Bilag 1: Bilag 1. Historik for navngivningen af Råstofplan 2016/2020Godkendt.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Der var afbud til mødet fra Kristine Kryger (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V).
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Formanden satte samlet indstillingspunkt 1 og 2 til afstemning:
For stemte: Sofie De Bretteville Olsen (A), B (1), C (3), i alt 5
Imod stemte: Kim Rockhill (A), V (1), F (1), Ø (1), i alt 4
Undlod at stemme: 0
I alt: 9
Indstillingspunkt 1 og 2 var herefter anbefalet.
Udvalgsmedlemmerne Kim Rockhill (A), Anja Rosengreen (F), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) ønskede følgende ført til protokol:
”Vi stemmer imod indstillingspunkt 1 og 2, idet igangsætning af ny regional plan bør afvente Danske Regioners arbejde for ny lovgivning med ny national strategi for råstofforsyning. Den nuværende lov er fra 1973 og bør tilpasses, så råstofforsyning til hele landet, bliver en fællesregional forpligtelse og hvor bl.a. krav om høj grad af råstofgenanvendelse, nabokompensation og vilkår for efterbehandling af graveområder, fastsættes.”
Formanden satte indstillingspunkt 3 til afstemning:
Anbefalet, idet et enigt udvalg ønsker at sætte fokus, ressourcer og energi ind i arbejdet med at ændre råstofloven og i samarbejde med Danske Regioner. Udvalget ønsker desuden løbende at blive orienteret fremdriften.
Kristine Kryger (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet skal beslutte, om der skal gennemføres en revision af Region Hovedstadens råstofplan gældende fra 2024. Råstofplanen vil erstatte den gældende ”Råstofplan 2016/20”. Region Hovedstaden har i henhold til råstofloven udarbejdet en redegørelse for den gældende råstofplan som vurderingsgrundlag. Redegørelsen har været i offentlig høring i 8 uger.
Hvis det besluttes, at råstofplanen skal revideres, igangsættes en høring, hvor regionen i henhold til råstofloven beder borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer om at byde ind med idéer og forslag.
Parallelt med råstofplanlægningen gennemføres en række indsatser med henblik på at få ændret rammerne for råstofplanlægningen og fremme en mere bæredygtig råstofforsyning.
Administrationen giver en kort introduktion til sagen på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Det er regionernes ansvar at udarbejde råstofplaner, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen på land. Hvert fjerde år skal regionsrådet vurdere, om den gældende råstofplan skal revideres, så den lever op til lovens anvisning om at have udlagt graveområder, der svarer til mindst 12 års råstofforbrug. Lovgivningen fastlægger ikke entydigt, at der skal gennemføres en revision af råstofplanen, blot at der med revisionen skal udlægges råstofressourcer til mindst 12 års regionalt forbrug af råstoffer.
Der er to forhold, der i den sammenhæng skal tages i betragtning. Dels vurderer administrationen, at det ikke er lovens intention, at regionerne kan undlade at udarbejde en råstofplan i det tilfælde, at der ikke er til 12 års forbrug i den gældende råstofplan på tidspunktet for beslutning om en eventuel revision. Dels forudser administrationen, at råstofindvindere – uden en revision af råstofplanen – løbende vil henvende sig med ønsker om tillæg til den gældende råstofplan. Det vil for det første give ukoordinerede processer med undersøgelser, nabohøringer mv. For det andet er det sandsynligt, at råstofindvinderne vil indklage Region Hovedstaden til Ankestyrelsen for ikke at opfylde regionens myndighedsforpligtigelse til at have en opdateret råstofplan.
På den baggrund anbefaler administrationen, at Regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan gældende fra 2024.
Som forberedelse til beslutningen om en revision af den gældende råstofplan har administrationen udarbejdet en redegørelse for den gældende Råstofplan 2016/2020 (historikken bag navngivningen af Råstofplan 2016/2020 kan læses i bilag 1). Den offentlige høring af redegørelsen er gennemført i perioden fra d. 18. januar til d. 15. marts 2022. I redegørelsen fremgår en status over indvinding og forsyning af råstoffer i regionen samt hvilke parametre, der har betydning for, om der er behov for en ny råstofplan. Redegørelsen konkluderer endvidere, at der forventes et stigende forbrug af råstoffer i regionen, og at der på nuværende tidspunkt ikke er ressourcer til de kommende 12 års forbrug, ej heller i 2024. Med Råstofplan 2016/2020 blev der udlagt ressourcer til præcis 12 års forbrug. Redegørelsen kan læses her: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/21#/ og er desuden vedlagt i bilag 2.
I bilag 3 gennemgås de øvrige parametre, der kan have betydning for beslutningen om revision af råstofplanen, og som også er gennemgået i redegørelsen.
Indkomne høringssvar til redegørelsen
Regionen har modtaget 12 høringssvar (høringsnotat er vedlagt i bilag 4). Alle høringssvar støtter indstillingen om, at der skal udarbejdes en revision af råstofplanen.
De kommunale høringssvar lægger særlig vægt på ønsket om samarbejde vedrørende en eventuel kommende råstofplan. Herudover har de forskellige kommuner ønsker til, at konkrete områder, der er udpeget til enten grave- og interesseområder i råstofplanen, tages ud. Danmarks Naturfredningsforening har ligeledes sendt et høringssvar, der går på ønsket om, at konkrete områder tages ud af planen.
Dansk Industri har lagt et fokus på at sikre forsyningssikkerheden og opfordrer til, at retningslinjerne i råstofplanen gennemgås og afgrænses til emner, som har hjemmel i råstofloven. Vejdirektoratet tilslutter sig indstillingen om at revidere råstofplanen for at sikre fremtidige råstofbehov til bl.a. statslige vejprojekter jf. aftale om Infrastrukturplan 2035. Danmarks Naturfredningsforening har fokus på understøttelse af en bæredygtig råstofforsyning gennem udarbejdelse af en national råstofstrategi.
Høring og indkaldelse af idéer og forslag samt politisk behandling
Såfremt regionsrådet beslutter, at råstofplanen skal revideres, sættes planprocessen i gang. Det indebærer en høringsproces, hvor regionen beder om idéer og forslag til fremtidens råstofforsyning og til den kommende Råstofplan 2024. Høringen er suppleret af en række spørgsmål, som er udarbejdet med udgangspunkt i Danske Regioners udspil om en bæredygtig råstofforsyning (https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/media/601552/2020-10-27_raastofudspil.pdf) samt de drøftelser, der har været i henholdsvis miljø- og klimaudvalget og regionsrådet.
Høringsmaterialet er vedlagt som bilag 5, og den digitale side for høringen kan tilgås via dette link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/23#/.
Idéer og forslag, der bliver indsendt, kan dels være idéer til, hvad den kommende råstofplan kan indeholde eller behandle. Det kan også være konkrete forslag til nye graveområder eller forslag til områder, der kan tages ud af råstofplanen. Regionen kan forvente at modtage høringssvar fra kommuner, borgere, råstoferhvervet og andre interessenter.
Når høringsperioden er afsluttet, vil høringssvarene blive forelagt miljø- og klimaudvalget. Udvalget skal så drøfte, hvorledes høringssvarene skal inddrages i det videre arbejde med Råstofplan 2024 eller i det overordnede strategiske arbejde på råstofområdet.
Proces ved beslutning om udarbejdelse af en revision af råstofplanen – Råstofplan 2024
I løbet af processen for udarbejdelse af Råstofplan 2024, er der en række principielle beslutninger, som miljø- og klimaudvalget og regionsrådet skal træffe, herunder udpegningen af de konkrete graverområder. Administrationen har tilrettelagt en proces, der skal understøtte dette (i bilag 6 er vedlagt forslag til procesplan for udarbejdelse af Råstofplan 2024).
I løbet af processen gennemføres der desuden høring af parter og berørte myndigheder samt offentlige høringer. Råstofplan 2024 forventes vedtaget i 4. kvartal af 2024.
Påvirkning af lovgivningen på råstofområdet
Miljø- og klimaudvalget har identificeret en række udfordringer i forhold til at sikre råstofforsyningen inden for regionens grænser (se baggrundsnotat i bilag 7). I Danske Regioners udspil om en bæredygtig råstofforsyning lægges der vægt på, at regionerne i fællesskab skal løse udfordringerne med at sikre en bæredygtig råstofforsyning, så der også er bygge- og anlægsmaterialer til fremtidige generationer. I mødesagen til udvalgets møde den 20. juni 2022 præsenterede administrationen en række målsætninger for regionens fremadrettede indsatser for at få lovændringer. Disse målsætninger vil fortsat danne rammen for det videre strategiske arbejde.
I Råstofplan 2016/2020 blev sekundære råstoffer og råstoffer fra havindvinding for første gang indregnet i råstofressourcen. Disse materialer udgør hver omkring 10 % af råstofressourcen udlagt i råstofplanen. Udvalget er i sagen Status for initiativer med sigte på et reduceret råstofbehov på nærværende møde blevet orienteret om de forskellige igangværende og planlagte projekter i regionen. Projekterne skal øge udbuddet af sekundære råstoffer og sikre inddragelse af nye materialer i råstofressourcen. Det kunne f.eks. være morænejord i form af stampet ler i byggeri eller kalkstabiliseret ler som underlag i vej- og anlægsarbejde.
Administrationen har en forventning om, at projekterne giver resultater, der sikrer et bedre grundlag for indregning af disse materialer i råstofressourcen. Og det er vurderingen, at der på sigt er store potentialer i udnyttelsen af morænejord som en råstofressource som erstatning af sand, sten og grus.
Det er staten, der har ansvaret for indvinding af råstoffer på havet. Indregningen af disse råstoffer følger derfor blot udviklingen i de indberettede mængder.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende:
Såfremt forretningsudvalget og regionsrådet godkender indstillingen, vil processen for udarbejdelse af Råstofplan 2024 gå i gang i overensstemmelse med vedlagte procesplan (vedlagt i bilag 8). 1. trin i denne proces er offentlig høring med indkaldelse af idéer og forslag i perioden fra 26. oktober – 20. december 2022.
Orienteringen om høringen vil blive lagt på regionens hjemmeside for råstofplanen samt som nyhed på forsiden af regionens hjemmeside. Herudover vil orienteringen blive lagt ud på regionens sociale medieplatforme og fremsendt til berørte myndigheder og interessenter.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2022, forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
21069318
Bilag 1: Bilag 1. Historik for navngivningen af Råstofplan 2016/2020
Bilag 2: Bilag 2. Redegørelsen for Råstofplan 2016/2020
Bilag 3: Bilag 3. Parametre med betydning for revision
Bilag 4: Bilag 4. Høringsnotat for redegørelsen
Bilag 5: Bilag 5. Høringsmateriale
Bilag 6: Bilag 6. Forslag til procesplan
Bilag 7: Bilag 7. Notat om behov for lov- og bekendtgørelsesændringer på råstofområdet
Bilag 8: Præsentation som vist på MKU den 30. august 2022, punkt 2
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Anbefalet, idet udvalget bad administrationen om at lave følgende tilføjelse til sætningen i bilag 1, s. 4, så den hedder ”Udbudskrav om brug af bæredygtige materialer og løsninger i alle udbud”. Præciseringen fremgår af Bilag 3. Strategi for bæredygtigt byggeri i Region Hovedstaden – ændring.
Samtidig bad udvalget om et notat om, hvilke ændringer præciseringen vil medføre i Region Hovedstadens indkøbspolitik. Notatet forelægges til forretningsudvalgets og regionsrådets behandling.
Kristine Kryger (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål indgår en indsats omkring det bæredygtige byggeri. I budgetaftalen for 2021 blev der afsat 0,9 mio. kr. til at udarbejde et strategisk grundlag for bæredygtigt byggeri i Region Hovedstaden. Styregruppen for Grøn2030 blev etableret på baggrund af et tidligere program (Grøn Drift og Udvikling) og udvidet med flere indsatsområder, herunder bæredygtigt byggeri i marts 2019. Desuden bygger strategien ovenpå de igangværende indsatser i regionen samt "Bæredygtigt byggeri – Værktøj og vejledning" for kvalitetsfondsbyggerier, som blev besluttet i Regionsrådet den 17. maj 2011.
Vicedirektør og enhedschef i Center for Ejendomme, Ole Kristian Bottheim og Heine Knudsen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Energi- og ressourceknaphed er en udfordring, som ikke forventes at blive mindre i takt med befolkningsvæksten. Region Hovedstadens seneste klimaregnskab 2021 viser, at CO2-udledningen inden for byggeri, anlæg og renovering udgør ca. 20 % af regionens samlede CO2-udledning.
Som en stor byg- og driftsherre samt offentlig indkøber har Region Hovedstaden et særligt samfundsansvar for at bidrage til den grønne omstilling af byggeriet i regionen. Regionen kan bl.a. bidrage til den grønne omstilling og udnytte synergier ved at have særligt fokus på optimal anvendelse af de tilgængelige kvadratmetre, regionens fysiske rammer og planlægning heraf. Administrationen vil have fokus på at transformere, hvilket vil sige at undersøge mulighederne for at renovere og ombygge fremfor at nedrive, og samtidig er det vigtigt at holde sig den bæredygtige drift for øje.
Bygge- og driftsaktiviteterne i regionen er udfordret af komplicerede byggeprocesser med lange tidshorisonter og mange faseskift, en lang værdikæde med mange og forskellige aktører og en klassisk tilgang til byggeriet med primært fokus på en lineær økonomisk forretningsmodel med styring efter kvalitet, tid og økonomi. Der er derfor behov for at ændre tankegang og handling ved at integrere den cirkulære økonomi som en naturlig del af kerneforretningen i regionens bygge- og driftsaktiviteter.
Med nærværende strategi for bæredygtigt byggeri i Region Hovedstaden skal der sikres:
Strategiens indhold
Strategien er beskrevet i et strategipapir (se bilag 1) og det tilhørende strategihus (se bilag 2), som viser det samlede overblik over strategiens elementer, herunder ni konkrete indsatsområder. Overordnet er strategien er bygget op omkring tre bundlinjer:
1) Kvalitet og økonomi
2) Miljø, klima og ressourcer
3) Grønne og sunde rammer
Bundlinjerne har et helhedsorienteret og balanceret fokus, som sikrer, at et byggeri belaster miljøet mindst muligt, at byggeriets samlede økonomi fra opførelse til nedrivning er så god som muligt, og at byggeriet er så godt som muligt at opholde sig i for mennesker.
Hver bundlinje har pejlemærker, som udstikker retningen for det fremtidige arbejde samt tilhørende overordnede mål og konkrete indsatsområder.
1. Bundlinje: Kvalitet og økonomi
Pejlemærke: at have en struktureret tilgang til måden, der bygges og driftes på for at levere bæredygtigt byggeri i høj kvalitet, reducere CO2-udledning under opførsel og drift samt at få mere for pengene.
Indsatsområder og aktiviteter frem mod 2025:
2. Bundlinje: Miljø, klima og ressourcer
Pejlemærke: at træffe innovative valg med omtanke for miljø, klima og ressourcer, når regionen bygger og drifter. Særligt fokus på materialevalg, bedre ressourceudnyttelse og den cirkulære tilgang.
Indsatsområder og aktiviteter frem mod 2025:
3. Bundlinje: Grønne og sunde rammer
Pejlemærke: at sikre fysiske rammer inde og ude, der giver de bedst mulige arbejdsvilkår for personale og optimale forhold for patienters heling.
Indsatsområder og aktiviteter frem mod 2025:
Næste skridt er at forankre og realisere strategien i regionens bygge- og anlægsaktiviteter. I 2022 vil regionen udarbejde en plan for organisering, inddragelse, kommunikation og forandringsledelse, nedsætte aktionsgrupper og udarbejde den første årlige handlingsplan med prioriterede indsatser for alle tre bundlinjer gældende fra 2023. Indsatsen for det bæredygtige byggeri i Region Hovedstaden vil fra 2023 indgå i arbejdet med regionens miljø- og klimaprogram Grøn2030, som vil følge Grøn2030’s årshjul med opfølgning i form af status, målopfølgning samt årlige data for bygge- og anlægsaktiviteterne i klimaregnskabet, hvilket miljø- og klimaudvalget vil blive præsenteret for.
Indstillingen medfører, at miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet, at strategien for bæredygtigt byggeri i Region Hovedstaden godkendes.
Med denne strategi vælges en ny og innovativ retning, og der er ikke fuldt overblik over mulige omkostninger ved en mere bæredygtig tilgang. Det er derfor vigtigt at følge nøje op og justere indsatser i takt med, at der opnås større viden inden for området. Mulige risici er:
Administrationen vil tage beslutninger på baggrund af ovennævnte risici og relevante økonomiske forhold.
Miljø- og klimaudvalget har prioriteret det samlede budgetforslag for 2023-2026 ”Bæredygtigt og cirkulært byggeri samt genanvendelse af byggematerialer og overskudsjord” til forhandling i budgetprocessen. Dette budgetforslag vil bidrage til at realisere strategien for bæredygtigt byggeri.
En plan for den eksterne kommunikation med fokus på de brancherelaterede interessenter er under udarbejdelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2022.
Centerdirektør Mogens Kornbo / enhedschef Heine Knudsen
22037684
Bilag 1: Bilag 1. Strategipapir
Bilag 3: Bilag 3. Strategipapir - ændring
Bilag 4: Præsentation som vist på MKU den 30. august 2022, punkt 3
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. august 2022:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det forgangne år. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år. Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Enhedschef i Miljø, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner opgaven med den offentlige indsats overfor jordforurening. Regionen skal undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed; det grundvand, der bruges til drikkevand samt vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster, hvis det ikke er muligt at stille den, der har forurenet til ansvar. Formålet med indsatsen er ikke at fjerne al jordforurening, men kun den del af forureningen, som udgør en risiko.
Arbejdet med kortlægning, undersøgelser og håndtering af risikoen fra jordforureninger har i 2021 forløbet planmæssigt, om end der har været et økonomisk mindreforbrug i forhold til budgettet for 2021, hvilket primært skyldes to faktorer. Det første er manglende kapacitet hos de miljørådgivere og entreprenører, der udfører miljøopgaver for regionen, og det andet er, at der som følge af Coronapandemien fortsat er udfordringer med at få landet de nødvendige aftaler med grundejere og kommuner om placering af tekniske oprensningsanlæg og myndighedsgodkendelser.
I 2021 stod Region Hovedstaden for ca. en tredjedel af de undersøgelser, oprensninger og overvågninger, som regionerne samlet set udførte for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed. Regionen var desuden involveret i 40 % af de tilladelser, der bliver givet til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, og i 60 % af de projekter, hvor grundejere og private bygherrer selv står for at undersøge og rense op i forbindelse med byggeri på og ændret anvendelse af forurenede grunde. Region Hovedstaden tegner sig dermed for en meget væsentlig del af indsatsen på jordforureningsområdet både i forhold til den offentlige indsats og i forhold til den privatfinansierede indsats. Der har blandt andet været fokus på følgende aktiviteter i 2021:
PFAS-stoffer
I den såkaldte Korsør-sag blev der fundet høje indhold af stoffet PFOS i 118 borgere efter indtagelse af kød fra kvæg, der har græsset tæt på byens brandskole. Sagen har skabt stor mediebevågenhed og en opmærksomhed på, at der kan findes PFAS-stoffer i brandhæmmende skum anvendt på brandøvelsespladser over hele landet.
På baggrund af Korsør-sagen gik regionerne, kommunerne og staten i gang med at lokalisere brandøvelsespladser, hvor der kan være anvendt brandskum med PFOS. 200 pladser er indtil videre lokaliseret, heraf ca. 40 pladser i Region Hovedstaden. Administrationen er i fuld gang med at undersøge 30 af de 40 pladser. De øvrige pladser er ikke omfattet af regionens indsats, fordi der enten er tale om eksisterende pladser eller pladser, hvor der hverken er bolig eller grundvand, der bruges til drikkevand.
Ud over brandøvelsespladser har administrationen kendskab til 4.800 steder i hovedstadsregionen, hvor der kan have været brancher/aktiviteter, som muligvis har anvendt PFAS-stoffer. Der er både tale om kortlagte grunde og grunde, som endnu ikke er vurderet nærmere.
I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner i juni 2022 er der afsat 20 mio. kroner årligt til en PFAS-indsats i regionerne. Region Hovedstaden får en andel svarende til ca. 6,5 mio. kroner til arbejdet med at kortlægge, undersøge og oprense PFAS-forureninger, der truer grundvand og menneskers sundhed.
Miljø- og klimaudvalget og Regionsrådet vil fortsat løbende blive orienteret om indsatsen i forhold til brandøvelsespladser og PFAS-stoffer.
Pesticider
I 2021 blev der fundet stadigt flere pesticider i det grundvand, der skal bruges til drikkevand. Nogle fund stammer fra fladekilder som fx den almindelige brug af pesticider på landbrugsarealer, andre fra punktkilder som fx vaskepladser på maskinstationer. Det er regionernes opgave at håndtere forureninger fra pesticid-punktkilder.
Administrationen arbejder med at skabe overblik over pesticidtruslen i grundvandet og opbygge viden om, hvordan vi bedst og mest effektivt kan beskytte grundvandet mod pesticider. Viden og erfaringer bliver inddraget i den kommende strategi for håndtering af pesticider, som miljø- og klimaudvalget præsenteres for på et senere udvalgsmøde.
Klorerede stoffer
Klorerede stoffer har gennem tiden været og er fortsat årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak.
Hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. tekniske oprensningsanlæg i hovedstadsregionen udføres netop for at håndtere risikoen fra klorerede stoffer. Uden regionens indsats ville mange vandværker i dag være udfordret af forurening med klorerede stoffer, og nogle ville også være lukket.
Klorerede stoffer kan også dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
Undersøgelse af vandmiljøet
I 2020 indgik regionerne en aftale med staten om 65 mio. kr. til undersøgelse af de jordforureninger, der udgør en mulig risiko for vandmiljøet i vandløb, søer og langs kysten. Undersøgelserne er et led i myndighedernes indsats for at sikre et godt og sundt vandmiljø for fisk og smådyr og for mennesker, der fisker eller bader i vandet og skal samtidig sikre, at Danmark senest i 2027 lever op til EU-direktivet om god vandkvalitet. De udføres i perioden 2021-2022 på baggrund af en screening af alle jordforureninger, der fandt 1.200 risikogrunde, hvoraf de 400 undersøges i denne periode.
I hovedstadsregionen er det i alt 100 forureninger, der skal undersøges, 55 af dem er undersøgt i 2021. De foreløbige resultater viser, at der i 2 ud af 3 vandløbsstrækninger er påvist mindst ét miljøfarligt stof. I hovedparten af de vandløbsstrækninger, hvor der er påvist forurening, skyldes forurening helt eller delvist en jordforurening.
Generationsforureninger
De 10 største jordforureninger i Danmark – generationsforureningerne – er ekstraordinært store og komplekse jordforureninger, hvor jorden typisk er forurenet med miljøfarlige stoffer i høje koncentrationer og store mængder. Hver enkelt forurening koster mindst 50 mio. kr. at håndtere, nogle helt op til 1 mia. kr.
Det er så stort et beløb, at indsatsen ikke kan rummes inden for regionernes økonomi. Trods det har regionerne gennem mange år udført en stor indsats på generationsforureningerne og brugt store summer på netop disse forureninger.
På finansloven for 2021 blev der givet en særbevilling på 630 mio. kroner til fase 1 i den samlede plan for oprensningerne. Fire af de 10 generationsforureninger findes i Region Hovedstaden. Disse fire forureninger er endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt til, at en oprensning umiddelbart kan sættes i gang. I fase 1 er der derfor afsat penge til, at Region Hovedstaden i 2021 og de kommende år kan udføre en række forundersøgelser med henblik på at kunne fjerne risikoen. Der er endnu ikke afsat penge til egentlig oprensning af de fire generationsforureninger.
Det fremgår af aftalen bag finansloven, at der i 2023 skal gøres status på indsatsen og drøftes planlægningen af den videre håndtering af generationsforureningerne (fase 2 og 3 i den samlede plan).
Indsats og økonomi i 2021
Indsatsen i 2021 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2021” (bilag 1) med tilhørende bilag (bilag 2). Oversigten over den planlagte indsats i 2022 har været behandlet på mødet i miljø- og klimaudvalget den 24. maj 2022 og politisk vedtaget i regionsrådet den 21. juni 2022. Den planlagte indsats indgår i bilagsdelen til indberetningen.
Bilag 3 og 4 sammenstiller en række nøgletal og økonomi for Region Hovedstaden og regionerne samlet set.
Indstillingen medfører, at miljø- og klimaudvalget anbefaler over for regionsrådet, at Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2021” med tilhørende bilag sendes til Miljøstyrelsen.
Administrationen planlægger, at offentliggørelsen af indberetningen bl.a. kan ske på Region Hovedstadens profiler på sociale medier.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2022, forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.
David Meinke / Jeanette Olsen
21055031
Bilag 1: Bilag 1. Indberetning om jordforurening 2021 - Hoveddel
Bilag 2: Bilag 2. Indberetning om jordforurening 2021 - Bilag
Bilag 3: Bilag 3. Nøgletal for 2021
Bilag 4: Bilag 4. Økonomi brugt på indsatsen mod jordforurening
Bilag 5: Præsentation som vist på MKU den 30. august 2022, punkt 4
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Udvalget bad dog administrationen om at se på muligheden for at flytte to mødedatoer i februar og august fra onsdage til tirsdage.
Kristine Kryger (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
De stående udvalg fastsætter selv deres mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2023 for miljø- og klimaudvalget.
Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg, som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner, vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for regionsrådets fastlagte rammer.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder udarbejdet et forslag til mødeplan for miljø- og klimaudvalget i 2023. Udkast til mødeplan 2023 for alle stående udvalg er vedlagt som bilag 1.
Det foreslås, at miljø- og klimaudvalget i 2023 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
Administrationen orienterer løbende udvalget om årsplan med indhold for udvalgsmøderne.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det forelagte forslag til mødeplan for 2023.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2022.
David Meinke / Sisse Holm Pilgaard
22035826
Bilag 1: Bilag 1. Forslag til mødeplan for udvalgene 2023
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget
Taget til efterretning.
Kristine Kryger (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I regionsrådet er det et politisk ønske, at regionen skal udvikle sig i en grøn og bæredygtig retning med fokus på bl.a. cirkulær økonomi, reduceret CO2-udslip og reduceret forbrug af råstoffer. På den baggrund har regionsrådet med budgetaftalen for 2022 afsat 2,4 mio. kr. for 2021 og 2022 til at reducere behovet for primære råstoffer ved at fremme brugen af genanvendelige materialer i form af byggeaffald og overskudsjord gennem etablering af partnerskaber med kommunerne. Endvidere har regionsrådet bevilget 2,6 mio. kr. til et udviklingsprojekt i 2022-2024, som sigter på vise, om overskudsjord kan anvendes som byggemateriale.
Der er i Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål fastlagt et mål om, at 20 % af råstofforbruget skal udgøres af sekundære råstoffer i 2030. Her følger en kort status for udmøntningen af tre initiativer, der har til formål at fremme cirkulær økonomi gennem brugen af sekundære råstoffer i form af byggeaffald og overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter som erstatning for jomfruelige og primære råstoffer såsom sand, grus og ler. Administrationen har en forventning om, at der med disse projektinitiativer kan komme resultater, der kan sikre et bedre grundlag for udarbejdelse af overslag over den regionale produktion af sekundære råstoffer, således at sekundære råstoffer kan inddrages på et forbedret grundlag i råstofplanlægningen. Initiativerne understøtter verdensmål nr. 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund) og nr. 12 (Ansvarligt forbrug og produktion).
Partnerskab for overskudsjord og ressourcer
Partnerskabet blev lanceret i december 2020 som et tilbud til kommunerne i Region Hovedstaden. I partnerskabet søges løsninger på problematikken vedrørende overskudsjord på tværs af kommunerne, bl.a. med sigte på at reducere frembringelsen af overskudsjord, inddrage overskudsjord i den kommunale planlægning samt at fremme anvendelse af overskudsjord som erstatning for primære råstoffer.
De partnere, som medfinansierer partnerskabet (kr. 20.000 pr. partner), får bl.a. mulighed for at få udarbejdet en prognose for den forventede produktion af overskudsjord. Pr. juni 2022 har 9 kommuner valgt at medfinansiere partnerskabets aktiviteter (Ballerup, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Hillerød, Helsingør, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund og Egedal).
Partnerskabet har arrangeret et mix af korte (virtuelle) inspirationsmøder med videndeling samt webinarer, workshops og fysiske besøg. Gate 21 tiltrådte i september 2021 som facilitator med virkning til udgangen af 2022. I 2022 har der pr. juni måned været afholdt 2 virtuelle inspirationsmøder, en temadag og et besøg hos Næstved Forsyning, som har opnået store besparelser i forhold til råstofforbrug og genindbygning af jord i ledningsgrave.
Arrangementerne er velbesøgte med deltagere fra både kommuner, regioner og private virksomheder, ligesom flere jyske kommuner har bidraget med viden og erfaringer.
Erfaringer fra f.eks. Helsingør og Høje-Taastrup kommuner har vist, at prognoser for den forventede produktion af overskudsjord i bygge- og anlægsarbejder er værdifuld baggrundsviden i den kommunale planlægning. I udviklingsplaner mv. kan der således indarbejdes retningslinjer og foranstaltninger for fremtidigt byggeri og arealudvikling med sigte på f.eks. at reducere mængden af overskudsjord, og der kan anvises, hvorledes overskudsjord kan genanvendes inden for et konkret planområde. Endvidere kan prognoser anvendes i kommunens dialog med bygherrer og developere.
Overskudsjord som byggemateriale
Dette initiativ skal vise, om overskudsjord (i form af moræneler) kan benyttes som byggemateriale. Ambitionen er, at udviklingsprojektet ”Udvikling og test af støjskærme ved anvendelse af stampet ler og jord” kan danne baggrund for, at der på sigt sker udvikling af teknikker og metoder, som kan føre til, at stampet ler finder anvendelse som et bæredygtigt byggemateriale, eksempelvis ved produktion af præfabrikerede vægelementer i stampet ler.
Administrationen iværksatte i efteråret 2021 forundersøgelser i samarbejde med DTU Byg og etablerede i den forbindelse et uformelt samarbejde med virksomheder i hhv. Østrig og Tyskland, som arbejdede med brug af ubrændt ler i byggeriet. På den baggrund søsattes udviklingsprojektet i foråret 2022 i partnerskab med DTU, Vejdirektoratet, Holbøll A/S og Remco A/S. Endvidere er der etableret et samarbejde med Lehm Ton Erde baukunst Gmbh i Østrig og Zentrum der peripherie i Tyskland, som begge arbejder med teknikken ”stampet ler”. Projektet forventes afviklet i perioden 2022-2024, og der tages afsæt i et konkret program, hvor der forskes, udvikles, opføres demo-byggeri og test med udgangspunkt i opførelse af støjskærme ved anvendelse af (overskuds)jord. Desuden arbejder et lærer-kollektiv og 6 studerende på DTU aktuelt med test af materialeegenskaber mv. og opbygning af demo-støjskærme. De første støjskærme forventes at stå klar ultimo juni 2022.
Region Hovedstaden er vært for Råstofårsmøde 2022 (27.-28. september), hvor der vil blive redegjort for hidtidige projektresultater, og der er arrangeret besøg på DTU’s laboratoriefaciliteter, hvor støjskærme mv. kan besigtiges.
Symposium om stampet lerjord som byggemateriale
Den 19. maj 2022 afholdt Region Hovedstaden i samarbejde med Bygherreforeningen et symposium om stampet lerjord som byggemateriale. Formålet var at dele viden, erfaringer og inspiration om byggeri i stampet ler for dermed at fremme interessen for at benytte overskudsjord/moræneler som byggemateriale i en dansk kontekst. Ved byggeri i stampet ler anvendes en teknik, hvor ler komprimeres i en forskalling, omtrent svarende til støbning af betonelementer.
Der var meget stor interesse for symposiet, som var udsolgt på kun to dage. Mange ledende arkitekthuse havde tilmeldt sig, eftersom der er stor efterspørgsel på bæredygtigt byggeri af høj æstetisk kvalitet. Ved symposiet præsenterede flere arkitektvirksomheder deres projektidéer og planlagte projekter, ligesom Region Hovedstaden præsenterede det ovenfornævnte udviklingsprojekt om overskudsjord som byggemateriale.
Administrationen forventer at arrangere et opfølgende møde i 2023 for at fastholde og fremme interessen for bæredygtige byggematerialer, som kan medvirke til at reducere behovet for råstoffer. Desuden har formidling af viden via et symposium vist sig at tiltrække og interessere mange aktører på tværs af byggesektoren.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status på fremme af brugen af genanvendelige materialer til efterretning.
Viden og resultater forventes formidlet gennem faglige møder.
Symposiet om stampet lerjord som byggemateriale blev filmet og ligger tilgængeligt på Region Hovedstadens hjemmeside, se: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Brug-af-jord-som-byggemateriale-kan-spare-raastoffer-og-CO2.aspx
På hjemmesiden findes tillige interviews fra symposiet med bl.a. af Martin Rauch (Østrig) og David Meinke, centerdirektør i Center for Regional Udvikling, ligesom der har været bragt en artikel i TV2-Lorry om symposiet.
I regi af udviklingsprojektet for støjskærme forventes første, større, prototype opført i efteråret 2022, og i den forbindelse forventes en særskilt kommunikationsindsats.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2022.
David Meinke / Jens Lind Gregersen
21033363
Tomt indhold
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende udvalgsmøder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Brøndby Kommune har i to sager med kraftig forurening med klorerede forbindelser tilsidesat Region Hovedstadens udtalelser vedr. tilladelse til at opføre et større boligbyggeri på forurenede grunde i et erhvervsområde i Brøndby. Kommunen har i den forbindelse fremsendt et notat fra Horten Advokatfirma, som konkluderer, at regionen ikke har kompetence til at sikre, at en forurening ikke påvirker menneskers sundhed.
Det er administrationens klare vurdering, at regionen efter jordforureningsloven også skal sikre, at forureningen ikke påvirker menneskers sundhed ved opførelse af boligbyggeri, hvilket også er den praksis, som regionen har haft siden regionens dannelse i 2007. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et notat om regionens administrationsgrundlag, som er tiltrådt af Codex Advokatfirma. Notaterne er fremsendt til Brøndby Kommune, som har oplyst, at kommunen fortsat er af den opfattelse, at regionen ikke har kompetencen. Kommunen har sendt en henvendelse til Miljøstyrelsen med henblik på at få en afklaring af kompetencefordelingen mellem regioner og kommuner i sager efter jordforureningslovens § 8.
Forholdet er afgørende for, at regionerne kan sikre, at vi ikke får udgifter til sikring af indeklima i nye boliger, som skulle have været bekostet af bygherre ved byggeriets opførelse. Region Hovedstaden har derfor også rettet henvendelse til Miljøministeriet ved Miljøstyrelsen med henblik på, at ministeriet som ressortmyndighed udtaler sig om kompetencespørgsmålet. Når administrationen modtager ministeriets udtalelse, vil vi tage stilling til, hvordan der kan følges op på sagerne i forhold til Brøndby Kommune samt orientere udvalget, hvis det giver anledning til ændring i den måde, vi administrerer området.
22034427
Ultimo juni 2022 forventer Danske Regioner at offentliggøre en ny råstofpublikation om emnet ”Erstatning og genbrug af råstoffer”. I forbindelse med offentliggørelsen udsender DR en pressemeddelelse, ligesom publikationen vil være tilgængelig på region Hovedstadens hjemmeside.
Råstofpublikationen er udarbejdet af Danske Regioner i samarbejde med et kommunikationsbureau og tager udgangspunkt i én case fra hver region. Endvidere bringes interviews af centrale aktører i affalds- og byggesektoren.
Formålet med publikationen er at stille skarpt på nødvendigheden af at fremme den cirkulære økonomi, idet råstoffer som sand, grus og ler er ikke-fornyelige og idet ressourcen er begrænset.
Der præsenteres i publikationen bud på, hvordan råstofforbruget kan reduceres gennem udnyttelse af sekundære råstoffer, byggeaffald mv.
Region Hovedstaden har bidraget til råstofpublikationen med en redegørelse for et pilotprojekt i Høje-Taastrup og Roskilde kommuner. Pilotprojektet skal bidrage til viden om den forventede produktion af byggeaffald på kommune-niveau, idet Region Hovedstaden ønsker at inddrage adgangen til sekundære råstoffer (byggeaffald og overskudsjord) i råstofplanlægningen.
Via budgetmidler finansierer Region Hovedstaden ”Partnerskab for overskudsjord og ressourcer”. I samme regi udarbejdes aktuelt prognoser for produktionen af sekundære råstoffer (byggeaffald) i hhv. Gladsaxe Kommune og Egedal Kommune, for således at opnå et repræsentativt billede af den forventede produktion på tværs af regionen, samt for at etablere et vidensgrundlag for skøn af produktionen af sekundære råstoffer i hele Region Hovedstaden.
21033363
Bilag 1: Erstatning og genbrug af råstoffer Danske Regioner juni2022
Region Hovedstaden har fået bevilget midler til to nye Horizon-projekter, DIRECTED og Regions4Climate, i samarbejde med både danske og internationale partnere, og begge projekter omhandler klimatilpasning. Hovedformålet i DIRECTED-projektet er at gøre EU klimarobust ved at optimere brugen af klimadata på tværs af sektorer. Her skal Region Hovedstaden være et "Real World Lab" ved at inddrage kommuner og beredskaber og samle viden om deres brug af data. Regions4Climate-projektet, hvor Region Hovedstaden er projektleder på den danske case, omhandler hvordan nye teknologier, sundhed og multifunktionelle landskaber kan øge robustheden overfor oversvømmelser. Begge Horizon-projekter vil bruge Køge Bugt som case-område, ligesom RUS-projektet om naturbaseret og helhedsorienteret kystbeskyttelse i Køge Bugt Strandpark gør det. På denne måde sikres synergier og helhedstænkning projekterne imellem.
Begge projekter består af stærke partnerskaber både nationalt og internationalt. Kystdirektoratet, Københavns Universitet, VIA University College og DTU samt Region Sjælland er partnerne i de danske kredse, og begge projekter bliver ledt af anerkendte og EU-stærke koordinatorer fra henholdsvis Tyskland og Finland.
Region Hovedstaden har fået bevilget henholdsvis 1,8 mio. kr. og 4,5 mio. kr. i de to projekter. Projekterne forventes at starte op i vinteren 2022-23, hvorefter miljø- og klimaudvalget vil blive orienteret yderligere om arbejdet i de to projekter.
22039726 og 22019391