Bilag 1: Samlet budgetforslag for miljø- og klimaudvalget - Budget 2023Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. maj 2022:
Godkendt.
Bettina Bové (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C), Randi Mondorf (V) og Helene Forsberg (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. maj 2022:
Drøftet og godkendt,
idet udvalget besluttede, at følgende fem budgetforslag sendes videre til forretningsudvalget:
- 4.17 Lynladere til elbiler
- 4.19 Klimastyringsmodellen - Måling, strategi og prioritering af bæredygtighedsindsatser i indkøb og på hospitaler
- 4.20 Reduktion af brugen af gas og olie til opvarmning af regionens bygninger
- Bæredygtighed på regionens hospitaler, herunder sammenskrives forslag 4.4: Affaldssortering på hospitaler, 4.10: Bæredygtighed på hospitaler og 4.21: Fundraising og partnerskaber til grøn omstilling af produkter og varer
- Genanvendelse af byggematerialer og overskudsjord, herunder sammenskrives forslag 9.7: Forøget genanvendelse af byggematerialer, 9.9: Viden om genanvendelse af overskudsjord og 9.12: Regional indsats for understøttelse af bæredygtigt og cirkulært byggeri.
Udvalget besluttede endvidere, at følgende budgetforslag skulle laves til tekstforslag, som sendes videre i budgetforhandlingerne:
- 9.11 PFAS - Yderligere indsats på jordoprensning og rent vand
Bettina Bové (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C), Randi Mondorf (V) og Helene Forsberg (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Processen for budget 2023 er i gang. Formålet med denne sag er at drøfte og godkende fem forslag ud af de indkomne budgetforslag, som skal indstilles videre til forretningsudvalget for budget 2023. Miljø- og klimaudvalget drøftede den 30. marts 2022 og den 26. april 2022 de allerede indkomne forslag.
Administrationen har modtaget 34 budgetforslag fra medlemmerne af miljø- og klimaudvalget, udvalget for trafik og regional udvikling samt fra administrationen.
Forslagene fordeler sig som følgende:
| Udvalg/bevillingsområde | Regional Udvikling | Sundhed |
| Miljø- og klimaudvalget | 4 | 9 |
| Udvalget for trafik og regional udvikling | 17 | |
| Administrationen | 2 | 2 |
Af bilag 1 fremgår en uddybende beskrivelse af hvert af de stillede budgetforslag for miljø- og klimaudvalget, hvor administrationen ligeledes bemærker, hvilke forslag der er blevet samlet under en fælles temaoverskrift med en tydeliggørelse af, hvis der er nogle budgetforslag under temaoverskriften, som er blevet sammenskrevet med andre partiers enslydende budgetforslag. Dette fremgår endvidere af bilag 2, som viser den samlede oversigt over alle stillede budgetforslag for miljø- og klimaudvalget, udvalget for trafik og regional udvikling samt fra administrationen.
Det samlede politiske råderum for det regionale udviklingsområde og sundhedsområdet kendes endnu ikke.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsrådet
Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser vil de fem prioriterede forslag blive sendt videre til forretningsudvalget.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. maj 2022. De prioriterede fem budgetforslag sendes videre til forretningsudvalget.
Centerdirektør David Meinke / Charlotte Lundgaard
21009993
Bilag 1: Samlet budgetforslag for miljø- og klimaudvalget - Budget 2023
Bilag 2: Budgetforslag 2023 Tredje runde
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. maj 2022:
Anbefalet.
Bettina Bové (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C), Randi Mondorf (V) og Helene Forsberg (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På regionsrådsmødet den 14. december 2021 blev det vedtaget, at udkastet til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2022 var klar til at blive udsendt til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har herefter været udsendt til offentlig kommentering i en periode på otte uger frem til den 26. februar 2022.
Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2022, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan: "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening", som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.
Den endelige oversigt over den offentlige indsats i 2022 (bilag 1) forelægges med denne sag til politisk godkendelse. Udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 2. De indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 3.
Enhedschef i administrationens Miljøenhed, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
I henhold til § 18 i Jordforureningsloven skal regionsrådet udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Oversigten over den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2022 foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse, efter den har været udsendt til kommentering i offentligheden i otte uger frem til den 26. februar 2022.
Oversigten vedrører alene regionens videregående indsats i form af videregående undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet (inkl. drift af tekniske anlæg). Administrationen har foretaget mindre administrative ændringer/rettelser ift. det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 14. december 2021; f.eks. hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.
Overordnet strategi for grundvandsindsatsen
Regionens prioriterede jordforureningsindsats over for jordforurening med klorerede opløsningsmidler finder sted i de grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der sker også en forstærket pesticidindsats inden for 85 %-området. Det er målet med Jordplan II, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats gennemføres inden 2027.
Nye grundvandsundersøgelser i 2022 igangsættes på lokaliteter inden for 10 af de 54 grundvandsområder, prioriteret i Jordplan II. Undersøgelserne ift. de klorerede opløsningsmidler er ved udgangen af 2021 afsluttet i 24 af de 54 grundvandsområder.
Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats over for de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.
I overensstemmelse med Jordplanen er fokus også i 2022 rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i regionen, og der er tale om stoffer som - selv i lave koncentrationer - kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet. Herudover vil der også være fokus på pesticider, og der er igangsat en indledende undersøgelsesindsats over for en gruppe af flourstoffer, der angives ved fælles betegnelsen PFAS, som har haft stor anvendelse pga. stofgruppens brandhæmmende og fedtafvisende egenskaber.
Forventet indsats i 2022
I 2022 forventes igangsat 20-25 nye afgrænsende grundvandsundersøgelser og 4-6 nye undersøgelser ift. indeluft. Ca. 90 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2021 eller tidligere. På 16 lokaliteter sker der opfølgende arbejde ift. tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 5-7 lokaliteter i 2022.
Hvad angår pesticidindsatsen vil administrationen i 2022 fortsætte med at lokalisere og undersøge mulige punktkilder til pesticider, der er fundet i indvindingsboringer i Nybølle-området. Dette sker i samarbejde med HOFOR, Høje-Taastrup og Egedal Kommuner. I Marbæk-grundvandsområdet forventes det i 2022 afklaret, om der skal iværksættes afværgetiltag over for funden forurening med dimithylsulfamid (DMS), som er et nedbrydningsprodukt af et svampebeskyttelsesmiddel. I oversigten over den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats for 2022 er der endnu ingen lokaliteter, hvor forureningen skyldes PFAS. Hvis det viser sig påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan igangsættes videregående undersøgelser ift. PFAS i 2022, selvom de ikke er med på oversigten.
Budgettet udgør i 2022 ca. 100 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2022 er nærmere beskrevet i bilag 1.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2022
Regionens oversigt over den forventede indsats i 2022 har været sendt ud til offentlig kommentering, og der er modtaget kommentarer (vedlagt i bilag 3) fra seks kommuner (Ballerup, Fredensborg, Gladsaxe, Frederiksberg, Hvidovre og Herlev) og to forsyningsselskaber (Hillerød Forsyning og HOFOR). Administrationen har udarbejdet svarforslag til disse (vedlagt i bilag 2), som regionsrådet skal godkende. De to kommuner, der ligger inden for de højt prioriterede områder i Jordplanen (Ballerup og Fredensborg), er meget positive over for regionens indsats og er kommet med supplerende oplysninger/spørgsmål til regionens indsats i deres kommune. Et gennemgående tema i kommentarerne fra de kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i jordplanen, er utilfredshed med, at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats inden for netop deres kommuner. Flere kommentarer går også på, at det er positivt, at regionen har opprioriteret indsatsen over for pesticidforurening, og at denne indsats ønskes intensiveret. Flere kommuner beklager også, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand som prioriteringsparameter, bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan: ”Vejen til ren jord og rent vand II”.
De indkomne kommentarer fra de seks kommuner, Hillerød Forsyning og HOFOR har ikke ændret ved regionens konkrete planer for 2022, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer (se nærmere forkaring i risikovurderingen).
Administrationen deltager løbende i møder ifm. kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Dette gælder både inden for og uden for de højt prioriterede grundvandsområder. Administrationen deltager også gerne i møder med kommuner og vandforsyninger om specifikke dilemmaer ift. prioritering af jordforureningsindsatsen. Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 %-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, samt at der er en række områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.
Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). Kommentarerne fra de seks kommuner og de to forsyningsselskaber er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til kommentarerne.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende oversigten over den offentlige jordforureningsindsats for 2022 med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen (bilag 1) samt at de indkomne kommentarer til oversigten besvares med administrationens svarudkast (bilag 2).
Ved godkendelse af forretningsudvalget og regionsrådet fremsendes oversigten over regionens offentlige indsats for 2022 på jordforureningsområdet til Miljøstyrelsen, og svarbrevene sendes til de seks kommuner og de to forsyninger, som har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2022.
Den politisk vedtagne reviderede jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor regionens grundvandsbeskyttende indsatser finder sted frem til 2030. Dette sikrer så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet. Kommuner og vandforsyninger, som er placeret i områder uden for de i jordplanen prioriterede områder, vil ikke opfatte sig imødekommet ift. en oprensende indsats. Der er en løbende dialog med disse kommuner og forsyninger om regionens indsats ift. jordforurening. Denne dialog har vist, at der er en række områder vedrørende grundvandsbeskyttelsen, hvor kommuner, forsyninger og regionen kan arbejde sammen. Dette gælder bl.a. nytten af regionens kortlægningsindsats og den løbende optimering af samarbejdet mellem kommuner og regionen ift. til byggeri på forurenede grunde.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2022; f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Centerdirektør David Meinke / Carsten Bagge Jensen
21055031
Bilag 2: Bilag 2 - Administrationens svarudkast til de indkomne kommentarer 2022
Bilag 4: Bilag 4 - Præsentation som vist på MKU den 24. maj 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. maj 2022:
Taget til efterretning.
Bettina Bové (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C), Randi Mondorf (V) og Helene Forsberg (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Ved kommunalreformen blev regionerne fra den 1. januar 2007 myndighed for råstofplanlægning, og den 1. juli 2014 overtog regionerne kommunernes myndighedsopgaver (tilladelser til råstofindvinding) på råstofområdet. Regionerne har dermed det fulde myndighedsansvar for råstofindvinding på land og skal give en årlig status herom.
Med denne orientering giver administrationen en status på regionens myndighedsarbejde i 2021 ifm. råstoftilladelser, tiltag til forebyggelse af vilkårsoverskridelser og projekter til indsamling af ny viden.
Specialkonsulent i administrationens Miljøenhed, Christoffer Alsted Nielsen, vil holde oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Regionens myndighedsarbejde efter råstofloven er uddelegeret til råstofadministrationen og omfatter behandling af ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding, afgørelser om evt. miljøkonsekvensrapport (VVM), håndhævelse af råstofloven og tilsyn med råstofindvinding og efterbehandling af råstofgrave ved afsluttet indvinding.
Regionen er tillige myndighed efter jordforureningsloven ift. deponering af jord i råstofgrave.
Udvalgte nøgletal for administration efter råstofloven og jordforureningsloven i Region Hovedstaden fremgår af nedenstående:
Myndighedsopgaven i hovedtal | 2021 |
Lokaliteter med indvindingstilladelse, uafsluttet efterbehandling eller § 52-forhold | 27 |
Ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding | 6 |
Råstofgrave der er afsluttet (efterbehandling godkendt) | 2 |
Planlagte tilsyn | 29 |
Planlagte tilsyn, udført | 20 |
Øvrige tilsyn | 12 |
Samlet antal dispensationer til deponering | 4 |
§ 52 sager vedr. muligt ulovligt deponi | 3 |
Klagesager i relation til tilladelser efter råstofloven eller jordforureningsloven | 0 |
Politianmeldelser indgivet i året | 0 |
Tilsyn med råstofaktiviteter
Regionen opererer grundlæggende med 5 typer tilsyn:
Administrationen har et driftsmål om ét årligt planlagt tilsyn pr. aktiv råstofaktivitet. Dertil har administrationen i 2021 planlagt dobbelt tilsyn på tre udvalgte lokaliteter, fordi der her enten er stor graveaktivitet, hyppige henvendelser fra naboer eller historik med manglende overholdelse af vilkår. På regionens hjemmeside offentliggør administrationen tilsynsnotater fra planlagte og uanmeldte tilsyn, så lokalsamfundene kan følge med i tilsynsindsatsen samt få indsigt i, hvad der foregår i råstofgravene.
Administrationens erfaring med tilsyn viser, at det generelt er et godt præventivt redskab til sikring af vilkår og krav i tilladelser. Dette skyldes primært, at vi i regionen mødes med råstofindvinderne i deres råstofgrave og drøfter udfordringer og eventuelle ønsker til ændret gravning og produktion. Dertil er personlig kontakt og relation meget væsentligt i råstofbranchen for opbygning af tillid.
Administrationen har i 2021 ikke gennemført alle planlagte tilsyn dels pga. Covid-19, og dels fordi der ikke har været aktivitet af betydning i flere råstofgave. Administrationen har derfor valgt at koncentrere tilsynsarbejdet omkring råstofgrave med aktivitet. Ingen af de udførte tilsyn i 2021 resulterede i håndhævelsessager såsom indskærpelse, påbud eller politianmeldelse. Tilsynene resulterede derimod i to oprensningssager i forbindelse med oliespild, to anmeldte udvidelser af maskinpark og en anmeldelse om merproduktion.
Administrationen er generelt udfordret mht. lastbiltrafik til og fra råstofgravene samt ifm. spild af jord/skidt på vejareal. Dette skyldes, at regionens handlerum er begrænset, idet regionen ikke er myndighed på offentlig vej. Den eneste måde, hvorpå regionen kan regulere lastbiltrafik er via vilkår om årlig produktionsmængde samt krav om fx asfaltering eller rumlerist ved udkørsel. Fordi produktionen i en råstofgrav ikke er ens over tid, kan naboerne opleve perioder, hvor trafikken er særlig intens, og hvor spild af jord/skidt på vej er hyppig. Det er ofte i disse perioder, at der er henvendelser fra naboer om trafikgener, og hvor regionen bliver udfordret mht. handlerum.
Nye tiltag
Status på politianmeldelser efter råstofloven
Siden regionen overtog råstofmyndigheden i 2014, har administrationen indgivet tre politianmeldelser til Nordsjællands Politi fra perioden 2018 til 2019. To af sagerne har drejet sig om overproduktion (overtrædelse af vilkår om årlig produktionsmængde), der har været på et niveau, som regionen har vurderet at ligge uden for rammerne af virksomhedens godkendte miljøbelastning (primært belastning i form af støj, støv og trafik). Den tredje sag har drejet sig om overskridelse af gravegrænser (tilladelsens areal), hvor regionen har vurderet, at overskridelsen har været betydelig samt forsætlig.
Status på politianmeldelserne er, at de to sager om produktionsoverskridelse ligger stille, hvorimod politianmeldelsen om arealoverskridelse er i bevægelse, idet vi i regionen modtager spørgsmål fra politiet om beregning af bl.a. råstofpriser, formodet indtjening m.m. Disse oplysninger kan bruges i alle tre sager, så det er muligt, at denne sag er en slags "prøvesag" for politiet. Det er vigtigt for administrationen at understrege, at så snart et ulovligt forhold er politianmeldt, er sagen reelt ude af regionens hænder. Vi kan som myndighed kun oplyse men ikke påvirke - heller ikke mht. fremdrift. Dette er en prioritet, som politiet alene foretager.
Råstofprojekter
Siden 2020 har regionen iværksat tre større råstofprojekter, som har til formål at frembringe ny viden til støtte for administrationens daglige arbejde (se bilag 1 for nærmere beskrivelse):
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget status for regionens myndighedsarbejde på råstofområdet i 2021 til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. maj 2022.
Centerdirektør David Meinke / Carsten Bagge Jensen / Christoffer Alsted Nielsen
22022373
Bilag 1: Bilag 1 - Råstofprojekter
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation som vist på MKU den 24. maj 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. maj 2022:
Drøftet.
Bettina Bové (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C), Randi Mondorf (V) og Helene Forsberg (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Det forhenværende regionsråd har gennem en årrække bevilget midler til projekter inden for indsatsområdet energiomstilling og strategisk energiplanlægning i den regionale geografi: 'Energi på Tværs III' (2019-2023), 'DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark' (2020-2023) og 'Undersøgelse af grundlag og muligheder for udnyttelse af overskudsvarme fra Power-to-X i Hovedstadsområdet' (2022-2023).
Med denne sag får miljø- og klimaudvalget et dybere indblik i fagområdet strategisk energiplanlægning og Region Hovedstadens relaterede projekter og indsatser.
De igangværende indsatser afsluttes alle i løbet af 2023. Samtidig skal den kommende Regionale Udviklingsstrategi (RUS) 2024-2027 i gang med at blive udviklet, hvorfor sagen her skal danne grundlag for en drøftelse af ønsker til handling, der kan sætte yderligere skub i energiomstillingen i hovedstadsområdet.
Enhedschef i administrationens Klimaenhed, Per Egedal Iskov, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Region Hovedstadens arbejde med indsatsområdet energiomstilling i den regionale geografi har hidtil overvejende været bundet på klimamæssige visioner og mål om at reducere CO2-udledningen for at skabe en grønnere og mere bæredygtig region. I mellemtiden har den nye situation med energikrise og krigen i Ukraine gjort det klart, at der - udover klima - også er økonomiske, forsynings- og sikkerhedsmæssige grunde til at accelerere omstillingen af energisystemet i Danmark og i hovedstadsregionen.
Klimapåvirkningerne fra energi- og transportsektoren udgør en væsentlig del af den samlede klimabelastning. Samtidig skal omstillingen til vedvarende energi ske meget hurtigere, end det har været tilfældet de sidste 30 år. Omstillingen skal derfor gøres så effektivt som muligt. Dette gælder både i energiproduktionen, i måden energien bruges på samt i udnyttelse af de arealer, der er til rådighed i Danmark, som skal være så hensigtsmæssig, at den kan tilgodese flere formål.
"Strategisk energiplanlægning" er et metodeværktøj, som giver kommunerne og regionerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem med henblik på, at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelser udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest omkostnings- og energieffektive.
Omstillingen af energi- og transportsystemer kræver en langsigtet og kontinuerlig indsats samt en stor grad af helhedsforvaltning. Netop derfor er det væsentligt, at strategisk energiplanlægning har en geografisk udstrækning, hvor løsninger og konsekvenser rækker ud over kommunegrænser. Strategisk energiplanlægning er i dag ikke en lovbunden opgave, men i Region Hovedstaden har dette været prioriteret i en lang årrække. Historik og igangværende projekter listes kort i nedenstående, i bilag 1 findes yderligere infomationer om projekterne:
'Klimastrategi for hovedstadsregionen':
Tilbage i 2012 blev fundamentet for en del af de indsatser, som senere er blevet udviklet, lagt (i form af 'Klimastrategi for hovedstadsregionen'). Klimastrategien udbyggede og styrkede det regionale samarbejde om at løse klimaudfordringer på tværs af geografiske og administrative grænser. Med klimastrategien leverede KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden en fælles retning for klimaindsatsen i hovedstadsregionen.
'Energi på Tværs':
Med afsæt i klimastrategien fortsatte det strategisk samarbejde i 2015 med igangsættelse af projektet 'Energi på Tværs', hvor Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen blev enige om en "Fælles strategisk energiplan for hovedstadsområdet" og tilhørende ”Roadmap 2025”, som kommer med konkrete omstillingstiltag. I 'Energi på Tværs'-projektet deltager 33 kommuner og 11 forsyningsselskaber udover regionen. Projektet er nu i sin tredje fase, hvor det handler om at omsætte den fælles strategiske energiplan til handling i den enkelte kommune, region og i det enkelte forsyningsselskab.
"Den strategiske energiplan" kan ses via dette link: https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/Documents/EPT_F%C3%A6lles-Strategisk-Energiplan_WEB.pdf Det udvidede "Roadmap 2025" kan ses via dette link: https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/Documents/EPT_Roadmap-2025_WEB.pdf
Undersøgelse af grundlag og muligheder for udnyttelse af overskudsvarme fra 'Power-to-X' i hovedstadsområdet:
Dette projekt skal ses som en tillægsanalyse til den fælles strategiske energiplan for hovedstadsområdet. Projektet adresserer et nyt teknologisk område med storpolitisk bevågenhed; 'Power-to-X' (PtX), som havde opstart i januar 2022.
Power-to-X (PtX) er en samlebetegnelse for teknologier og processor, hvor grøn strøm [Power] omdannes til forskellige kemiske forbindelser [X]; såsom brint og syntetiske brændstoffer. PtX gør det muligt at producere alternative grønne brændstoffer, der kan anvendes, hvor direkte elektrificering ikke er en mulighed. PtX-processer som elektrolyse kræver store mængder vedvarende energi og har et væsentligt energitab i form af varme (overskudsvarme). Projektet skal belyse potentialer for, hvordan overskudsvarmen fra PtX-anlæg kan integreres i energiplanlægningen i hovedstadsområdet.
'DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark':
Dette er et tre-årigt projekt, der understøtter kommuner i at udvikle ambitiøse lokaler klimahandlingsplaner, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og bidrager til Danmarks nationale målsætning om 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030. DK2020-klimaplanerne, som allerede er - eller er ved at blive - udarbejdet i regionens kommuner, hænger tæt sammen med energiomstilling, da en stor del af CO2-udledningen i regionen fortsat kommer fra energi- og trasportsektoren.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget ønsker til handling, der kan sætte yderligere skub i energiomstillingen i hovedstadsområdet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. maj 2022.
Centerdirektør David Meinke / Per Egedal Iskov
22025371
Bilag 1: Bilag 1 - Oversigt over RH projekter energiomstillilng
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation som vist på MKU den 24. maj 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. maj 2022:
Taget til efterretning.
Bettina Bové (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C), Randi Mondorf (V) og Helene Forsberg (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2017 afsatte regionsrådet 2,8 mio. kr. i 2017 og 2018 til at styrke økologien i regionens hospitalskøkkener for at fremme sundheden. De afsatte midler blev brugt på at styrke køkkenpersonalets kompetencer i arbejdet med økologi. Administrationen har udarbejdet et notat med status for økologi-indsatsen i regionen i perioden 2019-2021 (bilag 1).
Grundet regionskøkkenernes årlige bidrag til en enorm indkøbsmængde af fødevarer og CO2-udledning, er der i dag en bredere målsætning for bæredygtighed. Ift. det videre arbejde har administrationen fremsat et budgetforslag vedr. øget økologi på hospitalerne fra 2023 og frem, som på forretningsudvalgsmødet den 3. maj 2022 blev visiteret fra forretningsudvalget til miljø- og klimaudvalget.
Region Hovedstaden leverer hver dag flere tusinde måltider til både regionens patienter og ansatte, der bidrager til en samlet indkøbsmængde på mere end 5.000 ton fødevarer og en årlig CO2-udledning på mere end 20.000 ton CO2. Derfor er et bæredygtigt fokus på regionens køkkener en del af løsningen for at skabe et grønnere Region Hovedstaden.
Maden spiller en central rolle i behandlingen af patienterne, og det er samtidig et højdepunkt, som mange indlagte ser frem til i løbet af dagen. Hospitalskøkkenerne lægger derfor stor vægt på, at maden er både velsmagende og ernæringsmæssigt godt sammensat. Måltiderne er desuden en god anledning til at vise personale og patienter, hvordan hensyn til miljø, klima og sundhed kan kombineres med god smag og et flot indtryk af tallerkenen.
De afsatte midler fra budgetaftalen for 2017 blev brugt på at styrke køkkenpersonalets kompetencer i arbejdet med økologi. Arbejdet i køkkenerne med økologi har i dag fået en bredere målsætning for bæredygtighed, hvor der er kommet øget fokus på reduceringen af madspil og brug af emballage samt brugen af fødevarer, der har lav CO2-udledning og er skønsomme for miljøet. CO2-udledningen er siden 2019 faldet med 8,5 % pr. kg. indkøbte fødevarer, hvilket kobles med reduceret kødforbrug og forbrug af sæsonens grønt samt bælgfrugter. Herudover har køkkenerne arbejdet aktivt med, hvordan de kan effektivisere deres arbejdsgange, som nedbringer madspild, hvor madspildet i 2021 var faldet med 15,9 %.
I 2021 var gennemsnittet for økologiprocenten for regionens hospitalskøkkener og personalekantiner på 77,8 %, hvilket svarer til det økologiske spisemærke i sølv, mens køkkenet på Bispebjerg Hospital har arbejdet for og opnået et guldmærke i økologi, som svarer til, at 90-100 % af dets forbrug er økologisk.
Der bliver løbende arbejdet med brugerinvolvering af patienter, og der er tæt samarbejde med flere plejepersonalegrupper, som skal være med til at sikre, at køkkenerne leverer den rette mad og er tilpasset særlige patientgrupper.
Ift. det videre arbejde har administrationen fremsat et budgetforslag vedr. øget økologi på hospitalerne fra 2023 og frem, som på forretningsudvalgsmødet den 3. maj 2022 blev visiteret fra forretningsudvalget til miljø- og klimaudvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget status for arbejdet med økologi i hospitalernes køkkener til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. maj 2022.
David Meinke / Birgitte Kähler
22028591
Tomt indhold
På udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 26. april 2022 blev udvalget præsenteret for muligheder for at fastholde klimakompensation på flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter. Administrationen indstillede ikke at fastholde klimakompensationen på disse. Udvalget besluttede at udskyde sagen til næstkommende udvalgsmøde for at kunne behandle sagen i sammenhæng med sagen om supplerende nudging-tiltag for at reducere CO2-udledningen fra regionens flyrejser. For at give forskningsudvalget mulighed for at kommentere på sagen på dets udvalgsmødet den 25. maj 2022, vil begge sager først blive behandlet på næstkommende udvalgsmøde i miljø- og klimaudvalget den 20. juni 2022. Bemærkningerne fra forskningsudvalget indarbejdes i sagen, inden den præsenteres for miljø- og klimaudvalget.
22010969
Hedehusene Østre Vandværk har i 2021 fundet PFAS-stoffer i det vand, de indvinder til drikkevand. Indholdet overskrider de nye, lave grænseværdier for PFAS. Derfor har vandværket i efteråret 2021 været nødsaget til at åbne en nødforsyningsledning til nabovandværket HTK Vand A/S.
Forureningen med PFAS vurderes at stamme fra en eksisterende brandøvelsesplads på Hedelykken 10 i Hedehusene, som er ejet af Forsvaret. Siden 2015/2016 har Forsvaret frivilligt overvåget forureningen med PFAS. Derudover har Forsvaret i 2021 udført en forureningsundersøgelse. Undersøgelsen viser, at der - udover PFAS-forurening i grundvandet - også er PFAS-forurening i jordprøver fra ejendommen. Forsvaret har i foråret 2022 tilkendegivet, at de fortsætter med at overvåge forureningen, men at de derudover ikke foretager yderligere forureningsundersøgelser.
Fornyet påbudsafklaring
Høje-Taastrup Kommune har tidligere vurderet, at det ikke er muligt at udstede påbud til forurener. Når dette ikke er muligt, overgår indsatsen over for forureningen til regionen. Men der er nu kommet nye oplysninger til sagen (brug af stoffer og brugere af brandøvelsespladsen). Derfor har Region Hovedstaden bedt kommunen om at vurdere, hvorvidt disse oplysninger ændrer ved deres mulighed for at udstede påbud.
Regionens videre indsats - hvis der IKKE udstedes påbud
Når kommunen har foretaget den fornyede påbudsafklaring, og hvis kommunen vurderer, at der IKKE kan udstedes påbud, vil regionen genoptage den offentlige indsats.
Regionens videre indsats vil i givet fald være en eller flere afklarende (omfattende) forureningsundersøgelser betalt af regionen. Sådanne undersøgelser er nødvendige for, at regionen kan tage stilling til en eventuel oprensning, der skal have en effektfuld påvirkning af PFAS-indholdet i grundvandet i området.
Øvrig PFAS-aktivitet i området
Herudover er regionen, kommunen og HOFOR involveret i et projekt, der har til formål at give et samlet overblik over PFAS-forureningssituationen i området. Hedehusene Østre Vandværk er med i følgegruppen til projektet, som forventes afsluttet før sommerferien.
08007766
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende udvalgsmøder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508