Bilag 1: Oversigt over Region Hovedstadens implementering af 20 slag for hjerterneGodkendt.
22067484
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Hjerteforeningen vil på mødet i sundhedsudvalget præsentere "20 slag for hjerterne - Vores vision for bedre hjertesundhed", som Hjerteforeningen har udarbejdet sammen med Danske Regioner i 2019. På mødet deltager Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen og præsenterer udspillet.
Danske Regioner og Hjerteforeningen præsenterede i 2019 udspillet "20 slag for hjerterne - Vores vision for bedre hjertesundhed", som er en fælles vision for den fremtidige indsats for hjertepatienter. Udspillet tager afsæt i, at antallet af borgere, som er døde af hjertesygdomme, er halveret fra 1995 til 2015, men til trods herfor dør hver fjerde dansker stadig i dag af en hjertesygdom. Der er derfor behov for både at styrke indsatsen for de mange patienter, som overlever hjertesygdom og selve behandlingen. I udspillet lægges der op til, at forebyggelse, rehabilitering og opfølgning prioriteres på lige fod med behandling af hjertesygdom. Udspillet er vedlagt som bilag og består af 20 initiativer inden for tre spor:
1. Forebyggelse så færre får hjertesygdom og multisygdom
En central del af forebyggelsesinitiativerne er indsatsen mod rygning, men der er også fokus på forebyggelse af multisygdom hos patienter med fx diabetes og KOL. Patienter med diabetes og KOL får oftere problemer med hjertet, og hjertesygdomme er den hyppigste dødsårsag hos diabetespatienter. Det kan give store psykiske eftervirkninger at få en hjertesygdom, og hjertepatienter rammes oftere af angst og depression. Derfor lægges der i udspillet op til, at en systematisk screening for angst og depression er en fast del af opfølgning og monitorering af hjertepatienter.
2. Bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder
Den teknologiske udvikling gør, at flere overlever hjertesygdom. I dag starter behandlingen af hjertesygdomme allerede i ambulancen. En ny metode gør det muligt at afsløre mindre blodpropper allerede i ambulancen. Metoden har været indført som forsøg i Region Hovedstaden og afventer evalueringen. Der er indført kunstig intelligens i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, som ved opkald lytter efter ord og vendinger, der kan tyde på hjertestop. Systemet justeres løbende på baggrund af de konkrete erfaringer. Udspillet lægger op til, at de gode erfaringer udbredes. I udspillet er der desuden fokus på behovet for flere hjertelæger og neurologer, den frivillige indsats samt patient- og pårørendeinddragelse.
3. Nære og trygge tilbud skræddersyet den enkeltes behov
Mange hjertepatienter har brug for længerevarende, og i nogle tilfælde livslange kontrol- og behandlingsforløb i hjerteambulatorier på hospitalerne. I udspillet lægges der op til, at tilbuddene skal være tilgængelige tættere på borgeren gennem etablering af "Hjerterum" (satelitfunktioner i fx sundhedshuse) og telemedicin. Med udspillet sættes der fokus på rehabiliteringen af hjertepatienter med en udflytning af hovedparten af den specialiserede hjerterehabilitering til kommunerne i tæt samarbejde med den specialiserede ekspertise på hospitalerne. Især sårbare og socialt udsatte skal have gavn af rehabiliteringen. Udspillet lægger op til, at der udarbejdes fælles kvalitetsstandarder i den kommunale rehabilitering samt, at Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale retningslinjer for rehabilitering af hjertestoppatienter.
En del af initiativerne kræver lovændringer og national regulering, mens andre kan løses i nationalt samarbejde eller på regionalt niveau.
Hjerteforeningen vil på mødet præsentere udspillet og derudover have fokus på tre temaer:
Sundhedsfagligt råd for Kadiologi bemærker, at der er en lang række gode initiativer i udspillet, som der arbejdes med i Region Hovedstaden. Der er eksempelvis udarbejdet et forløbsprogram for rehabilitering af hjertesygdomme, som beskriver arbejdsdelingen mellem hospitaler og i kommuner. Af forløbsprogrammet fremgår, at der tidligt i forløbet bør foretages en individuel vurdering af patientens psykosociale situation, og der screenes systematisk for angst og depression. Samordningskonsulenter/ brobygningsygeplejersker varetager de mere komplekse forløb og udskrivelser til primær sektor. Det sker i tæt samarbejde med de kommuner, der udskrives til. For så vidt angår etablering af de "Hjerterum" som fremgår af udspillet, så medfører Region Hovedstadens geografi og placering af hospitalerne, at etablering af fysiske hjerterum uden for hospitalsregi er mindre påkrævet. Alle hospitaler tilbyder i dag – i nærområdet - den form for kontrol, tilbud og opfølgning som skitseres i forslaget. Der er vedlagt en oversigt med en status for implementeringen af de enkelte initiativer i Region Hovedstaden. Sundhedsfagligt råd for Kardiologi vurderer, at de væsentligste fokuspunkter for at forbedre forholdene for hjertepatienter i Region Hovedstaden er:
Administrationen tager drøftelserne med i det videre arbejde på hjerteområdet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2022.
Charlotte Hosbond/ Bjørn West
22060352
Bilag 1: Oversigt over Region Hovedstadens implementering af 20 slag for hjerterne
Bilag 2: 20-slag-for-hjerterne-regionernes-hjerteudspil
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
I juli 2021 blev det besluttet at reducere invitationsraten i brystkræftscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden med 75 pct. i 3 måneder med henblik på at frigøre kapacitet til at nedbringe ventetider til klinisk mammografi. Baggrunden var en prioritering af udredningen af de kvinder, hvor der er mistanke om en kræftdiagnose, frem for i princippet raske kvinder uden symptomer, der screenes som led i screeningsprogrammet for brystkræft. Som konsekvens ville screeningsintervallet i en periode øges med 3 måneder til 2 år og 6 måneder. Ifølge de nationale retningslinjer skal screeningsintervallet være på 2 år og +/- 3 måneder. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse blev 6. juli 2021 orienteret herom. Den efterfølgende planlagte kapacitetsforøgelse i screeningsprogrammet for brystkræft hen over vinteren 2021-2022 blev imidlertid vanskeliggjort af den fortsatte mangel på mammaradiologer i kombination med sammenlægningen af de mammaradiologiske funktioner i forbindelse med etableringen af Afdeling for brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital. Dette medførte en yderligere stigning i screeningsintervallet, som aktuelt er på 2 år og 6 måneder. Vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital Bodil Ørkild vil på mødet orientere om handleplanen for nebringelse af screeningsintervallerne i screeningsprogrammet for brystkræft.
Kvinder i alderen 50 til 69 år har efter sundhedsloven ret til en screening for brystkræft hvert andet år i bopælsregionen. Kvinder i alderen 70 til 79 år, som tidligere er behandlet for brystkræft, bliver også fulgt i screeningsprogrammet, som en del af deres kontrolforløb. Kvinder, som på baggrund af screeningen skal udredes for brystkræft, henvises til et kræftpakkeforløb. Der screenes ca. 160.000 kvinder mellem 50-69 år i Region Hovedstaden i hver screeningsrunde, som varer i 2 år. Heraf henvises ca. 4000 kvinder til udredning for brystkræft i et kræftpakkeforløb (klinisk mammografi) svarende til 2,5 pct. af de screenede kvinder. Ca. 1.000 kvinder diagnosticeres i hver screeningsrunde med brystkræft via screeningsprogrammet i Region Hovedstaden. Det svarer til 0,6 pct. af alle screenede kvinder.
Dansk Radiologisk Selskab har udarbejdet kliniske retningslinjer for mammografiscreeningen i Danmark, som fastlægger organisering og indhold i screeningsprogrammet. Her fremgår det, at der bør være 2 år og +/- 3 måneder mellem hver screening. Screeningsintervallet i Region Hovedstaden har siden efteråret 2021 overskredet de nationale retningslinjer. Dette gælder dog ikke for gruppen af kvinder i alderen 70 til 79 år, som er behandlet for brystkræft, hvor screeningsintervallet holdes inden for retningslinjerne.
Som følge af de stigende screeningsintervaller har Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet en handleplan med henblik på at nedbringe screeningsintervallet i overensstemmelse med retningslinjerne. Handleplanen indeholder en række forskellige indsatser, men de centrale elementer er 1) ansættelse og uddannelse af 6 screeningsassistenter, 2) maksimal udnyttelse af FEA, 3) investeringer i ny IT 4) udnyttelse af privat kapacitet samt 5) samarbejde med andre regioner. Proces og indhold i handleplanen er vedlagt i bilag 1.
For så vidt angår udnyttelsen af privat kapacitet arbejdes der på at indgå en kontrakt med Progardia om screening af ca. 14.500 kvinder med start medio februar 2023. Der er desuden dialog med andre relevante private aktører. Herudover afsøges mulighederne for hjælp fra andre regioner. Region Sjælland har ikke mulighed for at foretage selve screeningen, men det søges afklaret, hvorvidt screeningspersonale fra regionen kan arbejde i Region Hovedstadens brystkræftscreening i en afgrænset periode.
Der er etableret forhøjet kapacitet på området på Herlev og Gentofte Hospital, og der inviteres aktuelt 10.000 kvinder pr. måned. Screeningsintervallet vil mindskes kontinuerligt indtil det er nedbragt til 2 år og 3 måneder på trods af, at der vil være en midlertidig nedgang i kapaciteten i forbindelse med implementeringen af et nyt RIS/PACS (røntgensystem) maj 2023. Det skyldes, at der planlægges med et gennemgående højere antal inviterede pr. måned end på tilsvarende tidspunkt i forrige screeningsrunde. Såfremt indholdet i handleplanen implementeres fuldt ud, forventes det at have følgende følgende konsekvenser:
Der er vedvarende fokus på at tilvejebringe yderligere kapacitet mhp. hurtigere at nå målet om et screeningsinterval på 2 år og 3 måneder.
Administrationen vil indlede en dialog med Patienterstatningen med henblik på at afklare, hvorvidt der er kvinder, som ikke er screenet rettidigt og efterfølgende har fået konstateret brystkræft, der har mulighed for at søge patienterstatning.
Det bemærkes, at Region Hovedstaden i en længere periode har haft udfordringer med at overholde standardforløbstiderne i kræftpakkeforløb for brystkræft. Herlev og Gentofte Hospital har derfor udarbejdet en handleplan der skal nedbringe ventetiderne i pakkeforløbet for brystkræft. I december 2022 er den samlede målopfyldelse nu oppe på 70 pct., og den foreløbige målopfyldelse for januar 2023 er 67 pct. En kapacitetsudvidelse af brystkræftscreeningen vil forventeligt medføre, at flere vil blive henvist til udredning for brystkræft. Dette vil sætte brystkræftpakkerne under yderligere pres, da der vil efterspørges stigende udredningskapacitet til både kliniske mammografi og patologiske undersøgelser. Herudover vil den brystkirurgiske operationskapacitet ligeledes blive udfordret. Noget af efterspørgslen på udredningsdelen vil kunne varetages af private leverandører. Imidlertid er det erfaringen, at operationskapacitet er svært at tilvejebringe, og andre regioner har tidligere ikke været i stand til at hjælpe Region Hovedstaden, hvorfor der er risiko for, at dette bliver en flaskehals. Såfremt en sådan situation måtte opstå, vil Herlev og Gentofte Hospital sætte målrettet ind med henblik på at afhjælpe situationen hurtigst muligt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2023.
Charlotte Hosbond/Bjørn West
22060711
Bilag 1: Handleplan og scenarier for brystkræftscreening i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
På brystkræftområdet har der igennem en længere periode været en lav målopfyldelse på andelen af patienter, som gennemfører deres forløb indenfor standardforløbstiden i kræftpakken. På denne baggrund besluttede sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 24. juni 2022, at udvalget for nuværende fremlægges en status på brystkræftområdet på alle udvalgsmøder. Herlev og Gentofte Hospital har opstillet klare mål for en markant forbedring af standardforløbstiderne i brystkræftpakken med en målopfyldelse på 50 pct. ved udgangen af oktober 2022 og 70 pct. i løbet af 1. kvartal 2023, samt udarbejdet en handleplan som skal sikre indfrielsen heraf. Handleplanen blev præsenteret på sundhedsudvalgsmødet den 4. oktober 2022.
Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling af brystkræft. Dette har medført en markant stigning i overholdelsen af den samlede standardforløbstid i pakkeforløb for brystkræft. Målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 pct. i 1. kvartal 2023 blev således allerede nået i december 2022. [Den foreløbige målopfyldelse for januar 2023 er [67] pct. (data er trukket til og med 19. januar 2023). Det lille fald i målopfyldelsen skyldes bl.a., at en del kvinder udsatte deres operation til januar pga. julen.] Der arbejdes nu på at konsolidere resultaterne og robustgøre området, så den samlede målopfyldelse i første kvartal vil ligge stabilt over 70 pct.
Nedenstående tabel viser målopfyldelsen på brystkræftpakken opgjort pr. måned fra august 2022 til januar 2023.
Udfordringerne på brystkræftområdet har hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer samt mammapatologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Herudover har en generel mangel på sygeplejersker udfordret det samlede patientflow i ambulatorier og sengeafsnit i brystkirurgien.
Det bemærkes, at Herlev og Gentofte Hospital implementerer et nyt RIS/PACS system i 2. kvartal 2023. Forberedelserne er startet, men implementeringen kan få indflydelse på udførelsen af kliniske mammografier, og dermed er der en risiko for, at der i perioden vil være en midlertidig nedgang i målopfyldelsen. Herlev og Gentofte Hospital har igangsat en afdækning af mulige initiativer, som kan håndtere dette. Når det nye RIS/PACS system er implementeret, vil der være en langt større driftssikkerhed, hvilket vil have en positiv indvirkning på målopfyldelsen i brystkræftpakkeforløbene fremadrettet.
Herudover bemærkes, at den ekstraordinære indsats i 2023 med at nedbringe screeningsintervallerne i brystkræftscreeningen vil medføre flere screeninger i perioden og dermed flere henvisninger til klinisk mammografi, jf. dagsordenens pkt. 7. Dette kan ligeledes medføre en midlertidig nedgang i målopfyldelsen, men der arbejdes på at kunne håndtere det i størst muligt omfang.
Herlev og Gentofte Hospital arbejder videre med at forbedre og konsolidere målopfyldelsen for standardforløbstiderne herunder styrke kapaciteten på brystkræftområdet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2023.
Charlotte Hosbond/Bjørn West
22045226
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Sundhedsudvalget beslutning:
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), O (1) og V (1), i alt 5.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Socialdemokratiet og Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1), V (1) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og administrationens oprindelige indstilling bortfaldt hermed.
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til ovenstående:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), O (1) og V (1), i alt 5.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget tog på møde henholdsvis den 22. og 23. november 2022 til efterretning, at administrationen arbejder videre med ansøgninger om etablering af nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund. Frederiksberg Kommune har efterfølgende den 24. november 2022 henvendt sig til regionsadministrationen for at indgå i en dialog med regionen om mulighederne for placering af et nærhospital på Frederiksberg (bilag 1). På baggrund heraf forelægges administrationens vurdering af henvendelsen. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønskede på mødet i november yderligere undersøgelse af, om regionen med fordel kan ansøget om midler til etablering af flere nærhospitaler med fokus på områder i regionen, hvor der er udfordringer. Dette undersøges, når administrationen har yderligere viden fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om opslaget af nærhospitalspuljen.
Frederiksberg Kommune oplyser i henvendelsen, at der på Frederiksberg er politisk enighed om at etablere et "sundhedsstrøg" som en del af udviklingen af hospitalsgrunden ved Frederiksberg Hospital, når regionen er flyttet ud. Visionen er at samle en række sundhedsfunktioner for at give øget sammenhæng i borgernes forløb bl.a. ved fysisk og organisatorisk nærhed mellem funktionerne. I den sammenhæng er kommunen interesseret i at afsøge mulighederne for at have regionale funktioner på hospitalsgrunden og eventuelt sammen med regionen at søge nærhospitalspuljen.
Samarbejde med Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune er beliggende i kort afstand til Bispebjerg Hospital, der er akuthospital i Planområde Byen. I forbindelse med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 blev det besluttet at bygge til på det nuværende Bispebjerg Hospitals matrikel. Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital fusionerede i 2012, og siden er funktioner gradvist flyttet til Bispebjerg-matriklen, så der i dag ikke er sengeafsnit, men alene ambulant aktivitet på Frederiksberg-matriklen. Frederiksberg-borgere indlægges i dag på Bispebjerg Hospital, mens ambulant aktivitet kan foregå på både Bispebjerg og Frederiksberg matriklerne. Ligeledes kommer andre københavnske bydeles borgere også i ambulatorierne på Frederiksberg-matriklen. De to matrikler har således i mere end 10 år fungeret som en samlet enhed, hvor der ikke er skelnet til nærbopælsadresse i eller uden for Frederiksberg kommune. Frederiksberg Kommune overtager Frederiksberg-matriklen i 2027, når de sidste ambulatorier, dialysefunktion og forskningsaktiviteter flyttes til Bispebjerg.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Kommune har allerede et godt samarbejde, heriblandt om patientgrupper på tværs af sektorer. Hospitalet bistår på forskellig vis kommmunen indenfor bl.a. diabetes, hjerteområdet, lunge- og infektionsmedicin, geriatri, rehablitering, fælles akutteam med udgående sygeplejersker og har på Frederiksberg Hospital etableret lokaler til praktiserende læger.
Hospitalet forventer et vedvarende godt samarbejde med kommunen, når de sidste aktiviteter flyttes til Bispebjerg matriklen. Hospitalet vil se på, om der er funktioner eller samarbejder, som kan foregå mere lokalt med kommunen. Endvidere drøftes fremtidige udviklingsmuligheder i samarbejdet i Sundhedsklynge Byen og andre tværgående fora.
Faglige kriterier for etablering af nærhospitaler
Sundhedsstyrelsen udsendte i oktober 2022 en faglig ramme for etablering af nærhospitaler, som beskriver den organisatoriske og sundhedsfaglige ramme for nærhospitaler, som forventes at danne grundlag for ansøgningskriterierne til nærhospitalspuljen. Styrelsen har oplistet en række faktorer, hvoraf nogle af følgende faktorer bør være til stede i de områder, hvor der etableres et nærhospital:
I Frederiksberg Kommune, hvor borgerne hører til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i Planområde Byen, er de tre nærhospitalsfaktorer kun begrænset til stede:
På baggrund heraf vurderer administrationen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen som svar på henvendelsen vil meddele Frederiksberg Kommune, at regionen ikke vil ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg.
Administrationens vurdering af opfyldelsen af nærhospitalsfaktorerne er med forbehold for, at de endelige kriterier for ansøgning til nærhospitalspuljen endnu ikke er kendte.
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
Sundhedsudvalget / udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges sagen den 6. februar og 7. februar 2023 samt forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i marts 2023.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
22060036
Bilag 1: Henvendelse fra Frederiksberg Kommune
Administrationen indstiller til Sundhedsudvalget
Drøftet.
Der har mellem jul og nytår været en række historier i pressen vedr. ventetid ved akuttelefonen 1813. Sundhedsudvalget forelægges på den baggrund en sag vedr. opkald og svartider ifm. jul og nytår 2022 samt det videre arbejde med at forbedre svartiderne i det kommende år. Akutberedskabet har leveret input og data til sagen.
Sagen er udskudt fra møde i sundhedsudvalget d. 17. januar 2023.
Antal opkald og svartider ifm. jul og nytår 2022
I Bilag 1 ses opkald til 1813 i juledagene. Figuren viser andelen af besvarede opkald til 1813 i perioden 23. december til 31. december ift. forskellige fastlagte niveauer. Her fremgår det, at svartiderne har været udfordret i helligdagene. Den 24. december blev omkring halvdelen af opkaldene besvaret inden for 1 time. Til gengæld har der været meget kort ventetid i hverdagene (den 23. december undtaget), hvor mellem 75 og 82 % af opkaldene er besvaret inden for 5 minutter (jf. den politiske målsætning).
I tabel 1 nedenfor ses antal opkald og andel opkald besvaret indenfor 5 minutter, median svartid, 98% percentil samt maksimal ventetid for de 5 borgere, der har ventet længst i perioden 23. december til 1. januar. Weekend og helligdage er markeret med mørkegrå. Hverdage er markeret med lysegrå.
Tabel 1: Antal besvarede opkald og svartider for jul og nytår 2022
2022 | |||||
Dato: | Antal besvarede opkald | Andel besvaret inden for 5 min. | Median svartid (min:sek)* | 98% percentil for svartid** | Outliers (maksimal ventetid) |
23. dec. | 2.418 | 37 | 9:55 | 1:24:31 | 01:34:05 01:32:39 01:32:03 01:31:41 01:31:22 |
24. dec. | 2.716 | 12 | 60:45 | 2:09:53 | 02:21:14 02:20:13 02:19:32 02:19:28 02:19:15 |
25. dec. | 3.148 | 8 | 56:20 | 2:33:19 | 02:45:54 02:45:07 02:42:32 02:42:22 02:41:06 |
26. dec. | 3.891 | 18 | 19:29 | 1:23:02 | 01:25:15 01:25:05 01:24:55 01:24:48 01:24:45 |
27. dec. | 2.564 | 75 | 0:19 | 0:27:50 | 00:38:29 00:38:28 00:38:16 00:37:16 00:37:00 |
28. dec. | 2.509 | 89 | 0:09 | 0:19:31 | 00:28:22 00:28:00 00:27:36 00:27:14 00:27:14 |
29. dec. | 2.481 | 81 | 0:11 | 0:29:57 | 00:59:18 00:58:04 00:57:59 00:57:11 00:56:45 |
30. dec. | 2.963 | 82 | 0:21 | 0:33:05 | 00:51:15 00:49:07 00:48:54 00:48:50 00:44:40 |
31. dec. | 3.301 | 21 | 22:11 | 1:06:13 | 01:38:13 01:35:51 01:34:47 01:34:06 01:32:04 |
01. jan. | 3.212 | 15 | 28:15 | 1:49:10 | 01:55:53 01:54:36 01:53:54 01:53:38 01:53:33 |
Hverdag / Weekend/helligdag
*Den mediane svartid er opgjort i minutter og sekunder og er en angivelse af, hvornår halvdelen af opkaldene, på den pågældende dag, er besvaret.
** 98% percentilen angiver tiden, hvor 98% af opkaldene er besvaret.
Akutberedskabet har oplyst, at de forud for julen 2022 har forventet en ventetid i ferieperioden på et niveau, der svarer til weekender og helligdage i efteråret 2022. Der var således en forventning om, at ca. 10 til 20% af opkaldene kunne besvares inden for 5 minutter.
Som det fremgår af tabel 1, varierer andelen af opkald besvaret indenfor 5 minutter mellem 8% og 21% på weekend/helligdage. På disse dage har den mediane svartid varieret mellem ca. 19 og 61 minutter. I hverdagene har svartiderne været bedre. Det fremgår af tabellen, at 75-89% af opkaldene er besvaret indenfor 5 minutter. Den mediane svartid har i hverdagene været under 1 minut. Undtaget herfra var dog fredag den 23. december, hvor der desværre var unormal lang ventetid for borgerne. Det ses i tabellen, at kun 37% af opkaldene blev besvaret indenfor 5 minutter, og den mediane ventetid var ca. 10 minutter.
Data for svartiderne på 1813 opdateres dagligt på Akutberedskabets dashboard, der kan tilgås via dette link.
Akutberedskabet oplyser desuden, at 17% af de borgere, der ringede til 1813 i uge 51 har ventet mere end 60 minutter. I uge 52 er andelen af borgere, der har ventet mere end 60 minutter faldet til 9 %. Dette ses på trods af, at antallet af besvarede opkald steg fra ca. 18.000 opkald i uge 51 til ca. 21.000 opkald i uge 52 (1813-dashborded i FLIS). Der har været længst ventetid den 25. december, jf. tabel 1. Tabellen viser både 98%-percentilen for svartid og outliers. Her fremgår det, at den borger, der har ventet længst på at komme igennem til 1813, har ventet ca. 2 timer og 45 minutter.
Akutberedskabet arbejder målrettet med anbefalingerne fra taskforcen. Svartiderne er på den baggrund forbedret markant - særligt på hverdage, hvor det de fleste dage er lykkes at besvare 90 % af opkaldene inden for 5 minutter. I første halvår af 2023 har Akuttelefonen 1813 fokus på at forbedre svartiderne i weekender og helligdage. I første omgang er fokus at nå de politiske mål på søndage senest den 1. april 2023. Derefter er fokus, at nå de politiske mål på lørdage senest den 1. juli 2023.
Bemanding ifm. jul og nytår 2022
Akuttelefonen 1813 arbejder generelt på at ansætte og fastholde flere sygeplejersker og læger. Det skal give et bedre udgangspunkt for en robust bemanding – også ifm. højtider som jul og nytår. Sygeplejerskerne udgør den faste bemanding på 1813, og de kan vagtsættes ifm. helligdage. Alle årets helligdage i både 2022 og 2023 var allerede før julen 2022 fordelt imellem sygeplejerskerne. Det gør, at sygeplejerskerne på forhånd kender deres vagter og kan planlægge med, hvornår de skal arbejde. Det bidrager til en stabil helligdagsbemanding med sygeplejersker. Der er dog fortsat mangel på sygeplejersker og helligdage/weekender er generelt sværere at bemande end hverdage, hvilket også har været tilfældet for de netop overståede juledage og nytår.
Foruden den faste bemanding med sygeplejersker dækkes vagter på 1813 også af læger. Det er en generel udfordring, som også gør sig gældende ifm. jul og nytår, at lægerne på Akuttelefonen 1813 er konsulentansattte og har en overenskomst, der ikke forpligter dem til at tage vagter. Det betyder, at 1813 ikke på forhånd kan kende den præcise lægebemanding for julen.
Der er helt frem til dagen for hver enkelt helligdag ifm. jul og nytår 2022 blevet arbejdet på at få flere medarbejdere på arbejde. I den forbindelse er medarbejderne tilbudt hjemmearbejdspladser mhp. at give fleksible arbejdsvilkår. Som det fremgår af bilag 2 over bemandingen ifm. jul og nytår 2022 er det lykkedes at bemande en del vagter, så fremmødet når den planlagte bemanding. På nogle tidspunkter har bemandingen endda været højere end planlagt. Der har dog også været vagter, hvor bemandingen har været lavere end planlagt, hvilket har medført ventetider. Den planlagte bemanding i forbindelse med jul og nytår blev sat med udgangspunkt i en række forudsætninger, herunder historiske data om antal opkald og fordeling over døgnet, antal besvarede opkald pr. medarbejder pr. time mv. På baggrund af anbefalinger fra taskforcen er der sket en genberegning for hele 1813’s fremmøde og bemanding. I dette arbejde er der set på opdaterede forudsætninger for planlægningen af bemandingen, herunder antallet af besvarede opkald pr. medarbejder, det forventede sygefravær mv. Bemanding er således et område i udvikling i takt med implementering af taskforcens anbefalinger, hvilket forventes at give et bedre udgangspunkt for kortere ventetider på 1813.
Akutberedskabet opyser desuden, at medarbejderne i gennemsnit bruger længere tid pr. opkald ift. tidligere år. Det er ikke særskilt for julen, men en generel udfordring (afdækket i Taskforce 1813). Akutberedskabet oplyser i den forbindelse, at alle medarbejdere skal uddannes i et koncept for samtaleteknik. Det forventes - sammen med øvrige projekter affødt af taskforcen - at bidrage til kortere svartider på 1813.
Akutberedskabets arbejde for at forbedre svartiderne i weekender og helligdage i det kommende år
Akuttelefonen 1813 har i efteråret 2022 forbedret svartiderne på hverdage og mange dage ligger omkring den politiske målsætning. Som det fremgår ovenfor er der dog fortsat udfordringer med svartiderne på weekender og helligdage. Akuttelefonen 1813 har et klart mål om, at svartiderne i weekender og helligdage skal være markant kortere i 2023. Der arbejdes på flere måder med at nå dette mål:
Det bemærkes desuden, at der igangsættes en analyse af regionens samlede akuthjælp, hvor Akutberedskabet i tæt samarbejde med akutmodtagelserne og relevante koncerncentre vil afprøve løsninger, der giver gode og effektive patientforløb, når patienterne visiteres fra 1813 til en akutmodtagelse eller akutklinik.
Sagen er udskudt fra sundhedsudvalgsmødet den 17. januar 2022 til mødet den 6. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth
22015378
Bilag 1: Opkald til 1813 i juledagene, 23. december - 31. december
Bilag 2: Bemanding af 1813 ifm. jul og nytår 2022
Administration indstiller over for sundhedsudvalget:
Drøftet.
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025. Det foreslås at sundhedsudvalget på nærværende sag drøfter ønsker for en eventuel studietur.
Med den styreform (Skanderborgmodellen), som regionsrådet har indført tilbage i 2014, har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden. Regionsrådets midlertidige udvalg, herunder forskningsudvalget, spiller også en væsentlig rolle i udviklingen af Region Hovedstaden.
Både de stående og de midlertidiges udvalgs mulighed for at hente viden til brug for arbejdet med udvikling af Region Hovedstaden, fx ved gennemførelse af besøg på lokationer, som kan tilføre det enkelte udvalg afgørende viden til udvalgets videre arbejde, anses for at være en afgørende forudsætning for udvalgenes arbejde.
Gennemførelse af en studietur med finansiering fra politikerkontoen forudsætter, at den ønskede væsentlige viden ikke kan opnås på anden vis – fx via internettet eller besøg i nærområdet eller i det hele taget på nemmere tilgængelige lokationer. Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning.
Der skal generelt ved planlægning af studieture overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform. Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture, og deltagere skal deltage i hele en studieturs program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse, eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejdes rapport og regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
Regionsrådet har besluttet at stående udvalg - herunder sundhedsudvalget - kan afholde studieture i valgperioden på 20.000 kr pr. medlem.
Administrationen har lavet et inspirationsoplæg (bilag 1) på relevante studieture, hvor udvalget vil kunne hente inspiration til arbejdet med en lang række af udvalgets indsatsområder. Der er for hvert enkelt rejsemål beskrevet mulige elementer i en studietur. Oversigten er ikke udtømmende og den konkrete sammensætning af studieturen vil bero på, hvad der konkret viser sig muligt, når rejsemål og dato for turen er fastlagt.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes oplæg til relevante studieture for sundhedsudvalget med henblik på at udvalget tilkendegiver hvilken destination, som administrationen skal arbejde videre med.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2023.
Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille
22053027
Bilag 1: Forslag til destinationer for studietur_sundhedsudvalget
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning:
Administrationen orienterede om antal fødsler i 2022 og 2023.
Administrationen orienterede om ansættelser af jordemødre på regionens hospitaler.
Administrationen meddelte, at udvalget får en sag om kvalitetsdatabaser på mødet i marts.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2023.
Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Nordsjællands Hospital driver genoptræningscentret Montebello i Spanien, der tilbyder specialiseret genoptræning. Patienterne på Montebello bor i dag på dobbeltværelser, der er utidssvarende i forhold til forventninger og behov, som patienter har til deres ophold på genoptræningscentret. Hospitalet planlægger med at etablere eneværelser senest medio 2023, der vil give mere moderne rammer for patienterne, men det vil samtidig medføre, at genoptræningscentret kan modtage færre patienter end i dag.
Som en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter med behov for specialiseret genoptræning kan patienter henvises til genoptræningscentret Montebello i Spanien, der hører under og drives af Nordsjællands Hospital. Montebello tilbyder tre ugers intensiv specialiseret intensiv genoptræning, fx hvis man har oplevet en væsentlig funktionsnedsættelse, enten efter opblussen i kronisk lidelse eller på grund af nylig kompliceret operation eller ulykke.
Der modtages patienter med behov for specialiseret genoptræning fra alle regioner i Danmark. Tidligere har rehabiliteringscentret typisk modtaget ca. 1.700 patienter årligt, der i de seneste år har været lavere som følge af Covid-19 og den efterfølgende flystrejke i 2022.
Patienterne på Montebello bor i dag på dobbeltværelser. Det medfører jævnligt konflikter i løbet af det 3 uger lange ophold, ligesom der er patienter, der fravælger et ophold på Montebello, fordi de ikke ønsker at bo på dobbeltværelse. Endvidere er anvendelsen af dobbeltværelser ikke i overensstemmelse med de patientstandarder, der i disse år indføres i Danmark i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Med eneværelser vil behandlerne i højere grad kunne føre personlige samtaler med patienterne. Eneværelser har ikke betydning for den egentlige behandling og træning, da dette foregår i større fællesrum. Det er forventningen, at de patienter, som i dag generes af indkvartering i dobbeltværelser, vil opnå bedre almen tilstand og bedre nattesøvn samt formentlig få mere ud af træning og ophold, end de har i dag.
Nordsjællands Hospital arbejder derfor på at etablere eneværelser til alle patienter senest medio 2023. Etablering af eneværelser indebærer, at de nuværende dobbeltværelser ibrugtages som eneværelser, og at en række undersøgelsesrum og kontorer ombygges til eneværelser. De nuværende 100 sengepladser reduceres som følge heraf til 69 sengepladser, og det årlige antal patienter (ved fuld belægning) på Montebello vil falde fra ca. 1.700 patienter til 1.200 patienter. Tilbuddet på Montebello vil også fremadrettet have en uændret høj kvalitet og fortsat være betydeligt billigere end tilsvarende tilbud på faciliteter i Danmark. Montebello udvikler løbende sine tilbud og der tilbydes i øjeblikket også specialiseret genoptræning til patienter med neurologiske udfordringer som f.eks. Parkinsons sygdom samt følger efter apopleksi
Det er efter de senere år med et vigende antal visiterede patienter til Montebello vanskeligt at fastlægge det fremadrettet kapacitetsbehov. En lavere kapacitet vil kunne medføre, at ikke alle får opfyldt deres ønske om et genoptræningstilbud på Montebello. Patienterne vil uændret blive visiteret ud fra en individuel vurdering af behov og potentiale for effekt inden for de kategorier af tilstande, som aktuelt tilbydes genoptræning for. De patienter, der eventuelt vil få et afslag på et ophold på Montebello, vil kunne anvende de eksisterende fysio- og ergo tilbud, som hospitalerne har til postoperative patienter, samt tilsvarende tilbud i kommunerne.
Hvis indstillingen godkendes, tages orientering om etablering af eneværelser på Montebello til efterretning.
Udgifterne til etablering af enestuer vil udgøre ca. 1,6 mio. kr., som Nordsjællands Hospital kan afholde inden for egen økonomiske ramme. Faldet i patientindtægterne på grund af færre patienter vil blive dækket af en reduktion af driftsudgifterne kombineret med en mindre takststigning for de regioner, der henviser til tilbuddet.
Region Hovedstadens ramme for anvendelse af anlægsmidler er meget begrænset. Etableringen af eneværelser på Montebello skal prioriteres inden for regionens ramme i 2023, der samlet set udgør 50 mio. kr., hvis projektet skal realiseres i indeværende år, også selvom Nordsjællands Hospital selv afholder udgifterne på 1,6 mio.kr. Der er derfor for nuværende usikkerhed om, hvorvidt projektet kan realiseres i 2023, eller om det må vente til senere.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 6. februar 2023.
Charlotte Hosbond/René Lynderup Frank
23003800
Tomt indhold
På møde i sundhedsudvalget den 23. november 2022 drøftede udvalget den midlertidige lukning af medicinske sengepladser på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital. Det blev på mødet besluttet, at sundhedsudvalget fremadrettet skulle modtage en status på antallet af medicinske senge i hele Region Hovedstaden samt en status på rekrutterings- og fastholdelsessituationen på de medicinske afdelinger. Udvalget modtager med denne meddelelse en status på sengelukninger i Region Hovedstaden.
Pr. den 25. januar 2023 var der i alt 454 lukkede senge på hospitalerne i Region Hovedstaden, mens tallet var 503 lukkede senge pr. den 21. december 2022. Der ses således en udvikling med 49 færre lukkede senge svarende til 11,9 pct. lukkede senge pr. 25. januar 2023 og 13,2 pct. pr. 21. december 2022
Af nedenstående skema fremgår det samlede antal senge i regionen, efterfulgt af antallet af normerede medicinske senge pr. 21. december 2022 (baseline) samt antallet af disponible og lukkede medicinske senge på regionens hospitaler pr. 25. januar 2023. Det bemærkes, at der i forbindelse med hospitalernes omprioritering i budget 2023 er politisk godkendt permanent at lukke 102 senge samlet set på Region Hovedstadens hospitaler i 2023. Det betyder, at der siden seneste opgørelse er sket en reduktion i antallet af normerede senge på tværs af regionens hospitaler. Antallet af lukkede senge bliver med denne meddelelse beregnet ud fra antallet af normerede senge pr. d. 21. december 2022 for at gøre opgørelsen mere sammenlignelig. Skemaet viser, at der er lukket 220 medicinske senge. Samtlige hospitaler har en stor andel lukkede senge undtagen Nordsjællands Hospital. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet er de tre hospitaler med det største antal lukkede senge på henholdsvist 17,9 pct., 19,8 pct. og 16,8 pct. Hospitalerne angiver personalemangel som den primære årsag til sengelukninger.
Herlev og Gentofte Hospital
Afdelingen for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital har den 1. december 2022 gennemført flytningen af de infektionsmedicinske senge fra Gentofte-matriklen til Herlev-matriklen. Rekrutteringssituationen siden afrapportering i januar er desværre ikke forbedret. Situationen har stor ledelsesmæssig bevågenhed, og sygeplejerskemanglen begrænser fortsat muligheder for genåbning af lukkede senge. Afdelingen fortsætter indsatsen med at rekruttere sygeplejersker på følgende parametre: udviklingsmuligheder, kollegaskab, fleksibilitet i arbejds- og opgaveplanlægningen og nedsat vagtbyrde.
22071008