Bilag 1: Overordnet analyseDagsorden blev godkendt, i det at udvalget besluttede at godkende at sætte sag 9 til behandling på dagsorden.
Sag 2 blev sat til behandlingen på dagsorden, som den sidste sag.
Sag 9 blev sat til behandling på dagsorden, som den første sag.
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Thomas Rohden (B), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens daværende trafikudvalg udmøntede d. 12. januar 2021 1,5 mio. kr. til analyser, der skulle komme med anbefalinger til forbedringer af tilgængeligheden og mobiliteten til 8 af regionens hospitaler: Amager Hospital, Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Rigshospitalet Glostrup. Det kommende Nyt Hospital Nordsjælland er analyseret særskilt.
På dette møde behandles analyserne af Amager Hospital, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital og Bornholms Hospital. Analyserne af Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Rigshospitalet, Rigshospitalet Glostrup og Nyt Hospital Nordsjælland præsenteres for udvalget på udvalgsmødet d. 24. november 2022.
På mødet vil rådgivere fra MOE og Urban Creators præsentere analyserne.
Hospitalerne i Region Hovedstaden er store trafikale knudepunkter med mere end 25.000 daglige rejser af både medarbejdere, patienter, pårørende og andre besøgende til de 8 hospitaler i analyserne. De senere års ændringer i hospitalsstrukturen i hovedstadsområdet med nye sygehuse og specialer, som er samlet på færre steder, har skabt et nyt trafikalt landskab med længere rejser og behov for nye rejserelationer. Hvordan rejserne foretages, har stor indflydelse på både miljø, klima og trængsel i regionen. Hospitalerne er dermed i særklasse lokaliteter, hvor der er behov for god trafikal tilgængelighed: personalet skal kunne komme på arbejde - også på sene vagtskifter - patienterne skal kunne komme til undersøgelser - også hvis de er meget syge, bevægelseshæmmede, eller ikke har adgang bil - og der er besøgende til de indlagte.
Trængslen og klimabelastningen fra transporten er stigende i Region Hovedstaden, hvor flere og flere vælger den kollektive trafik fra til fordel for privatbilen - også på rejser til hospitalerne. Med Trafik- og mobilitetsplan for Hovedstadsområdet har regionsrådet vedtaget at arbejde for, at 20% flere vælger kollektive trafikløsninger eller cyklen til arbejde og uddannelse inden 2035. Udviklingen skal derfor vendes, og en vigtig nøgle hertil er at forbedre forholdene for og attraktiviteten af den kollektive trafik, så især rejsetiden kan forkortes. Her kan hospitalerne i Region Hovedstaden, som trafikalt knudepunkt, spille en vigtig rolle. Grøn omstilling af medarbejder- og driftstransport er desuden et indsatsområde under regionens klima- og miljøprogram for omstilling af regionen som virksomhed: GRØN2030.
Overordnet mobilitetsanalyse af hospitalerne
En overordnet mobilitetsanalyse på tværs af hospitalerne viser, at bilen er det dominerende transportmiddel blandt patienter og pårørende, samt for medarbejdere på hospitaler udenfor centralkommunerne (Amager Hospital, Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet). Cyklen er meget anvendt af både patienter og pårørende i centralkommunerne (Københavns- og Frederiksberg Kommuner), men især blandt medarbejderne på disse hospitaler, hvor cyklen er det mest benyttede transportmiddel. Mange færre cykler udenfor centralkommunerne – også på kortere afstande (under 5km). Fælles for alle hospitalerne er, at kollektiv transport er den mindst benyttede transportform blandt både medarbejdere, patienter og pårørende.
Generelt er tilgængeligheden og forholdene for den kollektive trafik på hospitalerne udfordret. Disse er generelt placeret langt væk fra stationer (med åbningen af Hovedstadens Letbane og Nyt Hospital Nordsjælland bliver det dog snart forbedret for tre af hospitalerne (Herlev Hospital, Nyt Hospital Nordsjælland og Rigshospitalet Glostrup) og der ses en generel tendens på tværs af hospitalerne, at der er længere gåafstande fra den kollektive trafik til hospitalerne end fra parkeringshusene.
Konklusioner fra den overordnede mobilitetsanalyse, der sætter rammen for de individuelle mobilitetsplaner:
Individuelle analyser af Amager Hospital, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital og Bornholms Hospital
Hospitalerne har vidt forskellig geografi, kapacitet, specialiseringsgrad og mobilitetstilbud i dag. Amager- og Hvidovre Hospital behandler patienter fra samme optageområde (Optageområde Syd), Bispebjerg Hospital er placeret i København og behandler patienter fra centralkommunerne, mens Bornholms Hospital udelukkende behandler patienter fra Bornholm.
For Amager- og Hvidovre Hospital peger analyserne primært på:
For Bispebjerg Hospital peger analysen primært på:
For Bornholms Hospital peger analysen primært på:
De individuelle analyser går i dybden med de enkelte hospitaler og kan læses i bilagene.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes tilgængeligheden og mobiliteten til Amager Hospital, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital og Bornholms Hospital, herunder handlemuligheder, på baggrund af vedlagte mobilitetsplaner.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
20083439
Bilag 2: Mobilitetsplan for Amager Hospital
Bilag 3: Mobilitetsplan for Hvidovre Hospital
Bilag 4: Mobilitetsplan for Bispebjerg Hospital
Bilag 5: Mobilitetsplan for Bornholms Hospital
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
1.Drøftet
Udvalget bakker op om fokusområderne, idet udvalget beder administrationen om et bedre overblik over antallet passagerer og finansieringsmuligheder mv.
2.Drøftet
Udvalget er enige i, at administrationen skal gå videre med få sociale klausuler ind i kontrakten mellem Movia og Lokaltog.
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmøde den 21. september 2021, er der afsat 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012 "Visioner for Lokalbanen 2012-2025". Denne plan har dannet grundlag for en række tiltag til udvikling af lokalbanerne siden vedtagelsen af planen den 19. juni 2012. Bilag 1 giver en status for planen og de tiltag, der er fundet finansiering til. Bilag 2 viser kort over lokalbanerne i Region Hovedstaden.
På bestyrelsesmødet i Movia den 30. juni 2022 har bestyrelsen godkendt igangsættelse af en proces for indgåelse af en ny forhandlet kontrakt mellem Trafikselskabet Movia og Lokaltog A/S om jernbanevirksomhed og infrastrukturforvaltning på lokalbanestrækningerne i Region Hovedstaden. Hensigten med denne sag er en drøftelse af fokusområder i forhandlingerne om en ny kontrakt, der skal gælde fra 2026.
Sagens to indstillingspunkter har tidsmæssigt sammenfald, men forløber i øvrigt uafhængig af hinanden. Den politiske drøftelse af sagen vil blive brugt i den videre proces og i Movias videre arbejde.
Region Hovedstaden er i kraft af Lov om trafikselskaber forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Danmarks største lokalbaneselskab Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.
Ny udviklingsplan for lokaltog
Af budgetaftalen for 2022 fremgå følgende:
”Den nuværende visionsplan for lokalbanen gælder til 2025, og der er derfor behov for en opdatering af planen for at sikre og forbedre lokalbanens passagergrundlag frem mod 2035. Planen vil – ud over produktmæssige forbedringer, indeholde en plan for de kommende investeringer i infrastrukturen efter 2026 samt have et fokus på knudepunkter, de sidste kilometer mellem hjem og station og grøn omstilling. Vi afsætter 0,5 mio. kr. i 2022 til en ny visionsplan for lokaltog.”
Administrationen har derfor igangsat arbejdet med en opdatering af planen under arbejdstitlen Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035. Udviklingsplanen udarbejdes af Trafikselskabet Movia i samarbejde med Region Hovedstaden og Lokaltog A/S. Movia gør brug af eksterne konsulenter i arbejdet.
Administrationen foreslår at udviklingsplanen omfatter projektforslag inden for følgende temaer:
Grøn omstilling, fremtidens tog, hastighedsforbedringer, knudepunkter, stationsfaciliteter, tilgængelighed, tryghed, sikkerhed, trafikinformation samt første og sidste del af rejsen.
Den nye udviklingsplan foreslås opbygget med fokus på investeringsmuligheder til udvikling af lokalbanerne. Planen vil først og fremmest indeholde en vurdering af de nødvendige investeringer i infrastrukturen efter 2026, så togene holdes kørende. Planen vil derudover primært være et katalog over projektforslag til udvikling af lokalbanerne inden for forskellige temaer.
Udviklingsplanen vil indeholde prisoverslag for hvert projektforslag i kataloget. Projektforslagene vil variere i omfang og foreslås begrænset til de eksisterende lokalbanestrækninger i regionen. Udviklingsplanen vil derfor ikke indeholde forslag til nye banestrækninger, men afgrænses til forbedringer og udvidelser af eksisterende baner.
Ud over de nævnte temaer foreslår administrationen, at udviklingsplanen bygges op omkring en politisk vision for lokalbanernes udvikling frem mod 2035. Administrationen foreslår, at visionen tager afsæt i den grønne omstilling, med fokus på nye emissionsfrie tog. Region Hovedstaden har i 2020 indgået en klimasamarbejdsaftale med den siddende Regering, hvori det fremgår, at regionen vil indkøbe klimavenligt togmateriel, når dieseltog skal erstattes på lokalbanerne.
Som en del af udviklingsplanen foreslås der gennemført en analyse af de økonomiske konsekvenser ved en tidlig udskiftning af togene til batteritog. For at opnå en fornuftig brugtpris på de eksisterende tog vurderer Lokaltog, at togenes restlevetid skal være mindst 10 år. Hovedparten af togene på lokalbanerne er fra 2006-2007. Den generelle tekniske levetid forventes at være 35 år for disse tog, og det må derfor antages, at de eksisterende tog har en resterende levetid på knap 20 år. Samtlige lokalbanetog i Region Hovedstaden kører på diesel, men de fire ældre tog på Nærumbanen vil fra slutningen af 2026 blive udskiftet med batteritog, som besluttet på regionsrådsmøde den 18. maj 2021.
Region Hovedstadens administration foreslår nedenstående vision for udviklingsplanen:
Et udkast til udviklingsplanen vil blive forelagt udvalget i første kvartal 2023, og vil indeholde temaer med underliggende projektforslag. Herefter udarbejdes den egentlige plan der planlægges politisk behandlet i begyndelsen af år 2024.
Ny kontrakt mellem Movia og Lokaltog
Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen, mens Movia sikrer, at de aftalte ydelser i kontrakten mellem Movia og Lokaltog bliver leveret. Movia får billetindtægterne, mens Region Hovedstaden yder tilskud til Movia svarende til differencen mellem kontraktbetalingen og billetindtægterne. Denne konstruktion gør sig gældende i alle landets regioner.
Kort fortalt beskriver kontrakten mellem Movia og Lokaltog de ydelser, som Lokaltog får betaling for, samt hvordan denne betaling reguleres gennem fx incitamentsordninger for passagermål og kundetilfredshed. Kontrakten sætter også en række betingelser og forpligtelser for Lokaltog inden for fx drift, vedligehold, ansættelsesvilkår, togmateriel, organisation, kundeservice, myndighedskrav og infrastrukturforvaltning.
På bestyrelsesmøde i Movia den 30. juni 2022 har bestyrelsen godkendt igangsættelse af en proces for indgåelse af nye forhandlede kontrakter mellem Movia og Lokaltog A/S om jernbanevirksomhed og infrastrukturforvaltning på lokalbanestrækningerne i hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland. De gældende kontrakter løber frem til udgangen af 2025, og de nye kontrakter skal således gælde fra 1. januar 2026. I vedlagte sagsfremstilling til Movias bestyrelse (bilag 3) redegøres der for bevæggrundene for forhandlede kontrakter frem for udbudte kontrakter.
Kort fortalt vurderer Movia, at Lokaltogs økonomi er robust, og at effektiviseringer hos Lokaltog har givet et fald i kontraktbetalingen på 6% siden 2013, når dette ses i forhold til produktionsomfanget (antal kørte kilometer med tog). Derudover vurderer Movia med input fra Rambøll, at der sandsynligvis ikke ville være økonomiske gevinster ved et udbud, set i forhold til de omkostninger et udbud ville medføre. Movia oplyser, at der indsættes krav om fortsatte løbende effektiviseringsgevinster i en ny forhandlet kontrakt.
Det er bestyrelsen i Movia, der har beslutningskompetencen for, så vidt angår valget mellem forhandlede og udbudte kontrakter. Hensigten med denne sag er en drøftelse af fokusområder i forhandlingerne om en ny kontrakt.
Region Hovedstadens administration vurderer, at Lokaltog generelt lever op til de ydelser, der er beskrevet i den gældende kontrakt.
Region Hovedstadens administration foreslår, at der i forbindelse med forhandlingerne om den nye kontrakt stilles krav om praktikpladser i forbindelse med, at Lokaltog udbyder større bygge- og anlægsopgaver. Ligesom tilfældet er for regionens egne hospitalsbyggerier. Dette har til formål at sikre kvalificeret arbejdskraft for fremtiden. Derudover forslår administrationen, at Movia skærper deres tilsyn med Lokaltogs overholdelse af selskabets forpligtigelser inden for vedligehold af stationsområder og stationsbygninger. Dette foreslås fordi administrationen oplever, at tilstanden af enkelte stationsområder ikke lever op til den tilstand, man generelt kan forvente på hovedparten af stationerne på lokalbanerne.
Administrationen forventer ikke, at ovenstående forslag vil øge kontraktbetalingen til Lokaltog.
Det skal påpeges, at der til enhver tid kan forhandles tillægskontrakter (allonger) til den gældende kontrakt. Dette sker fx i forlængelse af politiske beslutninger vedr. driftsændringer.
Senere i processen skal regionsrådet godkende et indkøbsgrundlag, der fastsætter de trafikale rammer for drifts- og betjeningsomfanget samt de overordnede serviceparametre, ligesom det er tilfældet, når der er tale om indkøb af busdrift.
Ved tiltrædelse af indstillingen, vil administrationen tage udvalgets input med videre til Movia i udarbejdelsen af Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 og input til forhandlingerne af en nye kontrakt mellem Movia og Lokaltog A/S.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022.
David Meinke / Jonas Dalum Scherling
22031714
Bilag 1: Status for den gældende visionsplan for lokalbanerne
Bilag 2: Kort over lokalbaner i Region Hovedstaden
Bilag 3: Movia beslutningssag vedr. ny forhandlet kontrakt på lokalbaneområdet
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 17. august, 2021, at der - udover de 0,9 mio, kr., der blev udmøntet af puljen til den regionale udviklingstrategi for 2021 - blev forhåndsreserveret yderligere 0,5 mio. kr. af 2022-midlerne fra den regionale udviklingsstrategi til udmøntningen af brintprojektet i STRING-korridoren. Afsættelsen af 0,5 mio. kr. til forhåndsreservationen i udmøntningen af midler til den regionale udviklingsstrategi i 2021 var baseret på et skøn for finansieringsbehovet. I forbindelse med udarbejdelsen af ansøgning til Interreg Nordsøen, er finansieringsbehovet nu sat til at være 0,6 mio. kr. Administrationen anbefaler derfor at udmønte yderligere 0,1 mio. kr. af puljen til regionale udviklingsstrategi til projektet.
Regionsrådet godkendte den 21. juni 2022 at uddelegere beslutningskompetencen til udvalget for trafik og regional udvikling til at udmønte puljen for den regionale udviklingsstrategi.
STRING er et grænseoverskridende politisk samarbejde, som omfatter 8 regioner og seks store byer i Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. Udgangspunktet for samarbejdet er Femern-forbindelsen, som - når forbindelsen står klar - vil binde hele regionen sammen, og transporttiden fra København til Hamborg mindskes til 2 1/2 time. Med STRING har vi en ambition om at udvikle geografien til en grøn megaregion, som kan levere grønne løsninger til hele verden. Samtidig ønsker parterne i STRING at sikre tættere forbindelse i megaregionen med grøn infrastruktur og igangsætter bl.a. konkrete projekter relateret til grøn omstilling og etableringen af en transportkorridor fra Oslo til Hamborg.
Derfor har STRING og partnerne de sidste fire år samarbejdet om at igangsætte projektet GREATER4H, der skal sikre fremme den grønne omstilling af transportkorridoren fra Oslo til Hamborg. Projektet er et fyrtårnsprojekt i samarbejdet og har netop fået tilsagn fra EU (CEF-midler) på i alt 12,4 mio. euro (92,4 mio kr) til at etablere et netværk af 12 brinttankstationer til brug for tunge køretøjer, som f,. eks. lastbiler, på strækningen. Projektet vil understøtte udvikling af brintløsninger for tunge køretøjer, som er et af de spor (batterielektrisk også er et spor), der fortsat drøftes og udvikles på i forhold til fremtidens tunge vejtransport.
Med tilførsel af midler fra EU kan projektets tre private partnere GP JOULE, Everfuel og Hynion nu påbegynde byggeriet af de nye brinttankstationer. I Region Hovedstadens geografi forventes der at blive placeret én brintstation (se pressemeddelelse i bilag 1). Projektet er udviklet i samarbejde med de private partnere og STRING samt delstaten Slesvig-Holsten, som er formel projektansøger.
Til at understøtte udviklingen i GREATER4H og de offentlige myndigheders rolle i projektet vil Region Slesvig-Holsten på vegne af STRING-sekretariatet søge midler i EU-programmer (Interreg Nordsøen-programmet). Region Hovedstaden har tidligere bevilget 0,9 mio. kr. i 2021 og forhåndsreserveret 0,5 mio. kr. i 2022, som nu vurderes at udgøre 0,6 mio. kr. og som nu anbefales udmøntet til den resterende og offentlige af projektet. Det samlede beløb på 1,5 mio. kr. dækker over medfinansiering til projektet over en fireårig periode. Det samlede projektvolumen ventes at udgøre 2 mio. euro, ca. 15 mio. kr.
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes 0,6 mio. kr. af puljen for den regionale udviklingsstrategi til medfinansiering af EU-projekt om de offentlige myndigheders rolle i ebableringen af brintstationer.
Der udmøntes 0,6 mio. kr. til til ansøgning af midler fra Interreg Nordsøen til de offentlige myndigheders rolle i etableringen af 12 brintstationer i STRING-korridoren mellem Oslo og Hamborg.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Udmøntning af 0,6 mio. kr. til ansøgning til EU-program (Interreg's Nordsøprogram) til etablering af brintstationer | Delstaten Slesvig-Holsten | 0,6 mio. kr. | 4 år | 2022-midler fra puljen til den regionale udviklingsstrategi |
Der vil komme en pressemeddelelse, når ansøgningen om EU-midler er godkendt.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
21072314
Bilag 1: DK Presse meddelelse GREATER4H 2022
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet af udvalget med undtagelse af Erdogan Mert (Ø).
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte ved deres møde d. 2. marts 2022 en fælles annoncering af midler afsat til rammeprogrammerne Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsomårdet og Fremtidens Faglærte. Det blev godkendt, at der i år udmøntes op til 11,78 mio. kr. til projekter på regionens ungdomsuddannelser (beløbet er sidenhen korrigeret til 12,85 mio. kr.). Midlerne er efterfølgende annonceret offentligt på regionens hjemmeside og til alle relevante parter.
Regionsrådet har ved deres møde d. 25. oktober 2022 godkendt, at der kan bruges 3.339.271 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til medfinansiering af socialfondsprojekterne "Copenhagen Skills - styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne" og "På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg!".
Med denne sag skal udvalget tage stilling til udmøntning af de 5.032.479 kr. fra rammeaftalen Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet og de 7.173.255 kr. fra rammeaftalen Fremtidens Faglærte (3.339.271 kr. af dette beløb går til projekter under Socialfonden, mens 3.833.984 kr. går til projekter under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte).
Regionsrådet kan gennem den regionale udviklingsstrategi bidrage til, at unge har de kompetencer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarkedet. Det gælder særligt inden for det naturvidenskabelige, tekniske og digitale område, de såkaldte STEM-kompetencer og inden for det faglærte område. Regionsrådet har frem mod 2024 afsat midler til at arbejde med områderne på regionens ungdomsuddannelser.
Fremtidens STEM-kompetencer i Hovedstadsområdet 2020 - 2023 (bilag 1)
I 2025 vil der i Region Hovedstaden være et udækket behov for 17.000 personer med STEM-kompetencer, heraf 14.000 personer med en videregående STEM-uddannelse (Rapporten "STEM-arbejdskraft i Region Hovedstaden fra 2018, bilag 2).
Målsætningerne i Region Hovedstadens rammeprogram: "Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet 2019 - 2022" (bilag 1), er som følger:
Der er efterfølgende bevilliget budgetmidler på 4 mio. kr. årligt i 2020 - 2023 (samlet 16 mio. kr.) til et særligt fokus på STEM-fremmende aktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Inden årets udmøntning er der 5,4 mio. kr. tilbage i puljen.
Fremtidens Faglærte 2021 - 2024 (bilag 3)
Danmark kommer i 2030 kommer til at mangle 99.000 faglærte, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (bilag 4).
Målsætningerne i Region Hovedstadens rammeprogram ”Fremtidens Faglærte” (bilag 3). Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte vil arbejde med følgende spor:
Regionsrådet i Region Hovedstaden afsatte med budgetaftalen for 2020 20 mio. kroner til indsatserne Fremtidens Faglærte og Fremtidens Kompetenceråd over en 4-årig periode (2021 – 2024). Inden årets udmøntning er der 15,7 mio. kr. tilbage i puljen.
Vurderingskriterier for udmøntning af budgetmidler til uddannelse
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til realisering af ambitionerne i minimum et af rammeprogrammerne Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet eller Fremtidens Faglærte samt i den Regionale Udviklingsstrategi. Projektforslagene er blevet vurderet på en skala fra 1-4 ud fra følgende kriterier:
Regional udvikling:
Afhængighed af tilskud og ekstern medfinansiering:
Mulighed for skalering:
Bredt partnerskab:
Nyskabende:
Projektansøgninger
Der er ved ansøgningsfrist d. 7. september 2022 indkommet 12 ansøgninger, hvor der ansøges om i alt 11.509.523 kr. De indkomne projekter fordeler sig over 16 ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden (2 erhvervsskoler, 8 gymnasier og 6 HF og VUC-institutioner). Herudover er der et bredt udsnit af interessante organisationer og offentlige aktører, som indgår som partnere og interessenter i flere af projekterne. Projekterne fordeler sig på 6 projekter indenfor STEM-rammeprogrammet, 3 projekter inden for rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, 2 projekter som går på tværs af rammeprogrammerne og 1 projekt, som ligger uden for rammeprogrammerne.
Se bilag 5 for oversigt over alle indkomne projektansøgninger, samt ratings.
Projektansøgninger
1. "Klimaentreprenører på HvG" - v. Hvidovre Gymnasium (bilag 6)
I samarbejde med Fonden for entreprenørskab og EBO Consult. 1,5-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af klimaforløb for alle skolens elever.
Projektets samlede budget er på 2.359.030 kr., heraf regionale midler: 801.180 kr.
2. "Fremtidens grønne iværksættere" v. NEXT uddannelses København (bilag 7)
I samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og Gate 21. 2,5-årigt projekt. Videreudvikling af nuværende projekt om grønt iværksætteri. Særligt stærkt fokus på skole-virksomhedssamarbejde.
Projektets samlede budget er på 2.064.000 kr., heraf regionale midler 1.564.000 kr.
3. "Sømløse overgange mellem VUC og Social- og Sundhedsuddannelserne" v. SOSU H (bilag 8)
I samarbejde med HF og VUC Lyngby, HF og VUC KBH Syd, HF og VUC Nordsjaællnd, Vestegnen HF og VUC, Frederiksberg VUC og STX, KVUC. 1-årigt projekt. Formålet er at udarbejde en dataunderbygget ansøgning til socialfonden med ansøgning i 2024.
Projektets samlede budget er på 1.350.000 kr., heraf regionale midler 1.000.000 kr.
4. "Et fælles sprog for grøn omstilling på tværs af ungdomsuddannelserne" v. Vestegnen HF og VUC (bilag 9)
I samarbejde M-Lund Aps og Danish institute for Sustainable Innovation and Entrepreneurship. 2-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af grønne STEM-undervisningsforløb på baggrund af en større kortlægning af kompetencer til den grønne omstilling.
Projektets samlede budget er på 1.775.000 kr., heraf regionale midler 1.331.250 kr.
5. "Bæredygtig engineering" v. Nørre Gymnasium (bilag 10)
I samarbejde med Kirsten Hasberg, Katrinedal skole, Augenblick Aps og Engineer the Future. 1-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af engineeringforløb med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling for gymnasieelever og elever i folkeskolen.
Projektets samlede budget er på 284.176 kr., heraf regionale midler 213.132 kr.
6. "Science-fremmede på STEM-uddannelserne" v Ørestad Gymnasium (bilag 11)
I samarbejde med Tårnby Gymnasium, Astra, ATU og Henriette Holmegaard. 3-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af STEM-undervisningsforløb med fokus på bæredygtighed, brug af rollemodeller og uddannelse af lærere.
Projektets samlede budget er på 1.469.528 kr., heraf regionale midler 1.102.146 kr.
7. "Fælles front mod at gøre ernæringsassistentuddannelsen mere attraktiv i Region Hovedstaden" v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 12)
I samarbejde med UNord, Campus Bornholm, Kost og ernæringsforbundet, Københavns kommune og Den sociale virksomhed. 2-årigt projekt. Forløb som skal forbedre forholdene på ernæringsassistentuddannelsen for at højne gennemførslen og sikre at elevernes kompetencer matcher branchen.
Projektets samlede budget er på 1.488.800 kr., heraf regionale midler 1.128.800 kr.
8. "Det cirkulære plastik lab" v. Frederiksborg Gymnasium (bilag 13)
I samarbejde med Friluftsrådet, Strandet, Plastic Change og New Loop. 1,5-årigt projekt. Udvikle og afholde workshops, der har til formål at gøre cirkulær økonomi til en naturlig del af undervisningen.
Projektets samlede budget er på 956.320 kr., heraf regionale midler 716.516 kr.
9. "Fremtidens tallerken" v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 14)
I samarbejde med Concito, Dansk vegetarisk forening og Virtio. 1,5-årigt projekt. Udvikle forløb og opkvalificere undervisere til mere grøn og bæredygtig madlavning.
Projektets samlede budget er på 1.358.184 kr., heraf regionale midler 1.034.184 kr.
10. "Bedre overgange gennem øget samarbejde mellem grundskoler og gymnasier på vestegnen" v. Hvidovre gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium (bilag 15)
I samarbejde med lokale grundskoler. 1,5-årigt projekt. Styrket samarbejde mellem grundskoler og det lokale gymnasium, så de sammen kan understøtte bedre overgange fra grundskole til gymnasial uddannelse.
OBS: Projektet ligger uden for rammeprogrammernes formål.
Projektets samlede budget er på 1.882.128 kr., heraf regionale midler 1.311.810 kr.
11. "Verdensmålsuddannelse" v. Øregård Gymnasium (bilag 16)
I samarbejde med DTU, Fonden for entreprenørskab, CBS, Digital Tech Summit og Eksperimentarium. 2-årigt projekt. Udvikling af forløb som skal øge interessen for STEM-fagene blandt gymnasiets elever, samt højne den mentale trivsel.
Projektets samlede budget er på 938.006 kr., heraf regionale midler 703.505 kr.
12. "Holdånd" v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 17)
1-årigt projekt. Har til formål at nedbringe frafaldet af elever på gastronomiuddannelserne ved at vente med at danne hold til eleverne kender hinanden.
Projektets samlede budget er på 853.000 kr., heraf regionale midler 603.000 kr.
Midler til udmøntning og projekter indstillet til tilskud
Det totale beløb til udmøntning i år er 12.845.280 kr. Herfra går 3.339.271 kr. til medfinansiering af socialfondsprojekter. Beløbet til udmøntning til projekter er således 9.506.009 kr. Da der er ansøgt om midler til projekter for i alt 11.509.523 kr. i regionalt tilskud, bliver det nødvendigt at prioritere mellem de indkomne ansøgning.
Administrationen indstiller projekt nr. 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 11 og 12 til tilskud. Alle projekter lever op til kriterierne for udmøntning i annonceringen og forventes at understøtte målsætningerne i både rammeprogrammer og den regionale udviklingsstrategi. De indstillede projekter udgør i alt 13.121.044 kr. inklusiv egenfinansiering, heraf 8.866.463 kr. i tilskud fra Region Hovedstaden.
Administrationen anbefaler at bevillingen til projekt nr. 3 betinges af, at der forelægger en ansøgning til Socialfonden i 2024, således at bevillingen ikke udbetales før ansøgningen forelægger. Ansøger er orienteret om dette.
Projekt nr. 4 og 10 indstilles til afslag. Begrundelse for afslag er følgende:
Projekt nr. 4: Administrationen vurderer, at en for stor del af tilskuddet skal gå til et analyseværktøj og ikke til undervisning på skolen. Der findes allerede gode analyser på området, og regionen er også selv involveret i en analyse af behovet for arbejdskraft til den grønne omstilling gennem Greater Copenhagen. Herudover har ansøger ikke indgået partnerskabsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner, hvorfor behovet for analyseværktøjet er uklart hos regionernes andre ungdomsuddannelser.
Projekt nr. 10: Projektet ligger uden for begge rammeprogrammer og lever således ikke op til kriterier for udmøntning i annonceringen. Administrationen har været i dialog med ansøger, som er indforstået med, at ansøgningen ikke opnår støtte i denne annoncering.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes af 5.032.479 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsromådet og 3.833.984 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til de godkendte projektforslag. Herudover udmøntes 3.339.271 kr. til medfinansiering af projekter under Socialfonden. Efter den politiske godkendelse vil projekterne kunne igangsættes fra januar 2023.
Tilskuddet udbetales bagudrettet efter indsendelse af statusrapport og perioderegnskab for afholdte aktiviteter. Administrationen er i løbende dialog med projektejer angående eventuelle ændringer. Større ændringer som har betydning for projektets formål, vil blive præsenteret for udvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes af 5.032.479 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsromådet og 3.833.984 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til de godkendte projektforslag. Herudover udmøntes 3.339.271 kr. til medfinansiering af projekter under Socialfonden.
Der vil blive udarbejdet en fælles kommunikation i forbindelse med udmøntning. Til hvert projekt kræves kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle beskrives.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 4. november 2022, forretningsudvalget d. 8. november 2022 og regionsrådet d. 15. november 2022.
David Meinke/ Per Egedal Iskov
22001905
Bilag 1: Bilag 1_Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet 2019-2022
Bilag 2: Bilag 2_STEM-komptencer i Region Hovedstaden
Bilag 3: Bilag 3_Fremtidens Faglærte
Bilag 4: Bilag 4_Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030
Bilag 5: Bilag 5_Overblik over projekter + ratings
Bilag 6: Bilag 6_1. Hvidovre Gymnasium STEM
Bilag 9: Bilag 9_4. HF og VUC Vestegnen
Bilag 10: Bilag 10_5. Nørre Gymnasium
Bilag 11: Bilag 11_6.Ørestad Gymnasium
Bilag 12: Bilag 12_7. HRS FF (ernæringsassistentuddannelse)
Bilag 13: Bilag 13_8. Frederiksborg Gymnasium
Bilag 14: Bilag 14_9. HRS STEM
Bilag 15: Bilag 15_10- Hvidovre Gymnasium (ekstra)
Bilag 16: Bilag 16_11. Øregaard Gymnasium
Bilag 17: Bilag 17_12. HRS FF (holdånd)
Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet behandlede og godkendte tildelingskriterierne for kulturpuljen til den næste generation på regionsrådsmødet den 22. marts 2022.
Administrationen har modtaget i alt 16 ansøgninger, og der har derved været stor interesse for puljen. Puljen udgør samlet 3,3 mio. kr., som med denne sag skal udmøntes til ansøgte kulturprojekter, der er prioriterede efter tildelingskriterierne for kulturpulje til den næste generation.
Region Hovedstaden ønsker at fremme et mangfoldigt og varieret kulturudbud, der ligeledes skal bidrage til flere aktive og sunde borgere med bedre fysisk og mental trivsel, hvilket fremgår af den Regionale Udviklingsstrategi. Regionen annoncerede i marts 2022 en pulje på 2 mio. kr. til støtte af projekter, der omhandler trivsel og fællesskab for børn og unge. Grundet tilbageløb fra andre regionale udviklingsprojekter er puljen sidenhen blevet forøget og udgør nu 3,3 mio. kroner. De 1,3 mio. kroner i tilbageløbsmidler er akkumuleret på tværs af det regionale udviklingsområde, gennem tilsagsbudgetterede projekter bl.a. uddannelse og klima.. Administrationen anbefaler, at midlerne grundet den store interesse på kulturområdet, anvendes til støtte af flere af kulturprojekterne, der har en høj faglig kvalitet. Da tilbageløbsmidlerne skal anvendes i indeværende år, vil det være vanskeligt at få afløb for midlerne på andre områder end kultur eller uddannelse, hvor der er andre tilsagsmuligheder end på det øvrige regionale udviklingsområde.
Til kulturpulje til den næste generation 2022 har administrationen modtaget i alt 16 ansøgninger. Det samlede ansøgte beløb udgår således 5.621.850 kr., hvilket er 2.321.850 kr. for meget ift. puljens størrelse. Administrationen indstiller derfor, at udvalget for trafik og regional udvikling foretager en prioritering blandt de 16 ansøgninger og anbefaler denne til forretningsudvalget og regionsrådet.
Tildelingskriterier
Projekterne er vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
Administrationens forslag til en systematisk tilgang til prioritering
I bilaget med samlet overblik over ansøgningerne (bilag 1) vises administrationens vurdering af ansøgningerne. Ansøgningerne har haft et generelt højt niveau.
Administrationen foreslår en udmøntningsprioritering af 10 tilsagn. Herved opnår de 10 projekter med den højeste score, vurderet ud fra tildelingskriterierne, tilsagn.
Administrationen foreslår at fravælge følgende projekter på baggrund af en vurdering ud fra tildelingskriterierne:
Ansøgninger
Herunder præsenteres de ansøgninger, der af administrationen har modtaget den højeste score. Ansøgningerne fremgår i den rækkefølge som administrationen har vurderet dem i forhold til tildelingskriterierne og hvor mange point de har opnået:
1. "Artsay" med Copenhagen Habour Parade som leadpartner (Bilag 2)
Projektet vil føre socialt udsatte unge sammen med unge kunststuderende om at samskabe tværkunsteriske, fysiske værker.
Målgruppen for projektet er unge i alderen 20-30 år.
Der ansøges om 357.000 kr. (hvilket udgør 75 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
2. "Fællesskaber og frirum - guidet læsning for unge" med Kulturmetropolen som leadpartner (Bilag 3).
Projektet vil arbejde med guidet fælleslæsning for unge, der mistrives på ungdomsskoler og væresteder.
Målgruppen er unge i alderen 14-22.
Der ansøges om 300.000 kr. (hvilket udgør 36.6 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
3. "Se, Lyt, Tal - museers samarbejde med psykiatrien" med Frederiksbergmuseerne som leadpartner (Bilag 4).
Projektet vil afholde forløb på Frederiksbergmuseerne for unge psykiatribrugere.
Målgruppen er psykiatribrugere i alderen 18-30 år.
Der ansøges om 206.600 kr. (hvilket udgør 65.9 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
4. "Sund Esport Ambassadør" med Esport Danmark som leadpartner (Bilag 5)
Projektet vil uddanne personer, der arbejder med unge i E-sports-foreninger, således at disse kan være medvirkende til at skabe dannende og demokratiske fællesskaber, samt lære de unge om kost og motion.
Målgruppen er unge og ansatte i E-sports-foreninger.
Der ansøges om 500.000 kr. (hvilket udgør 40.4 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
5. "ActionHygge: New Kids On The Block" med Nus Nus Aps (Bilag 6)
Projektet vil afholde et arrangement af unge for unge med forskellige kulturelle aktiviteter, der skaber rum for fællesskaber og samvær.
Målgruppen er unge mellem 13 og 17 år.
Der ansøges om 360.000 kr. (hvilket udgør 75 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
6. "Mino Kulturklub" med Mino Danmark som leadpartner (Bilag 7)
Projektet vil skabe trygge og inkluderende fællesskaber for socialt og udsatte minoritetsunge ved at bygge bro til etablerede kulturinstitutioner på Københavns Vestegn.
Målgruppen er minoritetsunge mellem 15 og 30 år.
Der ansøges om 500.000 kr. (hvilket udgør 71.4 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
7. "Ny i Naturen" med DGI Nordsjælland som leadpartner (Bilag 8)
Projektet vil uddanne 24 unge naturværter, samt afholde naturevents i to kommuner for gennem ung til ung kontakt at åbne øjnene for de oplevelsesmuligheder, der ligger i den nære natur.
Målgruppen er 24 unge i alderen 13-18 år, der uddannes til naturværter, samt 350 børn i alderen 6-12 år, der deltager i naturevents.
Der ansøges om 352.000 kr. (hvilket udgør 74.89 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til 16 point.
8. "DOX:CONNECT" med CPH:DOX v. De Københavnske Filmfestivaler som leadpartner (Bilag 9)
Projektet vil arbejde med unge hvis deltagelser i fællesskaber kræver en dedikeret rekrutterings- og netværksindsats i f.eks. udsatte boligområder.
Målgruppen er unge mellem 16 og 25 år.
Der ansøges om 350.000 kr. (hvilket udgør 61.4 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
9. "RÅ Festival" med Kulturmetropolen som leadpartner (Bilag 10)
Projektet vil udvikle og afholde en 2-dages festival for unge, med fokus på samskabelse, ung til ung-formidling og et kulturbegreb med højt til loftet.
Målgruppen er unge i alderen 13-24 år.
Der ansøges om 100.000 kr. (hvilket udgør 16.26 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
10. "Unge københavnere og kunsthal møder hinanden gennem samtidskunst" med Kunstforeningen GL Strand som leadpartner (Bilag 11)
Projektet vil afholde udstillingsbesøg og workshopforløb, hvor unge skaber egne kreative projekter og præsenterer kunstoplevelser og projekter for nabolaget.
Målgruppen er børn i alderen 10-13 år.
Der ansøges om 220.000 kr. (hvilket udgør 74.6 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 15 point.
Der er udarbejdet et samlet oversigtsskema over alle ansøgninger i bilag 1. Derudover er der udarbejdet særskilte bilag pr. projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne. De komplette ansøgninger kan rekvireres hos administrationen.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 3,3 mio. kr. af puljen for kultur til næste generation til indstillet kulturprojekter. Administrationen vil løbende følge gennemførelsen af projekterne.
Såfremt kulturpulje til den næste generations samlede ramme på 2 mio. kr. ikke udmøntes, vil overskydende midler blive tilbageført til bevillingsområdet øvrig regional udvikling.
Såfremt rammen for de puljede tilbageløbsmidler på 1,3 mio. kr. ikke udmøntes til kulturprojekter under kulturpulje til den næste generation, vil overskydende midler blive tilbageført til puljen for tilbageløbsmidler.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil der i 2022 blive udmøntet for 3.245.600 kr. De overskydende tilbageløbsmidler beløbende på 54.400 kr. vil blive tilbageført til puljen for tilbageløbsmidler.
Et tilsagn er en politisk bevilling, som er udstedt til én tilsagnsmodtager, ofte som støtte til et specifikt projekt.
Efterhånden som projektet skrider frem, kan der ske ændringer i budgettet, som betyder at tilsagnsmodtager ikke bruger hele tilsagnet. De tilbageværende midler i tilsagnet løber derfor tilbage til Region Hovedstaden. Administrationen registrerer hvilke projekter, der evt. har skabt tilbageløb. Der er ofte tale om små beløb, som i sig selv ikke er nok til at finansiere nye initiativer. Region Hovedstaden samler derfor tilbageløbsmidlerne sammen i en pulje. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.
Fra 2023-2025 har regionsrådet indgået en budgetaftale om 2 mio. kroner årligt til kulturområdet. Tildelingskriterierne for disse midler er endnu ikke fastlagt.
Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation ifm. udmøntning. Til hvert projekt kræves, at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 2. november 2022, forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet d. 15. november 2022.
David Meinke/ Per Egedal Iskov
22050133
Bilag 1: Overblik over ansøgninger
Bilag 2: Copenhagen Harbour Parade
Bilag 4: Frederiksbergmuseerne
Bilag 10: Kulturmetropolen (RÅ Festival)
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
LAG Fjordlandet har den 29. september 2022 sendt deres udkast til udviklingsstrategi i høring ved regionsrådet i Region Hovedstaden. Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar. Jvf. bekendtgørelsen om oprettelse af tilskudsberettigede lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter og fiskeriområder i perioden 2023-2027 §25, skal lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier i høring ved regionsrådet i det område som udviklingsstrategien dækker for at sikre, at den lokale udviklingsstrategi ikke strider mod regionale planer og strategier.
En lokal aktionsgruppe (LAG) er en forening, som består af et partnerskab mellem borgere, foreninger, virksomheder og lokale myndigheder. LAG Fjordlandet dækker Frederikssund Kommune i Region Hovedstaden og Lejre Kommune i Region Sjælland og er dermed en tværregional LAG. Regionsrådet udpegede den 27. september 2022 regionsrådsmedlemmet Anja Rosengreen (F) som Region Hovedstadens repræsentant i LAG Fjordlandet.
LAG Fjordlandet skal arbejde med udvikling og innovation gennem projektstøtte under Landdistriktsprogrammet med henblik på at skabe lokal udvikling. Foreningen er finansieret af Bolig- og Planstyrelsen og EU gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Levetiden for en lokal aktionsgruppe følger EU's programperioder. Programperioden 2014-2020 blev i 2020 forlænget af EU-Kommissionen til 2022. LAG Fjordlandet forbereder derfor den kommende programperiode 2023-2027. LAG Fjordlandets udviklingsstrategi vil dermed gælde for 2023-2027 (bilag 1: LAG Fjordlandet Udviklingsstrategi).
Visionen for LAG Fjordlandet er at styrke sammenhængen i området til gavn for borgere og virksomheder gennem bæredygtige fællesskaber og samarbejder.
LAG Fjordlandet har i udkastet til udviklingsstrategien fokus på to overordnede tematikker: job og vækstskabende erhvervsudvikling samt udvikling af landdistrikter med fokus på oplevelsesøkonomi og bosætning.
Det erhvervsrettede mål har tre undertemaer:
Landdistriktsmålet er ligeledes inddelt i undertemaer:
Region Hovedstaden har ikke politisk vedtagne strategier eller planer, der relaterer sig til erhverv og oplevelsesøkonomi.
LAG Fjordlandet har udarbejdet en ambitiøs udviklingsstrategi med en vision om at styrke sammenhængen i lokalområdet, som ligger i tråd med Region Hovedstadens ambition at sikre det gode og sunde liv, hvor der er lige muligheder for alle borgere i hele regionen. Region Hovedstaden bifalder, at LAG Fjordlandet har nedsat sig som en tværregional lokal aktionsgruppe med de udviklingsmuligheder på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland, som aktionsgruppen gennem uddeling af midler kan bidrage med til lokalområdet.
I udkastet til udviklingsstrategi for LAG Fjordlandet er der fokus på attraktivitet i forhold til tiltrækning af turister. Region Hovedstaden opfordrer LAG Fjordlandet til at være opmærksomme på synergierne mellem turisme og kultur. Herunder især hvordan mangfoldige kulturtilbud bidrager til attraktiviteten og sammenhængskraften i lokalområder.
LAG Fjordlandet har i udkastet til udviklingsstrategien identificeret udfordringer for LAG området, som også er udviklingsdagsordner i Region Hovedstaden, herunder trafikinfrastruktur, bæredygtig energiproduktion og klimatilpasning. Region Hovedstaden opfordrer LAG Fjordlandet til at fokusere på, hvordan LAG Fjordlandet kan bidrage til at styrke udviklingen af lokale løsninger herpå, da dette både vil styrke den regionale, nationale og internationale attraktivitet og interesse i LAG Fjordlandets geografi.
Administrationen anbefaler, at regionsrådet uddelegerer kompetencen til at afgive høringssvar for lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier til administration, som vil orientere udvalget for trafik og regional udvikling ved en meddelelse. Regionsrådet har ikke tidligere haft lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier i høring.
Administrationen har udarbejdet et høringssvar til LAG Fjordlandets udviklingsstrategi, som fremgår af bilag 2 - høringssvar til LAG Fjordlandets udkast til udviklingsstrategi.
Ved godkendelse af indstillingen godkender regionsrådet afgivelsen af administrationens forslag til høringssvar til LAG Fjordlandets udviklingsstrategi for 2023-2027 og godkender delegeringen af kompetencen til afgivelsen af fremtidige høringssvar på lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier til administrationen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022, forretningsudvalget den 11. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22058377
Bilag 1: Udviklingstrategi LAG Fjordlandet
Bilag 2: Høringssvar til LAG Fjordlandets udkast til udviklingsstrategi for 2023-2027
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den nuværende regionale udviklingsstrategi udløber med udgangen af 2023. Efter regionens styrelsesvedtægt har udvalget for trafik og regional udvikling ansvar for forberedelsen af en ny regional udviklingsstrategi. Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte den 20. juni 2022 forslag til en samskabende proces for en kommende regional udviklingsstrategi, der skal gælde fra 2024. I denne sag gives udvalget en status på arbejdet med strategien samt de kommende aktiviteter i processen. Sagen forelægges parallelt i både udvalget for trafik og regional udvikling samt i miljø- og klimaudvalget.
Der vil på begge udvalgsmøder være et kort oplæg fra direktør David Meinke, Center for Regional Udvikling.
Den kommende regionale udviklingsstrategi (RUS) vil gælde fra 2024 og skal samle kommuner, vidensinstitutioner og andre organisationer om at løse hovedstadsregionens væsentligste udfordringer. Udfordringerne ligger særligt inden for klima, miljø, uddannelse, trafik og kultur.
Administrationen har arbejdet videre med forberedelsen af strategien med afsæt i den godkendte procesplan. Der er afholdt indledende drøftelser med regionens samarbejdspartnere og interessenter om de udfordringer, der er i hovedstadsregionen. Nogle udfordringer handler om at sikre en koordineret indsats omkring forureninger, mens andre udfordringer adresserer mulighederne for ungdomsuddannelser og tilsvarende mobilitetstilbud uanset bopæl og forudsætninger på tværs af regionen. Regionens samarbejdspartnere og interessenter er umiddelbart positive over for, at strategien skal styrke samarbejdet på tværs om at løse fælles og komplekse udfordringer.
Tre forberedende administrative opstartsmøder i november
Der er planlagt yderligere administrative drøftelser med kommuner, organisationer og andre centrale interessenter. Det sker bl.a. i november, hvor der er arrangeret tre opstartsmøder med 5-6 personer fra forskellige fagområder, bl.a. kommuner, styrelser, organisationer, samt professorer og eksperter. Udfordringerne går på tværs af sektorer, og der er brug for at bringe aktører sammen, som har forskellige perspektiver og viden. På møderne drøftes de foreløbige tanker og idéer for strategien samt mulige potentialer for yderligere samarbejde. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over de inviterede aktører til de tre møder.
Derudover vil møderne give nyttig viden og opbygge relationer til vores samarbejdspartnere frem mod det store samskabende dialogmøde den 1. februar 2022 med deltagelse af op mod 200 regionale aktører.
Administrationen arbejder med følgende spor for hvert af de tre opstartsmøder:
Det bemærkes, at ovenstående temaer kun er foreløbige overskrifter og ikke nødvendigvis temaer i en kommende strategi. Forberedelsesmøderne har bl.a. til formål at kvalificere administrationens foreløbige tanker om de temaer, som en kommende strategi skal adressere.
Politiske dialogprocesser i udvalg og og med omverden
De faglige dialoger med eksterne samarbejdspartnere fokuserer på, hvilke temaer og komplekse udfordringer, der er vigtige at adressere i en kommende strategi. De faglige dialoger har til formål at give et nuanceret og grundigt afsæt for de videre politiske drøftelser og prioriteringer.
Formelt påbegyndes den politiske drøftelse af indholdet for den kommende strategi på udvalgsmøder for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2023. Der lægges på udvalgsmøderne op til at afholde en fælles temadrøftelse for udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget med henblik på at kvalificere og prioritere strategiens temaer på tværs af de to udvalgs fagområder. Samtidig vil der på møderne kunne være en drøftelse af, hvordan vi får mest ud af det større samskabende dialogmøde den 1. februar 2023. Forslag til program for det samskabende dialogmøde forelægges også udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023.
Udover de formelle udvalgsmøder er der også brug for mere uformelle dialoger mellem regionen og udvalgte kommuner på det politiske niveau. Dialogerne kan bygge videre på - og måske også udfordre - de administrative drøftelser af de tre foreløbige spor. På møderne deltager formandskaberne for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget. Møderne afholdes i løbet af december 2022 og koordineres nærmere med udvalgsformandskaberne.
Der vil også ske orientering af alle kommuner på politisk niveau. Bl.a. præsenteres de 29 borgmestre i regionen på et møde i Kommunekontaktudvalget den 25. november 2022 for, at regionen er i gang med udviklingen af en ny regional udviklingsstrategi, der bringer kommunernes og andre aktørers idéer og perspektiver i spil til gavn for borgerne. Kommunekontaktudvalget er et formelt mødeforum, der består af regionsrådsformanden og de 29 borgmestre i regionen.
Samskabende dialogmøde 1. februar 2023
Den 1. februar 2023 afholdes et større samskabende dialogmøde for regionens samarbejdspartnere, herunder kommuner og interessenter på politisk og administrativt niveau med deltagelse af op mod 200 regionale aktører. Deltagerlisten og forslag til program forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023.
Regionsrådsformanden og de to udvalgsformandskaber er værter ved arrangementet. Dialogmødet skal kvalificere den viden, ideer og inspiration, der er opstået i det forberedende arbejde. På dialogmødet udvikles konkrete aftaler om, hvordan fremtidens regionale udvikling realiseres. Noget vil være nyt, mens andet vil bygge videre på eksisterende partnerskaber.
Videre proces frem mod høringsudkast
Den 20. marts 2023 afholdes en fælles drøftelse for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget på baggrund af dialogmødet den 1. februar 2023. På mødet drøftes opsamling fra dialogmødet og vigtige konklusioner. Administrationen vil på mødet præsentere en første skitse for spor og temaer i strategien.
I foråret 2023 afholdes et temamøde for hele regionsrådet. Her præsenterer de to udvalg proces og indhold for den kommende udviklingsstrategi forud for, at regionsrådet skal tage stilling til høringsudkast for den regionale udviklingsstrategi.
Ved tiltrædelse af indstillingen arbejder administrationen videre med forberedelsen af en ny strategi for regional udvikling med udgangspunkt i procesplanen og udvalgets tilkendegivelser på mødet.
Sagen forelægges for miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022 og udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022.
Der lægges op til, at der i forbindelse med udvalgsmøderne den 10. januar 2023 afholdes en fælles temadrøftelse for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget om de foreløbige spor og tematikker i strategien med henblik på at kvalificere og prioritere strategiens fokus på tværs af de to udvalgs ressortområder. Temadrøftelsen vil samtidig give input til afholdelsen af det samskabende dialogmøde med vigtige interessenter den 1. februar 2023.
David Meinke / Iben Fibiger
22034731
Bilag 1: Procesplan for RUS 2024, til TRU og MKU
Bilag 2: Oversigt - inviterede aktører til RUS-dialogmøder i november
Tomt indhold
Udvalget for trafik og regional udvikling vedtog på udvalgsmødet d. 2. marts 2022 at fremsende et brev til Transportministeren, Transportordførerne og medlemmerne af Transportudvalget, der støtter op om anbefalingerne fra Movias ungeudvalg til en ny ungerabat. Brevet (bilag 1) skulle sendes i slipstrømmen på en kommende analyse fra Danske Regioner og regeringen om unges transportvaner, for at sikre aktualitet til brevet.
Sidenhen blev Trafikvirksomhederne i Danmark enige om at støtte op om anbefalingerne og fremsendte anbefalingerne til Transportministeren, Børne- og Undervisningsministeren samt Uddannelse- og Forskningsministeren.
Regionens støttebrev til anbefalingerne blev sendt i slipstrømmen af brevet fra trafikselskaberne den 7. september 2022, da aktualiteten ville være noget højere end i slipstrømmen på analysen fra Danske Regioner og regeringen.
Transportministeret har nu svaret tilbage på brevet den 5. oktober 2022, at ministeriet har taget brevet om Region Hovedstadens opbakning til trafikvirksomhedernes forslag til ændring af Ungdomskort systemet til efterretning.
20084490
Bilag 2: Brev til ministeren- Anbefalinger til nye ungerabatter i den kollektive trafik