Bilag 1: EU Missions CLIMATE CharterGodkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og 2. medlem fra Venstre deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og 2. medlem fra Venstre deltog ikke i sagens behandling.
Europa-Kommissionen har inviteret Region Hovedstaden til at deltage i EU's klimatilpasnings-mission. Region Hovedstaden erklærer med sin underskrift på missionen at arbejde for at være en klimarobust region i 2030 ved at gennemføre en række handlinger. Handlingerne dækker bl.a. deltagelse i erfaringsudveksling og samarbejdsaktiviteter med andre regioner på tværs af Europa. Region Hovedstaden vil gennem deltagelsen blive en del af et internationalt netværk samt en platform for videndeling.
Europa-Kommissionen iværksatte i 2021 fem nye EU-missioner, som har til formål at håndtere store komplekse udfordringer på sundheds-, klima- og miljøområdet for at realisere den europæiske grønne pagt (Green Deal). De fem missioner går på:
Europa-Kommissionens direktorat for klimaaktioner har inviteret Region Hovedstaden til at deltage i klimatilpasningsmissionen ved at tiltræde og underskrive deres klimatilpasnings-charter (se bilag 1). Region Hovedstaden erklærer med underskriften på charteret at arbejde for at være en klimarobust region i 2030 ved at gennemføre en række af nedenstående handlinger, herunder:
EU's klimatilpasningsmission stemmer overens med i forvejen vedtagne strategier i Region Hovedstaden såsom den Regionale Udviklingsstrategi, hvori der er fokus på at skabe attraktive og helhedsorienterede løsninger på de ændrede vandmængder, og som promoverer natur og bidrager til strategisk udvikling af både byer, landområder og langs kysten. Ved at deltage i missionen får Region Hovedstaden bl.a. redskaber, viden om best practice og erfaringsudveksling med andre partnere om inddragelse og samarbejde med borgere.
De fleste af de nævnte handlinger arbejder Region Hovedstaden allerede aktivt med i flere projekter (jf. DK2020 og Klimatilpasning På Tværs). Deltagelse i missionen udgør dermed en mulighed for at synliggøre Region Hovedstadens aktive rolle på klimatilpasningsområdet i EU og i medlemslandene og Region Hovedstaden som en attraktiv samarbejdspartner på området. Fra 2023 opstartes også det nye Horizon-projekt Regions4Climate, hvor Region Hovedstaden er projektleder på den danske case i Køge Bugt. Køge Bugt er udpeget af Kystdirektoratet i regi af EU's oversvømmelsesdirektiv som et særligt udsat område for oversvømmelser, idet en stormflod i dette lavtliggende område kan resultere i store konsekvenser for hele hovedstadsområdet. Regions4Climate har til formål at styrke modstandsdygtigheden i Køge Bugt og fungerer som en efterfølger til Klimatilpasning på Tværs-projektet. Projektansøgningen hænger direkte sammen med EU's klimatilpasningsmission, og dermed skal projektets resultater være med til at opnå missionens mål om 150 klimarobuste regioner på tværs af Europa.
Region Hovedstaden bliver med deltagelse i missionen desuden en del af et praksisfællesskab om klimatilpasning. Der afvikles bl.a. et årligt missionsforum, som skal stimulere videndeling, erfaringsudveksling og gøre status på de fælles fremskridt med at nå missionens mål og bidrage til at styrke indsatserne. Udover Region Hovedstaden er de fire andre regioner i Danmark også blevet inviteret til at skrive under på missionen. Dette åbner dermed for en mulighed for at samarbejde på tværs i Danmark for en øget klimatilpasningsindsats og kommunikationen herom.
Administrationen erfarer, at man i EU ser Danmark som et foregangsland i arbejdet med klimatilpasning. Der er fra kommissionens side derfor et stort ønske om, at Region Hovedstaden træder aktivt ind i missions-arbejdet med videndeling på tværs af medlemslandene. Dette skaber muligheder både på administrativt og politisk niveau for at promovere hovedstadsregionens arbejde med helhedsorienteret og naturbaseret klimatilpasning. Når det gælder nye ricisi som blandt andet tørke og hede kan missionsarbejdet til gengæld styrke Region Hovedstadens viden og erfaring herom, hvilket vil være brugbart regionens fremtidige arbejde.
Underskriften på charteret er ikke bindende, hverken når det gælder resultater eller økonomi, men som organisation erklærer man, at man vil samarbejde med de andre underskriftsholdere samt mobilisere ressourcer og udvikle aktiviteter i sin region for at opnå målene i missionen. Som nævnt ovenfor, er Region Hovedstaden godt i gang med at bidrage til missions-målene i de projekter, der allerede er i gang eller påbegyndes snarest. Baggrund for og målene i klimatilpasningsmissionen er kort beskrevet i bilag 2.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at deltagelse i EU's klimatilpasningsmission godkendes.
Der vil ikke være økonomi forbundet med at skrive under på EU's klimatilpasningsmission. Regions4Climate-projektet bliver bevilget gennem Horizon-programmet og er derfor 100% finansieret af EU-midler.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. november 2022, forretningsudvalget den 6. december og regionsrådet den 13. december 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
22054547
Bilag 1: EU Missions CLIMATE Charter
Bilag 2: Fact Sheet EU Missions
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget kunne ikke anbefale sagen videre til forretningsudvalget og regionsrådet på det foreliggende grundlag, da udvalget havde substantielle bemærkninger til kommissoriet. Sagen genbehandles ved et kommende møde.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og 2. medlem fra Venstre deltog ikke i sagens behandling.
I konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025 fremgår det, at regionsrådets partier ønsker at nedsætte et klimaråd. Aftaleteksten lyder således, at "vi vil være ambitiøse og skabe en grøn region. Og i det arbejde vil partierne bag aftalen oprette et klimaråd, hvor borgere og særligt unge kan få plads til at følge regionens grønne arbejde og give input til politikerne til at forbedre og udvikle indsatsen".
Administrationen har på den baggrund udarbejdet kommissorium for Ungeklimarådet, som hermed forelægges til godkendelse.
På tværs af partier i regionsrådet er der en ambition om at gøre Region Hovedstaden til en grøn region. Region Hovedstaden skal gå forrest i den grønne omstilling, uanset om vi taler forbrugsvaner, transport eller ressourceanvendelse. Desuden har vi i Region Hovedstaden allerede gode erfaringer med at inddrage borgerne i de politiske processer gennem bl.a. opgaveudvalg og borgersamlinger.
Vores planet er under pres, og vores måde at leve på har konsekvenser for både naturen, vores sundhed og livskvalitet – nu og ikke mindst i fremtiden. Innovative, bæredygtige løsninger og helhedstænkning er nødvendigt, hvis vi skal skabe en bedre balance for mennesker og miljø. Derfor er nye perspektiver fra den unge generation afgørende.
Ungeklimarådet skal skabe engagement, nytænkning og inspiration til regionens arbejde med grøn omstilling. Rådet har et særligt fokus på at skabe opmærksomhed omkring regionens grønne indsatser hos den yngre generation, ligesom det skal udfordre og provokere for at skubbe på en ambitiøs klimaindsats. Ved at nedsætte et ungeklimaråd ønsker Region Hovedstaden at bidrage til at gøre det nemmere at leve bæredygtigt med fokus på den næste generations behov.
Ungeklimarådets formål og opgaver
Formålet med at etablere et ungeklimaråd er at skabe et forum, hvor regionens arbejde med klimaindsatser drøftes i en bredere kreds, og unge kan udfordre politikerne og skabe engagement for at forbedre og udvikle indsatsen med den grønne omstilling af regionen. Rådet skal samtidig sikre, at regionens grønne indsatser kommunikeres bredt ud. Opgaverne vil således være:
Ungeklimarådets sammensætning
Rådet sammensættes af 15 unge borgere, der repræsenterer ungdomsorganisationer og frivillige aktører, som arbejder med miljø-, natur- og klimadagsordenen og har virke i Region Hovedstaden.
Ved udvælgelsen af organisationerne er der lagt vægt på, at rådets medlemmer skal have indgående kendskab til unges syn på klimaindsatser og den grønne omstilling. Derudover er det vigtigt, at rådets medlemmer er indstillet på at indgå i dialog med såvel politikere og administration samt øvrig omverden. Der er desuden lagt vægt på, at rådets medlemmer kan supplere hinanden ved at have viden om forskellige problemstillinger og repræsentere forskellige perspektiver.
Følgende organisationer udpeger ét medlem hver (tentativ liste):
Rådet vælger selv sin forperson blandt medlemmerne på det første møde. Medlemmerne kan udpege en suppleant, hvis de ønsker det.
Såfremt forslaget godkendes, forventes der at kunne ske udpegning til Ungeklimarådet i første kvartal af 2023. Funktionsperioden for Ungeklimarådet er på tre år fra primo 2023 til udgangen af 2025. Medlemmerne kan deltage i hele perioden, eller der kan ske udskiftning undervejs.
Ungeklimarådets mødeform
Ungeklimarådet nedsættes i første halvdel af 2023 og fortsætter indtil udgangen af regionsrådets konstitueringsperiode i 2025. Herefter forelægger administrationen en evaluering af rådets arbejde for regionsrådet samt miljø- og klimaudvalget, som rådet fagligt relaterer til.
Rådet fastlægger selv mødeform, mødefrekvens og behovet for events og kampagner. Møderne kan for eksempel foregå på forskellige relevante lokationer som eksempelvis hospitaler, højskoler, kulturhuse, gymnasier, professionshøjskoler, affaldsselskaber, andelsforeninger mv. Desuden kan Regionsgården i Hillerød benyttes som base, ligesom virtuelle møder kan planlægges, såfremt det er hensigtsmæssigt.
Mødeplanen fastsættes én gang om året med udgangspunkt i et årshjul, hvor årets første tre møder afholdes i løbet af foråret efterfulgt af et sæsonafsluttende møde i begyndelsen af efteråret. Herefter fremlægges anbefalinger og resultater for regionsrådet i fjerde kvartal. Møderne kan med fordel planlægges med eventuel deltagelse i det årlige Klimafolkemøde i Middelfart primo september in mente.
Når første møde er afholdt med velkomst, forventningsafstemning, rollefordeling, rammesætning mv., kan de efterfølgende møder have en mere utraditionel karakter og benytte arbejdsmetoder, der gennem dygtig facilitering kan bidrage til intensive udviklingsprocesser. Det vil samtidig bidrage til en højere grad af dynamik, ligesom mødeformen forhåbentlig vil være lettere at engagere sig i, når man er ung og ikke altid kender sine planer flere år ud i fremtiden. Der vil løbende blive inddraget yderligere interessenter og personer med særlig viden til møderne eller ved afholdelse af workshops, offentlige møder mv., ligesom miljø- og klimaudvalget kan inddrages ved konkrete spørgsmål eller udfordringer, som udvalget ønsker rådets holdninger til.
Region Hovedstaden finansierer Ungeklimarådets sekretariat samt udgifter til transport, forplejning og aktiviteter. Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet varetages af administrationen i Region Hovedstaden. Sekretariatet skal sikre, at rådet inddrages i de relevante politiske processer samt understøtte rådets mødeaktivitet og kommunikation.
Ved tiltrædelse af indstillingen nedsættes Ungeklimarådet i Region Hovedstaden, og kommissoriet for rådet godkendes. Herefter vil administrationen udsende officielle invitationer til medlemsorganisationerne med henblik på opstart af rådets arbejde i foråret 2023.
Der afsættes 100.000 kr. pr. år i 2023, 2024 og i 2025 til finansiering af Ungeklimarådet og dets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde samt øvrige aktiviteter for rådet. Udgifterne foreslås afholdt inden for administrationsbevillingen.
Ved tiltrædelse af indstillingen planlægges en kommunikationsindsats om nedsættelse af rådet, ligesom der vil kommunikeres løbende om rådets arbejde og anbefalinger.
Miljø- og klimaudvalget den 24. november, forretningsudvalget den 6. december og regionsrådet den 13. december 2022.
David Meinke / Iben Fibiger
22052972
Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet
Administrationen indstiller over for miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og 2. medlem fra Venstre deltog ikke i sagens behandling.
Professor fra DTU Sustain, Poul Løgstrup Bjerg, vil holde et oplæg om samarbejdet med regionen på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
På miljøområdet har administrationen gennem mange år samarbejdet om innovation og udviklingsprojekter med forskellige videns- og forskningsinstitutioner. Professor Poul Løgstrup Bjerg fra DTU Sustain vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde et oplæg om forudsætninger, udfordringer og perspektiver i udviklingssamarbejdet mellem Region Hovedstaden og forskningsinstitutionen.
Under sit oplæg vil Poul Løgstrup Bjerg også runde flere af de brændende platforme, der i øjeblikket er på jord- og grundvandsområdet, og hvordan samarbejdet mellem region og forskningsinstitution kan bidrage til løsninger på bl.a.:
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om DTU’s perspektiver for udviklingssamarbejdet med Region Hovedstaden inden for miljøområdet til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. november 2022.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
22062870
Administrationen indstiller over for miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og 2. medlem fra Venstre deltog ikke i sagens behandling.
I klimapartnerskabet DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark, der er et samarbejde mellem regionerne, KL og Realdania, kan alle kommuner hente rådgivning og sparring til at udvikle lokale klimahandleplaner med fælles metodik og et ambitionsniveau, der lever op til Parisaftalen.
Region Hovedstaden arbejder for at styrke den samlede geografi i hovedstadsregionen. Det sker bl.a. i den landsdækkende DK2020-indsats, hvor regionen i samarbejde med KKR Hovedstaden og Gate 21 understøtter udarbejdelsen af kommunale klimaplaner. Målet med DK2020 er, at alle kommuner i Danmark udarbejder en handlingsorienteret klimaplan, der lever op til Paris-aftalens klimamål om reduktion af CO2-udledning. For at en klimahandlingsplan kan leve op til kravene i DK2020, skal klimaplanen planlægge med netto-nuludledning for kommunen som geografisk område senest i 2050 og samtidig anskueliggøre, hvordan kommunen planlægger at tilpasse sig klimaforandringerne.
Hørsholm Kommune er en del af anden runde af kommuner i DK2020-projektet, hvilket betyder, at kommunen på nuværende tidspunkt er halvvejs i processen med udarbejdelsen af klimaplanen. Oplægget vil have fokus på, hvad arbejdet med en DK2020-Klimaplan indebærer, og hvordan det bidrager til kommunens klimaindsats.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om Hørsholm Kommunes perspektiver på sit arbejde med DK2020-planen til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. november 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
20006532 og 20061604
Administrationen indstiller over for miljø- og klimaudvalget
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og 2. medlem fra Venstre deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte med vedtagelsen af Budget 2022 1,7 mio. kr. til projektet Fremme natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave. Projektet vil forløbe over 3 år fra 2022-2024, og det skal bidrage til, at råstofgrave kan få ny samfundsværdi, når de er færdiggravede.
Specialkonsulent, Louise Holm Christensen, vil holde et oplæg om efterliv for tidlgiere råstofgrave på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
Presset på arealerne er stort i Region Hovedstaden. Der er behov for, at landskabet skal kunne producere fødevarer, geologiske råstoffer, give os steder at bo, producere energi, skabe fritidsmuligheder, oplevelser osv. Det er derfor vigtigt at holde fokus på, at de arealer, hvor der skal foretages råstofindvinding betragtes som en arealressource og ikke opfattes som udtjente arealer. Der skal arbejdes på, at når en råstofgrav er færdiggravet får arealet en ny samfundsværdi. Projektet Fremme natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave har til formål at gøre det nemmere at indgå i et tidligt samarbejde omkring efterbehandling af råstofgrave. Det øgede samarbejde skal medvirke til, at arealerne i højere grad end nu tilgodeser biodiversitet, rekreative interesser og samfundsinteresser. Projektet er opdelt i tre dele:
Idékatalog til inspiration
Idékataloget skal komme med konkrete eksempler på udvalgte typer af arealanvendelse i tidligere råstofgrave. Eksemplerne følges op med anbefalinger til, hvordan efterbehandlingsformål kan planlægges og implementeres. Målgruppen for kataloget er primært grundejere og kommuner, da de er de vigtigelse parter i beslutningen om hvad en råstofgrav skal blive til efter gravning. Kataloget udarbejdes som et elektronisk opslagsværk, hvor der vil være henvisninger til eksterne hjemmesider med eksempler på efterbehandling og henvisninger til eksisterende publikationer og viden indenfor området. Dermed bliver alt samlet på et sted. Kataloget vil også blive trykt, så det kan benyttes som værktøj, når der afholdes møder mellem f.eks. grundejer, indvinder, kommune og regionen. Administrationen er godt i gang med udarbejdelsen af idékataloget og forventer at have det færdigt inden årets udgang.
Praktisk erfaring fra pilotprojekter
For at få praktisk erfaring med bredt samarbejde omkring efterbehandlingsplaner og for at få ny viden om måder at designe gravene på, igangsættes pilotprojekter med tre råstofgrave som cases. Her vil regionen samarbejde med eksperter indenfor eks. biodiversitet, landskabsarkitektur og eneriganlæg om at få kvalificeret efterbehandlingen i råstofgravene til bestemte formål. Pilotprojekterne skal gøre regionen og samarbejdsparter klogere på, hvordan myndighedsarbejdet og samarbejdet omkring efterbehandlingen tilrettelægges bedst muligt for at opnå mere gennemtænkte efterbehandlingsplaner, der i højere grad tilgodeser de behov, der er i samfundet. Regionen har pt. en indledende dialog med indvindere og interessenter om pilotprojekter med fokus på biodiversitet, mens et andet pilotprojekt vil dreje sig om etablering af solceller.
Ændring af praksis for regionens krav til efterbehandling
Administrationen har bedt en advokat med speciale i miljøret om en redegørelse for, hvilke muligheder regionen har for at stille yderligere krav til efterbehandlingen indenfor råstoflovens rammer.
I forbindelse med den kommende revision af råstofplanen har regionsrådet, på baggrund af advokatundersøgelsen, mulighed for at vedtage nye eller ændrede retningslinjer, der stiller yderligere krav til efterbehandlingen. Disse nye eller ændrede retningslinjer danner dermed baggrund for en praksisændring i regionens krav til efterbehandling i forbindelse med udstedelse af tilladelser til råstofindvinding.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen til efterretning.
Initiativet bidrager især til verdensmål 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund) og 15 (livet på land), da det vil skabe grønne offentlige rum samt fremme biodiversiteten. Samtidig vil nye rekreative arealer samt smukke omgivelser bidrage til verdensmål 3 (sundhed og trivsel).
Idekataloget vil blive brugt som et værktøj under møder med involverede, som grundejere, indvindere og kommuner. Kataloget vil komme til at ligge på regionens hjemmeside og vil blive sendt med, når regionen kommunikerer med interessenter og samarbejdspartner. Der vil også blive trykt nogle eksemplarer, som kan medbringes på borgermøder og besigtigelser.
I projektfasen, der omhandler pilotprojekter, forventes der at være en særskilt kommunikationsindsats.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. november 2022.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
22007436
I forlængelse af næste udvalgsmøde den 10. januar 2023 vil der blive afholdt en fællesdrøftelse mellem udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget om indholdet for den kommende strategi for regional udvikling. Miljø- og klimaudvalget blev den 2. november 2022 orienteret om processen for udarbejdelsen af den regionale udviklingsstrategi, herunder udvalgenes fællesdrøftelse den 10. januar kl. 15:30. Invitation og program udsendes senere.
22034731
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende udvalgsmøder i 2023 er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508