Udvalg for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Orientering: Grunduddannelsesopgaven i Region Hovedstaden
  3. Drøftelse: Paneldebat og drøftelse af udfordringer på grunduddannelsesområdet
  4. Beslutning: Procesplan for udarbejdelse af uddannelsesstrategi for Region Hovedstaden
  5. Eventuelt
  6. Underskriftsark

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt.

Der var modtaget afbud fra Bergur Løkke Rasmussen (V).

2. Orientering: Grunduddannelsesopgaven i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget

POLITISK BEHANDLING

Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 2.

Taget til efterretning.

Bergur Løkke Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden udfører en vigtig samfundsmæssig opgave som meduddanner af fremtidens arbejdskraft på sundhedsområdet.

På mødet deltager sektionschef Dorte Helving Rasmussen, Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling i Center for HR og Uddannelse, med et kort oplæg om grunduddannelsesopgaven i regionen.

SAGSFREMSTILLING

Hvert år gennemføres mere end 10.000 uddannelsesforløb for elever og studerende på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser i praktik i Region Hovedstaden. De ansatte på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre løfter en stor opgave med at oplære, vejlede og undervise de unge, så de opnår viden, færdigheder og kompetencer, der ruster dem til at blive en del af sundhedsvæsenet.

Grunduddannelsesopgaven løses i tæt samarbejde med kommuner og uddannelsesinstitutioner. Opgaven er omfattende og ressourcekrævende, men rummer også et stort potentiale. Gode praktikforløb, hvor de studerende har en dygtig vejleder og samtidig lærer af og i et inkluderende praksisfællesskab, har en central betydning for fremtidig rekruttering og tilknytning til regionens arbejdspladser. Der arbejdes kontinuerligt med at udvikle og kvalitetssikre praktikforløb både lokalt og på tværs af regionens hospitaler og virksomheder, som fungerer som praktiksteder for elever og studerende.

På tværs af sundhedsuddannelserne er der aktuelt flere udviklings- og forskningsprojekter i gang i samarbejde mellem hospitaler, professionshøjskole og administrationen. Studenter- og vejlederevalueringer viser, at Region Hovedstaden generelt gør det rigtigt godt ift. uddannelsesforløbene, men evalueringerne viser også, at der på flere af uddannelserne er brug for et fortsat fokus på at styrke vejlederrollen, vejlederkompetencerne og de studerendes oplevelse af at være en del af arbejdsfællesskabet.

Sektionschef Dorte Helving holder et kort oplæg om omfang og indhold af grunduddannelsesopgaven i Region Hovedstaden.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen tages orienteringen om grunduddannelsesopgaven i Region Hovedstaden til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 4. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Charlotte Hess

JOURNALNUMMER

22011750

Bilag

Bilag 1: Bilag sag 1_FRU_04102022

Bilag 2: Bilag 2_Oplæg FRU_Grunduddannelsesopgaven i RegionH

3. Drøftelse: Paneldebat og drøftelse af udfordringer på grunduddannelsesområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:

POLITISK BEHANDLING

Drøftet idet pointer fra drøftelserne vil indgå i det videre arbejde med uddannelsesstrategien.

Bergur Løkke Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Uddannelse og kompetenceudvikling i sundhedsvæsenet er præget af mange forskellige aktører, som er afhængige af hinanden i arbejdet med at skabe uddannelse af høj kvalitet. En stor del af sundhedsuddannelserne foregår i klinisk praktik, og der er brug for tæt koordinering og samarbejde mellem de mange aktører, så det sikres, at de studerende står bedst muligt rustet til at løse opgaverne i sundhedsvæsenet.

Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget har udtrykt ønske om at involvere nogle af disse aktører undervejs i arbejdet med at udarbejde en uddannelsesstrategi.

Som led heri sættes på udvalgets møde den 4. oktober fokus på regionens rolle som meduddanner på grunduddannelsesområdet. I den forbindelse er en række aktører inviteret til at give deres perspektiver på udfordringer og muligheder inden for området.

SAGSFREMSTILLING

Paneldebatten har følgende deltagere:

Debatten vil sætte fokus på følgende spørgsmål:

  1. Hvad er de største udfordringer på grunduddannelses- og særligt sundhedsuddannelsesområdet?
  2. Hvad kan regionens politikere set med aktørens briller gøre for at imødekomme disse udfordringer?

Som indledning til debatten vil hver paneldeltager komme med deres bud på ovenstående spørgsmål. Efter denne runde vil der være spørgsmål fra og drøftelse med udvalgets medlemmer. Debatten vil omhandle alle uddannelser, hvor Region Hovedstaden har en opgave som meduddanner.

Udvalget vil i starten af 2023 på tilsvarende måde få mulighed for at drøfte udfordringer og muligheder med relevante aktører på området for efter- og videreuddannelse (kompetenceudvikling), herunder hvilke kompetencer som personalet i Region Hovedstaden har brug for.

KONSEKVENSER

Pointer fra drøftelserne vil indgå i det videre arbejde med uddannelsesstrategien.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget på møde d. 4. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergaard Nielsen / Charlotte Hess / Sanne Møller Knudsen

JOURNALNUMMER

22011750

4. Beslutning: Procesplan for udarbejdelse af uddannelsesstrategi for Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget: 

POLITISK BEHANDLING

Godkendt. 

Bergur Løkke Rasmussen deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 23. maj 2022, at der som led i ”Det handler om arbejdsliv” skal udarbejdes en samlet uddannelsesstrategi for Region Hovedstaden. Strategien skal fokusere på den del af regionens uddannelsesopgave, som handler om uddannelse og kompetenceudvikling af regionens egne medarbejdere.

Denne sag beskriver baggrund og formål med strategien, og indeholder derudover et forslag til procesplan for udarbejdelse af uddannelsesstrategien. Med denne sag bedes udvalget godkende procesplanen.

SAGSFREMSTILLING

Uddannelse og kompetenceudvikling af nuværende og kommende medarbejdere er en af sundhedsvæsenets kerneopgaver og en del af fundamentet for et professionelt, sikkert og sammenhængende sundhedsvæsen.

Måden, som regionen løfter uddannelsesopgaven på, er vigtig for at kunne tiltrække kommende medarbejdere med de rette kompetencer og for at kunne tilbyde attraktive job og karrieremuligheder for allerede ansatte. Det har samtidig stor indflydelse på, at regionen kan lykkes med at løfte sundhedsopgaverne kvalificeret – i dag og i fremtiden.

Region Hovedstaden som uddannelsesarbejdsplads

Region Hovedstaden er en stor uddannelsesarbejdsplads. Hvert år gennemføres mere end 10.000 grunduddannelsesforløb på regionens hospitaler, hvor studerende og elever uddannes til at være medarbejdere i sundhedsvæsenet. Endnu flere ansatte deltager i kompetenceudvikling hvert år for at vedligeholde og udvikle nødvendige kompetencer og færdigheder.

Afdelingerne oplever udfordringer med at undvære personale i forbindelse med kompetenceudvikling, ligesom afdelingernes uddannelseskapacitet på både grund- og efter/-videreuddannelsesområdet er presset. Det gør det vanskeligt at opnå de nødvendige kompetencer og stiller krav om at tænke nyt i forhold til måden at uddanne og kompetenceudvikle på.

Fordi Region Hovedstaden selv grunduddanner og kompetenceudvikler de sundhedsprofessionelle medarbejdere, har regionen en unik mulighed for at være i dialog med kommende ansøgere og for at motivere nuværende medarbejdere til at blive jobbet.

Formålet med en uddannelsesstrategi

En fælles uddannelsesstrategi skal bidrage til at sætte fokus på uddannelse som en nødvendig del af fødekæden til regionens hospitaler og i det samlede sundhedsvæsen i regionen. Samtidig skal strategien sætte retningen for, hvordan Region Hovedstaden tilbyder gode arbejdsliv og karriereveje med udviklingsmuligheder for alle.

Uddannelsesstrategien skal omfatte alle faggrupper og uddannelsesniveauer og har følgende hovedformål:

Forslag til procesplan

Uddannelse og kompetenceudvikling i sundhedsvæsenet sker i samspil med en række forskellige aktører, som vil blive involveret undervejs i arbejdet med strategien.

Nedenfor skitseres en procesplan, som dels har til formål at sikre tydelig forankring af arbejdet i fastholdelses- og rekrutteringsudvalget og dels at involvere relevante aktører.

Udvalgets møde den 4. oktober:

Udvalgets møde d. 1. november:

Udvalgets møde d. 6. februar:

Marts - sommer 2023

Administrationen vil løbende inddrage og indhente input fra relevante parter i Region Hovedstaden herunder hospitaler og virksomheder samt eksterne samarbejdspartnere herunder uddannelsesinstitutioner, Danske Regioner m.fl. Derudover vil strategien blive drøftet i relevante råd og udvalg, hvor de faglige organisationer også er repræsenteret fx Uddannelsesfagligt Råd.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen godkendes procesplanen for uddannelsesstrategien.

Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget inddrages løbende under udarbejdelsen af uddannelsesstrategien for Region Hovedstaden som beskrevet i nærværende sag. Forventningen er, at en fælles uddannelsesstrategi vil være klar til godkendelse før sommerferien 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 4. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Charlotte Hess / Sanne Møller Knudsen

JOURNALNUMMER

22019096

5. Eventuelt

Eventuelt

Punkter til eventuelt.

6. Underskriftsark