Godkendt.
Jacob Rosenberg (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
22007881
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (2), O (1), V (1)
Imod stemte: Ø (2)
I alt: 9
Indstillingen var hermed anbefalet, idet sundhedsudvalget bemærkede, at muligheden for øvrige samarbejdsmodeller på området med involvering af civilsamfundsorganisationer skal undersøges.
Enhedslisten stemte imod indstillingen, men tilslutter sig, at muligheden for øvrige samarbejdsmodeller på området med involvering af civilsamfundsorganisationer skal undersøges.
Jacob Rosenberg (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 20. august 2019, at regionen indgik et partnerskab med Røde Kors om et pilotprojekt om et barselshus for sårbare og udsatte familier. Som opfølgning på denne beslutning underskrev den daværende regionsrådsformand i april 2021 et "Letter of intent" mellem regionen og Røde Kors. Det blev hermed besluttet, at regionen og Familieambulatoriet på Amager- og Hvidovre Hospital, indgik et samarbejde med Københavns Kommune og Røde Kors om at kvalificere indhold og rammer for en pilottest af et Barselshus, jf. vedlagte bilag 1. Konceptet for pilotprojektet er nu kvalificeret, og der skal derfor træffes politisk beslutning om, hvorvidt regionen ønsker at indgå i en klarøringsfase og efterfølgende pilottest af Barselshuset.
Vedlagte bilag 1 er fortroligt, da dokumentet indeholder oplysninger om den fond, som Røde Kors pt. er i dialog med om finansiering af pilottesten.
Behovet for et Barselshus er identificeret med afsæt i analyser og forskning på området og i tæt samarbejde med Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital og Københavns Kommune. Visionen for Barselshuset er at give det nyfødte barn en god start på livet ved at styrke forældrene, så de kan give barnet de bedst mulige forudsætninger for en god barndom. Det er forventningen, at Barselshuset kan bidrage til, at flere børn trives, får en alderssvarende udvikling og en tryg tilknytning til deres forældre. Det er samtidig forventningen, at Barselshuset kan give gravide og nybagte familier med behov for støtte en tværsektoriel og nemt tilgængelig, tryg og helhedsorienteret tidlig indsats i overgangen fra fødsel til at stå på egne ben som familie.
Projektet om Barselshuset skal ses i sammenhæng med "Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan", som forventes godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Et fokusområde i visionen er en styrket indsats for dem med størst behov. Det tværfaglige samarbejde omkring Barselshuset og Barselshusets formål skal samtidig ses i sammenhæng med det igangværende arbejde om regionens fødeplan, jf. sag nr. tre på sundhedsudvalgets møde den 24. juni 2022 om "Beslutning: Revideret tids- og procesplan for regionens fødeplan".
Yderligere er projektet om Barselshuset et eksempel på et partnerskab mellem regionen og en civilsamfundsorganisation om en styrket indsats for en konkret gruppe borgere, jf. sag nr. fem på sundhedsudvalgets dagsorden den 24. juni 2022 om "Regionens samarbejde med civilsamfundsorganisationer".
Målgruppe for Barselshuset
Målgruppen for Barselshuset er i pilottesten gravide og forældre i en sårbar position med børn, der er op til seks måneder gamle, og som er bosat i København S. Fælles for familierne er, at deres sårbarheder kan få indflydelse på barnets trivsel og udvikling, og at den tidlige fælles indsats kan være med til at forebygge dette. Familierne er kendetegnet ved at
Administrationen har i samarbejde med Amager- og Hvidovre Hospital, Københavns Kommune og Røde Kors udpeget fire målgrupper af familier, som har typiske udfordringer, der kan udløse behov for hjælp i Barselshuset. Det drejer sig om:
*psykoedukation er undervisning i egen eller pårørendes psykiske sygdom og andre relaterede emner, herunder mestringsstrategier.
For en uddybende beskrivelse af målgrupperne henvises til bilag 2.
Pilottest af Barselshus
Pilottestens formål er at opnå viden om, hvorvidt Barselshuset i praksis kan være med til at realisere de forventede gevinster og skabe værdi for målgruppen. Pilottestens erfaringer skal danne grundlag for en politisk beslutning i både region og kommune om en eventuel videre drift af Barselshuset for offentlige midler. Pilottesten vil som udgangspunkt omfatte en 5-måneders klargøringsfase og efterfølgende en pilottest på 26 måneder. Pilottesten vil muligvis blive forlænget med op til et år.
Gennemførsel af pilottesten er under forudsætning af tilførsel af fondsmidler til finansiering af udgifter til drift og øvrig projektudvikling. Samtidig med den politiske drøftelse afsøger Røde Kors derfor mulighederne for fondsfinansiering med henblik på, at projektet kan starte i oktober 2022, såfremt der er politisk tilslutning til projektet. Omkostninger til regionens fremskudte aktiviteter i Barselshuset samt ledelses- og konsulentressourcer til at deltage i og koordinere møder mv. afholdes af regionen.
Der er i kvalificeringen af Barselshuset lagt op til, at familierne i pilotafprøvningsfasen via det tværsektorielle samarbejde kan få adgang til:
Det forventes, at omkring 150 familier årligt vil modtage et ophold i et familierum i Barselshuset, og at 87 procent af familierne henvises af regionen. Hertil vil gravide/familier have mulighed for at benytte Barselshusets ambulante tilbud.
Barselshuset vil i pilottesten blive drevet af Røde Kors i et tæt partnerskab med region og kommune. Der vil blive ansat en daglig leder af Barselshuset samt sundhedsfagligt personale, svarende til cirka fem årsværk. Derudover vil Barselshuset i høj grad blive drevet af Røde Kors frivillige. Socialt- og sundhedsfagligt personale fra region og kommune vil have deres gang i huset i forbindelse med gennemførsel af fremskudte aktiviteter som eksempelvis jordemoderkonsultationer og sundhedsplejerskebesøg samt koordinering af opgaver på tværs af region, kommune og Røde Kors. Der vil som udgangspunkt være sundhedsfagligt personale til stede i Barselshuset i dag- og aftentimerne samt tilkaldefunktion af sundhedsfagligt personale på Amager og Hvidovre Hospital om natten. Derudover vil der være frivillige i Barselshuset om natten.
Administrationen og direktionen på Amager og Hvidovre Hospital er opmærksomme på, at tilstedeværelsen af sundhedsfagligt personale i Barselshuset ikke skal forringe hospitalets øvrige tilbud for gravide, fødende og barslende – herunder arbejdsmiljøet for personalet på Amager- og Hvidovre Hospital.
Forventede mulige gevinster ved Barselshuset
Der er med Barselshuset tale om et nyt tilbud til gravide og familier i en sårbar position og en ny tværsektoriel organisering af den tidlige forebyggende indsats. Det er et velfærdstilbud for tidlig indsats, som ikke findes i dag og som for familieopholdets vedkommende er et alternativ til at blive sendt hjem i eget hjem. Administrationen forventer, at Barselshuset kan medvirke til, at flere børn født i sårbare familier får den rette hjælp tidligere, hvilket betyder mindre indgriben i barnets og familiens liv og færre sociale og økonomiske negative konsekvenser. Det sker, fordi der sættes tidligt ind med en tæt koordineret tværsektoriel indsats.
Rambøll har på baggrund af blandt andet dialog med administrationen, Amager og Hvidovre Hospital og Københavns Kommune udarbejdet en budgetøkonomisk analyse med en række økonomiske pejlemærker. Analysen er udarbejdet på et tidspunkt, hvor Barselshuset endnu ikke er afprøvet. Det betyder, at det ikke er muligt at belyse de faktiske resultater, men i stedet opstille en række forventede resultater, som er forbundet med usikkerhed. Det forventes, at de regionale målbare gevinster ved ophold i Barselshuset er:
Det er samtidig forventningen, at Barselshuset skaber yderligere værdi, der ikke er direkte målbar, men som har samfundsmæssig værdi og værdi for de familier, som får tilbuddet. En oversigt over Barselshusets forventede værdiskabelse fremgår af figur 1.
Figur 1. Barselshusets forventede værdiskabelse
Evaluering af Barselshuset
Såfremt pilottesten gennemføres, vil de forventede antagelser blive afprøvet og kvalificeret yderligere i pilottesten. Der vil derudover som en del af pilottesten blive gennemført en grundig evaluering af Barselshuset samt blive udarbejdet forslag til budgetmodel for Barselshuset. De konkrete rammer for evalueringen og budgetmodellen er endnu ikke fastlagt, men både evalueringen og udarbejdelsen af forslag til budgetmodel vil blive gennemført af en ekstern udbyder og finansieret via fondsmidler. Regionen er ikke forpligtet til at videreføre Barselshuset for regionale midler, selvom evalueringen måtte vise, at de forventede gevinster og resultater indfries.
Et samarbejde med Røde Kors og Københavns Kommune om pilottest af et Barselshus giver mulighed for at give gravide og familier i en sårbar position et bredere tilbud end i dag. Desuden giver det mulighed for at afprøve nye samarbejdskonstellationer. Det er en overvejelse, om man politisk ønsker at etablere et særligt tilbud, der ligger udenfor regionens interne tilbud, og som kun vil være for en udvalgt målgruppe.
Ud over at indgå i partnerskab med Røde Kors og Københavns Kommune om pilottest af Barselshuset, forpligter regionen sig til en løbende dialog om fremtidige bæredygtige driftsmodeller for Barselshuset. Derudover forpligter regionen sig til politisk at træffe beslutning om en eventel videreførelse af Barselshuset for offentlige midler i forlængelse af pilottesten.
Der en risiko for, at der ikke politisk bliver prioriteret midler til Barselshuset efter projektperioden, og at tilbuddet derfor må lukke.
Driftsomkostninger til Barselshuset er foreløbigt estimeret til ca. 7 mio. kr. om året ved 150 døgnpladser. Udgifter til drift og øvrig projektudvikling - herunder udvikling af nye fælles forløb, styrket tværfaglig koordinering, fælles kompetenceudvikling og relationel ledelse mellem faggrupperne - forventes under pilottesten finansieret af fondsmidler. Samtidig med den politiske drøftelse afsøger Røde Kors mulighederne for fondsfinansiering med henblik på, at projektet kan starte i oktober 2022, såfremt der er politisk tilslutning til projektet.
Omkostninger til regionens fremskudte aktiviteter i Barselshuset samt ledelses- og konsulentressourcer til at deltage i og koordinere møder mv. under klargøringsfasen og pilottesten afholdes af regionen. Disse omkostninger estimeres til at være ca. 630.000 kr., hvoraf ca. 570.000 kr. er udgifter til gennemførelse af fremskudte aktiviteter.
De forventede omkostninger til etablering og drift af Barselshuset samt kompetenceudvikling af medarbejdere mv. ved en videreførelse af Barselshuset efter pilottesten vil blive nærmere afklaret i løbet af pilottesten. Hvis både regionen og Københavns Kommune ønsker, at tilbuddet videreføres, vil det samlede beløb blive fordelt mellem parterne. Den konkrete fordeling er endnu ikke aftalt. Regionen vil fortsat skulle finansiere egne fremskudte aktiviteter.
Såfremt regionen ønsker at indgå i pilottest af Barselshuset, og hvis fondsansøgningen imødekommes, vil der blive lavet en fælles presseindsats i samarbejde med Røde Kors og Københavns Kommune.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2022, forretningsudvalget den 16. august 2022 og regionsrådet den 23. august 2022.
En lignende sag forelægges til politisk godkendelse i Københavns Kommune i august 2022.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
22024675.
Bilag 1: Lukket bilag.
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt, idet sundhedsudvalget bemærker, at der løbende kan iværksættes initiativer fra fødeplanen frem mod planens endelige godkendelse i foråret 2023.
Jacob Rosenberg (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget godkendte den 8. februar 2022 en tids- og procesplan for ny fødeplan for Region Hovedstaden. Det er administrationens vurdering, at der bl.a. er behov for yderligere faglig involvering i planens tilblivelse, og at det derfor er nødvendigt at revidere den tidligere fremlagte tidsplan. En opdateret tids- og procesplan er derfor vedlagt til godkendelse.
Regionsrådet skal i henhold til Sundhedsloven udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker det i form af en særskilt "fødeplan", som skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af fødeområdet i regionen. Regionens nuværende fødeplan blev udarbejdet i 2016. Med Budget 2022 for Region Hovedstaden blev det derfor vedtaget, at regionen skal udarbejde en ny fødeplan for Region Hovedstaden, som skal erstatte den nuværende plan. Den nye fødeplan skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen og have fokus på differentierede tilbud til familierne. Fødeplanen skal samtidig understøtte og styrke fødeområdet, så familier i Region Hovedstaden oplever et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum, så det lille barn og familien opnår de bedste forudsætninger for en god første tid og start på livet.
Den kommende fødeplan skal konkretisere arbejdet med de fokusområder, som fremgår af regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan', der forventes godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022, jf. bilag 2. Fødeplanen vil udover at indeholde konkrete indsatsområder også indeholde en beskrivelse af fødeområdets organisering - herunder af det tværsektorielle samarbejde med den kommunale sundhedspleje og almen praksis - samt en beskrivelse af regionens tilbud under graviditet, fødsel og barsel.
Forlængelse af tids- og procesplanen for arbejdet med fødeplanen
Administrationen ønsker at sikre den nødvendige involvering af relevant sundhedsfagligt personale, borgere, politikere og øvrige interessenter i udarbejdelsen af fødeplanen. Administrationen har vurderet, at dette ikke har været realistisk med den eksisterende tids- og procesplan. Det er derfor administrationens vurdering, at der er behov for at revidere den tidligere fremlagte plan.
Jf. vedlagte tids- og procesplan vil fødeplanen i efteråret 2022 blive drøftet i henholdsvis sundhedsudvalget, sundhedssamarbejdsudvalget og i regionens nedsatte Advisory Board på fødeområdet. Planen vil desuden blive drøftet med regionens Fødeplanudvalg med bl.a. afdelingsledelser fra regionens fødesteder samt repræsentanter fra kommuner og almen praksis, som også fungerer som faglige bidragsydere/arbejdsgruppe til udarbejdelse af fødeplanen. Yderligere drøftes fødeplanen løbende i Hospitalsdirektørkredsen.
Der vil i november 2022 blive afholdt et dialogmøde, hvor relevante eksterne og interne interessenter har muligheden for at drøfte fødeplanen med regionens politikere.
Primo 2023 sendes fødeplanen i offentlig høring, og der indhentes i denne forbindelse rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.
Efterfølgende forventes et endeligt udkast til fødeplanen at blive forelagt sundhedsudvalget til godkendelse, dernæst forretningsudvalget og sluttelig ved regionsrådet i marts/april 2023.
Såfremt indstillingen tiltrædes er forslag til ny tids- og procesplan for arbejdet med den kommende fødeplan vedtaget.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2022.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
21058988
Bilag 1: Procesplan for ”Fødeplan for Region Hovedstaden”_ver 16.06.22
Bilag 2: Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan_pr. 03.06.22
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen orienterede om status på den nationale afdækning af amputationer på patienter med dårligt blodomløb i benene.
Administrationen orienterede om, at det har været nødvendigt midlertidigt at reducere i åbningstiden hos regionens patientvejledning. Udvalget bad på baggrund af administrationens orientering om at få en ny mundtlig status på udvalgets møde den 29. august 2022.
Administrationen orienterede om status på henholdsvis overholdelse af standardforløbstider på brystkræftområdet og screeningsprogrammet for brystkræft. Udvalget besluttede på baggrund af administrationens orientering at følge udviklingen på brystkræftområdet fast gældende fra udvalgets møde den 29. august 2022.
Jacob Rosenberg (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2022.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
22007881
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet, idet sundhedsudvalget bemærkede, at civilsamfundsorganisationer er en værdifuld ressource, hvor frivillige kan udgøre et fint supplement og en støtte i patienternes forløb.
Udvalget opfordrede på den baggrund til, at regionen og hospitalerne overvejer muligheden for at indgå strategiske partnerskaber med civilsamfundet, der hvor det er relevant.
Jacob Rosenberg (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Hospitalerne i Region Hovedstaden har et bredt samarbejde med civilsamfundsorganisationer, der støtter, vejleder og hjælper både ambulante og indlagte patienter som supplement til den behandling og pleje, de modtager af hospitalspersonalet. Sundhedsudvalgets formandskab ønsker, at udvalget får mulighed for at drøfte regionens samarbejde med civilsamfundsorganisationer fremadrettet og herunder præsenteres for de vigtigste/mest omfattende samarbejder, som regionens hospitaler har med civilsamfundsorganisationer. Som oplæg til sundhedsudvalgets drøftelse af regionens samarbejde med civilsamfundsorganisationer, har administrationen med input fra de somatiske hospitaler udarbejdet et overblik over hospitalernes aktiviteter med civilsamfundet. Fokus er på de samarbejdspartnere i civilsamfundet, der i størst omfang er til stede på tværs af regionens hospitaler.
Det gælder generelt for regionens hospitaler, at de har et solidt samarbejde med civilsamfundet, der giver plads til og mulighed for, at samarbejdet aftales og tilpasses lokalt. Samarbejderne indgås på baggrund af et match mellem hospitalets faglige specialer og individuelle behov og civilsamfundsorganisationens faglige profil. På tværs af hospitalerne udfylder civilsamfundsorganisationerne primært en patientstøttende funktion, der supplerer den behandling og pleje, som patienterne modtager af hospitalspersonalet. På nogle hospitaler er civilsamfundsorganisationerne fysisk til stede og kan kontaktes og aktiveres af hospitalspersonalet, for eksempel på et aftalt telefonnummer, mens andre organisationer tilbyder patienter hjælp og vejledning gennem skriftligt materiale, der er tilgængeligt på afdelingerne. Civilsamfundsorganisationerne udfylder også en vigtig funktion i forhold til patientinddragelse, idet de bidrager med feedback til afdelingerne og kan hjælpe med at rekruttere patienter til for eksempel lokale brugerpaneler på hospitalerne.
Formaliseringsgraden af partnerskaberne varierer både mellem hospitalerne, og mellem partnerskaberne på det enkelte hospital. Overordnet set beror større samarbejder på en mere formaliseret, skriftlig aftale, mens mindre initiativer beror på mindre formaliserede aftaler mellem de relevante afdelinger og civilsamfundsorganisationerne.
De fire samarbejdspartnere i civilsamfundet, der i størst omfang er til stede på tværs af regionens hospitaler er:
På Rigshospitalet har Ungdommens Røde Kors i 12 år drevet ungecafeen HR BERG i hospitalets forhal, og samarbejdet er de seneste fem år udvidet til at også at omfatte børnecafeer, hvor børn og unge indlagt på Rigshospitalet kan mødes og være en del af et fællesskab.
Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er især til stede på Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet, der sammen med Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital varetager regionens kræftbehandling. Sammen med Kræftens Bekæmpelse har Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) bofællesskabet ”Livsrummet”, hvor der foregår rådgivning, træning, patientseminarer og sociale aktiviteter. Derudover er patientforeningen bindeled mellem hospital og patienter i værdifulde patientinddragende initiativer med henblik på fx feedback til afdelingerne fra patienterne og støtteordninger mellem nuværende og tidligere patienter. Kræftens Bekæmpelse sørger også for, at der på relevante afdelinger ligger informationsmateriale som fx pjecer om organisationens initiativer og rådgivningsfunktion.
Hjerteforeningen
Hjerteforeningen har aftaler om patientstøtteordninger på bl.a. Bornholms Hospital og Nordsjællands Hospital. Patientstøtterne fra Hjerteforeningen er fysisk til stede på de kardiologiske afdelinger og tilbyder samtale og støtte til indlagte hjertepatienter og deres pårørende. Hjerteforeningens tilbud er af social, psykisk og medmenneskelig karakter i form af samtale og nærvær og er således et supplement til den behandling og pleje, som hospitalet tilvejebringer.
Danske Hospitalsklovne/Klovneforeningen
Flere hospitaler, heriblandt Nordsjællands Hospital, Bornholms Hospital og Rigshospitalet får fast besøg på hospitalernes børneafsnit af hospitalsklovne. Hospitalsklovnene bidrager gennem humor, fantasi og nærvær til at gøre børnenes ophold på hospitalet mere overkommelig. På nogle hospitaler er der udarbejdet egentlige samarbejdsaftaler, mens andre har mindre formaliserede, men dog faste aftaler på området.
Sundhedsudvalget har med denne sag drøftet regionens samarbejde med civilsamfundsorganisationer.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2022.
Charlotte Hosbond / Lena Kähler
22020516
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Jacob Rosenberg (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på møde den 17. august 2021, at regionens somatiske hospitaler arbejder systematisk med organisatorisk brugerinddragelse, og at det sker ud fra en høj grad af metodefrihed. Regionsrådet godkendte samtidig, at sundhedsudvalget årligt får fremlagt en status på hospitalernes arbejde med organisatorisk brugerinddragelse. Denne sag giver en status på de somatiske hospitalers arbejde med organisatorisk brugerinddragelse i 2022.
Organisatorisk brugerinddragelse er inddragelse af brugernes oplevelser, viden, ønsker og holdninger i evalueringer af sundhedsvæsenets ydelser og i beslutningsprocesser om organisering og udvikling af sundhedsvæsenet. Brugerne er tidligere eller nuværende patienter og pårørende. I organisatorisk brugerinddragelse inddrages patienter og pårørende i udviklingen af organisationen – i modsætning til individuel brugerinddragelse, hvor fokus er på at inddrage den enkelte patients ønsker og behov i patientens eget behandlingsforløb. Organisatorisk brugerinddragelse kan foregå på mange måder og kan spænde fra brugerundersøgelser, lederrunder, workshops, og opgaveudvalg til brugerrepræsentanter i mødefora og samskabende indsatser. Denne spændvidde strækker sig også over varierende grader af inddragelse og indflydelse. Brugerråd og brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora skaber fx mulighed for høj grad af inddragelse og indflydelse, mens spørgeskemaer og lederrunder giver mulighed for inddragelse og indflydelse i lidt mindre grad.
Status på arbejdet med organisatorisk brugerinddragelse
Administrationen har bedt hver af regionens somatiske hospitaler beskrive, hvordan hospitalet arbejder med organisatorisk brugerinddragelse. En kort status på hospitalsniveau fremgår af vedlagte bilag 1.
Hovedpointer på tværs af hospitalerne:
Hovedtendenser i organisatorisk brugerinddragelse på de somatiske hospitaler
Grundlæggende er der en øget bevidsthed om og fokus på patientinddragelse som et vigtigt element i styrelsen af patienttilfredshed på hospitalerne. Med udviklingen af den årlige Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser til også at omfatte månedlige målinger, har hospitalerne fået en tidstro mulighed for løbende at følge med i, hvorvidt de forbedringsindsatser de iværksætter har den ønskede effekt på patienttilfredsheden.
Selvom det ikke længere er et krav har hovedparten af hospitalerne valgt fortsat at have brugerrepræsentanter med i forskellige mødefora. Tidligere evalueringer har vist, at selvom både brugerrepræsentanternes og de øvrige mødemedlemmers tilfredshed med denne form for brugerinddragelse er stigende, kan det stadig være svært at pege på konkrete eksempler, hvor brugerrepræsentanterne har haft indflydelse på beslutninger. Evalueringerne viser til gengæld, at de fagprofessionelle medlemmer ser det som en vigtig værdi, at brugerstemmen er aktivt til stede i rummet og kontinuerligt er med til at minde dem om, hvem de beslutningerne der træffes i sidste ende skal gøre en forskel for. Samtidig viser evalueringerne, at involveringen af brugerrepræsentanterne i konkrete opgaver skaber højere grad og mulighed for indflydelse fx gennem arbejdsgrupper nedsat under de enkelte mødefora.
Evalueringerne viser også, at det er vigtigt, at der udpeges mere end én brugerrepræsentant pr. mødefora og gerne både én patient- og én pårørenderepræsentant:
En anden tendens i det systematiske arbejde med organisatorisk brugerinddragelse på regionens hospitaler er at oprette brugerråd på hospitalsniveau. Størrelsen på brugerrådene varierer, men fælles for dem alle er, at de bruges som systematisk sparringsrum i forhold til konkrete projekter og indsatser på hospitalerne. Brugerråd gør det også relativt nemt for hospitalet at inddrage brugerrepræsentanterne i andre projekter, arbejdsgrupper og ad hoc inddragelse, da de kan rekruttere deltagere blandt brugerrådets medlemmer.
Ønsket om en til situationen tilpasset brugerinddragelse er også en tendens på tværs af hospitalerne. Udfordringen kan være at finde den rette metode, ressourcerne og personale til at udføre opgaven. Organisatorisk brugerinddragelse kræver kontinuerligt fokus og opmærksomhed på, at den model eller metode som vælges skaber værdi for både personale og patienter/pårørende. Flere hospitaler har prioriteret lokal støtte til brugerinddragelse enten gennem støtte og hjælp fra stabsafdeling eller ved at oprette mindre tværgående enheder, som har til opgave at hjælpe de enkelte afdelinger med fx at afholde feedbackmøder med patienter og personale, fokusgrupper og udføre mindre brugerundersøgelser.
Der er også hjælp og støtte at hente i Region Hovedstadens Center for Patientinddragelse, som rådgiver om og hjælper med såvel organisatorisk som individuel brugerinddragelse og tilbyder implementeringsstøtte til kliniknære patientinddragende indsatser.
For anbefalinger til det forsatte arbejde med brugerrepræsentanter se de to tidligere evalueringer af brugerrepræsentanter i mødefora:
Der er også udarbejdet tre korte introduktioner til henholdsvis brugerrepræsentanter i mødefora, brugerråd og digitale brugerpaneler: https://www.regionh.dk/patientinddragelse/udgivelser/udgivelser/Documents/Onepager_brugerrepr%C3%A6sentanter%20m%C3%B8defora%20Final_160921.pdf
Sundhedsudvalget har med denne sag fået en status på hospitalernes arbejde med organisatorisk brugerinddragelse.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2022.
Sundhedsudvalget vil få fremlagt ny status for hospitalernes arbejde med organisatorisk brugerinddragelse i sommeren 2023.
Charlotte Hosbond / Karina Aga Sachse
22031786
Bilag 1: Status på arbejdet med organisatorisk brugerinddragelse fra de enkelte hospitaler_2022
Christine Dal (V) orienterede om, at flere hospitalsafdelinger oplever, at de – grundet manglende mulighed for video-/billedopkobling – ikke kan vurdere deres patienter tilstrækkeligt, når patienterne kontakter afdelingernes akuttelefoner. Det gør, at afdelingerne i visse tilfælde viderehenviser patienterne til 1813.
Sundhedsudvalget opfordrede til, at den manglende mulighed for video-/billedopkobling indgår i den kommende analyse af den samlede akuthjælp, herunder sammenhængen mellem Akuttelefonen 1813 og hospitalernes akutmodtagelser og klinikker, som forretningsudvalget godkendte på møde den 14. juni 2022 i forbindelse med behandling af afrapporteringen fra Taskforce vedr. nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af 1813.
Jacob Rosenberg (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget blev på mødet den 28. april 2022 orienteret om, at der var indledt en dialog med hospitalerne om en mulig anderledes organisering af høreapparatområdet, som i højere grad kunne øge robustheden på området, udvikle og vedligeholde den faglige kvalitet og skabe mulighed for en harmonisering af ventetiden på tværs af regionen.
Dialogen har afdækket, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at ændre på organiseringen. Dette skal ses i lyset af, at opgørelse af ventetid er harmoniseret mellem de to hospitaler og at Nordsjællands Hospital nu har det nødvendige personale på området.
Det bemærkes, at ventetiden til forundersøgelse pr. 1. juni 2022 er 12 uger på Rigshospitalet,10 uger på Nordsjællands Hospital og 25 uger på Bornholm.
22026766