Bilag 1: Udkast til forretningsorden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsenGodkendt.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Godkendt, idet udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede at udpege Karin Friis Bach og Carsten Scheibye som henholdsvis formand og næstformand for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i valgperioden.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Regionsrådet har den 7. december 2021 vedtaget en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden. Af styrelsesvedtægten fremgår, at der skal nedsættes seks stående udvalg i valgperioden, heraf følgende tre udvalg på sundhedsområdet; sundhedsudvalget, social- og psykiatriudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det fremgår endvidere af styrelsesvedtægten, at det enkelte udvalgs medlemmer selv vælger sin formand. Endvidere har de valgte partier i konstitueringsaftalen 2022-2025 aftalt, at de stående udvalg også har en næstformand. Formand og næstformand er ansvarlige for at sikre politikudvikling i udvalget og samarbejder om udvalgets koordinationsopgaver.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal jf. styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden selv udpege udvalgets formand.
Med konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025 er det samtidig besluttet, at der skal udpeges en næstformand for sundhedsudvalget. Yderligere fremgår det af konstitueringsaftalen, at formandsposten i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besættes af Radikale Venstre og næstformandsposten af Venstre. Radikale Venstre har udpeget Karin Friis Bach (B) som formand og Venstre har udpeget Carsten Scheibye (V) som næstformand for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i indeværende valgperiode.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, vil udvalgets formandskab være valgt.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
21075742
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag til sagen:
”Den foreslåede ændring til det første afsnit i §11 slettes, så der fremover blot står den sætning, som også var gældende i sidste periode, nemlig: Det er muligt for enkeltpersoner eller grupper at få foretræde for udvalget såfremt det er inden for udvalgets ressortområde”.
Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag under afstemning:
For stemte: C (2), A (3), B (1), F (2), V (1), Ø (1), i alt 10.
Imod stemte: 0
Undlod at stemme:
I alt 10.
Ændringsforslaget er herefter godkendt, og forretningsordenen er herefter godkendt med tilsvarende justering.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Regionsrådet har den 7. december 2021 andenbehandlet en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden. Ifølge styrelsesvedtægten skal det enkelte udvalg fastsætte sin forretningsorden.
Jævnfør styrelsesvedtægten har alle udvalg en forretningsorden. En forretningsorden er et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i udvalgene. Den indeholder blandt andet regler om, hvornår dagsorden udsendes, hvordan medlemmerne kan få et punkt på dagsordenen til et kommende møde, hvordan afbud meddeles og registreres. Desuden regler om, hvornår et udvalg er beslutningsdygtigt, om mødehandling, medlemmernes habilitet i beslutninger og om referater (protokol).
Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til forretningsorden (bilag 1). Der er taget udgangspunkt i de forretningsordener, som var gældende for henholdsvis forretningsudvalget og de stående udvalg i den foregående valgperiode. Der er i forhold til den tidligere version sket nogle få præciseringer og tilføjelser i overensstemmelse med styrelsesloven. Herved er nu samlet i forretningsordenen de parlamentariske værktøjer, et udvalgsmedlem har i forbindelse med den politiske behandling af sager. For så vidt angår forretningsordenens bestemmelser om foretræde - som ikke er en rettighed i henhold til styrelsesloven, men en ordning, forretningsudvalget og de stående udvalg selv har indført med henblik på at være mest mulig borgerinddragende - har der vist sig behov for at få simplicificeret og ensrettet retningslinjerne for foretræde i de forskellige udvalg. For at sikre ensartede arbejdsvilkår i alle udvalg, lægges der op til, at udvalgene har den samme forretningsorden. Vedrørende protokolbemærkninger er det derfor tilføjet, at der kun kan gives protokolbemærkning i den situation, hvor man stemmer imod et forslag/indstilling, og ikke når man undlader at stemme.
Som bilag vedlægges udkast til forretningsorden (bilag 1) samt en version, hvor rettelserne i forhold til eksisterende forretningsorden fremgår (bilag 2). Endelig vedlægges ny webtekst til hjemmesiden vedrørende foretræde (bilag 3). Radikale Venstre har stillet et ændringsforslag til forretningsordenen som er vedlagt i bilag 4.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, er forretningsordenen for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vedtaget.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, vil udvalgets forretningsorden og webtekst om foretræde blive lagt offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
21075742
Bilag 1: Udkast til forretningsorden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Bilag 3: Web-tekst om foretræde
Bilag 4: Ændringsforlag fra Radikale Venstre vedr. forretningsorden for de stående udvalg
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bemærkede, at udvalget ønsker at kombinere nogle af dets møder med studiebesøg.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Hvert af de stående udvalg skal på deres første møde godkende en mødeplan med dato og tidspunkt for møder i deres respektive udvalg. I nærværende sag fremgår administrationens forslag til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens mødeplan for 2022.
Stående udvalg skal selv vedtage sin mødeplan, jf. styrelsesloven. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Administrationen har i sit forslag til mødeplan desuden taget højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg samt at en sag normalt skal kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden.
Mødeplanen indeholder møder frem til udgangen af 2022, og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder vil som udgangspunkt blive afholdt på Regionsgården i Hillerød. Administrationen foreslår, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen frem til december 2022 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Det bemærkes, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges arbejdsplan, der tager udgangspunkt i ovenstående mødedatoer, såfremt de godkendes, på næstkommende møde den 28. marts 2022.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, er forslaget til udvalgets mødeplan for 2022 vedtaget.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, vil forslaget til udvalgets mødeplan for 2022 blive offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
21075742
Bilag 1: Arbejdsplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 2022
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tog orienteringen til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Denne sag har til formål at give en kort introduktion til praksisområdet med særligt fokus på almen praksis. Der gives i sagen en introduktion til praksisområdet med fokus på regionens kompetencer og forpligtelser, og særligt regionens muligheder for at styre praksisområdet. Herudover gives der en introduktion til praksisplanlægning og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens rolle ift. praksisplanlægning.
Sagen indledes med en introduktion fra koncerndirektør Anne Skriver.
Praksissektoren er borgernes nære sundhedstilbud. Praksisområdet (praksissektoren) omfatter seks overenskomstområder; alment praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer og fodterapeuter samt tandlægeområdet, som er reguleret efter Sundhedsloven.
Den demografiske og teknologiske udvikling medfører, at flere behandlinger fremover må ventes at skulle løftes i praksissektoren. Der sker således løbende en prioritering af, hvilke opgaver der bedst kan løses i praksissektoren ud fra LEON-princippet (lavest effektive omkostningsniveau).
Rammer og vilkår for praksissektoren
Sundhedsloven og økonomiaftalerne fastsætter de overordnede rammer og krav til regionernes styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Sundhedsloven fastslår regionernes forsyningspligt og økonomiansvar for praksissektoren. Det er regionens ansvar at sikre borgerne adgang til den nødvendige behandling i praksissektoren (se bilag 2 for uddybning vedrørende styring af praksissektoren og mere indgående introduktion til praksisområdet).
De specifikke rammer og krav for behandlingen i praksissektoren er derudover reguleret i nationale overenskomster der blandt andet fastsætter vilkårene for ydernes behandling af patienterne og deres honorarkrav overfor regionen.
Yderne er selvstændige erhvervsdrivende, hvilket betyder, at regionerne ikke har instruktionsbeføjelser overfor yderne. Samtidig har regionerne begrænsede muligheder for at påvirke forbruget af ydelser, da antallet af ydelser primært er afhængigt af borgernes efterspørgsel.
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne har regionsrådet mulighed for at formulere overenskomstkrav, der kan forbedre regionens mulighed for fx økonomi- og kapacitetsstyring og krav til kvalitetsudvikling.
Der er nedsat et regionalt samarbejdsudvalg for hvert af de seks ydergrupper bestående af regionale politikere og repræsentanter for hver af yderorganisationerne. Samarbejdsudvalgene monitorerer udviklingen i ydelsesforbruget og vejleder/behandler ansøgninger fra yderne ift. overenskomsternes bestemmelser.
Regionale praksisplaner supplerer de nationale overenskomster
For alle ydergrupperne udarbejdes praksisplaner, der på regionalt niveau fastlægger overordnede politiske visioner og målsætninger for udviklingen af praksisområderne i overensstemmelse med det øvrige regionale sundhedsvæsen. Praksisplanlægningen skal sikre et geografisk dækkende behandlingstilbud med god tilgængelighed for bl.a. bevægelseshæmmede, samt fremme udviklingen i samarbejde og kvalitet. Regionen udarbejder praksisplanerne i regi af samarbejdsudvalgene undtaget for almen praksis, hvor opgaven er forankret i praksisplanudvalget for almen praksis. Planerne er typisk 4-årige og i forbindelse med implementering af praksisplanerne konkretiseres vision og målsætninger og omsættes til indsatser, der skal understøtte den ønskede udvikling. De konkrete indsatser afhænger af specifikke behov og muligheder indenfor hvert overenskomstområde.
Udarbejdelse og godkendelse af praksisplanerne
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har blandt andet til opgave at være politikudviklende og politikopfølgende indenfor praksisplanlægning. I forbindelse med udarbejdelsen af nye praksisplaner, vil udvalget have til opgave at formulere regionens ønsker til målsætninger og udviklingsindsatser for praksisområdet. Udvalget vil derefter forelægges et høringsudkast til godkendelse, og efter høringen vil udvalget forelægges udkastet til den endelige plan med henblik på indstilling om endelig godkendelse i regionsrådet. Praksisplan for almen praksis godkendes dog ikke i regionsrådet, men i det tværsektorielle politiske Praksisplanudvalg, med repræsentanter fra almen praksis, kommunerne og regionsrådet.
I overenskomsterne for de øvrige områder er det fastsat, at planerne er regionens (og for fysioterapi også kommunernes) plan, og at de faglige samarbejdsudvalg kan give bemærkninger til planudkast inden de forelægges til godkendelse i regionsrådet. I Region Hovedstaden er der dog tradition for at udarbejde praksisplanerne i samarbejde med de faglige repræsentanter udpeget til regionens samarbejdsudvalg for at sikre planernes levedygtighed i praksis.
Implementering af praksisplanerne
Efter godkendelse af praksisplanerne udlægges opgaven med implementering til det pågældende samarbejdsudvalg. Dette gælder dog ikke almen praksis, hvor implementering af praksisplan for almen praksis følges i regi af Praksisplanudvalget. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres årligt om implementeringen af de forskellige praksisplaner.
Tværgående temaer i praksisplanlægning
Praksisplanerne udarbejdes som overordnede rammeplaner med fokus på visioner og målsætninger for udviklingen af praksisområderne.
Region Hovedstadens gældende praksisplaner er typisk bygget om de fire temaer: Kapacitet, tilgængelighed, sammenhæng og kvalitet. Indenfor disse temaer er der en række indsatsområder som der arbejdes med på forskellig vis. De konkrete indsatser afhænger af specifikke behov og muligheder indenfor hvert praksisområde.
Nedenfor beskrives de overordnede målsætninger der har ligget til grund for udviklingsarbejdet i de gældende praksisplaner, på tværs af praksisområderne.
Kapacitet og tilgængelighed:
Praksisplanlægningen skal sikre, at patienterne har god, lige og nær adgang til behandling, uanset bopæl, behandlingsbehov og evt. handicap. Det skal derfor sikres, at der er en tilstrækkelig og ligelig geografisk fordeling af kapaciteten, samt et tilstrækkeligt og nært udbud af klinikker med handicaptilgængelighed og evt. tilbud om hjemmebehandling. Konkrete indsatser der arbejdes med i forbindelse med disse målsætninger er:
Sammenhæng og kvalitet:
Praksisplanlægningen skal desuden sikre, at praksis er en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, der samarbejder med patientens øvrige behandlere om at skabe sammenhængende forløb for patienterne, samt at patienterne oplever et tilbud af høj faglig kvalitet og med dokumenteret effekt, der er tilpasset den enkeltes behov. De konkrete indsatser til sikring af relevant samarbejde, samt høj kvalitet afhænger af det enkelte fagområde. Der er dog en række indsatser, der går igen:
Almen praksis
Der er på dagsordenen flere sager som specifikt omhandler almen praksis (sag 6-9). Der gives derfor en mere indgående introduktion til almen praksis i det følgende afsnit.
Der er pr. 31. januar 2022 aktuelt 1.102 læger i almen praksis i regionen fordelt på 610 lægepraksis. Tilsammen varetager de den aktuelle aktive kapacitet på 1.101 (se bilag 1 for ordforklaringer). I det vedlagte bilag findes en kort introduktion til nøgletal og -begreber vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden (se bilag 3 for yderligere information om almen praksis i Region Hovedstaden).
Ny overenskomst pr. 1. januar 2022
Den 1. januar 2022 trådte en ny overenskomst om almen praksis i kraft. Den nye overenskomst bygger videre på overenskomsten fra 2018. Der sker mindre justeringer samt indføres særligt nye ydelser og tiltag bl.a. for at understøtte lægedækningen i udsatte områder.
Nedenstående fremgår udvalgte indsatser, som indføres med den nye overenskomst:
Social ulighed:
Fokus på social ulighed ved en styrket indsats for sårbare børn i form af en ny ydelse - børneundersøgelse med en konsulterende samtale til børn/familier med behov herfor. Der indføres også sundhedstjek til borgere over 18 år på botilbud. Ligeledes sætter der fokus på somatisk sygdom hos borgere med svær kronisk psykisk sygdom og borgere med diagnosticeret psykisk sygdom i form af en årlig undersøgelse.
Mulighed for videokonsultation:
Alle praksis skal ved udgangen af overenskomstperioden (31. december 2024) tilbyde borgerne mulighed for videokonsultationer. En videokonsultation skal være aftalt på forhånd. Borgere, der ikke kan benytte videoudstyr, kan tilbydes en aftalt telefonkonsultation. Praksis kan ligeledes holdes virtuelle møder med andre sundhedsprofessionelle om konkrete patientforløb.
Fastholdelsesindsats for ældre læger:
For at være med til at fastholde ældre læger, indføres der mulighed for at læger over 62,5 år i lægedækningstruede områder kan ansætte en ekstra læge i en kortere periode. Læger der er fyldt 62,5 år har ret til at indgå en generationsskifteaftale uden at have en ledig kapacitet. For at rekruttere yngre læger, der ikke ønsker at eje en praksis, indføres der mulighed for, at en lægepraksis i ikke lægedækningstruede områder kan ansøge samarbejdsudvalget om, at andelen af ansatte læger kan udgøre mere end halvdelen af antallet af lægekapaciteter i kompagniskaber.
Borgernes adgang til egne sundhedsdata:
Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation indgangsætter et udviklingsarbejde, der skal give borgerne adgang til deres egne sundhedsdata. PLO skal bl.a. udvikle en digital løsning i min læge appen, der understøtter let adgang til borgernes egne journaler. Min læge appen vil være den primære mobile og fælles indgang til almen praksis.
Lægedækning
For at understøtte lægedækningen i regionen arbejdes der regionalt i to spor. Det ene spor omhandler vurdering og fastsættelse af kapaciteten, med henblik på at sikre tilstrækkelig og hensigtsmæssigt fordelt kapacitet i regionen. Det andet spor omhandler indsatser målrettet rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis.
Kapacitetsplanlægning
Regionen arbejder med:
Som en del af arbejdet monitorerer regionen systematisk, hvor mange praksis der har åbent og lukket for tilgang af patienter.
Rekruttering og fastholdelse
For at sikre et tilstrækkeligt antal læger arbejder regionen sammen med kommuner og PLO-Hovedstaden målrettet med rekruttering af nye læger og fastholdelse af eksisterende læger. Se i øvrigt sag 6 om status på lægedækning.
Fokuspunkter inden for rekruttering og fastholdelse:
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. februar 2022.
Charlotte Hosbond/ Tine Eja Bonke og Line Sønderby Christensen
22008907
Bilag 1: Bilag 1 - Ordforklaring
Bilag 2: Bilag 2 - Praksisområdet - januar 2022
Bilag 3: Bilag 3 - Notat om almen praksis i Region Hovedstaden februar 2022
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tog orienteringen til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Udvalg for forebyggelse og sammenhæng har tidligere modtaget kvartalsvis status på lægedækningen i almen praksis i Region Hovedstaden. Årsagen var et ønske om et kontinuerligt overblik over eventuelle fremtidige udfordringer/opmærksomheder ift. regionens lægedækning, og hvordan disse imødekommes.
Med denne sag gives en orientering om lægedækningssituationen i almen praksis i Region Hovedstaden pr. 5. januar 2022.
God lægedækning og tilgængelighed til almen praksis er væsentligt for, at borgerne i hele regionen oplever let og lige adgang til almen praksis. Ligesom det er en forudsætning for, at almen praksis kan levere ind i det samlede sundhedsvæsen ift. stigende krav og forventninger til opgaveløsningen i almen praksis. Derfor er det vigtigt for regionens ansvar for at sikre lægedækningen, at der er den rette kapacitet i almen praksis og at kapaciteten er hensigtsmæssigt fordelt i regionen. Men det er samtidig vigtigt at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal læger til at varetage den besluttede kapacitet.
For at sikre god lægedækning arbejder regionen derfor med:
I denne sag gives en introduktion og aktuel status på lægedækningen i regionen med fokus på:
Status på aktive kapaciteter og antal sikrede patienter pr. kapacitet
En lægepraksis kan have én eller flere kapaciteter svarende til fuldtidslæger. Èn kapacitet skal i henhold til overenskomsten have mellem 1.550 og 2.700 patienter - medmindre lægen har fået dispensation til andet.
Når vi følger antallet af aktive kapaciteter, følger vi hvor mange kapaciteter, der er til rådighed i regionen til at behandle patienter i almen praksis.
Når vi følger det gennemsnitlige antal sikrede pr. aktiv kapacitet, er det et udtryk for, hvor mange patienter lægen har i den enkelte kapacitet.
Samlet set giver antal aktive kapaciteter og gennemsnitlige antal sikrede patienter pr. kapacitet et aktuelt billede af regionens kapacitet til at sikre lægedækning i regionen.
Pr. 5. januar 2022 er det aktive antal kapaciteter i regionen på 1.101. Den samlede kapacitet, inkl. ikke-aktive kapaciteter, er 1.118. Det gennemsnitlige antal sikrede patienter pr. kapacitet er aktuelt pr. 5. januar 2022 i gennemsnit 1.698 sikrede pr. kapacitet.
Figur 1 og 2 viser udviklingen i aktive kapaciteter og det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet siden 2016.
Figur 1. Udvikling i antal aktive kapaciteter i perioden 2016-2022.
Figur 2. Udvikling i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i perioden 2016-2022.
Borgernes lægevalgsmuligheder
35 pct. af lægepraksis i regionen er aktuelt åbne for tilgang af patienter, svarende til 217 ud af i alt 610 praksis.
Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter. En selektiv åbning for tilgang betyder, at en praksis kan være lukket for tilgang, men have selektivt åbent for tilgang for patienter fra et bestemt defineret geografisk område - typisk i nærområdet.
Bilag 1 viser en opgørelse af praksis med åbent og lukket for tilgang pr. 5. januar 2022, mens bilag 2 viser andelen af praksis med åbent og lukket for tilgang i perioden 2018-2021.
Samlet ses det, at lægedækningssituationen i Region Hovedstaden er under positiv udvikling vurderet ud fra antallet af aktive kapaciteter, det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet og andelen af praksis med åbent for patienttilgang.
Fastholdelse af læger
I samarbejde med PLO-Hovedstaden, kommunerne i regionen og Kap-H (regionen og PLO-Hovedstadens fælles kvalitetsorganisation) arbejder regionen på at understøtte, at praktiserende læger bliver længere i praksis.
På baggrund af den årlige lægedækningsundersøgelse kontakter regionens rekrutteringsfunktion og Kap-H læger, der ønsker at forlade praksis inden for de næste 5 år. Alt efter lægernes begrundelse for at forlade deres praksis, tilbydes de praksisbesøg mhp. aflastning, kommunal kontakt mhp. bedre faciliteter eller kontakt til yngre læger, der ønsker at indgå i deres praksis som ansat eller mhp. generationsskifteaftale.
Rekruttering af læger
Opslag af kapaciteter
Regionen opslår løbende ledige kapaciteter i almen praksis. Enten som følge af den årlige lægedækningsundersøgelse eller som følge af, at læger tilbageleverer kapaciteter til regionen, som de ikke har kunnet sælge.
Regionens rekrutteringsfunktion arbejder målrettet på at øge overblikket for lægerne om ledige kapaciteter i regionen og på at udvikle synligheden og kommunikationsplatformen for rekruttering, senest med øget brug af sociale medier. Derudover arbejder rekrutteringsfunktionen for at matche læger, der søger praksis i specifikke områder med læger, der søger kompagnon eller køber til sin praksis.
Kapaciteter i opslag
Der er pr. 5. januar 2022 to kapaciteter i opslag
• 1 kapacitet i Brøndby med ansøgningsfrist d. 10. januar 2022.
• 1 kapacitet på Bornholm med ansøgningsfrist d. 1. februar 2022
• 2 kapaciteter på Nørrebro og 1 på Amager er desuden på vej i opslag
Information om de ledige kapaciteter formidles via regionh.dk, sundhed.dk, Ugeskrift for Læger, både den trykte udgave og online udgave, Dagens Medicin og sociale medier.
Kapaciteter som afventer beslutning om opslag
Regionsrådet godkendte på møde d. 17. august 2021 en metode til vurdering af evt. omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis.
Der er aktuelt to tilbageleverede kapaciteter, som administrationen umiddelbart har vurderet ikke bør genopslås i det oprindelige område. I stedet vurderes det relevant at omfordele kapaciteterne til andre områder i regionen. Endelig beslutning afventer høring hos PLO-H og de pågældende kommuner. Det drejer sig om Brønshøj-Husum (1 kapacitet) og Vallensbæk (1 kapacitet).
Opslag af puljekapaciteter
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede i 2019 at lave 10 ekstra puljekapaciteter for at imødekomme uforudsete lægedækningsudfordringer i specifikke planlægningsområder. På møde d. 13. januar 2021 blev en ny model for udmøntning af kapaciteterne besluttet grundet manglende muligheder for at udmønte disse på daværende kriterier.
Der er aktuelt udmøntet to af i alt ti puljekapaciteter til hhv. Vallensbæk og Ballerup. Der er aktuelt ikke opslået puljekapaciteter.
Indsats for at understøtte etablering af tildelte kapaciteter
Derudover understøtter regionen læger, der netop har fået tildelt en kapacitet. Indsatsen omfatter bl.a. generel rådgivning vedr. etablering i almen praksis, hjælp vedr. lokaler samt tilbud om opstartsmøder.
Pr. 5. januar 2022 er der 9 kapaciteter, som er tildelt læger, der endnu ikke er aktiverede. Én af kapaciteterne forventes aktiveret i andet kvartal af 2022, mens de resterende forventes aktiveret i tredje kvartal af 2022. Tabel 1 viser en oversigt over de tildelte kapaciteter og etableringsfrister.
Tabel 1. Tildelte kapaciteter og etableringsfrister
Planlægningsområde | Antal kapaciteter | Etableringsfrist |
Vallensbæk | 1 | 1. april 2022 |
Bispebjerg | 3 | 1. juli 2022 |
Nørrebro | 1 | 1. juli 2022 |
Amager | 1 | 1. juli 2022 |
Vallensbæk | 1 | 1. august 2022 |
Gribskov | 1 | 1. august 2022 |
Rødovre | 1 | 1. august 2022 |
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres kvartalsmæssigt om status på lægedækningen i regionen.
Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser, da beskrevne initiativer ligger inden for de økonomiske og driftsmæssige ramme
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22002714
Bilag 1: Bilag 1 - Åbne-lukkestatus pr. 5. januar 2022
Bilag 2: Bilag 2 - Udvikling i åbnelukkestatus 2018-2021
Bilag 3: Bilag 3 - Indsatser for at understøtte etablering
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Regionsrådet har delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter i almen praksis indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og dermed økonomiske ramme til udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Jf. styrelsesvedtægten fra den 7. december 2021 er det besluttet, at alle delegationer givet fra regionsrådet til det tidligere udvalg for forebyggelse og sammenhæng videreføres i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede på møde den 24. november 2021 at øge kapaciteten i almen praksis i 2022 med 10 kapaciteter for at være på forkant og dække kapacitetsbehovet i 2023. Dermed er det hensigten, at almen praksis i Region Hovedstaden er rustet til den demografiske udvikling, og at fortsat flere opgaver skal løses i almen praksis i fremtiden. Som det fremgik af sagen til udvalget i november, ventes beslutningen om udvidelse af kapaciteten ikke i sig selv at have bevillingstekniske konsekvenser. Ekstra kapacitet øger tilgængeligheden til almen praksis, men ventes kun i sig selv at være udgiftsdrivende i begrænset omfang. Det skyldes, at de praktiserende læger overvejende honoreres for ydelser, og at antallet af ydelser ikke forventes at stige betragteligt som følge af en udvidelse af kapaciteter.
Praksisplanudvalget for almen praksis har drøftet et forslag til geografisk fordeling af de nye kapaciteter. Forslaget til fordeling af kapaciteterne har fokus på at sikre tilstrækkelig kapacitet og samtidig at sikre en fordeling, der understøtter let og lige adgang for borgere i alle områder af regionen. I nærværende sag forelægges forslag til placering af de 10 kapaciteter til godkendelse på baggrund af drøftelserne i Praksisplanudvalget.
Regionen har ansvaret for at sikre lægedækning i hele regionen. Derfor arbejder regionen for at sikre en tilstrækkelig kapacitet i almen praksis og at kapaciteten er hensigtsmæssigt geografisk fordelt i hele regionen. Herunder skal der være tilstrækkelig kapacitet til, at der også fremover er plads til de nye opgaver og øget ansvar i almen praksis. Imidlertid kan god og nøje kapacitetsplanlægning ikke sikre lægedækningen i regionen alene. Trods regionens indsats for at udvikle rammerne for kapacitetsplanlægningen og særligt sikre, at kapacitetsplanlægningen er på forkant med udviklingen, opleves tiltagende vanskeligheder med at skaffe læger til de besluttede kapaciteter. Dermed er arbejdet med rekruttering og fastholdelse en anden og meget central del af regionens arbejde med at sikre lægedækning (se sag 6 på indeværende dagsorden).
Almen praksis spiller en central rolle både for den enkelte patient og i det samlede sundhedsvæsen. Almen praksis ventes i fremtiden at skulle varetage flere og mere komplekse opgaver. Det kræver en tilstrækkelig lægedækning, der understøtter god adgang for alle borgere i hele regionen. Regionen har ansvaret for at sikre lægedækning til alle borgere i alle områder af regionen. Derfor vurderer og fastsætter regionen hvert år kapaciteten i almen praksis for de kommende år. Da det kan tage op til ét til halvandet år fra at en kapacitet tildeles en læge til at kapaciteten aktiveres og tager patienter, er det vigtigt at kapacitetsplanlægningen er på forkant med befolkningsudviklingen og udviklingen i sundhedsvæsnet generelt.
Regionens årlige fastsættelse af kapaciteten i almen praksis sker på baggrund af en overenskomstbestemt høring af de almen praktiserende læger i regionen (bl.a. om deres ønsker til antal patienter) sammenholdt med fremskrivninger af befolkningsudviklingen og en områdespecifik kapacitetsanalyse, der anvendes til at vurdere kapaciteten i de enkelte planlægningsområder.
I regi af praksisplanudvalget for almen praksis har regionen i samarbejde med PLO-Hovedstaden og kommunerne udarbejdet et forslag til hvilke områder, der med fordel kan tildeles de 10 kapaciteter. Praksisplanudvalget, der består af medlemmer af regionsrådet, kommunalbestyrelsesmedlemmer og almen praktiserende læger og som står for udarbejdelse og implementering af praksisplanen for almen praksis, besluttede den 17. december 2021 at indstille fordelingen af de 10 kapaciteter til beslutning i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Forslaget til fordeling af kapaciteterne tager udgangspunkt i en områdespecifik kapacitetsanalyse med udgangspunkt i følgende kriterier:
På baggrund af disse kriterier er planlægningsområderne oplistet efter deres indbyrdes behov for yderligere kapacitet som præsenteret i tabel 1 i bilag 1. I bilag 1 fremgår desuden et kort, der illustrerer, hvordan behovet for ny kapacitet er fordelt geografisk.
Med udgangspunkt i den områdespecifikke kapacitetsvurdering er det administrationens vurdering, at følgende 5 områder har et særligt behov for én eller flere yderligere kapaciteter: Amager, Vesterbro, Gladsaxe, Vanløse og Indre by. Disse fem områder er markeret med farven rød i bilag 1.
Praksisplanudvalget foreslår, at ni kapaciteter allokeres til disse fem områder, med henblik på at forebygge manglende lægedækning i 2023. To af områderne (både Vesterbro og Amager) vurderes at have behov for tre hele kapaciteter for at have tilstrækkelig lægedækning til områdets borgere i 2023 (jf. kriteriet om dækningsgrad).
De områder der, på baggrund af den områdespecifikke kapacitetsanalyse, har næstmest behov for kapacitet er markeret med gul (jf. bilag 1). I disse områder er der på nuværende tidspunkt ikke mangel på kapaciteter, men der er forhold som gør, at det alligevel kan være relevant at placere eventuelle yderligere kapaciteter i området.
Administrationen indstiller, på baggrund af indstilling fra praksisplanudvalget, at den resterende kapacitet fordeles til Albertslund, der vurderes at være det gule område som har mest behov for yderligere kapacitet. Forslaget er baseret på, at området har en betydelig patienttyngde kombineret med en relativt høj andel af lukkede praksis og en dækningsgrad som er meget tæt på 100%, hvorfor det vurderes, at Albertslund kan få svært ved med at imødekomme udviklingen i sundhedsvæsnet med den nuværende kapacitet i området. Flere af de gule områder er på niveau med Albertslund ift. andel af lukkede praksis og har en lignende dækningsgrad, dog har ingen af disse områder samme patienttyngde som Albertslund. Samtidig er der ingen af områderne med en sammenlignelig patienttyngde, der både har en lige så høj andel af lukkede praksis og en lignende dækningsgrad. Indstillingen om at tildele den resterende kapacitet til Albertslund er altså baseret på en helhedsvurdering af alle tre kriterier.
Dermed foreslås kapaciteterne fordelt som vist i nedenstående tabel:
| Planlægningsområde | Antal kapaciteter tildelt |
| Amager | 3 |
| Vesterbro | 3 |
| Gladsaxe | 1 |
| Vanløse | 1 |
| Indre By | 1 |
| Albertslund | 1 |
Såfremt de 10 kapaciteter ikke tildeles, vil almen praksis i regionen i 2023 potentielt få svært ved at imødekomme de stigende krav til almen praksis som helhed og i særdeleshed i de planlægningsområder, som er identificeret i den områdespecfikke kapacitetsvurdering, hvor der er behov for yderligere kapacitet.
Såfremt de 10 kapaciteter placeres som foreslået, forventes det, at kapaciteten i almen praksis kan dække behovet i regionens planlægningsområder i 2023. Dette forudsætter dog, at kapaciteterne kan besættes med læger.
Ved godkendelse udarbejder regionen i samarbejde med PLO-Hovedstaden og kommunerne en tidsplan for opslag af de 10 kapaciteter med henblik på at sikre en hensigtsmæssig rekrutteringsproces.
Ved sagens godkendelse udsendes en pressemeddelelse.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. februar 2022. Forretningsudvalget orienteres via formandsmeddelelse om udvalgets afgørelse på møde den 15. marts 2022.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
21072997
Bilag 1: Bilag 1 - Områdespecifik kapacitetsvurdering
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede at udskyde denne sag til mødet den 28. marts 2022.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Region Hovedstaden ønsker at sikre den bedst mulige anvendelse af den eksisterende kapacitet i almen praksis i regionen. Derfor besluttede regionsrådet på møde den 17. august 2021 en ny metode for vurdering af, om kapaciteter, der inddrages eller leveres tilbage til regionen fx. pga. manglende besættelse med læger, bør omfordeles til andre dele af regionen, end dét planlægningsområde hvor de kommer fra. Den nye metode betyder, at regionen foretager en indledende screening af, om der er potentiale for en omfordeling. Såfremt screeningen ikke viser grund til omfordeling, opslås kapaciteten i det område den kommer fra. Såfremt screeningen viser et potentiale for omfordeling foretages en nærmere analyse af lægedækningsbehovet i området. Såfremt det på baggrund af både screening og nærmere analyse vurderes relevant at omfordele en kapacitet, høres den pågældende kommune og PLO-Hovedstaden om evt. bemærkninger til vurderingen.
Sager, hvor administrationen foreslår omfordeling, men hvor der ikke opnås enighed med kommunen og PLO-Hovedstaden, fremlægges til beslutning i udvalget.
Region Hovedstaden har pr. 1. marts 2021 inddraget én ubesat kapacitet i Brønshøj-Husum, da det ikke lykkedes den pågældende læge at rekruttere en ekstra læge til kapaciteten. I denne sag præsenteres baggrunden for administrationens indstilling om omfordeling efter høring af Københavns kommune og PLO-Hovedstaden.
På baggrund af indledende screening af relevante data og efter en nærmere analyse af lægedækningen i området har administrationen vurderet, at der ikke er behov for, at den indkomne kapacitet genopslås i Brønshøj-Husum. I stedet bør kapaciteten omfordeles til et område med større behov.
I regionens vurdering lægges der særligt vægt på følgende (se desuden bilag 1):
På den baggrund er det administrationens indstilling, at kapaciteten kan gøre større gavn i et andet område, og derfor ikke bør genopslås i Brønshøj-Husum.
Høring af kommunen og PLO
Som besluttet i regionsrådet (d. 17. august 2021) er der indhentet bemærkninger til vurderingen fra PLO-H og Københavns kommune. PLO-H tilkendegav allerede i forbindelse med regionsrådets beslutning, at omfordeling ikke er et princip, som de kan støtte op om.
Ved denne høring har PLO-H også givet udtryk for, at de er uenige i beslutningen om at omfordele kapaciteten, mens Københavns kommune har accepteret omfordelingen med nogle bemærkninger (se bilag 2 og bilag 3). Administrationen har gennemgået bemærkningerne og finder ikke, at de giver anledning til at ændre vurderingen om, at kapaciteten bør omfordeles. I bilag 4 ses administrationens vurdering af de indkomne bemærkninger.
Fordi der ikke er opnået opbakning fra PLO-H til administrationens vurdering, forelægger administrationen hermed forslaget og de indkomne høringsbemærkninger for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Ud fra adminstrationens vurdering af hensigtsmæssig placering af kapacitetet indstilles det til udvalget at træffe beslutning om i hvilket andet område, kapaciteten hensigtsmæssigt kan placeres.
Indstilling til placering af kapacitet
Regionsrådet besluttede på møde den 17. august 2021, at placeringen af kapaciteter, der skal omfordeles, sker med udgangspunkt i en fordelingsmodel ud fra objektive kriterier om lægedækningssituationen i de enkelte områder. En nærmere beskrivelse af denne vurdering fremgår af bilag 3 under punkt 14 i referatet fra regionsrådets møde den 17. august 2021
De områder, der på et givent tidspunkt samlet set får flest point, vil være først i rækken til at få tildelt eventuelle tilbageleverede kapaciteter, som skal omfordeles. Såfremt flere områder får samme samlede pointscore, foretages en helhedsvurdering af områderne.
Pointfordelingen baserer sig på følgende parametre:
Se en samlet oversigt over fordelingsmodellen i bilag 5.
På baggrund af den vedtagne fordelingsmodel fordeler pointscoren sig pr. 9. december 2021 (medregnet fastsættelsen af kapacitet for 2022) som følger:
| Planlægningsområde | Antal point |
| Valby | 2 |
| Allerød | 1 |
| Amager | 1 |
| Frederiksberg | 1 |
| Indre By | 1 |
| Rudersdal | 1 |
| Rødovre | 1 |
| Tårnby | 1 |
| Østerbro | 1 |
Med udgangspunkt i den besluttede fordelingsmodel og data pr. 9. dember 2021, indstiller administrationen, at kapaciteten i Brønshøj-Husum omfordeles til planlægningsområde Valby.
Afhængig af udvalgets beslutning, vil kapaciteten hurtigst muligt blive opslået i enten det oprindelige eller det nye område.
Såfremt kapaciteten ikke omfordeles, er det administrationens vurdering, at ressourcerne i almen praksis ikke anvendes hensigtsmæssigt, da der vil være en unødvendig overkapacitet i ét område, som kunne gøre bedre gavn andre steder i regionen.
Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser.
Kapaciteten opslås i det besluttede planlægningsområde ved annoncering i trykte såvel som elektroniske medier, herunder på regionens hjemmesiden (https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/praksis/paa-vej-i-praksis/Sider/default.aspx)
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. februar 2022
Charlotte Hosbond/ Tine Eja Bonke
21038259
Bilag 1: Bilag 1 - Lægedækning i Brønshøj-Husum pr. 13. december 2021
Bilag 4: Bilag 4 - Administrationens adressering af indkomne høringssvar - Brønshøj-Husum
Bilag 5: Bilag 5 - Tildelingsmodel - Brønshøj-Husum
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsenet:
Drøftet.
Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandling af punktet.
Den nuværende praksisplan var som udgangspunkt gældende fra 2017-2020, men blev på møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng d. 21. juni 2021 forlænget frem til udgangen af 2022. Der skal derfor i løbet af 2022 udarbejdes en ny praksisplan, som bliver gældende fra 2023. På dette møde gives udvalget mulighed for at drøfte og give indledende ønsker til den kommende praksisplan for kiropraktik. Eventuelle ønsker fra udvalget vil indgå i administrationens videre arbejde og drøftelser med repræsentanter for kiropraktorpraksis om udformningen af et høringsudkast til praksisplan. Udvalget vil få et samlet udkast til praksisplan til godkendelse inden høringen, ligesom udvalget får et forslag til revideret praksisplan efter høring til drøftelse inden den endelige godkendelse i regionsrådet.
Praksisplan for kiropraktik er, i henhold til overenskomsten for kiropraktik, regionens plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige kiropraktiske behandlingstilbud i regionen. I Region Hovedstaden er det dog besluttet at udarbejdelsen af praksisplaner sker i regi af samarbejdsudvalget for kiropraktik for at sikre forankring og tilslutning til planen i kiropraktorpraksis. Samarbejdsudvalget har nedsat en styregruppe til arbejdet bestående af repræsentanter for Dansk Kiropraktor Forening og regionsadministrationen, samt godkendt en projektbeskrivelse for arbejdet, som fremgår af bilag 1.
Af projektbeskrivelsen fremgår, at:
"Der sigtes mod en enkel og fokuseret praksis-plan, med klare visioner for udviklingen af kiropraktorpraksis som del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Planen skal beskrive udfordringer og udviklingspotentiale i kiropraktorpraksis og formulere fælles målsætninger for arbejdet med disse. Planen skal omfatte få, men brede målsætninger for udviklingen af kiropraktorpraksis. Dette skal sikre at praksisplanen får en dynamisk og visionær karakter, hvor indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere i takt med de forandringer, som sundhedsvæsenet vil møde i de kommende år."
I kraft af udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens funktion som politikudviklende inden for planlægningsopgaver på praksisområdet, skal udvalget tage stilling til regionens ønsker for den kommende praksisplan for kiropraktik. Udvalgets bemærkninger vil blive indarbejdet i praksisplanen.
Kort om kiropraktik
Kiropraktorer kan efter overenskomstens regler tilbyde diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af nedsat funktion i muskler og skelet og deraf afledte smertetilstande i rygsøjle, bækken, arme og ben. Der kræves ikke henvisning fra egen læge for at få behandling hos praktiserende kiropraktor. Tilskuddet til behandling er fastsat i Sundhedslovens bekendtgørelse nr. 1150 om tilskud til kiropraktisk behandling i praksissektoren. Tilskuddet udgør i gennemsnit mellem 18% og 22%. Behandling kan gives inden for to specialer, almen kiropraktik (speciale 53) og speciale 64, som giver adgang til et særligt forhøjet tilskud til behandling af patienter med prolapslidelser. Behandling under speciale 64 sker som et pakkeforløb.
Der er i 2021 trådt en ny overenskomst i kraft, og i den forbindelse er det aftalt at udvikle en ny kvalitetsmodel til afløsning for Den Danske Kvalitetsmodel og akkerediteringen, der er gennemført i kiropraktorpraksis. Der er i den forbindelse nedsat en kvalitetsenhed for kiropraktik, Kvalitet i Kiropraktik (KviK). Det forventes at den nye kvalitetsmodel blandt andet skal fokusere på datadrevet kvalitetsudvikling og læring blandt kiropraktorer (peer-to-peer). KviK forventer, at der ligger en proces på nationalt niveau for at skabe de rette rammer for at indsamle nye datakilder i kiropraktorpraksis og dele data blandt kiropraktorerne, inden konkrete tiltag sættes i gang. Regionen vil få en understøttende rolle i forhold til den nye kvalitetsmodel og kan fx bistå med pilotprojekter ved behov.
Forslag om overordnede målsætninger og tværgående temaer for praksisplanen
Det foreslås, at praksisplanen for kiropraktik 2023 lig tidligere praksisplaner udarbejdes ud fra de fire overordnede temaer om kapacitet, tilgængelighed, sammenhæng og kvalitet og ud fra de fra målsætninger beskrevet i dagsordenspunkt 6 under underoverskriften Tværgående temaer i praksisplanlægning.
Forslag til fokusområder for praksisplanen for kiropraktik 2023
I det følgende præsenteres forslag til regionens prioriterede fokusområder og indsatser, der er særligt relevante for praksisplanen for kiropraktik.
God tilgængelighed til kiropraktorpraksis
God tilgængelighed til kiropraktorklinikker har været et fokusområde i tidligere praksisplan(er). I forbindelse med den sidste praksisplan er der udarbejdet en vejledning til Samarbejdsudvalget for kiropraktik til brug ved flytning og nynedsættelser jf. overenskomsten med Dansk Kiropraktor Forening (§20). Gode fysiske tilgængelighedsforhold hjælper borgere, der lever med funktionsnedsættelse, med at kunne komme til behandling og understøtter lige adgang til sundhed. Det er derfor også et opmærksomhedspunkt at sikre opdaterede og valide oplysninger til borgere om tilgængelighed, så borgere med funktionsnedsættelse kan vælge behandler ud fra kendskab til forholdene i den enkelte praksis.
Region Hovedstaden har siden 2015 tilbudt alle praksis med ydernummer gratis medlemskab af tilgængelighedsmærkeordningen God Adgang. Formålet med mærkeordningen er at skabe overblik over tilgængelighed i praksissektoren til brug for planlægning og valid patientinformation om adgangsforholdene. Herved kan der både gives rådgivning til kiropraktorpraksis om tilgængelighed samt skabes gennemsigtighed om og ensretning i definitionen af tilgængeligheden i de eksisterende klinikker. Der er aktuelt 16 tilmeldte ud af 79 kiropraktorpraksis. Regionen har ikke mulighed for at gøre medlemskab af God Adgang obligatorisk, da det ville kræve en bestemmelse herom i overenskomsten. Men det foreslås at der arbejdes med rekrutteringen til ordningen og tilrettelægges en mere opsøgende indsats for at øge antallet af tilmeldte praksis.
Revision for model for fastlæggelse af kapacitet
For at sikre den rette kapacitet af kiropraktorer i regionen, foreslås det at evaluere modellen for fastlæggelse af kapaciteten på kiropraktorområdet. I forbindelse med dette kan det være relevant at kigge på den samlede behandlingskapacitet inkl. ansatte behandlere udover de nuværende ydernumre.
Ydermere kan det også være relevant at inkludere efterspørgslen på kiropraktisk behandling i forhold til relevante patientgrupper, ventetider samt forbrug og produktion af kiropraktiske ydelser ved en eventuelt revision af modellen.
Den rette behandling
Borgere med rygsygdom kan henvises til behandling både hos fysioterapeut og kiropraktor. I et regionalt perspektiv er det relevant om borgeren ved, hvor det er hensigtsmæssigt at søge behandling, og hvornår almen praksis henviser til kiropraktisk i stedet for fysioterapeutisk behandling og omvendt. Ved at borgeren får den rette behandling fra start, understøtter regionen gode patientforløb med bedst brug af ressourcer.
Det foreslås, at der laves et fokusområde på at afdække, hvornår der er behov for kiropraktisk behandling, og hvornår der er behov for fysioterapeutisk behandling. Et evidensbaseret grundlag vil være udgangspunkt for indsatser på dette område som fx kunne være informationsmateriale til borgere og almen praksis.
Som led i at understøtte det nære, sammenhængende sundhedsvæsen er parterne i den nye overenskomst enige om at rette henvendelse til Sundhedsministeriet. Formålet med anmodningen er at gøre det muligt for kiropraktorer at henvise patienter til almen fysioterapi, hvis kiropraktoren vurderer, at der er behov for fysioterapeutisk behandling. Potentielt undgår borgeren hermed et forløb med et ekstra besøg hos egen læge for at få en henvisning.
Det foreslås at følge dette arbejde og understøtte implementering af den nye henvisningsmulighed, hvis det indføres, som del af det overordnede fokus på gode, sammenhængende patientforløb.
God kommunikation mellem kiropraktor og almen praksis
I den nye overenskomst stilles der øgede krav til kiropraktorerne om at sende epikriser til patientens almen praktiserende læge. En epikrise er en elektronisk meddelelse, der sendes ved afslutning af et behandlingsforløb og beskriver behandlingen, herunder fx diagnose, antal behandlinger og resultat. Det øgede krav til epikriser indebærer, at kiropraktorerne skal kommunikere til den alment praktiserende læge efter både de komplicerede og ukomplicerede forløb. Den øgede kommunikation via epikriser har potentiale til at give et bedre overblik over patientens forløb, da der ikke er krav om henvisning til kiropraktisk behandling.
På nationalt plan arbejdes der med udvikling af epikriser, herunder skabeloner til den gode epikrise og mulighed for at rangere epikriser i alvorlighedsgrad. I regionen har der i forbindelse med sidste praksisplan været indsatser med fokus på at understøtte kiropraktorerne i det nye krav til epikriser, indført i 2021, og fokus på at kvalitetssikre- samt udvikle på epikriserne. Med et fortsat fokusområde på dette kan regionen være med til at sikre sammenhæng på tværs af behandlingstilbud for borgere.
Udvalgets bemærkninger og ønsker til praksisplan for kiropraktik 2022 vil blive anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af høringsudkast til planen, som forelægges udvalget til godkendelse i maj/juni 2022.
Regionsrådet forelægges et forslag til bevilling af midler til planens implementering i forbindelse med endelig godkendelse af planen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil få forelagt høringsudkast til praksisplan for kiropraktik 2023 til godkendelse d. 23. maj 2022.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
21058483
Bilag 1: Projektbeskrivelse for praksisplan for kiropraktik 2023
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet.
Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandling af punktet.
Den gældende praksisplan for fodterapi var som udgangspunkt gældende for perioden 2017-2020, men blev på møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. april 2021 forlænget frem til udgangen af 2022. Der skal derfor i 2022 udarbejdes en ny praksisplan for fodterapi, gældende fra januar 2023. På dette møde gives udvalget mulighed for at drøfte og give indledende ønsker til den kommende praksisplan for fodterapi. Eventuelle ønsker fra udvalget vil indgå i administrationens videre arbejde og drøftelser med repræsentanter for fodterapeuterne om udformningen af et høringsudkast til praksisplan. Udvalget vil få et samlet udkast til praksisplan til godkendelse inden høringen, ligesom udvalget får et forslag til revideret praksisplan efter høring til drøftelse inden den endelige godkendelse i regionsrådet.
Praksisplan for fodterapi er i henhold til overenskomsten for fodterapi regionens plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige fodterapeutiske behandlingstilbud i regionen. I Region Hovedstaden er det dog besluttet at udarbejdelsen af praksisplaner sker i regi af samarbejdsudvalget for fodterapi, for at sikre forankring og tilslutning til planen i fodterapipraksis. Samabejdsudvalget har nedsat en styregruppe til arbejdet bestående af repræsentanter for Danske Fodterapeuter og regionsadministrationen, samt godkendt en projektbeskrivelse for arbejdet, som fremgår af bilag 1.
Af projektbeskrivelsen fremgår det, at:
"Der sigtes endvidere mod en enkel og fokuseret praksisplan, med klare visioner for udviklingen af fodterapipraksis som del af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Planen skal beskrive udfordringer og udviklingspotentiale i fodterapipraksis og formulere fælles målsætninger for arbejdet med disse.
Planen skal omfatte få, men brede målsætninger for udviklingen af fodterapipraksis. Dette skal sikre, at praksisplanen får en dynamisk og visionær karakter, hvor indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere i takt med de forandringer, som sundhedsvæsenet vil møde i de kommende år."
I kraft af udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens funktion som politikudviklende indenfor planlægningsopgaver på praksisområdet, skal udvalget tage stilling til regionens ønsker for den kommende praksisplan for fodterapi. Udvalgets bemærkninger vil bæres ind i udarbejdelsen af praksisplanen.
Kort om fodterapipraksis
De praktiserende fodterapeuter behandler patienter med diabetes, nedgroede tånegle, arvæv efter strålebehandling samt patienter med svær leddegigt. Fodterapeuterne spiller i særlig grad en vigtig rolle i behandlingen af patienter med diabetes, og diabetespatienter udgør langt størstedelen af de tilskudsberettigede patienter. Fodterapi kan forebygge udviklingen af fodsår og i værste fald koldbrand og amputationer, som kan være senfølger af diabetes.
Regionens tilskud til behandling af fodterapi udgør 40-50% af den praktiserende fodterapeuts honorar. Der kræves henvisning fra egen læge for at få tilskud til fodterapeutisk behandling.
Der er i 2021 trådt en ny overenskomst i kraft, og i den forbindelse er det aftalt at udvikle en ny kvalitetsmodel til afløsning for Den Danske Kvalitetsmodel og akkrediteringen, der er gennemført i fodterapipraksis frem til udgangen af 2021. Der er i den forbindelse nedsat en ny enhed for kvalitet i regi af Danske Fodterapeuter, der fra 2022 skal arbejde med etablering af regionale kvalitetsnetværk. Netværket skal danne udgangspunkt for kvalitetsarbejde og læringsforløb i praksis. Regionen vil få en understøttende rolle i forhold til den nye kvalitetsmodel. I Region Hovedstaden er der i den foregående planperiode arbejdet med etableringen af erfagrupper i fodterapipraksis som udgangspunkt for kvalitetsudvikling i de enkelte klinikker. Det forventes, at erfagrupperne i løbet af af overenskomstperioden vil blive afløst af de regionale kvalitetsnetværk.
Forslag om praksisplanens overordnede målsætninger og tværgående temaer
Det foreslås, at praksisplan for fodterapi i lighed med den tidligere plan, samt praksisplan for almen praksis 2022, tager afsæt i de fire overordnede temaer: Kapacitet, tilgængelighed, sammenhæng og kvalitet og de målsætninger og indsatsområder der er beskrevet under dagsordenspunkt 6, under overskriften Tværgående temaer i praksisplanlægning.
Forslag til fokusområder for praksisplan for fodterapi 2023
I det følgende præsenteres en række forslag til fokusområder og indsatser, der særligt er relevante for fodterapipraksis.
Rekruttering til fodterapipraksis
Der opleves i nogle dele af regionen, særligt på Bornholm og i København, mangel på kapacitet og problemer med at rekruttere til fodterapipraksis. Det foreslås, at der på baggrund af en beskrivelse af den fodterapeutiske kapacitet udpeges nogle fokusområder, hvor der i særlig grad skal arbejdes med rekruttering til fodterapipraksis.
Mulige initiativer i en rekrutteringsindsats kan være fleksibilitet omkring kapacitetsplanlægning og opslag af kapaciteter. Det opleves fx stor mangel på fodterapeuter i dele af København, mens andre dele samt Frederiksberg har flere etablerede klinikker. Ved at opbløde grænserne mellem regionens planlægningsområder i områder hvor det er svært at rekruttere, kan der måske sikres en bedre samlet dækning indenfor et større geografisk område. Tilladelse af ekstra praksisadressser kan ligeledes være et tiltag, der kan øge fleksibiliteten og bidrage til øget kapacitet.
Kapacitetsmanglen på Bornholm kan ikke afhjælpes gennem øget kapacitet i naboområder. Fodterapeuterne på Bornholm giver udtryk for at være stærkt udfordret på at kunne varetage behandlingen af alle henviste patienter, efter at flere fodterapeuter har valgt at opsige deres ydernummer. Der er afsøgt muligheder for aflastning ved Bornholms Hospital, men ikke fundet tilstrækkelig kapacitet til at kunne aflaste praksis nævneværdigt. Der er gjort forsøg på at rekruttere de fodterapeuter, der ikke har ydernummer, og der er afholdt fælles møder med fodterapeuter både med og uden ydernummer på Bornholm. Som begrundelse for ikke at ville søge ydernummer nævnes for lav honorering, samt for mange krav til dokumentation, klinik, behandlingstilbud, administration mv. Honorering og vilkår for praksisdrift er fastsat i overenskomsten. Dertil kommer for nogle af fodterapeuterne personlige problematikker som fx ordblindhed og sygdom. Det foreslås, at der arbejdes med en særlig rekrutterings- og fastholdelsesindsats på Bornholm, der inkluderer tilbud om hjælp til administrative opgaver, fx gennem en regionalt ansat praksismanager.
Ny tilgang til sikring af handicaptilgængelighed
I henhold til overenskomsten skal fodterapipraksis sikre, at kliniklokalerne er i overensstemmelse med byggelovgivningens regler for handicaptilgængelighed ifm. nybygning, flytning, nyetablering af praksis og ved væsentlig ombygning. I Region Hovedstaden stilles der dog også krav om handicaptilgængelighed ifm. ansøgning om ydernummer til eksisterende klinik (nynedsættelse) og ved ansøgning om tilførsel af en ekstra kapacitet til en klinik der i forvejen har ydernummer. Ifølge Danske Fodterapeuter afholder det mange fodterapeuter fra at søge om ydernummer eller ekstra kapacitet, hvilket kan være en medvirkende årsag til udfordringerne i relation til rekruttering.
Region Hovedstaden har siden 2015 tilbudt alle praksis med ydernummer gratis medlemskab af tilgængelighedsmærkeordningen God Adgang. Formålet med mærkeordningen er at skabe overblik over tilgængelighed i praksissektoren til brug i planlægningen og valid patientinformation om adgangsforholdene. Desværre har tilslutningen til mærkningen været lavere end forventet. Der er aktuelt 33 tilmeldte fodterapipraksis ud af i alt 222 praksis.
Regionen har ikke mulighed for at gøre medlemskab af God Adgang obligatorisk, da det ville kræve en bestemmelse herom i overenskomsten. Men det foreslås at der arbejdes med rekrutteringen til ordningen og tilrettelægges en mere opsøgende indsats for at øge antallet af tilmeldte praksis. Det foreslås desuden, at der arbejdes med en højere fleksibilitet i forhold til kravene om handicaptilgængelighed, under den forudsætning, at der opnås en kortlægning af tilgængeligheden via God Adgang registreringerne, som kan bruges som udgangspunkt for at sikre et tilstrækkeligt udbud af klinikker med handicaptilgængelighed.
Årlig fodstatus for alle patienter med diabetes
Alle diabetikere bør henvises til fodterapipraksis med henblik på få foretaget en årlig risikovurdering, kaldet fodstatus, der skal sikre forebyggelse af diabetiske fodsår. Det er dog en udfordring, at ikke alle patienter benytter sig af henvisningen til fodterapi. Det vurderes, at egenbetalingen til fodterapi og det forhold at behandlingen er forebyggende, udgør væsentlige barrierer for, at patienterne ses i fodterapipraksis og dermed for forebyggelsen af diabetiske fodsår. Det vurderes desuden, at egenbetalingen som barriere for behandling rammer socialt skævt, og derved bidrager til ulighed i sundhed.
Det foreslås derfor, at der i planperioden arbejdes med at sikre, at alle patienter med diabetes præsenteres for information om de mulige følgevirkninger af diabetes for fødderne, samt for muligheden for at søge kommunalt helbredstillæg til dækning af egenbetalingen. Endvidere foreslås det, at der arbejdes på yderligere initiativer, der kan bidrage til at mindske ulighed i sundhed. Indsatsen vil evt. med fordel kunne gennemføres i samarbejde med almen praksis, kommunerne og Steno diabetescenter.
Sikring af sammenhængende forløb
Patienter med diabetiske fodsår kan modtage behandling både i fodterapipraksis, af den kommunale sårpleje og ved sårambulatorier/sårcentre på hospitalerne. Det er afgørende for behandlingen at sikre et godt samarbejde om sårpatienter med kommuner og ambulatorier. Der er i sidste planperiode gennemført et pilotprojekt vedr. fodterapipraksis' tilkobling til den telemedicinske samarbejdsløsning for sår Pleje.net. Projektet viste at der ikke på nuværende tidspunkt er en tilstrækkelig volumen af fælles patienter til at systemet kan implementeres effektivt i fodterapipraksis. Projektet medførte dog ny viden om behovet for samarbejde mellem parterne. På baggrund af disse erfaringer foreslås det, at der arbejdes videre med sikring af lokalt samarbejde med den kommunale sårpleje, etablering af rådgivning til fodterapipraksis fra sårambulatorietsamt, samt mulighed for at henvise særligt alvorlige tilfælde direkte til sårambulatorie/sårcenter, såfremt der kan indgås aftale herom med almen praksis og sårambulatorier.
Patientinddragelse
Der er med den nye overenskomst lagt øget vægt på forebyggelse og patientuddannelse gennem vejledning i egenomsorg i forbindelse med en række behandlingsydelser. Patientens egenomsorg er vigtigt for forebyggelsen af komplikationer og fodsår for såvel patienter med diabetes og leddegigt.
Det foreslås derfor, at regionen understøtter fodterapeutens kompetencer indenfor patientvejledning og patientinddragelse. Det kan fx være i form af kurser eller oplæg ved fodterapeuternes årlige temadag, kombineret med konkrete redskaber til patientinddragelse. Indsatsen vil også kunne forankres i erfagrupperne.
Behandling på lavest effektive omkostningsniveau - forsøg med fodvortebehandling i fodterapipraksis
I dag henvises de fleste patienter med fodvorter til egenomsorg og håndkøbsmedicin, mens en mindre del behandles i almen praksis eller dermatologisk speciallægepraksis. Samarbejdsudvalget for fodterapi ønsker at undersøge mulighederne for, at fodvortebehandling i højere grad foregår i fodterapipraksis. En opgaveflytning kan potentielt anvise en mulighed for at aflaste almen praksis og dermatologisk speciallægepraksis, samt sikre behandling ud fra LEON-princippet om at behandle på laveste effektive omkostningsniveau. Det er i Samarbejdsudvalget besluttet at gennemføre en forundersøgelse af patientvolumen i almen praksis og speciallægepraksis, med henblik på at opnå baselinedata for et pilotprojekt.
Det foreslås at arbejdet inddrages i praksisplanen og at der såfremt undersøgelsen viser potentiale for det, gennemføres et pilotprojekt om fodvortebehandling i fodterapipraksis, som kan informere forhandlingerne om overenskomsten næste gang den skal fornyes i 2024.
Udvalgets bemærkninger og ønsker til praksisplan for fodterapi 2022 vil blive anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af høringsudkast til planen, som forelægges udvalget til godkendelse i maj/juni 2022.
Regionsrådet forelægges et forslag til bevilling af midler til planens implementering i forbindelse med endelig godkendelse af planen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges høringsudkast til Praksisplan for fodterapipraksis 2023 til godkendelse på møde den 25. maj 2022.
Charlotte Hosbond/Tine Bonke
21061367
Bilag 1: Projektbeskrivelse for praksisplan for fodterapi 2023
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet.
Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandling af punktet.
Af hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i valgperioden og for at kunne prioritere de opgaveområder, som udvalget finder det særligt vigtigt at fokusere på, lægges der op til en drøftelse af hvilke emner, som skal indgå i udvalgets arbejdsplan for 2022. Administrationen vil på næste møde i marts forelægge en tentativ arbejdsplan for 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal på møde i marts 2022 godkende en arbejdsplan for udvalgets arbejde i 2022. Arbejdsplanen tager bl.a. udgangspunkt i udvalgets egne ønsker til konkrete emner samt de dagsordener, som administrationen anbefaler, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beskæftiger sig med i det kommende år. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen introduceres med denne sagsfremstilling til udvalgets politikopfyldende opgaver ifølge styrelsesvedtægten samt større dagsordener vedrørende udvalgets ressortområder som vil fylde meget i den kommende tid.
Politikopfyldende opgaver
Ifølge styrelsesvedtægten har udvalget politikopfyldende opgaver på følgende områder:
Større dagsordener som vil fylde meget den kommende tid:
I det følgende vil de dagsordener, som vil fylde på udvalget i den kommende tid, blive gennemgået:
Overenskomster og praksisplaner
Regionen har ifølge sundhedsloven myndighedsansvaret for praksisområdet, som omfatter de praktiserende behandlere (ydere) i almen praksis; speciallægepraksis; fysioterapi; psykologi; kiropraktik; fodterapi og tandlægeområdet. Behandlerne i praksissektoren er selvstændige ervhvervsdrivende, som driver praksis efter overenskomst med det offentlige. Behandlerne i praksissektoren har det ledelsesmæssige, økonomiske og administrative ansvar for egen praksis - herunder for den interne organisering - og tilrettelægger derfor selv praksisdriften inden for rammerne af de centrale overenskomster. Det faglige arbejde i praksissektoren tilrettelægges i overensstemmelse med sundhedsloven og overenskomsterne, øvrige nationale aftaler og faglige retningslinjer samt relevante regionale aftaler.
Regionen har bl.a. til opgave at implementere og sikre efterlevelse af overenskomsterne for hvert praksisområde. Denne opgave løftes politisk bl.a. gennem arbejdet i samarbejdsudvalgene for hvert af praksisområderne. Derudover har regionen til opgave at planlægge kapaciteten i praksissektoren med fokus på bl.a. god tilgængelighed og lige adgang for alle borgere i regionen, samt at understøtte at praksisektoren bidrager til et godt tværsektorielt samarbejde med det øvrige regionale og kommunale sundhedsvæsen, der sikrer sammenhængende forløb af høj kvalitet og patientsikkerhed. Planlægning på praksisområdet er organiseret omkring 4-5 årige regionale udviklingsplaner, der indeholder politiske målsætninger for hvert af praksisområderne, der løbende skal konkretiseres og omsættes til konkrete implementeringsindsatser. I tillæg til de centrale overenskomster og de regionale praksisplaner kan der efter behov indgås lokale/regionale aftaler med behandlerne i praksissektoren, der fastlægger vilkårene for øvrige opgaver, som ønskes varetaget i praksissektoren i regionen.
Der blev i december 2021 vedtaget en ny praksisplan for almen praksis, og der skal i 2022 igangsættes relevante indsatser og aftales hvordan, der følges op på indsatserne. Lægedækning og rekruttering har fyldt tiltagende meget i de senere år, og forventes fortsat at gøre det i 2022. Tilsvarende er en ny praksisplan for fysioterapi aktuelt i høring, og vil blive forelagt til godkendelse i foråret 2022. I 2022 vil der desuden blive udarbejdet forslag til nye praksisplaner for speciallægehjælp, kiropraktik, fodterapipraksis.
Alle Skal Med
Visionsoplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen" blev godkendt i regionsrådet den 22. juni 2021. I oplægget præsenteres seks mål som skal sætte retning på regionens arbejde med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Visionsoplægget beskriver initiativer, som regionen kan sætte i gang på eget initiativ for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Oplægget peger bl.a. på indsatser, som skal medvirke til, at flere patienter kan få mere fleksible og målrettede behandlingsforløb, hvor en del af hospitalsbehandlingen foregår i eget hjem. Det vil her hovedsageligt være omlægning af behandlingsforløb for de patienter, som alene modtager behandling på hospitalet. Herudover har oplægget fokus på, hvordan regionen med konkrete indsatser kan styrke samarbejdet med kommuner og praksis ved at være en bedre medspiller i det tværsektorielle samarbejde. Det har været et vigtigt afsæt i arbejdet med 'Alle skal med', at der alene arbejdes med initiativer på egen banehalvdel, og at der ikke vil være tale om opgaveglidning, men derimod udvikling af Region Hovedstadens opgaveløsning til gavn for både patienter og samarbejdsparter i kommuner og praksissektoren.
Udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan regionen ikke sikre alene. Udviklingen af nye løsninger i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal bygge videre på det allerede eksisterende og velfungerende tværsektorielle samarbejde. Vi står på gode erfaringer med samarbejde under COVID19, med signaturprojekter under sundhedsaftalen (fx lægefagligt behandlingsansvar og adgang til data i sundhedsplatformen/SP-Link), IV-aftalen og aftalen om kommunale akutfunktioner, dem skal vi bringe i spil, når der skal udvikles endnu flere nye løsninger.
"Alle skal med" var trædestenen til, at regionen sammen med kommunerne og almen praksis har aftalt en model for 72 timers behandlingsansvar efter hospitalsophold. Modellen indebærer, at hospitalerne bevarer behandlingsansvaret for patienter, der udskrives til kommunal sygepleje, i 72 timer efter udskrivelse. Formålet med at tilbyde behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling er at skabe en tryg overgang mellem behandling på hospitalet og borgerens hjem eller ophold på kommunale døgnpladser/plejecentre. Målet er både at give øget tryghed for patienter og deres pårørende samt at give kommunalt sundhedspersonale de bedst mulige betingelser for at yde den optimale pleje til den patient, der netop er udskrevet. Modellen understøtter, at der er relevant viden hos kommunale fagpersoner hjemme hos - eller tættere på borgeren. Derved har modellen potentiale for at mindske risikoen for unødvendige genindlæggelser. Med adgang til udvidet lægekontakt på hospitalet og mulighed for at tilvejebringe diagnostik på stedet vil akutte indlæggelser i en række tilfælde kunne forebygges. Modellen implementeres i tre faser, hvor den første del af målgruppen - patienter, der udskrives til kommunale midlertidige pladser - får gavn af ordningen per 1. februar 2022.
Sundhedsaftalen og tværsektorielt samarbejde
Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen skal hvert 4. år indgå en Sundhedsaftale, som fastlægger de overordnede mål og rammer for det tværsektorielle samarbejde om sundhed. Arbejdet med Sundhedsaftalen har hidtil været politisk forankret i Sundhedskoordinationsudvalget og vil fremover være forankret i Sundhedssamarbejdsudvalget.
Den nuværende Sundhedsaftale gælder som udgangspunkt for perioden 1. juli 2019 - 30. juni 2023. Hvis aftaleperioden som følge af ny samarbejdsstruktur (se nedenfor) forlænges frem til 1. januar 2024 vil forberedelsen af den kommende Sundhedsaftale skulle igangsættes senest medio 2022. Sideløbende hermed skal der arbejdes videre med de mål og politiske pejlemærker, som sætter retning for arbejdet med nuværende sundhedsaftale.
Sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsklynger
Regeringen, DR og KL indgik i juni 2021 Aftale om sammenhæng og nærhed (Sundhedsklynger) med forventet ikrafttrædelse den 1. juli 2022. Med aftalen lægges op til en ny struktur for det tværsektorielle samarbejde om sundhed, der skal bidrage til at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb.
Hovedelementer i aftalen:
I løbet af første halvår 2022 forventes det, at der både nationalt og regionalt vil være fokus på at få konkretiseret opgaveansvaret mellem sundhedssamarbejdsudvalget og sundhedsklyngerne, således at der kan sikres en god balance mellem sundhedsklyngernes behov for råderum til at udvikle lokale løsninger og behov for ensartede serviceniveauer på tværs af sundhedsklyngerne.
Der udestår også afklaring inden for en række andre områder, herunder afklaring af samarbejdet med almen praksis og brugerrepræsentanter samt konkret udestående ift. Københavns Kommunes indplacering i klyngestrukturen.
Det forventes, at lovforslag ift. udmøntning af Aftale om sammenhæng og nærhed fremlægges i slutningen af april 2022.
Forebyggelse ud fra et regionalt perspektiv
Forebyggelsesområdet er jf. sundhedsloven delt i patientrettet og borgerrettet forebyggelse, hvor ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem region og kommuner, mens kommunerne alene har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse. Region Hovedstaden har i de senere år prioriteret at styrke indsatsen på hele forebyggelsesområdet i lyset af de store folkesundhedsudfordringer, som både påvirker mange borgeres livskvalitet negativt og medfører et stort behandlingsbehov i sundhedsvæsenet.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har i den forgangne valgperiode haft et stort fokus på forebyggelsesområder og i 2019 blev der med "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" afsat 4 mio. kr. til arbejdet hermed i 2019 og 2020. Planen omfatter 3 fokusområder: "Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsplads". Der er særligt blevet arbejdet med at implementere røgfri skoletid på ungdomsuddannelser, tilbud om henvisning til rygestoptilbud til patienter og røgfri arbejdstid for medarbejdere i regionen. Der er efterfølgende bevilliget yderligere i alt 2 mio. kr. til arbejdet med forebyggelsesplanen i 2021 og 2022 med beslutning om, at der skal lægges vægt på forebyggelsesindsatser omkring rygning, alkohol, overvægt og mental trivsel. På rygeområdet arbejdes der med at fastholde igangværende indsatser, herunder også røgfri tobak. På alkoholområdet er der bl.a. fokus på en mere hensigtsmæssig alkoholkultur på ungdomsuddannelserne i et tæt samarbejde med kommunerne og Kræftens Bekæmpelse. Samarbejdet bygger videre på et godt samarbejde omkring implementering af røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne. Det er ikke konkretiseret, hvordan der skal arbejdes med mental trivsel i regi af forebyggelsesplanen.
Der har desuden været ønske om et særligt fokus på overvægt. Der blev derfor i 2021 godkendt en "Handleplan på overvægtsområdet" med 3 fokusområder: "Forebyggelse af overvægt med fokus på børn og unge", "Behandling til børn og unge med svær overvægt" og "Behandling til voksne med svær overvægt". Der blev afsat 2 mio. kr. i 2022 og derefter 3 mio. kr. årligt til handleplanen. Der er godkendt en plan for fokusområdet "Behandling til børn og unge med svær overvægt", som tager udgangspunkt i en udvidelse og styrkelse af det eksisterende behandlingstilbud på Nordsjællands Hospital til børn og unge med svær overvægt, herunder en styrket rådgivningsfunktion. Der er afsat 2 mio. kr. hertil i 2022 og herefter 1,5 mio. kr. årligt. Det udestår således at konkretisere, hvordan der skal arbejdes med de 2 resterende fokusområder.
På forebyggelsesområdet skal det også nævnes, at regionen siden regionsdannelsen har udarbejdet sundhedsprofiler til monitorering af borgernes sundhed. Resultaterne herfra har i høj grad været baggrund for regionens fokus på ulighed i sundhed samt behovet for at styrke forebyggelsesområdet. Den næste sundhedsprofil for voksne udkommer i marts 2022 og for børn og unge i slutningen af 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens drøftelser og ønsker til dets arbejde vil indgå i administrationens forslag til en arbejdsplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget vil få forelagt arbejdsplanen til godkendelse på møde i marts 2022.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. februar 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil på møde i marts 2022 få forelagt et forslag til udvalgets arbejdsplan til godkendelse.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
21075742
Intet at bemærke.
Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandling af punktet.
Forhandlingerne om budget 2023 for Region Hovedstaden starter for de stående udvalg i regionen til møderne ultimo marts og fortsætter til møderne i april og maj.
Hvert udvalg kan herefter indstille op til fem budgetforslag til de videre budgetforhandlinger.
Til mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 27. april vil både medlemmer af udvalget og administrationen præsentere forslag til budgetforhandlingerne. Administrationen har mulighed for at kvalificere udvalgsmedlemmernes budgetforslag i forhold til fx økonomisk overslag og gør i den forbindelse opmærksom på, at fristen for at aflevere budgetforslag til kvalificering er den 28. marts 2022.
Øvrige frister for forhandlingerne om budget 2022 i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er:
22007918
Til orientering er der med virkning fra den 1. februar 2022 indgået ny overenskomst mellem Regionerne Lønnings- og Takstnævn og Øfeldt Centrene om optræning af patienter med kroniske lammelser og behandling af muskellidelser.
Den nye overenskomst vedlægges og forhandlingsaftalen vedlægges.
22006212
Bilag 1: Overenskomst pr. 1. februar 2022
Bilag 2: Endelig forhandlingsaftale
I henhold til Sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker det i form af en særskilt ”fødeplan”. Region Hovedstadens gældende plan for "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" er fra 2016. Udviklingen på fødeområdet siden 2016 har medført et behov for at opdatere regionens fødeplan. Samtidig har Sundhedsstyrelsen i 2021 udgivet nye anbefalinger for svangreomsorgen og for organiseringen af fødetilbud i Danmark, og disse anbefalinger fungerer som en national ramme for regionernes og kommunernes planlægning og organisering af indsatserne på fødeområdet. Fødeplanen vil dermed tage udgangspunkt i disse anbefalinger samt øvrige relevante planer, anbefalinger og lovgivning på fødeområdet. Flere andre regioner har også lavet nye fødeplaner inden for det seneste år, som det vil være oplagt at lade sig inspirere af. Der er allerede indhentet inspiration fra bl.a. Region Syddanmark og Region Midtjyllands tilrettelæggelse af processen med udarbejdelse af regionernes fødeplaner.
Den kommende fødeplan for Region Hovedstaden skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af svangreomsorgen i regionen. Parallelt med udviklingen af fødeplanen er administrationen ved at udarbejde en 3-årig visions- og investeringsplan for fødeområdet i regionen, som vil blive forelagt sundhedsudvalget til godkendelse. Dette arbejde er igangsat på baggrund af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025, hvoraf det fremgår, at fødselsområdet skal styrkes og bygges op omkring en 3-årsplan. Planen vil indeholde pejlemærker for, hvor regionen gerne vil være om tre år, hvilke indsatsområder der vil være fokus på for at nå dertil samt en investeringsplan for området de næste tre år. Visions- og investeringsplanen vil også fungere som politisk ramme for arbejdet med fødeplanen.
Fødeplanen vil dog være mere omfattende end visions- og investeringsplanen, da fødeplanen anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen. Fødeplanen skal således skitsere regionens tilbud ved graviditet, fødsel og barsel med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen og for organisering af fødetilbud samt beskrive, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen generelt opfyldes. Der lægges vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med og om familien og på koordinering af tilbuddene. Fødeplanen har bl.a. som formål at:
Proces og organisering
Jf. vedhæftede tids- og procesplan forventes arbejdet med Region Hovedstadens nye fødeplan indledt i februar 2022. Sundhedsudvalget vil løbende blive inddraget i processen, og deres input vil indgå i arbejdet med fødeplanen. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenteres for organisering af arbejdet med Region Hovedstadens nye fødeplan samt tids- og procesplanen for fødeplanen, idet fødeplanen vil udstikke rammerne for svangreomsorgen på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.
Der vil i marts/april 2022 blive afholdt temamøder om fødeplanen i sundhedsudvalget med forskellige oplæg og drøftelse af fødeområdet, herunder både vedrørende borger- og medarbejderperspektivet. Synspunkter fra temamøderne vil blive inddraget i det videre arbejde med udarbejdelsen af fødeplanen.
Fødeplanen udarbejdes af administrationen med involvering af Region Hovedstadens Fødeplanudvalg med bl.a. afdelingsledelser fra regionens fødesteder samt repræsentanter fra kommuner og almen praksis, der vil fungere som faglige bidragsydere/arbejdsgruppe til udarbejdelse af fødeplanen. Der vil løbende i processen blive afholdt møder i denne arbejdsgruppe, og på nuværende tidspunkt er der planlagt fire møder i henholdsvis marts, april og maj. Hospitalsdirektørkredsen vil også løbende blive inddraget i processen.
Der vil i forbindelse med udarbejdelse af fødeplanen sikres bred involvering af bl.a. borgere, politikere, fagpersoner og samarbejdspartnere, hvilket blandt andet kommer til at ske gennem en høringsrunde med relevante parter. Der vil i høringsperioden desuden blive afholdt et dialogmøde/høringsmøde med relevante eksterne og interne interessenter i september 2022. Sundhedsudvalget vil også få mulighed for at deltage på dialogmødet/høringsmødet i september 2022.
Efterfølgende forventes et endeligt udkast til fødeplanen at blive forelagt sundhedsudvalget til godkendelse, dernæst forretningsudvalget og sluttelig ved regionsrådet i december 2022.
21058988
Bilag 1: Procesplan Ny fødeplan (14.02.22) (NÆRSAM)
Vedlagt til orientering er følgende publikationer, som administrationen vurderer, at det vil være relevant for Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at kende til:
21075742
Bilag 1: Alle skal med. Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Bilag 2: Handleplan for overvægtområdet 2021
Bilag 3: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden.