Bilag 1: Bilag 1 - Lægedækningsundersøgelsen for 2023Godkendt.
Stinus Lindgreen (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Stinus Lindgreen (B) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt
For at sikre lægedækning til alle borgere i Region Hovedstaden vurderer og fastsætter regionen hvert år kapaciteten i almen praksis for det kommende år. Regionsrådet har delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter i almen praksis inden for den eksisterende kapacitetsmæssige og dermed økonomiske ramme til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
På mødet i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. november 2021 besluttede udvalget at udvide den samlede kapacitet i almen praksis med 10 kapaciteter, med henblik på at sikre tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme de stigende krav til almen praksis og dermed sikre fremtidig dækning til borgerne i alle regionens planlægningsområder frem til 2023. I 2020 blev det besluttet ikke at udvide kapaciteten for det kommende år, da det blev vurderet at der var tilstrækkeligt kapacitet i regionen. Samlet set har der over de seneste 5 år har været en stigning på 49 kapaciteter i regionen.
Regionen foretager årligt en høring af alle almen praksis i Region Hovedstaden, som skal indgå i regionens vurdering af den samlede kapacitet for det kommende år. Lægernes svar fra høringen om ønsker til antal patienter sammenholdes i "Lægedækningsundersøgelsen for 2023 - del 1" med data vedr. befolkningsudviklingen og den aktuelle kapacitet i regionen (bilag 1). Lægedækningsundersøgelsen danner lige som tidligere år baggrund for udvalgets beslutning om den samlede kapacitet i almen praksis for 2023.
I bilag 2 ses en detaljeret beskrivelse af vurderingen af den aktuelle kapacitet og nedenfor præsenteres en opsummering af administrationens forslag om udvidelse af kapaciteten i almen praksis, samt en række alternative hensyn, som kan tages i betragtning
Administrationens foreslår at udvide kapaciteten med samlet set tre nye kapaciteter
Selvom tallene fra Lægedækningsundersøgelsen for 2023 viser, at regionen som helhed har tilstrækkelig kapacitet til at dække både det nuværende antal patienter og den forventede tilvækst af borgere i 2023-2024, så vil kapaciteten ikke altid være placeret i de planlægningsområder, hvor behovet er. På den baggrund vurderes det, at kapaciteten for de kommende år ikke alene bør baseres på en opgørelse over regionen som helhed, men må suppleres med en vurdering af kapaciteten i de enkelte planlægningsområder.
På baggrund af en områdespecifik kapacitetsvurdering er planlægningsområderne opstillet efter indbyrdes behov for yderligere kapacitet, som præsenteret i bilag 3. Områderne, som vurderes at have størst behov for ekstra kapacitet, er Ishøj, Tårnby og Rudersdal. Det ses i bilag 3, at disse tre planlægningsområder uden tilførsel af ekstra kapacitet forventes at have en såkaldt 'dækningsgrad' på under 100 procent, hvilket vil sige, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet i området til at dække det forventede antal sikrede i området i 2024. Samtidig er der flere områder, som kun lige akkurat har nok kapacitet til at dække det forventede antal sikrede.
Administrationen anbefaler på den baggrund, at kapaciteten i almen praksis i 2023 udvides med tre kapaciteter svarende til behovet i de tre områder, hvor der ikke vurderes at være tilstrækkelig kapacitet til at sikre lægeækning til alle områdets sikrede i 2024.
Sammenlignet med andre regioner har Region Hovedstaden en god lægedækning. Regionsadministrationen har derfor en særlig opmærksomhed på rekrutterings- og lægedækningsmuligheder i de øvrige regioner som konsekvens af beslutningen om kapaciteten i Region Hovedstaden. Derfor foreslås kun den udvidelse af kapaciteten i 2023, som administrationen vurderer som nødvendig for at være på forkant med behovet i alle dele af regionen.
Alternativer til udvidelse med 'nye kapaciteter'
Med udgangspunkt i ovenstående kunne et alternativ til beslutning om udvidelse af kapaciteten nu og her være, at lade en mere jævn dækning på tværs af regionen afhænge af muligheden for løbende omfordeling af den eksisterende kapacitet (jf. 'omfordelingsmodellen' som blev vedtaget i Regionsrådet den 17. august 2021). Dog er der større usikkerhed forbundet med omfordeling som det primære redskab til sikring af en jævn lægedækning, da omfordeling forudsætter, at kapaciteter tilbageleveres til regionen i områder, hvor der ikke vurderes at være behov for dem. Desuden forlænges tidsperspektivet for en evt. bedre lokal lægedækning, hvis det skal ske med udgangspunkt i omfordeling.
Et andet alternativ til udvidelse med nye kapaciteter kunne være brug af nogle af de otte tilbageværende puljekapaciteter, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng i 2019 oprettede til at løse uforudsete lægedækningsudfordringer i Regionens planlægningsområder. Dette vil dog kræve, at kriterierne for udmøntning af puljekapaciteterne revurderes, og desuden vil denne løsning indskrænke puljekapaciteten, som aktuelt er tænkt til brug i situationer med særlige uforudsete lokale lægedækningsvanskeligheder. Samtidig kan der ved anvendelse af puljekapaciteterne opstå samme udfordringer med at 'trække læger' fra andre regioner, som ved en udvidelse af kapaciteten.
Kapacitetsplanlægning for 2023 i lyset af sundhedsreformen
På den anden side ville der med udgangspunkt i 'sundhedsreformen' også kunne argumenteres for at beslutte en mere markant udvidelse af kapaciteten for at være på forkant med den politiske målsætning om at udvide med 1500 læger i almen praksis på landsplan frem mod 2035. Administrationen foreslår dog, at en forestående mere markant udvidelse af kapaciteten i relation til sundhedsreformen afventer det pågående nationale analysearbejde, der skal bidrage til en nærmere afklaring af forventningerne til udviklingen i opgavevaretagelsen i almen praksis og en tværregional position ift. sikring af lægedæknigen i hele landet.
På baggrund af disse overvejelser, er det administrationens vurdering, at der med henblik på at sikre tilstrækkelig aktiv kapacitet i alle områder i regionen i 2024 samlet set er behov for en udvidelse med tre ekstra lægekapaciteter i 2023. Dermed udvides kapaciteten kun med det nødvendige, og en udvidelse i denne størrelsesorden vurderes ikke at have mærkbare konsekvenser for rekruttering og fastholdelse af almen praktiserende læger i andre regioner.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutter at følge indstillingen om at udvide med tre kapaciteter, foreslås det, at disse kapaciteter placeres i de tre planlægningsområder med mindre end 100 pct. dækning i 2024 (Ishøj, Tårnby og Rudersdal).
Videre proces
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutter at følge indstillingen om at udvide med tre kapaciteter, som placeres i Ishøj, Tårnby og Rudersdal, vil Sundhedssamarbejdsudvalget få forelagt placeringen af kapaciteterne på næstkommende møde den 16. december 2022. Såfremt Sundhedssamarbejdsudvalget har indvendinger mod forslaget om placeringen af de tre kapaciteter, vil disse blive forelagt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på møde i primo 2023.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vælger at udvide med et andet antal end tre kapaciteter, vil placeringen af de nye kapaciteter blive drøftet på sekretariatsniveau med kommunerne og PLO-Hovedstaden og forelagt Sundhedssamarbejdsudvalget på møde den 16. december. Herefter vil input fra Sundhedssamarbejdsudvalget blive præsenteret for Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som efterfølgende træffer den endelige beslutning om placering af kapaciteterne.
Regionsadministrationen er aktuelt ved at forberede en ny lægedækningsstrategi for i Region Hovedstaden, som i 2023 ventes drøftet og besluttet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. I forbindelse med dette arbejde vil udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen igen have mulighed for at drøfte og evt. træffe beslutning om kapaciteten. Under punktet på nærværende møde kaldet ”Retning for lægedækning i almen praksis, Region Hovedstaden”, præsenteres en procesplan for udarbejdelsen af den kommende lægedækningsstrategi.
Såfremt indstillingen om udvidelse med tre kapaciteter tiltrædes, forventes det, at kapaciteten i almen praksis kan dække behovet for aktive kapaciteter i 2023 og 2024, og at antallet af sikrede pr. kapacitet vil falde.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vil kapacitetsbehovet for 2024 først blive adresseret i 2023. Der tages dermed ikke højde for, at det kan tage op til ét til halvandet år fra, at en kapacitet tildeles en læge til, at kapaciteten aktiveres og tager patienter.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Ekstra kapacitet øger tilgængeligheden til almen praksis, men ventes kun i sig selv at være udgiftsdrivende i begrænset omfang. Det skyldes, at de praktiserende læger overvejende honoreres for ydelser, og at antallet af ydelser ikke forventes at stige betragteligt som følge af en udvidelse af kapaciteter.
Der vil blive lagt en nyhed på regionens hjemmeside og der vil blive udsendt en pressemeddelelse til lokale medier.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. november 2022. Der orienteres om udvalgets beslutning i en formandsmeddelelse til forretningsudvalget den 6. december 2022.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22058666
Bilag 1: Bilag 1 - Lægedækningsundersøgelsen for 2023
Bilag 3: Bilag 2 – Fastsættelse af kapacitet i almen praksis for 2023
Bilag 4: Bilag 3 - Områdespecifik kapacitetsvurdering
Bilag 5: Bilag 4 - Oversigt over udvikling i andel praksis lukket for tilgang i perioden 2018-2022
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Denne sag følger af regionsrådets drøftelse af medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti d. 5. oktober 2022, hvor det er besluttet, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal arbejde på en strategi for styrket lægedækning og reelt frit lægevalg (se bilag 3).
Sundhedsloven fastlægger, at regionen har ansvar for, at alle borgere har adgang til almen medicinsk lægehjælp. Region Hovedstaden har en række igangværende indsatser – og indsatser på vej – til at sikre et tilstrækkeligt antal lægekapaciteter, rekruttering af læger til kapaciteterne, og at praktiserende læger har et arbejdsliv, der understøtter, at de så vidt muligt bliver i praksis til pensionsalderen.
Sundhedsreformen fra 2022 sætter fokus på omstilling fra behandling på hospitaler til indsatser i det nære sundhedsvæsen - herunder almen praksis. Flere opgaver flyttes fra det specialiserede sundhedsområde til almen praksis, hvor almen praksis får en større tovholderrolle i patientforløbene. Det ligger i tråd med Danske Regioners og PLO's fælles "Vision for almen praksis 2030", hvoraf det også fremgår, at almen praksis skal have større ansvar for patienternes samlede forløb, og hvor arbejdet i almen praksis i højere grad skal understøttes af øget tværsektorielt samarbejde, data og kvalitetsudvikling. Et centralt element i omstillingen er planen om, at der i 2035 nationalt skal være 5.000 praktiserende læger – 1.500 flere end de aktuelt ca. 3.500. Regionens retning for almen praksis skal tage højde for forventningerne til udviklingen af opgaverne for almen praksis i de kommende år.
Regionen har med strategien "Alle skal med" fra 2021 taget første skridt i retning af en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, herunder almen praksis. Derudover planlægges allerede en del indsatser til understøttelse af lægedækningen i arbejdet med Praksisplan for almen praksis 2021.
Over de seneste år er også sket en udvikling i organiseringen af almen praksis, hvor patienter i højere grad stiller krav til øget patientinddragelse og fleksibel adgang. Samtidig har antallet af måder, hvorpå man kan være praktiserende læge, ændret sig. Den yngre generation af læger har andre ønsker i forhold til fleksibilitet i organisering og arbejdstid end tidligere generationer. Samtidig ønsker en stor andel af ældre læger aflastning i arbejdslivet ved afslutningen af deres karriere.
På den baggrund foreslår administrationen, at den kommende strategi for almen praksis fokuserer på nedenstående fire fokusområder:
Af bilag 1 fremgår en tids- og procesplan for arbejdet med den nye strategi for almen praksis. I tillæg til den skitserede procesplan vil administrationen sørge for relevant interessentinddragelse.
For at få indsigt i erfaringer med forskellige praksisformer i regionen, der kan kvalificere en initial drøftelse af en overordnet retning for almen praksis, er Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Alles Lægehus inviteret til at komme med oplæg på mødet. Af bilag 2 fremgår en oversigt over de forskellige praksisformer i Region Hovedstaden.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil få forelagt sagen på møde den 22. november 2022.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22060193
Bilag 1: Bilag 1 - Tids- og procesplan
Bilag 2: Bilag 2 - Oversigt over praksisformer for Almen Praksis i Region Hovedstaden
Bilag 3: Bilag 3 - Mødebeslutning fra Regionsrådet - Medlemsforslag fra Det Konservative
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Godkendt.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte d. 25. maj 2022 et høringsudkast til praksisplan for fodterapi. Praksisplanen var i høring i perioden 1. juni til 31. august 2022. Det endelige forslag til praksisplan for fodterapi blev forelagt Samarbejdsudvalget jf. overenskomstens § 7, stk. 6, med henblik på evt. bemærkninger d. 14. oktober 2022.
Praksisplan for fodterapi 2023 er Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af fodterapipraksis i de kommende år. Det endelige forslag til praksisplan inkl. ændringer efter høringen fremgår af bilag 1 og en tilhørende grundbeskrivelse fremgår af bilag 2.
Formelle rammer for praksisplan for fodterapi
I overensstemmelse med overenskomsten for fodterapi er praksisplanen en regional udviklingsplan, der udarbejdes i henhold til overenskomsten for fodterapi. Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem repræsentanter for fodterapipraksis og regionen med løbende interessentinddragelse ift. relevante afsnit, herunder har bl.a. patientinddragelsesudvalget givet input. Praksisplanen omfatter alle praktiserende fodterapeuter i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsten.
Praksisplan for fodterapi skal jf. overenskomsten for fodterapi godkendes i regionsrådet.
Formål med praksisplanlægning
Formålet med praksisplanlægningen er at sikre den rette kapacitet og udvikle den fodterapeutiske betjening i regionen under hensyntagen til udviklingen i sociale og sundhedsmæssige forhold samt den regionale økonomi. Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende kapacitet i fodterapipraksis og rammerne for udviklingen af samarbejdet med øvrige sundhedstilbud samt kvaliteten på området.
Praksisplan for fodterapi 2023 skal bidrage til:
Målsætninger i praksisplanen
Praksisplanen er udarbejdet, så den er dynmaisk og visionær, idet indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere i takt med de forandringer, som sundhedsvæsenet vil møde i de kommende år. Praksisplanen indeholder derfor få, men brede målsætninger for udviklingen af fodterapipraksis:
Høringssvar
Praksisplan for fodterapi var i høring i perioden 1. juni til 31. august 2022. Der er indført relativt få ændringer som følge af høringen, og ændringerne er for de flestes vedkommende tilføjelser til den eksisterende tekst. Der kvitteres i flere høringssvar for en grundig praksisplan med relevante målsætninger.
Af bilag 3 fremgår de samlede høringssvar til praksisplanen. Af bilag 4 fremgår en skemaoversigt, hvor der er fokuseret på de dele af høringssvarene, der er udtrykker undren eller som foreslår ændringer i planudkastet eller grundbeskrivelsen. For hver del er angivet, om bemærkningerne har givet anledning til ændringer, inddrages i implementeringen af planen, eller ikke giver anledning til ændringer, samt hvordan eller hvorfor bemærkningen er håndteret sådan.
Grundbeskrivelse
I praksisplanen indgår en grundbeskrivelse, som beskriver status i forhold til kapacitet, forbrug og produktion af ydelser samt andre nøgletal for fodterapiområdet. Grundbeskrivelsen til praksisplanen med markerede ændringer fremgår af bilag 2. Der er foretaget enkelte justeringer siden høringsversionen, herunder er der tilføjet data vedr. fodterapikapaciteternes fordeling på persontyper, data vedr. hjemmebehandling og nyeste diabetestal fra Sundhedsprofilen 2021.
Afslutningsvist bemærkes det, at data fordelt på planlægningsområder først kan opdateres redaktionelt, når dette bliver muligt i regionens administrative system (LUNA BI).
Behandling i Samarbejdsudvalget
Praksisplanen har været behandlet i Samarbejdsudvalget vedr. fodterapi d. 14. oktober 2022. Samarbejdsudvalget udtrykte tilfredshed med praksisplanen og havde ingen bemærkninger til planudkastet.
Implementering af praksisplan for fodterapi 2023
Samarbejdsudvalget vedr. fodterapi har nedsat en implementeringsgruppe, bestående af parter fra regionen og repræsentanter for fodterapipraksis i regionen, der skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i praksisplan for fodterapi 2023. Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen én gang årligt.
Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for fodterapi, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 22. november, forretningsudvalget d. 6. december og regionsrådet d. 13. december 2022.
Charlotte Hosbond/Tine Bonke
22057350
Bilag 1: Bilag 1 Udkast til Praksisplan for fodterapi 2023 (efter høring)-NÆRSAM 221122
Bilag 2: Bilag 2 Grundbeskrivelse til Praksisplan for fodterapi 2023 (efter høring)-NÆRSAM 221122
Bilag 3: Bilag 3 Samlede høringssvar til Praksisplan for fodterapi 2023-NÆRSAM 221122
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Godkendt.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte d. 25. maj 2022 et høringsudkast til praksisplan for kiropraktik. Praksisplanen var i høring i perioden 1. juni til 31. august 2022. Det endelige forslag til praksisplan for kiropraktik blev forelagt Samarbejdsudvalget jf. overenskomstens § 13, stk. 4, med henblik på bemærkninger d. 2. november 2022.
Praksisplan for kiropraktik er Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af kiropraktorpraksis i de kommende år. Det endelige forslag til praksisplanen med ændringer efter høring fremgår af bilag 1 og en tilhørende grundbeskrivelse fremgår af bilag 2.
Formelle rammer for praksisplan for kiropraktik
I overensstemmelse med den nationale overenskomst for kiropraktik er Praksisplan for kiropraktik 2023 Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af kiropraktorpraksis i de kommende år. Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem repræsentanter for kiropraktorpraksis og regionen med løbende interessentinddragelse ift. relevante afsnit. Her har bl.a. patientinddragelsesudvalget givet input. Praksisplanen omfatter alle praktiserende kiropraktorer i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsten.
Praksisplan for kiropraktik skal jf. overenskomsten for kiropraktik godkendes i Regionsrådet.
Formål med praksisplanlægning
Formålet med praksisplanlægning er at sikre befolkningen adgang til kiropraktisk behandling og en effektiv ressourceudnyttelse af det samlede behandlingstilbud til personer med lidelser i bevægeapparatet. Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende kapacitet i kiropraktorpraksis kiropraktiske kapacitet og rammerne for udviklingen af samarbejdet med øvrige sundhedstilbud samt kvaliteten på området.
Praksisplan for kiropraktik 2023 skal bidrage til:
Målsætninger i praksisplanen
Praksisplanen er udarbejdet, så den er dynamisk og visionær, idet indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere i takt med de forandringer, som sundhedsvæsenet vil møde i de kommende år. Praksisplanen indeholder derfor få, men brede målsætninger for udviklingen af kiropraktorpraksis:
Høringssvar
Praksisplan for kiropraktik var i høring i perioden 1. juni til 31. august 2022. Der er indført relativt få ændringer som følge af høringen, og ændringerne er for de flestes vedkommende tilføjelser til den eksisterende tekst. Der kvitteres i flere høringssvar for en grundig praksisplan med relevante målsætninger.
Af bilag 3 fremgår de samlede høringssvar til praksisplanen. Af bilag 4 fremgår en skemaoversigt, hvor der er fokuseret på de dele af høringssvarene, der er udtrykker undren eller som foreslår ændringer i planudkastet. For hver del er angivet, om bemærkningerne har givet anledning til ændringer, inddrages i implementeringen af planen, eller ikke giver anledning til ændringer, samt hvordan eller hvorfor bemærkningen er håndteret sådan.
Høringen har især givet anledning til at fremhæve visionen omkring lighed i sundhed i beskrivelsen af praksisplanens målsætninger lige såvel som i kommende indsatser i implementering af praksisplanen.
Grundbeskrivelse
I praksisplanen indgår også en grundbeskrivelse, som beskriver status i forhold til kapacitet, forbrug og produktion af ydelser samt andre nøgletal for praksisområdet. Grundbeskrivelsen til praksisplanen med markerede ændringer fremgår af bilag 2. Der er foretaget enkelte justeringer siden høringsversionen, herunder er databilaget bl.a. opdateret med nye data fra Sundhedsprofilen 2021 omkring borgere med rygsygdom, som først er offentliggjort efter høringsperiodens start. Derudover bemærkes det, at data fordelt på planlægningsområder først kan opdateres redaktionelt, når dette bliver muligt i regionens administrative system (LUNA BI).
Behandling i Samarbejdsudvalget
Praksisplanen har været behandlet i Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktik d. 2. november. Samarbejdsudvalget havde ingen yderligere bemærkninger til planudkastet.
Implementering af praksisplan for kiropraktik 2023
Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktik har nedsat en implementeringsgruppe, bestående af parter fra regionen og repræsentanter for kiropraktorpraksis i regionen, der skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i praksisplan for kiropraktik 2023. Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen én gang årligt.
Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for kiropraktik, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 22. november, forretningsudvalget d. 6. december og regionsrådet d. 13. december 2022.
Charlotte Hosbond/Tine Bonke
21058483
Bilag 1: Bilag 1 - Forslag til praksisplan for kiropraktik 2023
Bilag 2: Bilag 2 - Grundbeskrivelse praksisplan kiropraktik 2023
Bilag 3: Bilag 3 - Samlede høringssvar til praksisplan for kiropraktik 2023
Bilag 4: Bilag 4 - Skemaoversigt håndtering af bemærkninger høring af praksisplan for kiropraktik
Administrationen indstiller over for sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i oktober 2022 faglig ramme for etablering af nærhospitaler, som danner baggrund for, at regionerne sammen med kommunerne kan drøfte organisering og placering af nærhospitaler. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt sundhedsudvalget forelægges på den baggrund en orientering om, at administrationen arbejder efter, at de fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund bliver nærhospitaler, og at der indgives ansøgninger om finansiering via regeringens nærhospitalspulje.
Regeringen indgik i maj 2022 en aftale om en sundhedsreform, hvor det indgår, at der afsættes op til 4 mia. kr. til at etablere op til 25 nærhospitaler. Midlerne kan gå til både ombygning og nybyggeri samt investeringer i IT, teknologi og udstyr til undersøgelse, behandling samt gode og trygge rammer for patienter med både somatisk og psykiatrisk sygdom, herunder tryghedsskabende indretning. Endvidere er der afsat en særskilt delramme på 500 mio. kr. af den samlede nærhospitalspulje til investeringer i IT, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning og andre dele af den samlede struktur for nære og sammenhængende tilbud. Sundhedsministeriet oplyser, at nærhospitalspuljen forventes opslået i starten af 2023, og de første midler forventes at blive udmøntet i løbet af 2023. Ansøgningsfristen kendes endnu ikke.
Faglig ramme for etablering af nærhospitaler
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en faglig ramme for etablering af nærhospitaler (bilag 1). Sundhedsstyrelsen definerer et nærhospital som "en institution, der både leverer ambulante sygehusfunktioner under lægeligt ansvar og udvalgte kommunale sundhedsindsatser og evt. indsatser på praksiområdet". Nærhospitaler skal bidrage til, at flere borgere oplever et sammenhængende sundhedstilbud, fordi flere aktører under samme tag kan understøtte stærkere samarbejde, koordinering og vidensdeling om borgernes forløb, tilgængelighed for borgerne og sparring på tværs af sektorer og faggrænser.
Sundhedsministeriet oplyser, at på baggrund af den faglige ramme kan regioner og kommuner gå i dialog om, hvordan de kan organisere sig i et nærhospital og skabe en styrket lokal sundhedsindsats, ligesom de kan drøfte, hvor nærhospitalerne hensigtsmæssigt kan placeres. Ifølge ministeriet er næste skridt – med afsæt i den faglige ramme fra Sundhedsstyrelsen – at udarbejde de konkrete ansøgningskriterier til nærhospitalspuljen, som vil indgå i puljeopslaget, som regioner og kommuner skal søge i fællesskab.
Den faglige ramme indeholder anbefalinger til udvalgte sygehusfunktioner i et nærhospital og er opdelt i, hvilke funktioner på hovedfunktionsniveau der bør være til stede på alle nærhospitaler og herudover eksempler på sygehusfunktioner, der kan være til stede på matriklen afhængigt af lokale ønsker og forhold. Sundhedsstyrelsen understreger, at driften af nærhospitaler skal ske inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Det indgår i styrelsens faglige ramme, at nærhospitaler udelukkende tilbyder planlagte, ikke-akutte ambulante ydelser og ikke har sengepladser eller døgnbemandede funktioner ud fra et kvalitets-, ressourcemæssigt- og driftsmæssigt hensyn. Styrelsen nævner en række faktorer, jf. den faglige rammes afsnit 3.1, hvoraf nogle af disse bør være til stede i de områder, hvor der etableres nærhospitaler:
• mange patienter der har stor geografisk afstand og/eller der er en vanskelig infrastruktur til akutsygehus
• et tilstrækkeligt patientvolumen til at kunne opretholde funktioner og indsatser i nærhospitalet og en demografisk udvikling, der f.eks. peger på en fremtidig tilvækst og behov for funktionerne/indsatser.
• lokalbefolkningens sundhedsprofil tilsiger, at der bør være et særligt fokus på at højne sundheden gennem lettere tilgængelige sundhedstilbud i det primære sundhedsvæsen
Nærhospitalerne kan både etableres i eksisterende bygninger (fx nedlagte sygehuse, nuværende sundhedshuse o.l.), hvor der bygges om og til, eller kan forudsætte nybyggeri.
Af patientgrupper, som bør være i nærhospitalerne, nævner styrelsen tværgående sygehusfunktioner (røntgen, blodprøvetagning, diverse urinanalyser, EKG) og patientgrupper med hyppigt forekommende kroniske sygdomme (lungemedicin, hjerte-karsygdomme, endokrine sygdomme, multisyge, palliativ ambulant behandling, svangreomsorg). Af kan-funktioner i nærhospitalerne nævner styrelsen bl.a. CT og ultralyd, patienter med astma, psykiatri samt mindre og ukompliceret ortopædkirurgi/kirurgi.
Nærhospitaler i Region Hovedstaden
Regionsrådet godkendte den 21. september 2021 de regionale patientgrupper i de fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Regionsrådet fik den 21. juni 2022 en orientering om, at sundhedshuset i Frederikssund forventes placeret på Frederikssund Hospital, og at de nærmere muligheder herfor undersøges i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Herunder udestår afklaring af, i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt for Frederikssund Kommune at samle funktioner i det fælles sundhedshus. Der arbejdes også med en analyse af, hvilken økonomisk risiko regionen påtager sig, hvis betydende dele af ejendommen ikke kan udnyttes. De nærmere kriterier for tildeling af støtte til etableringsudgifter fra en statslig nærhospitalspulje har også en væsentlig betydning for afklaring af parternes muligheder. Puljetildelingskriterierne kan forventes offentliggjort primo 2023.
I regeringens udspil til sundhedsreform fra marts 2022 indgik forslag om, at der etableres nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund. De planlagte patientgrupper i sundhedshusene, med fokus på behandling af patienter med kronisk sygdom, matcher generelt godt med styrelsens oplæg til patientgrupper i nærhospitalerne. Administrationen vurderer, at det derfor er oplagt at ansøge om, at de planlagte sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund bliver nærhospitaler og tilskud til etablering heraf fra nærhospitalspuljen. Som argumenter for at etablere nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund kan anføres, at der herved etableres nære sundhedstilbud til borgerne i et område i regionen med længere afstand og mere vanskelig infrastruktur til et akuthospital, end borgerne har i regionens andre planområder. Der er i udvælgelsen af patientgrupper lagt vægt på, at der i sundhedshusene etableres funktioner med tilstrækkelig patientvolumen til at opretholde kvaliteten i funktionerne, som skal sikre, at funktionerne kan drives nogenlunde driftsøkonomisk effektivt. Eneste punkt, hvor der ikke umiddelbart er overensstemmelse med styrelsens oplæg, er, at styrelsen skriver, at der ikke planlægges med akutte funktioner i nærhospitalerne. I sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund planlægges efter Hospitals- og psykiatriplanen 2020 med akutklinik netop som følge af, at de ligger i et område med længere afstand til akutmodtagelse. Dette vil derfor skulle beskrives i ansøgningen til Sundhedsministeriet.
Kommuneinddragelse
På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige ramme - og med forbehold for, at ansøgningskriterierne endnu ikke er udmeldt af Sundhedsministeriet - vil administrationen udarbejde regionens ansøgninger til nærhospitalspuljen i samarbejde med Frederikssund og Helsingør kommuner.
Administrationen vil involvere de andre kommuner i Planområde Nord ved på et møde i Sundhedsklynge Nord - forventeligt i januar 2023 - at drøfte mulige synergier og samarbejde med kommunerne og det akuthospital, der indgår i nærhospitalerne samt nærhospitalernes samarbejde med øvrige kommuner i den aktuelle klynge. De resterende kommuner i Region Hovedstaden orienteres om regionens arbejde med udarbejdelse af ansøgninger til nærhospitalshospitalspuljen via Tværsektoriel Strategisk Styregruppe.
Administrationen vil i den kommende tid arbejde videre med, at Region Hovedstaden ansøger om finansiering til etablering af nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund.
Administrationen har endnu ikke vurderet de økonomiske konsekvenser vedrørende etablering af nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund. En vurdering heraf vil blive forelagt de politiske udvalg i forbindelse med forelæggelse af regionens ansøgninger til nærhospitalspuljen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget forelægges sagen henholdsvis den 22. og 23. november 2022.
Udvalgene og regionsrådet forelægges i 2023 oplæg til endelig placering af sundhedshuset i Frederikssund samt udkast til ansøgninger til nærhospitalspuljen. Tidspunktet herfor afhænger af ansøgningsfristen til Sundhedsministeriet.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
22060036
Bilag 1: Sundhedsstyrelsens faglige ramme for etablering af nærhospitaler
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Udvalget bemærkede, at administrationen kontakter relevante hospitalsdirektioner mhp., at der rettes op de konkrete udfordringer med rettidigheden i forhold til udsendelse af genoptræningsplaner.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenteres for den seneste udvikling i rettidigt afsendte genoptræningsplaner fra hospitaler til kommuner.
Udvalget fik på mødet den 22. juni en orientering om hospitalernes arbejde med genoptræningsplaner og samt status for rettidighed i fremsendelse til kommunerne, som er et vigtigt element i et sammenhængende patientforløb og et godt tværsektorielt samarbejde. Udvalget ønskede at få en opfølgning på Rigshospitalets arbejde med at sikre rettidighed i afsendelse af genoptræningsplaner mundtligt på mødet i august, og en ny generel status på mødet den 22. november 2022.
For kommunerne er det vigtigt, at genoptræningsplaner afsendes hurtigt efter, at en borger bliver udskrevet eller afsluttet ambulant fra hospitalet, da kommunerne er forpligtet til at opstarte genoptræningen inden for syv dage efter henholdsvis udskrivelse og ambulant afslutning.
Ifølge bekendtgørelsen om genoptræningsplaner har patienter ret til at få udarbejdet og udleveret en genoptræningsplan senest ved udskrivelse, hvis der er et lægeligt vurderet behov for genoptræning. Regionerne har sammen med den nationale bestyrelse for sundheds-it fastlagt, at målet for, at en genoptræningsplan sendes/udleveres, er 'senest ved udskrivelse', dvs. inden for 12 timer efter udskrivelse eller afslutning af et ambulant forløb.
Fra januar 2022 til marts 2022 blev 88,1% af genoptræningsplanerne i forbindelse med en indlæggelse afsendt inden for 12 timer efter udskrivelse, og for ambulante forløb blev 68,9% afsendt inden for 12 timer efter endt ambulant behandling. I 2. kvartal 2022 var andelen 87,1% i forbindelse med en indlæggelse, og 70,2% for ambulante forløb, og i 3. kvartal 2022 var andelen 86,9% i forbindelse med en indlæggelse, og 71,2% for ambulante forløb.
Siden slutningen af 2020 ses overordnet en stagnerende, men svag nedadgående tendens for rettidigheden af afsendte genoptræningsplaner efter en indlæggelse, mens der fortsat ses en let opadgående tendens for rettigheden for afsendte genoptræningsplaner efter ambulant behandling (figur 1 og 2). Der ses fortsat store forskelle hospitalerne imellem, særligt på det ambulante område. Dette beskrives nærmere nedenfor.
Figur 1: Udvikling i andel af rettidigt afsendte genoptræningsplaner for alle hospitaler fra januar 2019 til og med september 2022
Figur 2: Tabel af udviklingen i rettidigt afsendte genoptræningsplaner 2019-2022
Udviklingen for indlagte patienter
Rettidigheden for indlagte patienter har igennem længere tid for de fleste hospitaler ligget mellem 90 og 94 %, med undtagelse af Rigshospitalet. I 3. kvartal 2022 ses dog, at Herlev Gentofte og Nordsjællands Hospital er faldet til lidt under 90% rettidighed med henholdsvis 88,2% og 86,5%. For indlagte patienter har rettidigheden på Rigshospitalet ikke ændret sig betydeligt, og den ligger således på 75% i 3. kvartal (figur 3). Hospitalerne peger på, at forsinkelser i afsendelse af genoptræningsplaner for indlagte patienter ofte skyldes udskrivelser sent på dagen eller i weekenden, hvor det personale, der aktuelt har ansvaret for at udarbejde og afsende genoptræningsplaner, ikke er på vagt.
Figur 3: Andel rettidigt fremsendte genoptræningsplaner for indlagte patienter i henholdsvis 1., 2. og 3. kvartal 2022, vist pr. hospital
Udviklingen for ambulante patienter
Generelt ligger rettidigheden på det ambulante område noget lavere end efter indlæggelse bl.a. på grund af de arbejdsgange og arbejdsdelinger, der er etableret på det ambulante område. Fx kan der være sene tider i ambulatoriet, som er udover sekretærers eller fysioterapeuters almindelige arbejdstid, hvorfor genoptræningsplanen først afsendes næste dag.
For ambulante patienter er der stor variation mellem alle hospitalerne, fra 81,2% rettidighed på Bornholms Hospital til 63% på Amager Hvidovre Hospital i 3. kvartal 2022. Over tid ses en tydelig forbedring siden 2019 for alle hospitalerne, dog særligt for Nordsjælland og Bornholms Hospitaler, men også Rigshospitalet siden årskiftet.
Figur 4: Andel rettidigt afsendte genoptræningsplaner for ambulante patienter i 1., 2. og 3. kvartal 2022, vist pr. hospital
Tal for faktisk fremsendelse af genoptræningsplaner
Det er nu blevet muligt at få data for, hvornår genoptræningsplanerne faktisk er afsendt.
For indlagte patienter viser disse data, at 6-7% af genoptræningsplanerne, der ikke afsendes indenfor 12 timer, sendes indenfor 24 timer efter udskrivelse, og ca. 4% afsendes efter 48 timer.
Figur 5: Oversigt over fremsendelse af genoptræningsplaner for indlagte patienter fordelt på tidsinterval for afsendelse i perioden januar til september 2022 for alle hospitaler
For ambulante patienter, viser data, at ca. 10 % af genoptræningsplanerne, der ikke afsendes indenfor 12 timer, sendes indenfor 24 timer efter afsluttet behandling. Mens ca. 15% sendes efter 48 timer.
Figur 6: Oversigt over fremsendelse af genoptræningsplaner for ambulante patienter fordelt på tidsinterval for afsendelse i perioden januar til september 2022 for alle hospitaler
Fortsat fokus på rettidighed på hospitalerne
Hospitalsdirektioner har fortsat fokus på området. Det arbejdes fortsat med audits og forbedringstiltag. Da rettidigheden i høj grad hænger sammen med arbejdsgange i Sundhedsplatformen (SP), har hospitalerne også indgivet mange forbedringsønsker til SP i forhold til genoptræningsplanen. En længe ventet forbedring er netop blevet frigivet i SP, der betyder, at en ventende genoptræningsplan sendes automatisk, når patienten udskrives og der sendes en udskrivelsesrapport til hjemmekommunen.
Udvalget fik på mødet den 31. august en mundtlig orientering om Rigshospitalets rettidighed i afsendelse af genoptræningsplaner. Rigshospitalet har siden sidste opfølgning i april 2022 arbejdet målrettet med området. For at sikre fokus på arbejdet, har Rigshospitalet via Enhed for Sammenhængende Patientforløb (ESP) nedsat en arbejdsgruppe, som på månedlig basis følger udviklingen i data vedr. rettidighed i udsendelse af GOP’er. På baggrund heraf vil der blive iværksat indsatser på afdelingsniveau, som styrker viden og arbejdsgange i forhold til udsendelse af GOP’er. ESP understøtter også afdelinger, der oplever udfordringer, fx ift. kompetenceudvikling af personalet. Indtil nu ses der dog primært en tydelig positiv udvikling på det ambulante område.
Sagen har ingen konsekvenser.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. november 2022.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen.
19069552
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. november 2022.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
22007931
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.