Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø), Magnus Von Dreiager (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Foreningen Børn og Unges Trivsel har anmodet om foretræde for social- og psykiatriudvalget den 22. juni 2022. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil foreningen få fem minutter til et kort oplæg, ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.
Foreningen Børn og Unges Trivsel arbejder med indsatsen UNIK, som er et brobygnings samarbejde mellem OPUS Psykiatrisk Center Ballerup og Børn og Unges Trivsel. Samarbejdet mellem OPUS-Ballerup og UNIK-indsatsen er udviklet på baggrund af dialog og praksiserfaringer om ungemålgruppen. Foreningen ønsker at fortælle om samarbejdet. OPUS er et tilbud om psykosocial behandling til unge, som har fået en psykose eller psykoselignende symptomer.
Børn og Unges Trivsel vil gerne fortælle udvalget om Indsats UNIK, som har vist sig virkningsfuld på psykisk sårbare unge. Endvidere har foreningen meddelt, at tre andre OPUS-centre, ønsker at opstarte et samarbejde.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. juni 2022.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22026928
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø), Magnus Von Dreiager (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller:
Drøftet, idet social- og psykiatriudvalget ønsker at følge forebyggelse og anvendelse af tvang i psykiatrien kvartalsvist med udgangspunkt i data fra sundhedsstyrelsens halvårlige monitorering samt indsatser til at nedbringe og forebygge tvangen. De kvantitative data opdateres halvårligt, mens status på indsatser til at nedbringe tvangen opdateres hvert kvartal.
Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø), Magnus Von Dreiager (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Tvangsforanstaltninger berører nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder. Det er derfor afgørende, at der arbejdes med at forebygge tvang i psykiatrien for dermed at sikre den enkelte patients selvbestemmelsesret og grundlæggende menneskerettigheder. Der er både i Region Hovedstaden og nationalt et stort fokus på at forebygge tvang. Region Hovedstaden arbejder systematisk og ambitiøst med at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang og er kommet langt i forhold til bl.a. at forebygge og reducere brugen af bæltefikseringer. Med denne sag lægges der op til en drøftelse af området, herunder med fokus på, hvordan udvalget skal følge det løbende arbejde.
Kort introduktion til tvangsanvendelse i psykiatrien
I visse situationer er udøvelse af tvang en nødvendig foranstaltning for at drage omsorg for et menneske, når den pågældende ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller er farlig for sine omgivelser. Hvert år bliver ca. 6.000 ud af ca. 27.000 indlagte patienter i psykiatrien i Danmark berørt af én eller flere former for tvang. Tvangsindlagte er på grund af deres tilstand ikke altid i en position, hvor de selv kan sige fra eller gøre opmærksom på fejl, mangler osv. Derfor er der tale om en gruppe mennesker, som har krav på en helt særlig menneskeretlig opmærksomhed. I Sundhedsloven, psykiatriloven og de menneskeretlige konventioner, herunder især FN’s Handicapkonvention, lægges der op til, at det enkelte menneske skal have en høj grad af selvbestemmelse. Derfor må tvang kun undtagelsesvist anvendes i særligt afgrænsede tilfælde og så skånsomt som muligt og kun for at opnå det tilsigtede formål. Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip fastlægger, at tvang på en psykiatrisk afdeling ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover skal brugen af tvang stå i rimeligt forhold til det, som man forsøger at opnå – hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal man således bruge dem.
Partnerskabsaftalen
I 2014 blev der indgået en partnerskabsaftale mellem Sundhedsministeriet og de respektive regioner. Baggrunden var, at brug af tvang i psykiatrien ikke var nedbragt trods en række nationale projekter med fokus på at nedbringe brug af tvang. Der blev aftalt følgende målsætninger:
• Andelen af personer, som bæltefikseres, skal være halveret i 2020
• Den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal samtidig reduceres
Der blev således sat fokus på at nedbringe brug af bæltefiksering og samtidig undgå en høj grad af substitution til andre tvangsformer.
Ambitionerne for det fremadrettede arbejde med nedbringelse af tvang i psykiatrien er et fokus i Sundhedsstyrelsens Faglige oplæg til en 10-årsplan. Her er anbefalingen, at anvendelsen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien skal nedbringes til et absolut minimum. Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde med at udvikle en ny monitoreringsmodel. Frem til den nye model foreligger, fortsætter en halvårlig offentliggørelse af monitoreringen med enkelte justeringer.
Arbejdet med tvang i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden arbejder systematisk og ambitiøst med nedbringelse af tvang i psykiatrien. Med Region Hovedstadens Psykiatris Årsplan for 2022 er målet, at andelen af indlagte patienter, der bæltefikseres skal ligge på højest 2,0% med udgangen af 2022. Andelen lå på 7,1%, da partnerskabsaftalen blev indgået og den lå i 2021 på 3,4%, hvor målsætningen om en halvering således blev indfriet.
Indsatser
Nedbringelse af tvang følges fast som en del af målstyrings- og forbedringsarbejdet i de forskellige ledelsesfora på direktions-, center-, afdelings- og afsnitsniveau i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er ligeledes politisk og administrativt stort fokus på udviklingen i tvangsanvendelsen. I takt med at anvendelsen af tvang er faldet væsentligt gennem årene, har centrene i Region Hovedstadens Psykiatri fokuseret på at gå i detaljen og stille skarpt på særlige indsatser og fokusområder som fx modtagelsen af akutte patienter, patienter i særlig risiko og samarbejde med andre centrale aktører fra bosteder, politi, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ) mv. I den forbindelse kan fokus på forebyggelse af tvangsindlæggelser på møderne i samordningsudvalgene og på netværksmøder fremhæves.
Af øvrige indsatser kan nævnes:
Effekt af indsatser
Forudsætningerne for at opnå succes er, at indsatserne er forankret i topledelsen, og at der er en kultur, hvor planer og fast opfølgning er en integreret del af arbejdet med at forebygge tvang. Region Hovedstadens Psykiatris systematiske og databaserede arbejdsmetoder, hvor anvendelsen af tvang følges fast på tværs af center-, afdelings- og afsnitsniveau, har været afgørende for at skabe forandring i organisationen.
Der er generelt set begrænset evidens for effekten af én specifik intervention i forhold til at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. Konflikter med voldelig adfærd, trusler og tvang er komplekse fænomener, der kræver en samlet organisatorisk indsats på flere niveauer. Det vil ikke være muligt at etablere en direkte sammenhæng mellem enkeltinitiativer og resultater, ud over i egentlige forskningsprojekter.
Status på anvendelsen af tvang i psykiatrien med udgangspunkt i partnerskabsaftalen
Tvang kan i henhold til Psykiatriloven udelukkende finde sted i forbindelse med indlæggelse og behandling på en psykiatrisk eller børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på offentlige sygehuse. Der er opstillet strenge betingelser, som skal være opfyldt for at iværksætte tvangsindgreb. Efter indgåelse af partnerskabsaftalen i 2014 er tvang hvert halve år blevet monitoreret af Sundhedsstyrelsen. Nedenfor fremgår udvalgte tal for anvendelsen af tvang i Region Hovedstaden siden indgåelsen af partnerskabsaftalen. Anvendelsen måles fra baseline, som var i 2011/2013.
Region Hovedstadens hovedresultater for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 er følgende:
For en uddybning af tallene henvises der til bilag 1: "Orientering af regionsrådet om monitorering af tvang i psykiatrien 2020 til 2021", som blev sendt til regionsrådet den 19. maj 2022.
Tvangsforanstaltninger skal ses som en trappe, hvor den mest indgribende form for tvang overfor patienten er bæltefiksering. Derfor er bæltefikseringer også den vigtigste indikator, når der måles nedbringelse af tvang. Den næstmest indgribende form for tvang er fastholdelse efterfulgt af akut beroligende medicin.
Region Hovedstadens Psykiatrisk recovery-orienterede indsatser i forbindelse med forebyggelse og nedbringelse af anvendelsen af tvang
Der er flere definitioner af recovery. Region Hovedstadens Psykiatri definerer recovery som en personlig, unik forandringsproces og som en måde at leve et tilfredsstillende liv præget af håb og muligheder, selv med de eventuelle begrænsninger, som psykisk sygdom medfører. I Børne- og Ungdomspsykiatrien defineres recovery som en personlig og relationel udviklingsproces, hvor barnet får mulighed for at opnå en så almindelig opvækst som muligt.
Recovery-mentorer og skolen for recovery
I Region Hovedstaden var der ultimo 2021 ansat ca. 100 recovery-mentorer. Derudover er der også ansat forældre-mentorer og pårørende-mentorer. Mentorerne har en særlig indsigt gennem deres egne erfaringer med psykiske vanskeligheder og deres eget recovery-forløb. De er rollemodeller og et bevis på, at man kan komme sig over eller komme godt videre i livet - psykisk sygdom til trods. De er et værdifuldt supplement til de øvrige ansatte. Recovery-mentorer inddrages på forskellige måder i forbindelse med indsatsen for at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang.
Derudover kan Skolen for Recovery fremhæves. Skolen udvikler og tilbyder recovery-orienteret kompetenceudvikling for både patienter, pårørende og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri.
Kompetenceudvikling
Alle nyansatte medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri med patientkontakt skal gennemføre et 5 dags kursus i konflikthåndtering. Formålet er at sikre en høj tryghed og sikkerhed for både patienter og medarbejdere, som bidrager til at minimere brugen af tvang mv. Den recovery-orienterede tilgang underbygges ved oplæg fra tidligere patienter samt recovery-mentorer.
Ergoterapeuter og fysioterapeuter, arbejde med forebyggelse og nedbringelse af tvang
Ergo- og fysioterapeuter har funktion som forebyggelses- og specialinstruktører, og bidrager med tilbud om aktiviteter til patienterne. Aktiviteterne er en del af behandlingen og giver patienterne mulighed for fysisk aktivitet, sansebaserede aktiviteter og hverdagsaktivitet, som alle kan have en beroligende og deeskalerende effekt. Ergoterapeuter og fysioterapeuter bidrager både i den direkte behandling af patienterne, ligesom de underviser sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i, hvordan sanserum, og dermed sensorisk baserede interventioner, kan anvendes. Der er evidens for, at sensorisk baserede interventioner virker beroligende og deeskalerende. I øjeblikket har Region Hovedstaden 40 sanserum og en række sansevogne.
Social- og psykiatriudvalgets fremadrettede arbejde med forebyggelse og nedbringelse af tvang
Region Hovedstadens Psykiatri er kommet langt med at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien blandt andet med en markant reducering i brugen af bæltefikseringer. I Region Hovedstadens Psykiatris egen treårsplan "Sammen om god behandling 2022-2024", fremgår det, at hospitalet fortsat vil arbejde på at nedbringe andelen af indlagte patienter, der bæltefikseres, så det sikres, at alle afsnit når det samme lave niveau. I den ambulante psykiatri vil Region Hovedstadens Psykiatri forebygge, at det bliver nødvendigt at anvende tvang, hvis patienterne i en periode indlægges. I forhold til patienter med selvskadende adfærd arbejder Region Hovedstadens Psykiatri med udgangspunkt i en række konkrete tiltag på at forbedre behandlingen, hvilket også forventes at virke tvangs-forebyggende.
Det er i Region Hovedstadens Psykiatris egen treårsplan et indsatsområde at minimere brugen af tvang. Hospitalet har følgende mål:
Som det fremgår ovenfor, så arbejder Region Hovedstadens Psykiatri med en bred vifte af indsatser for at forebygge anvendelsen af tvang fx:
Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget drøfter om, udvalget løbende skal følge Region Hovedstadens Psykiatris arbejde med nedbringelse af tvang fx med særlig fokus på ovenstående 3 indsatser og evt. andre relevante indsatser. Dog med forbehold for, at indsatsområderne ændrer sig qua den kommende nye monitoreringsmodel og nye partnerskabsaftale.
Supplerende kan det oplyses, at regionsrådet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens halvårlige monitorering af tvang pr. mail modtager en orientering om monitoreringens resultater.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. juni 2022.
Charlotte Hosbond/ Carine Bududu Heltberg
21062319
Bilag 1: Orientering af regionsrådet om monitorering af tvang i psykiatrien 2020 til 2021
Administrationen indstiller:
Drøftet, idet social- og psykiatriudvalget var enige om, at der skal udarbejdes en fokuseret politisk plan for psykiatriområdet i Region Hovedstaden. Social- og psykiatriudvalget fortsætter drøftelserne efter sommerferien 2022.
Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø), Magnus Von Dreiager (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling
I januar 2022 offentliggjorde Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen "Fagligt oplæg til en 10 årsplan - Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser", jf. bilag 1-2. Det faglige oplæg skal danne grundlag for regeringens udspil til en samlet 10-årsplan for udvikling af psykiatrien. Det er således forventningen, at den kommende 10-årsplan vil sætte rammen for psykiatriområdet i Danmark i mange år frem. I Region Hovedstaden har der i de seneste valgperioder været arbejdet med politiske treårsplaner for psykiatriens udvikling, som har sat en politisk retning for udvikling på området.
Med denne sag lægges op til en første drøftelse af, hvordan der potentielt ville kunne arbejdes med at omsætte den kommende 10-årsplan - med afsæt i erfaringerne med arbejdet med tidligere politiske planer, herunder særligt Treårsplan 2020-2022.
Fagligt oplæg til en 10-årsplan
Formålet med Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan er, at den skal danne grundlag for en ambitiøs, langsigtet plan for et løft af den samlede indsats både i forhold til mental sundhed og psykisk lidelse og som går på tværs af sektorgrænser. I Sundhesstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan er der en række overordnede temaer, som foreslås retningsgivende for en kommende plan for psykiatrien. Disse fremgår af nedenstående figur. I det faglige oplæg lægges der især vægt på, at der skal ske et løft af indsatserne til børn og unge og de svært psykisk syge.
I Region Hovedstaden har skiftende regionsråd arbejdet med politiske visioner og planer for psykiatriområdet. I 2011 blev "Visioner for Fremtidens Psykiatri" udarbejdet, og i 2016 godkendte det daværende regionsråd "Den fortsatte udvikling af psykiatrien i Region Hovedstaden - Psykiatriudvalgets treårsplan 2017-2019". I 2019 valgte det efterfølgende regionsråd at udarbejde en ny, udbygget plan for psykiatrien, nemlig den nuværende treårsplan for psykiatrien, benævnt "Sammen om psykiatriens Udvikling -Treårsplan 2020-2022". Regionsrådet ønskede med Treårsplan 2020-2022 at styrke indsatsen og fokusere på færre og mere konkrete indsatser, end der var gjort i forbindelse med arbejdet med Treårsplan 2017-2019, jf. bilag 3.
Erfaringer med Treårsplan 2020-2022
Treårsplan 2020-2022 har sat en klar politisk retning og ramme for arbejdet med psykiatriområdet i Region Hovedstaden. Med Treårsplan 2020-2022 er det både indadtil og udadtil i forhold til regionens samarbejdspartnere fx patientorganisationer og medarbejderorganisationer klart og tydeligt hvilke ambitioner, som Region Hovedstaden har på psykiatriområdet.
Treårsplanen har herudover bl.a. udgjort et tydeligt afsæt for regionsrådets fokusområdet og prioriteter i forbindelse med de årlige budgetaftaler. Mest tydeligt blev dette i forbindelse med fordelingen af de 141 mio. kr. fra Finanslov 2020, som blev udmøntet med budget 2021.Der blev bevilget midler til samtlige temaer i Treårsplan 2020-2022.
For administrationen har Treårsplan 2020-2022 skabt klarhed over, hvilken retning, politikerne ønsker at gå på psykiatriområdet. Planen har på denne måde understøttet serviceringen af det politiske niveau. Målsætningerne i Treårsplan 2020-2022 er realiseret blandt andet gennem Region Hovedstadens Psykiatris interne strategiske handleplaner, årsplaner og årsaftaler mv., som har taget afsæt i Treårsplan 2020-2022.
Forslag til det videre arbejde med den kommende 10-årsplan
Det er administrationens erfaring, at de tidligere tre-årsplaner har fungeret godt som et grundlag for den løbende prioritering og konkretisering/operationalisering af indsatser på psykiatriområdet. Administrationen foreslår derfor, at social- og psykiatriudvalget tager en første drøftelse på dette møde om, hvordan en potentiel ny politisk plan vil kunne fungere som redskab til at oversætte en kommende national 10-års plan - og dermed sætte en politisk retning og prioritering for nye og styrkede indsatser i Region Hovedstadens psykiatri. Dette kan ske med udgangspunkt i den ramme og de midler, som 10 års planen udstikker, og der kan med fordel arbejdes en potentiel ny plan inden for de temaer og prioriterede områder, som 10-årsplanen peger på, jf. ovenfor.
Erfaringen er som beskrevet ovenfor, at politiske planer kan fungere som et godt redskab for politikere og administrationen. Spændvidden af den konkrete Treårsplan 2020-2022 bevirkede dog, at det sommetider har været svært at stille skarpt på de områder af psykiatrien, som har haft de største behov og været særligt politisk prioriteret. Administrationen anbefaler derfor, at udvalget drøfter, hvordan en kommende plan kan blive endnu mere målrettet og fokuseret. I den forbindelse kan det overvejes, om selve planen og tilrettelæggelsen af processen med udarbejdelse af en potentiel kommende plan kan organiseres anderledes fx med færre politiske sager og færre fokusområder. Formålet skulle være at stille mere skarpt på færre, men højere prioriterede områder, således at planen kan danne afsæt for en mærkbar forandring og løft af indsatsen.
Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget drøfter den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet med en kommende 10-årsplan, når denne foreligger. Udmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen er, at man forventer en politisk aftale i forår/sommer 2022. Den nuværende sitiuation med krigen i Ukraine kan dog betyde, at planlagte indsatser og politiske udspil udskydes.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. april 2022.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
18023987
Bilag 1: Fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrrien
Bilag 2: Kort gennemgang af fagligt oplæg til 10-års plan for psykiatrien
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget med tilfredshed noterer sig, at der, trods forsinkelser pga. COVID-19 og sygeplejerskestrejke, er god fremdrift i alle budgetinitiativer.
Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø), Magnus Von Dreiager (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling
Social- og psykiatriudvalget er ansvarlig for opfølgning på en række forskellige budgetinitiativer i regi af Budgetaftale 2022. Udvalget orienteres således kvartalsvis om en samlet opfølgning på budgetinitiativer for 2022. Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget status for opfølgning på budgetinitiativer pr. 2. kvartal 2022. Sagen er således nummer to af fire i rækken af sager, idet udvalget blev forelagt en opfølgning på budgetinitiativer pr. 1. kvartal på møde den 28. februar 2022. Vedlagt sagen er en oversigt over status for budgetinitiativer 2022 opdateret ultimo april (bilag 1).
Opfølgning på budgetinitiativer 2022
Social- og psykiatriudvalget er primært ansvarligt udvalg for følgende budgetinitiativer:
| Nr. | Titel | 2022 | 2023 og frem |
| 1. | Udsatteenhed i samarbejde med Københavns Kommune | 0,5 mio. kr. | 0,5 mio. kr. |
| 2. | Psykiatrisk udrykningsteam i døgndrift (nettoudgift) | 0,5 mio. kr. | 1,1 mio. kr. |
| 3. | Lige adgang til behandling for voldtægtsofre uanset sociale udfordringer | 1,4 mio. kr. | 2 mio. kr. |
| 4. | Børn og unges mentale sundhed - styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien | 29 mio. kr. | - |
| 5. | Børn og unges mentale sundhed - fremskudt udredning i kommunerne | 4,7 mio. kr. | 7,2 mio. kr. |
| 6. | Nedbringelse af tvang - permanentgørelse af Team selvskade | 3,2 mio. kr. | 3,5 mio. kr. |
| 7. | Sengeafsnit til behandling af svær selvskade (8 senge) | 12 mio. kr. | 12 mio. kr. |
| 8. | F-ACT-team for patienter med svær selvskade | 3,2 mio. kr. | 3,2 mio. kr. |
| 9. | Socialoverlæger og socialsygeplejersker | 10,5 mio. kr. | 10,5 mio. kr. |
Det bemærkes, at budgetinitiativ nr. 1-8 indgår i budgetaftale 2022, mens budgetinitiativ nr. 9 vedr. socialoverlæger og socialsygeplejersker er fra budgetaftale 2021, idet regionsrådet på møde den 14. december 2021 har besluttet, at initiativet også er relevant at følge i 2022. Yderligere bemærkes, at de afsatte midler til budgetinitiativ nr. 4 vedr. børn og unges mentale sundhed er givet som ekstra midler fra et midlertidigt råderum til børne- og ungdomspsykiatrien i 2021 og 2022.
Status for budgetinitiativer
Vedlagte bilag 1 indeholder en samlet oversigt over budgetinitiativerne med en beskrivelse af indsatsen samt en aktuel status (ultimo april 2022).
Af oversigten fremgår for hvert initiativ:
Af bilag 1 fremgår, at alle budgetinitiativer er igangsat og forløber overordnet set som planmæssigt. Det bemærkes til budgetinitiativ nr. 4 om børn og unges mentale sundhed, at der fra medio marts er etableret et nyt ambulatorie for børn og unge mellem 9-17 år. Det nye afsnit forventes at være på fuld kapacitet med forventet indtag på ca. 10 patienter om ugen efter sommerferien 2022. Det bemærkes, at antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien er steget mere end forventet i 2022, hvilket fortsat udfordrer overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten.
Hvad angår budgetinititativ nr. 5 om STIME - fremskudt udredning i kommunerne til børn og unge - bemærkes, at der i juni 2022 forventes at udkomme en evaluering af projektet. Social- og psykiatriudvalget vil endvidere få præsenteret resultaterne fra evalueringen på møde d. 31. august 2022.
Med hensyn til budgetinitiativ nr. 9 om socialoverlæger og socialsygeplejersker er der siden sidste status ansat sociallæger i psykiatrien med henblik på tiltrædelse pr. juni 2022. Derudover er der pt ansat otte socialsygeplejersker, der er startet op i april og maj, på nær en enkelt, der tiltræder stillingen pr. 1. august 2022. Der mangler fortsat at blive rekrutteret to socialsygeplejersker. Stillingerne forventes at blive slået op lige omkring sommerferien 2022.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, er orienteringen om status for opfølgning på budgetinitiativer 2022 taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. juni 2022. Social- og psykiatriudvalget forelægges en status for opfølgning på budgetinitiativer efter sommeren 2022.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
22002538
Bilag 1: Status for budgetinitiativer 2022 (opdateret ultimo april)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget tiltræder Danske Regioners position på socialområdet om, at der er behov for en ny organisering med øget regionalt ansvar på det højt specialiserede socialområde.
Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø), Magnus Von Dreiager (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og Ældreministeriet præsenterede 19. maj 2022 en evaluering af det specialiserede socialområde samt regeringens udspil på baggrund af evalueringen. Social- og psykiatriudvalget orienteres på mødet om evalueringen og om Den Sociale Virksomheds bidrag i den forbindelse.
Direktør i Den Sociale Virksomhed Søren Torpegaard Bech deltager under punktet med henblik på at kunne besvare spørgsmål fra udvalget.
Evalueringsrapporten samt regeringens udspil på området kan ses via dette link: https://sm.dk/Media/637884817185876556/Evaluering_specialiserede_socialomraade_afrapportering_t.pdf
Baggrund for evalueringen
Det specialiserede socialområde omfatter fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Området var tidligere placeret i amterne, men har siden strukturreformen i 2007 været organiseret sådan, at det primært er kommunerne, der driver tilbuddene, men regionerne står også for driften af en række tilbud på området. I Region Hovedstaden driver Den Sociale Virksomhed 19 tilbud på det specialiserede socialområde, som kommunerne finansierer gennem betaling af takster for de pladser, de bruger. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene.
Der har været løbende debat om forankringen af området i kommunerne og bekymring for afspecialisering af området. Debatten har primært handlet om, hvorvidt der kan opretholdes den nødvendige høje kvalitet og specialisering, når området er lagt ud til den enkelte kommune. Baggrunden for evalueringen er blandt andet bekymring hos bruger- og interesseorganisationer på området, der vurderer, at der er sket en afspecialisering af socialområdet siden strukturreformen i 2007, at faglig viden er gået tabt, og at højt specialiserede tilbud er forsvundet.
Kommunernes sagsbehandling på området har også løbende været genstand for kritik. I marts udtalte Rigsrevisionen kritik af kommunernes forvaltning af området, blandt andet på baggrund af tal fra Ankestyrelsen, der viste, at der var fejl i mere end hver tredje sag på handicapområdet fra 2013-2021.
På den baggrund iværksatte Regeringen med Finansloven for 2020 en evaluering af det specialiserede socialområde blandt andet med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.
Evalueringen og regeringens udspil
Evalueringen indeholder tre parallelle spor:
1. Afdækning af det specialiserede socialområde
Afdækning og analyse med udgangspunkt i fem centrale temaer: Overordnet struktur og opgavefordeling, finansiering og økonomiske incitamenter, eksisterende mekanismer til at sikre specialisering, udredning, visitation og opfølgning samt kvalitet i indsatserne.
Arbejdet i spor 1 blev afsluttet i vinteren 2020.
2. Model for beskrivelse af specialiseringsniveauer med henblik på specialeplanlægning
Socialstyrelsen har stået for at udvikle og afprøve en model for, hvordan man kan beskrive specialiseringsniveauer på det specialiserede socialområde. Modellen skal anvendes til at skabe overblik over målgruppers forskellige behov og det landskab af leverandører, der skal kunne imødekomme disse behov.
Arbejdet i spor 2 blev færdiggjort i foråret/sommeren 2021.
Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden har bidraget til udvikling af modellen – særligt med viden og erfaringer fra arbejdet med børn og unge med erhvervet hjerneskade fra Hjerneskadecenter Virum. Enkelte tilbud i Den Social Virksomhed har deltaget i afprøvningen af modellen.
Den Sociale Virksomhed forventer, at modellen kan bidrage til:
Der er en del uafklarede spørgsmål i forhold til modellens konkrete anvendelse, herunder en mere præcis afgræsning af målgrupper, konsekvenser hvis et tilbud ændrer specialiseringsgrad, behovet for et øget fokus på borgerperspektivet og et øget sundhedsfagligt perspektiv.
3. Initiativer, som understøtter specialisering og kvalitet
Social- og Ældreministeriet offentliggjorde 19. maj den samlede afrapportering på evalueringen af det specialiserede socialområde, hvor også arbejdet i spor 1 og 2 indgik.
Rapporten konkluderer, at der på baggrund af det samlede afdæknings- og analysearbejde er identificeret en række indsatsområder, hvor man gennem nye initiativer fremadrettet kan medvirke til at sikre, at borgeren får tilbudt den hjælp, de har brug for.
Regeringen fremlagde 19. maj 2022 sit udspil på baggrund af evalueringen - "Et liv med ligeværdige muligheder".
Der er fortsat uvist, hvornår de politiske forhandlinger om udspillet går i gang.
Udspillet indeholder blandt andet følgende elementer:
Danske Regioners position på området
Danske Regioners position på området er, at det højt specialiserede socialområde bør forankres i regionerne. Argumenterne er blandt andet, at regionerne har geografi og volumen til at kunne tilbyde højt specialiserede indsatser til de små målgrupper, hvor der er begrænset grundlag for at opbygge specialiseret viden, eller hvor en given problemstillings kompleksitet kræver faglig specialviden. Derudover er det målgrupper, der ofte behandles i sundhedsvæsenet, og hvor det giver mening at samle en større del eller hele deres behandlings- og rehabiliteringsforløb i regionalt regi. Det gælder fx erhvervet hjerneskade, svær spiseforstyrrelse og kommunikationshandicaps.
I forhold til evalueringen af det specialiserede socialområde mener Danske Regioner, at de forslag til justeringer af det specialiserede socialområde, som bliver skitseret i evalueringen, langt fra er tilstrækkelige til at sikre, at borgere med specialiserede behov i fremtiden vil opleve, at de får rette hjælp til rette tid.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om evaluering af det specialiserede socialområde taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 22. juni 2022.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Administrationen indstiller til Social- og psykiatriudvalget :
Taget til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget bad om, på et senere tidspunkt, at få en orientering om status på arbejdet med at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og hospitalspsykiatrien.
Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø), Magnus Von Dreiager (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har sammen med PLO-Hovedstaden undersøgt de praktiserende lægers oplevelse af samarbejdet med hospitalerne i regionen. Undersøgelsen knytter an til praksisplanen for almen praksis og endvidere regionens vision for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 'Alle skal med'. Udvalget orienteres her om resultaterne af undersøgelsen generelt og specifik for Region Hovedstaden Psykiatri, samt om processen for det videre arbejde med resultaterne af undersøgelsen.
Undersøgelsen af almen praksis' oplevelser af samarbejdet med hospitalerne viser, at de praktiserende læger oplever en 'rimelig grad' af tilfredshed med hospitalernes understøttelse af almen praksis og med samarbejdet omkring den enkelte patient. For Region Hovedstaden Psykiatri viser rapporten dog, at hver anden praktiserende læge er utilfreds med håndteringen af henvisninger til psykiatrien og at to tredjedele mener, at regionens tilbud om psykiatrisk udredning ikke lever op til deres behov. Regionen - både hospitaler og regionsadministrationen - samt de praktiserende læger arbejder nu videre med undersøgelsens resultater med henblik på at styrke samarbejdet.
Lokal dialog om forbedringsmuligheder:
Nogle af anbefalingerne i rapporten lægger op til nærmere lokal dialog om mulige fælles løsninger for at styrke samarbejdet. Derfor blev der d. 26. april 2022 afholdt dialogmøde mellem repræsentanter for hospitalerne og almen praksis. Mødet havde fokus på at øge kendskabet til og forståelsen for hinandens vilkår og muligheder, men også at aftale lokale løsninger og prøvehandlinger, som nu skal sættes i værk.
Rapporten peger særligt på en utilfredshed i almen praksis med håndtering af henvisninger og udredninger i psykiatrien, hvilket blev drøftet. Der var blandt andet en fælles forståelse af, at informationen til almen praksis om tilbud og sparring i psykiatrien kan være svær at finde/overskue, og at dette har betydning for samarbejdet om bl.a. henvisninger og udredninger. Derfor blev det som resultat af mødet i første omgang aftalt at øge synligheden omkring de tilbud om sparring og rådgivning, som Region Hovedstaden Psykiatri stiller til rådighed for almen praksis. Konkret påtænkes at lave et fast indslag i PraksisNyt, der sætter fokus på psykiatrien.
Andre af rapportens anbefalinger skal løftes centralt. Her vil der fra regionsadministrationens side i den kommende periode blive sat fokus på, om der er brug for nye indsatser, eller om der er brug for at sætte ekstra kraft bag nogle af de allerede eksisterende initiativer for at styrke samarbejdet og understøttelsen fra hospitalerne.
Rapportens hovedfund:
Tilfredsheden varierer på tværs af regionens hospitaler og i forhold til de enkeltstående tematikker, der er spurgt ind til. Undersøgelsen peger på en række områder, hvor der er behov for at styrke indsatsen, for at patienterne oplever gode sammenhængende forløb.
Rapportens hovedanbefalinger
Disse vurderes i rapporten som handleområder, som på kort sigt kan styrke hospitalernes understøttelse af almen praksis er:
Rapportens fund vedr. psykiatrien:
Foruden rapportens hovedfund og anbefalinger, er følgende specifikt undersøgt for psykiatrien
Rapportens anbefalinger vedr. psykiatrien:
Den samlede rapport kan ses i bilag 1.
Særligt om socialt udsattes adgang til almen praksis
Foruden hospitalspsykiatriens samarbejde med almen praksis, er det også centralt at fokusere på socialt udsattes adgang til almen praksis, også selvom de ikke er i kontakt med psykiatrien. Den 2. marts 2022 holdte Udsatterådet i Region Hovedstaden bl.a. temamøde om socialt udsattes adgang til almen praksis. Temamødet var en faglig og politisk drøftelse af, hvordan man kan sikre en bedre adgang til almen praksis for de mest udsatte borgere, som ofte ikke benytter sig tilbuddene i almen praksis. På mødet blev flere interesante tilgange drøftet, og der arbejdes videre med i særskilt regi. I Region Hovedstaden arbejder man endvidere på flere områder med at give socialt udsatte borgere en bedre adgang til almen praksis. Fx har man opstartet 'mobilklinik-projektet', hvor en mobilklinik opstilles mhp. at sikre større tilgængelighed. Endvidere har PLO og Danske Regioner indgået en aftale om sundhedstjek for alle borgere over 18 år, der bor på botilbud.
Der afholdes som ovenfor nævnt dialogmøder mellem hospitaler og repræsentanter for almen praksis med henblik på at finde fælles løsninger. Derudover arbejdes der på centralt plan videre med at finde løsninger på andre af de udfordringer, som skitseres i rapporten.
Der er udarbejdet en fælles pressemeddelelse med PLO-Hovedstaden om undersøgelsen, som kan læses her: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Praktiserende-l%C3%A6ger-og-hospitaler-skal-arbejde-t%C3%A6ttere-sammen-om-patienterne.aspx. Rapporten er desuden offentliggjort på sundhed.dk.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. juni 2022.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
21059528
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Stinus Lindgreen (B), Erdogan Mert (Ø), Magnus Von Dreiager (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget har på møde 27. april 2022 ønsket, at udvalget får et oplæg vedr. Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
På mødet vil direktør Kristian Antonsen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital give en introduktion til arbejdet med at etablere en Flexklinik for socialt udsatte.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har på baggrund af hospitalets optageområde en stor andel af socialt udsatte patienter. Hospitalet har fokus på at kunne tilbyde de bedste forløb for socialt udsatte på hospitalet, herunder at understøtte mere glidende overgange i de forskellige dele af et behandlingsforløb.
Hospitalet har derfor valgt at oprette en såkaldt Flexklinik for socialt udsatte for at kunne tilbyde udredning, diagnostik og behandling til socialt udsatte patienter samt sikre, at deres behandlingsforløb gennemføres koordineret på tværs af intern organisering og sektorgrænser, så patienterne ved udskrivelse er sikret en realistisk koordineret plan, både i det regionale og kommunale system.
Flexklinikken er organisatorisk forankret i hospitalets Akutmodtagelse, men har funktion på alle afdelinger, hvor der er socialt udsatte patienter.
Målgruppen er patienter, der er i kontakt med hospitalet på grund af en somatisk problemstilling, og som derudover har sociale problemer og behov for en særlig indsats på den baggrund. Det kan fx være mennesker med rusmiddelafhængighed, hjemløshed og psykiske lidelser samt flere og komplekse somatiske problemer, som har begrænsede sundhedskompetencer og vanskeligheder med at anvende det etablerede sundhedsvæsen.
Flexklinikken er startet 1. februar 2022 i en første fase med ambulante flexforløb internt på hospitalet for patienter, der er indlagt eller henvender sig i Akutmodtagelsen med en somatisk problemstilling. Et ambulant flexforløb kan fx bestå i sparring til det øvrige personale i fx behandling af abstinenssymptomer samt i koordination med kommunale samarbejdspartnere om etablering af behandling og støtte.
Til en start vil det primært være patienter indlagt på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der tilbydes tilknytning i et flexforløb.
Flexklinikken er bemandet med hospitalets socialoverlæge og socialsygeplejersker, og derudover er der ansat en tværsektoriel samarbejdskoordinator med socialrådgiverbaggrund.
Som en del af arbejdet med etablering af Flexklinikken har hospitalet prioriteret samarbejdet med kommunerne og andre samarbejdspartnere højt for at sikre mere sammenhængende forløb for patienterne. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler med Københavns og Frederiksberg kommune om hurtig opfølgning på patienter, der er i rusmiddelbehandling ved udskrivelse.
Hospitalet forventer, at den anden og endelige fase af Flexklinikken kan etableres fra 1. januar 2023. Der er overvejelser om at oprette 6-10 senge tilknyttet Flexklinikken. Dette vil kræve ansættelse af yderligere relevant personale. Sengene skal have sygeplejerske i døgnbemanding og en læge med sociallægelige kompetencer som tilkaldefunktion i vagttid.
Derudover ønsker Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, at Flexklinikken kan udvides med en almenmedicinsk funktion, der skal tilbyde socialt udsatte borgere uden kontakt til egen læge en tilsvarende funktion. En almenmedicinsk funktion vil gøre det muligt at give socialt udsatte de ydelser, man normalt får hos egen læge, og som hospitalerne ellers ikke tilbyder. Det kan fx være kontrol ifm. diverse kroniske lidelser som diabetes, lunge- og stofskiftesygdomme, screening for kræft samt vurdering af småting og forebyggende tiltag. Den almenmedicinske funktion vil også kunne varetage den generelle tovholderfunktion, som egen læge normalt har i forhold til borgerens øvrige sundhedskontakter og forløb i regionalt og kommunalt regi.
Der er som en del af budgetprocessen frem mod budget 2023 stillet forslag om en sådan udvidelse af Flexklinikken i Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, ligesom administrationen har beskrevet det som en del af en konkret udformning af en tværsektoriel udsatteenhed. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har valgt at prioritere budgetforslaget til de videre budgetforhandlinger.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 22. juni 2022.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
21078766
Tomt indhold