Udvalget for trafik og regional udvikling - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Beslutningssag: Udpegning til LAG Halsnæs-Gribskov
  3. Drøftelsessag: Første udvalgsbehandling af budgetforslag
  4. Drøftelsessag: Trafikøkonomi - Kollektiv trafik mod 2025
  5. Beslutningssag: Trafikkonferencen
  6. Eventuelt
  7. Underskriftsark

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Godkendt.
Kim Rockhill (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

2. Beslutningssag: Udpegning til LAG Halsnæs-Gribskov

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget indstiller til regionsrådet at udpege et medlem af udvalget for trafik og regional udvikling til LAG Halsnæs-Gribskov, og at udpegningen skal ske efter de d’Hondtske principper i forlængelse af konstitueringen.

Kim Rockhill (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal udpege et bestyrelsesmedlem til den lokale aktionsgruppe (LAG) Halsnæs-Gribskovs bestyrelse efter henvendelse fra LAG Halsnæs-Gribskov.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har modtaget en henvendelse fra den lokale aktionsgruppe (LAG) Halsnæs-Gribskov med henblik på at få udpeget et bestyrelsesmedlem fra regionsrådet. Administrationen anbefaler, at der udpeges et medlem af udvalget for trafik og regional udvikling, da de lokale aktionsgruppers virke falder under regional udvikling.    

En lokal aktionsgruppe er en forening, som består af et partnerskab mellem borgere, foreninger, virksomheder og lokale myndigheder. Lokale aktionsgrupper udpeges med udgangspunkt i blandt andet andel af befolkningen, der bor i småbyer eller landdistrikter, samt tilbagegang i antallet af beskæftigede. Der findes to LAG’er i Region Hovedstaden. LAG Halsnæs-Gribskov og LAG Bornholm.  

LAG Halsnæs-Gribskov er en forening, der arbejder med udvikling og innovation gennem projektstøtte under Landdistriktsprogrammet med henblik på at skabe lokal udvikling i området. Foreningen er finansieret af Bolig- og Planstyrelsen og EU gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Levetiden for en lokal aktionsgruppe følger EU's programperioder. Programperioden 2014-2020 blev i 2020 forlænget af EU-Kommissionen til 2022. LAG Halsnæs-Gribskov forbereder derfor den kommende programperiode fra 2023-2027.

I henhold til LAG Halsnæs-Gribskovs vedtægter har Region Hovedstaden mulighed for forud for nedsættelse af bestyrelsen at udpege et bestyrelsesmedlem fra regionsrådet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelsen af indstillingen udpeges et medlem af regionsrådet til LAG Halsnæs-Gribskov bestyrelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. marts, forretningsudvalget den 5. april og regionsrådet den 19. april.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

22013066

3. Drøftelsessag: Første udvalgsbehandling af budgetforslag

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

POLITISK BEHANDLING

Drøftet


Kim Rockhill (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På denne første budgetdrøftelse kan udvalgets medlemmer komme med idéer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere, med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område. Første frist for budgetforslag til 1. udvalgsbehandling af budgetforslag på dagens møde var den 10. marts 2022. 

Direktør i Center for Regional Udvikling; David Meinke vil indlede sagen med et oplæg på udvalgsmødet.

SAGSFREMSTILLING

Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. De stående udvalg har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men bidrager efter anmodning fra forretningsudvalget til budgetarbejdet ved at komme med forslag til initiativer inden for udvalgenes områder.

Alle stående udvalg anmodes om at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne på møderne i marts, april og maj måned med henblik på senest den 8. juni 2022 at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Dog kan der herudover suppleres med besparelsesforslag inden for eget ressortområde. Disse indgår herefter i den videre politiske drøftelse af budget 2023.

De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2023-2026 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2022. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i september måned. Udvalgenes forslag baserer sig i første omgang på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.

Tidsplan for udvalget

Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 26. april 2022 - 2. udvalgsbehandling af budgetforslag

Udvalget har en drøftelse af budgetinitiativerne.

Udvalget for trafik og regional udviklings møde den 24. maj 2022 - 3. udvalgsbehandling af budgetforslag

De kvalificerede forslag til budgetinitiativer forelægges ved den 3. budgetdrøftelse i udvalget. På dette møde skal udvalget prioritere blandt forslagene, så maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan der yderligere suppleres med besparelsesforslag inden for eget ressortområde.

Administrationen vil sikre, at alle budgetinitiativer indeholder oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål, så snart udvalgets fem prioriterede forslag foreligger i juni måned. Den 8. juni 2022 er frist for indmelding fra de stående udvalg og forretningsudvalget med bidrag til budgetlægningen.

Tidsplan for forretningsudvalget og regionsrådet

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter udvalget for trafik og regional udvikling idéer og input til bruttoliste af budgetforslag.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. marts 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Josephine Sandal

JOURNALNUMMER

21009993

Bilag

Bilag 1: Oversigt Budgetforslag 2023 Første runde

Bilag 2: Samlet budgetforslag for udvalget for trafik og regional udvikling - den 30. marts 2022

Bilag 3: Samlet budgetforslag for miljø- og klimaudvalget - rev. 28. marts 2022

4. Drøftelsessag: Trafikøkonomi - Kollektiv trafik mod 2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling

POLITISK BEHANDLING

Drøftet


Kim Rockhill (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling

BAGGRUND

Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia. Den godkendes ved det første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen, dog senest med udgangen af oktober. Trafikbestillingen rammesætter bl.a. frekvens, driftsdøgn (tidsrum for betjening) og stoppestedsbetjening for de regionale buslinjer. 

For at det nye udvalg for trafik og regional udvikling har de bedste forudsætninger for dette arbejde gennemgås forudsætninger, muligheder og rammer for trafikbestillinger i de kommende år. 

Enhedschef i center for regional udvikling, Birgitte Leolnar indleder drøftelsen med et oplæg. 

SAGSFREMSTILLING

Regionens mål med trafikbestillingen

Udgangspunktet for regionens trafikbestilling og arbejde med kollektiv trafik er Lov om trafikselskaber, hvori der står, at regionen “bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning samt udgifter til fælles administration og drift af selskabet.” Samtidig arbejder regionen, som beskrevet i den regionale Trafik- og mobilitetsplan, for bedre mobilitet, mindre trængsel og lavere CO2-udledning, hvorfor den kollektive trafik skal være førstevalg for flere. Det forudsætter, at den kollektive trafik er attraktiv for brugerne. Attraktiviteten hænger blandt andet sammen med de parametre, som fastsættes i trafikbestillingen.

Den regionale trafikbestilling og den regionale kollektive trafik skal ses i sammenhæng med både den statslige og den kommunale pendant – jernbanenettet og de lokale busruter. Det regionale net skal sikre gode sammenhænge på tværs af regionen og forbinde de regionale knudepunkter med et velfungerende regionalt hovednet.

I arbejdet med trafikbestillingen lægger administrationen derfor vægt på følgende:

Trafikbestillingen hos Movia

Bus- og togdriften finansieres gennem et tilskud til Movia, som er differencen mellem udgifter og indtægter. Tilskud til Movia (bus, baner og fællesudgifter) udgør størstedelen af budgettet til kollektiv trafik. Betaling til Movia sker i budgetåret ved faste acontobetalinger. Udgifterne til drift af busser og tog kan variere fra år til år, dels som følge af regionens egen trafikbestilling, dels som følge af svingende indtægter og udgifter. Eventuelle afvigelser mellem budget og faktiske udgifter gøres op i forbindelse med regnskabet og afregnes i en efterregulering to år efter budgetåret. Dvs. at udgifterne til Movia i 2022 ligger fast, og er der en forskel imellem regnskab 2022 og budget 2022 sker efterreguleringen i budget 2024.

Busdriften udbydes af Movia i kontrakter til private operatører. Kontrakterne løber oftest over en 12-årig periode, med loft over hvor store udvidelser og reduktioner, der kan gennemføres i

kontraktperioden. Der er dermed bindinger, som har betydning for planlægningen og mulighederne for at ændre i driften. Større ændringer kan med fordel gennemføres, i forbindelse med at kontrakterne skal genudbydes.

Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i  regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Det besluttes her, om der skal ske ændringer i antal afgange og/eller afgangsfrekvens, tidsrummet for betjening, betjening af stoppestederne, linjeføring mm. Movia udarbejder på denne baggrund de konkrete køreplaner.

Ændringer besluttet i trafikbestillingen i oktober, vil træde i kraft ved køreplanskiftet i juni eller december det efterfølgende år.

I de kommende år vil følgende være definerende for regionens trafikbestillinger:

 

Covid-19s betydning for trafikbestillingen

Coronapandemien har haft betydelige konsekvenser for den kollektive trafik. Staten har kompenseret for tabte indtægter i 2020 og 2021, og det forventes, at der kommer en aftale om kompensation for 2022 i forbindelse med økonomiaftalen. Coronapandemien forventes at have betydning for antallet af passagerer – og dermed tilskudsbehovet - i den kollektive trafik helt frem til 2025. Statskompensationen er afgørende for at sikre en fortsat stabil drift, så coronapandemien ikke fører til store besparelser i den kollektive trafik i en periode, hvor man forsøger at genvinde de tabte passagerer.

Investeringer og tilpasninger i det kollektive trafik-net

Trafikselskaber, kommuner og regionen har et ønske om at sikre, at investeringer i den kollektive trafik kommer flest muligt til gavn og i så høj grad som muligt understøtter og forbedrer sammenhængene på tværs af geografi og transportformer. Derfor er det nødvendigt at tilpasse busnettet omkring letbanen i Ring 3, så det i højere grad bringer passagerer til og fra letbanen. Movia koordinerer dette arbejde i tæt samarbejde med kommunerne og regionen.

Følgende anlægsprojekter vil i de kommende år være med til at udvikle og styrke den regionale kollektive trafik:

Herudover arbejdes der for anlæg af BRT (bus rapid transit) for linjerne 400S og 200S. Det er et eksempel på, hvordan de regionale buslinjer kan  udvikles og i højere grad supplere jernbanenettet som en del af ‘rygraden’ i det kollektive net. Også her kan der på sigt blive behov for at kigge på den tilstødende kollektive trafik, for at sikre, at effekterne af et BRT-anlæg rækker så langt som muligt ud i geografien.

De principper og hensigter, der ligger bag arbejdet med BRT, kan med fordel overføres til de andre regionale bus- og toglinjer, for at styrke deres funktion som hovedlinjer, der i samspil med de kommunale buslinjer og andre mobilitetsløsninger sikrer en hurtig og effektiv kollektiv trafik, som samtidig kan nå ud til alle borgere i regionen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelsen af indstilling vil udvalget drøfte regionens trafikbestillinger frem mod 2025.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling på mødet den 30. marts 2022.  

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22016348

Bilag

Bilag 1: Præsentation som vist på TRU den 30. marts 2022

5. Beslutningssag: Trafikkonferencen

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, i det at udvalget beder administrationen om at udvikle en konference efter scenarie A med mulighed for at deltage digitalt for interesseret borgere.

Kim Rockhill (A), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede i budgetaftalen for 2022, at ”Vi vil i 2022 afholde en trafikkonference med fokus på, hvordan vi får flere passagerer tilbage til eller over i den kollektive transport.”.  

Trafikudvalget gav input til konferencen på mødet den 23. november 2021, som administrationen har taget udgangspunkt i det følgende. 

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling med henblik på en beslutning om rammesætning for trafikkonferencen, som administrationen vil arbejde videre med i planlægningen af konferencen. I sagen opstilles to scenarier for rammesætning.  

SAGSFREMSTILLING

Den kollektive trafik er under pres, da flere fravælger den kollektive trafik. Flere vælger bilen, hvilket betyder, at trængslen på vejene er stigende, og forventes fortsat at stige. Trængslen udfordrer desuden direkte bustrafikken, da busserne sidder fast i de samme køer, som bilerne, hvilket giver en mindre attraktiv kollektiv trafik og fordyrer driften. 

Covid19-pandemien og de tilhørende restriktioner og nedlukninger har ramt den kollektive trafik markant, hvor der i perioder har været meget få passagerer i busser og tog. Samfundet er åbnet op igen, men passagertallet i busser og tog er ikke tilbage på niveau med før covid19.  Under pandemien er manges vaner blevet ændret. Flere arbejder mere hjemme og manges transportvaner er blevet ændret, hvor bilejerskabet stiger støt.  

For at understøtte dialogen med relevante trafikaktører i hovedstadsområdet om at få flere passagerer i den kollektive transport, så afholder Region Hovedstaden en trafikkonference med dette tema. Der er opstillet to scenarier, som kan rammesætte konferencen. Gældende for begge scenarier gælder, at det overordnede tema er ”Flere passagerer i den kollektive transport” og at udvalget for trafik og regional udvikling er vært for trafikkonferencen. Trafikkonferencen afholdes i efteråret 2022. Temaet kan i det videre arbejde blive konkretiseret yderligere, så det fx målrettes fleksible billetsystemer, unges mobilitetsvaner, styrket natbetjening, bedre muligheder for kombinationsrejser eller lignende. Så udbyttet fra konference er anbefalinger til det videre arbejde med at gøre kollektiv trafik mere attraktiv fx for mere specifikke målgruppe som unge på ungdomsuddannelser eller brugere af natbetjening. 

Scenarie A: Konference for beslutningstagere i Region Hovedstaden

Scenarie B: Webinar for alle interesserede

Administrationen vurderer, at scenarie A giver de bedste forudsætninger for et efterfølgende arbejde mellem region, kommuner og stat om at få flere passagerer i den kollektive trafik, da netop kommuner og staten – sammen med regionen er direkte bidragsydere til udvikling og drift.  

I andre sammenhænge har udvalget mulighed for at få kontakt til den brede befolkning i regionen fx gennem opgaveudvalget og det regional passagerråd. Derudover afholder Passagerpulsen (inkl. Det regionale passagerråd for Region Hovedstaden) Den 25. maj 2022 konference om tryghed i den kollektive trafik. Konferencen afholdes på Christiansborg. Udvalget for trafik og regional udvikling inviteres til konferencen.   

KONSEKVENSER

På baggrund af udvalgets beslutning igangsætter administrationen arbejdet med at arrangere trafikkonferencen. Formandskabet godkender program og dato. Udvalget for trafik og regional udvikling vil få orientering efterfølgende. 

RISIKOVURDERING

Der er ikke afsat budgetmidler til at afholde konferencen. Derfor er det en mulighed for, at trafikkonferencen skal holdes udgiftsneutral, hvilket sætter begrænsninger for evt. oplægsholdere, forplejning og lokation. 

ØKONOMI

Administrationen undersøger mulighederne for at finde finansiering internt til at afholde konferencen. 

KOMMUNIKATION

I forbindelse med planlægning og afholdes af trafikkonferencen laves der en kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. marts 2022.  

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar 

JOURNALNUMMER

21068106

6. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

7. Underskriftsark

Udvalget for trafik og regional udvikling - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Kommune- og Regionsorientering vedr. letbanen, februar 2022
  2. Meddelelse - Opsamling på møde mellem TRU og Passagerrådet
  3. Meddelelse - Årsplan 2022 for udvalget for trafik og regional udvikling

Medlemmer

1. Meddelelse - Kommune- og Regionsorientering vedr. letbanen, februar 2022

Kommune- og regionsorienteringen er et supplement til Status Letbane, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen og ejerne af Hovedstadens Letbane. Status Letbane forelægges forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Kommune- og Regionsorienteringen for februar 2022 afdækker projektaktiviteter, som allerede er i gang eller forventes igangsat i perioden til og med august 2022. I den periode forventes projektaktiviteter i alle otte kommuner, som letbanen kører igennem. Projektaktiviteterne vil både være ledningsomlægninger og rydning af arealer, men også projektets egne anlægsaktiviteter, f.eks. større konstruktionsarbejder samt kryds- og strækningsarbejder. Nogle af projektaktiviteterne vil medføre gener for omgivelserne i form af trafikale påvirkninger samt støjgener.

Et særligt opmærksomhedspunkt i denne orientering er ombygning af Hovedvejskrydset og strækningen mellem Engtoftevej og Gamle Landevej i Glostrup. Her etableres bl.a. nyt kryds ved Valdemar Hansens Vej, som bliver den nye adgangsvej til Rigshospitalet Glostrup. Mens entreprenøren ombygger området langs Psykiatrisk Center Glostrup, er den normale adgangsvej til området via Nordstjernevej spærret. Entreprenøren har etableret en midlertidig adgangsvej til Nordstjernevej ca. 40 meter længere mod nord. Derudover er cykler og gående henvist til den østlige side af Nordre Ringvej, mens entreprenøren ombygger cykelsti og fortov langs hospitalet.

Næste Kommune- og Regionsorientering bliver fremsendt til ejerne medio maj 2022.

Journalnummer

22000809

2. Meddelelse - Opsamling på møde mellem TRU og Passagerrådet

Udvalget for Trafik og Regional Udvikling var lørdag den 5. marts inviteret til at hilse på Region Hovedstadens passagerråd. Mødet foregik som en uformel dialog, hvor passagerrådet havde forberedt en række spørgsmål, de særligt interesserer sig for, og derfor gerne ville vende med TRU. Spørgsmålene omfattede en bred vifte af temaer - fra faciliteter på stationer, cykelmedtagning og information ved forsinkelser til nye incitamentsstrukturer for trafikselskaber. Dialogen var præget af højt engagement og en god vilje til sammen at ville være konstruktiv og løsningsorienteret. Fotos fra dialogmødet blev efterfølgende delt af Passagerpulsen på diverse sociale medier.
Opsamling fra dialogen er vedhæftet i bilag, herunder spørgsmålskort og umiddelbar respons på dialogen fra både TRU og passagerråd. 

Passagerrådet får løbende tilbagemeldinger på, hvordan drøftelserne eventuelt tages videre politisk. 

Journalnummer

22017272

Bilag

Bilag 1: Opsamling fra dialog mellem TRU og passagerråd

3. Meddelelse - Årsplan 2022 for udvalget for trafik og regional udvikling

Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

Journalnummer

22000577

Bilag

Bilag 1: Årsplan for TRU 2022