Sundhedsudvalget - mødesager

Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Beslutning: Gentagne graviditetstab
3. Beslutning: Udmøntning af midler til delestillinger mellem klinik og forskning fra Life Science Strategien
4. Beslutning: Budget 2023
5. Aktuelle orienteringer
6. Drøftelse: Udvikling i målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne for brystkræft og lungekræft i 1. kvartal 2022
7. Drøftelse: Udkast til vision for fødeområdet og 3-års investeringsplan
8. Orientering: Status på udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling
9. Orientering: Modtagelse af akutte medicinske patienter på Nordsjællands Hospital
10. Eventuelt
11. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt:
• Christine Dal:
• Leila Lindén:
• Sofie de Bretteville Olsen:
• Karin Friis Bach:
• Jacob Rosenberg:
• Marianne Friis-Mikkelsen:
• Anja Rosengreen: Afbud
• Finn Rudaizky: Afbud
• Emilie Haug Rasch:
• Annie Hagel: Afbud

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt. 

JOURNALNUMMER

22007876

2. Beslutning: Gentagne graviditetstab

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at udvalget på baggrund af oplæg fra Henriette Svarre Nielsen beslutter, hvordan det vil følge udviklingen inden for gentagne graviditetstab.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet sundhedsudvalget besluttede at følge ventetiden til udredning og behandling for gentagne graviditetstab i regionen.

Annie Hagel (Ø), Anja Kjelgaard Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Det fremgår af Region Hovedstadens budgetaftale for 2021, at "Parterne er enige om, at der i regi af sundhedsudvalget igangsættes et arbejde, der skal belyse mulighederne for behandling og behovet for yderligere forskning i gentagne graviditetstab". Arbejdet blev ikke igangsat i 2021. Med nærværende sag præsenteres sundhedsudvalget derfor for regionens tilbud til kvinder og par med gentagne graviditetstab. 

Henriette Svarre Nielsen, professor på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital og ledende overlæge i Enhed for Gentagne Graviditetstab på Rigshospitalet vil på mødet indledningsvist holde oplæg om området samt mulighederne for behandling og forskning i forhold til gentagne graviditetstab.

SAGSFREMSTILLING

Når graviditeten går til grunde før udgangen af 22. graviditetsuge, betegnes det som en spontan abort. Hvis kvinden har haft tre eller flere spontane aborter i træk før uge 12 eller to eller flere tab efter normal nakkefoldsskanning, kaldes det gentagne graviditetstab. I Danmark gennemgår 20.000 kvinder hvert år en spontan abort. Der er 25 % risiko for på et tidspunkt at opleve en spontan abort, og 1-2 % risiko for at opleve gentagne graviditetstab (dvs. 200-400 kvinder ud af 20.000 kvinder). Det er derfor kun en lille del af de 20.000 kvinder, der vil opleve flere spontane aborter. 

Årsagen til spontan abort er oftest kromosomafvigelser eller misdannelser, som er uforenelige med liv, og aborten er derfor en helt naturlig og hensigtsmæssig mekanisme. Livsstilsfaktorer som alkohol, rygning, væg og alder er desuden risikofaktorer, der kan være årsag til spontane aborter. Risikoen for spontane aborter stiger med alderen, og der er større risiko for spontane aborter ved fertilitetsbehandling. Flere spontane aborter kan derfor forebygges gennem ændring i livsstil. 

Henriette Svarre Nielsen, professor på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital samt ledende overlæge i Enhed for Gentagne Graviditetstab på Rigshospitalet vil på sundhedsudvalgets møde den 28. april 2022 give udvalget en indføring til området samt mulighederne for behandling og forskning på området. 

Med udgangspunkt i oplægget, er det hensigten, at sundhedsudvalget drøfter, hvordan det vil følge udviklingen inden for gentagne graviditetstab i forhold til behandlingsmulighed og karakteristika af de berørte kvinder. Udvalget kan herunder modtage en opfølgende status i løbet af efteråret, hvor der også orienteres om arbejdet med forskningsstudiet om årsagerne til gentagne graviditetstab. 

KONSEKVENSER

Administrationen arbejder videre med udgangspunkt i udvalgets beslutning om, hvordan udvalget vil følge området fremadrettet, herunder det arbejde der eventuelt skal igansættes.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Liza E. Bøhme

JOURNALNUMMER

21068271

3. Beslutning: Udmøntning af midler til delestillinger mellem klinik og forskning fra Life Science Strategien

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at de øremærkede statslige midler til delestillinger i 2022 udmøntes til forskning i områderne: geriatri, kirurgi, psykiatri, intensiv og akut. 
2. at midlerne bruges til en frikøbsprocent på 20-40 - af hensyn til klinik og forskning.
3. at midlerne kan søges af forskere på et niveau svarende til post doc.

POLITISK BEHANDLING

Anbefalet.

Annie Hagel (Ø), Anja Kjelgaard Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik den 20. maj 2021 "Aftale om strategi for life science". Aftalen indebærer, at Region Hovedstaden i perioden 2021-2023 bevilges 3,1 mio. kr. årligt til at etablere delestillinger, som muliggør delt arbejde mellem klinikken og forskning. Midlerne for 2021 er overført til 2022, og den konkrete udmøntning af den samlede bevilling skal vedtages politisk. Nærværende sag lægger derfor op til, at sundhedsudvalget følger anbefalingerne fra Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd om fordeling af midlerne for 2021 og 2022.

SAGSFREMSTILLING

Klinisk forskning  i regionen og Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd
Klinisk forskning udvikler, afprøver og optimerer kliniske aktiviteter til forebyggelse, diagnostiske metoder og behandlingsformer med henblik på at opnå den bedst mulige sundhedstilstand for regionens patienter og borgere. Ved at styrke den kliniske forskning får patienterne således bedre adgang til den nyeste medicin, behandling og teknologi. Samtidig får sundhedspersonalet (både det kliniske og forskerne) hurtigere adgang til den nyeste viden og forskning. I Region Hovedstaden er den kliniske forskning primært organiseret i tæt samspil med den kliniske behandling på afdelingerne. Det gør, at den nye viden hurtigere kan bidrage til nye behandlingsmuligheder og teknologier. 

Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd (herefter forskningsrådet) har som formål at styrke rammerne for Region Hovedstadens sundhedsforskning samt den strategiske udvikling og prioritering af forskning på tværs af hele regionen. Forskningsrådet rådgiver regionens øverste ledelse i forhold, der har relevans for forskningen - herunder håndtering af barrierer for forskning, udvikling af forskningsstrategiske indsatser, prioritering af ressourcer til forskning samt koordinering af forskningsaktiviteter på tværs af organisationen. Derudover har rådet til opgave at understøtte innovation og udvikling af sundhedsteknologi.

Forskningsrådet er sammensat af forskere og vicedirektører fra regionens hospitaler, Region Hovedstadens Akutberedskab, Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation under Center For HR og Uddannelse samt Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Derudover indgår repræsentanter fra Clinical Academic Groups i regi af Greater Copenhagen Health Science Partners og fra Institut for Kliniske Medicin (Københavns Universitet). Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Dorthe Crüger, er formand for rådet. 

Udmøntning af midler fra "Aftale om strategi for life science"

Forskningsrådet har drøftet udmøntningen af den statslige bevilling til Region Hovedstaden, som følger af "Aftale om strategi for life science". Rådet indstiller på den baggrund, at midlerne udmøntes til at etablere delestillinger mellem klinisk praksis og forskning indenfor følgende fem områder;

• Geriatri
• Kirurgi
• Psykiatri
• Intensiv
• Akut

De fem områder er udvalgt, da det er områder, som har vanskeligt ved at tiltrække eksterne forskningsmidler, og som dermed er nogle af de mindre forskningsområder i regionen. Dermed forventes der også at være et forholdsvis lille antal kvalificerede forskere, der kan søge midlerne.

Forskningsrådet indstiller samtidig, at midlerne anvendes til, at sundhedsfagligt personale kan frikøbes i 20-40 procent af deres arbejdstid i en periode på 1-2 år. Dette vurderes at give afdelingerne mulighed for at tilpasse forskningen med klinikken og muliggøre reel betydning for udvikling af afdelingens forskning. Frikøb til delestillinger betyder, at afdelingen lønmæssigt kompenseres for den andel af klinikerens tid, der bruges til forskning. Med samme begrundelse for betydning for afdelingens forskning indstilles det, at tildelingen sker til forskere på et niveau svarende til post doc, da forskere på dette niveau er erfarne forskere, som har større mulighed for efterfølgende at medvirke til implementering i klinisk praksis.

Forskningsrådet indstiller yderligere, at der nedsættes et mindre bedømmelsesudvalg med deltagelse af medlemmer fra forskningsrådet, som får til opgave at beslutte den endelige fordeling af midlerne. Det vil ske på baggrund af en ansøgningsproces gennemført af administrationen i Region Hovedstaden. Det forventes, at der indenfor det bevilgede beløb i 2021 og 2022 kan udmøntes frikøb til omkring 15-20 delestillinger - afhængigt af frikøbsprocent og tidsperiode. 

Administrationen anbefaler, at sundhedsudvalget følger indstillingerne fra forskningsrådet. 

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingerne, bringes de videre til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på, at midlerne i sidste ende udmøntes til de beskrevne områder. 

ØKONOMI

Der er tale om båndlagte midler fra Sundhedsministeriet - der er udmøntet til regionerne via bloktilskudsaktstykket på sundhedsområdet. På den baggrund er det Sundhedsudvalget, der indstiller udmøntningen til Forretningsudvalg og Regionsråd. Midlerne skal udmøntes i overensstemmelse med aftalen mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner (vedlagt).

KOMMUNIKATION

Der vil blive gennemført en særskilt kommunikation i forbindelse med opslag af midler og den endelige fordeling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2022, forretningsudvalget den 3. maj og regionsrådet den 10. maj 2022. 

Forskningsudvalget vil blive orienteret om sagen og regionsrådets beslutning på deres næstkommende møde d. 25. maj 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Bette Anthonisen

JOURNALNUMMER

22017087

Bilag

Bilag 1: Aftale mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner om udmøntning af midler til understøttelse af delestillinger (2021-2023)_endelig version

4. Beslutning: Budget 2023

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget

• at udvalget prioriterer de forslag til budgetinitiativer, som skal kvalificeres yderligere inden udvalgets sidste budgetdrøftelse den 23. maj 2022.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet sundhedsudvalget prioriterede, at følgende 10 forslag kvalificeres yderligere inden udvalgets budgetdrøftelse den 23. maj:

• Flere hospicepladser 
• Madkoncept på hospitalerne 
• Auditiv Verbal Terapi til børn med høretab 
• Videreførelse af klinik for senfølger på Herlev Hospital som regionsfunktion samt opstart af ny senfølgeklinik
• Nedbringelse af ventelister 
• Åbne telefonlinier ved udskrivelse
• Patientansvarlig læge – øge fokus - sikre at patienterne har en sådan
• Fertilitetsbehandling, hurtigere hjælp til ønskebarnet
• Medicinsikker Region
• Giftlinjen

Annie Hagel (Ø), Anja Kjelgaard Rosengreen (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med denne sag har sundhedsudvalget den anden af i alt tre drøftelser om forslag til regionens budgetaftale for 2023. Udvalgets medlemmer fremlægger på mødet deres forslag til budgetinitiativer til næste års budget inden for udvalgets ressort. På mødet skal udvalget endvidere prioritere, hvilke forslag der skal kvalificeres yderligere inden den tredje og sidste budgetdrøftelse den 23. maj 2022. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet vedtager hvert år i september et budget for de følgende fire år for Region Hovedstaden. De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2023 på deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete forslag til budgetinitiativer til de videre budgetforhandlinger. Budgetinitiativerne kan både være forslag, hvor der afsættes økonomiske midler og forslag, hvor midler omprioriteres inden for regionens egen ramme. Endelig kan der også kommes med tekstforslag, der ikke forudsætter økonomi. Sundhedsudvalget har dermed mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning.

Udvalgsmedlemmerne har op til dette møde den 28. april 2022 haft mulighed for at komme med forslag til budgetinitiativer inden for udvalgets ressort. Administrationen har kommenteret de forslag, der blev indsendt senest den 1. april 2022. De forslag, der er indkommet efter 1. april, kvalificerer administrationen frem mod udvalgets sidste budgetdrøftelse den 23. maj, såfremt udvalget på mødet den 28. april prioriterer forslagene. De indkomne forslag fremgår af bilag 1-24 og er beskrevet i overskriftsform nedenfor
 

Bruttoliste af forslag til budget 2022 

Administrationen har i alt modtaget 23 forslag til budgetinitiativer fra sundhedsudvalgets medlemmer. Heraf er 16 forslag modtaget inden for fristen den 1. april 2022. Disse forslag er kommenteret af administrationen, jf. bilag 6-19 og 22-23. Administrationen har modtaget syv forslag til budgetinitativer efter 1. april 2022 og har derfor ikke kunne nå at kommentere på dem til dette møde. De syv forslag er vedlagt som bilag 1-5 og 20-21. Udvalget vil stadig have mulighed for at prioritere disse forslag med henblik på, at administrationen kvalificerer forslagene frem mod mødet den 23. maj 2022. 

De indkomne forslag er:

1. Nedbringelse af ventelister på udskudte operationer - Liste A
2. Patientansvarlig læge - øget fokus - sikre at patienterne har en sådan - Liste A
3. Åbne telefonlinier ved udskrivelse - Liste A
4. Åbne ambulatorier - åbne røntgenundersøgelser - Liste A
5. Pilotprojekt Kvindesygdommen Endometriose - Liste A
6. AudioVisuelTerapi (AVT) til hørehæmmede børn – Liste B
7. Forkorte ventelister - Liste B
8. Giftlinjen - Liste B
9. Medicinsikker Region - Liste B
10. Sikring af korte ventetider til høreapparater - Liste B
11. Hurtigere sagsbehandling i VEK - Liste B
12. Forkorte sagsbehandlingstid i videnscenter for Dataanmeldelser og øget kapacitet i Videnskabs Etisk Komite – Liste C
13. Pulje til afvikling af specifikke ventelister – Liste C
14. 2 overnatninger på Rigshospitalet efter førstegangsfødsel - Liste C
15. Videreførelse af klinik for senfølger på Herlev Hospital som regionsfunktion samt opstart af ny senfølgeklinik – Liste C
16. Fertilitetsbehandling, hurtigere hjælp til ønskebarnet - Liste C
17. Flere hospicepladser - Liste C
18. Digital patientstyret madbestilling og brugbare løsninger for medspisende pårørende - Liste F
19. Udvikling af akutberedskabet - Liste F
20. Udvikling af Hjemmefødselsordning med inspiration fra ”Hjemmefødsel Sjælland”, i region Hovedstaden – Liste F
21. Øget frit valg til fødende - Liste V
22. "Herlevs Herligheder” med digitalt menukort og ernæringsbarometer udbredes til regionens øvrige hospitaler – Liste Ø
23. Transpersoners adgang til kønsbekræftende nedre kirurgi - Liste Ø

Mulige temaer til budgetinitiativer på sundhedsudvalgets område
Forslag til budgetinitiativer og omprioriteringer på udvalgets område kan med fordel tage udgangspunkt i de overordnede politiske linjer, ligesom det vil være oplagt at tænke i et flerårigt perspektiv. Der kan endvidere med fordel tænkes på et mindre antal områder, så eventuelle midler eller omprioriteringer ikke skal spredes ud på mange initiativer. Som nævnt i sagen om budget 2023 til sundhedsudvalgets møde den 29. marts 2022, er et mulig tema på sundhedsudvalgets område Akuttelefonen 1813 (afventer afrapporteringen fra den nedsatte taskforce). Derudover vurderer administrationen, at det stigende antal fødsler i regionen og etableringen af nye kvinde-barn afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen) gør det nødvendigt fortsat at investere i føde- og børneområdet i de kommende år. 

Der er en række projekter, hvor den statslige finansiering forventes af ophøre i perioden 2023-2024, og hvor en eventuel videreførelse kræver regionale eller statslige midler. Disse projekter er oplistet i det følgende:

• Børn med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab (Øre Næse Hals)
  Rigshospitalet har i finansloven fået tilført 2,3 mio. kr. til løn og 0,1 mio. kr. til øvrig drift årligt i 2020 og 2021 til tilbud om auditiv verbal terapi (AVT) til børn med høretab. AVT er en rehabiliterings-metode til at optimere børns høremæssige og sproglige udvikling ved at stimulere høresansen. Midlerne udløber ved udgangen af 2022. Rigshospitalet estimerer, at der hvert år kommer 60 nye børn med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab, som alle indgår i et 3-årigt behandlingsforløb, dvs. at der hvert år fra 2023 og frem behandles ca.180 børn (ordningen startede i 2017/18) med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab. Hvert barn har i alt ca. 50 besøg over den 3-årige periode. Der er aktuelt ingen venteliste, så alle børn med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab behandles i dag. 

• Høreapparatbehandling
  Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital har samlet i finansloven fået tilført 7,8 mio. kr. årligt i 2019-2022 til høreapparatbehandling. Midlerne udløber ved udgangen af 2022. Rigshospitalet har oplyst, at hvis den statslige bevilling på årligt 5,4 mio. kr. bortfalder, vil det medføre  at der i alt kan behandles 1.000 færre høreapparatspatienter årligt, heraf 200 patienter der udelukkende har behov for en forundersøgelse/udredning, hvor der ikke findes indikation for videre høreapparatsbehandling og 800 behandlede høreapparatspatienter. Tilsvarende estimerer Nordsjællands Hospital, at hvis den statslige bevilling på årligt 2,4 mio. kr. bortfalder, vil det medføre at der i alt kan behandles 500 høreapparater færre årligt. Det formodes generelt for NOH, at 10 procent af patienterne udelukkende har behov for en forundersøgelse/udredning og dermed ikke et behov for efterfølgende høreapparatsbehandling.

• Center for Cystisk Fibrose
  Center for Cystisk Fibrose på Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) har fået tildelt 0,8 mio. kr. i 2019, 1,1 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021. Ved årsafslutningen 2021 er der ikke-forbrugte midler for ca. 1,3 mio. kr til anvendelse i 2022. Midlerne er anvendt til en styrkelse af psykolog og socialrådgiveradgang for patienter og pårørende, vedligeholdelse af den eksisterende database, udvikling af en tværfaglig national database for cystisk fibrose (CF), samt opnormering af specialiseret lungefysioterapi med henblik på lungefunktionsmonitorering. Center for Cystisk Fibrose følger mere end 300 patienter, hvoraf ca. 1/3 er børn. Det nuværende tilbud kan fastholdes med en varig bevilling på 1 mio. kr. årligt.
   
• Center for Seksuelle Overgreb
  Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) er i 2018-2021 samlet bevilget 3,9 mio. kr. Grundet mindre forskydninger er der finansiering frem til 31. oktober 2022. Midlerne er anvendt til kapacitetsudvidelser i forhold til at nedbringe ventetid til psykologhjælp og give et stabilt behandlingstilbud. I 2021 sikrede tilbuddet behandling af ca.150 patienter, og centret har oplevet vækst i antal henvendelser igennem hele projektperioden. Ventetiden for nyhenviste er aktuelt ca. to måneder. Nedlægges tilbuddet vil det få konsekvenser i forhold til bemandingen af psykologer og socialrådgivere. Det vil betyde, at al ikke akutbehandling af patienter, dvs. hvor overgrebet har fundet sted mere end en måned før opstart af behandling, ophører. Det nuværende tilbud kan fastholdes med en varig bevilling på 1 mio. kr. årligt.
   
• Center for Sjældne Sygdomme
  Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) er i 2018 samlet bevilget 9,2 mio. kr. Der er finansiering frem til den 30. september 2022. Midlerne er anvendt til udvikling af nye forløb, samarbejdsformer, støtteforanstaltninger og nye videns- og formidlingsfunktioner, samt bedre overgang fra barn til voksen. Derudover arbejdes der med at udbrede viden om sjældne sygdomme på det kommunale område. Centret behandler årligt ca. 2.700 patienter, og antallet af henvisninger er stigende. Nedlægges tilbuddet bortfalder det videre arbejde, som består i kontinuerlig udvikling af forløb inden for de specifikke fagområder, information og tværsektorielt samarbejde, med udgangspunkt i den allerede udviklede model for et af centrets fagområder – transfer for unge 16-19 år med kræft i hjerne og rygmarv. Det nuværende tilbud kan fastholdes med en varig bevilling på 3 mio. kr. årligt.
   
• Styrket indsats for patienter med progressiv sklerose
  Der er med helhedsplanen for skleroseområdet afsat i alt 12 mio. kr. i perioden 2019-2021 til en styrket indsats for patienter med progressiv sklerose. Region Hovedstadens andel udgør 3,8 mio. kr. Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet har nu ansøgt om, at de resterende uforbrugte øremærkede midler på 3 mio. kr. budgetmæssigt periodeforskydes til gennemførelse af indsatsen i 2022, 2023 og ind i 2024. Det forventes, at der kommer ca. 1.000 patienter igennem tilbuddet. Nedlægges tilbuddet vil der således være ca. 1.000 patienter med progressiv sklerose, som står til at miste den ekstra og styrkede indsats. En permanentgørelse af ordningen vil kræve 1,6 mio. kr. årligt fra medio 2024.

Proces frem mod budgetdrøftelse 23. maj

De forslag, som sundhedsudvalget vælger at prioritere på mødet den 28. april 2022 går videre til yderligere kvalificering og behandling på mødet den 23. maj 2022. Administrationen anbefaler, at sundhedsudvalget på mødet den 28. april 2022 prioriterer ti forslag til budgetinitiativer til videre kvalificering og behandling i udvalget. Der pågår lige nu en drøftelse af, hvorvidt midlertidige udvalg skal kunne fremsætte forslag til budgetinitiativer. Dette forventes afklaret på forretningsudvalgets møde den 3. maj 2022. 

Udvalgsmedlemmerne kan også sende helt nye forslag til budgetinitiativer ind til mødet den 23. maj. For at administrationen kan nå at kvalificere disse til mødet den 23. maj, skal udvalgsmedlemmerne sende forslagene til administrationen senest den 5. maj 2022. Af bilag 25 fremgår tidslinje over budgetprocessen for sundhedsudvalget.

KONSEKVENSER

Administrationen foretager yderligere kvalificering af de forslag til budgetinitiativer, som sundhedsudvalget beslutter skal behandles på udvalgets møde den 23. maj 2022. Administrationen kvalificerer endvidere evtentuelle nye forslag til budgetinitiativer fra udvalgets medlemmer, såfremt de er sendt til administrationen senest den 5. maj 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget 28. april 2022. 

Udvalget har den tredje og sidste budgetdrøftelse den 23. maj 2022. 

Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:

• Juni 2022 - Økonomiaftale 2023 (afgør politiske spillerum for budgettet i regionen i 2023)
• Den 8. juni 2022 - frist for indmelding fra stående udvalg og forretningsudvalg med bidrag til budgetlægningen,
• August 2022 - førstebehandling af budget i forretningsudvalget og regionrådet
• Den 16.-17. august 2022 - budgetseminar for regionsrådet,
• 30. august - frist for at stille budgetspørgsmål
• September 2022 - andenbehandling af budget i forretningsudvalget og regionrådet
• September 2022 - endeligt budget

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen

JOURNALNUMMER

22009801

Bilag

Bilag 1: 1. Nedbringelse af ventelister på udskudte operationer. Fremsat af Socialdemokratiet

Bilag 2: 2. Patientansvarlig læge - øget fokus - sikre at patienterne har en sådan. Fremsat af Socialdemokratiet

Bilag 3: 3. Åbne telefonlinier ved udskrivelse. Fremsat af Socialdemokratiet

Bilag 4: 4. Åbne ambulatorier - åbne røntgenundersøgelser. Fremsat af Socialdemokratiet

Bilag 5: 5. Pilotprojekt Kvindesygdommen Endometriose. Fremsat af Socialdemokratiet

Bilag 6: 6. AudioVisuelTerapi (AVT) til hørehæmmede børn. Fremsat af Radikale Venstre

Bilag 7: 7. Forkorte ventelister. Fremsat af Radikale Venstre

Bilag 8: 8. Giftlinjen. Fremsat af Radikale Venstre

Bilag 9: 10. Sikring af korte ventetider til høreapparater. Fremsat af Radikale Venstre

Bilag 10: 11. Hurtigere sagsbehandling i VEK. Fremsat af Radikale Venstre

Bilag 11: 12. Forkorte sagsbehandlingstid i videnscenter for Dataanmeldelser og øget kapacitet i Videnskabs Etisk Komité - Fremsat af Det Konservative Folkepar

Bilag 12: 13. Pulje til afvikling af specifikke ventelister. Fremsat af Det Konservative Folkeparti

Bilag 13: 14. 2 overnatninger på Rigshospitalet efter førstegangsfødsel. Fremsat af Det Konservative Folkeparti

Bilag 14: 15. Videreførelse af klinik for senfølger på Herlev Hospital som regionsfunktion samt opstart af ny senfølgeklinik. Fremsat af Det Konservative Folke

Bilag 15: 16. Fertilitetsbehandling, hurtigere hjælpe til ønskebarnet

Bilag 16: 17. Flere hospicepladser. Fremsat af Det Konservative Folkeparti

Bilag 17: 18. Digital patientstyret madbestilling og brugbare løsninger for medspisende pårørende. Fremsat af SF

Bilag 18: 19. Udvikling af akutberedskabet. Fremsat af Socialistisk Folkeparti

Bilag 19: 20. Udvikling af Hjemmefødselsordning med inspiration fra Hjemmefødsel Sjælland i Region Hovedstaden. Fremsat af Socialistisk Folkeparti

Bilag 20: 21. Øget frit valg til fødende. Fremsat af Venstre

Bilag 21: 22. Madkoncept på hospitalerne. Fremsat af Enhedslisten

Bilag 22: 23. Transpersoners adgang til kønsbekræftende nedre kirurgi. Fremsat af Enhedslisten

Bilag 23: Tidslinje over budgetprocessen i sundhedsudvalget

5. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen

JOURNALNUMMER

22007872

6. Drøftelse: Udvikling i målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne for brystkræft og lungekræft i 1. kvartal 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte udviklingen i målopfyldelsen for forløbstiderne for pakkeforløbene for brystkræft og lungekræft i 1. kvartal 2022.

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

På mødet i sundhedsudvalget den 1. marts 2022 blev det besluttet, at udvalget hvert kvartal får forelagt en status på målopfyldelsen for standardforløbstiderne for udvalgte kræftformer samt en halvårlig status for alle kræftformer. Den kvartalsvise status går i dybden med kræftformer, som omfatter mange patienter og/eller er kræftpakker, som regionen har eller har haft væsentlige udfordringer med i en længere periode.

I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for forløbstiderne for bryst- og lungekræft i 1. kvartal 2022. Herunder gives en status for arbejdet og igangsatte initiativer, der skal sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling inden for forløbstiderne i kræftpakkerne for de to kræftformer. 

SAGSFREMSTILLING

Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i pakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. I januar 2022 blev 70 % af alle patienter i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne. I februar og marts 2022 var andelene henholdsvis 76 % og 75 %. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for kræftpakkerne fremgår af bilag 1.

Tabel 1. Udvikling i kvartalvise samlet målopfyldelsen i 2021 og 1. kvartal 2022

Status på målopfyldelse for brystkræft

I januar 2022 blev 56 % af patienterne i et brystkræftpakkeforløb behandlet inden for de anbefalede standardforløbstider (opgjort på 85 forløb). I februar 2022 var målopfyldelsen 57 % (opgjort på 83 forløb) og i marts 2022 var den 43 % (opgjort på 111 forløb). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft og antal patientforløb fremgår af bilag 1.

Tabel 2. Udvikling i kvartalsvise samlet målopfyldelse for brystkræft (kirurgisk behandling) i 2021 og 1. kvartal 2022. 

Region Hovedstaden lykkedes i efteråret 2021 med at nedbringe ventetiden til klinisk mammografi og har – bortset fra kortvarige perioder hen over jul og påske – kunnet holde ventetiden på under 14 dage.

Pr. 20. april er status, at kvinder henvist til kræftpakkeforløb kan gives tider til klinisk mammografi indenfor fem dage hos regionens private samarbejdspartnere, mens ventetiden på Herlev og Gentofte Hospital er 13 dage. Udredningspatienter kan gives tider indenfor 30 dage.

Det er ikke alle patientgrupper, der kan sendes ud til de private aktører. På Herlev og Gentofte Hospital har ventetiden til undersøgelse i slutningen af marts og start april været påvirket af nedlukning i forbindelse med flytning af Afdeling for Brystundersøgelser til Gentofte matriklen. Ifm. flytningen har der ligeledes været indgået aftaler med de private samarbejdspartnere om at tage et større antal undersøgelser end vanligt, hvilket kortvarigt har påvirket ventetiderne også her.

På den behandlingsmæssige side har der ligeledes i marts og første del af april måned været udfordringer med at give tider til operation indenfor 14 dage (fra informeret samtykke) – uanset at Afdeling for Brystkirurgi har ’førsteprioritet’ på de tilgængelige lejer på både Rigshospitalet og Herlev-Gentofte Hospital. Udfordringerne skyldes ekstraordinær megen sygdom hos personalet samt en større stigning i antal henviste i kræftpakkeforløbet. Afdelingen opererede 123 patienter i januar, 112 patienter i februar og 158 patienter i marts.

Pr. 19. april er ventetiden til operation på 13 dage på begge matrikler og dermed igen under den fastsatte tidsfrist på de 14 dage.

Hospitalet følger bekendtgørelsens bestemmelser om information til patienterne i indkaldelsesbreve m.v., ligesom der er afsøgt muligheder for behandling udenfor regionen, herunder også i Sydsverige og Tyskland.

Med økonomirapporten for 1. kvartal 2022 er det blevet vedtaget at afsætte 15 mio. kr. til det mammaradiologiske område på Herlev og Gentofte Hospital. Midlerne skal dække udgifterne til de private leverandører og FEA. 

De forlængede ventetider på udredning og operation må forventes at påvirke regionens målopfyldelse, hvad angår andelen af patienter i brystkræftpakkeforløbet, som behandles indenfor standardforløbstiderne.

Status på screeningsprogrammet

Som besluttet sidste sommer, har reduktionen af aktivitet i screeningsprogrammet medført et forlænget screeningsinterval i indeværende runde (runde 7). Det har hidtil været forudsat, at runden ville kunne afvikles på 2 år og 6 måneder. For nuværende ses imidlertid, at nogle kvinder inviteres med et interval, som rækker udover de 2 år og 6 måneder. 

Kvinderne inviteres løbende til screening ud fra deres fødselsdagsmåned. I praksis varierer kvindernes seneste undersøgelsestidspunkt over flere måneder, og den enkelte kvindes faktiske screeningsinterval er derfor individuelt. For en del kvinder vil intervallet derfor fortsat være omkring 2 år og 6 måneder eller lavere, mens andre oplever et længere interval. Herlev og Gentofte Hospital har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at belyse ventetiderne mere detaljeret pga. begrænsninger i de tekniske muligheder med det nuværende system.

Der arbejdes fortsat på, at screeningsrunde 7 kan afsluttes efter 2 år og 6 måneder (svarende til marts 2023), men det afhænger af en lang række faktorer, som ikke alle er kontrollerbare, men som der forsøges at kompenseres for, hvor det er muligt. Screeningsklinikkerne har aktuelt øget deres kapacitet, men forårets mange helligdage og kommende sommerferie er en udfordring, og der vil derfor i perioder være begrænsede muligheder for at indhente forsinkelsen og dermed forkorte screeningsintervallet. Udviklingen følges tæt af hospitalsledelsen på Herlev-Gentofte Hospital samt af koncerndirektionen.

Der er udbudt FEA til alt personale – både i screeningsklinikkerne og til lægerne. De nyuddannede screeningsassister kan fra april varetage screeningsundersøgelserne selvstændigt og kan dermed også byde ind på ekstravagter. Der er desuden kontinuerligt fokus på rekruttering af yderligere personale, og her ser det foreløbigt positivt ud.

I forbindelse med flytningen har der været et fald i svartiderne på screeningsundersøgelser, og for marts 2022 var målopfyldelsen lavere end de foregående måneder:

Brugen af AI-løsningen planlægges øget efter påske - på baggrund af gode resultater. Dette vil bidrage til faldende ventetid til svar for de screenede kvinder.

Forventningen er, at målopfyldelsen for svartider på screeningsundersøgelserne stiger igen fra april/maj.
 

Status på målopfyldelsen for lungekræft. 
I januar 2022 blev 70 % af patienterne i et lungekræftpakkeforløb behandlet inden for de anbefalede standardforløbstider (opgjort på 104 forløb). I februar 2022 var målopfyldelsen 75 % (opgjort på 99 forløb), og i marts 2022 var den 75 % (opgjort på 101 forløb). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 1.

Tabel 3. Udvikling i kvartalsvise samlet målopfyldelse for lungekræft (kirurgisk, medicinsk og strålebehandling) i 2021 og 1. kvartal 2022 

I 1. kvartal 2022 blev 73 % af patienterne i pakkeforløb for lungekræft udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken. I løbet af 2021 har regionen oplevet en mindre stigning i antallet af henvisninger af patienter til udredning for lungekræft, som antages at være et efterslæb efter de første COVID-19 bølger, hvor der skete et fald i antallet af henvisninger til lungekræftpakken. 

Patienter med lungekræft udredes på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen) og Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen). Hvis patienterne tilbydes kirurgisk behandling, foregår operationen på Rigshospitalet, mens medicinsk- og strålebehandling af lungekræft varetages på både Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet.

Der har i flere år været udfordringer med at kunne tilbyde patienter med lungekræft udredning og behandling inden for forløbstiderne i kræftpakken. Det skyldes primært, at der i forbindelse med udredning for lungekræft opstår ventetid, der skaber forsinkelser i resten af patienternes forløb. På trods af forbedring i målopfyldelsen i løbet af det sidste år, opleves der stadig forsinkelser ift. udredning af lungekræft, og afdelingerne følger rutinemæssigt op på de enkelte forløb med henblik på at fremskynde og optimere forløb, hvor dette er muligt.

Der arbejdes på hospitalerne på at skabe bedre udnyttelse af kapaciteten til udredning med henblik på at forhindre, at der opstår flaskehalse i forløbene. Der er blandt andet nedsat en regional gruppe for lungekræft, hvor alle relevante afdelinger og specialer i udrednings- og behandlingsforløbet deltager. Formålet er en løbende tværgående koordination samt styrket vidensdeling.

Der har siden slutningen af 2021 været udfordringer på Rigshospitalet med at kunne tilbyde kirurgisk behandling af lungekræft inden for de anbefalede forløbstider. Udfordringerne på området, skyldes samlet set en stigning i antallet af henviste patienter og stigning i udførelse af krævende operationer, hvilket har presset operationskapaciteten og den lungekirurgiske sengeafdeling. Der er desuden, som på mange andre områder i hospitalsvæsenet, mangel på personaleressourcer, særligt i forhold til anæstesi- og operationssygeplejersker. Det stiller krav til planlægning og prioritering med henblik på optimal udnyttelse af tilgængelige ressourcer i forhold til personale og operationslejer. Rigshospitalet følger udviklingen i antal henviste patienter samt udviklingen i behovet for særligt krævende operationer i forhold til, om der er et vedvarende behov for at justere kapaciteten. Samtidig arbejdes der på, at der fremover på afdelingen vil være færre uger om året med lavaktivitet. 

På tværs af hospitalerne viser erfaringerne, at patienter med lungekræft ofte har meget komplekse forløb med flere samtidige sygdomme (komorbiditet), hvor der kan være behov for yderligere undersøgelser, før patienterne er færdigudredte og kan behandles. Forsinkelserne i forhold til forløbstiderne i pakkeforløbet skyldes således i en del tilfælde, at behandlingen må udskydes pga. patienternes tilstand eller eget ønske. Hospitalerne oplever en ændring i case-mixet af patienter, hvilket betyder, at der ses flere komplicerede sygdomstilfælde, som kræver mere i behandlingen.

KONSEKVENSER

Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Charlotte Mikkelsen 

JOURNALNUMMER

19022852

Bilag

Bilag 1: Udvikling i målopfyldelse_SP_19.04.22

Bilag 2: Sundhedsstyrelsen - Faglig gennemgang og anbefalinger til kapacitetsudfordringer paa brystkraeftomraadet

7. Drøftelse: Udkast til vision for fødeområdet og 3-års investeringsplan

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte udkast til vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan 

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

I regionens konstitueringsaftale for 2022-2025 og budgetaftalen for 2022 fremgår, at der skal laves en 3-års plan for fødeområdet. Administrationen har på baggrund af bl.a. sundhedsudvalgets ønsker og bemærkninger i forbindelse med temadrøftelser om fødeområdet den 1. og 29. marts 2022 udarbejdet et første udkast til planen, jf. bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Det fremgår af regionens konstitueringsaftale for 2022-2025, at: "partierne bag aftalen er enige om, at fødselsområdet skal styrkes og bygges op omkring en 3-års plan, der tydeliggør, hvilke forbedringer vi realiserer år efter år. Der er bl.a. fokus på bedre fødselsforberedelse, bedre normeringer, mere og bedre information til de fødende og bedre inddragelse af partneren. Vi lægger op til et tæt samarbejde med relevante parter, for vi vil i fællesskab løfte fødeområdet i hovedstaden med fokus på tryghed, kvalitet, faglighed og et attraktivt arbejdsmiljø for vores ansatte".  

Af budgetaftalen for 2022 fremgår: "Region Hovedstaden er Børnenes Region. Familier i Region Hovedstaden skal opleve et trygt og godt forløb både i forbindelse med graviditet, fødsel, og når børn og unge har brug for behandling på regionens hospitaler. Det er store ambitioner, og det kræver en plan for at styrke området, der strækker sig over flere år. Regionen vil derfor udarbejde en 3-års plan for føde- og børneområdet, der både udstikker rammerne for en tryg start på livet for familierne, og som samtidigt danner rammen om attraktive arbejdspladser for medarbejderne. 3-års planen vil være en investeringsplan for føde- og børneområdet de kommende år.”

Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til tre-årsplanen, kaldet en vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan. Visionen omhandler alene fødeområdet, mens den 3-årige investeringsplan omfatter både føde-, kvinde-, og børneområdet. Udkastet til planen er vedlagt som bilag 1. Udkastet tager udgangspunkt i sundhedsudvalgets ønsker og bemærkninger i forbindelse med udvalgets to temadrøftelser om fødeområdet i marts 2022. Derudover har administrationen indhentet input til, hvordan fødeområdet i regionen kan styrkes fra relevante afdelingsledelser, hospitalsdirektører og interessenter i et nyetableret advisory board for fødeområdet. 

På sundhedsudvalgsmødet den 1. marts 2022 blev den første temadrøftelse om fødeområdet afholdt, hvor de politiske ønsker til indhold i de kommende planer på fødeområdet blev drøftet. Som udgangspunkt for drøftelserne redegjorde Dorthe Crüger for status på fødeområdet, herunder udfordringerne med ledige jordemoderstillinger, samt de regionale tiltag for at forbedre området. Derefter præsenterede chefkonsulent Eva Høgh anbefalingerne fra opgaveudvalget for gravide og fødende. Sundhedsudvalget bemærkede på mødet bl.a., at udvalget gerne ser, at regionen i arbejdet med at styrke fødeområdet har fokus på både de fødende og det ansatte personale. I forhold til de fødende er det vigtigt, at der er fokus på nærhed, forventningsafstemning samt plads til partneren og individuelle hensyn. I forhold til det ansatte personale bør fokus bl.a. være på at sikre personalets arbejdsglæde. Endelig blev mulighederne for barselsophold drøftet.

På sundhedsudvalgsmødet den 29. marts 2022 blev der drøftet visioner på området og indhold til planerne med udgangspunkt i oplæg fra Mødrehjælpen samt hospitalsdirektøren og afdelingsledelsen for fødeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital. Direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen holdt oplæg om gravide samt deres partners behov og efterspørgsel efter tilbud både før, under og efter fødslen. Der var også oplæg fra Amager og Hvidovre Hospiral om, hvordan hospitalet arbejder med at sikre en attraktiv arbejdsplads på fødeområdet samt hospitalets visioner og arbejde med at sikre differentierede tilbud før, under og efter fødslen. Sundhedsudvalget bemærkede på mødet bl.a. behov for differentierede tilbud, så der er de rette tilbud til de gravide og fødende med størst behov samt hvad der kan bidrage til at skabe tryghed for forældrene efter fødsel, herunder muligheder for rådgivning om bl.a. amning.

Udkast til vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan

Visionen for fødeområdet foreslås todelt med en borgerrettet del og en medarbejderrettet del. Visionen kan derfor lyde som følger:

• Alle familier i Region Hovedstaden skal både før, under og efter fødselen opleve et trygt og sammenhængende forløb af høj kvalitet.
• Fødeområdet skal være en attraktiv arbejdsplads båret af fagligt engagement, udvikling og arbejdsglæde.

For at realisere visionen er der i vedlagte udkast (bilag 1) oplistet forslag til fokusområder, som vi i de kommende år vil arbejde målrettet med. Fokusområderne skal senere konkretiseres bl.a. i den kommende fødeplan.

Hvad vil vi fokusere på for de gravide og fødende? Der foreslås følgende fokusområder: 

• Høj faglig kvalitet
• Styrket fødselsforberedelse og bedre digital information
• Partnere eller pårørende som aktiv medspiller under hele forløbet
• Tryghed og støtte efter fødslen
• Styrket indsats for dem med størst behov, herunder styrket indsats for forældre, der mister et barn

Hvad skal vi fokusere på for medarbejderne? Der foreslås følgende fokusområder:

• Karriereveje for livet
• Uddannelse og kompetenceudvikling
• Styrket læringsmiljø for studerende
• Arbejdsmiljø som støtter kerneopgaven
• Bedre fysiske rammer og mindre enheder eller teams

Af udkastet fremgår også et afsnit om investeringer i føde- og børneområdet de kommende tre år. En væsentlig økonomisk styrkelse af området er nødvendigt for at sikre den nødvendige finansiering af det kommende kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal være klar til de første patienter i 2025. 

KONSEKVENSER

På baggrund af sundhedsudvalgets drøftelser vil udkastet blive tilrettet, inden sagen forelægges sundhedsudvalget til godkendelse på sundhedsudvalgets næste møde den 23. maj 2022.

ØKONOMI

Af vedlagte udkast (bilag 1) fremgår en plan for kommende investeringer i føde- og børneområdet. Heraf fremgår, at regionen tilfører mere end 200 mio.kr. til føde- og børneområdet i perioden 2022-2025. Denne styrkelse er nødvendig for at optrappe midler til føde- og børneområdet til regionens kommende kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. 

Administrationen forudsætter, at en del af finansieringen kommer fra midler på Finansloven. Som en del af styrkelsen af det samlede fødeområde er der i Finansloven for 2022 afsat 100 mio. kr. stigende til 150 mio. kr. (varigt) i 2025 på landsplan. Vi afventer den nærmere udmøntning af disse midler.

De øvrige midler skal findes i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger - enten som nye midler eller som omprioriteringer. Det betyder også, at nærværende vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan udstikker nogle rammer for dette års og de kommende års budgetforhandlinger.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2022. 

Et endeligt udkast til vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan forelægges sundhedsudvalget til godkendelse den 23. maj 2022, forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/ Maj-Britt Laursen Steenstrup

JOURNALNUMMER

21067515

Bilag

Bilag 1: Udkast til vision for fødeområdet og investeringsplan 21. april 2022 til SUND

8. Orientering: Status på udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 

• at status på udvikling i ventetid til høreapparatbehandling tages til efterretning.  

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Sundhedsudvalget besluttede på møde den 27. oktober 2021 at følge udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling hvert kvartal. Sundhedsudvalget forelægges i denne sag en status på antallet af patienter på venteliste og ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. april 2022. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har i december 2021 besluttet, at der fra 2022 skal implementeres et delmål om maksimalt seks ugers ventetid til forundersøgelse for alle høreapparatpatienter på hospitalerne. Målet er, at der maksimalt må være fire ugers ventetid.

Høreapparatbehandlingen på hospitalerne foregår på henholdsvis Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen) og Rigshospitalet. For Rigshospitalets vedkommende foregår høreapparatbehandling for voksne på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets Blegdamsvej-matrikel. Nordsjællands Hospital varetager behandlingen for borgere i planområde Nord og Midt, mens Rigshospitalet varetager behandlingen for borgere i planområde Syd og Byen. 

Den maksimale ventetid er på nuværende tidspunkt 6 uger til forundersøgelse på Rigshospitalet og 11 uger på Nordsjællands hospital. Til sammenligning var den maksimale ventetid primo 2019 henholdsvis 47 uger på Rigshospitalet og 48 uger på Nordsjællands Hospital. Der står på nuværende tidspunkt ca. 570 patienter på venteliste på Nordsjællands Hospital og ca. 350 patienter på venteliste på Rigshospitalet.

I tabel 1 ses udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital i perioden 1. april 2021 til 1. april 2022. 

Tabel 1. Udviklingen i ventetider fra april 2021 til april 2022 opgjort i antal uger

Kilde: Mit sygehusvalg 

Nordsjællands Hospital oplyser, at henvisningerne bliver opdelt i tre kategorier ved visitationen, og at ventetiderne er varierende: Børn og voksne med hastende behandlingsbehov har under en måneds ventetid, mens fremskyndede patienter indkaldes indenfor to måneder. Nordsjællands Hospital oplyser, at de resterende patienter på nuværende tidspunkt oplever en ventetid på ca. 11 uger.

Rigshospitalet oplyser, at patienter med hastede behandlingsbehov behandles inden for fire uger, og at ventetiden for øvrige patienter er seks uger. 

Den varierende ventetid på de to hospitaler afspejler dels, at der er tilført forskellig økonomi til hospitalerne i forbindelse med tildeling af finanslovsmidler samt budgetmidler til høreapparatområdet, men også at Nordsjællands Hospital har oplevet udfordringer med fastholdelse og rekruttering af personale i perioden.

Midler tilført høreapparatområdet fra 2018 til 2022 

Hospitalerne har fra 2018 til 2022 fået tilført i alt 45,3 mio.kr. via finanslovsmidler og budgetmidler. Midlerne har været afsat til at nedbringe ventelisterne, herunder har Nordsjællands Hospital fået midler til etablering af en høreboks, som er et lydisoleret rum, hvori der udføres høreprøver. Fordelingen af de tilførte midler fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Fordelingen af ekstra midler til høreapparatområdet 2018-2022

Administrationen har i forbindelse med fordeling af midlerne adspurgt hospitalerne om deres mulighed for at behandle flere patienter. Hospitalerne har i den forbindelse vurderet deres fysiske rammer og rekrutteringsmuligheder. 

Fordelingen af midlerne afspejler, at Rigshospitalet i større udstrækning end Nordsjællands Hospital har vurderet, at de havde mulighed for at udvide aktiviteten. Rigshospitalet er på den baggrund blevet tildelt 76 % af midlerne. Nordsjællands Hospital overtog primo 2020 dele af planområdet Midt, og har i den forbindelse overtaget budget og personale fra Rigshospitalet. Ifølge Nordsjællands Hospital betød ændringen af optageområde, at hospitalet ikke havde muligheden for at udvide aktiviteten yderligere i perioden.

I 2022 har hospitalerne indgået en aftale om, at Rigshospitalet varetager 800 patientforløb for Nordsjællands Hospital. Rigshospitalet varetog tilsvarende 800 patienter for Nordsjællands Hospital i 2021. Aftalen indebærer, at patienterne får foretaget en forundersøgelse og tilpasning af høreappparat på Rigshospitalet, hvorefter Nordsjællands Hospital efterfølgende overtager ansvaret for patienterne, når de skal have justeret deres høreapparat. 

Udvikling i antal forundersøgelser 

Hospitalerne har oplyst, at et høreapparatforløb i gennemsnit består af 3,5 besøg. Forløbet indledes med en forundersøgelse, hvor der foretages en høreprøve, og hvor der afprøves forskellige typer af høreapparater. Herefter indkaldes patienten til selve høreapparatbehandlingen, hvor det valgte høreapparat tilpasses patientens høretab. Patienterne har derefter mulighed for at få deres høreapparat justeret løbende i fire år, indtil høreapparatet kan fornyes. Hver patient får i gennemsnit justeret deres høreapparat 1,5 gange.  

I tabel 3 ses antallet af gennemførte forundersøgelser på hospitalerne. Heraf vil der være en mindre andel forundersøgelser, som ikke vedrører høreapparatpatienter.  

Tabel 3: Udviklingen i antal forundersøgelser gennemført på hospitalerne 

Administrationen bemærker, at antallet af forundersøgelser har varrieret i perioden.   

Udvikling i antal udleverede høreapparater
I tabel 4 ses antallet af høreapparater udleveret på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital fra 1. januar 2016 til og med 1. april 2022. 

Tabel 4. Antal udleverede høreapparater fra 1. januar 2016 til 1. april 2022 

Kilde: Amgros statistik.

Amgros varetager indkøb af høreapparater på regionernes vegne. Administrationen bemærker, at Amgros-statistikken er et ”her og nu” billede på, hvad de audiologiske afdelinger har indberettet til Amgros. 

Administrationen bemærker, at antallet af udleverede høreapparater har varieret i perioden fra 2016 til 2021. 

Brug af speciallægepraksis til nedbringelse af ventetider på hospitalerne 

Region Hovedstaden har indgået en høreapparataftale med 34 praktiserende øre-, næse- og halslæger, som betyder, at de kan varetage behandling af patienter med ukompliceret høretab. Høreapparataftalen har været gældende siden 2014 og omfatter årligt 5.900 høreapparatbehandlinger. Speciallægerne har mulighed for at tilmelde sig aftalen uafhængigt af deres geografiske placering, hvorefter de 5.900 årlige høreapparatbehandlinger fordeles blandt speciallægerne.

I forbindelse med COVID-19 har hospitalerne haft mulighed for at viderehenvise ukomplicerede patienter til speciallægepraksis for at sikre pukkelafvikling. Nordsjællands Hospital har valgt at benytte denne mulighed løbende. Hospitalerne har i 2022 også mulighed for at viderehenvise patienter med ukompliceret høretab til speciallægepraksis.

Administrationen har stor opmærksomhed på, at aftalen om viderevisitering anvendes mest hensigtsmæssigt til gavn for de patienter, der står på venteliste til høreapparatbehandling, og der er dialog med begge hospitaler herom. Administrationen bemærker, at der i forhold til viderehenvisning er patienter, der ikke ønsker at overgå til behandling i speciallægepraksis og dermed foretrækker at forblive på venteliste i hospitalsregi. 
 

Organisering af høreapparatområdet 

Nordsjællands Hospital har i perioden oplevet udfordringer med fastholdelse og rekruttering af personale. Det har vanskeliggjort en nedbringelse af ventetiden. Der er på den baggrund indledt en dialog med hospitalerne om en mulig anderledes organisering af høreapparatområdet, som i højere grad kan øge robustheden på området, udvikle og vedligeholde den faglige kvalitet og skabe mulighed for en harmonisering af ventetiden på tværs af regionen.   

Økonomi 

Med udgangen af 2022 udløber den nuværende finanslovsbevilling, og hospitalernes økonomiske ramme vil herefter blive reduceret med i alt 7,8 mio. kr. årligt. 

Administrationen bemærker i den sammenhæng, at servicemålet om maksimalt fire ugers ventetid er meget ambitiøst, og at det er uklart, hvordan ventetiden vil udvikle sig fra 2023, hvor finanslovsmidlerne ophører.  

KONSEKVENSER

Med denne sag har sundhedsudvalget fået en status på ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. april 2022.

RISIKOVURDERING

En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne og dermed ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Karina Frost  

JOURNALNUMMER

22017296

9. Orientering: Modtagelse af akutte medicinske patienter på Nordsjællands Hospital

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at orienteringen om forlængelse af det midlertidige ophør af modtagelse af patienter med akutte medicinske behov i Akutklinikken i Frederikssund tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Det blev besluttet i efteråret 2020, at akutklinikken på Nordsjællands Hospitals matrikel i Frederikssund i en midlertidig periode skulle ophøre med at modtage patienter med akutte medicinske behov. Sundhedsudvalget orienteres med denne sag om, at koncerndirektionen efter dialog med Nordsjællands Hospital lægger op til at forlænge den midlertidige ordning. 

SAGSFREMSTILLING

På Nordsjællands Hospital modtages akutte patienter i Akutmodtagelsen i Hillerød og i akutklinikkerne på henholdsvis hospitalsmatriklen i Frederiksund og i Sundhedshuset i Helsingør. Akutklinikkerne behandler patienter med akut medicinske behov samt behandling af mindre skader hos både børn og voksne. Behandlingen foretages af en specialuddannet behandlersygeplejerske og/eller en læge alt efter behov.

Det blev i efteråret 2020 besluttet, at akutklinikken i Frederikssund i en midlertidig periode skulle ophøre med at modtage patienter med lette akutte medicinske behov. Beslutningen skyldtes den daværende udvikling i indlæggelser af COVID-19 patienter og det deraf affødte behov for at frisætte personaleressourcer til at håndtere disse patienter på Nordsjællands Hospital, Hillerød. Den midlertidige ordning blev iværksat i december 2020. Før etableringen af den midlertidige ordning i december 2020 var der mulighed for modtagelse af akutte intern medicinske patienter med formodede lette problemstillinger på Frederikssund på hverdage frem til kl. 15. Akutklinikken har ikke været lukket ned under COVID-19, men de visiterede akutte medicinske patienter (ca. 10 patienter dagligt) er således blevet initialt vurderet på akutmodtagelsen i Hillerød og efterfølgende evt. indlagt på hospitalsmatriklen i Frederikssund, hvis de fx er bosiddende tæt på Frederikssund. En mere uddybende gennemgang fremgår af vedlagte bilag 1. 

Nordsjællands Hospital vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at genindføre visitation af patienter med akutte medicinske behov i akutklinikken i Frederikssund. Det skyldes, at der fortsat er et behov for at frigive personaleressourcer fra den medicinske del af Akutklinikken i Frederikssund til Akutmodtagelsen på Hillerød-matriklen. Der har den 8. marts 2022 været afholdt møde mellem administrationen i Region Hovedstaden og hospitalsledelsen på Nordsjællands Hospital, hvor en mulig proces for at imødegå den akutmedicinske problemstilling på Nordsjællands Hospital blev drøftet. Konklusionen blev, at det for nuværende ikke er hensigtsmæssigt at vende tilbage til tidligere praksis, og at den midlertidige ordning derfor bør forlænges. Administrationen og Nordsjællands Hospital lægger derfor op til for nuværende at fortsætte den praksis, der har været siden december 2020. 

I vedlagte bilag 1 er baggrunden for at forlænge den midlertidige ordning mere uddybende beskrevet.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, tager sundhedsudvalget til efterretning, at den midlertidige ordning forlænges, så patienter med akutte intern medicinske behov med formodede lette problemstillinger fortsat visiteres til Akutmodtagelsen i Hillerød.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger / Kristina Vestergaard Sloth

JOURNALNUMMER

21079198

Bilag

Bilag 1: Forlængelse af ordning om modtagelse af akutte medicinske patienter på Nordsjællands Hospital

10. Eventuelt

11. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Årlig opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål
2. Meddelelse - Anmodning om foretræde fra Decibel

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt:
• Christine Dal:
• Leila Lindén:
• Sofie de Bretteville Olsen:
• Karin Friis Bach:
• Jacob Rosenberg:
• Marianne Friis-Mikkelsen:
• Anja Rosengreen: Afbud
• Finn Rudaizky: Afbud
• Emilie Haug Rasch:
• Annie Hagel: Afbud

1. Meddelelse - Årlig opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål

Regionsrådet vedtog i 2019 Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål (herefter handlingsplanen). Regionsrådet besluttede samtidigt, at der skal laves en årlig opfølgning på handlingsplanen, og at planens vedtagne indsatser skal være en del af forretningsudvalgets og de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Den årlige opfølgning er vedlagt som bilag 1. Af bilag 2 fremgår en samlet oversigt over handlingsplanens vedtagne indsatser samt i hvilke eksisterende politikker, strategier og planer, indsatserne er forankret i.
 

Verdensmål og indsatser i handlingsplanen

Det fremgår af handlingsplanen, at Region Hovedstaden særligt vil have fokus på følgende tre af FN's 17 verdensmål frem mod 2030: 

• Mål 3. Sundhed og trivsel
• Mål 11. Bæredygtig byer og lokalsamfund
• Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion

Der fremgår yderligere af handlingsplanen, at regionen under verdensmål 3 har vedtaget følgende indsatser og målsætninger:

1. Styrkelse af forebyggelsesområdet
   Mål: at styrke forebyggelsesområdet i Region H.
    
2. Mindre Ulighed i sundhed
   Mål: at skabe mindre ulighed i sundhed.
    
3. Forskning i forebyggelse, der virker: 
   Mål: at igangsætte yderligere 3-5 forskningsprojekter med særligt fokus på at sikre implementering af effektiv forebyggelse og sundhedsfremme – uanset sektor at forske i og udvikle behandling af høj kvalitet målrettet den enkelte patient. 
    
4. Personlig medicin
   Mål: at implementere personlig medicin i rutinebehandling i perioden 2020-2025. 
    

Opfølgning på handlingsplanen i Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalgets ressort ligger inden for verdensmål 3 om sundhed og trivsel. Administrationen opfordrer til [gør opmærksom på], at sundhedsudvalget indtænker dette verdensmål og de vedtagne indsatser, når udvalget indsender og prioriterer forslag til budgetprocessen. Det er med Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden besluttet, at sundhedsudvalget varetager rådgivende funktioner over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning på forskningsområdet. Det betyder, at sundhedsudvalget konkret har ansvaret for aktiviteter, der knytter sig til indsatserne om henholdsvis "Forskning i forebyggelse, der virker" og "Personlig medicin". Nedenfor fremgår en status på de to indsatser.

Status på indsatsen vedr. "forskning i forebyggelse, der virker":

Regionen arbejder på nuværende tidspunkt med en generel styrkelse af forskning i forebyggelse og sundhedsfremme inden for den nuværende økonomiske ramme på området og i strategien for sundhedsforskning. 

Status på indsatsen vedr. "Personlig medicin":
Regionen har i samarbejde med Region Sjælland etableret en samarbejdsstruktur for personlig medicin målrettet forskning i og klinisk udbredelse af personlig medicin til gavn for patientbehandlingen. Der er i dette samarbejde igangsat tre projektspor:

• Ubredelse af helgenomsekventering i den kliniske behandling. I tæt samarbejde med Nationalt Genom Center fokuseres der på, at genetiske analyser inden for 17 nationalt udvalgte sygdomsområder anvendes i diagnostik og patientbehandling.
• Datadrevne personlig medicin-løsninger, der skal sikre udviklingen af beslutningsstøtteværktøjer, der kan implementeres i klinikken og være en støtte i klinikernes diagnostik, behandlingsvalg mv.
• Biobanker, hvor materialet kan bidrage til at generere ny viden til gavn for forskning og behandling.

Journalnummer

22007876

Bilag

Bilag 1: Opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål 2021-2022

Bilag 2: Overblik_budgetbehov-justering_alle 15 indsatser

2. Meddelelse - Anmodning om foretræde fra Decibel

Patientforeningen "Decibel - Børn og unge med høretab" har anmodet om foretræde for sundhedsudvalget i forbindelse med udvalgets møde den 28. april 2022. Decibel ønsker at præsentere udvalget for en evaluering af AVT (auditiv verbal terapi), der er et rehabiliteringstilbud til børn med høretab. Samtidig ønsker Decibel at gøre udvalget opmærksom på behovet for fremtidig finansiering af AVT.  

Journalnummer

22019566