetlægningen.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsrådet
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om budgetproces 2023-2026 til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2022.
David Meinke / Charlotte Lundgaard
22002975
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 2. marts 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2022:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Klimatilpasning er en indsats i Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi (RUS). Fokuserede investeringer inden for dette område skal bidrage til at nå målet om, at hovedstadsregionen er internationalt anerkendt som en klimaberedt region i 2025.
Region Hovedstadens arbejde med klimatilpasning fokuserer på:
Når det gælder klimatilpasning har regionen fokus på, at der bliver skabt attraktive og helhedsorienterede løsninger på de øgede vandmængder, som giver mere natur og bidrager til strategisk udvikling af både byer, land og kyster. Region Hovedstaden vil sammen med kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner gå forrest for at sikre, at hovedstadsregionen er klimaberedt i 2025. Regionerne har ikke et særligt myndighedsansvar for klimatilpasning.
Enhedschef i administrationens Mobilitet-, Klima- og Uddannelsesenhed; Per Egedal Iskov vil holde et oplæg på udvalgsmødet med en introduktion til regionens opgaver på klimatilpasningsområdet.
Skaderne efter oversvømmelser koster samfundet og borgerne dyrt, og alene i hovedstadsområdet vurderes det, at skaderne kan løbe op i et beløb på over 20 mia. kr. Det kan derfor godt betale sig at tilpasse sig et ændret klima. Region Hovedstaden er særligt udfordret, idet op mod en tredjedel af landets befolkning bor på kun 4,6 % af arealet. Desuden er der store samfundsmæssige værdier placeret i hovedstadsregionen. Det betyder, at klimaforandringer påvirker mange borgere. Derfor har Region Hovedstaden i en lang årrække arbejdet fokuseret med klimatilpasning.
Der er behov for en styrket regional rolle inden for klimatilpasning
Myndighedsopgaven for klimatilpasning er placeret ved kommunerne. Men kommunernes arbejde på området resulterer flere steder i suboptimering og mangel på koordination. Det afgåede miljø- og klimaudvalg besluttede den 21. januar 2021 at bakke op om Danske Regioners arbejde vedrørende en ny organisering af klimatilpasningsindsatsen i Danmark. Danske Regioners bestyrelse vedtog den 16. december 2021 7 anbefalinger til den fremtidige klimatilpasningsindsats i Danmark, der bl.a. anbefaler, at regionen får myndighedsansvaret til at udarbejde flerårige klimatilpasningsplaner (vedlagt som meddelelse). Det forventes, at der opstartes landspolitiske forhandlinger om den danske klimatilpasningsindsats inden sommerferien.
Igangværende projekter
Klimatilpasning på Tværs - fælles strategisk energiplanlægning i hovedstadsområdet
Klimatilpasning på Tværs er ét af projekterne, som regionen har besluttet at sætte særligt fokus på i 2020-2023. Omdrejningspunktet i projektet er de udfordringer, som kommunerne møder i arbejdet med klimatilpasning, hvor de mest centrale er:
I projektet er der taget udgangspunkt i to cases: Værebro Å og Køge Bugt Strandparken. Hensigten er at komme med nye vinkler på de nævnte udfordringer. Der efterspørges retningslinjer og tidssvarende rammer, som sikrer, at ansvaret for klimatilpasning bliver løftet.
Naturbaseret og helhedsorienteret kystbeskyttelse i Strandparken
Et andet projekt er naturbaseret og helhedsorienteret kystbeskyttelse i Køge Bugt Strandparken, som løber langs følgende kommunegrænser: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Projektet skal danne fundamentet for, at Strandparken bliver udviklet, så den kan fortsætte med at være et forgangseksempel på et rekreativt og tværkommunalt kystbeskyttelsesanlæg. Desuden skal der i projektet arbejdes med kommunal kapacitetsopbygning, tværkommunalt samarbejde og arbejde med involvering og forankring hos både beslutningstagere og borgere.
Arealanvendelse
Klimatilpasning handler også om arealanvendelse. Centralt er spørgsmålet om, hvad regionen skal sikre, og hvordan det skal sikres. Samtidig bliver presset på arealerne større til andre typer af funktioner såsom solceller, vindmøller og Power to X-anlæg (PtX), som er en samlebetegnelse for teknologier og processor, hvor (grøn) elektricitet (Power) omdannes til forskellige kemiske forbindelser (X); såsom brint, ammoniak, metanol, kerosin og andre syntetiske kemikalier og brændstoffer. Det kalder på en samlet regional planlægning og prioritering. Derfor er der igangsat en foranalyse omkring arealanvendelse. Formålet med analysen er at få taget hul på den nødvendige analyse og samtalen omkring, hvilke tjenester det danske areal skal opfylde for at kunne sikre målet om nettonul udledning samtidigt med skabelsen af et klimarobust Danmark. Projektet er et samarbejde med den grønne tænketank CONCITO.
DK2020
Region Hovedstaden påtager sig også en vigtig rolle i kommunernes arbejde med klimaplaner i regi af DK2020, som giver kommunerne mulighed for at hente rådgivning og sparring til at udvikle lokale klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Her er regionen med til at løfte klimaarbejdet til den højeste internationale standard. Sammen med de andre partnere; herunder Realdania, bidrager regionen med ressourcer, kompetencer og viden for at støtte kommunerne i udarbejdelsen af ambitiøse klimahandlingsplaner, der følger ensartede principper og målemetoder, der så vidt muligt understøtter hinanden i både regionalt og nationalt perspektiv. Regionen bidrager via lokalt kendskab og klimakompetencer til at skabe en solid og langsigtet forankring af klimaindsatserne i den regionale geografi. Aktiviteterne dækker indtil videre over parring med hovedstadsregionens kommuner samt workshops, hvor bl.a. erfaringerne fra projektet Klimatilpasning på Tværs også inddrages. På denne måde sikres det, at den gode viden fra ét projekt flyder over i det næste.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om introduktion til regionens opgaver på klimatilpasningsområdet til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2022.
Centerdirektør David Meinke / Per Egedal Iskov
22002008
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 2. marts 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2022:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forebyggelse af klimaforandringer er en forudsætning for velfærd og sundhed i hovedstadsregionen. FN betegner klimakrisen som en eksistentiel trussel, og Region Hovedstaden har en ambition om at bidrage til den globale sænkning af CO2-udledningerne og gå foran med nye løsninger.
CO2-udledningerne er knyttet til aktiviteter fra opvarmning af boliger og transport i hverdagen til produktion af fødevarer, tøj, møbler og mobiltelefoner. Ifølge den grønne tænketank CONCITO hører borgerne i Danmark til den del af jordens befolkning, der har det tungeste klimaaftryk med 17 ton årligt pr. dansker. FN's Miljøorganisation UNEP estimerer, at alle verdens borgeres klimaaftryk skal ned under 2,5 ton per år inden 2030, hvis Paris-aftalens mål om max 1,5 grads temperaturstigning skal nås.
Regionen Hovedstadens indsatser på klimaområdet adresserer to væsentlige samfundsudfordringer: At vores klimaaftryk er for stort, og at reduktionen i CO2-udledninger går for langsomt. Dermed yder regionen et væsentligt bidrag til at nå regeringens 70 % mål, opfylde Paris-aftalen og omstille til klimaneutralitet i det geografiske område, som regionen dækker.
Enhedschef i administrationens Mobilitet-, Klima- og Uddannelsesenhed; Kåre Albrechtsen vil holde et oplæg på udvalgsmødet med en introduktion til regionens opgaver vedr. grøn omstilling og CO2-reduktioner i regionen.
Ifølge seneste klimaregnskab (2019) for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerntre er CO2-udledningen fra el, varme og transport opgjort til godt 90.000 ton. Det svarer til ca. 1 % af den samlede CO2-udledning for Region Hovedstaden som geografisk område. Derfor er ambitiøse indsatser både i organisationen og i geografien afgørende for at bidrage til CO2-reduktioner i regionen.
Regionens klimaindsats i geografien foregår inden for nogle hovedspor, som understøtter hinanden og hænger tæt sammen. Energiomstilling; der understøtter en velkoordineret omstilling til bæredygtig energiforsyning på tværs af kommunegrænser. Grøn mobilitet; der udvikler og udbreder transportløsninger, som sikrer høj mobilitet med lav klimabelastning. Cirkulær økonomi; der understøtter omstillingen til bæredygtig udnyttelse af ressourcer hos både producenter og forbrugere.
Grøn omstilling og CO2-reduktioner i geografien - i den størrelsesorden der er behov for - kan kun ske i et tæt samspil mellem mange aktører. Derfor er koordinering og forpligtende samarbejder helt afgørende. Regionens klimaindsatser handler om at etablere partnerskaber og facilitere udvikling og demonstration af fælles løsninger i samarbejde mellem myndigheder, vidensinstitutioner, virksomheder og civilsamfund. Nedenfor beskrives nogle af de konkrete igangværende indsatser, tiltag og projekter inden for hvert hovedspor.
Energiomstilling
Energi på Tværs - fælles strategisk energiplanlægning i hovedstadsområdet
Fælles retning er afgørende for energiomstillingen, der går på tværs af sektorer og geografisk skel. Projektet samler derfor 33 kommuner og 11 forsyningsselskaber i tæt strategisk samspil om fremtidens energisystem i hovedstadsområdet. I projektet har parterne samarbejdet om at sætte samlede mål for energiomstillingen (fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og fossilfri transportsektor i 2050) og udarbejde den fælles strategiske energiplan for hovedstadsområdet, samt at understøtte handling og implementering af tiltag i de enkelte kommuner og forsyningsselskaber.
DK2020 - klimaplaner for hele Danmark
Der er et politisk vedtaget ønske om at understøtte regionens kommuner i udviklingen af ambitiøse lokale klimahandlingsplaner, som lever op til Paris-aftalen og bidrager til regeringens 70 % målsætning ved at vise vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050. Faglige medarbejdere fra Region Hovedstaden og Gate21 giver kommunerne sparring og rådgivning i udarbejdelsen, vedtagelsen og forankringen af deres klimaplaner, så de lever op til best practice inden for klimaplanlægning. Realdania tog initiativ til DK2020-projektet og støtter det økonomisk sammen med KL og de fem regioner. Den grønne tænketank CONCITO er overordnet projektleder og videnspartner sammen med det internationale bynetværk C40.
Undersøgelse af grundlag og muligheder for udnyttelse af overskudsvarme fra Power-to-X
Power-to-X (PtX) er en samlebetegnelse for teknologier og processor, hvor grøn strøm (Power) omdannes til forskellige kemiske forbindelser (X); såsom brint og syntetiske brændstoffer, der kan anvendes i den tunge transport og industrien. Projektets formål er at belyse potentialer og genere viden om, hvordan overskudsvarme fra PtX-anlæg kan integreres i varmeplanlægningen for hovedstadsområdet. Regionen skal samarbejde med tænketanken Grøn Energi og Aalborg Universitet om kortlægning og analyse, vidensdeling og kapacitetsopbygning i tværgående planlægning, samt afsøgning af partnerskabsmuligheder for demonstrationsprojekt(er).
Grøn Mobilitet og Infrastruktur
Copenhagen Electric - videndeling om grøn omstilling på transportområdet
Der er et politisk vedtaget ønske om at understøtte regionens kommuner, virksomheder og borgere med omstillingen til elbiler og opladning - og på den længere bane i forhold til eksempelvis el-renovationskøretøjer, grønne varevogne og lastbiler.
Region Hovedstaden har i en årrække drevet videncenteret Copenhagen Electric, der samler og deler viden om grønne drivmidler til transport og guider til omstilling af kommunale flåder samt vejleder og afholder kurser i ladeinfrastruktur og grønne indkøb af transport. Copenhagen Electric understøtter også omstillingen til klimavenlig person- og varetransport til og fra regionens hospitaler, sociale institutioner samt administrations lokaliteter som led i regionens miljø- og klimaprogram: GRØN2030. Administrationen fra Center for Ejendomme vil på et senere udvalgsmøde introducere udvalget til arbejdet med Grøn2030, herunder transportindsatsen.
Cirkulær Økonomi
Opbygning af cirkulære kompetencer hos nøgleaktører
Der er et politisk vedtaget ønske om at understøtte omstillingen til cirkulære praksisser hos kommuner, virksomheder, affaldsselskaber m.fl. Som led i LIFE IP-projektet “Circular Economy Beyond Waste” udvikles og gennemføres vidensopbygnings- og netværksaktiviteter for de 40 partnere i projektet og andre relevante aktører. Projektet skal vise nye konkrete veje for affald og cirkulær økonomi med fokus på at øge forebyggelse af affald samt genbrug og genanvendelse af produkter og materialer.
Borgerting om bæredygtigt forbrug
Der er et politisk vedtaget ønske om at understøtte borgernes omstilling til bæredygtige og klimavenlige forbrugsmønstre. Et repræsentativt udsnit af borgere fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark udvikler - med input fra eksperter - en vision for det gode liv med et bæredygtigt forbrug. Med afsæt i visionen udvikler de anbefalinger til politiske tiltag, der kan realisere visionen, og nogle af anbefalingerne realiseres i de to regioner.
CityLoops - cirkularitet i byggeriet
Der er et politisk vedtaget ønske om at understøtte byggesektorens omstilling til cirkulære løsninger og dermed reducere behovet for jomfruelige råstoffer. 7 europæiske byer samarbejder om at udvikle og implementere metoder og værktøjer, der skal bidrage til cirkulære ressourcestrømme inden for byggeri og jord.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om introduktion til regionens opgaver vedr. grøn omstilling og CO2-reduktioner i regionen til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2022.
Centerdirektør David Meinke / Kåre Albrechtsen
22002008
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 2. marts 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsrådet og regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2022:
Anbefalet,
idet udvalget bemærker et ønske om at følge sagen fremadrettet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden udfører undersøgelser og afværge efter jordforureningsloven, hvis forureneren ikke kan påbydes at undersøge og/eller fjerne forureningen. Regionen prioriterer indsatsen på lokaliteterne, hvis de udgør risiko for menneskers sundhed, grundvand, der kan bruges til drikkevand, eller målsat overfladevand - også kaldet offentlig indsats.
Regionen besluttede den 15. marts 2018, at der på ejendommen Ravnsbjergvej 1 i Veksø, som er delvist kortlagt som forurenet, skulle etableres et afværgeanlæg i form af et vandbehandlingsanlæg, fire afværgeboringer og nedgravede ledninger mellem boringerne og vandbehandlingsanlægget. Der er også etableret ny grusvej til de fire afværgeboringer samt renoveret og opgraderet en eksisterende grusvej til tung trafik. Ejendommen er en kombineret bolig- og erhvervsejendom, hvor der udover bolig er landbrug og hestefolde.
Formålet med afværgeanlægget er at afskære spredningen af forureningen. Der er konkret fundet kraftig forurening af jord og grundvand med klorerede opløsningsmidler, som udgør en risiko for grundvandsressourcen og på sigt for vandindvindingen ved Værebro Kildeplads og Stenlien Vandværk, idet ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Oversigtskort og situationsplan, der viser placeringen af anlægget, og det areal, som er nødvendigt at ekspropriere, kan ses i bilag 1 og 2.
Region Hovedstaden har ikke tidligere eksproprieret efter jordforureningsloven.
Enhedschef i administrationens Miljøenhed; Carsten Bagge Jensen vil holde et oplæg på udvalgsmødet med en introduktion til udvalget vedr. det tekniske grundlag i sagen samt øvrige vigtige præmisser.
Regionen har indgået en aftale med grundejer om selve etableringen af afværgeanlægget m.v., der giver regionen adgang og råderet over den del af ejendommen, der er nødvendig for etablering og efterfølgende monitering af afværgeforanstaltningerne (aftalen ses i bilag 3). Regionen har igennem et længere forhandlingsforløb forsøgt at nå til enighed med ejeren om erstatningens størrelse. Da dette ikke har været muligt, kan afværgeforanstaltningen ikke gennemføres som en frivillig afværge, og ekspropriation er dermed regionens eneste mulighed for at sikre sig rettighederne over arealerne og afværgeanlægget.
Ejeren har opfordret regionen til at ekspropriere. Der er tale om et område på i alt 2.784 m², der eksproprieres; 531 m² til afværgeanlæg (bygning med forplads og 2 nedgravede betontanke), 895 m² til ny adgangsvej (grusvej) frem til fire afværgeboringer og 1358 m² til nedgravede ledninger inkl. beskyttelsesareal. Ekspropriationen vil være til midlertidig brug og ikke til eje, da forureningen på et tidspunkt ikke længere vil udgøre en risiko for grundvandet; enten fordi forureningen er reduceret til et lavt niveau (under kravværdierne) eller evt. grundet andre nye forhold. Betingelserne for ekspropriation fremgår af bilag 4, hvor der også redegøres for, at disse konkret er opfyldt. I bilaget redegøres der endvidere for tinglysning af afværgeanlægget og for klagereglerne.
Da anlægget allerede er etableret på ejendommen, indebærer ekspropriationen konkret, at regionen sikrer sig de nødvendige rettigheder over arealerne og afværgeanlægget m.v.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen kontakte Advokatfirmaet Poul Schmith med henblik på igangsættelse af ekspropriationsprocessen.
Regionen og grundejer har efter indgåelsen af den frivillige aftale om etablering af afværgeanlægget m.v. ikke kunnet blive enige om erstatningsfastsættelsen. I lyset af sagens historik må det forventes, at erstatningsspørgsmålet vil skulle indbringes for taksationskommissionen til afgørelse. Det kan videre ikke udelukkes, at taksationsmyndighedens afgørelse vil blive indbragt for overtaksationskommissionen og domstolene. Hvis taksationsmyndighederne hæver erstatningsbeløbet, skal regionen overveje sin praksis for erstatningsfastsættelse.
Som følge af forløbet vedrørende den frivillige aftale anser administrationen placeringen af anlægget som accepteret af grundejer. Det kan dog ikke afvises, at placeringen af anlægget alligevel vil blive anfægtet af grundejer ved en eventuel ekspropriationsforretning i forlængelse af den formelle ekspropriationsbeslutning. I så fald skal grundejer indbringe spørgsmålet om ekspropriationens lovlighed for Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. bilag 4.
Beslutningen om ekspropriation ændrer ikke på, at regionen i fremtidige sager altid først skal forsøge at indgå en frivillig aftale med grundejer, før ekspropriation overvejes.
Ekspropriation kan kun ske mod fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1.
Regionen har tilbudt grundejeren en erstatning på 229.663 kr. Erstatningsopgørelsen ses i bilag 5.
Grundejeren har anmodet om, at regionen udbetaler 80 % af den tilbudte erstatning som acontobeløb.
Advokatfirmaet Poul Schmith har vurderet for regionen, at når regionsrådet har truffet beslutning om ekspropriation, bør regionen udbetale erstatning på forskud; dvs. inden taksationskommissionens afgørelse foreligger. Dette begrundes med, at afværgeanlægget allerede er etableret, uden at ejeren har modtaget erstatning herfor. Det fremgår også af den indgåede aftale, at der skal udbetales erstatning for etablering af anlægget. Det anbefales, at regionen udtrykkeligt tager et forbehold for tilbagesøgning over for grundejer, da der er set eksempler på, at taksationsmyndighederne har fastsat en ekspropriationserstatning lavere, end hvad anlægsmyndigheden har nedlagt påstand om.
Regionsrådets ekspropriationsbeslutning vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2022, forretningsudvalget den 15. marts 2022 og regionsrådet den 22. marts 2022.
Centerdirektør David Meinke / Carsten Bagge Jensen / Maddalena Voss
210114246
Bilag 1: Bilag 1 - Oversigtskort
Bilag 2: Bilag 2 - Situationsplan
Bilag 3: Bilag 3 - Aftale med grundejer
Bilag 4: Bilag 4 - Betingelser for ekspropriation mv.
Bilag 5: Bilag 5 - Erstatningsopgørelse
Bilag 6: Bilag 6 - Præsentation som vist på MKU den 2. marts 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2022:
Sagen blev taget af dagsorden med henblik på, at administrationen skal foreligge en ny sag - en beslutningssag - på kommende udvalgsmøde den 30. marts 2022.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som en del af budgetaftale 2021 blev der vedtaget en indsats for at styrke regionens grønne indkøb. Som en del af finansieringen herfor skulle der pålægges en intern klimakompensation på 500 kr. på tjenesterejser i fly. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar 2022 men må justeres grundet udfordringer med at pålægge klimabidraget på eksternt finansierede forskningsprojekter.
Udledningen af CO2 fra tjenesterejser med fly er steget med 31,4 procent fra 2015 til 2019 og er også den klart største udleder, når man kigger på udledningen fra alle Region Hovedstadens transportaktiviteter. I 2019 var udledningen fra tjenesterejser med fly således 5.812 ton CO2, hvilket svarede til 44,3 procent af den samlede CO2-udledning fra transport i regionen.
Klimabidraget på 500 kr., som en del af budgetaftale 2021, er blevet pålagt alle tjenesterejser i fly med undtagelse af rejser til og fra Bornholm (da fly udleder mindre CO2 end hurtigfærgen, men også da hospitalet har en del personale, der pendler mellem København og hospitalet).
I budgetaftale 2021 står der:
"Region Hovedstaden indfører hurtigst muligt et internt bidrag ved tjenesterejser med fly. Formålet er at kompensere for den klimabelastning, som opstår i forbindelse med, at de ansatte flyver til møder osv. i arbejdstiden. Indtægterne puljes og investeres internt i grøn omstilling.
Partierne bag budgetaftalen er enige om, at det er vigtigt, at vi arbejder for at reducere regionens samlede CO2-aftryk. Langt størstedelen af regionens CO2-aftryk kommer fra produktionen af de produkter og artikler, der indkøbes til hospitaler. Der afsættes 2 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. fra 2022 og frem til at fremme de grønne indkøb i regionen fx ved, at vores indkøb ikke bidrager til afskovning af regnskovene. Midlerne stammer fra 2022 og frem fra klimakompensationen for flyrejser.”
Indførslen af klimakompensation har medført flere henvendelser fra ledende medlemmer af forskningsmiljøet. Der stilles spørgsmål ved, om opkrævning af klimakompensation kan være i strid med det formål, som pengene er givet til (bevillingerne).
Det vurderes rent juridisk, at regionen ikke har hjemmel til på eget initiativ at pålægge et klimabidrag direkte på eksternt finansierede forskningsprojekter, da midlerne givet hertil kun må anvendes til forskningen. Dermed må klimabidraget ikke betales af eksterne fonde o.lign. Klimabidraget vil finansiere grønne indkøb og omstilling af regionens drift, som ligger uden for forskningsprojekterne, og kan derfor ikke pålægges flyrejser i relation til eksternt finansierede forskningsprojekter.
De eksternt finansierede forskningsprojekter står for lidt over halvdelen af regionens tjenesterejser i fly. Selvom indtægten fra klimakompensationsordningen er afhængig af regionens rejseaktiviteter, vil fritagelsen af eksternt finansierede forskningsprojekter reducere indtægten. Fritagelsen af disse medfører, at den forventede årlige indtægt fra klimakompensationsordningen vil falde fra 5 mio. kr. til 2 mio. kr. fra budgetaftalen for 2022 og fremadrettet.
Region Hovedstaden vil fortsat arbejde for at reducere antallet af flyrejser. Det vil ske via vejledning, kommunikation og mulighed for videomøder. Dette gælder også for flyrejser, der er fritaget for klimakompensationsordningen. Antallet af flyrejser har pga. Covid-19 været lavere end forventet. Det er endnu uklart, hvordan langtidspåvirkningen på rejsemønstrene vil være.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen til efterretning.
Fritagelsen af klimabidrag på tjenesterejser i fly vil medføre en reduktion af klimakompensationsordningen.
Regionen vil gennemføre en målrettet kommunikationsindsats mod regionens forskningsmiljø for at orientere om ændringen og godtgørelse af de rejser, der allerede er bestilt efter ordningens ikrafttrædelse, og som ikke skal pålægges klimabidraget. Kommunikationen vil inkludere en generel opfordring til at overveje klimaaspektet ved rejser i relation til forskningsprojekterne.
Regionen har tidligere udsendt pressemeddelelser og anden eksternt rettet kommunikation i forbindelse med lanceringen af klimakompensationsordningen.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2022.
David Meinke / Morten Heile Hass
22010969
Tomt indhold
Råstofplanlægning er - ligesom kommuneplanlægning - rullende planlægning. Hvert fjerde år skal regionsrådet gennemgå den gældende råstofplan for at vurdere, om råstofplanen skal revideres. Administrationen skal i henhold til råstofloven udarbejde en redegørelse for den gældende råstofplan, som skal sendes i offentlig høring i 8 uger. Sammen med selve redegørelsen danner de høringssvar, som regionen modtager, grundlag for regionsrådets beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en revision af råstofplanen.
Administrationen har udarbejdet en redegørelse for den gældende Råstofplan 2016/2020. Den offentlige høring af redegørelsen gennemføres i perioden 18. januar 2022 til og med den 15. marts 2022.
I redegørelsen gøres der status over råstofindvindingen og råstofforsyningen i regionen samt hvilke parametre, der har betydning for, om der er behov for en ny råstofplan.
Miljø- og klimaudvalget får forelagt redegørelsen og høringssvarene fra den offentlige høring på udvalgsmødet den 30. marts 2022. Udvalgets indstilling om, hvorvidt der skal udarbejdes en revision af råstofplanen - Råstofplan 2024 - skal forelægges forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.
21069318
Det afgåede miljø- og klimaudvalg besluttede den 21. januar 2021 at bakke op om Danske Regioners arbejde vedrørende en ny organisering af klimatilpasningsindsatsen i Danmark. Den 17. janaur 2022 offentliggjorde Danske Regioner et nyt udspil omhandlende en større regional rolle i arbejdet med klimatilpasning.
Udspillet omhandler syv anbefalinger som bl.a. indeholder, at regionen får myndighedsansvaret til at udarbejde flerårige klimatilpasningsplaner. Desuden lægges der vægt på, at klimatilpasningsarbejdet følger vandets geografi, samt at der er fokus på naturbaserede løsninger. Det forventes, at der opstartes landspolitiske forhandlinger om den danske klimatilpasningsindsats inden sommerferien.
Udvalget får på et senere udvalgsmøde mulighed for at drøfte Danske Regioners udspil.
22008150
I juni 2021 bevilligede EU-kommissionen penge til LIFE IP-projektet ”Circular Economy Beyond Waste” (CE Beyond Waste). LIFE IP (Integrated Projects)-puljen yder støtte til at implementere EU-lovgivning i medlemslandene på miljø- og klimaområdet, og i dette tilfælde skal tilskuddet understøtte implementeringen af den nationale affaldsplan.
Partnerkredsen ledes af Region Midtjylland og består af 40 partnere; herunder Region Hovedstaden, Miljøstyrelsen, kommuner, affaldsselskaber, universiteter og virksomheder. Projektet strækker sig over otte år fra januar 2022 til december 2029, og det skal bidrage til at accelerere den cirkulære omstilling i Danmark ved at øge forebyggelsen af affald samt sikre, at flere produkter og materialer genbruges og genanvendes. Ambitionen er, at ingen produkter og materialer ender som affald. Dermed bidrager projektet til RUS-strategiens mål om bedre anvendelse af ressourcer og reduktion af klimaforandringerne.
CE Beyond Waste har fået en samlet bevilling på 75 mio. kr. fra EU’s LIFE IP-program. Regionsrådet bevilgede den 17. august 2021 og 20. oktober 2022 et samlet beløb på 4 mio. kr. i RUS-midler, som udgør Region Hovedstadens egenfinansiering i projektet. Dertil bidrager regionen med egenfinansierede timer svarende til ca. fire årsværk fordelt over projektperioden.
CE Beyond Waste består af 26 delprojekter, som adresserer en lang række af de udfordringer, der står i vejen for cirkulære materialestrømme i Danmark. Nogle delprojekter skal demonstrere innovative løsninger og styrke værdikædesamarbejder inden for specifikke materialestrømme; herunder tekstiler, plast, elektronik, biomasse, byggematerialer og kompositmaterialer. I andre delprojekter gribes der fat i tværgående problemstillinger såsom cirkulære offentlige indkøb, forbrugsvaner, producentansvar, data og digitalisering, kompetenceopbygning og rammevilkår.
Region Hovedstadens delprojekter
Foruden en central rolle i udviklingen og driften af det samlede projekt har Region Hovedstaden en ledende rolle i en række delprojekter (se bilag 1).
Borgersamling om bæredygtigt forbrug (2022-2026)
Ud over delprojekterne beskrevet i bilag 1 skal Region Hovedstaden lede arbejdet med at samle ca. 70 borgere fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark i en borgersamling, der skal udvikle en vision for det gode liv med et bæredygtigt forbrug samt udarbejde anbefalinger til politiske tiltag, der kan realisere visionen. Borgersamlingens medlemmer bliver samtidig uddannet til ambassadører, som kan inspirere andre borgere til at engagere sig i omstillingen til en mere bæredygtig og klimavenlig livsstil.
Delprojektet udføres i samarbejde med Region Syddanmark, ”We Do Democracy” (firma med ekspertise i borgerinvolvering) samt Kolding, Vejle, Rudersdal og Frederiksberg Kommuner. De to regioner og fire kommuner har forpligtet sig til at gennemføre en politisk behandling af borgersamlingens anbefalinger samt realisere udvalgte anbefalinger.
Miljø- og klimaudvalget vil på udvalgsmødet 30. marts 2022 blive præsenteret for en beslutningssag med henblik på godkendelse af borgersamlingens mandat ift. rammer og råderum samt processen omkring rekruttering af borgere. Nogle af udvalgets medlemmer og/eller regionsrådet vil løbende blive involveret i borgersamlings arbejde; f.eks. som medlem af et advisory board, der skal sikre legitimitet og forankring af borgersamlingens arbejde.
Den 3. december 2021 blev der udsendt en pressemeddelelse om CE Beyond Waste (se bilag 2). Desuden vil der løbende blive lavet ekstern kommunikation om projektet, når der er resultater, der egner sig til det. I delprojektet ”Borgersamling om bæredygtigt forbrug” vil der blive lavet ekstern kommunikation om borgersamlingens arbejde, ekspertoplæg for borgersamlingen, borgersamlingens anbefalinger m.v.
20031972
Bilag 1: Bilag 1 - Region Hovedstadens delprojekter i CE Beyond Waste
Introduktion til Madfællesskabet
Region Hovedstaden er én af hovedkræfterne i Madfællesskabet, som har eksisteret siden 2015. Det er et politisk samarbejde, der skal fremme forbindelsen mellem land og by ved bl.a. at fremme økologisk omstilling og lokale fødevarer i de offentlige køkkener. Der er fem medlemmer fra Østdanmark: Region Hovedstaden, Københavns, Lejre og Lolland Kommuner samt Bornholms Regionskommune. Fra Vestdanmark er Madfællesskabet i 2021 blevet udvidet med Region Midtjylland, Aarhus Kommune samt Nord- og Syddjurs kommuner (se bilag 1).
Madfællesskabet har tre kerneopgaver:
Regionens egne mål for 2022
På mødet i den politiske styregruppe den 3. februar 2022 blev status og de overordnede mål for Madfællesskabet i 2022 godkendt (se bilag 2 og 3). Hver medlem skal efterfølgende udarbejde egne planer for, hvordan de vil leve op til de fælles målsætninger. Målsætningerne for Region Hovedstadens hospitalskøkkener (se bilag 4) er bl.a., at:
Det er i høj grad det tværgående Bæredytighedssekretariat, som blev oprettet i 2021, der bistår hospitalskøkkenerne med at realisere disse mål. Bæredygtighedssekretariatet har til opgave at fremme den klimavenlige kost- og måltidsproduktion i hospitalskøkkenerne.
17008644
Bilag 1: Bilag 1 - Fakta om Madfællesskabet
Bilag 2: Bilag 2 - Status på målopfyldelse i Madfællesskabet
Bilag 3: Bilag 3 - Mål for Madfællesskabet 2022
Bilag 4: Bilag 4 - Region Hovedstadens målsætninger for 2022
I december 2021 fik Region Hovedstaden bevilget 1,845 mio. kr. fra Fonden for Økologisk Omstilling (landbrug og fødevarer) til at hjælpe hospitalskøkkenerne - og personalekantinen på Regionsgården - med at opnå guldmærket i økologi. Projektet "Fra sølv til guld - de sidste svære skridt" skal på et år generere banebrydende viden om, hvordan hospitalskøkkener kan nå fra sølv til guld, og hvordan de grønne proteiner kan indgå i menuerne samt måle på, hvor stor en klimaeffekt der er tale om, når man går fra sølv- til guldmærket i økologi i et hospitalskøkken.
Med i projektet er Rigshospitalet Blegdamsvej, Rigshospitalet Glostrup, Bispebjerg, Frederiksberg, Nordsjællands og Bornholms Hospitaler og som noget nyt - Regionsgårdens kantine.
4 af hospitalerne har i dag 'Det Økologiske Spisemærke' i sølv. Rejsen mod guld vil give god læring og indsigt i, hvilke individuelle tiltag det kræver for det enkelte køkken at opnå guld. Bispebjerg Hospital, hvis økologiske indkøb er på 93 %, vil blive det første hospital, der stræber mod 100 % økologi. Samtidig tages der på hospitalet i endnu højere grad hensyn til bæredygtigheden ved f.eks. at skifte vildt-fangede fisk ud med økologisk fisk og støtte landbrug med bæredygtig produktion såsom holistisk afgræsning m.m.
Projektets gennemførelse er således med til at opfylde nogle af de mål, som Region Hovedstaden har for Madfællesskabet, i forhold til økologi og flere grønne og mere klimavenlig proteiner.
21062046
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende udvalgsmøder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508