Bilag 1: Evaluering: Afprøvning af fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien - udgivet 2022Godkendt.
Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
1. at udvalget drøfter mulighederne for etablering af en fælles psykiatrisk akuttelefon med et alment kendt telefonnummer og mulighederne for involvering af frivillige organisationer, og de deraf afledte kommunikative og økonomiske behov
Udvalget drøftede sagen og ønsker, at Region Hovedstadens Psykiatri arbejder videre med den allerede vedtagne fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser, så alle akutopkald der tilgår akutmodtagelserne omstilles til samme central for at professionalisere de akutte opkald. Udvalget beder samtidig administrationen om - med udgangspunkt i en tæt dialog med bl.a. borgere, pårørende og frivillige organisationer, og under hensyntagen til de igangværende forhandlinger om en politisk aftale om en 10 års plan for psykiatrien – at undersøge, hvordan vi bedst kan styrke den telefoniske akutbetjening af borgere med behov for psykiatrisk hjælp. Udvalget ønskede tillige at sagen kommer på dagsorden på mødet 5. oktober mhp. genbehandling.
Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget fik på møde den 27. april 2022 præsenteret sag om afprøvning af en fælles telefon for besvarelse af opkald til psykiatriske akutmodtagelser mhp. etablering af en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser, således at alle opkald kanaliseres til samme ”central”. Regionsrådet drøftede på møde den 23. august 2022 medlemsforslag fra SF om etablering af en fælles psykiatrisk akuttelefon med et let genkendeligt telefonnummer. Medlemsforslaget blev af regionsrådet fremmet og sendt til realitetsbehandling i social- og psykiatriudvalget.
Region Hovedstadens Psykiatri er, for en bevilling på 5 mio. kr. i projektmidler fra Sundhedsministeriet, i gang med at etablere en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser, således at alle opkald kanaliseres til samme ”central”. Formålet er at sikre en mere professionel håndtering af de mange telefoniske henvendelser fra borgere med behov for akut kontakt med psykiatrien, så de får bedre rådgivning og visitation. Det har som udgangspunktet ikke været meningen, at den fælles døgnåbne telefon skule lanceres som ét fælles akut-telefonnummer i stil med 1813 eller 112, men at alle opkald, der i dag går til en af regionens fem psykiatriske akutmodtagelser viderestilles til en fælles telefon, der kan besvare opkald hele døgnet, alle årets dage. Den fælles telefon vil være bemandet af sundhedspersonale med psykiatrisk erfaring i forhold til at kunne vurdere henvendelsernes alvorlighed, tilbyde rådgivning og vejledning, henvise til en psykiatrisk akutmodtagelse, akutteam eller andre psykiatriske ambulatorier, samt via 112 rekvirere den psykiatriske udrykningstjeneste eller politi ved behov. Der vil være mulighed for at konferere med en læge. Projektet forventes at løbe i perioden juli 2022 til juli 2025. Projektet blev præsenteret for social- og psykiatriudvalget den 27. april 2022.
Medlemsforslag fra SF
SF fremsendte den 12. august 2022 følgende medlemsforslag til behandling i regionsrådet den 23. august 2022:
”at Region Hovedstaden tager initiativ til at forberede en eller flere modeller for let tilgængelig akut psykiatrisk rådgivning via døgnbemandet telefon. Denne eller disse modeller skal præsenteres for regionsrådet senest i februar 2023, og gerne før.”
Administrative bemærkninger
Administrationen tolker SFs forslag som et ønske om ét fælles alment kendt 3-4 cifret telefonnummer til akut psykiatrisk hjælp, således at det i forhold til det nuværende tilbud gøres tydeligere, hvor man skal rette henvendelse, hvis man har behov for akut psykiatrisk hjælp. Administrationen anser derfor, at SFs forslag primært adskiller sig fra det nuværende projekt ved ønsket om et fælles nummer og et ønske om at inddrage private telefontjenester.
Administrationen vurderer, at ovenstående igangsatte projekt om en fælles telefon er et godt udgangspunkt for at arbejde videre med SFs forslag om at forberede en eller flere modeller for let tilgængelig akut psykiatrisk rådgivning via en døgnbemandet telefon, herunder etablering af en fælles indgang i form af et alment kendt telefonnummer. I den forbindelse foreslår administrationen, at det overvejes at undersøge om, et alment kendt telefonnummer snare bør være på landsplan velvidende, at der så vil være tale om en national og ikke regional opgave.
I arbejdet med at forberede modeller foreslår administrationen, at der er fokus på den kommunikative indsats i form af at udbrede kendskabet til et potentielt kommende akutnummer, samt fokus på at sikre tilstrækkelig kapacitet ved bemandingen af telefonen. Administrationen foreslår, at målgruppen konkretiseres og vurderes ift. andre akutte kontaktmuligheder. Det bør ligeledes indgå i arbejdet med sådanne modeller, at undersøge hvilke konsekvenser et særskilt nummer vil få i forhold til behovet for et enstrenget akutsystem.
Administrationen foreslår ligeledes, at der i forhold til et kommende arbejde undersøges, hvordan samarbejdet mellem de private organisationers telefontjenester og Region Hovedstaden kan styrkes. Derudover anbefales det, at de økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af et fælles alment kendt telefonnummer undersøges.
Der gøres opmærksom på, at Sundhedsministeriets bevilling til den fælles telefon for besvarelse af akutte opkald til de psykiatriske akutmodtagelser udløber pr. juli 2025. Såfremt der herefter ikke kan findes restfinansiering svarende til 5 mio. kr. årligt til den fælles telefon, så vil tilbuddet bortfalde.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 31. august 2022. Administrationen foreslår, at sagen igen forelægges udvalget den 22. november 2022 mhp. eventuel yderligere en behandling af sagen i begyndelsen af 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22011074
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt, idet social- og psykiatriudvalget bemærker, at man for i fremtidige mødeplaner, så vidt muligt, lægger møderne på de samme ugedage og tidspunkter.
Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Hvert af de stående udvalg skal hvert år godkende en mødeplan med dato og tidspunkt for møder i deres respektive udvalg året efter. I nærværende sag fremgår administrationens forslag til social- og psykiatriudvalgets mødeplan for 2023.
Stående udvalg skal selv vedtage sin mødeplan, jf. styrelsesloven. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for social- og psykiatriudvalget. Administrationen har i sit forslag til mødeplan taget højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg, i kommunen og i Danske Regioner samt, at en sag normalt skal kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden. Endvidere har der været et politisk ønske om mere fleksibilitet og færre møder ryg-til-ryg-møder, hvorfor vi i planen opererer med tre mødedage frem for de samme dage. De mange hensyn til mødeplan medfører, at mødedagene flytter sig.
Mødeplanen indeholder møder frem til udgangen af 2023, og social- og psykiatriudvalgets møder vil som udgangspunkt blive afholdt på Regionsgården i Hillerød. Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget frem til december 2023 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er forslaget til udvalgets mødeplan for 2023 vedtaget.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil udvalgets mødeplan for 2023 blive offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 31. august 2022.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22033564
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsstyrelsen har via satspuljen ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien” tildelt 67 mio. kr. i perioden 2018 til 2022 til gennemførelse af udviklingsprojektet STIME - Styrket Tværsektoriel Indsats for Børn og Unges Mentale Sundhed. Med budgetaftale 2022 blev der afsat 4,7 mio. kr. i 2022 og 7,2 mio. kr. fra 2023 og frem til at fortsætte og udbrede STIME til i alt 16 kommuner i Region Hovedstaden.
Med denne sag får social- og psykiatriudvalget et oplæg om resultaterne fra evalueringen af satspuljeprojekterne med særskilt fokus på STIME. Evalueringsrapporten blev offentliggjort i juli 2022 og er udarbejdet af Implement Consulting Group for Sundhedsstyrelsen. Rapporten er vedlagt sagen (bilag 1). På mødet vil centerchef, Kresten Dørup og Jennifer Therese Løth, der er psykologfaglig leder i Lyngby-Taarbæk Kommune, holde et fælles oplæg om de foreløbige resultater fra STIME.
Det mentale helbred er afgørende for børn og unges sundhed, livskvalitet og sociale udvikling. Desværre ses i disse år et stigende antal børn og unge, der mistrives, ligesom flere børn og unge udredes og behandles for psykiske sygdomme i børne- og ungdomspsykiatrien. Der mangler viden om årsagerne til denne udvikling i børn og unges mentale helbred.
I Region Hovedstaden er der stort fokus på – i samarbejde med kommuner og praksissektor – at imødekomme det stigende behov for rettidige indsatser af høj kvalitet til børn og unge, der mistrives eller har en psykisk sygdom. Aktuelt er kapaciteten dog voldsomt udfordret som følge af den øgede efterspørgsel, der især ses i de seneste år. Arbejdet med børn og unges mentale helbred kan overordnet set opdeles på følgende tre niveauer, hvor den/de primært ansvarlige sektorer fremgår i parentes:
Denne sag vedrører arbejdet med tidlige indsatser. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens satspulje ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien” (2018-2021) fik et partnerskab bestående af Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Høje-Taastrup Kommune tildelt midler til i fællesskab at gennemføre projektet STIME, der har til formål at udvikle en sammenhængende og tidlig indsats til børn og unge i psykisk mistrivsel tæt på deres hverdag. STIME blev undervejs i projektperioden forlænget til og med marts 2022.
Med budgetaftale 2022 blev der afsat 4,7 mio. kr. i 2022 og 7,2 mio. kr. fra 2023 og frem til at videreføre og permanentgøre STIME-indsatsen i syv kommuner og udvide STIME til i alt 16 af regionens 29 kommuner. Derudover bemærkes, at social- og psykiatriudvalget i forbindelse med budgetproces 2023 på møde d. 25. maj 2022 har prioriteret et forslag om yderligere udbredelse af STIME, så alle 29 kommuner har mulighed for at blive en del af STIME-samarbejdet fra 2024. Såfremt forslaget prioriteres i budgetforhandlingerne, forventes det forberedende arbejde at gå i gang fra 2023. Budgetforslaget fremgår af bilag 2.
Om STIME
Udgangspunktet i STIME er etableringen af et ligeværdigt samarbejdsforum, hvor kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden tager fælles ansvar for at tilbyde børn og unge og deres familier en relevant og rettidig hjælp tæt på deres hverdag. Målgruppen er børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel, men uden behov for at blive udredt og behandlet i hospitalspsykiatrien. I STIME tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats, der kommer hele vejen rundt om barnet/den unge og familien og forebygger, at problemer vokser sig så store, at der er behov for mere indgribende indsatser. Ved at samarbejde systematisk om opsporing og screening sikrer man, at der tidligt i et forløb tages stilling til, hvilken indsats (kommunal eller regional) der vil være den rette til at fremme barnets/den unges mentale sundhed. De børn og unge, der ikke har behov for udredning og behandling i regionalt regi, får relevant, rettidig og koordineret hjælp i deres nærmiljø. Ved at tage fælles ansvar for at udvikle og gennemføre indsatser med henblik på lettere behandling opnås desuden, at de indsatser, der tilbydes i kommunalt regi, er baseret på viden fra begge sektorer. Samlet set betyder det, at familierne får en lettere og hurtigere adgang til indsatser baseret på aktuelt bedste viden om, hvad der virker.
I STIME tilbydes lettere behandlingsforløb i kommunerne, der er målrettet børn og unge med udfordringer, der relaterer sig til fire spor:
STIME-indsatsen er forankret i kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) med undtagelse af Københavns Kommune, hvor projektet er tilknyttet Rådgivnings- og Behandlingsenhed for Unge med Spiseforstyrrelser. Det er kommunernes opgave at visitere til og gennemføre lettere behandlingsforløb lokalt og opkvalificere egne fagpersoner, mens psykologer ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center uddanner og superviserer STIME-behandlerne i kommunerne og tilbyder kommunerne lettilgængelig rådgivning. Der uddannes til de specifikke behandlingsforløb og generelt i kognitiv adfærdsterapi.
Evaluering af STIME
Af bilag 1 fremgår evaluering af seks projekter under Sundhedsstyrelsens satspulje ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien” (2018-2022), hvoraf ét af projekterne er Region Hovedstadens projekt STIME (Styrket Tværsektoriel Indsats for Børn og Unges Mentale Sundhed). Formålet med evalueringen er at udarbejde et vidensgrundlag for det fortsatte arbejde med at styrke indsatsen for børn og unge med psykiske vanskeligheder. Evalueringen er udarbejdet af Implement Consulting Group for Sundhedsstyrelsen og offentliggjort i juli 2022.
Evalueringen beskriver erfaringer med resultater, indsatser, kompetencer og organisering ved syv typer af fremskudte funktioner afprøvet på tværs af de seks projekter. Vurderingen af resultater baserer sig primært på kvalitative data indsamlet gennem interviews med projektmedarbejdere, projektledelse, samarbejdspartnere samt brugere og pårørende, samt spørgeskemadata og registreringer fra projekterne. Derudover er suppleret med en kvantitativ analyse af udviklingen i henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Det bemærkes, at undersøgelse af behandlingseffekten af de fremskudte funktioner ligger udenfor evalueringens rammer.
På mødet vil centerchef, Kresten Dørup, og enhedsleder Katrine Bærentzen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, sammen med Jennifer Therese Løth, psykologfaglig leder i Lyngby-Taarbæk Kommune, holde et oplæg om resultaterne fra STIME.
Væsentlige fund
I evalueringen tages der forbehold for, at projekterne er gennemført i en periode, hvor Danmark har været ramt af COVID-19 pandemien, der har haft stor indflydelse på både sundhedssektoren i regionerne og børne- og ungeindsatser (børne- og ungeområdet, skoleområdet såvel som socialområdet) i kommunerne. Ligeledes vurderes i rapporten, at pandemien i høj grad har påvirket udviklingen i henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien, hvorfor udviklingen i henvisninger i projektperioden således ikke kan antages at være et ’normalbillede’. Derudover tages forbehold for, at de forskellige fremskudte funktioner ikke kan sammenlignes direkte med hinanden, da der er stor variation mellem projekterne og som følge heraf kun i meget begrænset omfang er indsamlet standardiseret tværgående data. Dog fremhæves i rapporten, ”at der i særlig grad er omfattende positive erfaringer med faste sparringsmøder og standardiserede indsatsforløb.” Sidstnævnte indgår som et væsentligt element i STIME.
Væsentlige fund vedrørende evalueringen af STIME er, at projektet bidrager til:
Derudover peges på, at der bl.a. er behov for en særlig opmærksomhed på børn fra mindre ressourcestærke familier, hvor forældrene ikke henvender sig for at få støtte til deres barn, selvom de professionelle vurderer, at der er et behov. Samt, hvordan der sikres ejerskab, når de udviklede behandlingsprogrammer skal udbredes til flere kommuner, der ikke har deltaget i samarbejdet om udvikling og afprøvning fra starten af.
Udvikling i henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien
På baggrund af de tilgængelige data konkluderes, at de afprøvede fremskudte funktioner ikke i sig selv har påvirket udviklingen i en sådan grad, at dette kan ses i antallet af henvisninger og andelen af afviste henvisninger fra kommuner. Ifølge evalueringen betyder dette dog ikke, at det kan konkluderes, at der ikke er sammenhæng mellem indførelse af fremskudt funktion og udviklingen i henvisninger. Blot at denne betydning ikke på det nuværende niveau er stor nok til, at dette kan ses i de generelle henvisningsdata. Af øvrige væsentlige faktorer, der kan have påvirket udviklingen i henvisninger, peges i rapporten bl.a. på betydningen af COVID-19 pandemien, udvikling i forekomsten af psykiske vanskeligheder i befolkningen og evt. ændret visitationspraksis i den regionale børne- og ungdomspsykiatri.
For uddybning af ovenstående henvises til rapportens kapitel 3, 4.4 og 4.8 (bilag 1). Foruden evalueringen fra Implement Consulting Group vil Region Hovedstadens Psykiatri gennemføre en systematisk erfaringsopsamling fra STIME med fokus på tilfredshed og effekt af indsatser. Erfaringsopsamlingen vil blive fremsendt til social- og psykiatriudvalget til orientering, når den foreligger.
Status for videre udbredelse
Alle de nuværende syv kommuner i STIME har tilkendegivet, at de ønsker at fortsætte indsatser og samarbejde efter projektafslutning. Frem mod 2024 er det målet, at 16 kommuner indgår i STIME-samarbejdet. Der er udarbejdet et kommissorium for STIME, der har som vision at være det foretrukne samarbejdsforum for region og kommuner, der ønsker at gå nye veje og tage fælles ansvar for børn og unge i psykisk mistrivsel. Samarbejdet åbner mulighed for at fortsætte de nuværende aktiviteter i STIME, udvide med nye spor, udvikle nye indsatser til lettere behandling og tilknytte forskningsaktiviteter til STIME.
STIME er endvidere præsenteret på møder i de regionale samordningsudvalg samt på en konference den 6. april 2022, hvor alle kommuner i regionen blev inviteret til at høre mere om erfaringer, resultater og muligheder i forhold til at blive en del af STIME-samarbejdet. Som led heri er der udarbejdet en pjece om STIME, der er målrettet kommunerne (bilag 3), ligesom der er lavet en kort animationsfilm om STIME, der kan ses her: https://www.psykiatri-regionh.dk/stime/Sider/default.aspx. Nye kommuner, som ønsker at være med i STIME, tilbydes implementeringsrådgivning baseret på den tværsektorielle viden og erfaring, der allerede er genereret i satspuljeprojektet. Derudover får de mulighed for at deltage i arbejdet med at udvikle eksisterende og nye indsatser og deltage i eventuelle STIME-relaterede forskningsprojekter.
Hvis indstillingerne tiltrædes, er orienteringen om resultaterne fra evalueringen af STIME taget til efterretning og potentialet i STIME er drøftet set i lyset af det stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 31. august 2022.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
22031087
Bilag 2: Budgetforslag - Udbredelse af STIME
Drøftet.
Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med budgetproces 2023 har social- og psykiatriudvalget på møde den 25. maj 2022 prioriteret et forslag om udredning af børn og unge, der mistrives. Forretningsudvalget blev på møde den 16. august 2022 præsenteret for en plan for håndtering af det stigende henvisningspres i børne- og ungdomspsykiatrien. Med denne sag lægges der op til, at social- og psykiatriudvalget drøfter oplæg til en plan for udmøntning af midler i børne- og ungdomspsykiatrien set i lyset af det stigende henvisningspres.
På mødet vil Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, og Kresten Dørup, centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, holde oplæg om en plan for udmøntning af midler i børne- og ungdomspsykiatrien.
Vedlagt sagen er budgetforslag "Udredning af børn og unge, der mistrives" (bilag 1), samt præsentationen til Forretningsudvalget den 16. august vedr. plan for håndtering af henvisningspresset i børne- og ungdomspsykiatrien (bilag 2).
Der ses desværre i disse år en markant stigning i antallet af børn og unge, der mistrives, ligesom flere børn og unge udredes og behandles for psykiske sygdomme i børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger til den ambulante børne- og ungdomspsykiatri i Region Hovedstaden er steget med 86 % fra 2014 til 2021 og stigningen er fortsat ind i 2022. Alene i år forventes antallet af henvisninger således at stige med 18 % i forhold til samme periode sidste år. Aktuelt er kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien voldsomt udfordret som følge af den øgede efterspørgsel, der især ses i de seneste år. Det har betydet, at udrednings- og behandlingsretten aktuelt ikke bliver overholdt for størstedelen af patientforløbene.
Med budget 2022 blev der aftalt, at der indenfor Region Hovedstadens Psykiatris budget kunne overføres et engangsbeløb på 29 mio. kr. fra et mindreforbrug i 2021 til 2022 med henblik på at udvide den ambulante kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien. Styrkelsen er sket dels ved at øge normeringen i eksisterende afsnit og dels ved at etablere et nyt ambulant afsnit. Imidlertid er henvisningtakten fortsat i 2022, og udviklingen forventes at fortsætte de kommende år. Det stigende henvisningspres nødvendiggør nye kapacitetsudvidelser på 35 millioner kr. fra 2023 og frem med henblik på at sikre børn og unge udredning og behandling, samt afvikling af den pukkel af henvisninger, der er opbygget, og som medvirker til, at udrednings- og behandlingsretten aktuelt ikke overholdes. I 2024 må der ligeledes forventes at skulle tilføres yderligere ressourcer.
Social- og psykiatriudvalget har i forbindelse med budgetproces 2023 prioriteret forslag om udredning af børn og unge, der mistrives (bilag 1). Med denne sag lægges der op til, at social- og psykiatriudvalget drøfter oplæg til en plan for udmøntning af midler i børne- og ungdomspsykiatrien set i lyset af udfordringen med at håndtere det stigende henvisningspres.
På mødet vil Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, og Kresten Dørup, centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, holde oplæg om en plan for udmønting af 35 mio. kr. til kapacitetsudvidelser i børne- og ungdomspsykiatrien. En plan for udmøntning af midler vil endvidere blive beskrevet i det følgende, samt et oprids af øvrige tiltag igangsat med henblik på at adressere udfordringen på området.
Plan for udmønting af 35 mio. kr. til kapacitetsudvidelser i børne- og ungdomspsykiatrien
Der planlægges kapacitetsudvidelser på 35 mio. kr. dels, til etablering af 1-2 nye ambulante afsnit, dels til udvidelse af eksisterende afsnit i børne- og ungdomspsykiatrien. Dermed forventes den samlede kapacitet at blive øget med i gennemsnit 17-19 nyhenviste patienter om ugen, svarende til 900-1.000 ekstra patienter om året, når kapacitetsudvidelsen er fuldt implementeret. Det præcise tal afhænger af patientsammensætningen mm.
Kapacitetsudvidelserne vil kræve rekruttering af ca. 50 sundhedsfaglige årsværk samt sekretærer. De to største personalegrupper på de nye afsnit vil være psykologer og sygeplejersker. Rekrutteringsprocessen planlægges igangsat allerede i efteråret 2022 og vil ske i etaper. Rekrutteringsprocessen startes tidligt med henblik på at nyansatte kan uddannes og opnå de nødvendige kompetencer, så de hurtigt i 2023 indgår i udrednings- og behandlingsarbejdet.
Forventningen til 2023 er, at væksten i henvisninger af børn og unge vil være fordelt jævnt ud på de tre aldersgrupper, som der arbejdes med i børne- og ungdomspsykiatrien hhv. små børn, større børn og unge. Da der er størst difference mellem nuværende budgetter og forventninger til antal henvisninger for små børn og større børn, vil behovet for budgettilførsel være størst der.
Tids- og procesplan for udvidelse af den ambulante kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien fremgår af figuren nedenfor:
Forudsætninger
Forudsætningerne for realiseringen af de nødvendige kapacitetsudvidelser er dels, at der kan findes ledige lokaler på en eller flere lokationer. Placeringen af de 1-2 nye afsnit er endnu ikke besluttet, men Region Hovedstadens Psykiatri er i dialog med Center for Ejendomme og Center for Økonomi om mulige løsninger. Hvis afsnittene placeres i eksisterende lokaler i regi af Region Hovedstadens Psykiatri, vil der kun være ekstraordinære udgifter i forbindelse med nødvendige ombygninger/klargøring af lokaler, samt personale- og patientnære etableringsudgifter. Omvendt vil der formentligt være lejeomkostninger og evt. krav om regional deponering, hvis det er nødvendigt at finde et eksternt lejemål. Huslejeudgifter indgår ikke i de 35 mio. kr. Flere af lokaleløsningerne forventes først at være klar primo/foråret 2023. Dertil skal der kunne findes midlertidige lokaler, der er klar i sidste del af 2022 med henblik på træning og oplæring af nye medarbejdere. Træningsforløbet varer 16 uger, hvorefter de nye medarbejdere kan indgå med fuld effekt i udredningen og behandlingen. Endeligt forudsættes det, at der kan rekrutteres tilstrækkeligt personale og den rette ledelse til de nye udvidelser. Såfremt ovenstående forudsætninger indfries efter tidsplanen, er det forventningen, at der vil være opnået balance mellem antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien og faktisk udredningskapacitet i starten af 2024.
Finansiering, samt interne omprioriteringer i Region Hovedstadens Psykiatri
Som følge af den ventede fortsatte stigning i henvisninger fra 2023, jf. ovenfor, vil der være behov for at øge den ambulante kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien med hvad der svarer til 35 mio. kr. årligt. Pengene til de nye kapacitetsudvidelser kan til dels findes gennem interne omprioriteringer i Region Hovedstadens Psykiatri svarende til 20 mio. kr. årligt fra 2023. De interne omprioriteringer dækker over 8 mio. kr. på administration og 12 mio. kr. i rammebesparelse fordelt på de psykiatriske centre.
Det er forudsat, at rammebesparelserne hverken reducerer den ambulante kapacitet eller sengekapaciteten. Desuden vil det blive tilstræbt, at besparelserne overvejende gennemføres ved nedlæggelse af vakante stillinger. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center vil, ligesom de øvrige centre i psykiatrien, være omfattet af rammebesparelserne, idet der også her vil blive søgt at frigøre ressourcer til de nye kapacitetsudvidelser. Centrene har i stor udstrækning fundet besparelser ud fra princippet ”mange bække små”. Besparelserne relateret til normering af sundhedspersonale/plejepersonale må formodes at få betydning for kvaliteten af behandlingen. Vakancer på sengeafsnit betyder, at reduktionen i praksis håndteres ved reduktion af brug af vikarer. Ansættelser af sundhedspersonale med mindre anciennitet må formodes på kort sigt ligeledes at reducere kvaliteten af behandlingen. I forhold til de administrative besparelser vil de medføre prioriteringer at eksisterende opgaveporteføljer, og administrationen vil således i mindre omfang kunne understøtte klinikken og udviklingstiltag.
I forbindelse med budgetproces 2023 er der stillet forslag om et løft af børne- og ungdomspsykiatrien (bilag 1). Såfremt det skønnede behov for at øge kapaciteten svarende til 35 mio. kr. årligt skal imødekommes, vil der således foruden de planlagte interne omprioriteringer i Region Hovedstadens Psykiatri på 20 mio. kr. være behov for at afsætte 15 mio. kr. årligt til kapacitetsudvidelser i børne- og ungdomspsykiatrien fra 2023 og frem.
Øvrige tiltag
Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden har længe haft et stort fokus på arbejdet med at optimere patientforløb, tidsanvendelse mv. I den sammenhæng vurderes det, at der kun er meget begrænsede effektiviseringstiltag tilbage at gøre brug af, hvis børne- og ungdomspsykiatrien fortsat skal overholde de nationale kliniske retningslinjer på området. Børne- og ungdomspsykiatrien arbejder dog vedvarende med løbende justeringer i medarbejdernes ugeplaner, for at sikre mest mulig tid til patientkontakt og en bedre udnyttelse af de digitale muligheder. Samtidig drøftes også mulige afgrænsninger af målgruppen for tilbuddet.
Derudover arbejdes der med at undersøge muligheder for opgaveflytning til f.eks. praktiserende læger. Det handler bl.a. om opgaver i forhold til medicinkontroller af stabile patienter med ADHD, samt søvnbehandling af patienter uden anden psykisk sygdom.
På mellemlangt og længere sigt kan problemstillingerne i børne- og ungdomspsykiatrien afhjælpes nationalt, idet der afventes regeringens kommende udspil til en 10-årsplan for psykiatrien. Der er behov for nye løsninger i kommunerne og på praksisområdet, for at løfte området fremadrettet. Region Hovedstadens Psykiatri har derudover - sammen med kommuner og praksissektor - stort fokus på styrkelse af det tværsektorielle samarbejde i forhold til bl.a. tidlig opsporing og tidlige og forebyggende indsatser. Styrkelse af STIME (Styrket Tværsektoriel Indsats til Børn og Unges Mentale Sundhed) kan spille en rolle i den forbindelse. Dertil planlægges i regi af Region Hovedstadens Psykiatri en forskningsbaseret analyse af årsagerne til, at flere børn og unge mistrives. Dette med henblik på at bidrage med viden om, hvordan udviklingen kan vendes.
Videre proces
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 25. maj 2022, at administrationen og Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder en langsigtet plan for fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien, som forelægges for udvalget i 1. kvartal 2023.
Hvis indstillingen tiltrædes, er oplæg til en plan for udmøntning af midler i børne- og ungdomspsykiatrien drøftet set i lyset af det stigende henvisningspres.
Såfremt budgetforslag "Udredning af børn og unge, der mistrives" ikke prioriteres ved de kommende budgetforhandlinger, mangler der finansiering af nødvendige kapacitetsudvidelser i børne- og ungdomspsykiatrien svarende til 15 mio. kr. årligt fra 2023, og udrednings- og behandlingsretten risikerer fortsat ikke at kunne være overholdt for størstedelen af patientforløbene.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 31. august 2022.
Social- og psykiatriudvalget vil blive forelagt en langsigtet plan for fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i 1. kvartal af 2023.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
22047470
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet.
Jesper Hammer (D) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget får med denne sag et oplæg om udfordringer og eksisterende indsatser på området vedr. dobbeltdiagnoser, herunder den med Økonomiaftale 2023 aftalte opgaveomlægning af området. Region Hovedstadens Psykiatri - ved vicedirektør Lone Bjørklund - vil holde et oplæg på mødet, hvor de i sagen beskrevne indsatser og udfordringer vil blive udfoldet nærmere.
Behandling af og indsatser målrettet et stort antal mennesker med psykiske lidelser kompliceres, hvis de samtidig også har misbrug af alkohol eller stoffer (dobbeltdiagnoser). Sundhedsstyrelsen har i sit faglige oplæg til 10 årsplan fokus på dobbeltdiagnoser. Baggrunden er, at ca. 30.000 mennesker i Danmark lever med både psykiske lidelser og misbrug. Ca. 50 % mænd og 60 % kvinder med stofbrug lider samtidig af en psykisk lidelse. Næsten 70 % af dem, som er i et specialiseret tilbud for medicinsk behandling med erstatningsmedicin for at undgå abstinenssymptomer fra præparater som fx morfin, metadon, heroin el.lign, lider af en eller flere psykiske lidelser. På trods af dette er der alene tale om en mindre undergruppe blandt disse, som samtidig modtager behandling i den regionale psykiatri.
Eksisterende indsatser for dobbeltdiagnosticerede i Region Hovedstaden
I dag er behandlingen af borgere med psykisk sygdom og stof- og alkoholafhængighed opdelt. Stof- og alkoholafhængighed behandles i kommunen, undtagen når man er indlagt. Da mennesker med dobbeltdiagnoser er særligt udfordrede, vil der ofte være behov for yderligere og systematisk koordinering af de indsatser, der tilbydes til denne målgruppe. Der er derfor i Region Hovedstaden udviklet forskellige modeller og tiltag til målgruppen:
Opgaveomlægning i forlængelse af den regionale økonomiaftale for 2023
Regionerne har igennem længere tid arbejdet på, at behandlingsansvaret for de dobbeltdiagnosticerede patienter samles i regionerne, så behandlingen af deres psykiske sygdom sker samtidigt med behandlingen af deres misbrug. For at sikre en mere sammenhængende og helhedsorienteret behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser, skal der fra 2024 påbegyndes en trinvis ibrugtagning af et regionalt forankret samlet dobbeltdiagnosetilbud for patienter, der har en psykisk lidelse, der kræver behandling i den regionale psykiatri, samtidig med at patienterne også har et rusmiddelmisbrug. Dette er aftalt i regionernes økonomiaftale 2023. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen skal inden udgangen af 1. kvartal 2023 udarbejde en faglig visitationsretningslinje med en nærmere beskrivelse og afgrænsning af, hvilke patienter der bør omfattes af det nye tilbud. Visitationsretningslinjerne skal udarbejdes med en bred inddragelse af eksperter.
Økonomioverførslen fra kommuner til regioner forbundet med opgaveomlægningen afklares, når visitationsretningslinjen er færdig, og der dermed er klarhed over målgruppen i det nye samlede dobbeltdiagnosetilbud. Social- og Psykiatriudvalget vil blive orienteret, når der er afklaring herom.
I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til 10-års plan beskrives det, hvordan mennesker med psykiske lidelser og misbrug ofte falder mellem to sektorer og skal forholde sig til forskellige behandlingsregimer, samtidig med at både misbruget, den psykiske lidelse og komplicerende sociale faktorer kan gøre det vanskeligt for patienten at møde op til eller følge en behandling, som foregår på tværs af sektorer. Det fremhæves også, at det samtidig er en udfordring, at misbrugsbehandlingen er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner, og afhænger af hvilke muligheder og prioriteringer den enkelte kommune har, samt at der ikke alle steder anvendes evidensbaserede metoder og tilgange. Det faglige oplæg lægger derfor vægt på, at man ved at samle behandlingstilbuddene og ekspertisen, kan mennesker med dobbeltdiagnose tilbydes en bedre og langt mere ensartet og koordineret behandling.
Med forankring i psykiatrien vil patienterne få en sammenhængende behandling, der tager udgangspunkt i den samlede problemstilling. Det vil være med til at løfte kvaliteten til et højere og ensartet niveau med det mål at hjælpe patienterne bedre allerede første gang, de opsøger hjælp.
I forhold til den kommende opgaveomlægning er et opmærksomhedspunkt, at Sundhedsministeriet tidligere fremlagte beregninger over, hvad der ønskes flyttet fra kommune til region, vurderes at underestimere omfanget af den nye/ekstra regionale opgave, idet de alene medtager mennesker, der er i samtidig rusmiddelbehandling og psykiatrisk hospitalsbehandling. Dette er en udfordring, da erfaringerne fra de koordinerende behandlingstilbud "Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling" og "Udviklingsprojekt om sammenhængende Psykiatri- Og Rusmiddelbehandling" viser, at mange borgere med moderat psykisk sygdom modtager rusmiddelbehandling, men ikke psykiatrisk hospitalsbehandling, og at mange borgere med svær psykisk sygdom modtager psykiatrisk behandling, men ikke rusmiddelbehandling.
Som et andet opmærksomhedspunkt kan nævnes, at erfaringsgrundlaget med integreret misbrugs- og psykiatrisk behandling er relativ spinkelt, og det er endnu uklart, hvad den forventede behandling vil bestå af. Der foreligger ikke nogen nærmere beskrivelse af patientforløbet, og hvad udredning og behandling skal bestå af. Det er også uklart i hvilken udstrækning, der vil være tale om døgnbehandling og/eller ambulant behandling, og hvad tilbuddet vil kræve i forhold til personale og faciliteter.
Administrationen vil rejse disse problemstillinger i den videre proces med udarbejdelse af visitationsretningslinjer og afklaring af økonomi for opgaveomlægningen. Administrationen vil tage input fra udvalgets drøftelser af sagen med i den videre proces.
Sagen forelægges Social- og Psykiatriudvalget den 31. august 2022. Udvalget modtager orientering, når der forventeligt i første halvår af 2023 er afklaring i forhold til visitationsretningslinjer og økonomi vedr. nyt regionalt dobbeltdiagnosetilbud.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
22043315.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udskudt til møde 5. oktober 2022.
Jesper Hammer (D), Christine Dal (V) og Dorte Vilhelmsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen har det sidste års tid oplevet en øget efterspørgsel efter HR-data fra både politikere og pressen. De øgede udfordringer med at rekruttere en række sundhedsprofessionelle faggrupper og det faktum, at mange stopper igen efter kort tids ansættelse, har øget interessen for at følge HR-data.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget modtager halvårligt en datapakke med centrale nøgletal på personaleområdet. Derudover har Regionsrådet den 14. december 2021 med anbefaling fra social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget godkendt, at Social og Psykiatriudvalget også skal modtage HR-data målrettet Region Hovedstadens Psykiatri.
For at sikre gennemsigtighed og åbenhed om nøgletal på personaleområdet, og en effektiv brug af administrationens ressourcer, etableres en proces for standardisering af levering af HR-nøgletal til de politiske udvalg.
Det tidligere social- og psykiatriudvalg besluttede på et møde den 27. oktober 2021, at et kommende social- og psykiatriudvalg skulle modtage en kvartalsvis status på rekrutteringssituationen i Region Hovedstadens Psykiatri. Baggrunden for dette var bl.a. et medlemsforslag fra Venstre, stillet i regionsrådet den 17. august, om en fastholdelses- og rekrutteringsplan for området. Medlemsforslaget blev bl.a. stillet, fordi Region Hovedstadens Psykiatri i sommeren 2021 måtte lukke en række sengeafsnit pga. vakante stillinger og samtidig afholdelse af sommerferie. Forud for beslutningen i social- og psykiatriudvalget den 27. oktober 2021, fik udvalget endvidere indblik i rekrutteringssituationen i psykiatrien gennem et oplæg fra Region Hovedstadens Psykiatris direktør, Martin Lund.
På mødet den 27. oktober 2021 drøftede udvalget, hvilket behov der var ifm. en kvartalvis status om rekrutteringssituationen. Det blev bl.a. drøftet, at udvalget gerne ville have data fordelt på faggrupper samt data om vakante stillinger og relevante driftstal.
Efter udvalgets beslutning er det politiske fokus på fastholdelse og rekrutteing i regionen imidlertid steget yderligere. Dette ses også ved, at der ifm. regionsrådsvalget i november 2021 blev nedsat et fastholdelses- og rekrutteringsudvalg.
Den øgede efterspørgsel efter HR-data fra de politiske udvalg og andre interessenter kalder på en fælles linje i de data regionen udleverer. Endvidere betyder den nye politiske situation efter regionsrådsvalget, at fastholdelses- og rekrutteringsudvalget er det overordnede ansvarlige udvalg for området. Udvalget har i denne forbindelse en opsamlende og igangsættende rolle inden for emnet fastholdelse og rekruttering. På denne baggrund etableres en proces for standardisering af levering af HR-nøgletal til alle politiske udvalg, og ikke blot social- og psykiatriudvalget.
Dette indebærer, at administrationen halvårligt udarbejdet nøgletal på personaleområdet, som tilgår fastholdelses- og rekrutteringsudvalget. Samme standardiserede nøgletal kan udarbejdes på specifikke områder, som fx fødeområdet som følges i Sundhedsudvalget og psykiatriområdet, som følges i Social- og Psykiatriudvalget.
Et fælles datasæt vil medvirke til at styrke opfattelsen af regionen som en samlet og koordineret organisation. Ligeledes vil det give de politiske udvalg et fælles billede af rekrutteringsudfordringerne og dermed et fælles grundlag at træffe beslutninger ud fra.
For at sikre åbenhed og lettilgængelige data lægges det fælles HR-datasæt derudover på regionens hjemmeside.
De mange særkørsler af HR-data medfører et stort træk på administrative ressourcer, og et fælles standarddatasæt vil således også medvirke til en ikke ubetydelig effektivisering af arbejdsgangene i administrationen.
Indhold
Administrationen foreslår, at det fælles datasæt er identisk med den datapakke som fastholdelses- og rekrutteringsudvalget fik præsenteret på deres møde den 29. marts 2022. Dette skal bl.a. sikre sammenlighed på tværs af udvalgene, når fastholdelse og rekruttering drøftes, ligesom det vil være ressourcebesparende for administrationen. I bilag 1 fremgår den HR-datapakke, der har været forelagt fastholdelses- og rekrutteringsudvalget. Datapakken vil i efterfølgende versioner indeholde udvikling over tid.
Indikatorerne opgøres som standard på faggrupperne læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter, bioanalytikere og jordemødre og kan målrettes de konkrete udvalg ift. faggrupper. Således kan fx datasættet til social- og psykiatriudvalget suppleres med data for læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter ansat i Region Hovedstadens Psykiatri ud fra sammen skabelon som det fælles regionale datasæt.
Datasættet udarbejdes halvårligt, koblet til tidspunktet for de halvårlige trivselsmålinger. Konkret vil social- og psykiatriudvalget forventeligt blive forelagt sager i april og oktober.
Såfremt social- og psykiatriudvalget godkender indstillingen, er orienteringen om fælles HR-data til de politiske udvalg taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 31. august 2022. Administrationen udarbejder fremover et halvårligt HR-datasæt som forelægges de relevante politiske udvalg og lægges på regionens hjemmeside.
Kirstine Vestergård Nielsen/Signe Ernst
22019002
Bilag 1: Datapakke til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget
Ingen bemærkninger.
Jesper Hammer (D), Christine Dal (V) og Dorte Vilhelmsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Foretrædet blev udskudt til et senere tidspunkt.
Jesper Hammer (D), Christine Dal (V) og Dorte Vilhelmsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Røde Kors har anmodet om foretræde for social- og psykiatriudvalget den 31. august 2022. På mødet vil nationale chef, Marie-Louise Gotholdt, leder af fællesskabssektionen, Lise Lind, sekretariatschef i Røde Kors, Pernille Scheel, og konsulent Rasmus Brønholt holder oplæg. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil Røde Kors få 10 minutter til et kort oplæg, ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.
Røde Kors har en række aktiviteter på psykiatriområdet i Region Hovedstaden. Bl.a. er Røde Kors synlig på en række af de psykiatriske afdelinger i form af en række caféer, som har til formål at skabe gode og trygge rammer for de indlagte patienter. Caféerne er både repræsenteret i børne- og ungdomspsykiatrien og i voksenpsykiatrien. Foruden aktiviteter på de psykiatriske afdelinger driver Røde Kors en række en-til-en aktiviteter, bl.a. bevægelsesvenner, målrettet borgere, som oplever psykisk sårbarhed og har svært ved at komme ud ad døren og være fysisk aktive.
Røde Kors har indsendt et notat, der beskriver de igangværende initiativer og udviklingspotentialer for samarbejde med psykiatrien i Region Hovedstaden. Notatet er tidligere sendt til social- og psykiatriudvalget og vedlagt som bilag.
Foruden Røde Kors' forslag om samarbejde med Region Hovedstaden på psykiatriområdet har social- og psykiatriudvalget også modtaget en anmodning fra foreningen Social Sundhed vedr. et samarbejde. Administrationen er ved at afdække regionens muligheder for sådanne samarbejder.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 31. august 2022.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22033564
Bilag 1: Notat vedr. Røde Kors og psykiatriområdet i Region Hovedstaden
Social- og psykiatriudvalget fik på deres møde 22. juni 2022 en status på budgetinitiativer i budgetaftalen for 2022, herunder på ansættelsen af socialsygeplejersker i psykiatrien. Her blev udvalget orienteret om, at otte ud af de 10 stillinger er besat, og at der dermed fortsat manglede at blive rekrutteret to socialsygeplejersker.
Udvalget bad på mødet om en meddelelse på mødet i august vedr., om der er særlige forhold på det enkelte psykiatriske center eller generelt, der medvirker til at gøre det vanskeligt at besætte alle 10 stillinger.
Status i august er, at ni ud af 10 socialsygeplejerskestillinger nu er besat. I Psykiatrisk Center Glostrup er det endnu ikke lykkedes at besætte socialsygeplejerskestillingen. Stillingen blev slået op i maj, men der var ingen ansøgere. Årsagen til manglende ansøgere er ukendt. Der arbejdes fortsat på at få den sidste socialsygeplejerskestilling besat.
22017592