Bilag 1: Bilag 1 - Notat til MKU - klimakompensationTomt indhold
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. juni 2022:
Radikale Ventre stillede et ændringsforslag til indstillingen. Der blev foreslået, at indstillingen blev ændret til: "Udvalget pålægger administrationen at udarbejde forslag til implementering af en flyafgift på flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter".
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (1), B (2), F (1), Ø (1), i alt 5
Imod stemte: C (3), (V) 2, i alt 5
I alt: 10
Hermed bortfaldt ændringsforslaget, og formanden satte administrationens indstilling under afstemning:
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Indstillingspunkt 1:
For stemte: C (3), (V) 2, i alt 5
Imod stemte: A (1), B (2), F (1), Ø (1), i alt 5
I alt: 10
Indstillingspunkt 1 blev hermed nedstemt.
Indstillingspunkt 2:
Et enstemmigt udvalg stemte for indstillingspunkt 2.
Indstillingspunkt 2 blev hermed anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forskningsudvalgets behandling den 25. maj 2022:
Forskningsudvalget anerkender den oprindelige beslutning om klimakompensation på flyrejser og intentionerne bag beslutningen.
Grundet manglende lovhjemmel har det ikke været muligt at opkræve en afgift på 500 kr. ved tjenesterejser i fly for eksternt finansierede projekter.
For så vidt angår de to mulige løsninger skitseret i sagen anser forskningsudvalget den første mulighed for administrativ tung og kan derfor ikke anbefales. Den anden mulighed anses for uhensigtsmæssig, idet midlerne vil skulle tages fra patientbehandling.
Forskningsudvalget anbefaler derfor:
Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Miljø- og klimaudvalget blev den 2. marts 2022 orienteret om juridiske udfordringer ved at pålægge klimakompensation på flyrejser, der foretages i relation til eksternt finansierede projekter, hvorfor disse måtte fritages fra ordningen. Sagen blev taget af dagsordenen med henblik på, at administrationen skulle undersøge andre muligheder for at bibeholde klimakompensationen og forelægge en ny beslutningssag på et kommende udvalgsmøde.
Forskningsudvalget fik sagen som en drøftelsessag den 25. maj 2022, og i sin behandling af sagen er udvalget kommet med anbefalinger til miljø- og klimaudvalget.
I budgetaftalen for 2022 blev der vedtaget en indsats for at reducere CO2-udledningen fra regionens flyrejser og samtidig styrke regionens grønne indkøb. Derfor blev alle tjenesterejser i fly (undtaget rejser til Bornholm) pålagt en intern klimakompensation på 500 kr. Midlerne fra ordningen skulle anvendes til at styrke regionens grønne indkøb og dermed reducere regionens CO2-udledning. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar 2022.
Status på CO2-reduktionen fra tjenesterejser i fly
Regionens medarbejdere fløj væsentligt mindre i 2020 som følge af Covid-19. CO2-udledningen fra tjenesterejser i fly faldt med 77 % sammenlignet med 2019 og 70 % sammenlignet med 2015. Grundet bedre muligheder for virtuel deltagelse ved møder og konferencer og erfaring med dette under pandemien, er det administrationens forventning, at antallet af flyrejser fremover vil være på et lavere niveau end før pandemien. Fra marts 2022 til maj 2022 har antallet af flyrejser imidlertid været 6 % højere end tilsvarende periode i 2019. Administrationen arbejder på en række adfærdsregulerende initiativer for at reducere flyrejser og CO2-udledningen herfra; bl.a. oplysningskampagner, brug af flere virtuelle møder, valg af grønnere flyselskaber samt tog og bus i stedet for fly mv. Disse initiativer præsenteres for miljø- og klimaudvalget i en særskilt sag til drøftelse på udvalgsmødet den 20. juni 2022.
Juridiske udfordringer ved klimabidraget
Der har vist sig at være juridiske udfordringer ved at pålægge klimabidraget på eksternt finansierede rejser. Regionen har ikke hjemmel til på eget initiativ at pålægge klimabidrag direkte på projekterne, da bevillingen til projekterne kun må anvendes hertil og ikke på andet såsom fx klimabidrag. Derfor er disse rejser nu fritaget for klimabidraget. Rejser i relation til eksternt finansierede projekter udgør ca. 60 % af regionens tjenesterejser med fly, hvorfor en stor andel af regionens flyrejser fritages fra ordningen. Som følge heraf forventes CO2-gevinsten ved færre flyrejser at blive væsentlig mindre. CO2-udledningen fra regionens tjenesterejser med fly var i 2019 (før Covid-19) ca. 5.800 ton CO2, svarende til omkring 44 % af regionens samlede CO2-udledning på transportområdet. Derfor har miljø- og klimaudvalget ønsket et notat over andre muligheder for at fastholde klimabidrag på alle tjenesterejser med fly, hvilket kan læses i bilag 1.
Notatet peger på to muligheder for at fastholde klimakompensationen:
Administrationen anbefaler imidlertid ikke de to modeller, da det vurderes, at de to modeller ikke er farbare grundet en forventning om manglende vilje fra bevillingsgivere samt et begrænset incitament for den enkelte medarbejder til at reducere flyrejser. I stedet for anbefaler administrationen at implementere supplerende adfærdsændrende initiativer, der som nævnt ovenfor præsenteres i en særskilt drøftelsessag for miljø- og klimaudvalget den 20. juni 2022.
Det bemærkes, at arbejdet med den grønne omstilling af regionens indkøb fortsætter på samme niveau uagtet denne sags udfald.
Ved tiltrædelse af indstillingen, vil flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter ikke blive pålagt at betale klimabidrag. Øvrige tjenesterejser i fly (med undtagelse af rejser til og fra Bornholm) vil fortsat blive pålagt at betale klimabidrag.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. juni 2022, forretningsudvalget den 16. august 2022 og regionsrådet den 23. august 2022.
David Meinke / Morten Heile Hass
22010969
Bilag 1: Bilag 1 - Notat til MKU - klimakompensation
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. juni 2022:
Drøftet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Med Budgetaftalen for 2022 har Region Hovedstaden indført et internt klimabidrag for tjenesterejser med fly (klimakompensation), som behandles i beslutningssagen vedrørende fritagelse af eksternt finansierede forskningsprojekter fra klimakompensation på samme udvalgsmøde. Det foreslås, at der som et supplement til klimakompensationen implementeres en række adfærdsændrende tiltag, som kan reducere antallet af flyrejser til gavn for både CO2-udslip, samtidig med at de kan give økonomiske besparelser.
Fly er den mest klimabelastende form for persontransport sammen med færge. Region Hovedstaden arbejder for at nedbringe klimaaftrykket fra transport med fly gennem Grøn 2030-programmet, og fra 2022 er der indført en klimakompensation, som kompenserer for tjenesterejser med fly (forskningsrejser med ekstern finansiering undtaget).
Derudover er det ambitionen at skubbe til medarbejdernes transportvalg på de længere distancer gennem frivillige adfærdsændrende tiltag, også kaldet nudging. Ved disse tiltag benyttes virkemidler som oplysning/information og opfordringer/anbefalinger fra ledelsen, ikke påbud eller tvang. Ledelsen sender hermed et signal til medarbejderne om så vidt muligt at træffe et bæredygtigt transportvalg samt at give anvisninger til hvordan. Og gennem vejledning sikres det, at medarbejderne træffer et oplyst transportvalg.
Der er ofte penge at spare ved at erstatte flyrejser med grønne alternativer, i særdeleshed online mødeværktøjer, idet udgifter til transport, hotel, diæter og tid/timeløn herved undgås. Det kan også betale sig at vælge et så grønt flyselskab som muligt, fordi det grønneste typisk vil være et lavprisselskab. Det hænger sammen med, at lavprisselskaberne i højere grad fylder flyene op end andre flyselskaber, og dermed undgår halvtomme fly, hvilket er særligt klimabelastende.
En anden måde at holde CO2-udledningen nede på er ved at prioritere europæiske destinationer fremfor klimabelastende oversøiske destinationer, når det er muligt. Ved nordeuropæiske destinationer vil toget ofte samlet set kunne gøres til cirka samme eller lavere pris som at flyve. Regionens medarbejdere kan derudover spare CO2 ved at vælge at flyve direkte i stedet for at mellemlande, hvilket hænger sammen med, at der udledes meget CO2, når flyvemaskinen lander eller letter sammenlignet med, når den er i luften. Det er dog ikke altid muligt eller billigst at flyve direkte, hvilket er den eneste grund til, at medarbejderne mellemlander på deres rejser. Allerede i dag vælges direkte flyvninger, når det er muligt, hvorfor der vil være få besparelser klimamæssigt at opnå her.
Regionens klimaregnskab viser, at transport med fly eller helikopter inden pandemiens start udgjorde ca. 60 % af regionens samlede CO2-udledning fra transportområdet, men at det var faldet til cirka 16 % i 2021. Tjenesterejser med fly var tidligere (før 2020) den absolut største kilde til CO2-udledning på transportområdet, men under nedlukningerne måtte man blive hjemme og bruge online mødeværktøjer, hvilket har medført en kraftig, men formentlig midlertidig, reduktion i tjenesterejser med fly. De nyeste tal fra marts-maj 2022 viser imidlertid, at bestillingerne fra medarbejdere på flyrejser ligger 6 % over niveauet før COVID-19, men det er endnu for tidligt at vurdere, om de to måneder i 2022 er et retvisende billede af flyaktiviteterne efter Corona-nedlukningerne, da der f.eks. kan være tale om udskudte aktiviteter.
Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at bygge videre og understøtte nyetablerede klimavenlige vaner, såsom brugen af digitale mødeværktøjer, så før-Covid-19-niveauet ikke bliver normen igen. I tabellen nedenfor er der listet fem tiltag (se endvidere Bilag 1 med uddybning af tiltagene), som kan bidrage til at reducere flyrejsernes antal og klimabelastning ad frivillighedens vej:
Forslag til adfærdsændrende tiltag | CO2-effekt | Økonomisk effekt |
Virtuelle møder: Medarbejderne opfordres til at erstatte flyrejser med videomøder | 588 ton reduceret | 6.171.798 kr. sparet |
Valg af grønnere flyselskab: Rejsekontoret vælger det til enhver tid grønneste flyselskab på en given strækning | 640 ton reduceret | 0 |
Tog eller bus på kortere ture: Medarbejderne opfordres til, men kan selv beslutte, at vælge tog eller bus fremfor fly | 59 ton reduceret | 2.992.000 kr. sparet |
Færre oversøiske destinationer: Medarbejderne opfordres til at reducere oversøiske rejser | 40 ton reduceret | 329.500 kr. sparet |
Øge vidensgrundlaget om tjenesterejser: Administrationen indsamler så vidt muligt mere viden om tjenesterejser med henblik på at understøtte praksisnære og lokale initiativer | 884 ton reduceret | 3.213.600 kr. sparet |
Totalt | 2.211 ton reduceret | 12.706.898 kr. sparet |
Tabellen viser, hvilke økonomiske besparelser og klimagevinster de fem tiltag har potentiale til at medføre. Effekterne er beregnet ud fra eksisterende data og viden inden for feltet, men tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed. Tiltagene er valgt ud fra et helhedssyn, hvor arbejdsområde og -funktion samt økonomisk besparelse og CO2-effekt indgår, hvorfor tiltagene vil påvirke de enkelte fagområder forskelligt. For eksempel har aktiviteter med relation til forskning, innovation, kompetenceudbygning, videndeling, strategi, ledelse eller it et relativt højt forbrug af flyrejser sammenlignet med driftsaktiviteter. Der er ligeledes mange tjenesterejser mellem Bornholm og Sjælland i fly på grund af arbejdsdelingen mellem Bornholms Hospital og hospitalerne på Sjælland, men disse bør fortsat foregå med fly, fordi det er mindre klimabelastende at transportere sig på denne strækning med fly end med færge. Tiltagene vil blive evalueret i 2024.
Beregningerne er dokumenteret af COWI for Region Hovedstaden. Året 2019 har dannet grundlag for beregningerne, da 2020-2021 ikke har været retvisende år for hverken tjeneste- eller flyrejser. Endvidere indgår data fra Region Hovedstadens årlige klimaregnskaber i beregningerne. Det er vigtigt at bemærke, at både de beregnede økonomiske gevinster og CO2-effekter vil fordele sig over mange organisatoriske enheder i regionen, da hver enkelt afdeling typisk har deres eget rejsebudget og konto til rejsefakturering. Det bliver derfor vanskeligt at dokumentere en direkte sammenhæng mellem tiltagene og økonomiske besparelser. Administrationen arbejder løbende på at forbedre data og dokumentation for bl.a. flyrejser.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget anvendelsen af adfærdsændrende tiltag med henblik på implementering for at reducere CO2-udledning fra Region Hovedstadens tjenesterejser med fly.
De fem tiltag vil samlet set ikke medføre økonomiske meromkostninger.
En målrettet kommunikationsindsats vil blive tilrettelagt i forbindelse med implementeringen af tiltagene. Kommunikationen vil være målrettet medarbejdere og ledere gennem relevante kanaler (for eksempel intranettet).
Sagen behandles af miljø- og klimaudvalget den 20. juni 2022.
David Meinke / Birgitte Leolnar
18049403
Bilag 1: Bilag 1 - Beskrivelse af fem adfærdstiltag til flyrejsereduktion i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. juni 2022:
Drøftet,
idet udvalget bemærker, at der skal graves så lidt som muligt inden for lovgivningens rammer.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget har på sit møde den 26. april 2022 besluttet at udsætte beslutning om revision af råstofplanen og indkaldelse af idéer og forslag i offentlig høring, idet udvalget ønsker at supplere processen med en indsats over for Danske Regioner og Folketingets partier om, hvordan indvindingen af råstoffer kan blive et fælles ansvar på tværs af regionerne.
Denne sag fremlægges med henblik på, at udvalget får mulighed for at drøfte de næste skridt frem mod en revision af råstofplanen. Desuden skal udvalget drøfte regionens målsætninger for en samlet indsats med henblik på at understøtte, at der gennemføres ændringer i råstofloven, som skal sikre, at råstofforsyningen i Danmark bliver et fælles ansvar på tværs af regionerne.
Regionerne er myndighed for råstofplanlægning og -indvinding på land. Det er regionernes ansvar at lave råstofplaner, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Hvert fjerde år skal regionsrådet gennemgå den gældende råstofplan for at vurdere, om råstofplanen skal revideres. Der er i den gældende råstofplan udlagt graveområder indtil 2032.
Drøftelse af revision af den gældende råstofplan
Såfremt regionsrådet beslutter at revidere råstofplanen, vil processen for en ny råstofplan, Råstofplan 2024, blive sat i gang. Første skridt i processen vil være udsendelse af et oplæg til debat om fremtidens bæredygtige råstofforsyning i Region Hovedstaden. Samtidig kan regionsrådet igangsætte et arbejde for at sikre en helhedsorienteret råstofforsyning, hvor regionerne tager fælles ansvar for råstofforsyningen i Danmark. For at sikre en rettidig planproces for en kommende råstofplan 2024 vurderer administrationen, at beslutningen om revision skal træffes senest på regionsrådets møde den 25.oktober 2022.
Træffes der ikke beslutning om revision af råstofplanen, vil den gældende råstofplan forblive administrationsgrundlaget for regionens administration efter råstofloven - også efter 2024. I næste regionsrådsperiode, primo 2026 vil det ansvarlige udvalg igen vurdere, om der skal ske en revision af råstofplanen, Råstofplan 2028. Det er dog ikke realistisk at råstoferhvervet vil forholde sig afventende frem til 2028, hvor en eventuel Råstofplan 2028 kan vedtages. Det forventes, at erhvervet og andre interessenter løbende vil søge om nye arealudlæg til råstofindvinding og søge om tilladelse til at færdiggravede arealer kan blive frigivet til anden arealanvendelse i perioden frem mod 2026. Administrationen vurderer derfor, at regionsrådet løbende vil skulle behandle anmodninger om tillæg til den gældende råstofplan. Hvert tillæg indebærer i sig selv en planproces med udarbejdelse af forslag, høringsperioder og endelig beslutning om vedtagelse i regionsrådet – ikke ulig processen for udarbejdelse af råstofplanen.
Region Hovedstadens muligheder for at udlægge nye graveområder
Regionen foretager løbende kortlægning af råstofressourcer indenfor regionens grænser. I efteråret 2021 er der fundet områder med råstofforekomster i en dybde, der gør det muligt at indvinde dem. Og det er administrationens vurdering, at der også vil blive fundet udvindelige råstofressourcer i nye undersøgelser, der gennemføres hen over sommeren 2022. Men først efter en miljøvurdering og en afvejning efter § 3 i råstofloven, er det endelig muligt at vurdere, hvorvidt disse arealer reelt kan blive til graveområder.
I den seneste råstofplan skulle der findes ressourcer til at dække det akkumulerede råstofforbrug og et øget råstofbehov helt tilbage fra 2012, fordi Råstofplan 2016 var blevet ophævet. Dette gælder ikke for den kommende plan. På nuværende tidspunkt er råstofplanen fremtidssikret i forhold til den fastlagte prognose for det forventede råstofforbrug. Det vil således kun være nødvendigt at tilføre nye ressourcer i råstofplanen til:
• Erstatning af de ressourcer, der er blevet indvundet i de forløbne år siden sidste opgørelse af råstofressourcen.
• Erstatning af de estimerede ressourcer, der udgår af råstofplanen i forbindelse med gennemgang af gamle graveområder.
• Dækning af det øgede råstofbehov fra 2032 - 2036.
Med udgangspunkt i drøftelserne om revision af den gældende råstofplan vil administrationen på udvalgsmødet den 30. august 2022 forelægge en ny beslutningssag til miljø- og klimaudvalget vedrørende beslutning om revision af råstofplanen. Sagen bliver herefter forelagt forretningsudvalget den 11. oktober og regionsrådet den 25. oktober 2022.
Region Hovedstadens arbejde for ændringer i råstofloven
I Region Hovedstaden er det en stadig større udfordring at finde tilstrækkeligt med råstoffer af god kvalitet. Derfor er det en stor opgave for regionen at leve op til råstoflovens krav om at udpege tilstrækkeligt med råstoffer til 12 års forbrug. En del af forklaringen er, at regionen huser omkring 32 procent af befolkningen på, hvad der svarer til 4,6 procent af arealet i Danmark. Dertil har regionen det næsthøjeste råstofforbrug i landet kun overgået af region Midtjylland. Samtidig er de forskellige råstofkvaliteter meget uens fordelt på tværs af landet med størst andel af de grove kvaliteter i Vestdanmark.
Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden arbejder både politisk og administrativt efter følgende målsætninger for ændringer i råstofloven:
Region Hovedstaden har allerede været aktiv i en bred vifte af sammenhænge. Udvalgsformænd for de ansvarlige udvalg har ad flere omgange holdt møder med den siddende miljøminister. Regionsrådet har med udgangspunkt i Danske Regioners udspil ”Bæredygtig Råstofforsyning for Fremtiden” i brev af 29. november 2020 bedt Danske Regioner om at accelerere sin opfølgning på råstofudspillet. Danske Regioners formandskab tog emnet med til møde med miljøminister Lea Wermelin januar 2021. Region Hovedstaden har desuden i samarbejde med Region Sjælland fået udarbejdet en transportanalyse for råstoffer i de to regioner. Region Hovedstaden har i samarbejde med Region Syd fået udarbejdet en ny metode til estimering af råstofressourcer i de regionale grave- og interesseområder. Herudover har regionen igangværende projekter, f.eks. fremme af sekundære råstoffer og efterbehandling af råstofgrave til ny samfundsværdi.
Forslag til kommende indsatser
Af politiske indsatser foreslås det, som opfølgning på regionsrådets brev af 29. november 2020, hvor regionsrådet bad Danske Regioner om at accelerere sin opfølgning på råstofudspillet, at Region Hovedstaden får et punkt vedrørende udfoldelse af udspillet om en bæredygtig råstofforsyning for fremtiden på dagsordenen i Danske Regioners miljø- og klimaudvalg, så tidligt som muligt. Øvrige behov for politiske indsatser kan drøftes i udvalget.
På det administrative niveau kan der arbejdes for, at der i regi af Danske Regioner laves fælles analyser. Det kan være af gennemførte og kommende fællesregionale initiativer og undersøgelser, der understøtter udarbejdelsen af en fælles national råstofstrategi. Dette kunne for eksempel være fælles råstofopgørelse på tværs af regionsgrænser, transportanalyser af råstoffer og lignende. Desuden foreslås det at intensivere dialogen på området i udviklingsdirektørkredsen.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget beslutningen om, hvorvidt gældende råstofplan skal revideres, regionsrådets målsætninger i forhold til et arbejde for gennemførsel af ændringer i råstofloven, der skal sikre, at råstofforsyningen i Danmark bliver et fælles ansvar, samt Region Hovedstadens indsats over for Folketinget og Danske Regioner med henblik på at sikre, at regionerne tager fælles ansvar for råstofforsyningen i Danmark.
Med udgangspunkt i drøftelserne om revision af den gældende råstofplan vil administrationen på udvalgsmødet den 30. august 2022 forelægge en ny beslutningssag til miljø- og klimaudvalget vedrørende beslutning om revision af råstofplanen. Sagen bliver herefter forelagt forretningsudvalget den 11. oktober og regionsrådet den 25. oktober 2022. Desuden fortsætter Region Hovedstaden de igangværende og planlagte indsatser over for Folketinget og Danske Regioner med henblik på at sikre, at regionerne tager fælles ansvar for råstofforsyningen i Danmark.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. juni 2022.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
21069318
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. juni 2022:
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Grøn2030 er Region Hovedstadens ambitiøse klima- og miljøprogram, som er forankret i miljø- og klimaudvalget. Programmet omfatter indsatser og projekter i regionen som virksomhed, det vil sige på hospitaler, virksomheder og centre. Grøn2030-programmet indeholder langsigtede klima- og miljømål for de seks indsatsområder, og med klimaregnskabet gives hvert år en status på målopnåelse, og hvordan det går med de enkelte indsatsområder.
Enhedschef i Center for Ejendomme, Heine Knudsen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Region Hovedstadens samlede CO2-udledning på godt 1.289.000 ton er blandt Danmarks største.
I regionens tidligere klimaregnskaber blev kun opgjort CO2-udledning fra energiforbrug og transport i regionen som virksomhed. Fra 2020-regnskabet medtages udledningen fra regionens indkøb af varer og serviceydelser (det såkaldte forbrugsrelaterede klimaaftryk). Disse udledninger kaldes også indirekte, fordi de stammer fra indlejret CO2 i alt det, vi køber og forbruger. Det er f.eks. råvareudvinding, produktion og transport af materialer til byggeri og anlæg, af fødevarer, af medicin og alle øvrige varer og serviceydelser, der indkøbes af Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder, centre osv. Udledningerne fra indkøb og forbrug udgør godt 95 % af regionens samlede klimaaftryk.
I 2021-regnskabet er emissioner fra byggeri, medicin og andre indkøb i 2020 og 2019 genberegnet, og der er anvendt en ny, mere præcis og omfattende metode, der viser, at disse udledninger er endnu større end i klimaregnskabet for 2020.
Fokus har tidligere været alene på indsatser, der reducerer udledning fra energiforbrug, transport og affaldsressourcer. Nu fokuseres der ydermere på den store udledning, som vores indkøb og forbrug repræsenterer. Det fremgår også af konstituerings-aftalen 2022-2025, at Region Hovedstaden vil gå foran og tilstræbe at være klimaneutrale i egen drift i 2030 (dvs. energi og transport), at der skal måles på klimaaftryk, og at den grønne omstilling skal lykkes ved at udlede mindre CO2 fra el, varme, transport, samt at indsatsen med grønne indkøb i særdeleshed skal styrkes.
Indsatsen for at reducere klimaaftryk fra indkøb og forbrug kræver samarbejde på tværs af organisationen om vedtagelse af målsætninger, indsatser og efterfølgende implementering. Pt. er det kun ca. 6 % af regionens samlede udledning (energi, transport og fødevarer), som vi har CO2-reduktionsmål for. En væsentlig del af forbruget finder sted på hospitalerne og i de kliniske afdelinger. Med nært forestående ansættelse af tre bæredygtighedskonsulenter og den øgede klimaindsats i koncernindkøbene er der taget de første skridt mod at nedbringe det forbrugsrelaterede klimaaftryk, men der er stadig et behov for at styrke hospitalernes organisering og kapacitet markant inden for grøn omstilling.
Klimaregnskabet for Grøn2030 samlet set
Klimaregnskabet præsenteres i en interaktiv webbaseret platform, hvor data for resultater og udvikling for de enkelte indsatsområder vises, se link til klimaregnskabet i Power BI. Klimaregnskabet formidles bredt i Region Hovedstadens grønne omstillingsrapport til både medarbejdere og omverden. Udvalget forventes at få rapporten præsenteret på udvalgsmødet den 3. oktober 2022, hvor der vil blive lejlighed til at drøfte emnerne yderligere og evt. dykke mere ned i specifikke emner.
Udviklingen i CO2-udledningen i tons (afrundet) fra baseline-året til og med 2021 er vist her:
| Område/år | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2025- mål |
Byggeri, medicin og andre indkøb | - | - | - | - | - | - | 977.900 | 1.243.100 | 1.208.900 | Ikke målsat |
| Energi * | 113.100 | 90.600 | 72.800 | 81.600 | 67.100 | 70.700 | 53.900 | 43.300 | 45.400 | 33.100 |
| Fødevarer | - | - | - | - | - | - | 22.600 | 20.000 | 19.600 | 17.400 |
| Transport * | - | - | 10.900 | 11.600 | 11.800 | 12.000 | 13.100 | 6.700 | 5.900 | 6.100 |
*Som noget nyt er opstrøms-emissioner fra energi og transport også beregnet i det samlede klimaaftryk, og de ligger på 8.500 ton men er ikke medtaget i tabellen. Det er emissioner forbundet med udvinding, opførelse af anlæg, produktion og distribution af brændstoffer.
Udledninger fra byggeri, medicin og andre indkøb og fødevarer beregnes på en måde, som gør, at usikkerheden på tallene er betydelig større end for energi og transport. For fødevarer er præcisionen dog noget større.
Det samlede klimaaftryk fra regionens hospitaler mv. er steget fra 2019 til 2020, særligt på byggeri og andre indkøb, men det er faldet fra 2020 til 2021. Klimaaftrykket er faldende for flere områder:
Udviklingen i det samlede klimaaftryk skal også ses i lyset af udviklingen i aktiviteten på hospitalerne (DRG-værdi), som falder fra 2019 til 2020 og næsten fortsætter på samme niveau i 2021 relateret til Covid-19 og sygeplejerskestrejken.
Byggeri står for en relativt stor andel af det samlede klimaaftryk, og der arbejdes på et strategisk grundlag for bæredygtigt byggeri, som forelægges for miljø- og klimaudvalget den 30. august 2022. Derefter skal strategien realiseres i regionens aktiviteter, og indsatsen vil fra 2023 indgå i Grøn2030-årshjulet med handlingsplaner, status mv.
En grafisk fremstilling af fordelingen af klimaftrykket samt status på hvert af de seks indsatsområder under Grøn2030 fremgår af bilag 1, hvor indsatsområderne også tildeles en grøn, gul eller rød smiley ud fra en vurdering af, hvorvidt indsatsområdet når de opstillede mål.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget status for Grøn2030 og regionens klimaregnskab 2021 til efterretning.
Klimaregnskabet kommunikeres eksternt på den nye internetplatform på regionh.dk via Power BI, og Grøn2030 kommunikeres også styrket internt på hospitalernes intranet, samt i den nye podcastserie "Den grønne cirkel". Links til Grøn2030 og podcast.
Regionens resultater i Grøn2030 og klimaregnskabet vil desuden blive kommunikeret bredt ud internt og eksternt via den grønne omstillingsrapport 2021, som formidler indsatserne i et lettilgængeligt format med eksempler på de konkrekte indsatser. Rapporten forventes at foreligge i september 2022.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. juni 2022.
Udvalget for trafik og regional udvikling orienteres om klimaregnskab og status efter sommerferien.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen
22018297
Bilag 1: Bilag 1 - Bilag om klimaregnskab og status på Grøn 2030 14 juni
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation som vist på MKU den 20. juni 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. juni 2022:
Drøftet,
idet udvalget tilmelder sig de ønskede deltagelsesmuligheder via udvalgssekretæren senest den 27. juni 2022.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Den verdensomspændende vandkonference World Water Congress & Exhibition afholdes i Bella Centret fra søndag den 11. september til torsdag den 15. september 2022. Konferencen afholdes normalt hvert andet år, senest i 2018 i Tokyo, men på grund af Covid-19 blev den udskudt først fra 2020 til 2021 og dernæst til september 2022. Konferencen forventes at tiltrække op mod 10.000 danske og internationale deltagere, der skal opleve aktiviteter, workshops, faglige oplæg og udstilling af nyeste viden og teknologi indenfor vand.
Regionsrådet bevilgede i 2015 3 mio. kr. til afholdelse af konferencen i København. Miljø- og klimaudvalget fik en meddelelse om konferencen på udvalgsmødet den 30. marts 2022, mens det forhenværende udvalg blev orienteret på udvalgsmødet den 25. februar 2020.
World Water Congress & Exhibition arrangeres af den internationale paraplyorganisation International Water Association (IWA) og det pågældende værtsland. Konferencen i København arrangeres i et samarbejde mellem Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og hele den danske vandbranche.
Konferencen udgør en unik mulighed for at opleve alle aspekter af vand (drikkevand, grundvand, spildevand, klimatilpasning, tørke, vandrensning, vandforvaltning osv.) samlet på et sted, og der er stor opbakning fra den danske vandbranche til at bruge konferencen som et udstillingsvindue for danske kompetencer og løsninger på vandområdet. På Region Hovedstadens stand udstilles regionens arbejde med jordforurening, grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning. På den danske stand udstiller firmaer som Grundfos, Danfoss og Veolia Krüger og rådgivere som COWI og Rambøll. DTU Skylab og Via Universitet arrangerer konkurrencer blandt unge studerende fra hele verden, og forsyningsselskaberne forventes at arrangere konkurrencer i håndværksmæssige skills inden for vandforsyning, spildevand mv.
Søndag den 11. september åbner konferencen og den tilhørende udstilling. Arrangørerne arbejder på deltagelse af bl.a. H.K.H. Kronprins Frederik, miljøminister Lea Wermelin, regionrådsformand Lars Gaardhøj og overborgmester Sophie Hæstorp Andersen. Mandag den 12. september til torsdag den 15. september holder danske og internationale forskere, virksomheder, forsyninger m.v. faglige oplæg og workshops i 19 parallelle spor baseret på den nyeste viden og forskning inden for vand. Samtidig udgør Bella Centret rammen for en stor udstilling og messe for vandteknologiske løsninger, resultater af ny forskning og for salg, networking og sociale arrangementer, hvor business partnere, beslutningstagere og forskere kan mødes.
Miljø- og klimaudvalgets deltagelse i konferencen
Udvalget har følgende fire muligheder for at deltage i konferencen:
A) Deltagelse i hele konferencen fra søndag den 11. september kl. 16.00 - torsdag den 15. september kl. 16.45. Der er tale om et fuldt konferenceprogram, som giver udvalget mulighed for at deltage i alle aktiviteter i relation til konferencen, herunder åbningen, alle faglige oplæg og workshops samt alle aktiviteter på udstillingen i Bella Centret mv.
B) Deltagelse i regionens rundvisning på udstillingen i Bella Centret onsdag den 14. september kl. 11.30-12.30. På rundvisningen vil udvalget få et indblik i state of the art inden for danske og internationale vandløsninger samt se alle de aktiviteter, der foregår på udstillingen. På regionens stand vil udvalget blive præsenteret for Region Hovedstadens aktiviteter med beskyttelse af grundvandet mod forurenet jord, at udvikle bedre, billigere og mere bæredygtige metoder til at løse regionens jordforureningsopgave samt regionens aktiviteter inden for klimatilpasning. Rundvisningen afsluttes med en sandwich på regionens stand kl. 12.30.
C) Deltagelse i en teknisk ekskursion om drikkevand og grundvandsbeskyttelse onsdag den 14. september kl. 13.00-17.00. På turen besøges Birkerød Vandværk og regionens anlæg, der beskytter det grundvand, som Birkerød Vandværk bruger til drikkevand. Turen foregår på engelsk i bus med afgang og hjemkomst til Bella Centret.
D) Deltagelse i konferencemiddagen, som afholdes torsdag den 15. september kl. 18.00 i Øksnehallen, København. Udvalgsmedlemmerne kan forvente at sidde ved bord med hinanden samt med konferencedeltagere fra administrationens miljøenhed under middagen.
Udvalgsmedlemmerne kan frit kombinere de fire muligheder for deltagelse. Deltagelse i A, C og D kræver konferencebillet og sker på lige fod med øvrige konferencedeltagere. Deltagelse i C og D kræver særskilt billet (udover konferencebillet). Deltagelse i B kræver ikke billet, da der er gratis adgang for offentligheden på udstillingen i Bella Centret under hele konferencen.
Administrationen anbefaler, at miljø- og klimaudvalget så vidt muligt deltager samlet, så der sendes et signal om udvalgets opbakning om konferencen.
Læs evt. mere om hele konferencen på: https://iwa-network.org/events/iwa-world-water-congress-exhibition-2022-copenhagen/.
Tilmelding
Snarest efter udvalgsmødet den 20. juni 2022 udsendes en invitation til udvalget. Tilmelding sker til miljø- og klimaudvalgets udvalgssekretær senest en uge herefter, dvs. senest mandag den 27. juni 2022 (se evt. bilag 1, som udfyldes af udvalgssekretæren på baggrund af udvalgets tilmeldinger).
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget dets deltagelse på World Water Congress & Exhibition i København i september 2022.
Regionen kan ikke stilles økonomisk til ansvar for afholdelse af kongressen. Regionens økonomiske risiko er begrænset til støttebeløbet på 3 mio. kr. afholdt på regionens budget for 2018.
Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med afholdelse af konferencen bl.a. i form af indlæg og videoklip på sociale medier.
Sagen fremlægges for miljø- og klimaudvalget den 20. juni 2022.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
19088295
Bilag 1: Bilag 1 - Tilmelding til WWCE_1
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. juni 2022:
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Den 20. oktober 2020 godkendte regionsrådet, at der blev udmøntet 1,5 mio. kr. af puljen til den regionale udviklingsstrategi (RUS) til projektet ”Drikkevand på Tværs”. Med Gribskov Kommune som leadpartner understøtter projektet samarbejdet på tværs af administrative og forsyningsmæssige grænser om udvikling af en fremtidig lokal, bæredygtig vandforsyning til gavn for den samlede vandforsyning i regionen. Projektet har allerede opnået værdifulde delresultater, og flere forventes at følge inden projektafslutning ultimo 2022.
Medarbejder i Gribskov Kommune, Alexander Laursen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden er under pres. Allerede i dag huser regionen 1,8 mio. borgere, og dette tal forventes at stige frem mod 2030. De store, centrale vandforsyningsselskaber HOFOR og Novafos oplyser, at især fund af pesticider i grundvandet presser deres levering af godt drikkevand til forbrugerne i københavnsområdet og den centrale del af regionen. Regionen samarbejder allerede med de to forsyningsselskaber om koordinering af de grundvandsbeskyttende aktiviteter, men hvis der skal sikres rent grundvand til drikkevand til alle regionens borgere i fremtiden, er der også behov for fokus på samarbejdet med kommuner og vandforsyningsselskaber i regionens yderområder.
Formålet med projektet ”Drikkevand på Tværs” er en større koordinering af deltagernes grundvandsbeskyttende aktiviteter og dermed en mere optimal udnyttelse af ressourcerne. Beslutninger om investeringer hos de involverede parter kan i dette regi tages på det bedst mulige grundlag, og det reducerer risikoen for fejlinvesteringer. For regionen gælder det investeringer i undersøgelser og oprydning af forurenede grunde. For kommunerne gælder det investeringer i grundvandsbeskyttende tiltag; for eksempel aftaler om sprøjtefrie, boringsnære beskyttelseszoner (BNBO), og for vandværkerne gælder det investeringer i nye boringer, vandværker med videre.
RUS-projektet ”Drikkevand på Tværs” er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden, Gribskov Kommune (leadpartner) og vandforsyningsselskaberne i kommunen. Øvrige involverede parter er Halsnæs og Helsingør Kommuner, DTU, Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening. Se desuden Bilag 1 med to pressemeddelelser om projektet.
Projektindhold og opnåede delresultater
En del af projektet er en spørgeskemaundersøgelse om vandværkernes udfordringer, ønsker til fremtiden mv., hvor ca. 15 vandværker i Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner har deltaget. Undersøgelsen viste bl.a. stor interesse for en vandfond og et fælles online erfaringsudvekslingsforum, hvilket vandforsyningsselskaberne arbejder videre med. Der var endvidere et ønske om mere samarbejde på tværs af kommunegrænserne.
Et andet delprojekt "Overblik over truslen fra pesticider i grundvand" har vist, at pesticider generelt ikke er det store problem for de deltagende vandforsyningsselskaber. Dette underbygges af regionens egne analyser i forbindelse med den kommende pesticidstrategi, som generelt viser færre pesticider i grundvand i den nordlige del af regionen.
Desuden er en del af projektet at skabe et fælles overblik over grundvandsressourcen og udviklingsperspektiverne ved en ny fælles drikkevandsressource på tværs af de tre kommuner. Miljøstyrelsens grundvandskortlægning tyder på, at der findes en uudnyttet grundvandsressource i området. I projektet undersøges det pt., om reserveområdet kan bidrage til en mere robust, fremtidssikret drikkevandsforsyning.
Endvidere samarbejder projektet med DTU Miljø om en analyse af fordele og ulemper ved decentral kontra central vandforsyning og perspektiverne for den samlede vandforsyning i regionen. DTU Miljø er indledningsvis i gang med at indsamle forskellige karakteristika for vandforsyningerne, f.eks. forsyningernes størrelse, grundvandskvalitet, energiforbrug m.v. Analysen munder ud i en evaluering af fordele og ulemper ved forskellige handlemuligheder i forhold til de forskellige karakteristika.
Sidst men ikke mindst indeholder projektet også en undersøgelse af muligheden for et fremtidigt projekt om sammenhæng mellem grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse og rekreative interesser, som endnu ikke er igangsat.
Projektet har allerede illustreret værdien af tæt samarbejde mellem de relevante parter vandforsyningsselskaber, kommuner og region om beskyttelse af den fælles grundvandsressource. Gribskov Kommune har udtalt, at ”Drikkevand på Tværs” har givet kommunen svar på mange af de spørgsmål, der er stillet i kommunens perspektivplan for vandforsyningen, og som det uden projektet ikke ville have været muligt at få besvaret inden for de næste mange år. Dermed har projektet allerede bidraget til at ruste de deltagende parter ift. fremtidige beslutninger og investeringer til gavn for både Gribskov Kommune, nabokommunerne, vandværkerne og Region Hovedstaden.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for RUS-projektet ”Drikkevand på Tværs” til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. juni 2022.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
19078755
Bilag 1: Bilag 1 - FrederiksborgAmtsavisVandpåTværsJuliogAugust2021
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation som vist på MKU den 20. juni 2022
Tomt indhold
Regionerne udgiver hvert år en fælles publikation, som med tekst, nøgletal og figurer beskriver regionernes arbejde med jordforurening og den indsats, der er udført det forgangne år. For visse opgaver er der medtaget tidsserier over udviklingen i opgaverne. Publikationen indeholder også en række cases, som understøtter data og viser bredden i opgaverne og regionernes tætte samarbejde.
Publikationen og den tilhørende digitale platform www.jordforureninger.dk er et led i regionernes fælles arbejde med at synliggøre indsatsen på jordforureningsområdet.
I år hedder publikationen ”Opgaven vokser” og kredser dermed om de udfordringer, regionerne står over for ift. bl.a. forurening med pesticider og PFAS-stoffer. Forureninger, der kommer oveni alle de andre forureninger, som regionerne også skal tage hånd om for at sikre godt drikkevand, borgernes sundhed og vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyser.
”Opgaven vokser” indeholder en generel introduktion til regionernes arbejde på jordforureningsområdet og en beskrivelse af de fire fokusområder, som regionerne har haft ekstra fokus på i 2021: Brandøvelsespladser, pesticider, vandmiljø og generationsforureninger. Publikation indeholder også et økonomiafsnit.
På udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 30. august 2022 præsenteres udvalget for en lignende publikation ”Indberetning om jordforurening 2021”, der beskriver Regions Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2021.
20029707
Den 3. juni 2022 blev Madens Folkemøde afholdt for 3. gang på Engestofte Gods i Maribo med 10.000 deltagere. Formålet med Madens Folkemøde var overordnet at have en samtale om maden og den måde, hvorpå fødevarer produceres, og hvor Danmark skal bevæge sig hen som madland. I denne sammenhæng er regionens hospitalskøkkener vigtige: Med et årligt fødevareindkøb på mere end 5.000 ton fødevarer og en årlig CO2-udledning på mere end 20.000 ton CO2 har Region Hovedstaden et medansvar for, at de offentlige fødevareindkøb sikrer sunde og næringsrige måltider med lav klima- og miljøpåvirkning til både hospitaler og psykiatriske centre. Derfor har de en målsætning om at øge økologiprocenten, mindske madspild og brug af emballage samt at nedbringe CO2-aftrykket. Via det politiske samarbejde i Madfællesskabet er Region Hovedstaden en aktiv aktør for at fremme den bæredygtige dagsorden. Bæredygtighedssekretariatet havde sammen med regionens hospitalskøkkener og Center for Regional Udvikling organiseret en fælles langbordssamtale med 45 deltagere. Således var repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, politikere, hospitalerne, forskere og landbrugsorganisationer samlet omkring et måltid produceret af hospitalskøkkenerne for at drøfte, hvad de offentlige måltider på hospitalerne skal kunne i fremtiden. Moderator var Trine Krebs, grøntchef i FOOD, som også sekretariatsbetjener Madfællesskabet. Miljø- og klimaudvalget var repræsenteret v. Anja Rosengreen (F). Der blev efter debatten udtrykt stort tilfredshed med den seriøse samtale under de uformelle rammer omkring et måltid.
17008644
Regionerne har ønsket flere penge til indsatsen i forhold til PFAS, ikke mindst fordi Miljøstyrelsen sidste år sænkede grænseværdierne for indhold af PFAS-forbindelser i jord og grundvand.
I økonomiaftalen, der blev indgået den 10. juni 2022 mellem regeringen og Danske Regioner, blev der afsat i alt 20 mio. kroner årligt til en PFAS-indsats i regionerne - og heraf får Region Hovedstaden en andel svarende til ca. 6,5 mio. kroner til arbejdet med at kortlægge, undersøge og oprense PFAS-forureninger, der truer grundvand, natur og menneskers sundhed.
Kortlægning og undersøgelse af de væsentligste kilder til PFAS-forurening er helt centralt i forhold til at kunne prioritere og opnå effekt af en oprensende indsats. Øget PFAS-oprensning vil kræve øget viden om teknologi, der virker i forhold til at sikre en effektfuld oprensning. Derfor har administrationen allerede i foråret 2022 igangsat en her og nu-rensning af PFAS på et eksisterende afværgeanlæg, hvor effektiviteten af rensemetoderne vil blive afprøvet.
Administrationen vil i forbindelse med den årlige rapportering af fremdrift på Jordplanen fremlægge forslag til plan for PFAS-aktiviteter i 2023.
22035861
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende udvalgsmøder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508